DK
1995 LSF 127 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER OM UMYNDIGHED M.V. (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF VÆRGEMÅLSLOVEN)
Table of Provisions (189)
Statutory Text (189 Articles)
§ 1
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 29. august 1995, som ændret ved lov nr. 1065 og lov nr. 1066 af 20. december 1995, foretages følgende ændring
1. § 109, stk. 2, 2. pkt., affattes således
»De må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og deres bo må ikke være under konkursbehandling.«
§ 1. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er umyndiggjort.
2. I § 22, stk. 2, ændres »umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse« til: »iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6«.
§ 1. .....
Stk. 2. Den, der er umyndiggjort med retsvirkning i Danmark, har ikke valgret.
§ 1
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 29. august 1995, som ændret ved lov nr. 1065 og lov nr. 1066 af 20. december 1995, foretages følgende ændring
1. § 109, stk. 2, 2. pkt., affattes således
»De må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og deres bo må ikke være under konkursbehandling.«
§ 1
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 29. august 1995, foretages følgende ændring
1. § 109, stk. 2, 2. pkt., affattes således
»De må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og deres bo må ikke være under konkursbehandling.«.
§ 1
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 29. august 1995, foretages følgende ændring
1. § 109, stk. 2, 2. pkt., affattes således
»De må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og deres bo må ikke være under konkursbehandling.«.
§ 1. .....
Stk. 2. Ret til at blive optaget i arkitektregistret og dermed til at benytte betegnelsen »registreret arkitekt« har enhver person, der over for arkitektnævnet godtgør, at vedkommende
1) .....
2) .....
3) ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål.
§ 1. .....
Stk. 2. Ret til at få meddelt beskikkelse som landinspektør har enhver, der
1) .....
2) er myndig og ikke under lavværgemål,
3) .....
4) .....
5) .....
§ 1. .....
Stk. 2. Ret til at få beskikkelse som statsautoriseret revisor har enhver person, der
1) .....
2) er myndig og ikke under lavværgemål,
3) .....
4) .....
5) .....
6) .....
§ 1. .....
Stk. 2. Ret til at blive optaget i Revisorregistret og dermed til at benytte betegnelsen »registreret revisor« har enhver person, der
1) .....
2) er myndig og ikke under lavværgemål,
3) .....
4) .....
5) .....
6) .....
§ 1. .....
Stk. 2. Ret til at få beskikkelse som dispachør har enhver person, der
1) .....
2) .....
3) .....
4) ikke er umyndiggjort, under lavværgemål eller har sit bo under konkursbehandling,
5) ....
6) ....
7) ....
§ 1. .....
Stk. 2. Ret til at få beskikkelse som translatør og tolk har enhver person, der
1) .....
2) .....
3) .....
4) ikke er umyndiggjort, under lavværgemål eller har sit bo under konkursbehandling og
5) .....
§ 2
I lov om boligsparekontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 602 af 13. juli 1993, som ændret ved lov nr. 1067 af 22. december 1993, foretages følgende ændring
1. § 4, nr. 4, affattes således
»4. midler, der tilhører umyndige, medmindre midlerne i henhold til værgemålsloven er undergivet den pågældendes selvstændige råden. Tilsvarende gælder for midler, der tilhører en person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, såfremt værgemålet omfatter sådanne midler.«
§ 2
I lov om boligsparekontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 602 af 13. juli 1993, som ændret ved lov nr. 1067 af 22. december 1993, foretages følgende ændring
1. § 4, nr. 4, affattes således
»4. midler, der tilhører umyndige, medmindre midlerne i henhold til værgemålsloven er undergivet den pågældendes selvstændige råden. Tilsvarende gælder for midler, der tilhører en person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, såfremt værgemålet omfatter sådanne midler.«.
§ 2
I lov om boligsparekontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 602 af 13. juli 1993, som ændret ved lov nr. 1067 af 22. december 1993, foretages følgende ændring
1. § 4, nr. 4, affattes således
»4. midler, der tilhører umyndige, medmindre midlerne i henhold til værgemålsloven er undergivet den pågældendes selvstændige råden. Tilsvarende gælder for midler, der tilhører en person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, såfremt værgemålet omfatter sådanne midler.«.
§ 2. Personer har ret til at drive næring som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-3, når de
1) .....
2) .....
3) er myndige eller efter myndighedsloven har fået tilladelse til på egen hånd at drive vedkommende næring.
2. I § 8, 1. pkt., ændres »umyndiggjort'til: »person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,».
3. I § 8, 2. pkt., ændres »umyndiggørelsen« til: »værgemålets iværksættelse«.
§ 2
I lov om boligsparekontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 602 af 13. juli 1993, som ændret ved lov nr. 1067 af 22. december 1993, foretages følgende ændring
1. § 4, nr. 4, affattes således
»4. midler, der tilhører umyndige, medmindre midlerne i henhold til værgemålsloven er undergivet den pågældendes selvstændige råden. Tilsvarende gælder for midler, der tilhører en person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, såfremt værgemålet omfatter sådanne midler.«
§ 3
I lov nr. 202 af 28. maj 1975 om registrerede arkitekter, som ændret ved lov nr. 932 af 19. december 1986, foretages følgende ændring
1. § 1, stk. 2, nr. 3, affattes således
»3) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
§ 3. Fra det centrale personregister (CPR) kan til private personer og virksomheder m.v., der forud over for registret kan identificere en bestemt person, videregives følgende oplysninger om vedkommende person
1) .....
2) .....
3) .....
4) oplysning om, at personen er umyndiggjort, afgået ved døden, forsvundet eller er udvandret af landet.
Stk. 2. .....
Landbrugs- og Fiskeriministeriet
§ 3. Tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, kan meddeles personer, der
1) .....
2) .....
3) ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål,
4) .....
5) .....
6) .....
7) .....
8) .....
§ 3
I lov nr. 202 af 28. maj 1975 om registrerede arkitekter, som ændret ved lov nr. 932 af 19. december 1986, foretages følgende ændring
1. § 1, stk. 2, nr. 3, affattes således
»3) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
§ 3
I lov om registrerede arkitekter, jf. lov nr. 202 af 28. maj 1975, som ændret ved lov nr. 932 af 19. december 1986, foretages følgende ændring
1. § 1, stk. 2, nr. 3, affattes således
»3) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
§ 3, §§ 6-8, §§ 10-12, §§ 15-19, § 23 og §§ 27-29 kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
For Færøerne kan § 3, §§ 7-8, § 19 og §§ 27-28 ved kongelig anordning sættes i kraft med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
§ 3
I lov om registrerede arkitekter, jf. lov nr. 202 af 28. maj 1975, som ændret ved lov nr. 932 af 19. december 1986, foretages følgende ændring
1. § 1, stk. 2, nr. 3, affattes således
»3) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
§ 3. .....
Stk. 2. .....
Stk. 3. Stifterne skal være myndige og må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være under konkurs.
2. § 52, stk. 1, affattes således
»Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige personer og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
§ 3. .....
Stk. 2. Umyndige personer kan ikke være medlem af en europæisk økonomisk firmagruppe.
§ 3.
Stk. 2. .....
Stk. 3. .....
Stk. 4. Politimesteren, i København magistraten, kan tillade, at der udstedes næringsbrev til personer, som ikke opfylder betingelserrne i stk. 1, nr. 1 og 2. Gives tilladelse til en person, der ikke har bopæl her i riget eller er umyndig uden at have fået tilladelse efter myndighedsloven til at drive virksomhed på egen hånd, skal virksomheden ledes af en bestyrer, der opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, jf. stk. 2, 2. pkt.
2. § 7, stk. 5, 1. pkt., affattes således
»Efter anmeldelse til politimesteren, i København magistraten, kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, et konkursbo eller en værge for en person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, uden næringsbrev fortsætte afdødes, skyldnerens eller den umyndiges virksomhed med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende.«.
3. I § 7, stk. 5, 2. pkt., ændres »umyndiggørelsen« til: »værgemålets iværksættelse«.
§ 3. Til erhvervelse af bevis som styrmand af 4. grad kræves, at vedkommende
1) .....
2) .....
3) er myndig,
4) .....
5) .....
2. § 5, nr. 3 , affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 3. Valgret til Europa-Parlamentet har enhver, der på valgdagen
1) .....
2) har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i en af den øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, medmindre vedkommende er umyndiggjort med retsvirkning i Danmark, eller
3) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark, medmindre vedkommende er umyndiggjort med retsvirkning i Danmark.
Stk. 2. .....
§ 4
I lov om autorisation af elinstallatører m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 534 af 25. juni 1993, foretages følgende ændring
1. § 4, stk. 1, nr. 3, affattes således
»3) Ansøgeren skal være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal have rådighed over sit bo.«
§ 4
I lov om autorisation af elinstallatører m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 534 af 25. juni 1993, foretages følgende ændring
1. § 4, stk. 1, nr. 3, affattes således
»3) Ansøgeren skal være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal have rådighed over sit bo.«.
§ 4. Til opsparing i henhold til en boligsparekontrakt kan ikke anvendes
1. .....
2. .....
3. .....
4. midler, der tilhører umyndige, medmindre midlerne i henhold til myndighedsloven er undergivet den umyndiges egen rådighed.
§ 4
I lov om autorisation af elinstallatører m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 534 af 25. juni 1993, foretages følgende ændring
1. § 4, stk. 1, nr. 3, affattes således
»3) Ansøgeren skal være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal have rådighed over sit bo.«.
§ 4. Autorisation gives, når følgende betingelser er opfyldt
1) .....
2) .....
3) Ansøgeren skal være myndig og have rådighed over sit bo.
4) .....
5) .....
§ 4. Autorisation gives, når følgende betingelser er opfyldt
1) .....
2) .....
3) .....
4) Ansøgeren må ikke være umyndig eller under konkurs.
5) .....
6) .....
Erhvervsministeriet
§ 4. Bevilling kan efter ansøgning meddeles til personer, aktieselskaber eller lignende, der opfylder næringslovens betingelser for at opnå næringsbrev som handlende eller industridrivende. Ved bevilling til afholdelse af offentlig fiskeauktion kræves endvidere for personer, at vedkommende
1) .....
2) .....
3) er myndig og ikke under lavværgemål,
4) .....
5) .....
Stk. 2. .....
Socialministeriet
§ 4
I lov om autorisation af elinstallatører m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 534 af 25. juni 1993, foretages følgende ændring
1. § 4, stk. 1, nr. 3, affattes således
»3) Ansøgeren skal være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal have rådighed over sit bo.«
§ 5
I lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 18. november 1992, foretages følgende ændring
1. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 5
I lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 18. november 1992, foretages følgende ændring
1. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 5
I lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 18. november 1992, foretages følgende ændring
1. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således
»2) er myndig og ikke under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 5. Til erhvervelse af bevis som styrmand af 3. grad kræves, at vedkommende
1) .....
2) .....
3) er myndig,
4) .....
5) .....
3. § 7, nr. 3 , affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 5. .....
Stk. 2. Fonden dækker fuldt ud indskud
1) .....
2) .....
3) .....
4) .....
5) .....
6) .....
7) .....
8) .....
9) .....
10) der forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v. eller arvelovens §§ 61 og 65.
Indenrigsministeriet
§ 5
I lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 18. november 1992, foretages følgende ændring
1. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 6
I lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændring
1. § 4, stk. 1, nr. 4, affattes således
»4) Ansøgeren må ikke være umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og ansøgeren må ikke være under konkurs.«
Erhvervsministeriet
§ 6
I lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, jf. lov nr. 250 af 8. juni 1978, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændring
1. § 4, stk. 1, nr. 4, affattes således
»4) Ansøgeren må ikke være umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og ansøgeren må ikke være under konkurs.«.
Erhvervsministeriet
§ 6
I lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, jf. lov nr. 250 af 8. juni 1978, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændring
1. § 4, stk. 1, nr. 4, affattes således
»4) Ansøgeren må ikke være umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og ansøgeren må ikke være under konkurs.«
§ 6
I lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændring
1. § 4, stk. 1, nr. 4, affattes således
»4) Ansøgeren må ikke være umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og ansøgeren må ikke være under konkurs.«
Erhvervsministeriet
§ 7
I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 15. september 1995, som ændret ved lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer
1. § 3, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. Stifterne skal være myndige, må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være under konkurs.«
2. § 52, stk. 1, affattes således
»Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige personer og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
3. § 149, stk. 2, 1. pkt., affattes således
»Filialbestyrere skal være myndige og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
§ 7
I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 15. september 1995, foretages følgende ændringer
1. § 3, stk. 3, affattes således
» Stk. 3. Stifterne skal være myndige, må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være under konkurs.«.
2. § 52, stk. 1, affattes således
»Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige personer og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
3. § 149, stk. 2, 1. pkt., affattes således
»Filialbestyrere skal være myndige og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
§ 7
I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 15. september 1995, foretages følgende ændringer
1. § 3, stk. 3, affattes således
» Stk. 3. Stifterne skal være myndige, må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være under konkurs.«.
§ 7. .....
Stk. 2. .....
Stk. 3. .....
Stk. 4. .....
Stk. 5. Efter anmeldelse til politimesteren, i København magistraten, kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, et konkursbo eller en værge for en umyndiggjort uden næringsbrev fortsætte afdødes, skyldnerens eller den umyndiggjortes virksomhed med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil et år efter dødsfaldet, konkursdekretet eller umyndiggørelsen. I særlige tilfælde kan politimesteren, i København magistraten, forlænge fristen.
4. § 13, stk. 1, nr. 3, affattes således
»3) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og«.
§ 7. Til erhvervelse af bevis som styrmand af 1. eller 2. grad kræves, at vedkommende
1) .....
2) .....
3) er myndig,
4) .....
5) .....
4. § 11, nr. 3, affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
§ 7
I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 15. september 1995, som ændret ved lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer
1. § 3, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. Stifterne skal være myndige, må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være under konkurs.«
2. § 52, stk. 1, affattes således
»Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige personer og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
3. § 149, stk. 2, 1. pkt., affattes således
»Filialbestyrere skal være myndige og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
§ 8
I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 756 af 18. november 1991, som ændret ved lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer
1. § 13, 1. pkt., affattes således
»Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
2. § 29, stk. 3, 1. pkt., affattes således
»Revisor skal være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
§ 8
I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 756 af 18. november 1991, foretages følgende ændringer
1. § 13, 1. pkt., affattes således
»Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
2. § 29, stk. 3, 1. pkt., affattes således
»Revisor skal være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
§ 8
I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtggørelse nr. 756 af 18. november 1991, foretages følgende ændringer
1. § 13, 1. pkt., affattes således
»Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
§ 8. .....
Stk. 2. .....
Stk. 3. .....
Stk. 4. .....
Stk. 5. .....
Stk. 6. Et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, et konkursbo eller en værge for en umyndiggjort kan uanset stk. 1 og 4 fortsætte driften af, have ejerinteresser i eller være leverandør af navn og forskrifter for forretningsgange til en ejendomsformidlingsvirksomhed med henblik på afvikling eller afhændelse. Adgangen hertil gælder dog kun indtil 1 år efter dødsfaldet, konkursdekretets afsigelse eller umyndiggørelsen.
3. § 25, stk. 2, nr. 2, affattes således
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 8. Et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, et konkursbo eller en værge for en umyndiggjort kan fastsætte virksomheden med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil 1 år efter dødsfaldet, konkursdekretets afsigelse eller umyndiggørelsen. I særlige tilfælde kan skifteretten forlænge fristen.
§ 8
I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 756 af 18. november 1991, som ændret ved lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer
1. § 13, 1. pkt., affattes således
»Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
2. § 29, stk. 3, 1. pkt., affattes således
»Revisor skal være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
§ 9
I lov nr. 217 af 5. april 1989 om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper foretages følgende ændring
1. § 3, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Umyndige personer og personer, som er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, kan ikke være medlem af en europæisk økonomisk firmagruppe.«
§ 9
I lov nr. 217 af 5. april 1989 om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper foretages følgende ændring
1. § 3, stk. 2, affattes således
» Stk. 2. Umyndige personer og personer, som er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, kan ikke være medlem af en europæisk økonomisk firmagruppe.«.
§ 9
I lov nr. 217 af 5. april 1989 om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper foretages følgende ændring
1. § 3, stk. 2, affattes således
» Stk. 2. Umyndige personer og personer, som er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, kan ikke være medlem af en europæisk økonomisk firmagruppe.«.
§ 9
I lov nr. 217 af 5. april 1989 om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper foretages følgende ændring
1. § 3, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Umyndige personer og personer, som er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, kan ikke være medlem af en europæisk økonomisk firmagruppe.«
§ 10
I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 22. august 1994, foretages følgende ændring
1. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
§ 10
I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 22. august 1994, foretages følgende ændring
1. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
§ 10
I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 22. august 1994, foretages følgende ændring
1. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
§ 10
I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 22. august 1994, foretages følgende ændring
1. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
§ 11
I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 22. august 1994, foretages følgende ændring
1. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 11
I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 22. august 1994, foretages følgende ændring
1. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 11
I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 22. august 1994, foretages følgende ændring
1. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 11. Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinist af 1. eller 2. grad kræves, at vedkommende
1) .....
2) .....
3) er myndig.
5. § 12, nr. 3, affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
§ 11. .....
Stk. 2. .....
Stk. 3. Vejledning kan tilbydes og ydes til personer, der er under 18 år og ugift eller umyndiggjort i personlig henseende, uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller værgen.
§ 11
I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 22. august 1994, foretages følgende ændring
1. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 12
I lov nr. 453 af 30. juni 1993 om omsætning af fast ejendom, som ændret ved lov nr. 1098 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer
1. I § 8, stk. 6, 1. pkt., ændres »umyndiggjort« til: »person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
2. I § 8, stk. 6, 2. pkt., ændres »umyndiggørelsen« til: »værgemålets iværksættelse«.
3. § 25, stk. 2, nr. 2, affattes således
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 12
I lov nr. 453 af 30. juni 1993 om omsætning af fast ejendom, som ændret ved lov nr. 1098 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer
1. I § 8, stk. 6, 1. pkt., ændres »umyndiggjort« til: »person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
2. I § 8, stk. 6, 2. pkt., ændres »umyndiggørelsen« til: »værgemålets iværksættelse«.
3. § 25, stk. 2, nr. 2, affattes således
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 12
I lov nr. 453 af 30. juni 1993 om omsætning af fast ejendom, som ændret ved lov nr. 1098 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer
1. I § 8, stk. 6, 1. pkt., ændres »umyndiggjort« til: »person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
2. I § 8, stk. 6, 2. pkt., ændres »umyndiggørelsen« til: »værgemålets iværksættelse«.
§ 12. Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinmester af 1. eller 2. grad samt bevis som skibsmaskinchef kræves, at vedkommende
1) .....
2) .....
3) er myndig.
6. § 21, stk. 1, nr. 3, affattes således
»3) være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
§ 12. .....
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om flytning fra kommunen, dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse eller erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret. Er en vælger flyttet til en anden kommune inden for samme amtskommune, og optages vælgeren ikke på valglisten i denne kommune, jf. § 8, stk. 2 og 3, anføres det i valglisten, at vælgeren alene er berettiget til at afgive stemme til amtsrådsvalget.
3. § 20, stk. 1, affattes således
»En stiller skal opfylde betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet. Valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen og betingelsen vedrørende varigheden af forudgående fast bopæl i riget, skal dog være opfyldt senest mandagen 22 dage før valgdagen.«.
§ 12. Tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, kan meddeles personer, der
1) .....
2) .....
3) ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål,
4) .....
5) .....
6) .....
7) .....
8) .....
Efter 2. behandling den 25. april 1996
Boligministeriet
§ 12
I lov nr. 453 af 30. juni 1993 om omsætning af fast ejendom, som ændret ved lov nr. 1098 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer
1. I § 8, stk. 6, 1. pkt., ændres »umyndiggjort« til: »person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
2. I § 8, stk. 6, 2. pkt., ændres »umyndiggørelsen« til: »værgemålets iværksættelse«.
3. § 25, stk. 2, nr. 2, affattes således
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 13
I næringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts 1988, som senest ændret ved lov nr. 1071 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer
1. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »myndighedsloven« til: »værgemålsloven«.
2. I § 8, 1. pkt., ændres »umyndiggjort« til: »person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,».
3. I § 8, 2. pkt., ændres »umyndiggørelsen« til: »værgemålets iværksættelse«.
§ 13
I næringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts 1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991 og lov nr. 453 af 30. juni 1993, foretages følgende ændringer
1. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »myndighedsloven« til: »værgemålsloven«.
2. I § 8, 1. pkt., ændres »umyndiggjort« til: »person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,».
3. I § 8, 2. pkt., ændres »umyndiggørelsen« til: »værgemålets iværksættelse«.
§ 13. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige. Direktører og mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne skal være bosat her i landet, medmindre fondsmyndigheden undtager fra dette krav eller kravet strider mod internationale forpligtelser.
2. § 29, stk. 3, 1. pkt., affattes således
»Revisor skal være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
§ 13
I næringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts 1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991 og lov nr. 453 af 30. juni 1993, foretages følgende ændringer
1. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »myndighedsloven« til: »værgemålsloven«.
§ 13. Alkoholbevilling kan kun meddeles personer, der opfylder nedenstående betingelser
1) .....
2) .....
3) ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål, og
4) .....
Stk. 2. .....
§ 13
I næringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts 1988, som senest ændret ved lov nr. 1071 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer
1. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »myndighedsloven« til: »værgemålsloven«.
2. I § 8, 1. pkt., ændres »umyndiggjort« til: »person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,».
3. I § 8, 2. pkt., ændres »umyndiggørelsen« til: »værgemålets iværksættelse«.
§ 14
I lov nr. 256 af 6. maj 1993 om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., som ændret ved lov nr. 371 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer
1. I § 3, stk. 4, 2. pkt., ændres »myndighedsloven« til: »værgemålsloven«.
2. § 7, stk. 5, 1. pkt., affattes således
»Efter anmeldelse til politimesteren, i København magistraten, kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, et konkursbo eller en værge for en person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, uden næringsbrev fortsætte afdødes, skyldnerens eller den umyndiges virksomhed med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende.«
3. I § 7, stk. 5, 2. pkt., ændres »umyndiggørelsen« til: »værgemålets iværksættelse«.
4. § 13, stk. 1, nr. 3, affattes således
»3) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og«.
§ 14
I lov nr. 256 af 6. maj 1993 om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., som ændret ved lov nr. 371 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer
1. I § 3, stk. 4, 2. pkt., ændres »myndighedsloven« til: »værgemålsloven«.
2. § 7, stk. 5, 1. pkt., affattes således
»Efter anmeldelse til politimesteren, i København magistraten, kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, et konkursbo eller en værge for en person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, uden næringsbrev fortsætte afdødes, skyldnerens eller den umyndiges virksomhed med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende.«.
3. I § 7, stk. 5, 2. pkt., ændres »umyndiggørelsen« til: »værgemålets iværksættelse«.
4. § 13, stk. 1, nr. 3, affattes således
»3) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og«.
§ 14
I lov nr. 256 af 6. maj 1993 om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., som ændret ved lov nr. 371 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer
1. I § 3, stk. 4, 2. pkt., ændres »myndighedsloven« til: »værgemålsloven«.
§ 14
I lov nr. 256 af 6. maj 1993 om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., som ændret ved lov nr. 371 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer
1. I § 3, stk. 4, 2. pkt., ændres »myndighedsloven« til: »værgemålsloven«.
2. § 7, stk. 5, 1. pkt., affattes således
»Efter anmeldelse til politimesteren, i København magistraten, kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, et konkursbo eller en værge for en person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, uden næringsbrev fortsætte afdødes, skyldnerens eller den umyndiges virksomhed med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende.«
3. I § 7, stk. 5, 2. pkt., ændres »umyndiggørelsen« til: »værgemålets iværksættelse«.
4. § 13, stk. 1, nr. 3, affattes således
»3) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og«.
§ 15
I lov om dispachører, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 25. marts 1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændring
1. § 1, stk. 2, nr. 4, affattes således
»4) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 eller har sit bo under konkursbehandling,».
§ 15
I lov om dispachører, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 25. marts 1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændring
1. § 1, stk. 2, nr. 4, affattes således
»4) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 eller har sit bo under konkursbehandling,».
§ 15
I lov om dispachører, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 25. marts 1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændring
1. § 1, stk. 2, nr. 4, affattes således
»4) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 eller har sit bo under konkursbehandling,».
§ 15. .....
Stk. 2. Apotekerbevilling kan kun meddeles til en person, der
1) .....
2) er myndig og ikke er under lavværgemål,
3) .....
4) .....
5) .....
Stk. 3. .....
Trafikministeriet
§ 15
I lov om dispachører, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 25. marts 1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændring
1. § 1, stk. 2, nr. 4, affattes således
»4) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 eller har sit bo under konkursbehandling,».
§ 16
I lov om translatører og tolke, jf. lovbekendtgørelse nr. 181 af 25. marts 1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændring
1. § 1, stk. 2, nr. 4, affattes således
»4) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 eller har sit bo under konkursbehandling og«.
§ 16
I lov om translatører og tolke, jf. lovbekendtgørelse nr. 181 af 25. marts 1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændring
1. § 1, stk. 2, nr. 4, affattes således
»4) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 eller har sit bo under konkursbehandling og«.
§ 16
I lov om translatører og tolke, jf. lovbekendtgørelse nr. 181 af 25. marts 1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændring
1. § 1, stk. 2, nr. 4, affattes således
»4) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 eller har sit bo under konkursbehandling og«.
§ 16
I lov om translatører og tolke, jf. lovbekendtgørelse nr. 181 af 25. marts 1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændring
1. § 1, stk. 2, nr. 4, affattes således
»4) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 eller har sit bo under konkursbehandling og«.
§ 17
I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september 1993, som senest ændret ved lov nr. 1082 af 20. december 1995, foretages følgende ændring
1. § 31, stk. 3 , affattes således
»Stk. 3. Afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 skal registreres for at få gyldighed over for aftaler om skibet, der i god tro indgås med den umyndige.«
§ 17
I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september 1993, som senest ændret ved lov nr. 901 af 29. november 1995, foretages følgende ændring
1. § 31, stk. 3 , affattes således
» Stk. 3. Afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 skal registreres for at få gyldighed over for aftaler om skibet, der i god tro indgås med den umyndige.«.
§ 17
I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september 1993, som senest ændret ved lov nr. 901 af 29. november 1995, foretages følgende ændring
1. § 31, stk. 3 , affattes således
» Stk. 3. Afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 skal registreres for at få gyldighed over for aftaler om skibet, der i god tro indgås med den umyndige.«.
§ 17
I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september 1993, som senest ændret ved lov nr. 1082 af 20. december 1995, foretages følgende ændring
1. § 31, stk. 3 , affattes således
»Stk. 3. Afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 skal registreres for at få gyldighed over for aftaler om skibet, der i god tro indgås med den umyndige.«
§ 18
I sønæringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 31. maj 1990, foretages følgende ændringer
1. § 3, nr. 3 , affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
2. § 5, nr. 3 , affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
3. § 7, nr. 3 , affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
4. § 11, nr. 3, affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
5. § 12, nr. 3, affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
6. § 21, stk. 1, nr. 3, affattes således
»3) være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
7. § 26, nr. 3, affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
8. § 29, nr. 3, affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
§ 18
I sønæringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 31. maj 1990, foretages følgende ændringer
1. § 3, nr. 3 , affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
2. § 5, nr. 3 , affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
3. § 7, nr. 3 , affatttes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
4. § 11, nr. 3, affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
5. § 12, nr. 3, affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
6. § 21, stk. 1, nr. 3, affattes således
»3) være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
7. § 26, nr. 3, affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
8. § 29, nr. 3, affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
§ 18
I sønæringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 31. maj 1990, foretages følgende ændringer
1. § 3, nr. 3 , affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 18
I sønæringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 31. maj 1990, foretages følgende ændringer
1. § 3, nr. 3 , affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
2. § 5, nr. 3 , affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
3. § 7, nr. 3 , affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
4. § 11, nr. 3, affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
5. § 12, nr. 3, affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
6. § 21, stk. 1, nr. 3, affattes således
»3) være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
7. § 26, nr. 3, affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
8. § 29, nr. 3, affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
§ 19
I lov nr. 367 af 14. juni 1995 om en indskydergarantifond foretages følgende ændring
1. § 5, stk. 2, nr. 10, affattes således
»10) der forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til værgemålslovens kapitel 5 eller arvelovens §§ 61 og 65.«
Indenrigsministeriet
§ 19
I lov nr. 367 af 14. juni 1995 om en indskydergarantifond foretages følgende ændring
1. § 5, stk. 2, nr. 10, affattes således
»10) der forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til værgemålslovens kapitel 5 eller arvelovens §§ 61 og 65.«.
Indenrigsministeriet
§ 19
I lov nr. 367 af 14. juni 1995 om en indskydergarantifond foretages følgende ændring
1. § 5, stk. 2, nr. 10, affattes således
»10) der forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til værgemålslovens kapitel 5 eller arvelovens §§ 61 og 65.«
§ 19
I lov nr. 367 af 14. juni 1995 om en indskydergarantifond foretages følgende ændring
1. § 5, stk. 2, nr. 10, affattes således
»10) der forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til værgemålslovens kapitel 5 eller arvelovens §§ 61 og 65.«
Indenrigsministeriet
§ 20
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 19. august 1994, som ændret ved lov nr. 379 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer
1. I § 1 ændres »umyndiggjort« til: »under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6«.
2. I § 22, stk. 2, ændres »umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse« til: »iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,».
§ 20
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 19. august 1994, som ændret ved lov nr. 379 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer
1. I § 1 ændres »umyndiggjort« til: »under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6«.
2. I § 22, stk. 2, ændres »umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse« til: »iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,».
§ 20
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 19. august 1994, som ændret ved lov nr. 379 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer
1. I § 1 ændres »umyndiggjort« til: »under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6«.
§ 20. En stiller skal opfylde betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet. Følgende valgbetingelser skal dog være opfyldt senest mandagen 22 dage før valgdagen
1) Fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen.
2) Dansk indfødsret, medmindre den pågældende senest på valgdagen har haft fast bopæl i riget i de forudgående 3 år.
3) Ikke umyndiggjort med retsvirkning her i landet.
Stk. 2. .....
§ 20
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 19. august 1994, som ændret ved lov nr. 379 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer
1. I § 1 ændres »umyndiggjort« til: »under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6«.
2. I § 22, stk. 2, ændres »umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse« til: »iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,».
§ 21
I lov nr. 140 af 8. marts 1989 om kommunale valg, som ændret ved lov nr. 208 af 29. marts 1995, foretages følgende ændringer
1. I § 1, stk. 2, og § 108 a, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., ændres »umyndiggjort med retsvirkning i Danmark« til: »under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6«.
2. I § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres »umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse« til: »iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,».
3. § 20, stk. 1, affattes således
»En stiller skal opfylde betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet. Valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen og betingelsen vedrørende varigheden af forudgående fast bopæl i riget skal dog være opfyldt senest mandagen 22 dage før valgdagen.«
§ 21
I lov nr. 140 af 8. marts 1989 om kommunale valg, som ændret ved lov nr. 208 af 29. marts 1995, foretages følgende ændringer
1. I § 1, stk. 2, og § 108 a, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., ændres »umyndiggjort med retsvirkning i Danmark« til: »under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6«.
2. I § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres »umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse« til: »iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,».
3. § 20, stk. 1, affattes således
»En stiller skal opfylde betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet. Valgretsbetingelserne, bortset fra aldersbetingelsen og betingelsen vedrørende varigheden af forudgående fast bopæl i riget, skal dog være opfyldt senest mandagen 22 dage før valgdagen.«.
§ 21. For at kunne påmønstres som bedstemand skal vedkommende
1) .....
2) .....
3) være myndig.
Stk. 2. .....
7. § 26, nr. 3, affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 21
I lov nr. 140 af 8. marts 1989 om kommunale valg, som ændret ved lov nr. 208 af 29. marts 1995, foretages følgende ændringer
1. I § 1, stk. 2, og § 108 a, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., ændres »umyndiggjort med retsvirkning i Danmark« til: »under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6«.
§ 21
I lov nr. 140 af 8. marts 1989 om kommunale valg, som ændret ved lov nr. 208 af 29. marts 1995, foretages følgende ændringer
1. I § 1, stk. 2, og § 108 a, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., ændres »umyndiggjort med retsvirkning i Danmark« til: »under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6«.
2. I § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres »umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse« til: »iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,».
3. § 20, stk. 1, affattes således
»En stiller skal opfylde betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet. Valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen og betingelsen vedrørende varigheden af forudgående fast bopæl i riget skal dog være opfyldt senest mandagen 22 dage før valgdagen.«
§ 22
I lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 157 af 4. marts 1994, foretages følgende ændring
1. I § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, og i § 47 a, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., ændres »umyndiggjort med retsvirkning i Danmark« til: »under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6«.
§ 22
I lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 157 af 4. marts 1994, foretages følgende ændring
1. I § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, og i § 47 a, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., ændres »umyndiggjort med retsvirkning i Danmark« til: »under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6«.
§ 22. .....
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om fraflytning til udlandet, dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse eller erhvervelse, henholdsvis fortabelse, af dansk indfødsret.
§ 22
I lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 157 af 4. marts 1994, foretages følgende ændring
1. I § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, og i § 47 a, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., ændres »umyndiggjort med retsvirkning i Danmark« til: »under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6«.
§ 22
I lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 157 af 4. marts 1994, foretages følgende ændring
1. I § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, og i § 47 a, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., ændres »umyndiggjort med retsvirkning i Danmark« til: »under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6«.
§ 23
I lov om folkeregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. september 1978, foretages følgende ændring
1. I § 3, stk. 1, nr. 4, ændres »umyndiggjort« til: »under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6«.
Landbrugs- og Fiskeriministeriet
§ 23
I lov om folkeregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. september 1978, foretages følgende ændring
1. I § 3, stk. 1, nr. 4, ændres »umyndiggjort« til: »under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6«.
Landbrugs- og Fiskeriministeriet
§ 23
I lov om folkeregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. september 1978, foretages følgende ændring
1. I § 3, stk. 1, nr. 4, ændres »umyndiggjort« til: »under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6«.
§ 23
I lov om folkeregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. september 1978, foretages følgende ændring
1. I § 3, stk. 1, nr. 4, ændres »umyndiggjort« til: »under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6«.
Landbrugs- og Fiskeriministeriet
§ 24
I lov nr. 285 af 27. april 1994 om førstegangsomsætning af fisk foretages følgende ændring
1. § 4, stk. 1, nr. 3, affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
Socialministeriet
§ 24
I lov nr. 285 af 27. april 1994 om førstegangsomsætning af fisk foretages følgende ændring
1. § 4, stk. 1, nr. 3, affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
Socialministeriet
§ 24
I lov nr. 285 af 27. april 1994 om førstegangsomsætning af fisk foretages følgende ændring
1. § 4, stk. 1, nr. 3, affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 24. Tager en person, der ikke har autorisation som læge, syge i kur, og udsætter han derved helbred for påviselig fare, straffes han med bøde eller hæfte. Under skærpende omstændigheder, såsom hvis pågældende har forårsaget væsentlig skade på legeme eller helbred, eller hvis han tidligere er dømt for overtrædelse af denne paragraf eller §§ 25 eller 26, kan straffen stige til fængsel i indtil 1 år. Det samme gælder, hvis patienten er sindssyg, åndssvag, under 18 år eller umyndiggjort, således at han ikke selv kan tage bestemmelse om sine personlige forhold.
§ 24
I lov nr. 285 af 27. april 1994 om førstegangsomsætning af fisk foretages følgende ændring
1. § 4, stk. 1, nr. 3, affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
Socialministeriet
§ 25
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996, foretages følgende ændring
1. § 132, stk. 1, 3. pkt., affattes således
»De beskikkede skal være myndige, må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal være uberygtede og vederhæftige.«.
§ 25
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994, som senest ændret ved lov nr. 449 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring
1. § 132, stk. 1, 3. pkt., affattes således
»De beskikkede skal være myndige, må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal være uberygtede og vederhæftige.«.
§ 25. .....
Stk. 2. Ret til at blive optaget i registret har enhver person, som
1) .....
2) er myndig og ikke under lavværgemål,
3)-11) .....
Stk. 3 .....
§ 25
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994, som senest ændret ved lov nr. 449 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring
1. § 132, stk. 1, 3. pkt., affattes således
»De beskikkede skal være myndige, må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller unde samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal være uberygtede og vederhæftige.«.
§ 25
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996, foretages følgende ændring
1. § 132, stk. 1, 3. pkt., affattes således
»De beskikkede skal være myndige, må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal være uberygtede og vederhæftige.«.
§ 26
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994, som senest ændret ved lov nr. 1114 af 20. december 1995, foretages følgende ændring
1. § 36, 2. pkt., affattes således
»Kommunalbestyrelsen kan anmode om, at der iværksættes værgemål for pensionisten, jf. værgemålslovens § 16.«
Sundhedsministeriet
§ 26
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994, som senest ændret ved lov nr. 86 af 8. februar 1995, foretages følgende ændring
1. § 36, 2. pkt., affattes således
»Kommunalbestyrelsen kan anmode om, at der iværksættes værgemål for pensionisten, jf. værgemålslovens § 16.«.
Sundhedsministeriet
§ 26. Til erhvervelse af bevis som fiskeskipper af 3. grad kræves, at vedkommende
1) .....
2) .....
3) er myndig,
4) .....
5) .....
8. § 29, nr. 3, affattes således
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
§ 26
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994, som senest ændret ved lov nr. 86 af 8. februar 1995, foretages følgende ændring
1. § 36, 2. pkt., affattes således
»Kommunalbestyrelsen kan anmode om, at der iværksættes værgemål for pensionisten, jf. værgemålslovens § 16.«.
§ 26
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994, som senest ændret ved lov nr. 1114 af 20. december 1995, foretages følgende ændring
1. § 36, 2. pkt., affattes således
»Kommunalbestyrelsen kan anmode om, at der iværksættes værgemål for pensionisten, jf. værgemålslovens § 16.«
Sundhedsministeriet
§ 27
I lov om udøvelse af lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 20. juli 1995, foretages følgende ændring
1. § 24, 3. pkt., affattes således
»Det samme gælder, hvis patienten er umyndig som følge af mindreårighed eller på grund af sindssygdom eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket tilstand er ude af stand til at varetage sine anliggender.«
§ 27
I lov om udøvelse af lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 20. juli 1995, foretages følgende ændring
1. § 24, 3. pkt., affattes således
»Det samme gælder, hvis patienten er umyndig som følge af mindreårighed, eller på grund af sindssygdom eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket tilstand er ude af stand til at varetage sine anliggender.«.
§ 27
I lov om udøvelse af lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 20. juli 1995, foretages følgende ændring
1. § 24, 3. pkt., affattes således
»Det samme gælder, hvis patienten er umyndig som følge af mindreårighed, eller på grund af sindssygdom eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket tilstand er ude af stand til at varetage sine anliggender.«.
§ 27
I lov om udøvelse af lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 20. juli 1995, foretages følgende ændring
1. § 24, 3. pkt., affattes således
»Det samme gælder, hvis patienten er umyndig som følge af mindreårighed eller på grund af sindssygdom eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket tilstand er ude af stand til at varetage sine anliggender.«
§ 28
I lov nr. 217 af 28. april 1993 om udbetaling af godtgørelse til umyndige HIV-positive blødere, transfusionssmittede m.fl., foretages følgende ændringer
1. I § 1 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum
»Det samme gælder, hvis den pågældende er under værgemål efter værgemålslovens § 5 og værgemålet omfatter sådanne midler.«
2. § 2, nr. 1, affattes således
»1) § 25 og §§ 28-30 i værgemålsloven og«.
3. § 2, nr. 2, affattes således
»2) værgemålslovens kapitel 5.«
4. I § 3, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum
»Tilsvarende gælder for midler, der tilhører en person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, såfremt værgemålet omfatter sådanne midler.«
5. I § 4 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum
»Tilsvarende gælder for midler, der tilhører en person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, såfremt værgemålet omfatter sådanne midler.«
6. I § 5 indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum
»Tilsvarende gælder for midler, der tilhører en person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, såfremt værgemålet omfatter sådanne midler.«
§ 28
I lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 19. juli 1995, foretages følgende ændring
1. § 11, stk. 3, affattes således
» Stk. 3. Vejledning kan tilbydes og ydes til mindreårige uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.«.
§ 28
I lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 19. juli 1995, foretages følgende ændring
1. § 11, stk. 3, affattes således
» Stk. 3. Vejledning kan tilbydes og ydes til mindreårige uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.«.
§ 28
I lov nr. 217 af 28. april 1993 om udbetaling af godtgørelse til umyndige HIV-positive blødere, transfusionssmittede m.fl., foretages følgende ændringer
1. I § 1 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum
»Det samme gælder, hvis den pågældende er under værgemål efter værgemålslovens § 5 og værgemålet omfatter sådanne midler.«
2. § 2, nr. 1, affattes således
»1) § 25 og §§ 28-30 i værgemålsloven og«.
3. § 2, nr. 2, affattes således
»2) værgemålslovens kapitel 5.«
4. I § 3, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum
»Tilsvarende gælder for midler, der tilhører en person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, såfremt værgemålet omfatter sådanne midler.«
5. I § 4 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum
»Tilsvarende gælder for midler, der tilhører en person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, såfremt værgemålet omfatter sådanne midler.«
6. I § 5 indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum
»Tilsvarende gælder for midler, der tilhører en person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, såfremt værgemålet omfatter sådanne midler.«
§ 29
I lov nr. 440 af 14. juni 1995 om Blødererstatningsfonden foretages følgende ændring
1. I § 7 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum
»Tilsvarende gælder for midler, der tilhører en person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, såfremt værgemålet omfatter sådanne midler.«
§ 29
I lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, foretages følgende ændring
1. § 15, stk. 2, nr. 2, affattes således
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
Trafikministeriet
§ 29. .....
Stk. 2. .....
Stk. 3. Revisor skal være myndig. Revisor skal have bopæl her i landet, medmindre fondsmyndigheden undtager fra dette krav eller kravet strider mod internationale forpligtelser eller med bestemmelser fastsat af industriministeren.
Stk. 4. .....
§ 29. Til erhvervelse af bevis som yachtskipper af 3. grad kræves, at vedkommende
1) .....
2) .....
3) er myndig.
§ 29
I lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, foretages følgende ændring
1. § 15, stk. 2, nr. 2, affattes således
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 29
I lov nr. 440 af 14. juni 1995 om Blødererstatningsfonden foretages følgende ændring
1. I § 7 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum
»Tilsvarende gælder for midler, der tilhører en person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, såfremt værgemålet omfatter sådanne midler.«
§ 30
I lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 19. juli 1995, foretages følgende ændring
1. § 11, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. Vejledning kan tilbydes og ydes til mindreårige uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.«
§ 30
I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april 1995, foretages følgende ændring
1. § 3, stk. 1, nr. 3, affattes således
»3) er myndige og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 30
I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april 1995, foretages følgende ændring
1. § 3, stk. 1, nr. 3, affattes således
»3) er myndige og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7«.
§ 30
I lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 19. juli 1995, foretages følgende ændring
1. § 11, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. Vejledning kan tilbydes og ydes til mindreårige uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.«
§ 31
I lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, foretages følgende ændring
1. § 15, stk. 2, nr. 2, affattes således
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
Trafikministeriet
§ 31
I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 1992, foretages følgende ændring
1. § 12, stk. 1, nr. 3, affattes således
»3) er myndige og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 31. .....
Stk. 2. .....
Stk. 3. Hvis indehaveren af en registreret ret over et skib er eller bliver umyndiggjort, skal dette registreres, for at umyndiggørelsen kan gøres gældende over for aftaler vedrørende skibet, som i god tro indgås med den umyndige. Tilsvarende regler gælder om lavværgemål.
§ 31
I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 1992, foretages følgende ændring
1. § 12, stk. 1, nr. 3, affattes således
»3) er myndige og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7«.
§ 31
I lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, foretages følgende ændring
1. § 15, stk. 2, nr. 2, affattes således
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
Trafikministeriet
§ 32
I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april 1995, foretages følgende ændring
1. § 3, stk. 1, nr. 3, affattes således
»3) er myndige og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
2. § 14, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Efter anmeldelse inden 14 dage til Færdselsstyrelsen kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en skyldner, der har anmeldt betalingsstandsning, et konkursbo eller en værge for en person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, midlertidigt få tilladelse til at fortsætte virksomheden med henblik på rekonstruktion efter betalingsstandsning, afhændelse, afvikling eller lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil seks måneder fra dødsfaldet, betalingsstandsningens anmeldelse, konkursdekretets afsigelse eller værgemålets iværksættelse. I særlige tilfælde kan fristen forlænges.«
§ 32
Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
§ 32
I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april 1995, foretages følgende ændring
1. § 3, stk. 1, nr. 3, affattes således
»3) er myndige og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
2. § 14, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Efter anmeldelse inden 14 dage til Færdselsstyrelsen kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en skyldner, der har anmeldt betalingsstandsning, et konkursbo eller en værge for en person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, midlertidigt få tilladelse til at fortsætte virksomheden med henblik på rekonstruktion efter betalingsstandsning, afhændelse, afvikling eller lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil seks måneder fra dødsfaldet, betalingsstandsningens anmeldelse, konkursdekretets afsigelse eller værgemålets iværksættelse. I særlige tilfælde kan fristen forlænges.«
§ 33
I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 1992, foretages følgende ændring
1. § 12, stk. 1, nr. 3, affattes således
»3) er myndige og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
2. § 16, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Efter anmeldelse inden 14 dage til den myndighed, der har givet tilladelsen, kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en skyldner, der har anmeldt betalingsstandsning, et konkursbo eller en værge for en person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, midlertidigt få tilladelse til at fortsætte virksomheden med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil seks måneder fra dødsfaldet, betalingsstandsningens anmeldelse, konkursdekretets afsigelse eller værgemålets iværksættelse. I særlige tilfælde kan fristen forlænges.«
§ 33
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. § 3, §§ 6-8, §§ 10-12, §§ 15-19, § 23 og §§ 27-29 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. § 3, §§ 7-8, § 19 og §§ 27-28 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslagets formål er at gennemføre en række konsekvensændringer i lovgivningen som følge af vedtagelsen af en ny værgemålslov, der afløser de gældende regler i myndighedsloven om umyndiggørelse og værgebeskikkelse m.v.
Værgemålsloven blev gennemført ved lov nr. 388 af 15. juni 1995. Samtidig blev der foretaget en række konsekvensændringer af love inden for Justitsministeriets område, jf. lov nr. 389 af 15. juni 1995 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringer som følge af værgemålsloven). Begge love træder i kraft den 1. januar 1997. Om lovforslagenes behandling i Folketinget henvises til Folketingstidende 1994-95, Forhandlingerne, sp. 3649 ff., 3867 ff., 6436 ff. og 6639 ff., Tillæg A, sp. 2422 ff. og Tillæg B, sp. 725 ff.
Nærværende lovforslag indeholder de ændringer af lovgivningen uden for Justitsministeriets område, der er nødvendige som følge af gennemførelsen af værgemålsloven. Justitsministeriet har fra de berørte ministerier modtaget bidrag til lovforslaget vedrørende de nødvendige lovændringer.
I det følgende redegøres kort for reglerne om umyndighed m.v. i myndighedsloven samt for hovedpunkterne i værgemålsloven i det omfang, ændringerne er af betydning for nærværende lovforslag. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til forslaget til værgemålsloven.
2. Myndighedslovens regler om umyndiggørelse m.v.
Efter reglerne i myndighedsloven omfatter udtrykket umyndige dels mindreårige, dvs. børn og unge under 18 år, uanset om de pågældende har indgået ægteskab, og dels personer, der er umyndiggjort i formueretlig henseende efter myndighedslovens § 2 og eventuelt tillige i personlig henseende, jf. myndighedslovens § 46. Personer under lavværgemål, jf. myndighedslovens § 54, anses efter myndighedsloven ikke for umyndige.
Umyndighed som følge af mindreårighed eller formueretlig umyndiggørelse medfører, at den pågældende ikke selv kan råde over sin formue eller forpligte sig ved retshandler. Råderetten tilkommer i stedet værgen, der retligt og faktisk bestyrer den umyndiges formue og repræsenterer den umyndige i økonomiske forhold. Værgens muligheder begrænses dog af, at formuen som hovedregel skal anbringes og bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling. Værgen er undergivet tilsyn af statsamtet. Formueretlig umyndiggørelse skal tinglyses i personbogen og på eventuel fast ejendom, som den umyndiggjorte ejer, og virkningen af tinglysningen er, at aftaler, der indgås med den umyndiggjorte, er ugyldige.
Personlig umyndiggørelse , der kun kan besluttes, hvis der også træffes afgørelse om formueretlig umyndiggørelse, medfører, at værgen overtager omsorgen for den umyndiggjorte person. Det centrale herved er, at det er værgen, der træffer beslutning om den pågældendes opholdssted og om den pågældendes beskæftigelse, men rækkevidden af den personlige værges adgang til at træffe beslutninger er i øvrigt ikke fuldt ud fastlagt.
Lavværgemål medfører, at den, der er under værgemål, kun kan råde over sin formue eller forpligte sig ved retshandler i forbindelse med sin lavværge, således at disse to i fællesskab må træffe beslutninger om formueadministrationen m.v. Lavværgen er ikke undergivet tilsyn af statsamtet, og reglerne om anbringelse af midler gælder heller ikke. Lavværgemål skal ligesom formueretlig umyndiggørelse tinglyses i personbogen og på fast ejendom, og tinglysningen har samme retsvirkninger som for umyndiggjorte.
3. Værgemålsloven
Værgemålsloven indebærer for mindreårige , jf. § 1, stk. 1, den ændring, at unge under 18 år, der indgår ægteskab, bliver myndige, medmindre statsamtet træffer beslutning om, at den unge fortsat skal være under værgemål efter indgåelsen af ægteskab indtil sit fyldte 18. år. Unge under 18 år, der har indgået ægteskab, vil således som hovedregel ikke længere være under værgemål.
For voksne , dvs. personer over 18 år og personer under 18 år, der har indgået ægteskab, indebærer værgemålsloven, at myndighedslovens regler om umyndiggørelse i formueretlig og personlig henseende samt om lavværgemål m.v. erstattes af nye værgemålsformer.
Det centrale i den nye ordning er, at der udpeges en værge til at handle og træffe beslutninger, jf. § 5 i værgemålsloven, og at værgemålet kan begrænses til at angå enten økonomiske eller personlige forhold, herunder bestemte økonomiske anliggende eller aktiver eller bestemte personlige anliggender. Sådanne værgemål fratager ikke den, der kommer under værgemål, muligheden for selv at disponere, og den pågældende er således fortsat myndig. Som følge heraf skal værgemål efter § 5 heller ikke tinglyses. Formuen skal - i det omfang den er omfattet af værgemålet - bestyres og anbringes i en godkendt forvaltningsafdeling. Værgen er under tilsyn af statsamtet.
Hvis der er behov for det, kan der efter værgemålslovens § 6 i forbindelse med værgemål efter § 5 træffes beslutning om fratagelse af den retlige handleevne. Den, der er frataget handleevnen, er umyndig og kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue, og værgen handler således - under tilsyn af statsamtet - på den pågældendes vegne i økonomiske anliggender. Formuen skal bestyres og anbringes i en godkendt forvaltningsafdeling, og værgemålet skal tinglyses i personbogen og på fast ejendom. Denne form for værgemål svarer i høj grad til de eksisterende formueretlige umyndiggørelser.
Endvidere indebærer værgemålsloven, at de gældende regler i myndighedsloven om lavværgemål erstattes af regler om samværgemål, jf. lovens § 7. De nye regler svarer i et vist om fang til reglerne i myndighedsloven, og samværgemål kan således ligesom lavværgemål kun angå formueadministration og varetagelse af andre økonomiske anliggender, men ikke personlige forhold. Som noget nyt kan samværgemål dog begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender, og samværgemål medfører ikke fratagelse af handleevnen. Personer, der kommer under samværgemål, er myndige, og samværgemål skal ikke tinglyses som lavværgemål.
Værgemålsloven indebærer således, at udtrykket umyndig fremover kun omfatter børn og unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, samt voksne, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. lovens § 6. Unge under 18 år, der har indgået ægteskab, anses som hovedregel ikke for mindreårige, jf. værgemålslovens § 1, og er dermed myndige. Personer under værgemål efter lovens § 5 samt personer under samværgemål er ligeledes efter terminologien i værgemålsloven myndige.
Personer, der før værgemålslovens ikrafttræden er formueretligt umyndiggjort, skal efter lovens § 55 fremover anses som værende under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6. Personer, der er under lavværgemål, skal efter lovens ikrafttræden behandles efter værgemålslovens regler om personer under samværgemål.
Ved værgemålslovens § 52, stk. 2, ophæves lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v. og erstattes af reglerne i kapitel 5 i værgemålsloven om formuen. Det er derfor nødvendigt at ændre de bestemmelser i lovgivningen, der indeholder henvisninger til loven om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler.
4. Forslagene om konsekvensændringer
Det er i en lang række love af betydning, om en person er myndig, umyndiggjort, mindreårig eller under lavværgemål. De nye former for værgemål og den ny betydning af de nævnte begreber, som fremgår af værgemålsloven, indebærer, at det er nødvendigt at gennemgå samtlige de bestemmelser i lovgivningen, der anvender disse begreber, og efter en konkret vurdering afgøre, hvilke ændringer der bør foretages som følge af den nye lovgivning om værgemål.
For voksne, der kommer under værgemål efter værgemålslovens § 6 , dvs. fratages den retlige handleevne, må den øvrige lovgivning vurderes under hensyntagen til, at et sådant værgemål i meget høj grad svarer til formueretlig umyndiggørelse efter reglerne i myndighedsloven. Udgangspunktet for de foreslåede ændringer af særregler om umyndige, umyndiggjorte m.v. er derfor, at personer under værgemål efter værgemålslovens § 6 i videst muligt omfang stilles på samme måde som personer, der i dag er umyndiggjorte.
Er en voksen under værgemål alene efter værgemålslovens § 5 , indebærer værgemålet ikke begrænsninger i den pågældendes mulighed for selv at disponere, og den pågældende er fortsat myndig. Værgemål efter værgemålslovens § 5 kan endvidere være begrænset til alene at omfatte enten økonomiske eller personlige forhold eller bestemte økonomiske eller personlige forhold.
Denne nye form for værgemål rejser spørgsmål om, i hvilket omfang særregler om umyndiggjorte i den øvrige lovgivning skal udstrækkes til også at gælde for personer under værgemål efter værgemålslovens § 5.
Da formålet med værgemålslovens § 5 er, at værgemålet skal afpasses efter den pågældendes behov og ikke må være mere omfattende end nødvendigt, kunne dette tale for, at personer under denne form for værgemål også i relation til den øvrige lovgivning behandles som myndige.
På den anden side vedrører de foreslåede lovændringer i vidt omfang tilfælde, hvor der i lovgivningen er opstillet en række betingelser for at kunne opnå offentlig autorisation eller tilladelse til at udøve et bestemt erhverv. Der stilles bl.a. i mange tilfælde krav om, at den pågældende ikke må være umyndiggjort eller under lavværgemål, og baggrunden for dette krav er som regel hensynet til, at den, der meddeles autorisation m.v., skal være i stand til at varetage hvervet på betryggende måde. Da personer, der opfylder betingelserne for at komme under værgemål efter de nye regler, ikke fuldt ud er i stand til at tage vare på deres egne anliggender, må det være udgangspunktet, at de pågældende heller ikke skal have adgang til at udøve erhverv, hvortil der kræves offentlig tilladelse eller autorisation.
For så vidt angår samværgemål er der ved overvejelserne om ændringer af bestemmelser i den øvrige lovgivning om lavværgemål lagt vægt på den store lighed, der er mellem disse to former for værgemål.
Om vurderingen af, hvilke ændringer der bør foretages i de enkelte tilfælde, henvises i øvrigt til de enkelte bestemmelser i lovforslaget og til bemærkningerne nedenfor til de foreslåede regler.
Ud over de forslag til lovændringer, der er indeholdt i nærværende lovforslag, indebærer gennemførelsen af værgemålsloven i øvrigt, at der skal foretages ændringer i anpartsselskabsloven og lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v samt i lov om et videnskabsetisk komitesystem. Det forventes, at der i indeværende folketingssamling vil blive fremsat lovforslag til revision af de nævnte love. De nødvendige ændringer som følge af værgemålsloven vil blive medtaget i den forbindelse.
5. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget indeholder alene en række konsekvensrettelser som følge af værgemålsloven og skønnes ikke i sig selv at give anledning til administrative eller økonomiske konsekvenser for staten eller kommunerne.
Lovforslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Lov om leje
Ifølge lejelovens § 109, stk. 2, 1. pkt., skal lægdommere, der af landsretspræsidenterne beskikkes ved boligretterne, være »myndige og uberygtede«. Lægdommerne må efter § 109, stk. 2, 2. pkt., »ikke være umyndiggjort eller under lavværgemål«. Bestemmelsen i lejelovens § 109, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til beskikkelse af medlemmer til bl.a. huslejenævn, boligklagenævn og medlemmer af byfornyelsesnævn.
Lejelovens § 109, stk. 2, 2. pkt., foreslås som følge af gennemførelsen af værgemålsloven ændret. Den foreslåede ændring svarer til den ændring, der er gennemført i retsplejelovens § 93, stk. 4, om beskikkelse af sagkyndige ved Sø- og Handelsretten til at deltage ved behandlingen af sager vedrørende arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring og sager vedrørende markedsføring, jf. herved § 1, nr. 3, i lov nr. 389 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringer som følge af værgemålsloven).
Det må på tilsvarende måde som for sagkyndige medlemmer beskikket i medfør af retsplejelovens § 93, stk. 4, anses for naturligt, at der for medlemmer, der beskikkes til boligretterne og nævn oprettet i henhold til boligministeriets lovgivning, stilles krav om, at de pågældende er myndige og ikke under værgemål efter § 5 i værgemålsloven eller under samværgemål efter lovens § 7.
Da det fremgår af lejelovens § 109, stk. 2, 1. pkt., at de pågældende lægdommere skal være myndige - og dermed ikke ikke kan være under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6 - foreslås alene bestemmelsen i 2. pkt. ændret.
Til § 2
Lov om boligsparekontrakter
Ifølge § 4, nr. 4, i lov om boligsparekontrakter kan midler, der tilhører umyndige, ikke anvendes til opsparing i henhold til en boligsparekontrakt, »medmindre midlerne i henhold til myndighedsloven er undergivet den umyndiges egen råden«.
Boligsparekontrakter har ikke kunnet oprettes siden udgangen af 1993, og der betales ikke statspræmie efter loven til beløb, der er opsparet efter udgangen af 1993. Lov om boligsparekontrakter er imidlertid fortsat gældende, og der er principielt intet til hinder for, at en kontohaver fortsat opsparer beløb i henhold til en boligsparekontrakt, der er oprettet før udgangen af 1993.
Uanset boligsparekontraktlovens begrænsede praktiske anvendelse med hensyn til opsparing efter udgangen af 1993 finder Boligministeriet, at der som følge af gennemførelsen af værgemålsloven bør gennemføres en ændring af loven, således at henvisningen i § 4, nr. 4, til myndighedsloven ændres til værgemålsloven.
Den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde omfatter fortsat midler, der tilhører umyndige, det vil sige børn eller unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, og personer, der er frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6. Midler, der tilhører personer under værgemål efter værgemålslovens § 5, er omfattet af reglerne i værgemålslovens kapitel 5 om forvaltning og anbringelse af formuen. Det foreslås derfor, at sådanne midler heller ikke kan anvendes til anbringelse i boligsparekontrakter i det omfang, midlerne er omfattet af værgemålet.
Til § 3
Lov om registrerede arkitekter
Ifølge reglerne i lov om registrerede arkitekter har kun personer, der er optaget i arkitektregistret, ret til at kalde sig registreret arkitekt. Ifølge lovens § 1, stk. 2, er det bl.a. en betingelse for at blive optaget i registret, at den pågældende ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i § 1, stk. 2, nr. 3, ændret, således at kun personer, der ikke er umyndige, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 kan optages i registret.
Baggrunden for forslaget er, at personer, der opfylder betingelserne for at komme under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller § 7, ikke findes at burde kunne optages i registret, uanset at de ikke er frataget den retlige handleevne.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4.
Til § 4
Lov om autorisation af elinstallatører
Ifølge lov om autorisation af elinstallatører kræver udførelsen af en række arbejder ved elektriske brugerinstallationer for stærkstrøm, at de pågældende arbejder udføres under ansvar af personer, der har opnået autorisation som elinstallatør. Ifølge lovens § 4, stk. 1, er det bl.a. en betingelse for meddelelse af autorisation, at den pågældende ansøger er myndig og har rådighed over sit bo.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 3, ændret, således at det stilles som betingelse for at give autorisation, at ansøgeren skal være myndig og ikke må være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal have rådighed over sit bo.
Baggrunden for forslaget er, at personer, der opfylder betingelserne for at komme under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller § 7, ikke findes at burde gives autorisation som elinstallatører, uanset at de ikke er frataget den retlige handleevne.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ovenfor pkt. 4.
Til § 5
Lov om landinspektørvirksomhed
Ifølge § 1, stk. 2, i lov om landinspektørvirksomhed er det bl.a. en betingelse for at få meddelt beskikkelse som landinspektør, at den pågældende er myndig og ikke under lavværgemål.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i § 1, stk. 2, nr. 2, ændret, således at det er en betingelse for at få meddelt beskikkelse som landinspektør, at den pågældende er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Med hensyn til baggrunden for forslaget henvises til bemærkningerne til § 4 om lov om autorisation af elinstallatører samt til de almindelige bemærkninger ovenfor pkt. 4.
Til § 6
Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger
Ifølge § 4, stk. 1, i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger er det bl.a. en betingelse for at få autorisation som gas-, vand- og sanitetsmester (VVS-installatør) eller kloakmester, at den pågældende ikke er umyndig eller under konkurs.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 4, ændret, således at den pågældende ansøger ikke må være umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Om baggrunden for forslaget henvises til bemærkningerne til §§ 4-5 og de almindelige bemærkninger pkt. 4.
Til § 7
Aktieselskabsloven
Til nr. 1-3
Det følger af de gældende regler i aktieselskabslovens § 3, stk. 3, § 52, stk. 1, og § 149, stk. 2, 1. pkt., at et aktieselskabs stiftere, bestyrelsesmedlemmer, direktører og filialbestyrere skal være myndige.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelserne ændret, således at det tillige bliver en betingelse, at den pågældende ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Baggrunden for forslaget er, at hensynet bag de gældende regler, hvorefter personer, der udøver virksomhed i henhold til aktieselskabslovens regler, skal være myndige, også findes at burde gælde for personer, der opfylder betingelserne for at komme under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller § 7, uanset at de pågældende efter værgemålsloven er myndige.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4.
Til § 8
Lov om erhvervsdrivende fonde
Til nr. 1 og 2
Det følger af de gældende regler i § 13, 1. pkt., og § 29, stk. 3, 1. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, at bestyrelsesmedlemmer og direktører samt revisorer i erhvervsdrivende fonde skal være myndige.
Bestemmelserne foreslås ændret, således at det tillige bliver en betingelse, at den pågældende ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Med hensyn til baggrunden for forslaget henvises til bemærkningerne til § 7 om aktieselskabsloven samt de almindelige bemærkninger pkt. 4.
Til § 9
Lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper
Det følger af de gældende regler i § 3, stk. 2, i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper, at umyndige personer ikke kan være medlem af en europæisk økonomisk firmagruppe.
Bestemmelsen foreslås ændret, således at det tillige bliver en betingelse, at den pågældende ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Med hensyn baggrunden for forslaget henvises til bemærkningerne til §§ 7-8 samt de almindelige bemærkninger pkt. 4.
Til § 10
Lov om statsautoriserede revisorer
I § 1, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer fastsættes en række krav, der skal være opfyldt, for at en person kan få beskikkelse som statsautoriseret revisor. Efter de gældende regler stilles der bl.a. krav om, at den pågældende skal være myndig og ikke under lavværgemål.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i § 1, stk. 2, nr. 2, ændret, således at det bliver en betingelse, at den pågældende er myndig og ikke under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Baggrunden for forslaget er, at der - uanset at personer, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller § 7, ikke fratages den retlige handleevne - ikke findes at burde gives beskikkelse som statsautoriseret revisor til personer, der opfylder betingelserne for iværksættelse af sådanne værgemål.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4.
Til § 11
Lov om registrerede revisorer
I § 1, stk. 2, i lov om registrerede revisorer fastsættes en række krav, der skal være opfyldt, for at en person kan blive optaget i Revisorregistret som registreret revisor. Efter de gældende regler stilles der bl.a. krav om, at den pågældende skal være myndig og ikke under lavværgemål.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i § 1, stk. 2, nr. 2, ændret, således at det bliver en betingelse, at den pågældende er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Ændringen svarer til den ændring, der foreslås med hensyn til statsautoriserede revisorer, jf. lovforslagets § 10. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4.
Til § 12
Lov om omsætning af fast ejendom
Til nr. 1 og 2
Ifølge § 8, stk. 1, i lov om omsætning af fast ejendom, må virksomhed som ejendomsformidler kun drives af ejendomsmæglere, der er registrerede, samt advokater og pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.
Ifølge lovens § 25, stk. 2, er det bl.a. en betingelse for at blive registreret som ejendomsmægler, at man er myndig og ikke under lavværgemål. Denne bestemmelse foreslås ændret, således at det bliver en betingelse for at blive registreret som ejendomsmægler, at den pågældende er myndig og ikke under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, jf. nedenfor under nr. 3. Tilsvarende gælder ifølge retsplejelovens § 119, stk. 2, for advokater, jf. herved § 1, nr. 4, i lov nr. 389 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringer som følge af værgemålsloven).
Såfremt en person, som driver ejendomsformidlingsvirksomhed, bliver umyndiggjort, kan værgen for den umyndiggjorte dog efter den gældende bestemmelse i lovens § 8, stk. 6, fortsætte driften m.v. af ejendomsformidlingsvirksomheden med henblik på afvikling eller afhændelse i indtil et år efter umyndiggørelsen.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 8, stk. 6, ændres, således at værgen for en person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, kan fortsætte driften m.v. af ejendomsformidlingsvirksomheden med henblik på afvikling eller afhændelse i indtil et år efter værgemålets iværksættelse.
Da personer, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5 og § 7, ikke fratages den retlige handleevne, vil der i disse tilfælde i princippet være mulighed for, at den, der er under værgemål, disponerer med hensyn til virksomheden. Sådanne aftaler vil eventuelt kunne anses for ikke bindende i medfør af reglen i værgemålslovens § 46. Bliver adgangen for den, der er under værgemål, til at disponere på egen hånd et problem i forhold til værgens midlertidige fortsættelse af virksomheden, vil der i øvrigt kunne være grundlag for en ændring af værgemålet, således at den pågældende fratages handleevnen og dermed muligheden for at disponere retligt over virksomheden.
Ændringen svarer i øvrigt til den ændring, der blev vedtaget ved § 20 og § 21 i lov nr. 389 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringer som følge af værgemålsloven) med hensyn til vagtvirksomhed og handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed.
Til nr. 3
I § 25, stk. 2, i lov om omsætning af fast ejendom fastsættes en række krav, der skal være opfyldt, for at en person kan blive optaget i ejendomsmæglerregistret. Efter de gældende regler stilles der bl.a. krav om, at den pågældende skal være myndig og ikke under lavværgemål.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der indføres ved værgemålsloven, foreslås det, at bestemmelsen i § 25, stk. 2, nr. 2, ændres, således at det bliver en betingelse for at blive registreret som ejendomsmægler, at den pågældende er myndig og ikke under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Baggrunden for forslaget er, at personer, der opfylder betingelserne for iværksættelse af værgemål efter værgemålslovens § 5 eller § 7, ikke findes at burde kunne registreres som ejendomsmægler.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4.
Til § 13
Næringsloven
Til nr. 1-3
I næringslovens § 2, stk. 1, fastsættes en række krav, der skal være opfyldt, for at en person har ret til at drive selvstændig næringsvirksomhed som handlende, håndværker og industridrivende. Efter de gældende regler stilles der bl.a. krav om, at den pågældende er myndig eller efter myndighedsloven har fået tilladelse til på egen hånd at drive vedkommende næring, jf. næringslovens § 2, stk. 1, nr. 3.
Ifølge næringslovens § 8 kan en værge for en umyndiggjort dog fortsætte virksomheden med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende. Adgangen hertil gælder kun i indtil et år efter umyndiggørelsen.
Ifølge værgemålslovens § 43, stk. 1, kan værgen for en umyndig, der er fyldt 15 år, med statsamtets godkendelse tillade, at denne på egen hånd udøver næring eller anden virksomhed. Bestemmelsen omfatter personer, som er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, og mindreårige, der er fyldt 15 år. Personer, som er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, er myndige og kan derfor drive selvstændig næring uden tilladelse fra værgen og statsamtet.
Som en konsekvens af gennemførelsen af værgemålsloven foreslås det, at henvisningen i næringslovens § 2, stk. 1, nr. 3, til myndighedsloven ændres til værgemålsloven.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der indføres ved værgemålsloven, foreslås det endvidere, at lovens § 8 ændres, således at værgen for en person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, kan fortsætte virksomheden med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende i indtil et år efter værgemålets iværksættelse.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt ses i sammenhæng med den ændring af lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, der blev gennemført ved § 21 i lov nr. 389 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringer som følge af værgemålsloven). Det er således ved ændringen af lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed forudsat, at næringsloven ændres, således at personer, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller § 7, har adgang til at drive selvstændig næring efter næringsloven uden tilladelse.
Til § 14
Lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.
Til nr. 1
Enhver, der driver selvstændig restaurations- og hotelvirksomhed, skal have næringsbrev som restauratør og hotelvært, jf. § 2, stk. 1, i lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.
I lovens § 3, stk. 1, fastsættes en række krav, der skal være opfyldt, for at en person kan få næringsbrev som restauratør og hotelvært. Efter de gældende regler stilles der bl.a. krav om, at den pågældende er myndig. Der kan dog dispenseres fra dette krav, hvis den pågældende efter myndighedsloven har fået tilladelse til at drive virksomhed på egen hånd.
En umyndig, som ikke har fået tilladelse efter myndighedsloven til at drive virksomhed på egen hånd, kan af politimesteren få tilladelse til at drive restaurations- og hotelvirksomhed, forudsat at virksomheden ledes af en bestyrer, der opfylder lovens betingelser for at få næringsbrev, jf. § 3, stk. 4, 2. pkt., i lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.
Som en konsekvens af gennemførelsen af værgemålsloven foreslås det, at henvisningen i § 3, stk. 4, 2. pkt., til myndighedsloven ændres til værgemålsloven.
Personer, som er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, er myndige og kan derfor drive hotel- og restaurationsvirksomhed uden tilladelse.
Til nr. 2 og 3
Ifølge § 7, stk. 1, i lov om restaurations- og hotelvirksomhed bortfalder retten til at drive næring, hvis næringsbrevsindehaveren ikke længere opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, for at få næringsbrev. § 3, stk. 1, stiller bl.a. krav om, at den pågældende er myndig, jf. i øvrigt bemærkningerne ovenfor til nr. 1. Ifølge § 7, stk. 5, kan en værge for en umyndiggjort dog uden næringsbrev fortsætte den umyndiggjortes virksomhed med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil et år efter umyndiggørelsen.
Det foreslås, at § 7, stk. 5, ændres, således at værgen for en person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, uden næringsbrev kan fortsætte den umyndiges virksomhed med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende indtil et år efter værgemålets iværsættelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 13 om næringsloven.
Til nr. 4
I § 13, stk. 1, i lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. fastsættes en række krav, der skal være opfyldt, for at en person kan få meddelt alkoholbevilling. Efter de gældende regler stilles der bl.a. visse alderskrav samt krav om, at den pågældende ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der indføres ved værgemålsloven, foreslås det, at bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 3, ændres, således at det bliver en betingelse for at få meddelt alkoholbevilling, at den pågældende ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Baggrunden herfor er, at personer, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller § 7 - uanset at de ikke fratages den retlige handleevne - ikke findes at burde kunne meddeles alkoholbevilling.
Til § 15
Lov om dispachører
Lov om dispachører indeholder regler om personer, der i henhold til søloven foretager havariberegning og udfærdiger opgørelser (dispacher), hvorved skader, tab og omkostninger, der skyldes groshaveri, fordeles på skib, fragt og gods. I lovens § 1, stk. 2, fastsættes en række krav, der skal være opfyldt, for at en person kan opnå beskikkelse som dispachør. Efter de gældende regler stilles der bl.a. krav om, at den pågældende skal være fyldt 25 år, og at den pågældende ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i § 1, stk. 2, nr. 4, ændret, således at det bliver en betingelse, at den pågældende ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Baggrunden herfor er, at personer, der opfylder betingelserne for at komme under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller § 7, ikke findes at burde gives beskikkelse til denne form for virksomhed.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ovenfor under pkt. 4.
Til § 16
Lov om translatører og tolke
I § 1, stk. 2, i lov om translatører og tolke fastsættes en række krav, der skal være opfyldt, for at en person kan opnå beskikkelse som translatør og tolk. Efter de gældende regler stilles der bl.a. krav om, at den pågældende skal være fyldt 25 år, og at den pågældende ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i § 1, stk. 2, nr. 4, ændret således, at det bliver en betingelse, at den pågældende ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Med hensyn til baggrunden for forslaget henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.
Til § 17
Lov om skibsregistrering
Ifølge § 31, stk. 1, i lov om skibsregistrering, skal rettigheder over skibe registreres i Skibsregistret for at opnå beskyttelse over for aftaler om skibet og mod retsforfølgning. Hvis indehaveren af en registreret ret over et skib er eller bliver umyndiggjort, skal dette ifølge § 31, stk. 3, registreres, for at umyndiggørelsen kan gøres gældende over for aftaler vedrørende skibet, som i god tro indgås med den umyndige. Tilsvarende gælder for lavværgemål.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i § 31, stk. 3, ændret, således at afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 skal registreres for at få gyldighed over for aftaler om skibet, der i god tro indgås med den umyndige.
Den foreslåede ændring svarer til den tilsvarende bestemmelse i tinglysningsloven § 48, således som bestemmelsen er ændret ved § 2, nr. 2, i lov nr. 389 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejelovens og forskellige andre love (Ændringer som følge af værgemålsloven). Det bemærkes i den forbindelse, at personer, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller § 7, ikke fratages handleevnen. Værgemålet skal som følge heraf ikke tinglyses, og der er således heller ikke grundlag for at foretage registrering af et sådant værgemål i Skibsregistret.
Til § 18
Sønæringsloven
Til nr. 1-8
I sønæringsloven opstilles en række betingelser for erhvervelse af bevis som styrmand, skibsmaskinist, fiskeskipper og yachtskipper samt for at kunne påmønstre som bedstemand. Der stilles bl.a. krav om, at den pågældende er myndig.
Disse krav er fastsat af hensyn til omverdenen, der skal beskyttes mod, at personer, der ikke har fuld dømmekraft, forårsager skader.
Det foreslås derfor, at bestemmelserne i lovens § 3, nr. 3, § 5, nr. 3, § 7, nr. 3, § 11, nr. 3, § 12, nr. 3, § 21, stk. 1, nr. 3, § 26, nr. 3, og § 29, nr. 3, ændres, således at det er en betingelse for opnåelse af bevis som styrmand m.v. samt for påmønstring som bedstemand, at den pågældende er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Til § 19
Lov om en indskydergarantifond
Ifølge § 5, stk. 1, i lov om en indskydergarantifond dækker indskydergarantifonden indskud indtil 300.000 kr. pr. indskyder. Efter lovens § 5, stk. 2, nr. 10, dækker fonden dog fuldt ud indskud, der forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v. eller arvelovens §§ 61 og 65.
Ved værgemålslovens § 52, stk. 2, ophæves lov nr. 211 af 13. maj 1981 om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.
Reglerne om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler erstattes af værgemålslovens kapitel 5, og det foreslås, at bestemmelsen i § 5, stk. 2, nr. 10, i lov om en indskydergarantifond ændres i overensstemmelse hermed.
Til § 20
Lov om valg til Folketinget
Til nr. 1.
Det følger af grundlovens § 29, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 1, at en person, der er umyndiggjort, ikke har valgret til Folketinget.
Tab af valgretten indtræder efter gældende ret ved formueretlig umyndiggørelse efter myndighedslovens § 2. Det er uden betydning, om den pågældende tillige er personlig umyndiggjort efter lovens § 46.
Ved værgemålsloven er reglerne om umyndiggørelse ophævet og erstattet af regler om nye former for værgemål.
I overensstemmelse med Myndighedslovsudvalgets vurderinger, jf. betænkning nr. 1247 om værgemål, side 152-154 og 156-157, er det Indenrigsministeriets opfattelse, at bestemmelsen i grundloven om, at umyndiggjorte ikke har valgret, må indebære, at en person, der efter de nye regler sættes under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, fortaber valgretten.
Det bemærkes i den forbindelse, at Myndighedslovsudvalget særligt har vurderet betydningen af grundlovens ordvalg i relation til den ny værgemålslov. Det er udvalgets opfattelse, at grundlovens § 29 ikke kan hindre nye lovregler om, hvorvidt en person helt eller delvist kan fratages adgangen til at råde over sin formue og handle frit med hensyn til sine personlige forhold. Udvalget fandt heller ikke noget til hinder for, at eventuelle begrænsninger i retshandleevnen betegnes med andre udtryk end umyndiggjort, eller at det kendte umyndiggørelsesbegreb helt ophæves.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i folketingsvalglovens § 1 om, at umyndiggjorte ikke har valgret, ændres, således at personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, ikke har valgret.
Til nr. 2.
Ifølge folketingsvalglovens § 22, stk. 2, skal kommunalbestyrelserne til og med valgdagen berigtige valglisten, herunder såfremt kommunen modtager meddelelse om umyndiggørelse eller ophævelse af umyndiggørelse. En tilsvarende bestemmelse findes i den kommunale valglovs § 12, stk. 2.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 22, stk. 2, ændres, således at valglisten skal ændres, såfremt kommunen modtager meddelelse om iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.
Det bemærkes, at folketingsvalgloven ikke gælder for Færøerne og Grønland. For Færøerne gælder lov nr. 458 af 30. juni 1993 om folketingsvalg på Færøerne og for Grønland gælder gælder lov nr. 845 af 21. december 1988.
Værgemålsloven gælder ikke umiddelbart for Grønland og Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger, jf. værgemålslovens § 57. I forbindelse med ikraftsættelse af værgemålsloven for Færøerne og Grønland vil der blive fremsat lovforslag om de nødvendige ændringer af folketingsvalgloven for disse landsdele.
Til § 21
Lov om kommunale valg
Til nr. 1.
Det følger af § 1, stk. 2, i den kommunale valglov, at en person, som er umyndiggjort med retsvirkning i Danmark, ikke har valgret til kommunale valg.
Det foreslås, at denne bestemmelse ændres, således at en person under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, ikke har valgret. Der henvises herom til bemærkningerne til § 20, nr. 1. Det bemærkes dog i den forbindelse, at reglen i grundlovens § § 29, stk. 1, kun omfatter valg til folketinget, og at det derfor ikke følger af grundloven, at umyndiggjorte ikke har valgret til kommunale valg.
Med hensyn til betydningen af den hidtidige tilføjelse »med retsvirkning i Danmark« bemærkes, at denne tilføjelse præciserer, at kun afgørelser om umyndiggørelse truffet af danske myndigheder og afgørelser truffet af udenlandske myndigheder, som efter internationale privatretlige regler er tillagt retsvirkning i Danmark, kan bevirke fortabelse af den kommunale valgret.
Bestemmelsen i § 1, stk. 2, blev med formuleringen »umyndiggjort med retsvirkning her i landet« indsat i den kommunale valglov i 1977 i forbindelse med, at nordiske statsborgere fik valgret ved danske kommunalvalg. Ifølge den nordiske konvention af 6. februar 1931 om internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål er Danmark forpligtet til at anerkende afgørelser om umyndiggørelse, som er truffet af andre nordiske myndigheder. Man fandt det på den baggrund i 1977 rigtigst, at afgørelser, der var truffet i de andre nordiske lande, ligeledes blev anset for bindende i valgmæssig henseende.
Samtidig var det administrativt besluttet, at det internordiske flyttebevis med virkning fra den 1. januar 1976 skulle indeholde oplysning om eventuel umyndiggørelse. Der var således etableret en ordning, som sikrede, at et nordisk tilflytterland fik oplysning om, at en person var umyndiggjort i et andet nordisk land.
Der er ikke med andre fremmede lande indgået tilsvarende konventioner om gensidig anerkendelse af umyndiggørelser. Tilføjelsen »med retsvirkning i Danmark« i § 1, stk. 2, har derfor alene betydning for nordiske afgørelser om umyndiggørelser.
Det må antages, at antallet af nordiske statsborgere med bopæl i Danmark, der er umyndiggjort (eller under et dertil svarende værgemål) i et andet nordisk land, er yderst begrænset. Desuden indeholder det internordiske flyttebevis i dag ikke oplysninger om umyndiggørelse, og et nordisk tilflytterland er som følge heraf ikke længere sikret oplysning herom.
Det foreslås derfor, at det for fremtiden alene skal være afgørelser truffet af danske myndigheder, der medfører tab af valgret.
Ændringen af den kommunale valglovs § 108 a om udstedelse af valgbarhedsattest er en konsekvens af ændringen af lovens § 1, stk. 2.
Til nr. 2.
Der henvises til bemærkningerne til § 20, nr. 2, om den tilsvarende bestemmelse i folketingsvalglovens § 22, stk. 2.
Til nr. 3.
Den foreslåede ændring af den kommunale valglovs § 20, stk. 1, er dels en konsekvens af den foreslåede ændring af § 1, stk. 2, dels en konsekvens af de ændringer af valgretsbetingelserne, der blev gennemført ved lov nr. 208 af 29. marts 1995 om ændring af den kommunale valglov.
Ifølge den kommunale valglovs § 20, stk. 1, skal en stiller for en kandidatliste til et kommunalstyrelses- eller amtsrådsvalg opfylde betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet. I bestemmelsen er yderligere opregnet de valgretsbetingelser, som skal være opfyldt allerede 22 dage før valgdagen, herunder at en person ikke må være umyndiggjort.
Det findes hensigtsmæssigt at foretage en sproglig forenkling af § 20, stk. 1, således at det på samme måde som i lovens § 3, der er affattet ved lov nr. 208 af 29. marts 1995, særligt angives, hvilke valgretsbetingelser der ikke skal være opfyldte 22 dage før et kommunalvalg, men som det er tilstrækkeligt er opfyldte på valgdagen. Dermed kan begrebet umyndiggjort helt udgå af § 20, stk. 1.
Til § 22
Lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet
I medfør af Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, er valgretten for henholdsvis en dansk statsborger, som har fast bopæl i et andet EU-land, og en statsborger i et andet EU-land, der har fast bopæl i Danmark, bl.a. betinget af, at vedkommende ikke er umyndiggjort med retsvirkning i Danmark.
Europa-Parlamentsvalglovens § 47 a, stk. 2-4, om udstedelse af valgbarhedsattest svarer til de tilsvarende bestemmelser i den kommunale valglovs § 108 a, jf. lovforslagets § 21.
Om begrundelsen for de foreslåede ændringer henvises til bemærkningerne til § 20, nr. 1, og § 21, nr. 1. Det bemærkes dog i den forbindelse, at reglen i grundlovens § § 29, stk. 1, kun omfatter valg til folketinget, og at det derfor ikke følger af grundloven, at umyndiggjorte ikke har valgret til til Europa-Parlamentsvalg.
Til § 23
Lov om folkeregistrering
Det Centrale Personregister (CPR) modtager fra domstolene oplysning om, at en person er umyndiggjort. Oplysningen registreres til brug for udarbejdelse af valglister ved kommunale valg, folketingsvalg og valg til Europa-Parlamentet.
Da optagelse på valglisten fremover foreslås betinget af, at den pågældende ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, er det dette begreb, der skal registreres i CPR.
Oplysning om, at en person er umyndiggjort, er en af de oplysninger i folkeregistreringslovens § 3, stk. 1, nr. 4, der fra Det Centrale Personregister (CPR) kan videregives til private personer og virksomheder m.v., der forud over for registret kan identificere en bestemt person. Denne oplysning kan videregives, idet oplysningen allerede er offentliggjort gennem tinglysning i personbogen. Da oplysning om, at en person er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, også skal tinglyses og dermed vil være offentligt tilgængelig, foreslås det, at bestemmelsen i folkeregistreringslovens § 3, stk. 1, nr. 4, ændres, således at oplysningen også kan videregives fra CPR- registeret.
Til § 24
Lov om førstegangsomsætning af fisk
Ifølge lov om førstegangsomsætning af fisk kræver bl.a. afholdelse af offentlig fiskeauktion bevilling. Ifølge lovens § 4, stk. 1, nr. 3, er det en betingelse for at opnå bevilling, at den pågældende er myndig og ikke under lavværgemål.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 3, ændret, således at det er en betingelse for at opnå bevilling, at den pågældende er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Baggrunden for forslaget er, at der - uanset at personer, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller § 7, ikke fratages den retlige handleevne - ikke findes at burde gives bevilling til denne form for virksomhed til personer, der opfylder betingelserne for iværksættelse af sådanne værgemål.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4.
Til § 25
Bistandsloven
Ifølge bistandslovens § 130 tiltrædes landsretten af en børneforsorgskyndig dommer og en dommer, der er kyndig i børne- eller ungdomspsykiatri eller i psykologi, i sager om prøvelse af Den Sociale Ankestyrelses beslutninger om hjælpeforanstaltninger m.v. på tvangsmæssigt grundlag. Disse dommere beskikkes af justitsministeren efter forhandling med socialministeren. Efter bestemmelsen i bistandslovens § 132, stk. 1, 3. pkt., skal de beskikkede være myndige, uberygtede og vederhæftige.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i bistandslovens § 132, stk. 1, 3. pkt., ændret, således at de beskikkede medlemmer skal være myndige og ikke under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Ændringen svarer til den under § 1 foreslåede ændring af lejeloven samt den ændring, der er gennemført i retsplejelovens § 93, stk. 4, om beskikkelse af sagkyndige ved Sø- og Handelsretten til at deltage ved behandlingen af sager vedrørende arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring og sager vedrørende markedsføring, jf. herved § 1, nr. 3, i lov nr. 389 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringer som følge af værgemålsloven).
Til § 26
Lov om social pension
Efter § 36 i lov om social pension kan kommunalbestyrelsen afgøre, på hvilken måde pensionen skal udbetales, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen. Det fremgår også, at kommunalbestyrelsen kan rejse sag om, at pensionisten umyndiggøres.
Som en konsekvens af indførelse af reglerne om værgemål foreslås det, at det herefter kommer til at fremgå af § 36 i lov om social pension, at kommunalbestyrelsen kan anmode om, at der iværksættes værgemål for pensionisten, jf. værgemålslovens § 16, der indeholder reglerne om, hvem der kan fremsætte anmodning om iværksættelse, ændring eller ophævelse af værgemål.
Til § 27
Lægeloven
Ifølge § 24 i lægeloven om kvaksalveri straffes en person uden autorisation som læge, der tager syge i kur, og udsætter de pågældendes helbred for påviselig fare, med bøde eller hæfte. Straffen kan under skærpende omstændigheder, f.eks. hvis den pågældende har forårsaget væsentlig skade på legeme eller helbred, stige til fængsel i et år. Tilsvarende gælder, hvis patienten er sindssyg, åndssvag, under 18 år eller umyndiggjort, således at vedkommende ikke selv kan tage bestemmelse om sine egne personlige forhold.
Som følge af den terminologi, der indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelse n i § 24 ændret, således at det er en skærpende omstændighed, hvis patienten er umyndig som følge af mindreårighed, eller på grund af sindssygdom eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket tilstand er ude af stand til at varetage sine anliggender. Der findes ikke behov for at nævne personer, der er under værgemål, i bestemmelsen, idet de angivne grunde til, at en person er ude af stand til at varetage sine anliggender, foreslås udformet i overensstemmelse med betingelserne i værgemålslovens § 5 for iværksættelse af værgemål.
Til § 28
Lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp
Ifølge § 11, stk. 1, i lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp har enhver, der har dansk indfødsret eller bopæl her i landet, adgang til gratis vejledning om anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder hos en læge.
Ifølge § 11, stk. 3, kan vejledningen tilbydes og ydes til personer, der er under 18 år og ugifte eller umyndiggjort i personlig henseende, uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller værgen.
Som en konsekvens af gennemførelsen af værgemålsloven foreslås det, at bestemmelsen i § 11, stk. 3, ændres, således at vejledning kan tilbydes og ydes til mindreårige uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.
Personer, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller samværgemål efter værgemålslovens § 7, er myndige og fratages ikke muligheden for selv at træffe beslutninger vedrørende personlige forhold. Der er således ikke behov for at fastsætte regler om, at sådanne personer ikke skal have værgens samtykke for at modtage vejledning om svangerskabsforebyggende metoder. Tilsvarende gælder for personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, idet der ikke efter denne bestemmelse kan ske fratagelse af handleevnen vedrørende personlige forhold. Det foreslås derfor, at reglen i § 11, stk. 3, ikke nævner voksne, der er under værgemål.
Til § 29
Lov om apoteksvirksomhed
Ifølge § 15, stk. 2, nr. 3, i lov om apoteksvirksomhed er det en betingelse for at få bevilling til at drive apotek, at den pågældende er myndig og ikke er under lavværgemål.
Bestemmelsen foreslås ændret som en konsekvens af gennemførelsen af værgemålsloven, således at det skal være en betingelse for at få bevilling som apoteker, at den pågældende er myndig og ikke under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Baggrunden for forslaget er, at der - uanset at personer, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller § 7, ikke fratages den retlige handleevne - ikke findes at burde gives bevilling som apoteker til personer, der opfylder betingelserne for iværksættelse af sådanne værgemål.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4.
Til § 30
Lov om godskørsel
Ifølge reglerne i lov om godskørsel skal den, der udfører godskørsel for fremmed regning, have tilladelse dertil, hvis kørslen foretages med dansk indregistreret motorkøretøj eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger en af trafikministeren fastsat vægtgrænse. I lovens § 3 fastsættes en række krav, der skal være opfyldt, for at personer kan meddeles en sådan tilladelse. Der stilles bl.a. krav om, at de pågældende ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 3, ændres, således at det er en betingelse for at få tilladelse, at den pågældende er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller § 7.
Baggrunden herfor er, at personer, der opfylder betingelserne for at komme under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller § 7, ikke findes at burde gives tilladelse til godskørsel for fremmed regning.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4.
Til § 31
Lov om buskørsel
Ifølge reglerne i lov om buskørsel skal den, der udfører erhvervsmæssig personbefordring med et dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af flere end ni personer, have tilladelse hertil. I lovens § 12 fastsættes en række krav, der skal være opfyldt, for at personer kan meddeles en sådan tilladelse. Der stilles bl.a. krav om, at de pågældende ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i § 12, stk. 1, nr. 3, ændret, således at det er en betingelse for at få tilladelse, at den pågældende er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller § 7.
Om baggrunden for forslaget henvises til bemærkningerne til § 30 om godskørsel samt de almindelige bemærkninger ovenfor under pkt. 4.
Til § 32
Ikrafttræden
Loven bør træde i kraft samtidig med den nye værgemålslov, det vil sige den 1. januar 1997, jf. værgemålslovens § 52.
Til § 33
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 33
I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 1992, foretages følgende ændring
1. § 12, stk. 1, nr. 3, affattes således
»3) er myndige og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
2. § 16, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Efter anmeldelse inden 14 dage til den myndighed, der har givet tilladelsen, kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en skyldner, der har anmeldt betalingsstandsning, et konkursbo eller en værge for en person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, midlertidigt få tilladelse til at fortsætte virksomheden med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil seks måneder fra dødsfaldet, betalingsstandsningens anmeldelse, konkursdekretets afsigelse eller værgemålets iværksættelse. I særlige tilfælde kan fristen forlænges.«
§ 34
Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
§ 34
Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
§ 35
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. § 3, §§ 6-8, §§ 10-12, §§ 15-19, § 23 og §§ 27, 28, 30 og 31 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 3, 7, 8, 19, 27, 28 og 30 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
Boligministeriet
§ 35
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. § 3, §§ 6-8, §§ 10-12, §§ 15-19, § 23 og §§ 27, 28, 30 og 31 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 3, 7, 8, 19, 27, 28 og 30 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
§ 36. Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen, afgør kommunalbestyrelsen, på hvilken måde pensionen skal udbetales. Kommunalbestyrelsen kan rejse sag om, at pensionisten umyndiggøres.
Sundhedsministeriet
§ 47 a. .....
Stk. 2. .....
Stk. 3. For en dansk statsborger, der ikke er umyndiggjort med retsvirkning i Danmark, kan der ikke udstedes valgbarhedsattest.
Stk. 4. For en dansk statsborger, der ikke er umyndiggjort med retsvirkning i Danmark, kan udstedes valgbarhedsattest med det indhold, at indenrigsministeren ikke har kendskab til, at den pågældende har fortabt sin valgbarhed til Europa-Parlamentet i Danmark. Hvis Folketinget tidligere har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke er valgbar til Europa-Parlamentet, jf. § 6, stk. 2, skal oplysning herom påføres valgbarhedsattesten.
§ 52. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige personer.
Stk. 2. .....
3. § 149, stk. 2, 1. pkt., affattes således
»Filialbestyrere skal være myndige og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
Boligministeriet
§ 108 a. .....
Stk. 2. For en dansk statsborger, der er umyndiggjort med retsvirkning i Danmark, kan der ikke udstedes valgbarhedsattest.
Stk. 3. For en dansk statsborger, der ikke er umyndiggjort med retsvirkning i Danmark, kan udstedes valgbarhedsattest med det indhold, at indenrigsministeren ikke har kendskab til, at den på gældende har fortabt sin valgbarhed til kommunale råd i Danmark. Hvis Valgbarhedsnævnet i indeværende valgperiode har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke er valgbar til kommunale råd, jf. § 4, skal oplysning herom påføres valgbarhedsattesten tillige med oplysning om, hvornår forældelsesfristen for, at den pågældende strafbare handling kan medføre tab af valgbarhed til kommunale råd, udløber, jf. § 4, stk. 2.
2. I § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres »umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse« til: »iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6«.
§ 109. .....
Stk. 2. De, der beskikkes, skal have dansk indfødsret, være myndige og uberygtede. De må ikke være umyndiggort eller under lavværgemål, og deres bo må ikke være under konkursbehandling. Ophører nogen af de nævnte betingelser at være opfyldt, tilbagekaldes beskikkelsen.
§ 132. De i § 130 nævnte dommere beskikkes af justitsministeren efter forhandling med socialministeren. Justitsministeren fastsætter deres antal og træffer bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørelse. De beskikkede skal være myndige, uberygtede og vederhæftige.
Stk. 2. .....
§ 149. .....
Stk. 2. Filialbestyrere skal være myndige. I øvrigt finder lovens bestemmelser om direktører med de fornødne afvigelser tilsvarende anvendelse på filialbestyrere.
Stk. 3. .....
Boligministeriet
Ingen
Nr LSF 127
Forslag til Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om umyndighed m.v. (Ændringer som følge af værgemålsloven)
Fremsat af justitsministeren (Bjørn Westh)
den 13. december 1995
Vedtaget ved tredjebehandling den 30. april 1996
Lov nr. 386 af 22/05/1996