1995 LSF 135 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (ASYLANSØGERE) (asylansøgere)

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret ved lov nr. 1095 af 20. december 1995 og § 3 i lov nr. 1104 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 5 A indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.«

2. I § 7 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. For personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. indtræder skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 1, på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven.«

3. I § 8 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. For personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. indtræder skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 2, på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven.«

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret ved forslag til lov om ændring af kildeskatteloven (Grænsegængere) vedtaget af Folketinget den 8. december 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 5 A indsættes efter stk. 4, som nyt stykke

»Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse for personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.«

2. I § 7 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. For personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. indtræder skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 1, på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven.«

3. I § 8 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke

»Stk. 3. For personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. indtræder skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 2, på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven.«

§ 2

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som senest ændret ved lov nr. 1105 af 20. december 1995, foretages følgende ændring

1. I § 10, stk. 5 , indsættes efter 2. pkt.

»Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.«

§ 2

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som ændret ved § 1 i lov nr. 826 af 27. oktober 1995, foretages følgende ændring

I § 10, stk. 5 , indsættes efter 2. pkt.

»Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse for personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.«

§ 2

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995 som ændret ved § 1 i lov nr. 826 af 27. oktober 1995, foretages følgende ændring

I § 10, stk. 5 , indsættes efter 2. pkt.

»Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse for personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.«

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som senest ændret ved lov nr. 1107 af 20. december 1995, foretages følgende ændring

1. I § 9 F indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3 . Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.«

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret ved forslag til lov om ændring af ligningsloven (Begrænsning af fradragsretten for løbende ydelser) vedtaget af Folketinget den 5. december 1995, foretages følgende ændring

I § 9 F indsættes efter stk. 2 , som nyt stykke

» Stk. 3 . Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.«

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret ved forslag til lov om ændring af ligningsloven (Begrænsning af fradragsretten for løbende ydelser) vedtaget af Folketinget den 5. december 1995, foretages følgende ændring

I § 9 F indsættes efter stk. 2 , som nyt stykke

» Stk. 3 . Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.«

§ 4

Stk. 1 . Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1996, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. For forudgående indkomstår beskattes personer, der i det pågældende indkomstår har været omfattet af kildeskattelovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 3, efter reglerne i stk. 3-5.

Stk. 3. Skatteansættelse for forudgående indkomstår foretages ikke, hvis den pågældende person i hele indkomståret udelukkende har haft skattepligtig indkomst i form af underholdsydelser fra Udlændingestyrelsen.

Stk. 4. For forudgående indkomstår, hvor den pågældende person har haft skattepligtig indkomst ud over de i stk. 3 nævnte ydelser, foretages skatteansættelsen efter skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 5. En eventuel restskat som følge af ansættelsen efter stk. 4 eftergives. Der kan dog maksimalt eftergives en restskat svarende til den skattemæssige værdi af personfradraget for den pågældende person for perioden, hvor der er modtaget underholdsydelser fra Udlændingestyrelsen.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 4

Stk. 1 . Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1996, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. For forudgående indkomstår beskattes personer, der i det pågældende indkomstår har været omfattet af kildeskattelovens §§ 7, stk. 2, og 8, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 3, efter reglerne i stk. 3-5.

Stk. 3. Skatteansættelse for forudgående indkomstår foretages ikke, hvis den pågældende person i hele indkomståret udelukkende har haft skattepligtig indkomst i form af underholdsydelser fra Udlændingestyrelsen.

Stk. 4. For forudgående indkomstår, hvor den pågældende person har haft skattepligtig indkomst udover de i stk. 3 nævnte ydelser, foretages skatteansættelsen efter skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 5. En eventuel restskat som følge af ansættelsen efter stk. 4 eftergives. Der kan dog maksimalt eftergives en restskat svarende til den skattemæssige værdi af personfradraget for den pågældende person for perioden, hvor der er modtaget underholdsydelser fra Udlændingestyrelsen.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål

Lovforslaget har til formål at give asylansøgere m.v. en skattemæssig stilling, der tager højde for de pågældende personers særlige situation.

Den pågældende personkreds er således indkvarteret på særlige centre, der drives af Dansk Røde Kors. De har endvidere ikke adgang til samfundets almindelige tilbud som f.eks. sociale ydelser, undervisning i folkeskolen, vederlagsfri sygehusbehandling m.v. I stedet dækker Udlændingestyrelsen udgifterne til deres underhold i form af beskedne beløb til kost, lommepenge og tøj. På den baggrund foreslås følgende

- Fuld skattepligt for asylansøgere m.v. indtræder på det tidspunkt, hvor den pågældende person meddeles opholdstilladelse af udlændingemyndighederne. Underholdsydelser, som asylansøgeren modtager fra Udlændingestyrelsen i præasylfasen, er herefter for fremtiden skattefrie.

- Asylansøgere m.v., der har indtægter ved lønnet beskæftigelse, vil være begrænset skattepligtige heraf. Da den pågældende persongruppe får deres basale leveomkostninger dækket af Udlændingestyrelsen, indrømmes der ikke personfradrag ved skatteberegningen.

- En eventuel restskat, der opstår som følge af, at der for tidligere indkomstår ikke er blevet taget hensyn til underholdsydelser fra Udlændingestyrelsen, eftergives.

2. Gældende regler

Ved asylansøgere m.v. forstås dels personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 30. juni 1995, dels personer med midlertidig opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1995.

Efter de gældende skattemæssige regler omfattes den pågældende personkreds som hovedregel af opholdsreglen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Det betyder, at de pågældende personer som hovedregel bliver fuldt skattepligtige efter 6 måneders ophold i Danmark. Den fulde skattepligt indtræder med tilbagevirkende kraft fra indrejsetidspunktet, jf. kildeskattelovens § 8, stk. 1. Det kan også forekomme, at fuld skattepligt indtræder på et tidligere tidspunkt efter bopælsreglen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

I præasylfasen, dvs. den periode, der forløber, fra asylansøgere m.v. indrejser i landet, til udlændingemyndighederne træffer afgørelse om opholdstilladelse efter udlændingeloven, får de pågældende personer dækket udgifterne til deres underhold af Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1, samt §§ 7 og 7 a i lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. Udlændingestyrelsen tilvejebringer og driver særskilte indkvarteringssteder for de omhandlede personer i samarbejde med Dansk Røde Kors.

Indtil 1995 har samarbejdet med Dansk Røde Kors været reguleret i en rammeoverenskomst, men fra 1995 har Dansk Røde Kors selvstændigt været optaget på finansloven.

I anmærkningerne til finansloven for 1995 er anført, at Dansk Røde Kors udbetaler lommepenge til asylansøgere m.v. Lommepenge udgør for personer over 14 år 29 kr. pr. dag, og for personer under 14 år 4,50 kr. pr. dag. Ifølge rammeoverenskomst mellem Udlændingestyrelsen og Dansk Røde Kors udbetales kostpenge til personer, der opholder sig på selvhusholdscentre. Kostpenge udgør 35 kr. pr. dag for personer over 14 år, og for personer under 14 år 22 kr. pr. dag. Endvidere udbetales tøjpenge, der udgør 5,50 kr. pr. dag. Herudover kan ydes økonomisk hjælp i forbindelse med udrejse af landet, f.eks. hjælp til rejse til tredjeland, hvor der er opnået indrejse- og opholdstilladelse, eller hjælp til frivillig repatriering.

Samtlige ydelser, der modtages i præasylfasen, er at anse som skattepligtige offentlige tilskud. Beløbene medregnes til den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Underholdsydelserne vil normalt kunne rummes under personfradraget.

For personer, der er fyldt 18 år, udgør personfraget 29.600 kr. (1995). For børn/unge under 18 år udgør personfradraget 21.200 kr. (1995).

Værdien af fri bolig på indkvarteringscentre må ansættes skønsmæssigt. Da de pågældende personer lever under beskedne forhold på indkvarteringscentrene, findes værdien af fri logi skønsmæssigt at kunne ansættes lavt. Der kan eksempelvis henvises til ligningsvejledningen 1994, almindelige del, s. 132, hvorefter værdien af frit kvarter for militærets personel kan ansættes til 3.600 kr. pr. år.

Asylansøgere m.v. har ikke arbejdstilladelse og som følge heraf ikke adgang til at tage lønnet beskæftigelse, til at udøve erhvervsvirksomhed eller til med eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser i landet.

Personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse m.v. har dog siden 1. juli 1994 haft mulighed for at tage lønnet beskæftigelse her i landet, såfremt stillingen har været udbudt gennem arbejdsformidlingen, relevante fagblade eller på lignende måde i 3 måneder uden at være blevet besat, jf. § 3, stk. 3, 2. pkt., i lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien. Bestemmelsen blev indsat i loven ved lov nr. 425 af 1. juni 1994.

Efter de gældende regler afhænger beskatningen af lønindtægter af, om den pågældende persons ophold her i landet har haft en varighed af mindst 6 måneder. Har opholdet ikke haft en varighed af mindst 6 måneder, er lønindtægten omfattet af den begrænsede skattepligt, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Der indrømmes personfradrag ved beregning af skatten, jf. personskattelovens § 10, stk. 5.

Har opholdet her i landet haft en varighed af mere end 6 måneder, indtræder der som ovenfor nævnt fuld skattepligt med tilbagevirkende kraft fra indrejsetidspunktet. I modsætning til hvad der gælder, når den pågældende personkreds er omfattet af den begrænsede skattepligt, vil personfradraget være opbrugt på baggrund af ydelser modtaget fra Udlændingestyrelsen, idet ydelserne i disse tilfælde er skattepligtige.

Efter opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens regler er meddelt, bliver de pågældende personer indsluset i det danske samfund og vil på lige fod med danskere have ret til offentlige ydelser, herunder f.eks. skattepligtig kontanthjælp og øvrige sociale ydelser efter bistandsloven. Endvidere vil de pågældende personer fra dette tidspunkt være berettiget til at modtage børnefamilieydelse.

3. Lovforslagets indhold

A. Indkomståret 1995 og tidligere indkomstår

Der har i de enkelte kommuner været forskellig praksis med hensyn til, hvorledes ydelser modtaget fra Udlændingestyrelsen er blevet behandlet skattemæssigt.

Dette har for det første vist sig i de tilfælde, hvor den pågældende personkreds er blevet meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens regler og dermed er overgået til skattepligtig kontanthjælp eller anden skattepligtig indkomst.

Nogle kommuner har i disse tilfælde tildelt et fuldt personfradrag, uanset om der på et tidligere tidspunkt i indkomståret er modtaget ydelser fra Udlændingestyrelsen. Andre kommuner har derimod tildelt forholdsmæssigt personfradrag alt efter hvornår i indkomståret, den pågældende person er overgået til skattepligtig kontanthjælp eller anden skattepligtig indkomst.

For det andet har der været forskellig praksis med hensyn til tildelingen af personfradrag, når personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. har oppebåret indtægter ved lønnet beskæftigelse. Der har været tale om følgende fremgangsmåder

- fuldt personfradrag - dvs., at ydelser modtaget fra Udlændingestyrelsen er blevet anset som værende skattefrie,

- begrænset personfradrag - dvs., at de pågældende personer er blevet anset begrænset skattepligtige af lønindtægter,

- intet personfradrag - dvs., at personfradraget har været anset som opbrugt på baggrund af ydelser modtaget fra Udlændingestyrelsen.

For asylansøgere m.v., der alene har modtaget underholdsydelser fra Udlændingestyrelsen, har kommunerne ikke foretaget forskudsregistrering og skatteansættelse.

I det omfang den pågældende personkreds ved skatteansættelsen ikke er blevet behandlet i overensstemmelse med de skattemæssige regler som omtalt ovenfor, skal der efter de gældende regler ske genoptagelse af tidligere skatteansættelser, jf. skattestyrelseslovens § 3, stk. 2-5, og bekendtgørelse nr. 230 af 6. april 1990 om de kommunale skattemyndigheders foretagelse af skatteansættelser efter udløbet af ligningsfristen. Genoptagelsesadgangen begrænses af 3-års reglen i skattestyrelseslovens § 35. Disse regler gælder også, hvor der ikke er foretaget skatteansættelse tidligere.

I det omfang den pågældende personkreds ved skatteansættelsen er blevet stillet bedre, end det følger af de gældende skatteregler, kan der opstå restskatter.

Der vil endvidere kunne opstå restskatter for indkomståret 1995 i det omfang, der ved forskudsregistreringen ikke er taget højde for underholdsydelserne.

Da etablering i et nyt land indebærer, at de pågældende personer er i en særlig vanskelig økonomisk situation, vil betingelserne for eftergivelse ud fra en konkret vurdering efter de gældende regler i kildeskattelovens §§ 73 C og D normalt være opfyldt.

For at forhindre, at de pågældende personer skal igennem en eftergivelsessag, foreslås det, at der fastsættes særlige regler, efter hvilke der sker en generel eftergivelse af eventuelle restskatter, som er opstået på grund af forkert skattemæssig behandling af ydelser modtaget fra Udlændingestyrelsen.

For asylansøgere m.v., der i det relevante indkomstår alene har modtaget underholdsydelser fra Udlændingestyrelsen, foreslås det, at der ikke skal ske skatteansættelse. Det betyder, at en eventuel restskat for gruppen af 14-18 årige asylansøgere m.v, som har modtaget ydelser, der overstiger personfradraget, eftergives.

For asylansøgere m.v., der i det relevante indkomstår har haft anden indkomst end underholdsydelser fra Udlændingestyrelsen, dvs. i de tilfælde, hvor de pågældende personer har haft lønnet beskæftigelse eller efter meddelelse om opholdstilladelse efter udlændingeloven er overgået til kontanthjælp eller anden skattepligtig indkomst, foreslås det, at skatteansættelsen som udgangspunkt skal ske efter skattelovgivningens almindelige regler.

Hvis der ved forskudsregistreringen eller ved skatteansættelsen ikke er taget helt eller delvis højde for ydelser modtaget fra Udlændingestyrelsen, foreslås det, at en eventuel restskat, der opstår som følge heraf, eftergives.

For så vidt angår tidligere indkomstår betyder dette, at de kommunale skattemyndigheder ikke vil skulle genoptage tidligere ansættelser som følge af eventuelle misforståelser omkring den skattemæssige behandling af underholdsydelserne.

For så vidt angår indkomståret 1995 er skatteansættelse endnu ikke foretaget.

Hvis der ved forskudsregistreringen for 1995 ikke er taget helt eller delvis højde for ydelser modtaget fra Udlændingestyrelsen, foreslås det, at en restskat, der opstår som følge heraf, eftergives.

B. Indkomståret 1996 og følgende indkomstår

Asylansøgere m.v. har ikke almindelig adgang til de rettigheder, herunder offentlige ydelser, som det danske samfund tilbyder. De pågældende personer har således navnlig ikke fri bosættelsesret, adgang til at tage arbejde, almindelig adgang til vederlagsfri sygehusbehandling, almindelig adgang til undervisning i folkeskolen, sociale ydelser og børnefamilieydelse. I stedet modtager den pågældende personkreds logi og underhold fra Udlændingestyrelsen.

For at skabe sammenhæng mellem de skattemæssige regler og de øvrige regler, som den pågældende personkreds er underlagt, foreslås det, at der for indkomståret 1996 og fremefter ikke indtræder fuld skattepligt i præasylfasen. Da underholdsydelserne efter de gældende regler ikke omfattes af den begrænsede skattepligt, betyder dette, at underholdsydelserne for fremtiden er skattefrie.

I det omfang den pågældende personkreds efter de udlændingeretlige regler har adgang til lønnet beskæftigelse, vil denne indkomst være omfattet af den begrænsede skattepligt efter de gældende regler i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. § 43, stk. 1.

Efter de gældende regler i personskattelovens § 10, stk. 5, skal den beregnede skat af lønindkomsten nedsættes med skatteværdien af et personfradrag. Da den pågældende personkreds i præasylfasen får dækket deres underhold af Udlændingestyrelsen, findes det ikke rimeligt, at der ved supplerende arbejdsindtægter kan tjenes et månedligt skattefrit beløb.

Det foreslås derfor, at der ved beregning af skatten af supplerende lønindtægter ikke indrømmes personfradrag efter personskattelovens § 10, stk. 5. Der skal endvidere ikke være adgang til at anvende det særlige »grænsegængerfradrag« efter ligningslovens § 9 F, ligesom der ikke skal være adgang til at anvende de særlige regler i kildeskattelovens afsnit I A, der giver personer, som beskattes af mindst 75 pct. af deres indkomst her i landet, mulighed for at blive beskattet som fuldt skattepligtige, jf. forslag til lov om ændring af kildeskatteloven (Grænsegængere) vedtaget af Folketinget den 8. december 1995.

Der vil i præasylfasen ikke skulle ske forskudsregistrering eller skatteansættelse, medmindre der oppebæres indtægter ved lønnet beskæftigelse.

Efter forslaget vil der indtræde fuld skattepligt, når der meddeles opholdstilladelse efter udlændingeloven. Fra dette tidspunkt vil der derfor ske beskatning efter lovgivningens almindelige regler. Ved overgang til f.eks. skattepligtig kontanthjælp vil den pågældende personkreds blive tildelt et forholdsmæssigt personfradrag, alt efter hvornår i indkomståret overgangen sker.

4. Provenumæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører, at ydelser, som asylansøgere m.v. modtager fra Udlændingestyrelsen i præasylfasen, gøres skattefrie, og der bliver alene tale om begrænset skattepligt af indtægter optjent ved siden af ydelserne. Som modsvar til skattefritagelsen for ydelserne gives der ved beskatningen af eventuelle supplerende skattepligtige indtægter i præasylfasen ikke personfradrag.

Lovforslaget skønnes kun at have meget begrænsede provenumæssige konsekvenser.

Det skyldes for det første, at skattefritagelsen for ydelserne kun har meget begrænsede provenuvirkninger, idet ydelserne for langt hovedparten af asylansøgerne ville kunne rummes under personfradraget.

For det andet er det kun få asylansøgere m.v., der har haft lønindtægter i præasylfasen, og eftergivelse af eventuelle restskatter for disse, der måtte opstå som følge af opretning af den uensartede kommunale praksis ved udstedelse af skattekort, vil ikke medføre nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

For det tredje vil bortfaldet af personfradraget ved beskatningen af lønindkomster i præasylfasen stort set modsvare skattefritagelsen for ydelserne.

5. Erhvervsmæssige, miljømæssige og EU-retlige

aspekter

Lovforslaget skønnes ikke at have erhvervsmæssige, miljømæssige og EU-retlige aspekter.

6. Administrative konsekvenser

Forslaget skønnes at ville medføre engangsudgifter for ToldaSkat på 1 mill. kr. i 1996, hovedsagelig til edb.

Herudover skønnes forslaget ikke at ville have nævneværdige administrative konsekvenser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ved forslag til ændring af kildeskatteloven (Grænsegængere) vedtaget af Folketinget den 8. december 1995 indsattes kildeskattelovens afsnit I A. Formålet med loven er at bringe den skattemæssige behandling af personer hjemmehørende i udlandet, som oppebærer indkomst fra Danmark i form af løn eller overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed, i overensstemmelse med EU-retten.

Disse personer kan ved indkomstopgørelsen vælge at oppebære fradrag og ved skatteberegningen at få beregnet skatten på samme måde som fuldt skattepligtige, hvis mindst 75 pct. af den samlede indkomst beskattes her i landet.

Der er tale om en særlig afgrænset ordning, som i praksis overvejende forventes at få betydning for (tyske) grænsegængere, der bor i Tyskland og arbejder i Danmark.

Det foreslås, at asylansøgere m.v. ikke skal være omfattet af ordningen, uanset om den pågældende person i et indkomstår skulle oppebære mindst 75 pct. af den samlede globale indkomst fra lønarbejde i Danmark.

Til nr. 2

Kildeskattelovens § 1, stk. 1, opregner hvilke personer, der er fuldt skattepligtige her til landet og dermed undergivet de almindelige skatteregler.

Efter de gældende skattemæssige regler omfattes asylansøgere m.v. som hovedregel af opholdsreglen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Det betyder, at den pågældende personkreds som hovedregel bliver fuldt skattepligtig efter 6 måneders ophold i Danmark. Den fulde skattepligt indtræder med tilbagevirkende kraft fra indrejsetidspunktet, jf. kildeskattelovens § 8, stk. 1.

I visse tilfælde kan fuld skattepligt indtræde på et tidligere tidspunkt. Det er tilfældet, hvis det ud fra en konkret vurdering må lægges til grund, at den pågældende person har erhvervet bopæl her i landet, jf. bopælsreglen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Kildeskattelovens § 7 fastslår fra hvilket tidspunkt, der indtræder fuld skattepligt for personer, som opfylder bopælskravet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Efter den foreslåede bestemmelse vil asylansøgere m.v., der på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven opfylder bopælskravet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, blive omfattet af reglerne om fuld skattepligt på det tidspunkt, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens regler.

Den foreslåede bestemmelse udelukker, at der for asylansøgere m.v. indtræder fuld skattepligt i præasylfasen. Det betyder, at underholdsydelserne ikke er skattepligtige.

Til nr. 3

Kildeskattelovens § 8 fastslår, fra hvilket tidspunkt den fulde skattepligt indtræder for personer, der opfylder opholdsbetingelserne i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

I hovedbestemmelsen i kildeskattelovens § 8, stk. 1, fastslås, at skattepligten indtræder med virkning fra begyndelsen af det ophold her i landet, som begrunder skattepligten, dvs., at skattepligten har tilbagevirkende kraft fra indrejsetidspunktet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil asylansøgere m.v., der opfylder opholdsbetingelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, først blive fuldt skattepligtige på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens regler. Det er dog en betingelse, at den pågældende person på dette tidspunkt har opholdt sig her i landet i 6 måneder.

Meddeles den pågældende opholdstilladelse på et tidspunkt, hvor opholdet regnet fra indrejsetidspunktet ikke har haft en varighed af 6 måneder, indtræder den fulde skattepligt først, når opholdet har haft en varighed af 6 måneder. Den fulde skattepligt indtræder i disse tilfælde med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens regler.

Det bemærkes, at asylansøgere m.v. ikke falder ind under den særlige regel for turister og studerende i kildeskattelovens § 8, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse udelukker, at der for asylansøgere m.v. indtræder fuld skattepligt i præasylfasen. Det betyder, at underholdsydelserne ikke er skattepligtige.

Til § 2

Reglerne om personfradrag findes i personskattelovens § 10.

Personskattelovens § 10, stk. 5, 1. punktum, fastslår, at begrænset skattepligtige personer, dvs. personer, der er skattepligtige af indkomstarterne opregnet i kildeskattelovens § 2, får nedsat de beregnede skatter med skatteværdien af personfradraget, hvis de skattepligtige indkomster anses som A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, eller stk. 2, litra b, c, d og f. Efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, henregnes til A-indkomsten enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision og lignende ydelser.

Efter den foreslåede bestemmelse finder personskattelovens § 10, stk. 5, 1. pkt., ikke anvendelse for asylansøgere m.v. Det betyder, at asylansøgere m.v., der har indtægter ved lønnet beskæftigelse, ikke indrømmes personfradrag.

Til § 3

Efter ligningslovens § 9 F har gifte personer bosat i udlandet, som er begrænset skattepligtige af dansk lønindkomst, adgang til et særligt fradrag på 30.400 kr. årligt (1996), svarende til personfradraget. Omfatter den begrænsede skattepligt en periode på mindre end et år reduceres fradraget forholdsmæssigt.

Fradraget, der i daglig tale benævnes »grænsegængerfradraget«, blev indført i 1988 og har primært betydning for (tyske) grænsegængere, der bor i Tyskland og arbejder i Danmark.

Baggrunden for reglen var et ønske om at kompensere gifte begrænset skattepligtige lønmodtagere for den manglende adgang til overførsel af uudnyttet personfradrag fra ægtefællen.

Efter personskattelovens § 4, stk. 6, forudsætter overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller efter de almindelige regler således, at begge ægtefæller er fuldt skattepligtige i Danmark.

I forslagets § 2 foreslås det, at asylansøgere m.v., der oppebærer lønindkomst, ikke skal have adgang til personfradrag.

Tilsvarende foreslås det, at den pågældende personkreds heller ikke får adgang til det særlige »grænsegængerfradrag« i ligningslovens § 9 F.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bestemmelserne i §§ 1-3 har virkning fra og med indkomståret 1996.

Asylansøgere m.v., der i forudgående indkomstår har været omfattet af kildeskattelovens §§ 7, stk. 2, og 8, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 3, beskattes efter reglerne i stk. 3-5.

Efter bestemmelsens 3. stykke skal der ikke ske skatteansættelse, hvis den pågældende person i hele indkomståret udelukkende har haft skattepligtig indkomst i form af ydelser fra Udlændingestyrelsen. Bestemmelsen medfører navnlig, at der ikke opstår restskatter for gruppen af 14-18 årige asylansøgere m.v., som har modtaget ydelser fra Udlændingestyrelsen, der overstiger personfradraget.

Efter bestemmelsens 4. stykke foretages skatteansættelsen for asylansøgere m.v., der i forudgående indkomstår har haft anden indkomst end ydelser fra Udlændingestyrelsen, efter skattelovgivningens almindelige regler.

Efter bestemmelsens 5. stykke eftergives en eventuel restskat, der opstår som følge af, at der ved skatteansættelsen for tidligere indkomstår eller ved forskudsregistreringen for 1995 ikke er taget helt eller delvist højde for ydelser modtaget fra Udlændingestyrelsen.

For tidligere indkomstår betyder dette, at de kommunale skattemyndigheder ikke skal genoptage skatteansættelser som følge af eventuelle misforståelser omkring den skattemæssige behandling af ydelser fra Udlændingestyrelsen. De kommunale skattemyndigheder vil kunne genoptage skatteansættelsen på andet grundlag.

For så vidt angår indkomståret 1995 er skatteansættelse endnu ikke foretaget. Skatteansættelsen skal for dette indkomstår ske efter skattelovgivningens almindelige regler. Det betyder, at der i denne forbindelse skal ske en værdiansættelse af ydelser modtaget fra Udlændingestyrelsen. Som altovervejende hovedregel bør værdien af ydelserne fastsættes som svarende til personfradraget.

Hvis der ved forskudsregistreringen for 1995 ikke er taget helt eller delvis højde for ydelser modtaget fra Udlændingestyrelsen, bevirker bestemmelsen, at en eventuel restskat, der opstår som følge heraf, eftergives.

Eftergivelsen kan dog maksimalt udgøre den skattemæssige værdi af personfradraget for den periode, hvor den pågældende person har modtaget ydelser fra Udlændingestyrelsen.

Den skattemæssige værdi af personfradraget beregnes efter reglerne i personskattelovens § 12. Den beregnede skattemæssige værdi af personfradraget nedsættes efter forholdet mellem den del af indkomståret, hvor den pågældende person ikke har modtaget ydelser fra Udlændingestyrelsen og et helt indkomstår. Personer, der på grund af egenindkomst ikke har modtaget ydelser fra Udlændingestyrelsen og har betalt for ophold på indkvarteringssteder, anses i denne forbindelse ikke som havende modtaget underholdsydelser fra Udlændingestyrelsen.

For personer, der er indrejst til landet i løbet af indkomståret 1995, nedsættes den beregnede skattemæssige værdi af personfradraget og dermed den restskat, der kan eftergives, først efter forholdet mellem den del af indkomståret den pågældende person ikke har haft ophold her i landet og et helt indkomstår. Det herved fremkomne beløb nedsættes herefter efter forholdet mellem den del af indkomsåret, hvor den pågældende person ikke har modtaget ydelser fra Udlændingestyrelsen og den periode, hvor den pågældende har haft ophold her i landet.

§ 5 A. Dette afsnit finder anvendelse på personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, på Grønland eller Færøerne. Hvis indkomst hidrørende fra personligt arbejde og fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her i landet - herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst - med tillæg af renteudgifter og kurstab på gæld, der er fradraget i denne indkomst, i et indkomstår udgør mindst 75 pct. af de efter dansk skattelovgivning opgjorte samlede indtægter med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten opgjort efter statsskattelovens § 6, litra a, kan den skattepligtige vælge at blive beskattet efter §§ 5A-D. Tilsvarende gælder i et indkomstår, hvor både den danske indkomst og den samlede indkomst er negativ, hvis den skattepligtige i det seneste indkomstår med dansk positiv indkomst er blevet beskattet efter dette afsnit.

Stk. 2 . Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge ved sygdom og fødsel medregnes som vederlag for personligt arbejde.

Stk. 3 . Pensionsudbetalinger, ventepenge o.lign. som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra b,c,f og g, medregnes som vederlag for personligt arbejde eller fra selvstændig erhvervsvirksomhed, såfremt personen i mindst 5 år ud af de seneste 10 år forud for pensioneringen har opfyldt betingelserne for at blive beskattet efter dette afsnit.

Stk. 4 . Er indkomståret kortere end 12 måneder anvendes i stedet kalenderåret ved bedømmelsen af om en person er omfattet af stk. 1.

2. I § 7 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. For personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. indtræder skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 1, på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven.«

§ 7 . For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

3. I § 8 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke

»Stk. 3. For personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. indtræder skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 2, på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven.«

§ 8. For de i § 1, nr. 2, nævnte personer indtræder skattepligten fra begyndelsen af det ophold her i landet, der begrunder skattepligten.

Stk. 2. For personer, der som turister eller i studieøjemed tager ophold her i landet, som under deres ophold ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed her, og som vedvarende er indkomstskattepligtige til deres hjemland efter reglerne for derboende personer, indtræder skattepligt i henhold til § 1, nr. 2, først, når opholdet her med eller uden afbrydelse har strakt sig over mere end 365 dage inden for et samlet tidsrum af 2 år.

§ 9 F. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og som er gift ved udløbet af indkomståret, kan fradrage et grundbeløb på 23.700 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, er fradraget højst 1/12 af 23.700 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt foreligger. Beløbene på 23.700 kr. reguleres efter personskattelovens § 20. Fradraget gives kun i indkomst efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og kan ikke overstige sådan indkomst.

Stk. 2 . Det er en betingelse, at den skattepligtige har samme bopæl som ægtefællen ved udgangen af indkomståret, og at ægtefællen ikke for dette indkomstår har opnået skattenedsættelse gennem personfradrag efter personskattelovens § 10.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret ved forslag til lov om ændring af kildeskatteloven (Grænsegængere) vedtaget af Folketinget den 8. december 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 5 A indsættes efter stk. 4, som nyt stykke

»Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse for personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.«

§ 10. - - -

Stk. 5 . For personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b,c,d og f. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de skattepligtige indtægter beskattes som reglerne i kildeskattelovens § 48 C.

Ingen

Nr LSF 135

Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Asylansøgere)

Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch)

den 13. december 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 12. marts 1996

Lov nr. 228 af 27/03/1996