1995 LSF 118 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (INTERNATIONAL SAMBESKATNING M.V.)

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, som senest ændret ved lov nr. 399 af 22. maj 1996 og lov nr. 401 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer

1. § 4 A, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«

2. § 4 A, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

3. I § 4 A, stk. 6, der bliver stk. 5, indsættes efter »skattepligtig efter § 1«: »eller fondsbeskatningslovens § 1«.

4. I § 5, stk. 7, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»Den skattepligtige fortjeneste nedsættes med beløb genbeskattet efter ligningslovens § 33 D, stk. 5.«

5. I § 13, stk. 4, udgår »§ 2 a eller«.

6. I § 13 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke

»Stk. 6. Reglerne i stk. 1, nr. 2, og stk. 4 anvendes kun for udbytte fra selskaber, som har været hjemmehørende i udlandet, såfremt det udbyttemodtagende selskab m.v. godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst er beskattet efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet.«

Stk. 6-9 bliver herefter stk. 7-10.

7. I § 13, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 7 og 8« til: »stk. 8 og 9«.

8. I § 13, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.

9. I § 13, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 7« til: »stk. 8« og »stk. 6« til: »stk. 7«.

10. I § 17, stk. 2, ændres »der er hjemmehørende i udlandet, og som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 3,» til: »der er eller har været hjemmehørende i udlandet, og som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, eller stk. 3,».

11. I § 17, stk. 3, ændres »der er hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af § 13, stk. 5« til: »der er eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af § 13, stk. 4 eller 5«.

12. I § 31, stk. 1, indsættes efter 5. pkt.

»Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan ikke meddeles, hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet er erhvervet fra et eller flere koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, medmindre moderselskabet direkte eller indirekte har ejet mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i hele perioden, hvor moderselskabet har været koncernforbundet med datterselskabet, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.«

13. § 31, stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under sambeskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter indtræden i sambeskatningen overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under sambeskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under sambeskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«

14. § 31, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 8 og 9.

15. I § 32, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at kontrollere datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 1, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse.«

16. I § 32 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Datterselskabet anses for overvejende at drive finansiel virksomhed, hvis mere end 50 pct. af dets indtægter stammer fra finansiel virksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver udgør mere end 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier hidrørende fra selskaber kontrolleret af datterselskabet, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de kontrollerede selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte ejerandel.«

Stk. 2-10 bliver herefter stk. 3-11.

17. I § 32, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »Stk. 8« til: »Stk. 9«.

18. I § 32, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 1-7« til: »stk. 1-8«.

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, foretages følgende ændringer

1. § 4 A, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«.

2. § 4 A, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

3. I § 4 A, stk. 6, der bliver stk. 5, indsættes efter »skattepligtig efter § 1«: »eller fondsbeskatningslovens § 1«.

4. I § 5, stk. 7, indsættes efter 2. pkt. som nyt pkt.

»Den skattepligtige fortjeneste nedsættes med beløb genbeskattet efter ligningslovens § 33 D, stk. 5.«.

5. I § 13, stk. 4, udgår »§ 2 a eller«.

6. I § 13 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke

»Stk. 6. Reglerne i stk. 1, nr. 2, og stk. 4 anvendes kun for udbytte fra selskaber, som har været hjemmehørende i udlandet, såfremt det udbyttemodtagende selskab m.v. godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst er beskattet efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet.«

7. I § 31, stk. 1, indsættes efter 5. pkt.

»Tilladelse til sambeskatning med et udenlandsk datterselskab kan ikke meddeles, hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet er erhvervet fra et eller flere koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, medmindre datterselskabet umiddelbart forud for erhvervelsen indgik i sambeskatningen.«.

8. § 31, stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under sambeskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter indtræden i sambeskatningen overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under sambeskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under sambeskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«.

9. § 31, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 8 og 9.

10. I § 32, stk. 1 , indsættes efter 2. punktum som nyt punktum

»Ved bedømmelsen af om moderselskabet anses for at kontrollere datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 1, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v.«.

11. I § 32 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Datterselskabet anses for overvejende at drive finansiel virksomhed, hvis mere end 50 pct. af dets indtægter stammer fra finansiel virksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver udgør mere end 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier hidrørende fra selskaber kontrolleret af datterselskabet, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de kontrollerede selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte ejerandel.«

Stk. 2-10 bliver herefter stk. 3-11.

12. I § 32, stk. 9, der bliver § 32, stk. 10, ændres »Stk. 8« til: »Stk. 9«.

13. I § 32, stk. 10, der bliver § 32, stk. 11, ændres »stk. 1-7« til: »stk. 1-8«.

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, foretages følgende ændringer

1. § 4 A, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«.

2. § 4 A, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

3. I § 4 A, stk. 6, der bliver stk. 5, indsættes efter »skattepligtig efter § 1«: »eller fondsbeskatningslovens § 1«.

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 312 af 24. april 1996, foretages følgende ændringer

1. § 4 A, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«

2. § 4 A, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

3. I § 4 A, stk. 6, der bliver stk. 5, indsættes efter »skattepligtig efter § 1«: »eller fondsbeskatningslovens § 1«.

4. I § 5, stk. 7, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»Den skattepligtige fortjeneste nedsættes med beløb genbeskattet efter ligningslovens § 33 D, stk. 5.«

5. I § 13, stk. 4, udgår »§ 2 a eller«.

6. I § 13 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke

»Stk. 6. Reglerne i stk. 1, nr. 2, og stk. 4 anvendes kun for udbytte fra selskaber, som har været hjemmehørende i udlandet, såfremt det udbyttemodtagende selskab m.v. godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst er beskattet efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet.«

7. I § 17, stk. 2, ændres »der er hjemmehørende i udlandet, og som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 3,» til: »der er eller har været hjemmehørende i udlandet, og som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, eller stk. 3,».

8. I § 17, stk. 3, ændres »der er hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af § 13, stk. 5« til: »der er eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af § 13, stk. 4 eller 5«.

9. I § 31, stk. 1, indsættes efter 5. pkt.

»Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan ikke meddeles, hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet er erhvervet fra et eller flere koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, medmindre moderselskabet direkte eller indirekte har ejet mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i hele perioden, hvor moderselskabet har været koncernforbundet med datterselskabet, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.«

10. § 31, stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under sambeskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter indtræden i sambeskatningen overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under sambeskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under sambeskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«

11. § 31, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 8 og 9.

12. I § 32, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at kontrollere datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 1, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse.«

13. I § 32 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Datterselskabet anses for overvejende at drive finansiel virksomhed, hvis mere end 50 pct. af dets indtægter stammer fra finansiel virksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver udgør mere end 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier hidrørende fra selskaber kontrolleret af datterselskabet, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de kontrollerede selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte ejerandel.«

Stk. 2-10 bliver herefter stk. 3-11.

14. I § 32, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »Stk. 8« til: »Stk. 9«.

15. I § 32, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 1-7« til: »stk. 1-8«.

§ 2

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som senest ændret ved lov nr. 399 af 22. maj 1996 og lov nr. 401 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 5 B indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Tilsvarende gælder, hvis en skattepligtig efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«

2. Efter § 5 F indsættes

» § 5 G. Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 kan ikke opnå fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst, som ikke indgår ved beregning af dansk skat. Tilsvarende gælder, hvis fradrag for udgiften efter udenlandske skatteregler kan overføres til fradrag i indkomst oppebåret af koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af dansk skat.

§ 2

I lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, som senest ændret ved lov nr. 440 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. Efter § 5 F indsættes

» § 5 G. Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 kan ikke opnå fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst, som ikke indgår ved beregning af dansk skat. Tilsvarende gælder, hvis fradrag for udgiften efter udenlandske skatteregler kan overføres til fradrag i indkomst oppebåret af koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af dansk skat.

§ 2

I lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, som senest ændret ved lov nr. 440 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. Efter § 5 F indsættes

» § 5 G. Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 kan ikke opnå fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst, som ikke indgår ved beregning af dansk skat. Tilsvarende gælder, hvis fradrag for udgiften efter udenlandske skatteregler kan overføres til fradrag i indkomst oppebåret af koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af dansk skat.

§ 2. Pligt til at svare indkomst- og formueskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke omfattet af bestemmelserne i § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer

a) oppebærer indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for virksomhed udført her i landet. Virksomhed udført her i landet omfatter også arbejde udført om bord på et luftfartøj med hjemsted her i landet. Et luftfartøj, som har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, og som uden besætning overtages til befragtning af et dansk luftfartsselskab, sidestilles med et luftfartøj med hjemsted her i landet. Et luftfartøj med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af et udenlandsk luftfartsselskab, anses ikke som luftfartøj med hjemsted her i landet,

- - -

2. § 9, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«.

3. § 9, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 2

I lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som senest ændret ved lov nr. 311 af 24. april 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 5 B indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Tilsvarende gælder, hvis en skattepligtig efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«

2. Efter § 5 F indsættes

» § 5 G. Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 kan ikke opnå fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst, som ikke indgår ved beregning af dansk skat. Tilsvarende gælder, hvis fradrag for udgiften efter udenlandske skatteregler kan overføres til fradrag i indkomst oppebåret af koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af dansk skat.

§ 3

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest ændret ved lov nr. 398 af 22. maj 1996 og lov nr. 401 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, litra a, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Det er uden betydning for skattepligten, om retten til indkomsten eller ydelsen er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet.«

2. § 9, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«

3. § 9, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

4. I § 65, stk. 6, ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 4 og 6« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 4 og 8«.

5. I § 67, stk. 6, ændres 2 steder »§ 1, stk. 1, nr. 1-5« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-4«.

§ 3

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, litra a, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Det er uden betydning for skattepligten, om retten til indkomsten eller ydelsen er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet.«.

2. § 9, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«.

3. § 9, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

4. I § 67, stk. 6, ændres 2 steder »§ 1, stk. 1, nr. 1-5« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-4«.

§ 3

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, litra a, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Det er uden betydning for skattepligten, om retten til indkomsten eller ydelsen er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet.«.

§ 3

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, litra a, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Det er uden betydning for skattepligten, om retten til indkomsten eller ydelsen er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet.«

2. § 9, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«

3. § 9, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

4. I § 67, stk. 6, ændres 2 steder »§ 1, stk. 1, nr. 1-5« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-4«.

§ 4

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af 10. juli 1995, som senest ændret ved lov nr. 104 af 28. februar 1996, ophæves § 8 B, stk. 2, 2. pkt.

§ 4

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af 10. juli 1995, ophæves § 8 B, stk. 2, 2. punktum.

§ 4 A. - - -

Stk. 3. Overstiger afståelsessummen for aktiver som nævnt i stk. 2, 1. og 2. pkt., den beregnede værdi på tilflytningstidspunktet, nedsættes de genvundne afskrivninger med forskelsbeløbet. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, nedsættes afståelsessummen med forskelsbeløbet. Nedsættelsen kan ikke overstige et beløb svarende til de i stk. 2 beregnede afskrivninger.

Stk. 4. Overstiger afståelsessummen for aktiver som nævnt i stk. 2, 1. og 2. pkt., den faktiske anskaffelsessum, nedsættes avancen med forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og handelsværdien på tilflytningstidspunktet. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, nedsættes afståelsessummen med forskellen. Nedsættelsen efter 1. og 2. pkt. foretages alene, hvis handelsværdien på tilflytningstidspunktet er højere end den faktiske anskaffelsessum, og nedsættelsen kan ikke overstige et beløb, svarende til forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og afståelsessummen.

- - -

Stk. 6. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der bliver skattepligtige efter § 2, og som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtige efter § 1.

4. I § 5, stk. 7, indsættes efter 2. pkt. som nyt pkt.

»Den skattepligtige fortjeneste nedsættes med beløb genbeskattet efter ligningslovens § 33 D, stk. 5.«.

§ 4

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af 10. juli 1995, ophæves § 8 B, stk. 2, 2. punktum.

§ 4 a. Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af

1) Aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a,

- - -

6) Aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A, som modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet. - - -

- - -

§ 4

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af 10. juli 1995, som senest ændret ved lov nr. 104 af 28. februar 1996, ophæves § 8 B, stk. 2, 2. pkt.

§ 5 H. Underskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, erhvervet af skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 fra et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, kan alene fremføres efter § 15 til modregning i senere overskud fra samme faste driftssted eller faste ejendom.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overskud i selskabet m.v., hvorfra det faste driftssted eller den faste ejendom blev erhvervet, på overdragelsestidspunktet beskattes her i landet efter skattelovgivningens almindelige regler, og selskabet ikke selv har erhvervet det faste driftssted eller den faste ejendom fra et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

§ 5. - - -

Stk. 7. Hvis et selskab eller en forening m.v. ophører med at være skattepligtig efter § 1, fordi ledelsens sæde flyttes til udlandet, Grønland eller Færøerne, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, anses aktiver og passiver, som ikke efter ledelsens fraflytning fortsat er omfattet af dansk beskatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes til handelsværdien på fraflytningstidspunktet.

5. I § 13, stk. 4, udgår »§ 2 a eller«.

§ 5 H. Underskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, erhvervet af skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 fra et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, kan alene fremføres efter § 15 til modregning i senere overskud fra samme faste driftssted eller faste ejendom.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overskud i selskabet m.v., hvorfra det faste driftssted eller den faste ejendom blev erhvervet, på overdragelsestidspunktet beskattes her i landet efter skattelovgivningens almindelige regler, og selskabet ikke selv har erhvervet det faste driftssted eller den faste ejendom fra et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

§ 5 I. faste driftssteder og sambeskattede datterselskaber i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland skal hvert afskrivningsberettiget aktiv afskrives i mindst samme omfang, som det afskrives ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for samme indkomstår i det land, hvor det faste driftssted eller datterselskabet er hjemmehørende. De aktiver, som i henhold til afskrivningsloven afskrives efter saldometoden, skal afskrives i mindst samme omfang, som de sammenlagt afskrives ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for samme indkomstår i det land, hvor det faste driftssted eller datterselskabet er hjemmehørende. Der kan dog ikke foretages afskrivninger i større omfang end dansk skattelovgivning giver mulighed for.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for faste ejendomme beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«.

2. Efter § 16 G indsættes som ny bestemmelse

» § 16 .H Såfremt en person omfattet af kildeskattelovens § 1 alene, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af personen eller dennes nærtstående, kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), hvis virksomhed overvejende er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, medregnes selskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af personens skattepligtige indkomst. Personen anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

Stk. 2. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1, sidste pkt., og stk. 2 - 9, finder tilsvarende anvendelse for personer for så vidt de efter deres indhold er anvendelige. En person beskattes dog ikke af indkomsten i udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang indkomsten skal medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 32 eller fondsbeskatningslovens § 12.«.

3. I § 33, stk. 4, indsættes efter »i et fast driftssted«: »eller faste ejendomme«.

4. I § 33, stk. 4, indsættes 2 steder efter »det faste driftssted«: »eller den faste ejendom«.

5. I § 33, stk. 5, ændres »det faste driftssted, såfremt dette var afstået på samme tidspunkt« til: »et fast driftssted eller en fast ejendom, såfremt det faste driftssted eller den faste ejendom var afstået på samme tidspunkt«.

§ 5

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 1, indsættes efter nr. 16

»17) Indkomst omfattet af ligningslovens § 16 H.«.

2. I § 4 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »eller 5 a,»: »medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr. 6,».

3. I § 4 a, stk. 1, nr. 6, ændres »der er hjemmehørende i udlandet« til: »der er eller har været hjemmehørende i udlandet«.

§ 5. Ophører et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, med at være sambeskattet med et her i landet hjemmehørende moderselskab, skal den nedskrivning, der er foretaget på det varelager, der er knyttet til det udenlandske selskab, og som er foretaget i det sidste indkomstår, hvori sambeskatningen bestod, medregnes i det følgende indkomstårs skattepligtige indkomst for moderselskabet.

Stk. 2. Såfremt der i det første indkomstår, hvori sambeskatningen bestod, er foretaget en indtægtsførsel af en i det udenlandske datterselskab tidligere foretagen varelagernedskrivning, kan dette beløb fradrages i den opgørelse, der skal finde sted efter stk. 1.

§ 5 H. Underskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, erhvervet af skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 fra et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, kan alene fremføres efter § 15 til modregning i senere overskud fra samme faste driftssted eller faste ejendom.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overskud i selskabet m.v., hvorfra det faste driftssted eller den faste ejendom blev erhvervet, på overdragelsestidspunktet beskattes her i landet efter skattelovgivningens almindelige regler, og selskabet ikke selv har erhvervet det faste driftssted eller den faste ejendom fra et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

§ 5 I. Afskrivninger eller udgifter, som efter skatteyderens valg efter de almindelige regler kan vælges fradraget i det pågældende indkomstår eller i senere indkomstår, skal fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra et fast driftssted eller et udenlandsk sambeskattet datterselskab i det omfang, den skattepligtige indkomst overstiger beregningsgrundlaget for den udenlandske skat i det land, hvor det faste driftssted er beliggende eller datterselskabet er hjemmehørende, omregnet til danske kroner ved udløbet af samme indkomstår.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på faste ejendomme beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«

3. Efter § 16 G indsættes som ny paragraf

» § 16 H. Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), hvis virksomhed overvejende er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, medregnes selskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse kontrollerer et udenlandsk selskab som nævnt i 1. pkt. Den skattepligtige anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

Stk. 2. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1, sidste pkt., og stk. 2-7, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige. Den skattepligtige beskattes dog ikke af indkomsten i udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang indkomsten skal medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 32 eller fondsbeskatningslovens § 12.

Stk. 3. For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst i det omfang, udbyttet ikke overstiger den danske skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet.«

4. I § 33, stk. 4, indsættes efter »i et fast driftssted«: »eller faste ejendomme«.

5. I § 33, stk. 4, indsættes 2 steder efter »det faste driftssted«: »eller den faste ejendom«.

6. I § 33, stk. 5, ændres »det faste driftssted, såfremt dette var afstået på samme tidspunkt« til: »et fast driftssted eller en fast ejendom, såfremt det faste driftssted eller den faste ejendom var afstået på samme tidspunkt«.

7. I § 33 indsættes som stk. 8

»Stk. 8. Fragtskat betalt til en fremmed stat, som overstiger den danske skat, der falder på indkomsten fra den fremmede stat, jf. stk. 1, 2. ptk., kan fremføres til fradrag i skatten i de nærmest efterfølgende 5 indkomstår. En fremført fragtskat, jf. 1. pkt., kan kun fradrages i et senere år i det omfang, den med tillæg af den i dette år betalte fragtskat ikke overstiger den danske skat, der i dette år falder på den udenlandske indkomst. Sidstnævnte fragtskat fradrages først. Fremføres der fragtskatter fra flere indkomstår, fradrages de ældste fragtskatter først, jf. dog 3. pkt. Som fragtskat anses skat på bruttofortjenesten ved international skibstrafik.«

8. I § 33 D, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »eksemptionsmetoden«: », jf. dog stk. 5 og 6«.

9. I § 33 D, stk. 2, 1. pkt., ændres »afhændes, ophører eller omdannes til selskab« til: »afhændes eller ophører«.

10. I § 33 D indsættes efter stk. 4 som nye stykker

»Stk. 5 . Afhændes et fast driftssted eller en del heraf beliggende i fremmed stat, Færøerne eller Grønland til et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, eller flyttes ledelsens sæde, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 7, skal fratrukket underskud, der ikke modsvares af senere års overskud, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder, uanset hvilken lempelsesmetode der anvendes. Stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse, hvis det faste driftssted, jf. stk. 1, 2. og 3. pkt., overdrages til et selskab omfattet af sambeskatning med det overdragende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, hvis underskud fra det faste driftssted efter udenlandske regler overføres til det erhvervende selskab. I så fald foretages genbeskatning af fratrukne underskud, der ikke modsvares af senere års overskud, efter bestemmelserne i ligningslovens § 33 E hos det erhvervende selskab. Tilsvarende finder stk. 5 ikke anvendelse, hvis selskabet, efter at ledelsens sæde er flyttet, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 7, omfattes af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31.

Stk. 7. Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 1-4, medregnes ved opgørelsen af den tidligere ejers skattepligtige indkomst, hvis det faste driftssted er solgt til et selskab, som den tidligere ejer alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter salget opnår kontrol over, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Tilsvarende gælder, hvis en fast ejendom inden 5 år efter salget generhverves af den tidligere ejer eller et hermed koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

Stk. 8. Stk. 2 finder ikke anvendelse på afhændelser og ved ophør, når et selskab fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven, hvis underskud for det faste driftssted efter udenlandske regler overføres til det modtagende selskab og det modtagende selskabs overskud beskattes her i landet efter lovgivningens almindelige regler. I så fald foretages genbeskatning af underskud og fradragsbegrænsning efter stk. 2 og 3 hos det modtagende selskab.

Stk. 9. Hvis et overskud har medført beskatning i henhold til § 33 E, stk. 9, 4. pkt., finder stk. 2 og 3 ikke anvendelse.«

11. § 33 E affattes således

» § 33 E. Hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i sambeskatningsperioden har haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud, forhøjes moderselskabets skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det indkomstår, hvor selskabet udtræder af sambeskatningen. Indgår flere selskaber fra samme land i sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst samlet. Nettounderskud fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber, og nettooverskud fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber.

Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis et udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvis afhænder virksomheden til et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Dette gælder dog ikke, hvis samtlige aktiver overdrages til et datterselskab omfattet af sambeskatningen, jf. selskabsskattelovens § 31, og underskuddet for det overdragende selskab efter udenlandske regler overføres til det erhvervende selskab. I så fald genbeskattes underskuddet hos det erhvervende selskab.

Stk. 3. Hvis sambeskatningen ophører som følge af salg af aktier, således at moderselskabet sammen med koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, ikke længere kontrollerer det udtrædende selskab, eller hvis sambeskatningen ophører som følge af datterselskabets konkurs eller likvidation, uden at datterselskabets virksomhed helt eller delvis overføres til koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, medregnes højst et beløb svarende til den fortjeneste, som datterselskabet ville have opnået ved ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af aktiver, der er i behold hos selskabet ved udløbet af det sidste indkomstår under sambeskatningen, med tillæg af et beløb svarende til skattefri udbytter og aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab i de seneste fem år af sambeskatningsperioden.

Stk. 4 . Underskud, som ikke er genbeskattet efter stk. 3, anses for genbeskattet, efterhånden som udbytter eller aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab medregnes ved opgørelsen af moderselskabets eller andre hermed koncernforbundne selskabers skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 5 og 6. Hvis moderselskabet eller det hermed koncernforbundne selskab ikke skal beskattes i Danmark af udbytter eller aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab, sker genbeskatning ved, at et beløb svarende til disse udbytter og avancer medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst nedsætter dansk beskatning af udbytter eller avancer efter eksemptionsmetoden, jf. § 33 D. Avancer opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2 og 3.

Stk. 5. Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 3 og 4, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst, hvis moderselskabet alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter ophør af sambeskatning genvinder kontrol med det udtrædende selskab.

Stk. 6. Hvis moderselskabet ophører med at være skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, eller hvis moderselskabet efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medregnes et beløb svarende til genbeskatningssaldoen på fraflytningstidspunktet ved indkomstopgørelsen.

Stk. 7. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse, når et moderselskab fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende her i landet og det udenlandske datterselskab efter fusionen er omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31. I så fald videreføres genbeskatningssaldoen på udenlandske sambeskattede datterselskaber i det modtagende selskab.

Stk. 8. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, hvis datterselskaber omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 fusionerer og underskud efter udenlandske regler overføres til det modtagende selskab. I så fald genbeskattes underskud i det modtagende selskab.

Stk. 9. Stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse på danske sambeskattede datterselskaber, der har været hjemmehørende i udlandet, for så vidt angår underskud for denne periode. Det samme gælder, hvis selskabet har erhvervet samtlige aktiver fra et udenlandsk sambeskattet selskab, jf. stk. 2, eller et fast driftssted fra et sambeskattet selskab, jf. § 33 D, stk. 6. Det genbeskatningspligtige underskud reduceres med udenlandsk skattepligtig indkomst indtjent efter, at selskabet er blevet hjemmehørende her i landet. Oppebærer datterselskabet overskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter Danmark skal lempe dobbeltbeskatning efter eksemptionsmetoden, jf. § 33 D, stk. 1, sker genbeskatningen ved, at et beløb svarende til dette overskud medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.«

12. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »en person« til: »en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1«.

13. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »der er hjemmehørende i udlandet« til: »der er eller har været hjemmehørende i udlandet«.

14. Efter § 33 G indsættes

» § 33 H. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan et selskab eller en fond m.v., der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1, vælge at se bort fra underskud ved virksomhed her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder underskud, der er overført fra tidligere indkomstår. Der ses bort fra så stor en del af de samlede underskud, at den skattepligtige indkomst svarer til de samlede positive indkomster fra fremmede stater, Færøerne og Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter § 33 eller en tilsvarende bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det beløb, der ses bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i § 15. Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles beløbet forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder.

Stk. 2. For en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse på underskud, der indgår i virksomhedsordningen.«

§ 5

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 228 af 27. marts 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 2 ændres »og aktieindkomst« til: », aktieindkomst og CFC-indkomst«.

2. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »og 7« til: », 7 og 8«.

3. I § 4 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »eller 5 a,»: »medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr. 6,».

4. I § 4 a, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »1, 2, 4 eller 5 a,»: »medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr. 7,».

5. I § 4 a, stk. 1, nr. 6, ændres »der er hjemmehørende i udlandet« til: »der er eller har været hjemmehørende i udlandet«.

6. I § 4 a, stk. 1, nr. 7, ændres »der er hjemmehørende i udlandet« til: »der er eller har været hjemmehørende i udlandet«.

7. I § 4 a, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer

»8) Aktieudbytte og avancer vedrørende aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v., hvis resultat skal beskattes som CFC-indkomst efter § 4 b, når den CFC-skattepligtige person i mindst tre år har opfyldt betingelserne i ligningslovens § 16 H. Hvis personen ikke har opfyldt betingelserne i ligningslovens § 16 H i tre år, gælder det tilsvarende for udbytte svarende til den CFC-skattepligtige indkomst efter fradrag af den danske og udenlandske skat, der falder på CFC-indkomsten.«

8. I § 4 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Stk. 1«: », nr. 1-7,».

9. Efter § 4 a indsættes som ny paragraf

»§ 4 b. CFC-indkomst (Controlled Foreign Company) omfatter det samlede beløb af indkomst som omhandlet i ligningslovens § 16 H.

Stk. 2. CFC-indkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst ved beregning af skat efter §§ 6-8 a og 15.«

10. I § 5, nr. 4, ændres »§ 8 og« til: »§ 8,», i nr. 5 ændres »§ 8 a.« til: »§ 8 a og«, og efter nr. 5 indsættes som nyt nummer

»6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b.«

11. Efter § 8 a indsættes som ny paragraf

»§ 8 b. Af CFC-indkomst svares skat med 34 pct.«

§ 5 I. Afskrivninger eller udgifter, som efter skatteyderens valg efter de almindelige regler kan vælges fradraget i det pågældende indkomstår eller i senere indkomstår, skal fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra et fast driftssted eller et udenlandsk sambeskattet datterselskab i det omfang, den skattepligtige indkomst overstiger beregningsgrundlaget for den udenlandske skat i det land, hvor det faste driftssted er beliggende eller datterselskabet er hjemmehørende, omregnet til danske kroner ved udløbet af samme indkomstår.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på faste ejendomme beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«

3. § 16 A, stk. 6-8, affattes således

»Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk. 4, 1. og 2. pkt., stk. 5, nr. 1 og 2, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 2. pkt.

Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettogevinster som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10, nedsat efter § 16 C, stk. 5, nr. 3.

Stk. 8. Uanset stk. 1 skal beløb, der udloddes i forbindelse med en kapitalnedsættelse i anpartsselskaber med en anpartskapital, der ikke overstiger nominelt 225.000 kr., ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis anpartskapitalen i selskabet er forhøjet ved kontant indskud, apportindskud eller konvertering af gæld i perioden fra og med den 6. december 1991 til og med den 31. maj 1996 eller selskabet er stiftet i denne periode. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis anparterne i selskabet er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3, hvis kapitalnedsættelsen medfører, at anpartshavernes indflydelse i selskabet forrykkes, eller hvis det udloddede beløb helt eller delvis er fritaget for beskatning efter stk. 1, jf. stk. 2. 1. pkt. finder endvidere kun anvendelse på den del af det udloddede beløb, der ikke overstiger den nominelle værdi af de annullerede anparter.«

4. Efter § 16 G indsættes som ny paragraf

» § 16 H. Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), hvis virksomhed overvejende er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, medregnes selskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse kontrollerer et udenlandsk selskab som nævnt i 1. pkt. Den skattepligtige anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

Stk. 2. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1, sidste pkt., og stk. 2-7, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige. Den skattepligtige beskattes dog ikke af indkomsten i udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang indkomsten skal medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 32 eller fondsbeskatningslovens § 12.

Stk. 3. For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst i det omfang, udbyttet ikke overstiger den danske skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet.«

5. I § 33, stk. 4, indsættes efter »i et fast driftssted«: »eller faste ejendomme«.

6. I § 33, stk. 4, indsættes 2 steder efter »det faste driftssted«: »eller den faste ejendom«.

7. I § 33, stk. 5, ændres »det faste driftssted, såfremt dette var afstået på samme tidspunkt« til: »et fast driftssted eller en fast ejendom, såfremt det faste driftssted eller den faste ejendom var afstået på samme tidspunkt«.

8. I § 33 indsættes som stk. 8

»Stk. 8. Fragtskat betalt til en fremmed stat, som overstiger den danske skat, der falder på indkomsten fra den fremmede stat, jf. stk. 1, 2. ptk., kan fremføres til fradrag i skatten i de nærmest efterfølgende 5 indkomstår. En fremført fragtskat, jf. 1. pkt., kan kun fradrages i et senere år i det omfang, den med tillæg af den i dette år betalte fragtskat ikke overstiger den danske skat, der i dette år falder på den udenlandske indkomst. Sidstnævnte fragtskat fradrages først. Fremføres der fragtskatter fra flere indkomstår, fradrages de ældste fragtskatter først, jf. dog 3. pkt. Som fragtskat anses skat på bruttofortjenesten ved international skibstrafik.«

9. I § 33 D, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »eksemptionsmetoden«: », jf. dog stk. 5 og 6«.

10. I § 33 D, stk. 2, 1. pkt., ændres »afhændes, ophører eller omdannes til selskab« til: »afhændes eller ophører«.

11. I § 33 D indsættes efter stk. 4 som nye stykker

»Stk. 5 . Afhændes et fast driftssted eller en del heraf beliggende i fremmed stat, Færøerne eller Grønland til et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, eller flyttes ledelsens sæde, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 7, skal fratrukket underskud, der ikke modsvares af senere års overskud, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder, uanset hvilken lempelsesmetode der anvendes. Stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse, hvis det faste driftssted, jf. stk. 1, 2. og 3. pkt., overdrages til et selskab omfattet af sambeskatning med det overdragende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, hvis underskud fra det faste driftssted efter udenlandske regler overføres til det erhvervende selskab. I så fald foretages genbeskatning af fratrukne underskud, der ikke modsvares af senere års overskud, efter bestemmelserne i ligningslovens § 33 E hos det erhvervende selskab. Tilsvarende finder stk. 5 ikke anvendelse, hvis selskabet, efter at ledelsens sæde er flyttet, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 7, omfattes af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31.

Stk. 7. Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 1-4, medregnes ved opgørelsen af den tidligere ejers skattepligtige indkomst, hvis det faste driftssted er solgt til et selskab, som den tidligere ejer alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter salget opnår kontrol over, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Tilsvarende gælder, hvis en fast ejendom inden 5 år efter salget generhverves af den tidligere ejer eller et hermed koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

Stk. 8. Stk. 2 finder ikke anvendelse på afhændelser og ved ophør, når et selskab fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven, hvis underskud for det faste driftssted efter udenlandske regler overføres til det modtagende selskab og det modtagende selskabs overskud beskattes her i landet efter lovgivningens almindelige regler. I så fald foretages genbeskatning af underskud og fradragsbegrænsning efter stk. 2 og 3 hos det modtagende selskab.

Stk. 9. Hvis et overskud har medført beskatning i henhold til § 33 E, stk. 9, 4. pkt., finder stk. 2 og 3 ikke anvendelse.«

12. § 33 E affattes således

» § 33 E. Hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i sambeskatningsperioden har haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud, forhøjes moderselskabets skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det indkomstår, hvor selskabet udtræder af sambeskatningen. Indgår flere selskaber fra samme land i sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst samlet. Nettounderskud fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber, og nettooverskud fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber.

Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis et udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvis afhænder virksomheden til et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Dette gælder dog ikke, hvis samtlige aktiver overdrages til et datterselskab omfattet af sambeskatningen, jf. selskabsskattelovens § 31, og underskuddet for det overdragende selskab efter udenlandske regler overføres til det erhvervende selskab. I så fald genbeskattes underskuddet hos det erhvervende selskab.

Stk. 3. Hvis sambeskatningen ophører som følge af salg af aktier, således at moderselskabet sammen med koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, ikke længere kontrollerer det udtrædende selskab, eller hvis sambeskatningen ophører som følge af datterselskabets konkurs eller likvidation, uden at datterselskabets virksomhed helt eller delvis overføres til koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, medregnes højst et beløb svarende til den fortjeneste, som datterselskabet ville have opnået ved ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af aktiver, der er i behold hos selskabet ved udløbet af det sidste indkomstår under sambeskatningen, med tillæg af et beløb svarende til skattefri udbytter og aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab i de seneste fem år af sambeskatningsperioden.

Stk. 4 . Underskud, som ikke er genbeskattet efter stk. 3, anses for genbeskattet, efterhånden som udbytter eller aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab medregnes ved opgørelsen af moderselskabets eller andre hermed koncernforbundne selskabers skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 5 og 6. Hvis moderselskabet eller det hermed koncernforbundne selskab ikke skal beskattes i Danmark af udbytter eller aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab, sker genbeskatning ved, at et beløb svarende til disse udbytter og avancer medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst nedsætter dansk beskatning af udbytter eller avancer efter eksemptionsmetoden, jf. § 33 D. Avancer opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2 og 3.

Stk. 5. Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 3 og 4, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst, hvis moderselskabet alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter ophør af sambeskatning genvinder kontrol med det udtrædende selskab.

Stk. 6. Hvis moderselskabet ophører med at være skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, eller hvis moderselskabet efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medregnes et beløb svarende til genbeskatningssaldoen på fraflytningstidspunktet ved indkomstopgørelsen.

Stk. 7. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse, når et moderselskab fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende her i landet og det udenlandske datterselskab efter fusionen er omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31. I så fald videreføres genbeskatningssaldoen på udenlandske sambeskattede datterselskaber i det modtagende selskab.

Stk. 8. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, hvis datterselskaber omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 fusionerer og underskud efter udenlandske regler overføres til det modtagende selskab. I så fald genbeskattes underskud i det modtagende selskab.

Stk. 9. Stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse på danske sambeskattede datterselskaber, der har været hjemmehørende i udlandet, for så vidt angår underskud for denne periode. Det samme gælder, hvis selskabet har erhvervet samtlige aktiver fra et udenlandsk sambeskattet selskab, jf. stk. 2, eller et fast driftssted fra et sambeskattet selskab, jf. § 33 D, stk. 6. Det genbeskatningspligtige underskud reduceres med udenlandsk skattepligtig indkomst indtjent efter, at selskabet er blevet hjemmehørende her i landet. Oppebærer datterselskabet overskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter Danmark skal lempe dobbeltbeskatning efter eksemptionsmetoden, jf. § 33 D, stk. 1, sker genbeskatningen ved, at et beløb svarende til dette overskud medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.«

13. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »en person« til: »en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1«.

14. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »der er hjemmehørende i udlandet« til: »der er eller har været hjemmehørende i udlandet«.

15. Efter § 33 G indsættes

» § 33 H. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan et selskab eller en fond m.v., der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1, vælge at se bort fra underskud ved virksomhed her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder underskud, der er overført fra tidligere indkomstår. Der ses bort fra så stor en del af de samlede underskud, at den skattepligtige indkomst svarer til de samlede positive indkomster fra fremmede stater, Færøerne og Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter § 33 eller en tilsvarende bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det beløb, der ses bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i § 15. Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles beløbet forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder.

Stk. 2. For en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse på underskud, der indgår i virksomhedsordningen.«

§ 5

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som senest ændret ved lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 2 ændres »og aktieindkomst« til: », aktieindkomst og CFC-indkomst«.

2. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »og 6« til: », 6 og 7«.

3. I § 4 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »eller 5 a,»: »medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr. 5,».

4. I § 4 a, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »1, 2, 4 eller 5 a,»: »medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr. 6,».

5. I § 4 a, stk. 1, nr. 5, ændres »der er hjemmehørende i udlandet« til: »der er eller har været hjemmehørende i udlandet«.

6. I § 4 a, stk. 1, nr. 6, ændres »der er hjemmehørende i udlandet« til: »der er eller har været hjemmehørende i udlandet«.

7. I § 4 a, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer

»7) Aktieudbytte og avancer vedrørende aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v., hvis resultat skal beskattes som CFC-indkomst efter § 4 b, når den CFC-skattepligtige person i mindst tre år har opfyldt betingelserne i ligningslovens § 16 H. Hvis personen ikke har opfyldt betingelserne i ligningslovens § 16 H i tre år, gælder det tilsvarende for udbytte svarende til den CFC-skattepligtige indkomst efter fradrag af den danske og udenlandske skat, der falder på CFC-indkomsten.«

8. I § 4 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Stk. 1«: », nr. 1-6,».

9. Efter § 4 a indsættes som ny paragraf

»§ 4 b. CFC-indkomst (Controlled Foreign Company) omfatter det samlede beløb af indkomst som omhandlet i ligningslovens § 16 H.

Stk. 2. CFC-indkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst ved beregning af skat efter §§ 6-8 a og 15.«

10. I § 5, nr. 4, ændres »§ 8 og« til: »§ 8,», i nr. 5 ændres »§ 8 a.« til: »§ 8 a og«, og efter nr. 5 indsættes som nyt nummer

»6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b.«

11. Efter § 8 a indsættes som ny paragraf

»§ 8 b. Af CFC-indkomst svares skat med 34 pct.«

§ 5 H. Underskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, erhvervet af skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 fra et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, kan alene fremføres efter § 15 til modregning i senere overskud fra samme faste driftssted eller faste ejendom.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overskud i selskabet m.v., hvorfra det faste driftssted eller den faste ejendom blev erhvervet, på overdragelsestidspunktet beskattes her i landet efter skattelovgivningens almindelige regler, og selskabet ikke selv har erhvervet det faste driftssted eller den faste ejendom fra et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

§ 5 I. I faste driftssteder og sambeskattede datterselskaber i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland skal hvert afskrivningsberettiget aktiv afskrives i mindst samme omfang, som det afskrives ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for samme indkomstår i det land, hvor det faste driftssted eller datterselskabet er hjemmehørende. De aktiver, som i henhold til afskrivningsloven afskrives efter saldometoden, skal afskrives i mindst samme omfang, som de sammenlagt afskrives ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for samme indkomstår i det land, hvor det faste driftssted eller datterselskabet er hjemmehørende. Der kan dog ikke foretages afskrivninger i større omfang end dansk skattelovgivning giver mulighed for.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for faste ejendomme beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«.

2. Efter § 16 G indsættes som ny bestemmelse

» § 16 H. Såfremt en person omfattet af kildeskattelovens § 1 alene, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af personen eller dennes nærtstående, kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), hvis virksomhed overvejende er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, medregnes selskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af personens skattepligtige indkomst. Personen anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

Stk. 2. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1, sidste pkt., og stk. 2 - 9, finder tilsvarende anvendelse for personer for så vidt de efter deres indhold er anvendelige. En person beskattes dog ikke af indkomsten i udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang indkomsten skal medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 32 eller fondsbeskatningslovens § 12.«.

3. I § 33, stk. 4, indsættes efter »i et fast driftssted«: »eller faste ejendomme«.

4. I § 33, stk. 4, indsættes 2 steder efter »det faste driftssted«: »eller den faste ejendom«.

5. I § 33, stk. 5 , ændres »det faste driftssted, såfremt dette var afstået på samme tidspunkt« til: »et fast driftssted eller en fast ejendom, såfremt det faste driftssted eller den faste ejendom var afstået på samme tidspunkt«.

6. I § 33 D, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »eksemptionsmetoden«: », jf. dog stk. 5 og 6«.

7. I § 33 D, stk. 2, 1. pkt., ændres »afhændes, ophører eller omdannes til selskab« til: »afhændes eller ophører«.

8. I § 33 D indsættes efter stk. 4 som nye stykker

»Stk. 5 . Afhændes et fast driftssted eller en del heraf beliggende i fremmed stat, Færøerne eller Grønland, til et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, eller flyttes ledelsens sæde, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 7, skal fratrukket underskud, der ikke modsvares af senere års overskud, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder uanset hvilken lempelsesmetode, der anvendes. Stk. 1, 2. - 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse, hvis det faste driftssted, jf. stk. 1, 2. og 3. pkt., overdrages til et selskab, hvis overskud beskattes her i landet efter skattelovgivningens almindelige regler. I så fald overføres en eventuel genbeskatningssaldo til selskabet. Tilsvarende finder stk. 5 ikke anvendelse, hvis selskabet efter ledelsens sæde er flyttet, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 7, omfattes af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31.

Stk. 7. Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 1 - 4, medregnes ved opgørelsen af den tidligere ejers skattepligtige indkomst, hvis det faste driftssted er solgt til et selskab, som den tidligere ejer alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter salget opnår kontrol over, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Tilsvarende gælder, hvis en fast ejendom inden 5 år efter salget generhverves af den tidligere ejer eller et hermed koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.«.

9. § 33 E affattes således

» § 33 E. Hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i sambeskatningsperioden har haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud, forhøjes moderselskabets skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det indkomstår, hvor selskabet udtræder af sambeskatningen. Indgår flere selskaber fra samme land i sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst samlet. Nettounderskud fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber, og nettooverskud fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber.

Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis et udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvist afhænder virksomheden til et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Dette gælder dog ikke, hvis samtlige aktiver afhændes til et selskab omfattet af sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31. I så fald overføres en eventuel genbeskatningssaldo til det erhvervende selskab.

Stk. 3. Hvis sambeskatningen ophører som følge af salg af aktier, således at moderselskabet sammen med koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, ikke længere kontrollerer det udtrædende selskab, eller hvis sambeskatningen ophører som følge af datterselskabets konkurs eller likvidation, uden at datterselskabets virksomhed helt eller delvist overføres til koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, medregnes højst et beløb svarende til den fortjeneste, som datterselskabet ville have opnået ved ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af aktiver, der er i behold hos selskabet ved udløbet af det sidste indkomstår under sambeskatningen, med tillæg af et beløb svarende til skattefri udbytter og aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab i de seneste fem år af sambeskatningsperioden.

Stk. 4 . Underskud, som ikke er genbeskattet efter stk. 3, anses for genbeskattet, efterhånden som udbytter eller aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab medregnes ved opgørelsen af moderselskabets eller andre hermed koncernforbundne selskabers skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 5 og 6. Hvis moderselskabet eller det hermed koncernforbundne selskab ikke skal beskattes i Danmark af udbytter eller aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab, sker genbeskatning ved, at et beløb svarende til disse udbytter og avancer medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst nedsætter dansk beskatning af udbytter eller avancer efter eksemptionsmetoden, jf. § 33 D. Avancer opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2 og 3.

Stk. 5. Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 3 - 4, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst, hvis moderselskabet alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter ophør af sambeskatning genvinder kontrol med det udtrædende selskab.

Stk. 6. Hvis moderselskabet ophører med at være skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, eller hvis moderselskabet efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medregnes et beløb svarende til genbeskatningssaldoen på fraflytningstidspunktet ved indkomstopgørelsen.

Stk. 7. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse, når et moderselskab fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven med et datterselskab, hvormed det har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår forud herfor eller, for så vidt angår underskud efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, når selskaberne har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 15 år forud herfor. I så fald overføres genbeskatningssaldoen til det fortsættende selskab.«.

10. Efter § 33 G indsættes

» § 33 H. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan et selskab eller en fond m.v, der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1, vælge at se bort fra underskud ved virksomhed her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder underskud, der er overført fra tidligere indkomstår. Der ses bort fra så stor en del af de samlede underskud, at den skattepligtige indkomst svarer til de samlede positive indkomster fra fremmede stater, Færøerne og Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter § 33 eller en tilsvarende bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det beløb, der ses bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i § 15. Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles beløbet forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder.

Stk. 2. For en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse på underskud, der indgår i virksomhedsordningen.«.

§ 5

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 1, indsættes efter nr. 16

»17) Indkomst omfattet af ligningslovens § 16 H.«.

2. I § 4 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »eller 5 a,»: »medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr. 6,».

3. I § 4 a, stk. 1, nr. 6, ændres »der er hjemmehørende i udlandet« til: »der er eller har været hjemmehørende i udlandet«.

§ 5 G

Efter de eksisterende regler kan der ved visse grænseoverskridende konstruktioner opnås fradrag for samme udgift to gange, selvom indtægten, der korresponderer med udgiften, kun beskattes i udlandet.

Eksempelvis kan denne effekt opnås i tilfælde, hvor et dansk selskab (M), der ønsker at etablere sig i udlandet i et datterselskab (D), der forventes at give et overskud. M opretter i det pågældende udland et holdingselskab (H). H inddrages under en dansk sambeskatning. H optager et lån, og låneprovenuet indskydes herefter som aktiekapital i D. D indgår ikke i den danske sambeskatning. Der etableres herefter efter reglerne i det pågældende udland en sambeskatning mellem H og D.

Eksemplet kan illustreres som følger, hvor »yy« er udtryk for dansk sambeskatning, og »y« er udtryk for udenlandsk sambeskatning.

Ved denne konstruktion opnås, at renteudgifterne for lånet, som H har optaget, kan fradrages ved den danske indkomstopgørelse, hvorimod afkastet af den lånte kapital tilfalder D, som ikke er inddraget under dansk sambeskatning. Den udenlandske sambeskatning har den effekt, at renteudgiften i H kan modregnes i D's indkomst. Samlet medfører den beskrevne konstruktion, at renteudgifterne fratrækkes både i den danske indkomstopgørelse og i den udenlandske, hvorimod afkastet af den lånte kapital alene beskattes i udlandet. Herved opnås et »gratis« ekstrafradrag i den danske indkomstopgørelse. Ved at lade det udenlandske holdingselskab optage tilstrækkeligt store lån til forrentning i datterselskabet kan hele det danske skattegrundlag fjernes.

Det foreslås derfor, at der indføres en generel bestemmelse, hvorefter der ikke ved den danske indkomstopgørelse kan opnås fradrag for udgifter, som efter udenlandske regler kan fradrages indkomst oppebåret af skatteyderen eller af selskaber, der er koncernforbundne med skatteyderen, hvis denne indkomst ikke indgår i den danske skatteberegning.

Den foreslåede bestemmelsen gælder efter sin ordlyd for fuldt skattepligtige personer og selskaber m.v., skattepligtige fonde m.v. efter fondsbeskatningslovens § 1. Herved finder den også anvendelse på selskaber m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 31 og § 32.

Efter 1. pkt. kan der ikke opnås fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst oppebåret af skatteyderen, hvis ikke indkomsten indgår i beregningen af den danske skat.

Fradragsbegrænsningen er betinget af, at den pågældende indkomst ikke indgår i beregningen af den danske skat. Indgår indkomsten i den danske skattepligtige indkomst, finder fradragsbegrænsningen ikke anvendelse. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor en indkomst indgår i den danske skatteberegning, selvom den ikke indgår i den skattepligtige indkomst. Dette medfører, at fradrag i indkomst, som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst er omfattet af eksemptionslempelse, ikke omfattes af bestemmelsen, hvis »eksemptionsindkomsten« indgår ved den danske skatteberegning (eksemption efter gammel metode).

Bestemmelsen i 1. pkt. får betydning i tilfælde, hvor udlandet yder skattegodtgørelse ved udlodning af udbytter. Når D i det anførte eksempel udlodder årets resultat til H, godtgøres H med et beløb svarende til det beløb, som D har betalt i skat. Efter danske regler indgår hverken udbytte fra D til H eller skattegodtgørelsen i den danske skatteberegning. Den foreslåede bestemmelse medfører, at de renteudgifter, som H efter udenlandske regler kan fradrage i udbytte og skattegodtgørelse, ikke giver fradrag ved den danske skatteberegning.

Efter den foreslåede bestemmelses 2. pkt. gælder fradragsbegrænsningen tilsvarende, hvis udgiften efter udenlandske regler kan overføres til fradrag i indkomst oppebåret af koncernforbundne selskaber. Dette medfører bl.a., at udgifter, som efter udenlandske sambeskatningsregler overføres til fradrag i andre udenlandske selskaber, der ikke er inddraget under den danske sambeskatning, ikke kan fradrages ved den danske indkomstopgørelse.

Om et selskab anses for at være koncernforbundet selskab afgøres efter kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Efter denne bestemmelse anses selskaber for at være koncernforbundne, hvis samme aktionærkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Tilsvarende anses en fond og selskaber, hvori fonden direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne, for at være koncernforbundne.

§ 5 H

Det foreslås, at der indføres en fradragsbegrænsning for underskud i faste driftssteder og faste ejendomme i udlandet, i tilfælde hvor disse erhverves fra et koncernforbundet selskab.

Reglen skal ses i sammenhæng med forslaget til bestemmelsen om begrænsninger i adgangen til sambeskatning, jf. § 1, nr. 4, og den sikrer, at en allerede eksisterende udenlandsk underskudsgivende filial eller fast ejendom ikke placeres i et dansk selskab.

Selskaber m.v. og fonde m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1 og fondsbeskatningslovens § 1 omfattes af reglen. Herved får bestemmelsen ligeledes betydning for udenlandske sambeskattede datterselskaber. Fysiske personer omfattes ikke.

Bestemmelsen omfatter »tilkøbte« underskudsgivende aktiviteter fra koncernforbundne selskaber og fonde. Som afgrænsning af, hvilke sælgende selskaber og fonde, der anses for koncernforbundne, anvendes kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

Fusion sidestilles med erhvervelse, således at f.eks. tilfælde, hvor underskudsgivende aktiviteter fusioneres ind i et udenlandsk (sambeskattet) datterselskab, omfattes af bestemmelsen.

Fusion og tilførsel af aktiver m.v. anses i relation til bestemmelsen for at være en erhvervelse. Dette medfører, at bestemmelsen ikke kan omgås ved f.eks. at nystifte et datterselskab i det land, hvor underskudsselskabet er hjemmehørende, og som fra stiftelsen er omfattet af dansk sambeskatning, hvorefter det underskudsgivende selskab fusioneres ind i det nystiftede sambeskattede selskab.

Kun underskud, der opstår efter erhvervelsen, er omfattet. Underskud fra før denne periode er efter de almindelige regler herom det danske selskab m.m. uvedkommende.

Efter stk. 1 vil underskuddet alene kunne fremføres til senere års overskud i samme faste driftssted eller faste ejendom efter den almindelige regel herom i ligningslovens § 15.

Underskuddet indgår altså ikke som en del af selskabets almindelige indkomst. Er der omvendt overskud, vil dette på almindelig vis efter eventuelt fradrag af fremført underskud skulle medregnes i den samlede indkomst.

Efter stk. 2 finder de almindelige regler dog anvendelse, såfremt det/den udenlandske faste driftssted/ejendom er erhvervet fra et på overdragelsestidspunktet sambeskattet selskab, forudsat at sælgeren ikke har selv har erhvervet det/ den udenlandske faste driftssted/ejendom fra et koncernforbundet, men ikke sambeskattet selskab.

§ 5 I

Efter nedsættelsen af selskabsskattesatsen ligger det danske niveau for selskabsskat nu under niveauet for selskabsskat i mange andre OECD-lande.

Et dansk selskab med indkomst fra et andet land med en højere selskabsskat kan have en interesse i at opgøre denne indkomst med virkning for dansk indkomstopgørelse, således at der er så lille en forskel som muligt mellem den (lavere) danske skat og den (højere) udenlandske skat af den udenlandske indkomst. Dette kan ske ved at undlade eller nedsætte afskrivningerne af de udenlandske aktiver ved opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst.

Et dansk moderselskab med et udenlandsk datterselskab kan vælge, at afskrivningerne af datterselskabets aktiver med virkning for dansk indkomstopgørelse fastsættes uafhængigt af afskrivningerne af moderselskabets aktiver. Der kan således fastsættes lavere afskrivninger af datterselskabets aktiver end afskrivningerne af moderselskabets aktiver.

Dette forhøjer ganske vist den danske selskabsskat af indkomsten i datterselskabet, men det medfører ikke større dansk skattebetaling, idet dobbeltbeskatningslempelsen svarer til den danske skat af den udenlandske indkomst, når dette beløb er lavere end den udenlandske skat af denne indkomst.

Hvis et dansk moderselskab undlader eller nedsætter afskrivningerne på aktiver i dets udenlandske datterselskab, med virkning for den løbende opgørelse af dansk skattepligtig indkomst, kan selskabet endvidere opnå et skatteteknisk tab ved senere afståelse af aktiverne. Dette tab kan udnyttes som et underskud, der kan nedsætte beskatningen af anden dansk skattepligtig indkomst.

Endeligt kan det danske selskab opnå en fordel med hensyn til beregning af udlandslempelsen, som beregnes på grundlag af udenlandsk indkomst. Udlandslempelsen aftrappes i perioden indtil 1999. Selskabet kan maksimere udlandslempelsen i denne periode ved at nedsætte afskrivningerne på de udenlandske aktiver, hvilket forøger den udenlandske indkomst og dermed også udlandslempelsen.

For at undgå disse virkninger foreslås det, at ved opgørelsen af dansk skattepligtig indkomst i et udenlandsk sambeskattet datterselskab skal datterselskabets aktiver afskrives i mindst samme omfang, som de afskrives med virkning for den skattepligtige indkomst i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Der skal dog højst afskrives efter reglerne i dansk skattelovgivning.

Denne sammenligning af afskrivning med virkning for dansk indkomstopgørelse og udenlandsk indkomstopgørelse skal foretages aktiv for aktiv. For de aktiver, som afskrives efter saldometoden med virkning for dansk indkomstopgørelse, skal der dog ses på de samlede udenlandske afskrivninger af disse aktiver.

Efter forslaget gælder bestemmelsen også for udenlandske faste driftssteder og faste ejendomme.

Til nr. 2

Formålet med den foreslåede nye bestemmelse i ligningslovens § 16 H er at gennemføre et regelsæt, som svarer til selskabsskattelovens § 32 om tvungen sambeskatning, for personer.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse skal søges i den liberalisering af kapitalbevægelserne, der er gennemført i de senere år, sammenholdt med at andre lande i stigende grad ønsker at tiltrække kapital ved at indføre særligt gunstige skatteordninger for selskaber, der ejes af udlændinge.

Da det nu ikke længere er forbundet med problemer at flytte kapital over landegrænser - herunder til lavskattelande eller særlige lavskattezoner - er det nærliggende for personer, som besidder større formuer, at flytte deres finansielle aktiver til skattebegunstigede udenlandske selskaber.

Med henblik på at fjerne den skattemæssige fordel for selskaber hjemmehørende i Danmark i at overføre deres finansielle aktiviteter til lavtbeskattede udenlandske datterselskaber, blev der ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 indført regler om tvungen sambeskatning for selskaber.

De foreslåede bestemmelser har til hensigt at skabe ligestilling mellem personer og selskaber, således at personer nu også bliver beskattet af finansiel indkomst, der optjenes i udenlandske lavtbeskattede finansielle selskaber. Herved undgås det, at det danske beskatningsgrundlag udhules ved, at danskere placerer deres formuer i udenlandske lavskattezoner.

Regelsættet i ligningslovens § 16 H vil finde anvendelse, såfremt en person omfattet af kildeskattelovens § 1 i fællesskab med nærtstående eller med fonde og trusts stiftet af de pågældende kontrollerer et lavtbeskattet finansielt udenlandsk selskab.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 32 gøres i øvrigt med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelig på personer. Det indebærer blandt andet, at reglerne om begrænsning af overførsel af underskud, om fradragskontoen, om udfærdigelse af regnskab for det udenlandske selskab m.m. også finder anvendelse i forbindelse med beskatning af personer.

Der foreslås dog en enkelt særregel for personer, som tager sigte på at undgå, at den samme indkomst fra et finansielt udenlandsk selskab undergives beskatning både hos en dansk person og hos et dansk selskab.

Ejer en person aktier eller stemmerettigheder i et udenlandsk selskab gennem et dansk selskab, vil personen således ikke blive beskattet af den del af indkomsten fra det udenlandske selskab, som skal medregnes i det danske selskabs indkomst efter reglen i selskabsskattelovens § 32. Da der ved afgørelsen af, om et dansk selskab udøver kontrol over et selskab i udlandet, skal medregnes aktiebesiddelser hos kontrollerende aktionærer, jf. bemærkningerne ovenfor til § 1, nr. 8, betyder det, at personer kun vil blive beskattet efter § 16 H af den udenlandske indkomst, som kan henføres til de aktier, de direkte ejer i det udenlandske selskab.

Til nr. 3-5

Når et dansk selskab fusionerer med et udenlandsk selskab, og det udenlandske selskab er det modtagende, nedsættes den danske beskatning i forbindelse med fusionen efter ligningslovens § 33, stk. 4, med det beløb som den anden stat, Færøerne eller Grønland ville have pålignet et fast driftssted i det pågældende land, hvis det blev afhændet på fusionstidspunktet. I ligningslovens § 33, stk. 5, er en tilsvarende bestemmelse, der finder anvendelse, hvis et selskab m.v. ophører med at være fuldt skattepligtigt som følge af, at ledelsens sæde flyttes til udlandet.

Det foreslås, at bestemmelserne i ligningslovens § 33, stk. 4 og 5, udvides til også at omfatte faste ejendomme beliggende i udlandet.

Til nr. 6-8

Såfremt et fast driftssted beliggende i udlandet giver underskud, kan dette underskud fradrages i den skattepligtiges indkomst.

Underskuddet vil i tilfælde, hvor der lempes efter eksemptionsmetoden, blive genbeskattet, når det faste driftssted giver overskud, hvis det helt eller delvist afhændes, eller såfremt det omdannes til et selskab. Afhændes det faste driftssted helt eller delvist eller omdannes det til et selskab, er genbeskatningen imidlertid maksimeret til overskuddet og fortjenesten i det år, hvor det faste driftssted bortsælges. En eventuel difference bliver ikke genbeskattet.

Anvendes creditmetoden, vil underskuddet løbende blive indvundet, hvis det faste driftssted senere giver overskud. Såfremt det faste driftssted helt eller delvist placeres i et udenlandsk selskab, er dette imidlertid ikke tilfældet.

Med henblik på at modvirke, at en koncern således kan omplacere et fast driftssted, der f.eks. efter en opstartsfase er ved at blive overskudsgivende, fra det danske selskab til et udenlandsk koncernforbundet selskab, foreslås det i ligningslovens § 33 D, stk. 5, at underskud, der ikke modsvares af senere års overskud, bliver genbeskattet fuldt ud, såfremt det faste driftssted helt eller delvist afhændes til et koncernforbundet selskab.

Afhændes det faste driftssted til et ikke koncernforbundet selskab eller eventuelt til en person, foretages der efter de gældende regler en almindelig genbeskatning efter ligningslovens § 33 D, stk. 1-4, hvor genbeskatningen er maksimeret til overskuddet og fortjenesten i det år, hvor det faste driftssted afhændes, hvorfor en eventuel difference ikke bliver genbeskattet.

Omdannelse af et fast driftssted til et (koncernforbundet) selskab sidestilles i skattemæssig henseende med »afhændelse« til et (koncernforbundet) selskab, hvorfor ligningslovens § 33 D, stk. 5, finder anvendelse. Der vil altså også i dette tilfælde ske fuld genbeskatning.

Efter de gældende regler kan beskatningen undgås ved, at det danske selskab ophører med at være fuldt skattepligtigt, herunder ved at det efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet. I disse tilfælde gennemføres efter de gældende regler en fraflytterbeskatning efter selskabsskattelovens § 5, stk. 7. Det foreslås ligeledes i ligningslovens § 33 D, stk. 5, at der også i fraflyttertilfældene skal finde fuld genbeskatning sted. Denne genbeskatning omfatter såvel underskud, som måtte være fratrukket ved den danske indkomstopgørelse, som underskud, der eventuelt tidligere er fratrukket i en sambeskatningsindkomst. I forbindelse med ophørsbeskatningen efter selskabsskattelovens § 5, stk. 7, gives der et nedslag for beskatningen af de genvundne underskud, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Det foreslås i ligningslovens § 33 D, stk. 6, at der gennemføres en undtagelse til ligningslovens § 33 D, stk. 5, i tilfælde, hvor det faste driftssted omdannes til et selskab, der omfattes af dansk beskatning. Det bemærkes, at undtagelsen i ligningslovens § 33 D, stk. 6, forudsætter, at samtlige faste driftssteder og faste ejendomme i samme land omdannes til et selskab. Finder undtagelsen anvendelse, overføres en eventuel resterende genbeskatningssaldo til det nydannede selskab. Ligeledes i ligningslovens § 33 D, stk. 6, foreslås det, at i tilfælde, hvor selskabet, der flytter ledelsens sæde ud af Danmark, fortsat er omfattet af almindelig sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, finder ligningslovens § 33 D, stk. 5, ikke anvendelse.

Ovenstående regler om fuld genbeskatning finder anvendelse uanset hvilken metode (eksemption eller credit), der anvendes til lempelse af eventuel dobbeltbeskatning.

Ved bedømmelsen af, om et selskab anses for koncernforbundet, anvendes kursgevinstbeskatningslovens § 6 B, stk. 3.

Den foreslåede ændring i ligningslovens § 33 D, stk. 2, (nr. 7), skyldes, at omdannelse til et selskab i skattemæssig henseende, som nævnt, sidestilles med afhændelse. Denne passus udgår således som overflødig.

Som nævnt gennemføres alene en begrænset genbeskatning, hvis et fast driftssted eller en fast ejendom afhændes til et ikke koncernforbundet selskab. Det foreslås i ligningslovens § 33 D, stk. 7, at i tilfælde, hvor den tidligere ejer alene eller i fællesskab med andre koncernforbundne selskaber indenfor 5 år efter afhændelsen erhverver kontrol med det selskab, der har erhvervet det faste driftssted eller den faste ejendom, så gennemføres en fuld genbeskatning, som om det faste driftssted eller den faste ejendom oprindeligt var afhændet til et koncernforbundet selskab. Tilsvarede gælder, hvis den tidligere ejer eller et hermed koncernforbundet selskab inderfor 5 år efter afhændelsen erhverver en afhændet fast ejendom.

Til nr. 9

Efter ligningslovens § 33 E foretages en genbeskatning af fratrukne nettounderskud i sambeskatningsperioden, når et udenlandsk datterselskab udtræder af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31.

Efter de gældende regler gennemføres genbeskatningen ved, at et beløb, svarende til den beskatning en likvidationsbeskatning af det udtrædende datterselskab ville medføre, medregnes ved moderselskabets skattepligtige indkomst i forbindelse med sambeskatningsophøret. I det omfang hele genbeskatningssaldoen ikke genbeskattes ved sambeskatningsophøret, gennemføres en genbeskatning, efterhånden som der modtages udbytter eller aktieavancer hidrørende fra det udtrædende selskab, eller efterhånden som (en del af) det udtrædende selskabs indkomst skal medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse efter reglerne om tvungen sambeskatning i selskabsskattelovens § 32.

Det foreslås, at der gennemføres en række ændringer, hvoraf nogle er af redaktionel karakter.

Efter de gældende regler genbeskattes et nettounderskud fra sambeskatningsperioden i forbindelse med sambeskatningsophøret. Nettounderskuddet opgøres som underskud, der er fratrukket i andre sambeskattede selskabers overskud, reduceret med overskud fra sambeskatningsperioden.

Det foreslås i ligningslovens § 33 E, stk. 1, at det i stedet er underskud, som er fradraget i andre sambeskattede selskabers skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud, der tages til genbeskatning.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at overskud, der falder forud for underskud, ikke eller kun i begrænset omfang udløser dansk beskatning og derfor ikke udligner den skattemæssige værdi af det fratrukne underskud. Typisk kan underskud efter udenlandske skatteregler - i lighed med efter danske regler - fremføres til modregning i senere års overskud. Dette medfører, at den udenlandske skat bliver mindre, og dermed bliver den danske creditlempelse også mindre. Det er derfor kun i årene efter underskud, der kan forventes et overskud, der reelt udløser en dansk beskatning. Det foreslås derfor, at det alene er overskud, der følger efter fratrukne underskud, der fragår ved opgørelsen af, hvor stort et beløb, der skal genbeskattes. Den foreslåede måde at opgøre det genbeskatningspligtige underskud på svarer til metoden i ligningslovens § 33 D om genbeskatning af fratrukne underskud i faste driftssteder.

Efter de gældende regler opgøres underskud og overskud i relation til ligningslovens § 33 E selskab for selskab. Af hensyn til samspillet med bestemmelserne om beregning af lempelse for dobbeltbeskatning, hvor opgørelsen sker samlet for alle sambeskattede selskaber i samme land, foreslås det, at der også i relation til genbeskatningen i ligningslovens § 33 E foretages en samlet opgørelse.

Efter forslaget opgøres resultatet samlet for alle udenlandske sambeskattede selskaber i samme land. Hvis den samlede opgørelse udviser et overskud, fordeles dette forholdsmæssigt på de selskaber, der bidrager med et overskud. Hvis derimod den samlede opgørelse udviser et underskud, fordeles dette forholdsmæssigt på de underskudsgivende selskaber, jf. ligningslovens § 33 E, stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås, at der som udgangspunkt foretages en genbeskatning af hele underskuddet opgjort efter de ovenfor beskrevne retningslinier i forbindelse med sambeskatningsophøret, jf. ligningslovens § 33 E, stk. 1. Alternativet vil være altid at bibeholde selskabet under sambeskatningen med den virkning, at genbeskatningen kommer i takt med indtjeningen.

Der foreslås en ny bestemmelse i ligningslovens § 33 E, stk. 2, hvorefter der også finder en fuld genbeskatning sted i tilfælde, hvor et udenlandsk sambeskattet datterselskab helt eller delvist afhænder selskabets virksomhed til et koncernforbundet selskab m.v. Herved sikres, at datterselskabet ikke udskiller de sunde dele af selskabets aktiviteter uden, at en genbeskatning af fratrukne underskud finder sted. Efter forslaget foretages der dog ikke en genbeskatning i tilfælde, hvor alle selskabets aktiver afhændes til et koncernforbundet selskab, der er omfattet af den danske sambeskatning. I sådanne tilfælde overføres genbeskatningssaldoen til det selskab, der overtager aktiverne.

Efter forslaget bibeholdes de hidtil gældende regler som udgangspunkt i ligningslovens § 33 E, stk. 3 og 4, i tilfælde, hvor datterselskabet i forbindelse med sambeskatningsophøret sælges til en uafhængig køber, eller hvis sambeskatningen ophører som følge af datterselskabets konkurs eller likvidation, uden datterselskabets virksomhed helt eller delvist overføres til koncernforbundne selskaber m.v.

I så fald er genbeskatningen ved sambeskatningsophøret maksimeret til den fortjeneste, som datterselskabet ville have opnået ved ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af aktiver, der er i behold hos selskabet ved udløbet af det sidste indkomstår under sambeskatningen. Det foreslås dog, at den maksimale genbeskatning ved sambeskatningsophøret forhøjes med skattefri udbytter og aktieavancer oppebåret i de seneste fem år i sambeskatningsperioden, jf. ligningslovens § 33 E, stk. 3. Forslaget er en værnsregel, der har til formål at sikre, at genbeskatningen ikke udhules ved, at datterselskabet så vidt muligt tømmes for midler, således at den fiktive likvidationsbeskatning ved sambeskatningsophøret ikke udløser nogen nævneværdig genbeskatning.

Det foreslås i ligningslovens § 33 E, stk. 4, præciseret, at den efterfølgende genbeskatning gennemføres både, hvis moderselskabet selv eller andre med moderselskabet koncernforbundne selskaber m.v. modtager udbytter eller aktieavancer hidrørende fra det udtrædende selskab. Hvis ikke udbyttet eller aktieavancen beskattes i Danmark, sker genbeskatningen ved, at et beløb svarende til udbytterne eller aktieavancerne medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst. Dette gælder også, hvis det er et koncernforbundet selskab m.v., der har modtaget udbyttet eller realiseret aktieavancen.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 33 E, stk. 5, indføres en »tilbagekøbsbestemmelse«. Efter denne bestemmelse foretages en genbeskatning af restsaldoen i tilfælde, hvor moderselskabet inden fem år efter ophøret med sambeskatning alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v. genvinder kontrollen med datterselskabet.

Efter selskabsskattelovens § 5, stk. 7, gennemføres der en fraflytterbeskatning i tilfælde, hvor et selskab m.v. ophører med at være skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1 på grund af, at ledelsens sæde flyttes til udlandet, eller når det efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet. Efter de gældende regler medfører denne bestemmelse en genbeskatning af underskud i tilfælde, hvor sambeskatningen er bestående på fraflytningstidspunktet.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 33 E, stk. 6, indføres en bestemmelse, hvorefter der tillige gennemføres en genbeskatning af en eventuel resterende genbeskatningssaldo efter sambeskatningsophøret i tilfælde, hvor det danske moderselskab ophører med at være skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, - d.v.s. både ved fraflytning og af likvidation - eller hvis moderselskabet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland.

Den hidtil gældende undtagelse i forbindelse med fusion er af redaktionelle grunde flyttet til ligningslovens § 33 E, stk. 7. Der foreslås en tilføjelse hertil, hvorefter genbeskatningssaldi overføres i tilfælde af fusion. Eventuelle underskud i udenlandske sambeskattede datterselskaber, der endnu ikke har aktualiseret en genbeskatning, overføres ligeledes.

Til nr. 10

En person eller et selskab m.v., der er fuld skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller selskabsskattelovens § 1, er skattepligtig af samtlige den pågældendes indkomster, hvadenten de hidrører her fra landet eller fra udlandet (globalindkomstprincippet).

Når Danmark beskatter en person eller et selskab af indkomst fra et fremmed land (herunder Færøerne og Grønland), som også beskatter indkomsten, foreligger der international dobbeltbeskatning.

Dobbeltbeskatning af udenlandsk indkomst kan lempes efter bestemmelsen i ligningslovens § 33, stk. 1, eller efter bestemmelser i en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det land, hvorfra indkomsten stammer.

Ligningslovens § 33, stk. 1, bestemmer, at skat, der er betalt til en fremmed stat, til Grønland eller Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder der, kan fradrages i de indkomstskatter, der skal svares af denne indkomst i Danmark. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den del af den samlede danske skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede indkomst, falder på den førstnævnte del af indkomsten.

Denne metode til lempelse af dobbeltbeskatning omtales som creditmetoden. Lempelse efter creditmetoden er altså begrænset til den betalte skat i den fremmede stat, dog højst den del af den danske skat, som forholdsmæssigt falder på indkomsten fra den fremmede stat.

Creditmetoden findes også i hovedparten af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster.

I enkelte af Danmarks overenskomster lempes der efter eksemptionsmetoden, hvor lempelsen beregnes som den del af den danske skat, som forholdsmæssigt falder på indkomsten fra den fremmede stat. Her er nedslaget i dansk skat altså ikke begrænset til den betalte skat i den fremmede stat, hvorfra indkomsten stammer.

Ved beregning af dobbeltbeskatningslempelse indgår der således altid et beløb, der beregnes som den del af den danske skat, som forholdsmæssigt falder på indkomsten fra den fremmede stat. Dette beløb findes ved en brøk, hvor tælleren er dansk skat ganget med indkomsten fra den fremmede stat, og hvor nævneren er dansk skattepligtig indkomst.

Dette kan imidlertid have uheldige virkninger, hvis den skattepligtige indkomst er lavere end indkomsten fra en fremmed stat, som følge af underskud ved anden virksomhed her i landet eller i en anden fremmed stat. Dette gælder især, hvis den skattepligtige indkomst er 0 eller negativ, således at der ikke er nogen dansk skat, hvori der kan gives lempelse for den udenlandske skat.

Som et forenklet eksempel herpå kan nævnes følgende tilfælde, hvor der ses bort fra reglerne om udlandslempelse

Eksempel 1.

Et dansk selskab, som driver virksomhed i Danmark, har også indkomst fra land A.

År 1.

Virksomhed her i landet: ................... - 100 Indkomst fra land A: ....................... 100 Skat i land A: 30 Dansk skattepligtig indkomst: 0 Ingen dansk skat.

Den udenlandske skat på 30 berettiger ikke til dobbeltbeskatningslempelse, da der ikke betales dansk skat i år 1.

År 2.

Virksomhed her i landet: .................... 100 Indkomst fra land A: ........................ 0 Dansk skattepligtig indkomst: ............... 100 Dansk skat: 34

Efter de gældende regler gives der ikke dobbeltbeskatningslempelse, da der ikke betales udenlandsk skat i år 2. Set over begge år har selskabet ikke haft indkomst fra virksomhed her i landet, men indkomst på 100 fra land A. Alligevel kan den danske skat på 34 i år 2 ikke nedsættes med land A's skat på 30 i år 1. Dette betyder, at selskabet i alt betaler dansk og udenlandsk skat på 64 af en indkomst på 100.

Det foreslås derfor at ændre de gældende regler, således at selskabet kan vælge at bortse fra underskuddet ved virksomhed her i landet i år 1 ved opgørelsen af dansk skattepligtig indkomst for dette år. Underskuddet kan i stedet fremføres efter ligningslovens § 15.

I eksempel 1 medfører forslaget, at den skattepligtige indkomst for år 1 bliver på 100. Dansk skat heraf er 34. Der er nu mulighed for at give dobbeltbeskatningslempelse for den udenlandske skat i år 1. Dobbeltbeskatningslempelsen er den skat på 30, der er betalt til land A, dog højst den del af den danske skat, som forholdsmæssigt falder på indkomsten fra land A, d.v.s. 34. Dobbeltbeskatningslempelsen er det laveste beløb, altså 30. Den danske skat nedsættes til 4.

Underskuddet fra år 1 ved virksomhed her i landet kan som nævnt fremføres, hvilket medfører, at den skattepligtige indkomst for år 2 bliver 0, således at der ikke skal betales dansk skat i år 2.

Forslaget medfører altså, at selskabet i alt betaler dansk og udenlandsk skat på 34 af en indkomst på 100.

Det foreslås, at de ny regler kun skal gælde, når der gives dobbeltbeskatningslempelse efter reglen i ligningslovens § 33 eller efter tilsvarende bestemmelser om creditmetoden i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

De ændrede regler skal derimod ikke gælde, når der gives dobbeltbeskatningslempelse efter eksemptionsmetoden i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Denne metode medfører som nævnt, at dobbeltbeskatningsnedslaget beregnes som den danske skat, der falder på den udenlandske skat - også selvom den udenlandske skat af indkomsten er lavere end den danske skat. Tilsvarende finder bestemmelsen ikke anvendelse, hvis der lempes for dobbeltbeskatning ved at give matching credit.

Hvis den udenlandske indkomst er omfattet af eksemptionsmetoden i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan modtageren dog blive omfattet af de ændrede regler ved at vælge at få dobbeltbeskatningslempelsen beregnet efter ligningslovens § 33 i stedet for efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Men det medfører som nævnt, at dobbeltbeskatningsnedslaget bliver begrænset til den betalte skat i det land, hvorfra indkomsten stammer.

Forslaget kan også belyses ved følgende eksempel

Eksempel 2.

Et dansk selskab har virksomhed her i landet. I år 2 starter selskabet virksomhed i land A, land B og iland C.

Land A's skatteprocent er 30. Der ses bort fra reglerne om udlandslempelse.

År 1.

Virksomhed her i landet: .................. - 600 Skattepligtig indkomst: ................... - 600 Underskud til fremførsel efter ligningslovens § 15: ...................... 600

År 2 - 3. Efter gældende regler

År 2.

Virksomhed her i landet: ................... 300 Virksomhed i land A: ....................... 1200 Skat i land A: 360 Virksomhed i land B: .......................- 300 Virksomhed i land C: .......................- 600 Fremført underskud fra år 1: ...............- 600 Skattepligtig indkomst: .................... 0 Ingen dansk skat.

Den udenlandske skat på 360 berettiger ikke til dobbeltbeskatningslempelse, da der ikke betales dansk skat i år 2.

År 3.

Virksomhed her i landet: ............. 600 Virksomhed i land A: ................. 200 Skat i land A: 60 Virksomhed i land B: ................. 300 Ingen skat i land B Virksomhed i land C: ................. 300 Ingen skat i land C Skattepligtig indkomst: ............. 1400 Dansk skat: 476 Dobbeltbeskatningslempelse for land A: 60 Dansk skat efter dobbeltbeskatningslempelse: 416 Dansk skat i år 1 - 3 efter gældende regler: 416 Samlet skat i Danmark og land A i år 1 - 3 836 af periodens samlede indkomst på 1400 (dvs. 59,71 pct.).

År 2 - 3. Efter forslagets regler

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for år 2 vælger selskabet at se bort fra en del af underskuddet, så den skattepligtige indkomst svarer til indkomsten fra land A.

År 2.

Virksomhed her i landet: .......... 300 Virksomhed i land A: ............. 1200 Skat i land A: 360 Del af underskud fra land B: .....- 100 Del af underskud fra land C: .....- 200 Skattepligtig indkomst: .......... 1200 Dansk skat: 408 Dobbeltbeskatningslempelse for land A: 360 Ingen dobbeltbeskatningslempelse for land B og C. Dansk skat efter dobbeltbeskatningslempelse: 48 Underskud til fremførsel efter ligningslovens § 15: Fremførselsberettiget underskud fra år 1: 600 Rest af underskud fra land B: .... 200 Rest af underskud fra land C: .... 400 Fremførselsberettiget underskud fra år 2: 600 År 3. Virksomhed her i landet: ......... 600 Virksomhed i land A: ............. 200 Skat i land A: 60 Virksomhed i land B: ............. 300 Ingen skat i land B Virksomhed i land C: ............. 300 Ingen skat i land C Fremført underskud fra år 1: .....- 600 Fremført underskud fra år 2: .... - 600 Skattepligtig indkomst: ......... 200 Dansk skat: 68 Dobbeltbeskatningslempelse for land A: 60 Dansk skat efter dobbeltbeskatningslempelse: 8 Dansk skat i år 2 og 3 efter forslagets regler: 56 Samlet skat i Danmark og land A i år 1 - 3 476 af periodens samlede indkomst på 1400 (dvs. 34 pct.).

Til § 3

Til nr. 1

Efter den gældende formulering af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, er personer, som ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, omfattet af begrænset skattepligt af bl.a. indkomst af den i kildeskattelovens § 43, stk. 1, nævnte art for virksomhed udført her i landet.

Den foreslåede ændring af kildeskatteloven går ud på, at den begrænsede skattepligt også skal gælde i tilfælde, hvor den pågældende først erhverver ret til en ydelse efter, at hans virksomhed her i landet er afsluttet.

Til nr. 2 og 3

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1 og 2.

Til nr. 4

Ændringen er en redaktionel ændring som følge af ophævelsen af den tidligere bestemmelse i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, jf. lov nr. 312 af 17. maj 1995 § 2, nr. 1.

Til § 4

Ved ophør af skattepligt eller når en skattepligtig efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland, gennemføres efter kursgevinstlovens § 8 B en beskatning af kursgevinster.

Efter den gældende bestemmelse i kursgevinstlovens § 8 B, stk. 2, 2. pkt., værdiansættes aktiver, der tidligere i forbindelse med en fraflytning er blevet beskattet, ved en genindtræden af skattepligt til den værdi, der blev anset for afståelsessum ved fraflytningsbeskatningen.

Dette medfører, at eventuelle kursgevinster hidrørende fra perioden, hvor skattepligten ikke har bestået, senere tages til beskatning, hvis det pågældende aktiv afhændes.

Det foreslås derfor, at kursgevinstlovens § 8 B, stk. 2, 2. pkt., ophæves. Dette medfører, at værdiansættelse ved skattepligtens (gen)indtræden skal ske i overensstemmelse med de almindelige regler i selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9.

Til § 5

Til nr. 1

Det foreslås, at indkomst i finansielle lavskatteselskaber, trusts m.v., som skal beskattes hos personer, jf. ligningslovens § 16 H, medregnes som kapitalindkomst.

Til nr. 2 og 3

Efter personskattelovens § 8 a skal personer betale en lav skat af aktieindkomst, under hensyn til at den selskabsindkomst, der ligger til grund for udbyttet, tidligere er beskattet i selskabet.

Aktieindkomst er defineret i 4 a. Aktieindkomst omfatter bl.a. udbytte fra et selskab, der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a. Udbytte fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, er kun omfattet af udtrykket aktieindkomst, hvis den selskabsindkomst, som ligger til grund for udbyttet, er beskattet efter regler, der ikke afviger i væsentlig grad fra de danske skatteregler, jf. stk. 1, nr. 6.

Forslaget skal imødegå, at aktionærer med aktier i et udenlandsk datterselskab, som ikke opfylder betingelserne for lav aktieindkomstbeskatning efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 6, omgår denne bestemmelse ved, at selskabets ledelse flyttes til Danmark.

Forslaget medfører, at udbytter fra et tilflyttet selskab kun er omfattet af den lave beskatning som aktieindkomst, når den til grund for udbyttet liggende selskabsindkomst er beskattet efter regler, der ikke afviger i væsentlig grad fra de danske skatteregler.

Til § 6

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse pålægger personer, selskaber og fonde, der er fuldt skattepligtige i Danmark, at betale en afgift på 34 pct., når de foretager indskud i lavtbeskattede fonde eller trusts, der er stiftet eller oprettet i udlandet.

Der fastsættes dog to undtagelser hertil. For det første skal der kun betales afgift af den del af det årlige indskud, der overstiger 10.000 kr. For det andet kan der opnås dispensation fra afgiften, såfremt indskyderen dokumenterer, at midlerne i den udenlandske fond eller trust anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer.

Reglen har til formål at sikre dansk beskatning, når en person, et selskab eller en fond m.v., der er fuldt skattepligtig i Danmark, indskyder midler i en af de nævnte udenlandske fonde eller trusts. Ved at foretage sådanne indskud vil indskyderen kunne unddrage afkastet af midlerne fra dansk beskatning. Samtidigt vil indskyderen i mange tilfælde kunne bestemme, hvordan de indskudte midler og afkastet heraf skal fordeles fremover.

Den foreslåede bestemmelse skal reducere de skattemæssige incitamenter for danske selskaber, personer m.v. til at overføre aktiver til lavtbeskattede fonde og trusts i udlandet for derved at undgå en normal beskatning af afkastet.

Afgiften udløses, når der indskydes midler i en fond eller trust, som er stiftet eller oprettet i et fremmed land, Færøerne eller Grønland, og fonde eller trustee i det pågældende land beskattes væsentlig lavere end i Danmark.

Reglen vil også finde anvendelse, hvis en person, et selskab m.v., som tidligere har været fuld skattepligtig i Danmark, bliver fuldt skattepligtig påny og indenfor de sidste fem år forud for den fulde skattepligts genindtræden har indskudt midler i en udenlandsk lavtbeskattet fond eller trust. Indskuddet i den udenlandske fond eller trust vil blive anset foretaget i forbindelse med den fulde skattepligts genindtræden.

Bestemmelsen vil eksempelvis medføre, at en person, som tidligere har haft bopæl i Danmark, og som planlægger at vende tilbage hertil, vil blive pålagt afgift af midler vedkommende har indskudt i en udenlandsk fond eller trust i fem år forud for den fulde skattepligts genindtræden. For personer, der ønsker at flytte tilbage til Danmark, vil dette i betydelig grad reducere de skattemæssige incitamenter til at indskyde midler i en udenlandsk fond eller trust med henblik på at undgå dansk beskatning efter, at vedkommende er vendt hjem.

Mange lavskattelande har indført særlige regelsæt om fonde og trusts, der gør oprettelse og henlæggelse af midler til fonde og trusts nemt og relativt billigt. På grund af den frie bevægelighed for kapital er det samtidigt uproblematisk at overføre midler til sådanne enheder. Såfremt der foreligger en reel adskillelse mellem midlerne i en udenlandsk fond eller trust og den danske indskyders øvrige midler, samtidigt med at midlerne er unddraget den danske stifters fremtidige rådighed, vil adskillelsen blive anerkendt i skattemæssig henseende. Derfor vil afkastet i den udenlandske fond eller trust ikke skulle henregnes til indskyderens skattepligtige indkomst, ligesom midlerne ikke vil indgå i grundlaget for formueskatten. På trods af, at midlerne er adskilt fra indskyderens formue, vil indskyderen ofte have meget stor indflydelse på fondens aktivitet. Ydermere vil en del af fondens afkast kunne tilgå familie. Dansk fondsbeskatning herunder 20 pct.'s afgiften ved stiftelse af familiefonde -kan derfor uden videre omgås ved stiftelse af fonde i lavskattelande.

Afgiften udløses som udgangspunkt ved ethvert indskud i en lavtbeskattet udenlandsk fond eller trust. Dog skal der ikke betales afgift, hvis de årlige indskud ikke overstiger 10.000 kr.

Endvidere vil indskyderen kunne ansøge om dispensation fra afgiften, såfremt indskuddet foretages i en almenvelgørende eller på anden vis almenvelnyttig udenlandsk fond eller trust. Det er op til indskyderen at dokumentere, at den udenlandsk fond eller trust anvender sine midler til almenvelgørende eller almennyttige formål. Det kan eksempelvis ske ved, at indskyderen fremlægger vedtægter og regnskaber fra fonden eller trusten. Der kan dog alene lægges vægt på vedtægter o.lign., hvis de afspejler den reelle aktivitet.

Afgrænsningen af, om en fond eller trust må anses for almenvelgørende eller almennyttig, foretages efter de samme kriterier, som lægges til grund for bedømmelsen om fradragsadgang efter ligningslovens § 8 a samt fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Efter disse bestemmelser er det dog en betingelse for fradrag, at fonden, foreningen m.v. er hjemmehørende her i landet. Denne betingelse er naturligvis ikke gældende i relation til den her foreslåede regel.

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelinger, er afgrænset efter retningslinier af et objektivt præg. Formålet må således komme en videre kreds til gode. For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes personer inden for en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan eksempelvis nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, humanitære, religiøse og undervisningsmæssige formål.

For en nærmere afgrænsning af, hvornår en fond m.v. driver almenvelgørende eller almennyttig virksomhed kan i øvrigt henvises til pkt. 21.3 i cirkulære nr. 147 af 19. august 1992 om fondsbeskatningsloven samt TS-cirkulære nr. 15 af 9. december 1992 om retningslinier for godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. efter ligningslovens § 8 A.

I relation til bestemmelsen anses en fond som en selvejende og selvstændig juridisk enhed. Afgrænsningen af, hvornår der foreligger en fond eller ej, er derfor overensstemmende med den fondsdefinition, som i øvrigt anvendes i Danmark. Det er en betingelse for reglens anvendelse, at fonden i det land, hvor den er oprettet, beskattes efter regler, som adskiller sig væsentligt fra de danske.

I modsætning til fonde er trusts ikke selvstændige juridiske personer. Ikke desto mindre anerkendes overførsel af midler til en trust i skattemæssig henseende. Det hænger sammen med, at der ved en truststiftelse normalt vil foregå en overdragelse af formuegenstande til et skattesubjekt, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

De enkelte staters eller lavskattezoners trustregler kan være meget varierende. Der er dog visse fællestræk, som går igen de fleste steder. I den typiske trust optræder tre persongrupper. En stifter, en bestyrer og nogle begunstigede. Som oftest opstilles der ikke egentlige formkrav - såsom registrering og lignende i offentlige registre - til truststiftelser, men der vil normalt skulle foreligge et stiftelsesdokument. Etablering af trusten foretages ved, at stifteren overdrager nogle midler til en eller flere bestyrere, som skal fordele midlerne og afkastet heraf blandt nogle begunstigede, som stifteren har opregnet i stiftelsesdokumentet.

Formelt vil bestyreren normalt kunne bestemme, hvilke af de begunstigede, der skal have tildelt midler, og det, at man er indsat som begunstiget, betyder således ikke nødvendigvis, at man også vil komme til at nyde godt af trustens midler. Nogle gange vil stifteren i et underhåndsbrev til bestyreren nøje have bestemt, hvem af de begunstigede der skal have tildelt midler, og hvornår det skal ske. Eksistensen af sådanne underhåndstilkendegivelse kan føre til, at det ikke i Danmark vil blive anerkendt, at der er sket en reel adskillelse af trustmidlerne fra stifterens øvrige formue, fordi denne ikke har afskåret sig rådigheden over midlerne.

Civilretligt vil bestyreren efter trustens etablering stå som ejer af de midler, der er overført til trusten. Bestyrerens rådighed over disse midler vil imidlertid være begrænset til at handle i overensstemmelse med de retningslinier, der er fastlagt af stifteren. Endvidere vil bestyrerens kreditorer ikke have mulighed for at søge fyldestgørelse i trustmidlerne. I langt de fleste tilfælde vil bestyreren være en lokal advokat, revisor eller et egentlig professionelt bestyrerselskab hjemmehørende i det pågældende skattely.

Det afgørende for, om afgiften vil blive pålagt, er, om en dansk fuld skattepligtig overfører midler til en lavtbeskattet fond eller trust i udlandet. Forskelle i de enkelte skattely's civilretlige regler om fonde eller trusts vil således ikke have betydning, når de ovennævnte betingelser er opfyldt, og det må anerkendes, at midlerne reelt er adskilt fra stifterens øvrige formue.

Om indkomsten i den udenlandske fond eller trust beskattes efter regler, som væsentligt adskiller sig fra de danske, afgøres udfra en sammenligning med de danske fondsbeskatningsregler. For så vidt angår trusts, vil der skulle foretages en sammenligning mellem beskatningen af trustee og de danske fondsbeskatningsregler. Som det gælder vedrørende selskabsskattelovens § 32, vil en udenlandsk fond eller trust tillige blive anset for lavtbeskattet, hvis en mulighed for at aftale skattesats eller skattegrundlag er blevet udnyttet.

Den foreslåede bestemmelse finder også anvendelse, hvor indskuddet i fonden eller trusten ikke foretages af den afgiftspligtige selv, men af et udenlandsk selskab, forening m.v., som kontrolleres af den afgiftspligtige. Kontrol defineres i denne forbindelse på samme måde som i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, hvilket vil sige, at den afgiftspligtige direkte eller indirekte eller i fællesskab med koncernforbundne selskaber eller nærtstående skal besidde mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne i det udenlandske selskab m.v.

Både indskud, der foretages i forbindelse med selve stiftelsen, og senere indskud udløser afgift.

Afgiften forfalder til betaling, når indskuddet foretages. Betaling af afgiften vil dog blive anset for rettidig, såfremt den finder sted senest en måned efter, at indskuddet er foretaget. Hvis indskudsafgift ikke betales rettidigt, påløber der morarenter, som udgør 1,3 pct. pr. måned. Morarenterne beregnes for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af indskyderen.

Indskyderen skal samtidigt med, at det afgiftspligtige indskud foretages, give meddelelse herom til Told- og Skattestyrelsen. Manglende indgivelse af denne meddelelse sidestilles med undladelse af at afgive de opgørelser, anmeldelser m.v., som er foreskrevet i lov om afgift af dødsboer og gaver. Strafsanktionerne m.v. i denne lov finder derfor tilsvarende anvendelse, såfremt der ikke indgives meddelelse efter § 3 A, stk. 5, eller hvis meddelelsen er urigtig eller vildledende m.v.

Til nr. 2.

Reglen går ud på at gøre bestemmelserne i selskabsskattelovens § 32 om tvungen sambeskatning for selskaber tilsvarende anvendelig på fonde. Den foreslåede bestemmelse skal dels sikre ligestilling mellem selskaber og fonde og dels sikre mod omgåelse af reglen i selskabsskattelovens § 32. Fondsejede koncerner vil nemlig uden videre kunne omgå tvungen sambeskatning af deres koncerner ved at lade deres finansielle lavskatteselskaber være ejet af fonden.

Efter den nye bestemmelse vil fonde, der er omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, og som ejer mere end 50 pct. af aktierne, eller som besidder mere end 50 pct. af stemmerne i et lavtbeskattet, finansielt selskab i udlandet, skulle medregne indkomsten i det udenlandske selskab opgjort efter danske skatteregler til den skattepligtige danske indkomst.

Hvis den danske fond ikke besidder alle aktier i det udenlandske selskab, skal den dog kun medregne en forholdsmæssig del af indkomsten i det udenlandske selskab til den skattepligtige indkomst. Som det gælder for selskaber, vil fonden kun skulle medregne de finansielle indtægter i det udenlandske selskab til den danske indkomst.

I øvrigt finder de relevante bestemmelser i selskabsskattelovens § 32 tilsvarende anvendelse.

Til § 7

Som følge af de foreslåede ændringer af ligningslovens § 33 E, jf. § 2, nr. 9, er varelagerlovens § 5 overflødig. Den foreslås derfor ophævet.

Til § 8

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til § 9

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Lovforslaget har som udgangspunkt virkning fra og med indkomståret 1996. I det omfang indkomståret 1996 er påbegyndt den 6. december 1995, finder lovforslaget anvendelse fra og med indkomståret 1997, jf. stk. 2.

Visse bestemmelser, der alle er af lempende karakter, tillægges virkning med tilbagevirkende kraft. De foreslåede ændringer i selskabsskattelovens § 4 A, stk. 3 og 4, og § 31, stk. 7 og 8, og kildeskattelovens § 9, stk. 3 og 4, har virkning fra og med den 2. november 1994, jf. stk. 3, hvilket er datoen, hvor de gældende bestemmelser trådte i kraft, jf. § 11, stk. 3 i lov nr. 312 af 17. maj 1995.

Ændringerne i selskabsskattelovens § 4 A, stk. 6, og i lov nr. 312 af 17. maj 1995 § 11, tillægges virkning fra og med den 6. april 1995, jf. stk. 4.

De foreslåede ændringer i kildeskattelovens § 67, stk. 6, og kursgevinstlovens § 8 B, tillægges efter stk. 5 virkning fra og med indkomståret 1995.

Ændringen i personskattelovens § 4, hvorefter beløb, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til ligningslovens § 16 H, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, skal medregnes som kapitalindkomst, og ligningslovens § 5 G, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, hvorefter der ikke gives fradrag for udgifter, der modsvares af indtægter, som ikke indgår i den danske skatteberegning, har virkning fra og med den 6. december 1995, jf. stk. 6.

Ligeledes har ligningslovens § 33 E, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 9, hvorefter en eventuel genbeskatningssaldo vedrørende et udenlandsk selskab, der enten er eller har været undergivet sambeskatning, tages til beskatning, hvis moderselskabet ophører med at være skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, eller hvis moderselskabet efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland, virkning fra og med den 6. december 1995, jf. stk. 6. Det bemærkes, at i forhold til situationer, hvor sambeskatningen fortsat består, så følger bestemmelsens indhold af de eksisterende regler. Den fremrykkede ikrafttræden får derfor alene betydning i forhold til genbeskatningssaldi, hvor sambeskatningen er ophørt. Ændringerne i ligningslovens § 33 E, stk. 1-5 og 7, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 9, om genbeskatning af underskud fra sambeskattede udenlandske datterselskaber i forbindelse med og efter ophør af sambeskatning, har virkning i forhold til sambeskatningsophør, hvor det sidste år under sambeskatning er indkomståret 1996 eller senere indkomstår, jf. stk. 12.

Den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 31, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, hvorefter der ikke gives tilladelse til sambeskatning med et udenlandsk datterselskab, hvis minimum 50 pct. af aktiekapitalen er erhvervet fra koncernforbundne selskaber, har virkning i forhold til datterselskaber, hvor ansøgningen om sambeskatning indgives den 6. december 1995 eller senere, jf. stk. 7.

For selskaber m.v., der den 2. november 1994 opfyldte betingelserne for tvungen sambeskatning efter selskabsskattelovens § 32, finder de foreslåede ændringer først anvendelse fra og med indkomståret 1998, eller hvis indkomståret 1995 var påbegyndt den 2. november 1994, så fra og med indkomståret 1999, jf. stk. 8.

Tilsvarende gælder, at hvis betingelserne for tvungen sambeskatning for personer, jf. ligningslovens § 16 H, som affattet i denne lovs § 2, nr. 2, og for fonde m.v., jf. fondsbeskatningslovens § 12, som affattet i denne lovs § 6, er opfyldt den 6. december 1995, så har bestemmelserne virkning fra og med indkomståret 1998, eller hvis indkomståret 1996 er påbegyndt den 6. december 1995, så fra og med indkomståret 1999, jf. stk. 10.

Den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 5 H, som affattet i denne lovs § 2, nr. 1, hvorefter underskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i udlandet, erhvervet fra et koncernforbundet selskab alene kan fremføres efter § 15 til modregning i senere overskud fra samme faste driftssted eller faste ejendom, finder anvendelse på faste driftssteder, der erhverves den 6. december 1995 eller senere, jf. stk. 9.

Det foreslås, at de foreslåede ændringer i ligningslovens § 33 D, jf. denne lovs § 2, nr. 6 - 8, hvorefter der sker genbeskatning af fratrukne underskud, der ikke modsvares af senere overskud, hvis et fast driftssted afhændes til et koncernforbundet selskab, har virkning ved afhændelser, der finder sted den 6. december 1995 eller senere. Den foreslåede bestemmelse anvendes på underskud fra indkomståret 1992 og senere indkomstår, jf. stk. 11.

Den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 33 H, som går ud på, at et selskab kan vælge at se bort fra underskud i det omfang, dette medfører, at den skattepligtige indkomst kommer til at svare til udenlandsk indkomst, har virkning fra indkomståret 1996. Formålet er, at selskabet skal have mulighed for at udnytte dobbeltbeskatningslempelsen for de betalte udenlandske skatter af den udenlandske indkomst. Det betyder imidlertid også, at selskabet får mulighed udlandslempelse efter overgangsbestemmelsen i lov nr. 486 af 30. juni 1993 om ophævelse af udlandslempelsen. Formålet med reglen om adgang til at bortse fra underskud er som nævnt alene at give mulighed for at udnytte dobbeltbeskatningslempelse. Det foreslås derfor i stk. 13, 2. pkt., at bestemme, at udlandslempelsen kun kan beregnes på grundlag af den skattepligtige indkomst, som opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler, d.v.s. nedsat med underskuddet.

Efter stk. 14 har den foreslåede bestemmelse i fondsbeskatningslovens § 3 A virkning for indskud, der foretages den 6. december 1995 eller senere.

§ 6

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 26. juli 1995, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1104 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. Efter § 3 indsættes

» § 3 A. Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 indskyder midler i en udenlandsk fond eller trust, som er stiftet eller oprettet i et land, hvor fonde eller truster beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, svarer indskyderen en afgift på 20 pct. af indskuddet. Dette gælder dog kun den del af de årlige indskud, der overstiger 10.000 kr.

Stk. 2. Skatteministeren kan meddele indskydere, der er afgiftspligtige efter stk. 1, dispensation fra afgiften, såfremt indskyderen godtgør, at midlerne i den udenlandske fond eller trust anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer.

Stk. 3. Indskud, der foretages af udenlandske selskaber og foreninger m.v., som kontrolleres, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 1, af en afgiftspligtig omfattet af stk. 1, anses for foretaget af den afgiftspligtige.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på afgiftspligtige, som bliver fuldt skattepligtige efter en af de i stk. 1 nævnte bestemmelser, såfremt de tidligere har været omfattet af en af disse bestemmelser og inden for de sidste 5 år forud for den fulde skattepligts genindtræden har foretaget indskud i en udenlandsk fond eller trust som nævnt i stk. 1. Indskud anses i disse tilfælde for foretaget ved den fulde skattepligts genindtræden.

Stk. 5. En udenlandsk fond eller trust anses tillige for beskattet væsentlig lavere end efter danske regler, hvis der er indgået en aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvori den er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor indskyderen er hjemmehørende.

Stk. 6. Indskudsafgiften forfalder til betaling, når indskuddet foretages. Indskyderen skal samtidig give meddelelse til Told- og Skattestyrelsen om det afgiftspligtige indskud. Indbetalingen anses for rettidig, når den finder sted senest en måned efter forfaldsdagen. Såfremt der ikke indgives meddelelse efter 2. pkt., finder §§ 41-43 i lov om afgift af dødsboer og gaver tilsvarende anvendelse. Betales indskudsafgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af indskyderen.«

2. Efter § 11 indsættes

» § 12. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1-9, finder tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af § 1.«

§ 6

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 26, juli 1995, foretages følgende ændringer

1. Efter § 3 indsættes

» § 3 A. Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 indskyder midler i en udenlandsk fond eller trust, som er stiftet eller oprettet i et land, hvor fonde eller trustee beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, svarer indskyderen en afgift på 34 pct. af indskuddet. Dette gælder dog kun den del af de årlige indskud, der overstiger 10.000 kr.

Stk. 2. Skatteministeren kan meddele indskydere, der er afgiftspligtige efter stk. 1, dispensation fra afgiften, såfremt indskyderen godtgør, at midlerne i den udenlandske fond eller trust anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer.

Stk. 3. Indskud, der foretages af udenlandske selskaber og foreninger m.v., som kontrolleres, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 1, af en afgiftspligtig omfattet af stk. 1, anses for foretaget af den afgiftspligtige.

Stk. 4. Stk. 1 - 3 finder tilsvarende anvendelse på afgiftspligtige, som bliver fuldt skattepligtige efter en af de i stk. 1 nævnte bestemmelser, såfremt de tidligere har været omfattet af en af disse bestemmelser, og indenfor de sidste 5 år forud for den fulde skattepligts genindtræden har foretaget indskud i en udenlandsk fond eller trust som nævnt i stk. 1. Indskud anses i disse tilfælde for foretaget ved den fulde skattepligts genindtræden.

Stk. 5. En udenlandsk fond eller trust anses tillige for beskattet væsentlig lavere end efter danske regler, hvis der er indgået en aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvori den er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor indskyderen er hjemmehørende.

Stk. 6. Indskudsafgiften forfalder til betaling, når indskuddet foretages. Indskyderen skal samtidigt give meddelelse til Told- og Skattestyrelsen om det afgiftspligtige indskud. Indbetalingen anses for rettidig, når den finder sted senest en måned efter forfaldsdagen. Såfremt der ikke indgives meddelelse efter 2. pkt., finder § 41 - § 43 i lov om afgift af dødsboer og gaver tilsvarende anvendelse. Betales indskudsafgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af indskyderen.«.

2. Efter § 11 indsættes

» § 12. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1 - 9, finder tilsvarende anvendelse for fonde og foreninger omfattet af § 1.«.

§ 6

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 26, juli 1995, foretages følgende ændringer

1. Efter § 3 indsættes

» § 3 A. Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 indskyder midler i en udenlandsk fond eller trust, som er stiftet eller oprettet i et land, hvor fonde eller trustee beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, svarer indskyderen en afgift på 34 pct. af indskuddet. Dette gælder dog kun den del af de årlige indskud, der overstiger 10.000 kr.

Stk. 2. Skatteministeren kan meddele indskydere, der er afgiftspligtige efter stk. 1, dispensation fra afgiften, såfremt indskyderen godtgør, at midlerne i den udenlandske fond eller trust anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer.

Stk. 3. Indskud, der foretages af udenlandske selskaber og foreninger m.v., som kontrolleres, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 1, af en afgiftspligtig omfattet af stk. 1, anses for foretaget af den afgiftspligtige.

Stk. 4. Stk. 1 - 3 finder tilsvarende anvendelse på afgiftspligtige, som bliver fuldt skattepligtige efter en af de i stk. 1 nævnte bestemmelser, såfremt de tidligere har været omfattet af en af disse bestemmelser, og indenfor de sidste 5 år forud for den fulde skattepligts genindtræden har foretaget indskud i en udenlandsk fond eller trust som nævnt i stk. 1. Indskud anses i disse tilfælde for foretaget ved den fulde skattepligts genindtræden.

Stk. 5. En udenlandsk fond eller trust anses tillige for beskattet væsentlig lavere end efter danske regler, hvis der er indgået en aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvori den er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor indskyderen er hjemmehørende.

Stk. 6. Indskudsafgiften forfalder til betaling, når indskuddet foretages. Indskyderen skal samtidigt give meddelelse til Told- og Skattestyrelsen om det afgiftspligtige indskud. Indbetalingen anses for rettidig, når den finder sted senest en måned efter forfaldsdagen. Såfremt der ikke indgives meddelelse efter 2. pkt., finder § 41 - § 43 i lov om afgift af dødsboer og gaver tilsvarende anvendelse. Betales indskudsafgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af indskyderen.«.

2. Efter § 11 indsættes

» § 12. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1 - 9, finder tilsvarende anvendelse for fonde og foreninger omfattet af § 1.«.

§ 6

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 26. juli 1995, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1104 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. Efter § 3 indsættes

» § 3 A. Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 indskyder midler i en udenlandsk fond eller trust, som er stiftet eller oprettet i et land, hvor fonde eller truster beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, svarer indskyderen en afgift på 20 pct. af indskuddet. Dette gælder dog kun den del af de årlige indskud, der overstiger 10.000 kr.

Stk. 2. Skatteministeren kan meddele indskydere, der er afgiftspligtige efter stk. 1, dispensation fra afgiften, såfremt indskyderen godtgør, at midlerne i den udenlandske fond eller trust anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer.

Stk. 3. Indskud, der foretages af udenlandske selskaber og foreninger m.v., som kontrolleres, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 1, af en afgiftspligtig omfattet af stk. 1, anses for foretaget af den afgiftspligtige.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på afgiftspligtige, som bliver fuldt skattepligtige efter en af de i stk. 1 nævnte bestemmelser, såfremt de tidligere har været omfattet af en af disse bestemmelser og inden for de sidste 5 år forud for den fulde skattepligts genindtræden har foretaget indskud i en udenlandsk fond eller trust som nævnt i stk. 1. Indskud anses i disse tilfælde for foretaget ved den fulde skattepligts genindtræden.

Stk. 5. En udenlandsk fond eller trust anses tillige for beskattet væsentlig lavere end efter danske regler, hvis der er indgået en aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvori den er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor indskyderen er hjemmehørende.

Stk. 6. Indskudsafgiften forfalder til betaling, når indskuddet foretages. Indskyderen skal samtidig give meddelelse til Told- og Skattestyrelsen om det afgiftspligtige indskud. Indbetalingen anses for rettidig, når den finder sted senest en måned efter forfaldsdagen. Såfremt der ikke indgives meddelelse efter 2. pkt., finder §§ 41-43 i lov om afgift af dødsboer og gaver tilsvarende anvendelse. Betales indskudsafgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af indskyderen.«

2. Efter § 11 indsættes

» § 12. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1-9, finder tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af § 1.«

§ 7

I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 2. december 1993, ophæves § 5.

§ 7

I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 2. december 1993, ophæves § 5 .

§ 7

I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 2. december 1993, ophæves § 5.

§ 7

I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 2. december 1993, ophæves § 5.

§ 8

I lov nr. 312 af 17. maj 1995 om ændring af forskellige skattelove. (International beskatning) § 11, stk. 5, ændres »kildeskattelovens § 9, stk. 5« til: »kildeskattelovens § 9, stk. 6«.

§ 8

I lov nr. 312 af 17. maj 1995, § 11, stk. 5, ændres »kildeskattelovens § 9, stk. 5« til: »kildeskattelovens § 9, stk. 6«.

§ 8 B. - - -

Stk. 2. Gevinst og tab, der anses for realiseret efter reglen i stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 8, 8 E-8 G og 9, dog at værdien ved realisationen træder i stedet for afståelses- eller indfrielsessummen. Denne værdi betragtes som anskaffelsessum ved senere afståelse eller indfrielse, såfremt skattepligten til Danmark på ny indtræder.

§ 8

I lov nr. 312 af 17. maj 1995, § 11, stk. 5, ændres »kildeskattelovens § 9, stk. 5« til: »kildeskattelovens § 9, stk. 6«.

§ 8

I lov nr. 312 af 17. maj 1995 om ændring af forskellige skattelove. (International beskatning) § 11, stk. 5, ændres »kildeskattelovens § 9, stk. 5« til: »kildeskattelovens § 9, stk. 6«.

§ 9

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6. oktober 1995, som ændret ved lov nr. 1078 af 20. december 1995, foretages følgende ændring

1. I § 9, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Tilsvarende gælder for personer, der oppebærer anden indkomst omfattet af lovens § 2 eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, forudsat at personen vælger beskatning efter kildeskattelovens afsnit I A.«

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1996, jf. dog stk. 3 - 14. Er indkomståret 1996 påbegyndt før den 6. december 1995, har loven dog først virkning fra og med indkomståret 1997, jf. dog stk. 3 - 14.

Stk. 3. § 1, nr. 1, 2, 8, og 9, og § 3, nr. 2 og 3, har virkning fra og med indkomståret 1995. Er dette påbegyndt inden den 2. november 1994, har bestemmelserne først virkning fra og med indkomståret 1996.

Stk. 4. § 1, nr. 3 og § 8 har virkning fra og med den 6. april 1995.

Stk. 5. § 3, nr. 4, og § 4 har virkning fra og med indkomståret 1995.

Stk. 6. § 1, nr. 4, § 5, nr. 1, ligningslovens § 5 G, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og ligningslovens § 33 E, stk. 2 og 6, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 9, har virkning fra og med den 6. december 1995.

Stk. 7. Selskabsskattelovens § 31, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, har virkning for ansøgning om sambeskatning for indkomstår, der udløber efter den 6. december 1995.

Stk. 8. For selskaber m.v., som den 2. november 1994 opfyldte betingelserne i selskabsskattelovens § 32, har bestemmelserne i § 32 stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10 og 11, først virkning fra og med indkomståret 1998. Var indkomståret 1995 for et selskab eller en forening påbegyndt før den 2. november 1994, har bestemmelsen i selskabsskattelovens § 32, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10 og 11, dog først virkning fra og med indkomståret 1999.

Stk. 9. Ligningslovens § 5 H, som affattet i denne lovs § 2, nr. 1, har virkning for faste driftssteder og faste ejendomme, der erhverves fra og med den 6. december 1995.

Stk. 10. For personer, som den 6. december 1995 opfyldte betingelserne i ligningslovens § 16 H, som indsat ved denne lovs § 2, nr. 2, og for fonde m.v., som den 6. december 1995 opfyldte betingelserne i fondsbeskatningslovens § 12, som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2, har bestemmelserne først virkning fra og med indkomståret 1998. Er indkomståret 1996 for en person eller en fond påbegyndt før den 6. december 1995, har bestemmelserne dog først virkning fra og med indkomståret 1999.

Stk. 11. Ligningslovens § 33 D, stk. 1, 2, 5, 6 og 7, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 6, 7 og 8, har virkning fra og med den 6. december 1995. Bestemmelserne finder anvendelse på underskud fra indkomståret 1992 og senere indkomstår.

Stk. 12. Ligningslovens § 33 E, stk. 1-5 og 7, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 9, og § 7 har virkning ved et udenlandsk datterselskabs udtræden af sambeskatning, hvor det sidste år under sambeskatning er indkomståret 1995 eller senere indkomstår.

Stk. 13. Ligningslovens § 33 H, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 10, har virkning fra og med indkomståret 1996. Hvis der ses bort fra underskud efter bestemmelsen i ligningslovens § 33 H, som indsat ved denne lovs § 2, nr. 10, kan lempelse efter § 4 i lov nr. 486 af 30. juni 1993 om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) og lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven) (Ophævelse af udlandslempelsen) ikke overstige den lempelse, som kunne opnås uden anvendelse af ligningslovens § 33 H.

Stk. 14. Fondsbeskatningslovens § 3 A, som indsat ved denne lovs § 6, nr. 1, har virkning for personer, selskaber og fonde, der foretager indskud i en udenlandsk fond eller trust den 6. december 1995 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget tilsigter at foretage en række ændringer og justeringer af den del af dansk skattelovgivning, som vedrører internationale forhold. Forslaget ligger herved i forlængelse af lov nr. 312 af 17. maj 1995 om international beskatning. Forslaget vedrører særligt reglerne om almindelig og tvungen sambeskatning.

Hovedsigtet med forslaget er at skabe større neutralitet og sammenhæng i de danske regler om international beskatning set fra såvel skattemyndighedernes som skatteydernes synspunkt.

Som følge af den fortsatte globalisering af de vestlige økonomier og den frie adgang til at overføre kapital mellem landene, er de danske skatteregler igennem de senere år blevet udsat for et stadig større pres. Dette pres betyder, at det i højere grad er blevet nødvendigt at se på samspillet mellem de danske skatteregler og skattereglerne i andre lande. En væsentlig del af lovforslaget går således ud på at fjerne nogle utilsigtede virkninger, der er opstået i samspillet mellem de danske og andre landes skatteregler.

Med forslaget videreføres den linie, som blev lagt med lov nr. 312 af 17. maj 1994, hvorefter skatteydere med grænseoverskridende transaktioner ikke efter forgodtbefindende skal kunne opnå vilkårlige skattefordele, som andre skatteydere ikke kan opnå. F.eks. foreslås regler for at imødegå »gratis« ekstrafradrag ved, at der for den samme udgift opnås fradrag såvel her i landet som i udlandet, mens de modsvarende indtægter alene beskattes i udlandet. Tilsvarende foreslås, at udenlandsk kontrollerede koncerner ikke uden videre skal kunne fjerne dansk skat ved at inddrage allerede underskudsgivende virksomheder under dansk sambeskatning. Der foreslås også en mere konsekvent genbeskatning af fratrukne underskud fra udenlandske kilder, såfremt skatteyderen ved anmodning om ophør af sambeskatning eller ved koncerninterne salg skubber den udenlandske aktivitet ud af dansk beskatning, når investeringen begynder at give overskud.

På den anden side skal der også tages hensyn til, at skatteydere med internationale relationer som følge af samspillet mellem dansk og udenlandsk beskatning kan blive stillet dårligere, end hvis skatteyderen alene havde drevet virksomhed her i landet, selv om udlandet ikke beskatter den udenlandske indkomst hårdere end efter danske regler. I forslaget indgår derfor en forbedring af mulighederne for at undgå, at fradragsberettiget underskud bortfalder som følge af udenlandsk indkomst, som udlandet beskatter uden hensyn til underskuddet. Ligeledes foreslås en lempelse af reglerne om tvungen sambeskatning af holdingselskaber med produktionsselskaber i lavskattelande, således at koncernstrukturen inden for det enkelte land ikke er afgørende for, om holdingselskabets indkomst skal beskattes hos moderselskabet eller ej.

2. Lovforslagets enkelte dele

A. Det foreslås, at der foretages en opstramning af bestemmelserne vedrørende almindelig sambeskatning. Forslaget begrænser for det første muligheden for at inddrage et udenlandsk datterselskab under dansk sambeskatning, hvis selskabet erhverves fra koncernforbundne selskaber. Formålet med denne bestemmelse er at forhindre koncerner, der køber danske selskaber, i at indskyde allerede erhvervede underskudsgivende udenlandske selskaber i en dansk sambeskatning med henblik på at fjerne et skattepligtigt overskud i et dansk selskab.

Tilsvarende foreslås det, at et dansk selskab eller en dansk fond ikke skal kunne fradrage underskud fra et udenlandsk fast driftssted eller en udenlandsk fast ejendom, som erhverves fra et koncernforbundet selskab.

B. Der foreslås gennemført en omformulering og opstramning af bestemmelserne om genbeskatning af underskud fra udenlandske sambeskattede datterselskaber og faste driftssteder. Det overordnede formål med ændringen af genbeskatningsreglerne for sambeskattede selskaber er at sikre, at sambeskatningsreglerne først og fremmest kommer til at virke som en skattekredit, når udenlandske selskaber giver underskud. Når de underskudsgivende selskaber senere begynder at give overskud, skal genbeskatningen ske ved at overskuddet som følge af sambeskatningen medregnes i den danske indkomstopgørelse. Lovforslaget skal sikre, at denne genbeskatning ikke kan undgås eller udskydes ved at tage det nu overskudsgivende selskab ud af sambeskatningen eller ved at sælge selskabet til koncernforbundne selskaber uden for sambeskatningen. Det foreslås derfor, at fratrukket underskud genbeskattes fuldt ud, såfremt et udenlandsk selskab træder ud af sambeskatningen eller sælges til et koncernforbundet selskab m.v. Hvis selskabet eller en del heraf sælges til en uafhængig tredjemand, således at det danske selskab i fællesskab med koncernforbundne selskaber m.v. ikke længere har kontrol over selskabet, foretages alene en beskatning af det danske moderselskab svarende til en almindelig ophørsbeskatning.

Endvidere skal der også ske fuld genbeskatning af tidligere fradraget underskud fra et udenlandsk fast driftssted, når dette overdrages til et koncernforbundet udenlandsk selskab m.v. Det samme skal gælde, hvis det danske selskab, som ejer det faste driftssted, bliver hjemmehørende i udlandet. Det anførte skal gælde uanset efter hvilken metode, der foretages lempelse for dobbeltbeskatning. Formålet med denne regel er at hindre, at eksempelvis danske selskaber foretager fradrag for underskud i udenlandske filialer for derefter, når filialen efterfølgende begynder at give overskud, at sælge denne til et koncernforbundet udenlandsk selskab, således at der ikke kan gennemføres en effektiv genbeskatning i Danmark.

Med de nye forslag om genbeskatning af underskud vil det også blive sikret, at et datterselskab ikke gennem udlodninger kan tømmes for værdier, inden det likvideres og dermed udgår af sambeskatningen. Ydermere vil der også skulle gennemføres genbeskatning, hvis moderselskabet ophører med at være fuldt skattepligtig i Danmark. I disse tilfælde er der nemlig samme anledning til at sikre en genbeskatning af tidligere fradragne underskud fra datterselskabet, som når dette udtræder af sambeskatningen. Herudover vil indkomsten i flere sambeskattede datterselskaber i det samme land for fremtiden skulle opgøres samlet. Dette skyldes blandt andet hensynet til ensartede regler for lempelsesberegning og indkomstopgørelse.

C. Det foreslås desuden, at der gives danske selskaber og fonde mulighed for at fremføre underskud, således at de kan få fuldt nedslag efter creditmetoden for udenlandske skatter. Efter de gældende regler gennemføres dobbeltbeskatningslempelse, således at der gives nedslag for den skat, der er betalt i udlandet, dog maksimalt for den danske skat, som forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Hvis den danske indkomst eksempelvis er negativ, og der betales skat i udlandet, vil det ikke være muligt at opnå lempelse, da der ikke falder nogen dansk skat på den udenlandske indkomst. For et rette op på dette foreslås det nu, at danske selskaber og fonde kan vælge at se bort fra skattemæssige underskud i et år mod til gengæld at få mulighed for at fremføre underskuddet til modregning i den skattepligtige indkomst i senere år. I det år, hvor der ses bort fra underskud i eksempelvis Danmark, vil der falde en dansk skat på den udenlandske indkomst, hvorfor det også vil være muligt at opnå lempelse.

D. I nogle tilfælde vil det være muligt at foretage fradrag for den samme udgift både i Danmark og i udlandet, mens modsvarende indtægter kun beskattes i et land. Med henblik på at modvirke dette foreslås det, at der ikke skal kunne opnås fradrag i den danske skattepligtige indkomst, når en ækvivalerende indtægt ikke medregnes ved den danske skatteberegning. Dette skal også gælde, når en udgift vil kunne overføres til fradrag hos et koncernforbundet selskab. Herved sikres det, at en kombineret udnyttelse af sambeskatningsregler i Danmark og i udlandet ikke indebærer dobbelt fradrag, mens de indtægter, som modsvarer de udgifter, der er fratrukket to gange, kun beskattes i udlandet.

E. Det foreslås desuden at gennemføre tvungne afskrivninger for aktiver i sambeskattede selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i udlandet. Herefter skal en dansk person, selskab, fond m.v. ved den danske indkomstopgørelse mindst foretage samme afskrivninger på aktiverne i datterselskabet m.v., som den pågældende foretager ved den udenlandske indkomstopgørelse. Afskrivningerne kan dog være større end efter danske afskrivningsregler.

Baggrunden for forslaget er, at det ved dobbeltbeskatningslempelse er et grundliggende princip, at dobbeltbeskatningsnedslaget højst kan udgøre den danske skat af den udenlandske indkomst, uanset at den udenlandske skat af den udenlandske indkomst er højere. Niveauet for dansk selskabsskat er imidlertid efterhånden lavere end niveauet for selskabsskatten i mange andre OECD-lande.

I de tilfælde, hvor den udenlandske skat er højere end den danske skat af samme indkomst, kan der være fordele ved at undlade eller nedsætte de afskrivninger af udenlandske aktiver, som skal indgå ved den danske indkomstopgørelse. Nedsættelsen af afskrivninger medfører højere dansk skat af den udenlandske indkomst, men den bortfalder ved dobbeltbeskatningslempelsen. Til gengæld medfører nedsættelsen af afskrivninger, at det fradrag for værditab, som skulle dækkes af afskrivningerne, gemmes til senere brug, f.eks ved afståelse af aktiverne. Endvidere medfører nedsættelsen en tilsvarende forhøjelse af udlandslempelse indtil ophævelsen af denne lempelse i 1999.

Formålet med forslaget er at ophæve denne adgang for skatteydere til at vælge at nedsætte de danske afskrivninger på aktiver i udlandet med henblik på at gemme fradraget for værditab på disse aktiver til senere brug. Ydermere vil den foreslåede bestemmelse sikre, at selskaber ikke maksimerer udlandslempelsen i den perioden indtil 1999.

F. Endvidere foreslås visse ændringer og udvidelser af reglerne om tvungen sambeskatning. Det foreslås dels, at kontrolbegrebet i selskabsskattelovens § 32 om tvungen sambeskatning udvides. Herefter vil resultatet i et lavt beskattet, finansielt udenlandsk selskab skulle undergives tvungen sambeskatning, hvis et dansk selskab m.v. i fællesskab med koncernforbundne selskaber, aktionærer og disses nærtstående samt fonde og trusts stiftet af de nævnte grupper direkte eller indirekte kontrollerer det udenlandske selskab. I dag medregnes alene selskabets egne direkte eller indirekte besiddelser i opgørelsen af, om der foreligger kontrol. Baggrunden for udvidelsen af kontrolbegrebet er, at det i modsat fald vil være muligt at omgå reglen om tvungen sambeskatning eksempelvis ved at sprede besiddelser i lavt beskattede udenlandske finansselskaber ud blandt et selskab og dettes aktionærer m.v.

Dels stilles der også forslag om, at personer og fonde, der er fuldt skattepligtige i Danmark, i lighed med hvad der gælder for selskaber efter reglerne om tvungen sambeskatning, skal beskattes af den finansielle indkomst, som optjenes i lavtbeskattede udenlandske finansielle selskaber, der kontrolleres af den danske person eller fond. Formålet med disse bestemmelser er som for danske selskaber, at fjerne de skattemæssige incitamenter til at placere finansielle aktiver i lavtbeskattede udenlandske selskaber m.v..

Endelig vil der i relation til reglerne om tvungen sambeskatning blive givet en undtagelse for lokale holdingselskaber, således at aktier i datterselskaber, hjemmehørende i samme land som holdingselskabet, ikke medregnes blandt holdingselskabets finansielle aktiver. Tilsvarende vil afkast af aktier i sådanne datterselskaber ikke blive anset for finansiel indkomst for holdingselskabet. Undtagelsen for holdingselskaber er begrundet i, at det ofte kan være tilfældigt, om aktiviteten i et andet land drives gennem et lokalt holdingselskab eller om datterselskaberne ejes direkte fra Danmark. Den foreslåede regel sikrer, at resultatet i holdingselskaber, der primært ejer almindelige produktionsselskaber i et lavskatteland, ikke undergives tvungen sambeskatning.

G. Endvidere foreslås det også, at fuldt skattepligtige personer, selskaber og fonde m.v., der foretager indskud i en lavtbeskattet fond eller trust i udlandet, skal betale en afgift på 34 pct. af det indskudte beløb. Dette gælder dog kun, hvis indskuddet antager en værdi af mere 10.000 kr. Endvidere er der mulighed for at få dispensation fra afgiften, hvis indskyderen godtgør, at midlerne i den udenlandske fond eller trust anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Formålet med denne bestemmelse er, at fjerne de skattemæssige incitamenter til at placere aktiver i lavtbeskattede udenlandske fonde og trusts i stedet for i danske fonde, der beskattes af deres indtægter med 34 pct.

H. Lovforslaget går endeligt ud på at udvide omfanget af den begrænsede skattepligt af vederlag for arbejde i tjenesteforhold. Den danske skattepligt skal omfatte alle ydelser, som en dansk arbejdsgiver betaler til en begrænset skattepligtig person for arbejde, udført her i landet. Dette gælder også, selvom den pågældende først har erhvervet ret til vederlaget efter afslutningen af virksomheden (arbejdsforhold) her i landet.

Provenumæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes alt i alt at være nogenlunde provenuneutralt, men det skal understreges, at skønnene er meget usikre, da det statistiske grundlag på området er meget sparsomt.

En række af elementerne i lovforslaget sigter på at justere skattereglerne vedrørende international beskatning, så uhensigtsmæssige regelsammenstød fjernes. Dette gælder f. eks. forslaget om, at det ikke ved den danske indkomstopgørelse skal være muligt at få fradrag for udgifter, hvis de afledte indtægter ikke beskattes i Danmark. Dette forslag skønnes med et meget usikkert skøn at medføre et merprovenu i størrelsesordenen 100 mill. kr. årligt.

Til samme kategori hører forslaget om tvungne afskrivninger, ændrede regler for beskatningen ved et udenlandsk selskabs udtræden af sambeskatning og forslaget om begrænsningerne i adgangen til sambeskatning med underskudsgivende, koncernforbundne udenlandske datterselskaber. Disse forslag skønnes at medføre et begrænset merprovenu, som der dog ikke er talmæssigt grundlag for at skønne nærmere over.

På den anden side vil forslaget om mulighed for at kunne fremføre underskud med henblik på bedre udnyttelse af reglerne om dobbeltbeskatningslempelse efter creditmetoden medføre et provenutab. Det er vanskeligt at skønne over størrelsen heraf, men et provenutab i størrelsesordenen 100 - 200 mill. kr. årligt forekommer ikke utænkeligt.

Andre af lovforslagets elementer har til formål at forhindre et fremtidigt provenutab gennem udhuling af det danske skattegrundlag. Dette gælder de ændrede skatteregler i forbindelse med finansielle selskaber og trusts hjemmehørende i lavskatteområder.

Den sidste gruppe af forslag indeholder justeringer og værnsregler vedrørende de omlægninger af reglerne for international beskatning, der i foråret blev gennemført med lov nr. 312 af 17. maj 1995. Det gælder således forslaget om en ændret opgørelse af genvundne afskrivninger i forbindelse med ophør af skattepligt og forslaget om en lempelse af sambeskatningsreglerne for holdingselskaber i lavskattelande. Med begge forslag gives der afkald på utilsigtet merprovenu.

Administrative konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter for ToldSkat på i alt 2 mill. kr., fordelt med 0,9 mill. i 1996, 0,9 mill. i 1997 og 0,2 mill. i 1998.

Derudover skønnes forslaget ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Med lovforslaget mindskes skattesystemets forvridende virkninger, og forslaget bidrager til en konkurrencemæssig ligestilling virksomhederne imellem. For nogle virksomheder indebærer forslaget således en lempeligere beskatning gennem de bedre muligheder for dobbeltbeskatningslempelse, mens den fordel, som andre virksomheder har haft af de gældende regler, f.eks. fradrag for udgifter uden beskatning af de afledte indtægter, bliver inddraget.

Forholdet til EU-retten

EU-Kommissionen har fremsat et direktivforslag vedrørende virksomheders underskud i faste driftssteder og datterselskaber beliggende i andre medlemslande, KOM (90) 595. Efter direktivforslaget skal de enkelte lande tillade fradrag for underskud fra udenlandske datterselskaber og faste driftssteder ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kun Danmark tillader generelt fradrag for underskud i udenlandske datterselskaber. Efter direktivforslaget kan der gennemføres fuld genbeskatning i tilfælde af afståelse, ophør, likvidation eller omdannelse, og underskuddet kan altid genbeskattes fuldt ud inden udgangen af det femte år, efter underskuddet blev fratrukket.

De seneste embedsmandsdrøftelser fandt sted i 1992, og det må anses for usandsynligt, at direktivforslaget bliver vedtaget på grund af modstanden fra de øvrige medlemsstater.

Lovforslaget er ikke berørt af moder-/datterselskabsdirektivet (90/435/EØF), som foreskriver skattefrihed for udbytter i moder-datterselskabsforhold, eller fusionsdirektivet (90/434/EØF).

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Efter selskabsskattelovens § 4 A, stk. 2, ansættes afskrivningsgrundlaget for afskrivningsberettigede aktiver i forbindelse med skattepligtens indtræden som udgangspunkt til den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler i perioden indtil skattepligtens indtræden.

Når et afskrivningsberettiget aktiv senere afhændes, gives der efter selskabsskattelovens § 4 A, stk. 3, et nedslag i de genvundne afskrivninger, således at de beregnede afskrivninger, der vedrører perioden forud for skattepligtens indtræden, ikke tages til beskatning.

Beskatningen af genvundne afskrivninger har til formål at efterregulere afskrivningerne, således at de kommer til at svare til det faktiske værditab. Efter selskabsskattelovens § 4 A, stk. 2 og 3, kan der forekomme situationer, hvor alle foretagne afskrivninger i skattepligtsperioden bliver beskattet som genvundne afskrivninger ved afhændelsen, selvom der har været et faktisk værditab i perioden.

Det foreslås derfor, at selskabsskattelovens § 4 A, stk. 3, ændres, således at ved afhændelse af et afskrivningsberettiget aktiv, der ved skattepligtens indtræden blev anset for afskrevet maksimalt efter danske regler indtil dette tidspunkt, beskattes genvundne afskrivninger kun i det omfang, de overstiger det faktiske værditab i skattepligtsperioden.

Efter den foreslåede bestemmelse skal de genvundne afskrivninger opgøres i forbindelse med afhændelsen til den del af de i skattepligtsperioden foretagne afskrivninger på det pågældende aktiv, der overstiger det faktiske værditab i samme periode. Det faktiske værditab er forskellen mellem afståelsessummen og handelsværdien på tidspunktet for skattepligtens indtræden.

Hvis afståelsessummen overstiger anskaffelsessummen, nedsættes den avance, der tages til beskatning efter de danske avancebeskatningsregler, med den del af avancen, der vedrører perioden forud for skattepligtens indtræden.

For aktiver, der afskrives efter saldometoden, reguleres afståelsessummen med henblik på at opnå den ovenfor beskrevne effekt. Afståelsessummen ansættes til den skattemæssigt nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af den del af de i skattepligtsperioden foretagne afskrivninger, der overstiger det pågældende aktivs faktiske værditab i skattepligtsperioden, og af den avance, der vedrører skattepligtsperioden.

Der er samtidigt foretaget en forenkling af bestemmelsen, idet § 4 A, stk. 3 og 4, er blevet sammenskrevet.

Til nr. 3

Efter selskabsskattelovens § 4 A, stk. 6, der bliver stk. 5, finder bestemmelserne i § 4 A, stk. 1-5, der bliver stk. 1-4, om værdiansættelse af aktiver og passiver i forbindelse med skattepligtens indtræden tilsvarende anvendelse på selskaber m.v., der bliver begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, hvis de ikke umiddelbart forinden har været fuldt skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1.

Fonde m.v., der ophører med at være skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, fordi ledelsen flyttes til udlandet, er begrænset skattepligtige til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, hvis de efter fraflytningen oppebærer de i bestemmelsen nævnte indkomsttyper her fra landet.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 4 A, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres, således at der heller ikke i tilfælde, hvor skattepligt efter fondsbeskatningslovens § 1 har bestået umiddelbart forud for den begrænsede skattepligts indtræden, sker en ny værdiansættelse af aktiver og passiver ved begrænset skattepligts indtræden.

Til nr. 4

Efter selskabsskattelovens § 5, stk. 7, gennemføres fraflytterbeskatning i forbindelse med, at selskaber m.v. ophører med at være skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller i forbindelse med, at selskabet m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller Grønland. Fraflytterbeskatningen gennemføres ved, at aktiver og passiver anses for afhændet på fraflytningstidspunktet til handelsværdien på dette tidspunkt. Herved udløses beskatning af genvundne afskrivninger og avancer efter skattelovgivningens almindelige regler.

Efter ligningslovens § 33 D, stk. 5, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 8, gennemføres en genbeskatning af underskud, der ikke modsvares af senere års overskud, fra faste driftssteder, når selskabet bliver hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. nærmere bemærkningerne til bestemmelsen.

Størrelsen af genbeskatningspligtige underskud efter ligningslovens § 33 D kan bl.a. skyldes foretagne afskrivninger. I forbindelse med fraflytning genbeskattes således et beløb svarende til genvundne afskrivninger i faste driftssteder i udlandet efter ligningslovens § 33 D, stk. 5.

Det foreslås derfor, at fraflytterbeskatningen efter selskabsskattelovens § 5, stk. 7, reduceres i det omfang, der gennemføres en genbeskatning af underskud efter ligningslovens § 33 D, stk. 5.

Til nr. 5 og 6

Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, skal et dansk aktieselskab m.v. ikke beskattes af udbytter fra dets danske datterselskab. Baggrunden for skattefriheden er, at der allerede er sket beskatning af den selskabsindkomst, hvoraf udbytterne er udloddet. På tilsvarende måde er der skattefrihed for udbytter fra et datterselskab, der er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, hvis den selskabsindkomst, som ligger til grund for udbyttet, er beskattet efter regler, der ikke afviger i væsentlig grad fra de danske skatteregler, jf. stk. 3.

I de tilfælde, hvor stk. 1 ikke anvendes, skal et dansk selskab kun beskattes af 66 pct. af de udbytter, som det har modtaget fra et andet dansk selskab, jf. § 13, stk. 4.

Den forslåede regel i § 13, stk. 6, skal imødegå, at et dansk moderselskab med et udenlandsk datterselskab, som ikke opfylder betingelserne i stk. 3, omgår denne bestemmelse ved, at datterselskabets ledelse flyttes til Danmark. Forslaget medfører, at udbytter fra et tilflyttet datterselskab kun er skattefri efter reglen i stk. 1, nr. 2, hvis den til grund for udbyttet liggende selskabsindkomst er beskattet efter regler, der ikke afviger i væsentlig grad fra de danske skatteregler. Praksis i § 13, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

På samme måde foreslås det, at reglen om lav beskatning kun skal anvendes for udbytte fra et dansk selskab, som tidligere har været hjemmehørende i udlandet, hvis den til grund for udbyttet liggende selskabsindkomst er beskattet efter regler, der ikke afviger i væsentlig grad fra de danske skatteregler.

Til nr. 7

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at udenlandsk kontrollerede koncerner med danske datterselskaber ikke kan opnå dansk skattenedsættelse ved at omplacere (en del af) deres underskudsgivende aktiviteter som sambeskattede datterselskaber af det danske selskab. Danmark tillader som et af de eneste lande grænseoverskridende sambeskatning, og danske selskaber, som indgår i udenlandske koncerner, er derfor særligt udsatte for at få »hægtet« sådanne udenlandske underskudsgivende selskaber på sig.

Det foreslås derfor at nægte sambeskatning i tilfælde, hvor det danske selskab har erhvervet et udenlandsk datterselskab fra et eller flere koncernforbundne selskaber.

Som afgrænsningen af, hvilke sælgerselskaber der anses for koncernforbundne selskaber, anvendes kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

Sambeskatning kan ikke opnås, hvis mere end 50 pct. af aktierne i det udenlandske datterselskab er erhvervet fra koncernforbundne selskaber.

Det er uden betydning, om aktierne erhverves af det danske selskab selv eller af dettes sambeskattede datterselskaber.

Hvis et udenlandsk selskab allerede indgår i en dansk sambeskatning, vil sambeskatningen dog kunne fortsætte. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvor et dansk selskab erhverver et i forvejen sambeskattet udenlandsk (datterdatter)selskab af sit eget sambeskattede danske datterselskab.

Til nr. 8 og 9

Der henvises til bemærkningerne til nr. 1 og 2.

Til nr. 10

Den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 32, stk. 1, indebærer, at afgrænsningen af, hvornår et dansk selskab anses at kontrollere et udenlandsk lavtbeskattet selskab, udvides. Efter de gældende regler anses et dansk selskab at kontrollere et selskab i udlandet, hvis det direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller kontrollerer mere end 50 pct. af stemmerne deri.

Efter den foreslåede ændring vil også søsterselskabers aktiebesiddelser og stemmerettigheder, aktiebesiddelser og stemmerettigheder fra kontrollerende aktionærer, deres nærtstående eller selskaber, disse kontrollerer samt besiddelser fra fonde og trusts stiftet af den nævnte gruppe, skulle medregnes ved afgørelsen af, om et dansk selskab udøver kontrol over et udenlandsk lavtbeskattet selskab.

I kraft af henvisningen til ligningslovens § 16 H er det alene aktie- og stemmerettigheder fra personlige aktionærer, som alene eller i fællesskab med nærtstående kontrollerer det danske selskab, der skal medregnes ved afgørelsen af, om det danske selskab kontrollerer et lavtbeskattet udenlandsk finansselskab.

Formålet med den nye bestemmelse er at forhindre, at aktiebesiddelser i lavtbeskattede, finansielle udenlandske selskaber spredes ud på flere søsterselskaber af udenlandske moderselskaber eller fordeles mellem selskaber og kontrollerende aktionærer med henblik på at undgå tvungen sambeskatning. Eksempelvis vil et udenlandsk moderselskab kunne sprede sine aktiebesiddelser i finansielle lavskatteselskaber ud på flere datterselskaber - herunder dets danske datterselskaber - og herved undgå tvungen sambeskatning. Tilsvarende vil personer kunne fordele aktiebesiddelser eller stemmerettigheder i finansielle lavskatteselskaber mellem sig selv, nærtstående og kontrollerede selskaber, således at hverken selskaber eller personer besidder mere end 50 pct. af aktierne eller stemmerne i det udenlandske selskab.

Den nye affattelse af selskabsskattelovens § 32, stk. 1, medfører, at det ikke længere vil være muligt at undgå tvungen sambeskatning ved at sprede aktiebesiddelser eller stemmerettigheder ud mellem interesseforbundne parter. Hvis eksempelvis et dansk selskab indgår i en udenlandsk koncern, hvor det endelige moderselskab er hjemmehørende i udlandet, vil aktiebesiddelser og stemmerettigheder fra alle koncernforbundne selskaber skulle medregnes ved afgørelsen af, om et dansk selskab må anses at udøve kontrol over et selskab i et lavskatteland.

Såfremt et dansk selskab anses at kontrollere et lavtbeskattet, finansielt udenlandsk selskab, vil der blive udløst tvungen sambeskatning i Danmark. Den del af de finansielle indtægter i det udenlandske selskab, som skal medregnes ved den danske indkomstopgørelse, vil dog stadigt være begrænset til det danske selskabs direkte eller indirekte ejerandel i det udenlandske selskab.

Til nr. 11-13

Den foreslåede nye bestemmelse i selskabsskattelovens § 32, stk. 2, har dels til hensigt at lovfæste, hvornår et udenlandsk selskab må antages at drive finansiel virksomhed, og dels til hensigt at gøre den skattemæssig behandling neutral overfor om aktiviteten i et fremmed land drives gennem flere selskaber fremfor i et enkelt selskab.

Efter reglen vil et udenlandsk selskab blive anset for at drive finansiel virksomhed, hvis enten 50 pct. af dets skattepligtige (brutto)indtægter i et givet indkomstår hidrører fra finansiel virksomhed, eller hvis mere end 50 pct. af selskabets samlede aktiver udgøres af finansielle aktiver. Ved opgørelsen af henholdsvis de finansielle og de ikke-finansielle aktiver ses på de enkelte gruppers handelsværdi. Bestemmelsen kodificerer den gældende retstilstand.

Som typiske eksempler på finansielle aktiver kan nævnes fordringer, aktier, patenter og licenser m.v. Tilsvarende vil finansielle indtægter eksempelvis kunne være renter, udbytter, royalties, aktieavancer m.m.

I nogle tilfælde vil danske selskaber udøve deres aktiviteter i lavskattelande gennem et holdingselskab, som besidder produktionsselskaber i det samme land. Efter såvel de gældende regler, som dem, der foreslås i selskabsskattelovens § 32, stk. 2, 1. pkt., vil sådanne holdingselskaber ofte blive anset for at drive finansiel virksomhed med den følge, at de undergives tvungen sambeskatning.

Det skyldes, at mere end 50 pct. af deres indtægter antager finansiel karakter, da der modtages udbytter fra datterselskaberne, eller det hænger sammen med, at aktierne i datterselskaberne repræsenterer mere end 50 pct. af de samlede aktiver i det lokale holdingselskab.

I mange situationer kan det bero på tilfældigheder, om aktiviteten i et andet land drives gennem et eller flere selskaber, om der etableres et lokalt holdingselskab, eller om aktierne i produktionsdatterselskaber besiddes direkte fra Danmark. Med henblik på at undgå, at sådanne lokale holdingselskaber undergives tvungen sambeskatning af den indkomst, som modtages fra datterselskaber hjemmehørende i samme land som holdingselskabet, foreslås nu en regel, hvorefter et udenlandsk datterselskab, som fungerer som lokalt holdingselskab, ikke blandt dets finansielle indtægter skal medregne udbytter og aktieavancer fra dets egne datterselskaber hjemmehørende i samme land. I stedet vil holdingselskabet blive anset for at have oppebåret indkomsten i datterselskabet i stedet for dette. Udbytter, holdingselskabet modtager fra sine datterselskaber, indgår ikke i opgørelsen af henholdsvis finansielle og ikke-finansielle indtægter i holdingselskabet, idet de lades helt ude af betragtning. Det samme gælder aktieavancer vedrørende datterselskabsaktierne.

Tilsvarende skal der ved opgørelsen af finansielle og ikke-finansielle aktiver og passiver i holdingselskabet medregnes aktiver og passiver fra datterselskaberne, og aktierne heri vil derfor ikke længere blive anset som finansielle aktiver for holdingselskabet.

Det er kun aktiver og passiver samt indtægter fra holdingselskabets datterselskaber i samme land, der behandles efter de nævnte regler. Aktier i datterselskaber i andre lande vil stadigt blive anset som finansielle aktiver, ligesom afkast herfra i form af udbytter og aktieavancer henregnes til finansiel indkomst. Det samme er tilfældet for selskaber, som er hjemmehørende i samme land som holdingselskabet, og som ikke kontrolleres af dette.

Den foreslåede bestemmelse tager alene sigte på at vurdere, om et lokalt holdingselskab driver finansiel virksomhed. Om holdingselskabets datterselskaber driver finansiel virksomhed, skal fortsat afgøres efter de almindelige regler. Da reglerne om tvungen sambeskatning finder anvendelse i alle tilfælde, hvor et dansk selskab direkte eller indirekte kontrollerer et finansielt lavtbeskattet udenlandsk selskab, vil finansielle datterselskaber af et lokalt holdingselskab, der på grund af den foreslåede nye bestemmelse ikke falder ind under selskabsskattelovens § 32, som absolut hovedregel blive undergivet tvungen sambeskatning.

I det tilfælde, hvor det lokale holdingselskab har et datterselskab, som selv fungerer som holdingselskab, vil der ved bedømmelsen af, om det første holdingselskab driver finansiel virksomhed blive set igennem det andet holdingselskab, således at aktiver og passiver i det andet holdingselskabs datterselskaber anses for ejet af det første holdingselskab.

Om det andet holdingselskab skal anses at drive finansiel virksomhed, afgøres ved en selvstændig opgørelse efter den foreslåede nye regel i selskabsskattelovens § 32, stk. 2, 2. og 3. pkt.

Ændringerne i stk. 9 og 10, der bliver stk. 10 og 11, er konsekvensændringer.

Til § 2

Til nr. 1

§ 9. - - -

Stk. 3. overstiger afståelsessummen for aktiver som nævnt i stk. 2, 1. og 2. pkt., den beregnede værdi på tilflytningstidspunktet, nedsættes de genvundne afskrivninger med forskelsbeløbet. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, nedsættes afståelsessummen med forskelsbeløbet. Nedsættelsen kan ikke overstige et beløb svarende til de i stk. 2 beregnede afskrivninger.

Stk. 4. Overstiger afståelsessummen for aktiver som nævnt i stk. 2, 1. og 2. pkt., den faktiske anskaffelsessum, nedsættes avancen med forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og handelsværdien på tilflytningstidspunktet. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, nedsættes afståelsessummen med forskellen. Nedsættelsen efter 1. og 2. pkt. foretages alene, hvis handelsværdien på tilflytningstidspunktet er højere end den faktiske anskaffelsessum, og nedsættelsen kan ikke overstige et beløb svarende til forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og afståelsessummen.

4. I § 67, stk. 6, ændres 2 steder »§ 1, stk. 1, nr. 1-5« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-4«.

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1996, jf. dog stk. 3 - 14. Er indkomståret 1996 påbegyndt før den 6. december 1995, har loven dog først virkning fra og med indkomståret 1997, jf. dog stk. 3 - 14.

Stk. 3. § 1, nr. 1, 2, 8, og 9, og § 3, nr. 2 og 3, har virkning fra og med indkomståret 1995. Er dette påbegyndt inden den 2. november 1994, har bestemmelserne først virkning fra og med indkomståret 1996.

Stk. 4. § 1, nr. 3 og § 8 har virkning fra og med den 6. april 1995.

Stk. 5. § 3, nr. 4, og § 4 har virkning fra og med indkomståret 1995.

Stk. 6. § 1, nr. 4, § 5, nr. 1, ligningslovens § 5 G, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og ligningslovens § 33 E, stk. 2 og 6, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 9, har virkning fra og med den 6. december 1995.

Stk. 7. Selskabsskattelovens § 31, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, har virkning for ansøgning om sambeskatning for indkomstår, der udløber efter den 6. december 1995.

Stk. 8. For selskaber m.v., som den 2. november 1994 opfyldte betingelserne i selskabsskattelovens § 32, har bestemmelserne i § 32 stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10 og 11, først virkning fra og med indkomståret 1998. Var indkomståret 1995 for et selskab eller en forening påbegyndt før den 2. november 1994, har bestemmelsen i selskabsskattelovens § 32, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10 og 11, dog først virkning fra og med indkomståret 1999.

Stk. 9. Ligningslovens § 5 H, som affattet i denne lovs § 2, nr. 1, har virkning for faste driftssteder og faste ejendomme, der erhverves fra og med den 6. december 1995.

Stk. 10. For personer, som den 6. december 1995 opfyldte betingelserne i ligningslovens § 16 H, som indsat ved denne lovs § 2, nr. 2, og for fonde m.v., som den 6. december 1995 opfyldte betingelserne i fondsbeskatningslovens § 12, som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2, har bestemmelserne først virkning fra og med indkomståret 1998. Er indkomståret 1996 for en person eller en fond påbegyndt før den 6. december 1995, har bestemmelserne dog først virkning fra og med indkomståret 1999.

Stk. 11. Ligningslovens § 33 D, stk. 1, 2, 5, 6 og 7, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 6, 7 og 8, har virkning fra og med den 6. december 1995. Bestemmelserne finder anvendelse på underskud fra indkomståret 1992 og senere indkomstår.

Stk. 12. Ligningslovens § 33 E, stk. 1-5 og 7, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 9, og § 7 har virkning ved et udenlandsk datterselskabs udtræden af sambeskatning, hvor det sidste år under sambeskatning er indkomståret 1995 eller senere indkomstår.

Stk. 13. Ligningslovens § 33 H, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 10, har virkning fra og med indkomståret 1996. Hvis der ses bort fra underskud efter bestemmelsen i ligningslovens § 33 H, som indsat ved denne lovs § 2, nr. 10, kan lempelse efter § 4 i lov nr. 486 af 30. juni 1993 om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) og lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven) (Ophævelse af udlandslempelsen) ikke overstige den lempelse, som kunne opnås uden anvendelse af ligningslovens § 33 H.

Stk. 14. Fondsbeskatningslovens § 3 A, som indsat ved denne lovs § 6, nr. 1, har virkning for personer, selskaber og fonde, der foretager indskud i en udenlandsk fond eller trust den 6. december 1995 eller senere.

Efter 2. behandling den 21. maj 1996

§ 9

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6. oktober 1995, som ændret ved lov nr. 1078 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 9, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Tilsvarende gælder for personer, der oppebærer anden indkomst omfattet af lovens § 2 eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, forudsat at personen vælger beskatning efter kildeskattelovens afsnit I A.«

§ 10

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 19. juli 1995, som senest ændret ved lov nr. 401 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 6, stk. 5, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum

»Er besidderen af aktierne undergivet beskatning efter ligningslovens § 16 H i hele ejerperioden eller i mindst tre indkomstår, finder 1. pkt. ikke anvendelse.«

2. I § 6, stk. 9, ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 6« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 8«.

3. I § 13, stk. 3, udgår 4. pkt., og 5. pkt., der bliver 4. pkt., affattes således

»Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende anvendelse«.

4. I § 13, stk. 3, sidste pkt., ændres »§ 2« til: »§§ 2-3«.

§ 10

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 19. juli 1995, som ændret ved lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 6, stk. 5, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum

»Er besidderen af aktierne undergivet beskatning efter ligningslovens § 16 H i hele ejerperioden eller i mindst tre indkomstår, finder 1. pkt. ikke anvendelse.«

2. I § 13, stk. 3, sidste pkt., ændres »§ 2« til: »§§ 2-3«.

§ 11

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 19. juli 1995, som ændret ved lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 11, stk. 1, udgår »§ 2 a«, og som nyt 4. pkt. indsættes

»Er ombyttede aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, anses modtagne aktier i det modtagende selskab for omfattet af denne bestemmelse i de for selskabsdeltageren følgende tre indkomstår efter fusionsdatoen.«

2. § 15, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. Ligningsrådet kan tillade, at bestemmelserne i §§ 9 og 11 tilsvarende finder anvendelse ved fusion af selskaber eller foreninger, der alle er hjemmehørende i udlandet, hvis selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 3. Ligningsrådet kan fastsætte vilkår for tilladelsen.«

3. I § 15 a affattes stk. 2 således

»Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til en pro rata-regel at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.«

4. I § 15 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Ophører det indskydende selskab ikke ved en spaltning, skal de aktiver og passiver, der overføres til det modtagende selskab eller til hvert af de modtagende selskaber, udgøre en gren af en virksomhed, jf. § 15 c, stk. 2.«

5. I § 15 b, stk. 1, ændres »Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved spaltning« til: »Spaltes et selskab hjemmehørende i udlandet«.

6. I § 15 b, stk. 1, ændres »§ 7, stk. 1, § 8 og § 10« til: »§ 8«.

7. I § 15 b, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer

»§ 7, stk. 1, og § 10 finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis det udenlandske selskab ophører ved spaltningen. Ophører det udenlandske selskab ikke ved spaltningen, indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst.«

8. I § 15 b, stk. 1, indsættes i 6. pkt., der bliver 8. pkt., efter »pengeinstitutter«: »kan«.

9. I § 15 b, stk. 1, affattes 7. pkt., der bliver 9. pkt., således

»Ophører det indskydende selskab, beskattes fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens § 7.«

10. I § 15 b, stk. 2, ændres »Ophører et her i landet hjemmehørende selskab ved spaltning« til: »Spaltes et selskab hjemmehørende her i landet«.

11. I § 15 b, stk. 2, ændres »§ 7, stk. 1, § 8 og § 10« til: »§ 8«.

12. I § 15 b, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer

»§ 7, stk. 1, og § 10 finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis selskabet ophører ved spaltningen. Ophører selskabet ikke ved spaltningen, indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst.«

13. I § 15 b, stk. 2, indsættes i 6. pkt., der bliver 8. pkt., efter »pengeinstitutter«: »kan«.

14. I § 15 b, stk. 2, affattes 7. pkt., der bliver 9. pkt., således

»Ophører det indskydende selskab, beskattes fortjeneste eller tab på andre aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.«

15. I § 15 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »Det påhviler« til: »Ophører det indskydende selskab, påhviler det«.

16. I § 15 b, stk. 3, 2. pkt., ændres »De« til: »Det eller de«.

17. I § 15 b, stk. 3, 3. pkt., ændres »De modtagne selskaber indtræder« til: »Ophører det indskydende selskab, indtræder de modtagende selskaber«.

18. I § 15 b affattes stk. 4 således

»Stk. 4. Spaltes et selskab, og beskattes selskaberne efter reglerne i stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-14. pkt. I det omfang aktierne i det indskydende selskab vederlægges med andet end aktier i de modtagende selskaber, anses aktierne for afhændet til tredjemand til kursen på spaltningsdatoen. § 9, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Ophører det indskydende selskab ikke ved spaltningen, anses vederlag med andet end aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber som udbytte. Bortset fra de afståede aktier anses aktierne i det indskydende selskab for ombyttet med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. Ophører det indskydende selskab, finder § 11 tilsvarende anvendelse på aktierne i hvert af de modtagende selskaber. Ophører det indskydende selskab ikke ved spaltningen, anses dets deltagere for at have anskaffet aktierne i det eller de modtagende selskaber på samme tidspunkt som aktierne i det indskydende selskab. Anskaffelsessummen inden spaltningen for aktierne i det indskydende selskab fordeles som anskaffelsessum for aktierne i det indskydende selskab efter spaltningen og det eller de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i det indskydende selskab og hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. Er aktierne i det indskydende selskab anskaffet som led i selskabsdeltagerens næringsvej, anses aktierne i det eller de modtagende selskaber også for anskaffet som led heri. Er aktierne i det indskydende selskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, anses aktierne i det eller de modtagende selskaber for omfattet af denne bestemmelse i de for selskabsdeltageren følgende tre indkomstår efter spaltningsdatoen. Er aktierne i det indskydende selskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b eller § 2 c, anses aktierne i det eller de modtagende selskaber også for omfattet af disse bestemmelser. Har aktierne i det indskydende selskab ikke samme skattemæssige status, eller er de anskaffet på forskellige tidspunkter, foretages en forholdsmæssig fordeling for aktierne i det eller de modtagende selskaber. De forholdsmæssige andele beregnes efter kursværdien af aktierne i det indskydende selskab på spaltningsdatoen. Er de modtagne aktier forbundet med forskellige rettigheder, foretages beregningen særskilt for hver art af de modtagne aktier.«

19. § 15 b, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Ligningsrådet kan tillade, at bestemmelserne i stk. 4, 2.-14. pkt., tilsvarende finder anvendelse, når et selskab hjemmehørende i udlandet spaltes og selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 1. Ligningsrådet kan fastsætte vilkår for tilladelsen.«

§ 11. - - -

Stk. 5. selskabsskattelovens § 4 A, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, og kildeskattelovens § 9, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 8, har virkning fra den 6. april 1995.

- - -

§ 11

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 19. juli 1995, som ændret ved lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 11, stk. 1, udgår »§ 2 a«, og som nyt 4. pkt. indsættes

»Er ombyttede aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, anses modtagne aktier i det modtagende selskab for omfattet af denne bestemmelse i de for selskabsdeltageren følgende tre indkomstår efter fusionsdatoen.«

2. § 15, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. Ligningsrådet kan tillade, at bestemmelserne i §§ 9 og 11 tilsvarende finder anvendelse ved fusion af selskaber eller foreninger, der alle er hjemmehørende i udlandet, hvis selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 3. Ligningsrådet kan fastsætte vilkår for tilladelsen.«

3. I § 15 a affattes stk. 2 således

»Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til en pro rata-regel at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.«

4. I § 15 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Ophører det indskydende selskab ikke ved en spaltning, skal de aktiver og passiver, der overføres til det modtagende selskab eller til hvert af de modtagende selskaber, udgøre en gren af en virksomhed, jf. § 15 c, stk. 2.«

5. I § 15 b, stk. 1, ændres »Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved spaltning« til: »Spaltes et selskab hjemmehørende i udlandet«.

6. I § 15 b, stk. 1, ændres »§ 7, stk. 1, § 8 og § 10« til: »§ 8«.

7. I § 15 b, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer

»§ 7, stk. 1, og § 10 finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis det udenlandske selskab ophører ved spaltningen. Ophører det udenlandske selskab ikke ved spaltningen, indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst.«

8. I § 15 b, stk. 1, indsættes i 6. pkt., der bliver 8. pkt., efter »pengeinstitutter«: »kan«.

9. I § 15 b, stk. 1, affattes 7. pkt., der bliver 9. pkt., således

»Ophører det indskydende selskab, beskattes fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens § 7.«

10. I § 15 b, stk. 2, ændres »Ophører et her i landet hjemmehørende selskab ved spaltning« til: »Spaltes et selskab hjemmehørende her i landet«.

11. I § 15 b, stk. 2, ændres »§ 7, stk. 1, § 8 og § 10« til: »§ 8«.

12. I § 15 b, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer

»§ 7, stk. 1, og § 10 finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis selskabet ophører ved spaltningen. Ophører selskabet ikke ved spaltningen, indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst.«

13. I § 15 b, stk. 2, indsættes i 6. pkt., der bliver 8. pkt., efter »pengeinstitutter«: »kan«.

14. I § 15 b, stk. 2, affattes 7. pkt., der bliver 9. pkt., således

»Ophører det indskydende selskab, beskattes fortjeneste eller tab på andre aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.«

15. I § 15 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »Det påhviler« til: »Ophører det indskydende selskab, påhviler det«.

16. I § 15 b, stk. 3, 2. pkt., ændres »De« til: »Det eller de«.

17. I § 15 b, stk. 3, 3. pkt., ændres »De modtagne selskaber indtræder« til: »Ophører det indskydende selskab, indtræder de modtagende selskaber«.

18. I § 15 b affattes stk. 4 således

»Stk. 4. Spaltes et selskab, og beskattes selskaberne efter reglerne i stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-14. pkt. I det omfang aktierne i det indskydende selskab vederlægges med andet end aktier i de modtagende selskaber, anses aktierne for afhændet til tredjemand til kursen på spaltningsdatoen. § 9, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Ophører det indskydende selskab ikke ved spaltningen, anses vederlag med andet end aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber som udbytte. Bortset fra de afståede aktier anses aktierne i det indskydende selskab for ombyttet med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. Ophører det indskydende selskab, finder § 11 tilsvarende anvendelse på aktierne i hvert af de modtagende selskaber. Ophører det indskydende selskab ikke ved spaltningen, anses dets deltagere for at have anskaffet aktierne i det eller de modtagende selskaber på samme tidspunkt som aktierne i det indskydende selskab. Anskaffelsessummen inden spaltningen for aktierne i det indskydende selskab fordeles som anskaffelsessum for aktierne i det indskydende selskab efter spaltningen og det eller de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i det indskydende selskab og hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. Er aktierne i det indskydende selskab anskaffet som led i selskabsdeltagerens næringsvej, anses aktierne i det eller de modtagende selskaber også for anskaffet som led heri. Er aktierne i det indskydende selskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, anses aktierne i det eller de modtagende selskaber for omfattet af denne bestemmelse i de for selskabsdeltageren følgende tre indkomstår efter spaltningsdatoen. Er aktierne i det indskydende selskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b eller § 2 c, anses aktierne i det eller de modtagende selskaber også for omfattet af disse bestemmelser. Har aktierne i det indskydende selskab ikke samme skattemæssige status, eller er de anskaffet på forskellige tidspunkter, foretages en forholdsmæssig fordeling for aktierne i det eller de modtagende selskaber. De forholdsmæssige andele beregnes efter kursværdien af aktierne i det indskydende selskab på spaltningsdatoen. Er de modtagne aktier forbundet med forskellige rettigheder, foretages beregningen særskilt for hver art af de modtagne aktier.«

19. § 15 b, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Ligningsrådet kan tillade, at bestemmelserne i stk. 4, 2.-14. pkt., tilsvarende finder anvendelse, når et selskab hjemmehørende i udlandet spaltes og selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 1. Ligningsrådet kan fastsætte vilkår for tilladelsen.«

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1996, jf. dog stk. 3-15. Er indkomståret 1996 påbegyndt før den 6. december 1995, har loven dog først virkning fra og med indkomståret 1997, jf. dog stk. 3-15.

Stk. 3. § 1, nr. 1, 2, 13 og 14, og § 3, nr. 2 og 3, har virkning fra og med indkomståret 1995. Er dette påbegyndt inden den 2. november 1994, har bestemmelserne først virkning fra og med indkomståret 1996.

Stk. 4. § 1, nr. 3, og § 8 har virkning fra og med den 6. april 1995.

Stk. 5. § 3, nr. 5, og § 4 har virkning fra og med indkomståret 1995.

Stk. 6. § 9 har virkning fra og med indkomståret 1992.

Stk. 7. Selskabsskattelovens § 31, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 12, finder anvendelse i forhold til anmodninger om sambeskatning, hvor samtlige aktier i datterselskabet ikke var erhvervet inden den 6. december 1995.

Stk. 8. For selskaber m.v., som den 2. november 1994 opfyldte betingelserne i selskabsskattelovens § 32, har bestemmelserne i § 32, stk. 1 og 2, som ændret henholdsvis indsat ved § 1, nr. 15 og 16, først virkning fra og med indkomståret 1998. Var indkomståret 1995 for et selskab eller en forening påbegyndt før den 2. november 1994, har bestemmelsen i selskabsskattelovens § 32, stk. 1 og 2, som ændret henholdsvis indsat ved § 1, nr. 15 og 16, dog først virkning fra og med indkomståret 1999.

Stk. 9. Ligningslovens § 5 G som indsat ved § 2, nr. 2, har virkning fra og med den 1. januar 1996.

Stk. 10. Ligningslovens § 5 H som indsat ved § 2, nr. 2, har virkning for faste driftssteder og faste ejendomme, der erhverves fra og med den 6. december 1995.

Stk. 11. For skattepligtige, som den 6. december 1995 opfyldte betingelserne i ligningslovens § 16 H som indsat ved § 2, nr. 4, har bestemmelserne i ligningslovens § 16 H som indsat ved § 2, nr. 4, og personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5, som ændret ved § 5, nr. 2, og § 4 a, stk. 1, nr. 7, som indsat ved § 5, nr. 7, først virkning fra og med indkomståret 1998. Er indkomståret 1996 påbegyndt før den 6. december 1995, har bestemmelserne dog først virkning fra og med indkomståret 1999. Virkningstidspunktet efter 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for fonde m.v., som den 6. december 1995 opfyldte betingelserne i fondsbeskatningslovens § 12 som indsat ved § 6, nr. 2. Bestemmelserne i 1.-3. pkt. gælder også aktionærer, der i forbindelse med en fusion eller spaltning beskattes efter reglerne i fusionsskatteloven, når de som aktionærer i det indskydende selskab er omfattet af 1. eller 2. pkt. Tilsvarende gælder dødsboer efter aktionærer omfattet af 1. eller 2. pkt. samt arvinger, ægtefælle eller legatarer, der indtræder i afdødes eller længstlevendes skattemæssige stilling med hensyn til de udlagte aktiver.

Stk. 12. Ligningslovens § 33 D som affattet ved § 2, nr. 9, 10 og 11, og § 33 E som affattet ved § 2, nr. 12, finder anvendelse på underskud for indkomstår, der påbegyndes efter den 6. december 1995.

Stk. 13. Beslutning om ophør af sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, der er meddelt ved indgivelse af selvangivelse den 6. december 1995 eller senere, kan omgøres, hvis anmodning herom er indgivet inden den 1. september 1996.

Stk. 14. Ligningslovens § 33 H som indsat ved § 2, nr. 15, har virkning fra og med indkomståret 1996. Hvis der ses bort fra underskud efter bestemmelsen i ligningslovens § 33 H som indsat ved § 2, nr. 15, kan lempelse efter § 4 i lov nr. 486 af 30. juni 1993 om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) og lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven). (Ophævelse af udlandslempelsen) ikke overstige den lempelse, som kunne opnås uden anvendelse af ligningslovens § 33 H.

Stk. 15. Fondsbeskatningslovens § 3 A som indsat ved § 6, nr. 1, har virkning for personer, selskaber og fonde, der foretager indskud i en udenlandsk fond eller trust den 6. december 1995 eller senere.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1996, jf. dog stk. 3-15. Er indkomståret 1996 påbegyndt før den 6. december 1995, har loven dog først virkning fra og med indkomståret 1997, jf. dog stk. 3-15.

Stk. 3. § 1, nr. 1, 2, 10 og 11, og § 3, nr. 2 og 3, har virkning fra og med indkomståret 1995. Er dette påbegyndt inden den 2. november 1994, har bestemmelserne først virkning fra og med indkomståret 1996.

Stk. 4. § 1, nr. 3, og § 8 har virkning fra og med den 6. april 1995.

Stk. 5. § 3, nr. 4, og § 4 har virkning fra og med indkomståret 1995.

Stk. 6. § 9 har virkning fra og med indkomståret 1992.

Stk. 7. Selskabsskattelovens § 31, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 9, finder anvendelse i forhold til anmodninger om sambeskatning, hvor samtlige aktier i datterselskabet ikke var erhvervet inden den 6. december 1995.

Stk. 8. For selskaber m.v., som den 2. november 1994 opfyldte betingelserne i selskabsskattelovens § 32, har bestemmelserne i § 32, stk. 1 og 2, som ændret henholdsvis indsat ved § 1, nr. 12 og 13, først virkning fra og med indkomståret 1998. Var indkomståret 1995 for et selskab eller en forening påbegyndt før den 2. november 1994, har bestemmelsen i selskabsskattelovens § 32, stk. 1 og 2, som ændret henholdsvis indsat ved § 1, nr. 12 og 13, dog først virkning fra og med indkomståret 1999.

Stk. 9. Ligningslovens § 5 G som indsat ved § 2, nr. 2, har virkning fra og med den 1. januar 1996.

Stk. 10. Ligningslovens § 5 H som indsat ved § 2, nr. 2, har virkning for faste driftssteder og faste ejendomme, der erhverves fra og med den 6. december 1995.

Stk. 11. For skattepligtige, som den 6. december 1995 opfyldte betingelserne i ligningslovens § 16 H som indsat ved § 2, nr. 3, har bestemmelserne i ligningslovens § 16 H som indsat ved § 2, nr. 3, og personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5, som ændret ved § 5, nr. 2, og § 4 a, stk. 1, nr. 8, som indsat ved § 5, nr. 7, først virkning fra og med indkomståret 1998. Er indkomståret 1996 påbegyndt før den 6. december 1995, har bestemmelserne dog først virkning fra og med indkomståret 1999. Virkningstidspunktet efter 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for fonde m.v., som den 6. december 1995 opfyldte betingelserne i fondsbeskatningslovens § 12 som indsat ved § 6, nr. 2. Bestemmelserne i 1.-3. pkt. gælder også aktionærer, der i forbindelse med en fusion eller spaltning beskattes efter reglerne i fusionsskatteloven, når de som aktionærer i det indskydende selskab er omfattet af 1. eller 2. pkt. Tilsvarende gælder dødsboer efter aktionærer omfattet af 1. eller 2. pkt. samt arvinger, ægtefælle eller legatarer, der indtræder i afdødes eller længstlevendes skattemæssige stilling med hensyn til de udlagte aktiver.

Stk. 12. Ligningslovens § 33 D som affattet ved § 2, nr. 8, 9 og 10, og § 33 E som affattet ved § 2, nr. 11, finder anvendelse på underskud for indkomstår, der påbegyndes efter den 6. december 1995.

Stk. 13. Beslutning om ophør af sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, der er meddelt ved indgivelse af selvangivelse den 6. december 1995 eller senere, kan omgøres, hvis anmodning herom er indgivet inden den 1. september 1996.

Stk. 14. Ligningslovens § 33 H som indsat ved § 2, nr. 14, har virkning fra og med indkomståret 1996. Hvis der ses bort fra underskud efter bestemmelsen i ligningslovens § 33 H som indsat ved § 2, nr. 14, kan lempelse efter § 4 i lov nr. 486 af 30. juni 1993 om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) og lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven). (Ophævelse af udlandslempelsen) ikke overstige den lempelse, som kunne opnås uden anvendelse af ligningslovens § 33 H.

Stk. 15. Fondsbeskatningslovens § 3 A som indsat ved § 6, nr. 1, har virkning for personer, selskaber og fonde, der foretager indskud i en udenlandsk fond eller trust den 6. december 1995 eller senere.

Ændringsforslag

Af skatteministeren

Til § 1 1) I indledningen ændres »som senest ændret ved § 4 i lov nr. 312 af 24. april 1996« til: »som senest ændret ved lov nr. 399 af 22. maj 1996 og lov nr. 401 af 22. maj 1996«.

2) I nr. 6 tilføjes

»Stk. 6-9 bliver herefter stk. 7-10.«

3) Efter nr. 6 indsættes som nye numre

»01. I § 13, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 7 og 8« til: »stk. 8 og 9«.

02. I § 13, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.

03. I § 13, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 7« til: »stk. 8« og »stk. 6« til: »stk. 7«.'

Til § 2 4) I indledningen ændres »som senest ændret ved lov nr. 311 af 24. april 1996« til: »som senest ændret ved lov nr. 399 af 22. maj 1996 og lov nr. 401 af 22. maj 1996«.

5) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»01. § 16 A, stk. 6-8, affattes således

»Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk. 4, 1. og 2. pkt., stk. 5, nr. 1 og 2, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 2. pkt.

Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettogevinster som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10, nedsat efter § 16 C, stk. 5, nr. 3.

Stk. 8. Uanset stk. 1 skal beløb, der udloddes i forbindelse med en kapitalnedsættelse i anpartsselskaber med en anpartskapital, der ikke overstiger nominelt 225.000 kr., ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis anpartskapitalen i selskabet er forhøjet ved kontant indskud, apportindskud eller konverting af gæld i perioden fra og med den 6. december 1991 til og med den 31. maj 1996 eller selskabet er stiftet i denne periode. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis anparterne i selskabet er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3, hvis kapitalnedsættelsen medfører, at anpartshavernes indflydelse i selskabet forrykkes, eller hvis det udloddede beløb helt eller delvis er fritaget for beskatning efter stk. 1, jf. stk. 2. 1. pkt. finder endvidere kun anvendelse på den del af det udloddede beløb, der ikke overstiger den nominelle værdi af de annullerede anparter.«»

Til § 3 6) I indledningen indsættes efter »lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995,»: »som senest ændret ved lov nr. 398 af 22. maj 1996 og lov nr. 401 af 22. maj 1996,».

7) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»01. I § 65, stk. 6, ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 4 og 6« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 4 og 8«.'

Til § 5 8) I indledningen ændres »som senest ændret ved § 2 i lov nr. 228 af 27. marts 1996« til: »som senest ændret ved lov nr. 399 af 22. maj 1996«.

9) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »og 7« til: »og 6« og », 7 og 8« til: », 6 og 7«.

10) I den under nr. 3 foreslåede ændring af § 4 a, stk. 1, nr. 1, ændres »jf. nr. 6,» til: »jf. nr. 5,».

11) I den under nr. 4 foreslåede ændring af § 4 a, stk. 1, nr. 2, ændres »jf. nr. 7,» til: »jf. nr. 6,».

12) I nr. 5 ændres »I § 4 a, stk. 1, nr. 6,» til: »I § 4 a, stk. 1, nr. 5,».

13) I nr. 6 ændres »I § 4 a, stk. 1, nr. 7,» til: »I § 4 a, stk. 1, nr. 6,».

14) I nr. 7 ændres »I § 4 a, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer: »8)» til: »I § 4 a, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer: »7)».

15) I den under nr. 8 foreslåede ændring af § 4 a, stk. 2, 1. pkt., ændres », nr. 1-7,» til: », nr. 1-6,».

Til § 10

16) I indledningen ændres »som ændret ved lov nr. 1072 af 20. december 1995« til: »som senest ændret ved lov nr. 401 af 22. maj 1996«.

17) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 6, stk. 9, ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 6« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 8«.'

18) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»02. I § 13, stk. 3, udgår 4. pkt., og 5. pkt., der bliver 4. pkt., affattes således

»Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende anvendelse«.'

Bemærkninger

Til nr. 1-3 og 8-15 Ændringerne er konsekvensrettelser som følge af vedtagelsen af lov nr. 399 af 22. maj 1996 om ændring af forskellige skattelove. (Beskatning af investeringsforeninger og deres medlemmer, afgrænsning af »tomme« selskaber, underskudsbegrænsning ved skattefri fusion m.v.).

Til nr. 4-7, 16 og 17 Der er tale om rent tekniske ændringer, som alene har til formål at korrigere for den utilsigtede rækkefølge af stykkerne i ligningslovens § 16 A, som er opstået ved vedtagelsen af lov nr. 399 af 22. maj 1996 om ændring af forskellige skattelove. (Beskatning af investeringsforeninger og deres medlemmer, afgrænsning af »tomme« selskaber, underskudsbegrænsning ved skattefri fusion m.v.) og lov nr. 401 af 22. maj 1996 om ændring af selskabsskatteloven, ligningsloven, aktieavancebeskatningsloven og kildeskatteloven. (Acontoskatteordning for anpartsselskaber og udlodning ved kapitalnedsættelse i anpartsselskaber). Der er således ikke foretaget indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 18 Ændringen er af redaktionel karakter.

§ 13. - - -

Stk. 4. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller 3.

- - -

6. I § 13 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke

»Stk. 6. Reglerne i stk. 1, nr. 2, og stk. 4 anvendes kun for udbytte fra selskaber, som har været hjemmehørende i udlandet, såfremt det udbyttemodtagende selskab m.v. godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst er beskattet efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet.«

7. I § 31, stk. 1, indsættes efter 5. pkt.

»Tilladelse til sambeskatning med et udenlandsk datterselskab kan ikke meddeles, hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet er erhvervet fra et eller flere koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, medmindre datterselskabet umiddelbart forud for erhvervelsen indgik i sambeskatningen.«.

8. § 31, stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under sambeskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter indtræden i sambeskatningen overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under sambeskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under sambeskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.«.

9. § 31, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 8 og 9.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 31. Ligningsrådet kan tillade, at to eller flere aktieselskaber sambeskattes. Det er dog en betingelse herfor, at aktieselskaberne har samme regnskabsår. Hvis aktieselskaberne er hjemmehørende her i landet, kan tilladelse kun meddeles, hvis samtlige aktier i datterselskaberne ejes af moderselskabet eller af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen. Er et eller flere af datterselskaberne hjemmehørende i udlandet, kan tilladelse meddeles, såfremt de danske aktieselskaber, der inddrages under sambeskatningen, enten selv eller sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene eller Investeringsfonden for Østlandene ejer hele den del af de udenlandske datterselskabers aktiekapital, som efter lovgivningen i det pågældende land kan ejes af aktieselskaber her i landet. Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab kan ikke meddeles, hvis tab på fordringer mod datterselskabet er fradraget eller vil kunne fradrages efter kursgevinstlovens § 6 B, stk. 5, af moderselskabet eller et andet selskab, som er koncernforbundet med moderselskabet, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. De nærmere vilkår for sambeskatningen - herunder bestemmelser om, hvorledes der skal gås frem i tilfælde af dennes ophævelse - fastsættes af Ligningsrådet.

- - -

Stk. 7. Overstiger afståelsessummen for aktiver som nævnt i stk. 6, 1. og 2. pkt., den beregnede værdi ved starten af det første indkomstår under sambeskatningen, nedsættes de genvundne afskrivninger med forskelsbeløbet. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, nedsættes afståelsessummen med forskelsbeløbet. Nedsættelsen kan ikke overstige et beløb svarende til de i stk. 6 beregnede afskrivninger.

Stk. 8. Overstiger afståelsessummen for aktiver som nævnt i stk. 6, 1. og 2. pkt., den faktiske anskaffelsessum, nedsættes avancen med forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, nedsættes afståelsessummen med forskellen. Nedsættelsen efter 1. og 2. pkt. f.

- - -

10. I § 32, stk. 1, indsættes efter 2. punktum som nyt punktum

»Ved bedømmelsen af om moderselskabet anses for at kontrollere datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 1, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v.«.

11. I § 32 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Datterselskabet anses for overvejende at drive finansiel virksomhed, hvis mere end 50 pct. af dets indtægter stammer fra finansiel virksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver udgør mere end 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier hidrørende fra selskaber kontrolleret af datterselskabet, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de kontrollerede selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte ejerandel.«

Stk. 2-10 bliver herefter stk. 3-11.

12. I § 32, stk. 9, der bliver § 32, stk. 10, ændres »Stk. 8« til: »Stk. 9«.

13. I § 32, stk. 10, der bliver § 32, stk. 11, ændres »stk. 1-7« til: »stk. 1-8«.

§ 32. Såfremt et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 a, 3 a, 4, 5 og 5 b, kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (datterselskabet), hvis virksomhed overvejende er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentligt lavere end efter danske regler, medregnes datterselskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncernens moderselskab (tvungen sambeskatning). Moderselskabet anses for at kontrollere datterselskabet, hvis det direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct af stemmerne i datterselskabet. Et selskab eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

- - -

Stk. 9. Stk. 8 finder tilsvarende anvendelse på udbytter og aktieavancer, som modtages af et datterselskab, der er sambeskattet med moderselskabet.

Stk. 10. Er de almindelig betingelser for sambeskatning efter § 31 opfyldt, finder disse regler efter ansøgning anvendelse i stedet for stk. 1-7.

§ 33. -- -

Stk. 4. Når et indskydende selskab, der er hjemmehørende her i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver overdrager aktiver i et fast driftssted, som er beliggende i en anden stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, til et modtagende selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, nedsættes den danske beskatning ved overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den medlemsstat, hvor det faste driftssted er beliggende, med den skat, som denne medlemsstat kunne have pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste driftssted ved overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller tilførslen ikke var omfattet af direktiv 90/434/EØF.

Stk. 5. Hvis et selskab eller forening m.v. efter selskabsskattelovens § 5, stk. 7, ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver, nedsættes den danske skat efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som den pågældende stat, Grønland eller Færøerne kunne have pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste driftssted, såfremt dette var afstået på samme tidspunkt.

- - -

6. I § 33 D, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »eksemptionsmetoden«: », jf. dog stk. 5 og 6«.

7. I § 33 D, stk. 2, 1. pkt., ændres »afhændes, ophører eller omdannes til selskab« til: »afhændes eller ophører«.

8. I § 33 D indsættes efter stk. 4 som nye stykker

»Stk. 5. Afhændes et fast driftssted eller en del heraf beliggende i fremmed stat, Færøerne eller Grønland, til et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, eller flyttes ledelsens sæde, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 7, skal fratrukket underskud, der ikke modsvares af senere års overskud, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder uanset hvilken lempelsesmetode, der anvendes. Stk. 1, 2. - 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse, hvis det faste driftssted, jf. stk. 1, 2. og 3. pkt., overdrages til et selskab, hvis overskud beskattes her i landet efter skattelovgivningens almindelige regler. I så fald overføres en eventuel genbeskatningssaldo til selskabet. Tilsvarende finder stk. 5 ikke anvendelse, hvis selskabet efter ledelsens sæde er flyttet, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 7, omfattes af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31.

Stk. 7. Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 1 - 4, medregnes ved opgørelsen af den tidligere ejers skattepligtige indkomst, hvis det faste driftssted er solgt til et selskab, som den tidligere ejer alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter salget opnår kontrol over, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Tilsvarende gælder, hvis en fast ejendom inden 5 år efter salget generhverves af den tidligere ejer eller et hermed koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.«.

§ 33 D. Overskud eller underskud i et fast driftssted i en fremmed stat behandles efter reglerne i stk. 2-4, hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat medfører, at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af overskud i det faste driftssted efter eksemptionsmetoden. - - -

Stk. 2. Har en person eller et selskab m.v. ved opgørelsen af skattepligtig indkomst foretaget fradrag for underskud i et fast driftssted i en fremmed stat, skal der i efterfølgende indkomstår, hvor der er overskud heraf, eller hvor det faste driftssted eller en del heraf afhændes, ophører eller omdannes til et selskab, - - -

- - -

9. § 33 E affattes således

» § 33 E. Hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i sambeskatningsperioden har haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud, forhøjes moderselskabets skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det indkomstår, hvor selskabet udtræder af sambeskatningen. Indgår flere selskaber fra samme land i sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst samlet. Nettounderskud fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber, og nettooverskud fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber.

Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis et udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvist afhænder virksomheden til et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Dette gælder dog ikke, hvis samtlige aktiver afhændes til et selskab omfattet af sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31. I så fald overføres en eventuel genbeskatningssaldo til det erhvervende selskab.

Stk. 3. Hvis sambeskatningen ophører som følge af salg af aktier, således at moderselskabet sammen med koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, ikke længere kontrollerer det udtrædende selskab, eller hvis sambeskatningen ophører som følge af datterselskabets konkurs eller likvidation, uden at datterselskabets virksomhed helt eller delvist overføres til koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, medregnes højst et beløb svarende til den fortjeneste, som datterselskabet ville have opnået ved ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af aktiver, der er i behold hos selskabet ved udløbet af det sidste indkomstår under sambeskatningen, med tillæg af et beløb svarende til skattefri udbytter og aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab i de seneste fem år af sambeskatningsperioden.

Stk. 4. Underskud, som ikke er genbeskattet efter stk. 3, anses for genbeskattet, efterhånden som udbytter eller aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab medregnes ved opgørelsen af moderselskabets eller andre hermed koncernforbundne selskabers skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 5 og 6. Hvis moderselskabet eller det hermed koncernforbundne selskab ikke skal beskattes i Danmark af udbytter eller aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab, sker genbeskatning ved, at et beløb svarende til disse udbytter og avancer medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst nedsætter dansk beskatning af udbytter eller avancer efter eksemptionsmetoden, jf. § 33 D. Avancer opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2 og 3.

Stk. 5. Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 3 - 4, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst, hvis moderselskabet alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter ophør af sambeskatning genvinder kontrol med det udtrædende selskab.

Stk. 6. Hvis moderselskabet ophører med at være skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, eller hvis moderselskabet efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medregnes et beløb svarende til genbeskatningssaldoen på fraflytningstidspunktet ved indkomstopgørelsen.

Stk. 7. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse, når et moderselskab fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven med et datterselskab, hvormed det har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår forud herfor eller, for så vidt angår underskud efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, når selskaberne har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 15 år forud herfor. I så fald overføres genbeskatningssaldoen til det fortsættende selskab.«.

§ 33 E. Hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, over hele sambeskatningsperioden har haft et nettounderskud, der er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst, skal der i det indkomstår, hvor selskabet udtræder af sambeskatningen, ske genbeskatning af et beløb svarede til det fradragne nettounderskud. Genbeskatning sker ved, at et beløb svarende til underskuddet medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst. For det indkomstår, hvori sambeskatningen ophører, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et beløb svarende til det underskud, der ikke er genbeskattet efter reglerne i stk. 2. Der skal dog ikke ske genbeskatning, når et moderselskab fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven med et datterselskab, hvormed det har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår forud herfor eller, for så vidt angår underskud efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, når selskaberne har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 15 år forud herfor. Ophører sambeskatningen i øvrigt, medregnes højst et beløb svarende til det overskud og den fortjeneste, der for dette indkomstår skulle medregnes ved opgørelsen af det sambeskattede selskabs skattepligtige indkomst eller skatteberegningen, såfremt det sambeskattede selskab var blevet opløst ved likvidation og i forbindelse hermed skulle beskattes her i landet. Ved opgørelsen af dette beløb kan der foretages fradrag for beløb, der beskattes i medfør af § 5, stk. 1, i lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v. Som salgssum for afståede aktiver og passiver anses værdien i handel og vandel ved sambeskatningens ophør.

Stk. 2. Underskud, som ikke er genbeskattet efter stk. 1, 1. og 2. pkt., anses for genbeskattet, efterhånden som det udenlandske selskabs indkomst, jf. selskabsskattelovens § 32, eller udbytter eller aktieavancer hidhørende fra det udenlandske selskab medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst. Hvis moderselskabet ikke skal beskattes af udbytter eller aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab, sker genbeskatning ved, at et beløb svarende til disse udbytter og avancer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst nedsætter dansk beskatning af udbytter eller avancer efter eksemptionsmetoden, jf. § 33 D. Avancer opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2 og 3.

10. Efter § 33 G indsættes

» § 33 H. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan et selskab eller en fond m.v, der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1, vælge at se bort fra underskud ved virksomhed her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder underskud, der er overført fra tidligere indkomstår. Der ses bort fra så stor en del af de samlede underskud, at den skattepligtige indkomst svarer til de samlede positive indkomster fra fremmede stater, Færøerne og Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter § 33 eller en tilsvarende bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det beløb, der ses bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i § 15. Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles beløbet forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder.

Stk. 2. For en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse på underskud, der indgår i virksomhedsordningen.«.

§ 67. - - -

Stk. 6. For skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, udbetales udbytteskat, der ikke kan modregnes i slutskatten, og som ikke er endelig efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, som overskydende skat efter reglerne i § 62 C. Er udbyttemodtageren ikke omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, eller modregnes udbytteskatten i særlig indkomstskat af udbyttet efter stk. 1, sidste punktum, udbetales beløbet kun kontant, hvis det udgør 25 kr. eller derover.

Ingen

Nr LSF 118

Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (International sambeskatning m.v.)

Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch)

den 6. december 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 29. maj 1996

Lov nr. 487 af 12/06/1996