1995 LSF 133 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN, PERSONSKATTELOVEN OG VIRKSOMHEDSSKATTELOVEN (VINDMØLLER) (vindmøller)

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 401 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer

1. Efter § 8 O indsættes

» § 8 P. Fysiske personer, der ejer vindmøller eller vindmølleandele, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst en gang for alle vælge at medregne indkomst ved vindmølledriften efter reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Af den del af bruttoindkomsten fra vindmølledriften, der overstiger 3.000 kr., medregnes 60 pct. til den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Såfremt bruttoindkomst ved vindmølledriften medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet med vindmølledriften, herunder afskrivninger.

Stk. 4. Hvis den skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende benyttet til private formål.

Stk. 5. Hvis den skattepligtige vælger at medregne indkomst fra vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler i stedet for efter reglerne i stk. 2 og 3, anses vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet.«

2. I § 29 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Ejere af vindmøller eller vindmølleandele, der anvender reglerne i § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i stk. 1.«

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret ved forslag til lov om ændring af ligningsloven (Begrænsning af fradragsretten for løbende ydelser) vedtaget af Folketinget den 5. december 1995, indsættes efter § 8 O:»

8 P. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fysiske personer, der ejer vindmøller (vindkraftanlæg) foretage et årligt fradrag på i alt 2.300 kr. Fradraget gives i nettoindkomsten fra vindmølledriften og kan ikke overstige denne indkomst, jf. stk. 2.

Stk. 2. Nettoindkomsten fra vindmølledriften opgøres som indkomsten ved vindmølledriften med fradrag af driftsomkostninger, herunder ordinære afskrivninger. Ved opgørelsen af nettoindkomsten bortses der fra renteindtægter og renteudgifter.«.

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret ved forslag til lov om ændring af ligningsloven (Begrænsning af fradragsretten for løbende ydelser) vedtaget af Folketinget den 5. december 1995, indsættes efter § 8 O:»

§ 1. - - -

Stk. 3. Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, hvor der foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom. Ejendomme, hvor der beregnes lejeværdi efter ligningslovens § 15 C, indgår i virksomheden med del af ejendommen, som ikke tjener til bolig for ejere. Anskaffelsessummen for ombygning, forbedringer m.v. af den erhvervsmæssige del af sådanne ejendomme indgår ligeledes i virksomheden. Biler og vindmøller, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden. Endvidere kan Ligningsrådet tillade, at andre aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse.

2. I § 2, stk. 6, udgår: »og vindmøller«.'

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 401 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer

1. Efter § 8 O indsættes

» § 8 P. Fysiske personer, der ejer vindmøller eller vindmølleandele, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst en gang for alle vælge at medregne indkomst ved vindmølledriften efter reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Af den del af bruttoindkomsten fra vindmølledriften, der overstiger 3.000 kr., medregnes 60 pct. til den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Såfremt bruttoindkomst ved vindmølledriften medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet med vindmølledriften, herunder afskrivninger.

Stk. 4. Hvis den skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende benyttet til private formål.

Stk. 5. Hvis den skattepligtige vælger at medregne indkomst fra vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler i stedet for efter reglerne i stk. 2 og 3, anses vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet.«

2. I § 29 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Ejere af vindmøller eller vindmølleandele, der anvender reglerne i § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i stk. 1.«

§ 2

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende ændring

1. I § 4 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke

»Stk. 8. Ejere af vindmøller eller vindmølleandele, der anvender reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i stk. 1, nr. 10.«

§ 2

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som ændret ved § 1 i lov nr. 826 af 27. oktober 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 2, nr. 10, ændres ».« til: »,», og efter nr. 10 indsættes som nr. 11

»11) fradrag efter ligningslovens § 8 P. Kan fradraget ikke modregnes fuldt ud, kan et herefter resterende fradrag udnyttes i nettokapitalindkomst fra vindmølledrift, jf. § 4, stk. 8.«.

2. I § 4 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke

» Stk. 8. Ved opgørelsen af indkomst efter stk. 1, nr. 10 eller 13, kan personer, der ejer vindmøller (vindkraftanlæg), foretage et fradrag efter ligningslovens § 8 P. Fradraget kan dog kun foretages i det omfang, det ikke er modregnet efter § 3, stk. 2, nr. 11.«.

§ 2

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som ændret ved § 1 i lov nr. 826 af 27. oktober 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 2, nr. 10, ændres ».« til: »,», og efter nr. 10 indsættes som nr. 11

»11) fradrag efter ligningslovens § 8 P. Kan fradraget ikke modregnes fuldt ud, kan et herefter resterende fradrag udnyttes i nettokapitalindkomsten fra vindmølledrift, jf. § 4, stk. 8.«.

§ 2. - - -

Stk. 6. Overførsel af biler og vindmøller, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, skal bogføres med virkning fra starten af indkomståret. Overførsel af finansielle aktiver og passiver, indskud og overførsler efter § 5, der kan foretages inden fristen for indgivelse af selvangivelse, skal bogføres med virkning fra indkomstårets udløb.

Efter 2. behandling den 28. maj 1996

§ 2

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende ændring

1. I § 4 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke

»Stk. 8. Ejere af vindmøller eller vindmølleandele, der anvender reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i stk. 1, nr. 10.«

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 3, udgår »og vindmøller«.

2. I § 2, stk. 6, udgår »og vindmøller«.

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 3, udgår: »og vindmøller«.

2. I § 2, stk. 6, udgår: »og vindmøller«.

§ 3. - - -

Stk. 2. - - -

10) tilbagebetalt skattepligtig kontanthjælp i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 O.

2. I § 4 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke

» Stk. 8. Ved opgørelsen af indkomst efter stk. 1, nr. 10 eller 13, kan personer, der ejer vindmøller (vindkraftanlæg), foretage et fradrag efter ligningslovens § 8 P. Fradraget kan dog kun foretages i det omfang, det ikke er modregnet efter § 3, stk. 2, nr. 11.«.

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, foretages følgende ænderinger

1. I § 1, stk. 3, udgår: »og vindmøller«.

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 3, udgår »og vindmøller«.

2. I § 2, stk. 6, udgår »og vindmøller«.

§ 4

Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1996.

Stk. 3. Fysiske personer, der udelukkende ejer vindmøller eller vindmølleandele, der er erhvervet før den 22. maj 1996, kan vælge at holde indtægter og udgifter, herunder afskrivninger, vedrørende vindmølledriften uden for indkomstopgørelsen for indkomståret 1996 og senere indkomstår. Det er dog en betingelse, at vindmølleejerne for indkomståret 1995 har anvendt reglerne i punkt 1.1.1. i Ligningsrådets bindende anvisning fra 1987 om den skattemæssige behandling af vindmøller. Hvis der erhverves yderligere vindmølleandele m.v. efter det i 1. pkt. nævnte tidspunkt, opgøres indkomsten fra vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler eller efter reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, fra og med det indkomstår, hvori der er erhvervet yderligere andele m.v.

Stk. 4. Reglerne i afskrivningslovens § 32, stk. 2, jf. § 9, finder ikke anvendelse, når fysiske personer, der ejer vindmøller eller vindmølleandele, som benyttes til både erhvervsmæssige og private formål, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 vælger at medregne indkomst ved vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5, eller vælger at anvende reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3. Har vindmølleejeren valgt at medregne indkomst ved vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler, overgår den del af anskaffelsessummen for vindmøllerne eller vindmølleandelene, der henstår uafskrevet ved begyndelsen af indkomståret 1996, til afskrivning efter reglerne i afskrivningslovens afsnit I fra og med indkomståret 1996. Har vindmølleejeren valgt at anvende reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, finder bestemmelserne i afskrivningslovens § 32, stk. 2, jf. § 9, anvendelse ved et senere salg.

Stk. 5. Vælger fysiske personer, der ejer vindmøller eller vindmølleandele, som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 at medregne indkomst ved vindmølledriften efter reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, indebærer valget uanset bestemmelserne i afskrivningslovens § 32, stk. 1, og ligningslovens § 8 P, stk. 4, ikke, at vindmøllerne eller vindmølleandelene anses for solgt. Ved et senere salg finder reglerne i afskrivningslovens afsnit I anvendelse.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 4

Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1996.

Stk. 3. Hvis der ikke forud for indkomståret 1996 er foretaget afskrivning på en vindmølle, som den pågældende skattepligtige ejer ved indkomstårets begyndelse, indgår vindmøllen ved skatteansættelsen for indkomståret 1996 i saldoværdien efter afskrivningslovens regler med handelsværdien på dette tidspunkt.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Med henblik på at fremme en øget udbygning af den private vindmølleenergiproduktion vil Miljø- og Energiministeriets regler for, hvor store vindmølleanparter private kan erhverve, blive lempet.

Udbygningstakten for private vindmøller har været faldende i 90'erne. Bl.a. har Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om tilslutning af vindkraftanlæg til elnettet med regler om bopæl og forbrug begrænset privates muligheder for at investere i vindkraft. Det er regeringens holdning, at der skal ske en lempelse i privates adgang til at erhverve vindmølleandele.

I forbindelse hermed et det fundet hensigtsmæssigt, at der sker en tilpasning og forenkling af de gældende regler for beskatning af personligt ejede vindmøller.

Reglerne for beskatning af vindmøller skal ses i sammenhæng med Miljø- og Energiministeriets begrænsninger i privates adgang til at få tilsluttet et vindkraftanlæg til elnettet.

Efter Miljø- og Energiministeriets regler begrænses erhvervelsen af vindmølleanparter til andele, hvis produktion er under eller lig med forbruget ganget med 1,5.

Der vil dog normalt kunne erhverves andele på op til 9.000 kWh produktion. En forbruger med elvarme med et samlet forbrug på 15.000 kWh kan dog erhverve op til 22.500 kWh andele. Herudover er der bopælskriterier, der skal opfyldes.

Når der sker en lempelse i privates adgang til at erhverve vindmølleandele, vil de gældende regler for beskatning af indkomst fra vindmøller kunne have utilsigtede konsekvenser, idet de i visse tilfælde vil kunne medføre relativt store skattefordele.

Vindmølleejere skal som udgangspunkt opgøre deres skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler.

Ligningsrådet har dog i en bindende anvisning fra 1987 fastsat regler for, hvorledes vindmølleejere skal opgøre deres indtægter og udgifter fra vindmøllen. Anvisningen gælder kun for fysiske personer, som bor i samme kommune, som vindmøllen er placeret i eller i en nabokommune.

Anvisningen indebærer bl.a., at en vindmølleejer kan holde indtægter og udgifter uden for indkomstopgørelsen, hvis møllen ikke producerer væsentligt mere strøm end ejeren selv forbruger - den såkaldte 10 pct.s-regel. Hvis man derimod kommer ud over 10 pct.s-grænsen, så anses vindmølledriften for erhvervsmæssig, og beskatning sker efter de almindlige regler, dog med fradrag for ejerens private forbrug.

Reglerne gælder ikke for vindmøller, der ejes af selskaber, foreninger m.v., idet beskatningen sker efter skattelovgivningens almindelige regler. Dette gælder også, hvis vindmøllen drives under virksomhedsordningen.

Anvisningen har været praktisk begrundet.

De foreslåede lovregler skal tilsikre, at der sker en tilpasning af skattereglerne til de ændrede tilslutningsregler samtidig med, at der gennemføres en forenkling af skattereglerne.

I forbindelse med lovændringen skal Ligningsrådets bindende anvisning om den skattemæssige behandling af vindmøller ophæves.

Efter de foreslåede regler skal al indkomst fra vindmølledrift beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler.

Regeringen finder det dog rimeligt, at en vindmølleejer, der er gennemsnitsforbruger, og som ville kunne holde sine indtægter og udgifter fra vindmølledriften uden for indkomstopgørelsen efter de gældende regler, økonomisk er stillet på samme måde efter de foreslåede regler.

Det foreslås derfor, at der gives et fradrag i nettoindkomsten fra vindmøller eksklusive renter på 2.300 kr. årligt. De 2.300 kr. svarer ca. til nettoindkomsten før renter fra en typisk vindmølleandel.

Fradraget på 2.300 kr. kan ikke overstige nettoindkomsten før renter fra vindmølledriften.

Fradraget vil også kunne gives til ejere af vindmøller, der anvender virksomhedsordningen. Dette er en begunstigelse i forhold til de gældende regler, men det skønnes dog, at kun meget få personer har placeret vindmøllerne i virksomhedsordningen.

Økonomiske konsekvenser

1. For den typiske vindmølleejer vil ændringen i skattereglerne hverken medføre gevinster eller tab og forslaget vurderes at være provenuneutralt i sin helhed.

2. Efter de særlige vindmølleregler for ikke-erhvervsmæssige møller holdes indtægten uden for indkomstopgørelsen, hvis indtægten ikke overstiger forbruget tillagt 10 pct. I konsekvens heraf kan der ikke foretages fradrag for driftsomkostninger inkl. ordinære afskrivninger. Eventuelle renteudgifter kan fratrækkes.

For en gennemsnitshusstand i et parcelhus er elektricitetsforbruget på omkring 4.500 kWh, mens et parcelhus med elvarme ofte har et forbrug på omkring 15.000 kWh. For en husstand i en lejlighed er forbruget omkring 2.000 kWh pr. år - men der kan selvsagt være betydelige udsving omkring disse gennemsnit afhængig af individuelle forhold.

3. Er værdien af produktionen af elektricitet konstant over værdien af privatforbruget tillagt 10 pct., bliver vindmøllevirksomheden behandlet efter særlige regler for erhvervsmæssig vindmølleproduktion. Herefter medregnes salgsindtægterne til den skattepligtige indkomst, men værdien af det private elforbrug kan fradrages heri. Der gives delvis fradragsret for omkostninger til drift, vedligeholdelse og afskrivninger. Den delvise fradragsret afgøres af forholdet mellem det private forbrug i kWh og vindmøllens samlede produktion i kWh.

Er forbruget således 5.000 kWh, mens produktionen er 20.000 kWh, kan 3/4 af omkostningerne til drift og afskrivninger m.v. fradrages.

4. For langt de fleste vindmøller er der ikke nogen direkte elforbindelse fra møllen til ejerens husstand. Elektriciteten fra møllen sælges til elværket og fordeles over nettet til forbrugerne herunder såvel forbrugere, der ejer møllen, som forbrugere, der ikke ejer vindmøllen eller andre vindmøller.

Udgifterne til elektricitet er på omkring 500 kr. i forbrugsuafhængig takst samt ca. 1 kr. pr. kWh. Heraf udgør moms 20 øre og afgifter 43 øre pr. kWh. Afgifterne på elektricitet stiger fra 1994-98 i forbindelse med indfasning af skattereformen. Prisen på elektricitet varierer mellem de forskellige landsdele og mellem forskellige forbrugsstørrelser.

Ser man på indtægterne fra salg af vindmølleelektricitet, opnås omkring 31 øre/kWh i afregning fra elværkerne udover elproduktionstilskuddet på 27 øre pr. kWh.

Med disse priser og omkostninger og forbrug vil en typisk husstand i parcelhus kunne producere henved 9- 10.000 kWh, en husstand i parcelhus med elvarme henved 30.000 kWh og en husstand i lejlighed henved 5.000 kWh på vindmøller, uden at denne virksomhed skattemæssigt opfattes som erhvervsmæssig.

5. Disse skatteregler har en række uhensigtsmæssige virkninger.

Således stiger mulighederne for at opnå skattefrihed af indkomst fra vindmøller i det omfang, det private elektricitetsforbrug øges. Hermed reduceres tilskyndelsen til at spare på elektriciteten. Det er også svært at se, at en mølle bliver mindre erhvervsmæssig, fordi ejerens private elforbrug, der typisk er uafhængig af produktionen, stiger.

Mens skattereglerne gør større produktion på ikke-erhvervsmæssige vindmøller relativt mere profitabel, er der ikke en sådan virkning af de nuværende skatteregler for de erhvervsmæssige vindmøller. Her bevirker skattereglerne, at man får et nedslag i skatten, der stiger med elforbrugets omfang, men som er uafhængig af vindmølleproduktionen.

De nuværende skatteregler for personligt ejede vindmøller giver således ofte uhensigtsmæssige incitamenter og er betænkelige ud fra almindelige fordelingsmæssige synspunkter.

Værdien af de nuværende skattebegunstigelser i forhold til, at skattelovgivningens almindelige regler havde fundet anvendelse, er på ca. 150 mill. kr. efter skat årligt.

6. Regeringen finder det imidlertid vigtigt, at det sikres, at personer, der i tillid til gældende skatteregler har foretaget investeringer i vindmøller, fortsat får en vis skattebegunstigelse.

Det foreslås derfor, at der kan gives et fradrag i nettoindkomsten fra vindmøller eksklusive renter på 2.300 kr. årligt.

De 2.300 kr. svarer til de typiske indtægter fra en vindmølleandel med en produktion på 9.000 kWh. Det er herved forudsat, at salget af el afregnes med 58 øre pr. kWh, herunder 27 øre i elproduktionstilskud samtidig med, at der er typiske gennemsnitlige udgifter til afskrivninger og drift- og vedligeholdelse på ca. 33 øre pr. kWh.

Nettoindtægterne for en 225 kW-vindmølle før renter vil således være på omkring 25 øre/kWh. 7. I følgende oversigt er vist indtægter og udgifter for en personligt ejet vindmølleandel med en årlig produktion på 9.000 kWh med de nuværende skatteregler og de foreslåede

Oversigt. Gennemsnitlige årlige indtægter og udgifter fra vindmølleandele.

--------------------------------------------------------------------- Nuværende regler Foreslåede regler --------------------------------------------------------------------- Produktion kWh/år 9000 9000 Salgspris elværk øre/kWh 31 31 Elproduktionstilskud øre/kWh 27 27 --------------------------------------------------------------------- I alt salgspris øre/kWh 58 58 Samlet salg kr. 5220 5220 --------------------------------------------------------------------- Omkostninger: Drift- og vedligeholdelse øre/kWh 9 9 Renter gennemsnit øre/kWh 23 23 Afskrivninger gennemsnit øre/kWh 24 24 --------------------------------------------------------------------- Drift- og vedligeholdelse kr. 810 810 Renter gennemsnit kr. 2070 2070 Afskrivninger gennemsnit kr. 2160 2160 Overskud før renter kr. 2250 2250 Nyt fradrag kr. 2300 Skattepligtig indkomst kr. 0 0 ---------------------------------------------------------------------

Der er i oversigten taget udgangspunkt i en andel af en vindmølle på 225 kW, der ved en gennemsnitlig placering producerer omkring 0,5 mill. kWh årligt.

Anlægsomkostningerne udgør ca. 1,8 mill. kr. for hele møllen. Møllen har en forventet levetid på 15 år. De gennemsnitlige afskrivninger er således på 120.000 kr. årligt for hele møllen svarende til 24 øre pr. kWh produceret.

Møllen kan opdeles i ca. 55 anparter - hver på en årlig produktion på 9.000 kWh.

Møllen er forudsat finansieret ved optagelse af et annuitetslån med en effektiv debitorrente på 10 pct. inklusive bidrag m.v. og en løbetid på 15 år svarende til møllens forventede levetid.

Renteudgifter kan fratrækkes efter de gældende regler. I gennemsnit er renteudgiften ca. 23 øre/kWh produceret elektricitet.

Drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne udgør ca. 9 øre pr. kWh.

Salgspriserne og omkostningerne varierer dog fra landsdel til landsdel.

For en mølle med høje salgspriser og lave omkostninger, kan salgsprisen inklusive f.eks. elproduktionstilskud udgøre 65 øre/kWh, mens udgifter til afskrivninger og drift kan udgøre ned til f.eks. henholdsvis 13 og 7 øre/kWh. De gennemsnitlige skattepligtige indtægter eksklusive renter ved et salg på 9.000 kWh vil udgøre omkring 4.050 kr.

Der vil efter forslaget i dette tilfælde i gennemsnit skulle betales skat af en indkomst på omkring 1.800 kr. før renter af en sådan profitabel mølle, svarende til gennemsnitligt ca. 900 kr. Mulighederne for skattemæssigt at fremskynde afskrivningerne i forhold til den økonomiske værdiforringelse gør dog, at der for en ny mølle med en levetid på 15 år først vil skulle betales skat efter henved ca. 5 år, hvis der afskrives fuldt ud. Skattebetalingen afspejler, at den pågældende vindmølleandel er en meget gunstig forretning.

Kun de mest velplacerede og effektive møller vil have en så gunstig økonomi.

8. Som nævnt ovenfor kan personer med elvarme efter de gældende regler erhverve vindmølleandele, der overstiger en årlig produktion på 9.000 kWh.

Ses der på en person, der har en andel på 26.000 kWh og et så stort elforbrug, at indtægterne fra møllen er skattefrie, fordi møllen behandles som ikke-erhvervsmæssig, vil forslaget medføre skattestigninger.

I forhold til de nuværende regler vil der over hele møllens levetid skulle betales ekstra ca. 30.000 kr. i skat for en person med en middelindkomst, eller i gennemsnit 2.000 kr. ekstra pr. år.

På grund af mulighederne for hurtigere afskrivninger end svarende til den økonomiske værdiforringelse af møllen kan skatten midlertidigt udskydes, således at der ikke i de første år vil skulle betales ekstra skat. Denne effekt vil blive modsvaret af, at der vil skulle betales ekstra skat senere.

Set over hele vindmøllens levetid er det samlede overskud på ca. 6.500 kr. efter renter. Efter de almindelige regler ville der således skullet have været betalt ca. 3.000 kr. i skat. Med de gældende særlige skatteregler reduceres skattebetalingen med ca. 29.000 kr. over hele vindmøllens levetid, uanset at møllen bidrager med ca. 6.500 kr. i ekstra indkomst.

Med det foreslåede særlige fradrag reduceres skatten med ca. 16.000 kr. over hele vindmøllens levetid.

De foreslåede skatteregler kan friholde personer med en meget stor vindmølleandel for skat i de første år, men reducerer den samlede skattebegunstigelse fra ca. 29.000 kr. til ca. 13.000 kr. Der er således fortsat tale om gunstig skattebehandling.

9. For en husstand med elvarme bestående af 2 personer indebærer forslaget mulighed for 2 fradrag på 2.300 kr./år for så vidt vindmølleandelene fordeles på de to husstandsmedlemmer. I så fald er skærpelsen i forhold til de gældende regler meget beskeden.

Med tiden vil der dog komme en vis provenugevinst fra personer med sådanne meget store vindmølleandele.

Ligeledes vil der med tiden komme en provenugevinst fra de personer, hvis vindmølleandele behandles erhvervsmæssigt efter de gældende regler, men som ikke længere kan fradrage private udgifter til elforbrug.

Det skønnes alligevel, at forslaget vil være provenuneutralt. Det skyldes, at der med de nye tilslutningsregler vil blive åbnet adgang for, at der kan erhverves væsentligt større andele. Hvis disse fordeles f.eks. på et ægtepar, vil begge få fordel af det særlige fradrag på 2.300 kr. efter de nye skatteregler. F.eks. kan de tilsammen eje 18.000 kWh og udnytte et fradrag på 2.300 kr. hver. Efter de gældende regler har et ægtepar i praksis alene kunnet opnå, at indtægterne fra en vindmølleandel på 9.000 kWh var omfattet af 10 pct.s-reglen.

Da 2.300 kr.s-fradraget stort set svarer til overskuddet af en 9.000 kWh-andel, kan ægtepar i almindelighed ikke opnå fordele ved at dele anparten mellem sig. Derimod kan køb af ekstra andele give mulighed for udnyttelse af 2 fradrag på 2.300 kr. hver.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes hverken at medføre erhvervsøkonomiske tab eller gevinster. Miljø- og Energiministeriet sigter på øget udbygning af vindkraft herunder til gavn for vindmølleproducenter.

Forholdet til EU - retten

Det kan ikke udelukkes, at loven skal notificeres for Europa-Kommissionen i medfør af artikel 93, stk. 3, i EF-Traktaten. Dette vil blive afklaret snarest. Viser det sig, at loven skal notificeres, vil den først blive sat i kraft, når Europa-Kommissionens endelige anerkendelse af lovens forenelighed med EF-retten foreligger.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre miljømæssige forbedringer, idet de nuværende skatteregler ikke tilskynder til besparelser. Herved vil elforbruget alt andet lige blive reduceret. I sammenhæng med de bebudede ændringer af Miljø- og Energiministeriets regler, kan der forventes en øget vindkraftproduktion.

Administrative konsekvenser

Forslaget skønnes at ville medføre engangsudgifter for TolddSkat på 200.000 kr. til EDB. Beløbet fordeler sig med 100.000 kr. i 1996 og 100.000 kr. i 1997.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til §§ 1 og 2

Gældende regler

Vindmølleejere skal som udgangspunkt opgøre deres skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler.

Ligningsrådet har dog i 1987 vedtaget en anvisning for beskatning af indkomst fra vindmøller, der ejes af fysiske personer. Anvisningen gælder nu kun for vindmølleejere, der bor i den kommune, hvor vindmøllen er opstillet eller i en nabokommune. I anvisningen er fastsat særlige regler for, hvornår vindmøllen anses for ikke-erhvervsmæssig eller erhvervsmæssig.

De gældende særlige regler for beskatning af indkomst fra vindmøller afhænger af, om vindmøllevirksomheden anses for at være erhvervsmæssig eller ej.

Om vindmøllevirksomheden er erhvervsmæssig eller ej afgøres herefter på baggrund af forholdet mellem bruttoindtægten fra salg af elektricitet fra vindmøllen inklusive elproduktionstilskud på 27 øre/kWh og vindmølleejerens private udgifter til elforbrug inklusive elafgift og inklusive moms. Hvis salgssindtægten er mindre end udgifterne til privat elforbrug tillagt 10 pct., anses møllen for at væreikke-erhvervsmæssig. Herudover er det - som nævnt - en forudsætning, at vindmølleejeren opfylder visse bopælskriterier.

10 pct.-reglen skal ikke nødvendigvis overholdes hvert år. Afgørende er forholdene over en årrække, således at ekstraordinært høje indtægter eller unormalt lavt elforbrug ikke ændrer ved status af ikke-erhvervsmæssig vindmølle.

Reglerne gælder ikke for vindmøller, der ejes af selskaber, foreninger m.v., idet beskatningen sker efter skattelovgivningens almindelige regler. Dette gælder også, hvis vindmøllen drives under virksomhedsordningen.

Mulighederne for utilsigtet udnyttelse af skattereglerne begrænses - som nævnt ovenfor - af reglerne for privates tilslutning af vindmøller, som miljø- og energiministeren har fastlagt.

De nuværende regler for erhvervelse af vindmølleandele afskærer således i praksis private fra at erhverve så store vindmølleandele, at vindmølleproduktionen bliver erhvervsmæssig og dermed i visse situationer giver mulighed for ekstraordinært store skattefordele herunder fradragsret for private udgifter til elforbrug.

Det er derfor en forudsætning for lempelser af reglerne for at eje vindmøller (andele), at skattereglerne ændres, således at utilsigtet udnyttelse af skattereglerne kan imødegås.

Forslaget

På baggrund af virkningerne af de gældende regler foreslås, at indtægter og udgifter fra vindmølleproduktion skattemæssigt skal behandles på helt samme måde som indtægter og udgifter fra andre produktionsanlæg. Det vil sige, at indtægterne fra vindmøllevirksomheden, herunder værdien af eget elforbrug direkte fra vindmøllen, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, mens der samtidig kan ske fradrag for udgifterne til drift, vedligeholdelse, afskrivninger m.v. efter de almindelige regler herom.

Regeringen finder det imidlertid samtidig vigtigt, at det sikres, at personer, der i tillid til gældende skatteregler har foretaget investeringer i vindmøller, fortsat får en vis skattebegunstigelse.

Det foreslås derfor, at der kan gives et fradrag i nettoindkomsten fra vindmøller eksklusive renter på 2.300 kr. årligt.

Fradraget gives i den personlige nettoindkomst fra vindmølledriften, i det omfang indkomsten ikke er omfattet af anpartsreglerne. Hvis indkomsten fra vindmølledriften derimod er omfattet af anpartsreglerne og derfor er kapitalindkomst, skal fradraget foretages i nettokapitalindkomsten fra vindmølledrift. Har vindmølleejeren indkomst fra såvel vindmølledrift, der er personlig indkomst som vindmølledrift, der er kapitalindkomst, skal fradraget først og fremmest gives i den personlige nettoindkomst. I det omfang fradraget ikke kan modregnes i den personlige nettoindkomst fra vindmølledriften, kan et herefter resterende fradrag modregnes i nettokapitalindkomsten fra vindmølledriften. Det samlede fradrag kan dog aldrig overstige den samlede nettoindkomst fra vindmølledriften.

De foreslåede regler betyder, at indkomst fra vindmøllevirksomhed som udgangspunkt behandles efter de almindelige regler for opgørelse af overskud ved erhvervsmæssig virksomhed.

Hvis der er tale om en enkeltejet vindmølle eller en fællesejet vindmølle, der ikke lejes ud, med højst 10 ejere skal overskuddet/underskuddet ved erhvervsmæssig virksomhed beskattes som personlig indkomst.

Det betyder bl.a. også, at vindmøllen eller vindmølleandelene kan indgå i virksomhedsordningen efter de herom fastsatte regler.

Hvis der er flere end 10 ejere af vindmøllen, vil indkomsten for den enkelte ejer typisk være omfattet af anpartsreglerne, idet ejeren ikke deltager i virksomhedens drift i væsentlig omfang. Dette gælder også, uanset antal ejere, hvis vindmøllen lejes ud.

Anpartsreglerne betyder, at indkomsten beskattes som kapitalindkomst, og at et underskud kun kan fremføres til modregning i senere års positive indkomst fra samme virksomhed. Endvidere kan virksomhedsordningen ikke anvendes på indkomst, der er omfattet af anpartsreglerne.

Til § 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af de foreslåede regler, hvorefter indkomst ved vindmølledrift altid er erhvervsmæssig indkomst.

Til § 4

Det kan ikke udelukkes, at loven skal notificeres for Europa-Kommissionen i medfør af artikel 93, stk. 3, i EF-Traktaten. Dette vil blive afklaret snarest. Viser det sig, at loven skal notificeres, vil den først blive sat i kraft, når Europa-Kommissionens endelige anerkendelse af lovens forenelighed med EF-retten foreligger.

Det foreslås, at loven har virkning fra og med indkomståret 1996.

Endvidere foreslås det, at vindmøller, hvorpå der ikke er foretaget afskrivninger forud for indkomståret 1996, indgår med saldoværdien efter afskrivningslovens regler med deres handelsværdi på dette tidspunkt.

§ 4

Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1996.

Stk. 3. Fysiske personer, der udelukkende ejer vindmøller eller vindmølleandele, der er erhvervet før den 22. maj 1996, kan vælge at holde indtægter og udgifter, herunder afskrivninger, vedrørende vindmølledriften uden for indkomstopgørelsen for indkomståret 1996 og senere indkomstår. Det er dog en betingelse, at vindmølleejerne for indkomståret 1995 har anvendt reglerne i punkt 1.1.1. i Ligningsrådets bindende anvisning fra 1987 om den skattemæssige behandling af vindmøller. Hvis der erhverves yderligere vindmølleandele m.v. efter det i 1. pkt. nævnte tidspunkt, opgøres indkomsten fra vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler eller efter reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, fra og med det indkomstår, hvori der er erhvervet yderligere andele m.v.

Stk. 4. Reglerne i afskrivningslovens § 32, stk. 2, jf. § 9, finder ikke anvendelse, når fysiske personer, der ejer vindmøller eller vindmølleandele, som benyttes til både erhvervsmæssige og private formål, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 vælger at medregne indkomst ved vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5, eller vælger at anvende reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3. Har vindmølleejeren valgt at medregne indkomst ved vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler, overgår den del af anskaffelsessummen for vindmøllerne eller vindmølleandelene, der henstår uafskrevet ved begyndelsen af indkomståret 1996, til afskrivning efter reglerne i afskrivningslovens afsnit I fra og med indkomståret 1996. Har vindmølleejeren valgt at anvende reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, finder bestemmelserne i afskrivningslovens § 32, stk. 2, jf. § 9, anvendelse ved et senere salg.

Stk. 5. Vælger fysiske personer, der ejer vindmøller eller vindmølleandele, som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 at medregne indkomst ved vindmølledriften efter reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, indebærer valget uanset bestemmelserne i afskrivningslovens § 32, stk. 1, og ligningslovens § 8 P, stk. 4, ikke, at vindmøllerne eller vindmølleandelene anses for solgt. Ved et senere salg finder reglerne i afskrivningslovens afsnit I anvendelse.

Ændringsforslag

Af skatteministeren

5) Titlen affattes således

»Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og virksomhedsskatteloven

(Vindmøller)».

Bemærkninger

Til nr. 5 Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at lovforslaget også indebærer ændring af virksomhedsskatteloven.

§ 8 P. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fysiske personer, der ejer vindmøller (vindkraftanlæg) foretage et årligt fradrag på i alt 2.300 kr. Fradraget gives i nettoindkomsten fra vindmølledriften og kan ikke overstige denne indkomst, jf. stk. 2.

Stk. 2. Nettoindkomsten fra vindmølledriften opgøres som indkomsten ved vindmølledriften med fradrag af driftsomkostninger, herunder ordinære afskrivninger. Ved opgørelsen af nettoindkomsten bortses der fra renteindtægter og renteudgifter.«.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

Ingen

Nr LSF 133

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og virksomhedsskatteloven (Vindmøller)

Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch) Ændringsforslag stillet den 23. maj 19

den 13. december 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 31. maj 1996

Lov nr. 488 af 12/06/1996