1995 LSF 117 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (BESKATNING AF INVESTERINGSFORENINGER OG DERES MEDLEMMER, AFGRÆNSNING AF »TOMME« SELSKABER, UNDERSKUDSBEGRÆNSNING VED SKATTEFRI FUSION M.V.)

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 7 F, stk. 1, nr. 7, ændres ».« til: »,», og som nr. 8 indsættes

»8) tilskud, som i medfør af § 9, stk. 4, i lov om jordfordeling mellem landejendomme ydes til udgifter, som afholdes af lodsejerne.«

2. I § 15, stk. 5, indsættes som 5. og 6. pkt.

»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere, såfremt kreditor eller kautionist, jf. stk. 4, på grund af reglerne i kursgevinstlovens § 6 B på tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen ikke ville have haft fradrag for et eventuelt tab på fordringen eller for kautionistens vedkommende den regresfordring, som ville være opnået ved en eventuel kautionsbetaling. Formindskelsen efter 5. pkt. opgøres som forskellen mellem på den ene side kreditors anskaffelsessum for den pågældende fordring eller den anskaffelsessum for regresfordringen, kautionisten ville have efter en eventuel kautionsbetaling vedrørende den pågældende fordring, og på den anden side fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet, idet der bortses fra det foretagne kapitalindskud.«

3. I § 15, stk. 6, ændres »personskattelovens § 13« til: »personskattelovens § 13 og § 13 a«.

4. § 15, stk. 7, 3. pkt., affattes således

»Ved ændring af ejerkredsen som nævnt i 1. pkt. eller ændring af stemmeværdien som nævnt i 2. pkt. kan underskuddet endvidere ikke nedbringe den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet eller foreningen på tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.«

5. I § 15, stk. 7, 4. pkt., ændres »aftale om overdragelse af kapitalandele eller andele eller aftale om« til: »ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for«.

6. I § 15, stk. 8, nr. 1, indsættes efter »renteudgifter«: »samt fradrag efter § 6«.

7. I § 15, stk. 10, indsættes som 3.-8. pkt.

»Et moderselskab, hvis aktier er blevet børsnoterede mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, kan med fremtidig virkning dog vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne i moderselskabet er noteret på navn. Hvis aktierne i et moderselskab i samme periode som nævnt i 3. pkt. ophører med at være børsnoterede, anses dette ikke for et ejerskifte ved anvendelsen af stk. 7. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i et ikke børsnoteret selskab til et børsnoteret selskab, kan det børsnoterede selskab med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne er noteret på navn. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ikkebørsnoterede moderselskaber og moderforeninger, der har hjemsted i en stat, med hvilken Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, Grønland eller Færøerne eller i et land inden for Den Europæiske Union. Det gælder dog kun, såfremt ejerandele i datterselskabet mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, er overdraget til enten moderselskabet efter 6. pkt. eller et andet datterselskab, hvori moderselskabet i den nævnte periode ejer mindst 25 pct. af ejerandelene. 6. og 7. pkt. finder tilsvarende anvendelse for foreninger.«

8. § 16 A, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. § 16 C, stk. 1, er skattefri i det omfang, der fremgår af stk. 6 og 7, hvis udlodningerne modtages af personer m.v. omfattet af kildeskattelovens § 1. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af udlodningen omfattes af kursgevinstlovens § 3.«

9. I § 16 A indsættes som stk. 6 og 7

»Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk. 4, 1. og 2. pkt., stk. 5, nr. 1 og 2, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 2. pkt.

Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettogevinster som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10, nedsat efter § 16 C, stk. 5, nr. 3.«

10. Efter § 16 B indsættes

» § 16 C. Ved udloddende investeringsforeninger forstås investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som inden fristen for indgivelse af selvangivelse for et indkomstår foretager en udlodning, der mindst skal udgøre det efter stk. 2-6 opgjorte beløb (minimumsudlodningen), og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til at foretage en sådan udlodning.

Stk. 2. Minimumsudlodningen udgør summen af indkomstårets indtægter og nettobeløb som nævnt i stk. 3 med fradrag for tab og udgifter efter stk. 4-6.

Stk. 3. I beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende indtægter

1) Indtjente renter fordelt over den periode, renteindtægten vedrører.

2) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter § 16 B, som ikke omfattes af nr. 9.

3) Gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6.

4) Gevinst på fordringer, der ikke udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7.

5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 F, stk. 2-5, og § 8 G, stk. 2 og 3.

6) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2 fratrukket tab efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.

7) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

8) Gevinst efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger.

9) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter § 16 B, som for skattepligtige personer ville være omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6.

10) Gevinst på fordringer, der udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7, fratrukket tab på sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke overstiger gevinsterne.

Stk. 4. I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-8, fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6 samt tab ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 ville have været fradragsberettigede efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Et negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i indtægter efter stk. 3, nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.

Stk. 5. Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af minimumsudlodningen fradrage udgifter til administration, i det omfang udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt nettobeløb opgjort efter stk. 3 og 4. Fradraget efter 1. pkt. fordeles forholdsmæssigt mellem positive nettobeløb opgjort efter

1) stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter stk. 4, 1. pkt.,

2) stk. 3, nr. 9, nedsat efter stk. 4, 2 pkt., og

3) stk. 3, nr. 10, nedsat efter stk. 4, 3. pkt.

Stk. 6. Er det samlede beløb, der opgøres til udlodning efter stk. 3 og 4, negativt, kan dette for investeringsforeningens fem efterfølgende indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal udloddes efter stk. 3-5. Fradrag kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for et tidligere indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes. Fremførte fradrag fordeles efter reglerne i stk. 4 i det år, hvori fradrag foretages.«

11. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 6« til: »nr. 5«.

12. I § 33 G, stk. 3, ændres »nr. 7« til: »nr. 6«.

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 7 F, stk. 1, nr. 7, ændres ».« til: »,», og som nr. 8 indsættes

»8) tilskud, som i medfør af § 9, stk. 4, i lov om jordfordeling mellem landejendomme ydes til udgifter, som afholdes af lodsejerne.«.

2. I § 15, stk. 5, indsættes som 5. og 6. pkt.

»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere, såfremt kreditor på grund af reglerne i kursgevinstlovens § 6 B på tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen ikke ville have haft fradrag for et eventuelt tab på fordringen. Formindskelsen efter 5. pkt. opgøres som forskellen mellem på den ene side kreditors anskaffelsessum for den pågældende fordring og på den anden side fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet, idet der bortses fra det foretagne kapitalindskud.«.

3. I § 15, stk. 6, ændres »personskattelovens § 13« til: »personskattelovens § 13 og § 13 a«.

4. § 15, stk. 7, 3. pkt., affattes således

»Ved ændring af ejerkredsen som nævnt i 1. pkt. eller ændring af stemmeværdien som nævnt i 2. pkt. kan underskuddet endvidere ikke nedbringe den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet eller foreningen på tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.«.

5. I § 15, stk. 7, 4., pkt., ændres »aftale om overdragelse af kapitalandele eller andele eller aftale om« til: »ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for«.

6. I § 15, stk. 8, nr. 1, indsættes efter »renteudgifter«: »samt fradrag efter ligningslovens § 6«.

7. I § 15, stk. 10, indsættes som 3.-5. pkt.

»Et moderselskab, hvis aktier er blevet børsnoterede mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, kan med fremtidig virkning dog vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne i moderselskabet er noteret på navn. Hvis aktierne i et moderselskab i samme periode som nævnt i 3. pkt. ophører med at være børsnoterede, anses dette ikke for et ejerskifte ved anvendelsen af stk. 7. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i et ikke børsnoteret selskab til et børsnoteret selskab, kan det børsnoterede selskab med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne er noteret på navn.«.

8. § 16 A, stk. 5, affattes således

» Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri i det omfang, der fremgår af stk. 6 og 7, hvis udlodningerne modtages af personer m.v. omfattet af kildeskattelovens § 1. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af udlodningen omfattes af kursgevinstlovens § 3.«.

9. I § 16 A indsættes som stk. 6 og 7

» Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk. 4, 1. og 2. pkt., stk. 5, nr. 1 og 2, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 2. pkt.

Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettogevinster som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10, nedsat efter § 16 C, stk. 5, nr. 3.«.

10. Efter § 16 B indsættes

» § 16 C. Ved udloddende investeringsforeninger forstås investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som inden fristen for indgivelse af selvangivelse for et indkomstår foretager en udlodning, der mindst skal udgøre det efter stk. 2-6 opgjorte beløb (minimumsudlodningen), og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til at foretage en sådan udlodning.

Stk. 2. Minimumsudlodningen udgør summen af indkomstårets indtægter og nettobeløb som nævnt i stk. 3 med fradrag for tab og udgifter efter stk. 4-6.

Stk. 3. I beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende indtægter

1) Indtjente renter, fordelt over den periode, renteindtægten vedrører.

2) Indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, som ikke omfattes af nr. 9.

3) Gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6.

4) Gevinst på fordringer, der ikke udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7.

5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C - 8 G, fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 F, stk. 2-5, og § 8 G, stk. 2-3.

6) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2 fratrukket tab efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.

7) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

8) Gevinst efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger.

9) Indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, som for skattepligtige personer ville være omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6.

10) Gevinst på fordringer, der udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7, fratrukket tab på sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes i det omfang, tabene ikke overstiger gevinsterne.

Stk. 4. I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-8, fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6 samt tab ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 ville have været fradragsberettigede efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Et negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i indtægter efter stk. 3, nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.

Stk. 5. Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af minimumsudlodningen fradrage udgifter til administration i det omfang, udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt nettobeløb opgjort efter stk. 3-4. Fradraget efter 1. pkt. fordeles forholdsmæssigt mellem positive nettobeløb opgjort efter

1) stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter stk. 4, 1. pkt.,

2) stk. 3, nr. 9, nedsat efter stk. 4, 2 pkt., og

3) stk. 3, nr. 10, nedsat efter stk. 4, 3. pkt.

Stk. 6. Er det samlede beløb, der opgøres til udlodning efter stk. 3-4, negativt, kan dette for investeringsforeningens fem efterfølgende indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal udloddes efter stk. 3-5. Fradrag kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for et tidligere indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes. Fremførte fradrag fordeles efter reglerne i stk. 4 i det år, hvori fradrag foretages.«.

11. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 6« til: »nr. 5«.

12. I § 33 G, stk. 3, ændres »nr. 7« til: »nr. 6«.

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 7 F, stk. 1, nr. 7, ændres ».« til: »,», og som nr. 8 indsættes

»8) tilskud, som i medfør af § 9, stk. 4, i lov om jordfordeling mellem landejendomme ydes til udgifter, som afholdes af lodsejerne.«.

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her i landet hjemmehørende

1)-5) - - -

5a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, medmindre foreningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret

a) indtjente renter, fordelt over den periode renteindtægten vedrører, og udbytter,

b) erhvervede eller skattepligtige gevinster og tab som omhandlet i kursgevinstloven og

c) realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 d nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse,

5b)-6) - - -

Stk. 2.-3. - - -

Stk. 4. Et eventuelt negativt beløb efter stk. 1, nr. 5 a, litra b, kan fradrages ved opgørelsen af det beløb, der skal udloddes. Er det samlede beløb, der herefter opgøres til udlodning, negativt, kan dette for de fem efterfølgende indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal udloddes. Fradrag kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for et tidligere indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes.

Stk. 5.-7. - - -

3. § 13, stk. 4, 2. og 3. pkt., samt § 13, stk. 5, 4. pkt., ophæves.

4. I § 13 indsættes som stk. 6-9

» Stk. 6. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang, der fremgår af stk. 7-8. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 7. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 6 opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.

Stk. 8. Uanset stk. 7 kan den skattefri del af de samlede udlodninger efter stk. 6 dog ikke overstige foreningens positive nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6.

Stk. 9. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 4 og 5 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.«.

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 7 F, stk. 1, nr. 7, ændres ».« til: »,», og som nr. 8 indsættes

»8) tilskud, som i medfør af § 9, stk. 4, i lov om jordfordeling mellem landejendomme ydes til udgifter, som afholdes af lodsejerne.«

2. I § 15, stk. 5, indsættes som 5. og 6. pkt.

»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere, såfremt kreditor eller kautionist, jf. stk. 4, på grund af reglerne i kursgevinstlovens § 6 B på tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen ikke ville have haft fradrag for et eventuelt tab på fordringen eller for kautionistens vedkommende den regresfordring, som ville være opnået ved en eventuel kautionsbetaling. Formindskelsen efter 5. pkt. opgøres som forskellen mellem på den ene side kreditors anskaffelsessum for den pågældende fordring eller den anskaffelsessum for regresfordringen, kautionisten ville have efter en eventuel kautionsbetaling vedrørende den pågældende fordring, og på den anden side fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet, idet der bortses fra det foretagne kapitalindskud.«

3. I § 15, stk. 6, ændres »personskattelovens § 13« til: »personskattelovens § 13 og § 13 a«.

4. § 15, stk. 7, 3. pkt., affattes således

»Ved ændring af ejerkredsen som nævnt i 1. pkt. eller ændring af stemmeværdien som nævnt i 2. pkt. kan underskuddet endvidere ikke nedbringe den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet eller foreningen på tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.«

5. I § 15, stk. 7, 4. pkt., ændres »aftale om overdragelse af kapitalandele eller andele eller aftale om« til: »ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for«.

6. I § 15, stk. 8, nr. 1, indsættes efter »renteudgifter«: »samt fradrag efter § 6«.

7. I § 15, stk. 10, indsættes som 3.-8. pkt.

»Et moderselskab, hvis aktier er blevet børsnoterede mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, kan med fremtidig virkning dog vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne i moderselskabet er noteret på navn. Hvis aktierne i et moderselskab i samme periode som nævnt i 3. pkt. ophører med at være børsnoterede, anses dette ikke for et ejerskifte ved anvendelsen af stk. 7. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i et ikke børsnoteret selskab til et børsnoteret selskab, kan det børsnoterede selskab med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne er noteret på navn. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ikkebørsnoterede moderselskaber og moderforeninger, der har hjemsted i en stat, med hvilken Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, Grønland eller Færøerne eller i et land inden for Den Europæiske Union. Det gælder dog kun, såfremt ejerandele i datterselskabet mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, er overdraget til enten moderselskabet efter 6. pkt. eller et andet datterselskab, hvori moderselskabet i den nævnte periode ejer mindst 25 pct. af ejerandelene. 6. og 7. pkt. finder tilsvarende anvendelse for foreninger.«

8. § 16 A, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. § 16 C, stk. 1, er skattefri i det omfang, der fremgår af stk. 6 og 7, hvis udlodningerne modtages af personer m.v. omfattet af kildeskattelovens § 1. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af udlodningen omfattes af kursgevinstlovens § 3.«

9. I § 16 A indsættes som stk. 6 og 7

»Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk. 4, 1. og 2. pkt., stk. 5, nr. 1 og 2, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 2. pkt.

Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettogevinster som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10, nedsat efter § 16 C, stk. 5, nr. 3.«

10. Efter § 16 B indsættes

» § 16 C. Ved udloddende investeringsforeninger forstås investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som inden fristen for indgivelse af selvangivelse for et indkomstår foretager en udlodning, der mindst skal udgøre det efter stk. 2-6 opgjorte beløb (minimumsudlodningen), og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til at foretage en sådan udlodning.

Stk. 2. Minimumsudlodningen udgør summen af indkomstårets indtægter og nettobeløb som nævnt i stk. 3 med fradrag for tab og udgifter efter stk. 4-6.

Stk. 3. I beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende indtægter

1) Indtjente renter fordelt over den periode, renteindtægten vedrører.

2) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter § 16 B, som ikke omfattes af nr. 9.

3) Gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6.

4) Gevinst på fordringer, der ikke udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7.

5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 F, stk. 2-5, og § 8 G, stk. 2 og 3.

6) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2 fratrukket tab efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.

7) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

8) Gevinst efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger.

9) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter § 16 B, som for skattepligtige personer ville være omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6.

10) Gevinst på fordringer, der udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7, fratrukket tab på sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke overstiger gevinsterne.

Stk. 4. I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-8, fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6 samt tab ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 ville have været fradragsberettigede efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Et negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i indtægter efter stk. 3, nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.

Stk. 5. Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af minimumsudlodningen fradrage udgifter til administration, i det omfang udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt nettobeløb opgjort efter stk. 3 og 4. Fradraget efter 1. pkt. fordeles forholdsmæssigt mellem positive nettobeløb opgjort efter

1) stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter stk. 4, 1. pkt.,

2) stk. 3, nr. 9, nedsat efter stk. 4, 2 pkt., og

3) stk. 3, nr. 10, nedsat efter stk. 4, 3. pkt.

Stk. 6. Er det samlede beløb, der opgøres til udlodning efter stk. 3 og 4, negativt, kan dette for investeringsforeningens fem efterfølgende indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal udloddes efter stk. 3-5. Fradrag kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for et tidligere indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes. Fremførte fradrag fordeles efter reglerne i stk. 4 i det år, hvori fradrag foretages.«

11. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 6« til: »nr. 5«.

12. I § 33 G, stk. 3, ændres »nr. 7« til: »nr. 6«.

§ 2

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 19. september 1995, som ændret ved § 110 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. § 2 affattes således

» § 2. Medlemmer af en investeringsforening skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne deres andel af

1) Indtjente renter fordelt over den periode, renteindtægten vedrører.

2) Indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B.

3) Gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven.

4) Realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, realiserede fortjenester som omhandlet i avancebeskatningslovens § 2 d ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse og realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse.

Medregning skal ske i overensstemmelse med de for det pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Ved indkomstopgørelsen skal medregnes de i stk. 1 nævnte beløb, som foreningen har indvundet i det regnskabsår, der falder sammen med eller udløber i medlemmets indkomstår.

Stk. 3. Den i aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4 nævnte frist på tre år vedrørende erhvervelsen af aktierne regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet foretager sit indskud i investeringsforeningen, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor investeringsforeningen erhverver aktierne.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, finder aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, anvendelse på fortjenester ved afståelse af børsnoterede aktier.

Stk. 5. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 5 opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8.«

2. § 3 affattes således

»§ 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori et medlem hæver af sit indskud, skal medlemmet ud over de i § 2 omhandlede beløb medregne fortjenester eller tab på en til det hævede indskud svarende andel af investeringsforeningens værdipapirer på tidspunktet for hævningen af indskuddet. Medlemmets andel af fortjenester eller tab anses for realiseret ved hævningen af indskuddet. Hæves kun en del af indskuddet, anses det først indskudte beløb som først hævet. Medregning sker efter de for det pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler. § 2, stk. 3-5, finder dog tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed som nævnt i 1. pkt. sidestilles med indskud.«

3. I § 4 ændres »skattepligtige almindelige indkomst« til: »skattepligtige indkomst«.

§ 2

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 19. september 1995, foretages følgende ændringer

1. § 2 affattes således

» § 2. Medlemmer af en investeringsforening skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne deres andel af

1) Indtjente renter, fordelt over den periode renteindtægten vedrører.

2) Indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B.

3) Gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven.

4) Realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2, nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, realiserede fortjenester som omhandlet i avancebeskatningslovens § 2 d ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, og realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4, nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse.

Medregning skal ske i overensstemmelse med de for det pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Ved indkomstopgørelsen skal medregnes de i stk. 1 nævnte beløb, som foreningen har indvundet i det regnskabsår, der falder sammen med eller udløber i medlemmets indkomstår.

Stk. 3. Den i aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4 nævnte frist på tre år vedrørende erhvervelsen af aktierne regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet foretager sit indskud i investeringsforeningen, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor investeringsforeningen erhverver aktierne.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, finder aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, anvendelse på fortjenester ved afståelse af børsnoterede aktier.

Stk. 5. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 5 opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8.«.

2. § 3 affattes således

» § 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori et medlem hæver af sit indskud, skal medlemmet ud over de i § 2 omhandlede beløb medregne fortjenester eller tab på en til det hævede indskud svarende andel af investeringsforeningens værdipapirer på tidspunktet for hævningen af indskuddet. Medlemmets andel af fortjenester eller tab anses for realiseret ved hævningen af indskuddet. Hæves kun en del af indskuddet, anses det først indskudte beløb som først hævet. Medregning sker efter de for det pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler. § 2, stk. 3-5, finder dog tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed som nævnt i 1. pkt. sidestilles med indskud.«.

3. I § 4 ændres »skattepligtige almindelige indkomst« til: »skattepligtige indkomst«.

§ 2

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 19. september 1995, foretages følgende ændringer

1. § 2 affattes således

» § 2. Medlemmer af en investeringsforening skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne deres andel af

1) Indtjente renter, fordelt over den periode renteindtægten vedrører.

2) Indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B.

3) Gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven.

4) Realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2, nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, realiserede fortjenester som omhandlet i avancebeskatningslovens § 2 d ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, og realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4, nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse.

Medregning skal ske i overensstemmelse med de for det pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Ved indkomstopgørelsen skal medregnes de i stk. 1 nævnte beløb, som foreningen har indvundet i det regnskabsår, der falder sammen med eller udløber i medlemmets indkomstår.

Stk. 3. Den i aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4 nævnte frist på tre år vedrørende erhvervelsen af aktierne regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet foretager sit indskud i investeringsforeningen, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor investeringsforeningen erhverver aktierne.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, finder aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, anvendelse på fortjenester ved afståelse af børsnoterede aktier.

Stk. 5. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 5 opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8.«.

§ 2. Medlemmer af en investeringsforening skal ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregne deres andel af

1) indtjente renter og udbytter,

2) erhvervede eller skattepligtige gevinster og tab som omhandlet i kursgevinstloven og

3) realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 d nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse samt realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse.

Stk. 2. Ved indkomstopgørelsen skal medregnes de i stk. 1 nævnte beløb, som foreningen har indvundet i det regnskabsår, der falder sammen med eller udløber i medlemmets indkomstår.

2. § 3 affattes således

» § 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori et medlem hæver af sit indskud, skal medlemmet ud over de i § 2 omhandlede beløb medregne fortjenester eller tab på en til det hævede indskud svarende andel af investeringsforeningens værdipapirer på tidspunktet for hævningen af indskuddet. Medlemmets andel af fortjenester eller tab anses for realiseret ved hævningen af indskuddet. Hæves kun en del af indskuddet, anses det først indskudte beløb som først hævet. Medregning sker efter de for det pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler. § 2, stk. 3-5, finder dog tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed som nævnt i 1. pkt. sidestilles med indskud.«.

§ 2. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Fortjeneste og tab opgøres efter § 5. Fortjeneste og tab på unoterede aktier opgøres dog efter § 6. Endvidere skal investeringsforeninger, som ifølge vedtægterne er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente beløb som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eventuelt nedsat efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4, (udloddende investeringsforeninger), opgøre fortjeneste og tab efter § 6. Tilsvarende opgøres fortjeneste og tab for skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven efter § 6. For skattepligtige, som har erhvervet aktier som led i deres næringsvej, opgøres fortjeneste og tab efter § 3.

2. § 2 d, stk. 1, affattes således

»Fortjeneste ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning og i aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i § 2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og til højst at anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter samt i aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C - 8 G til afdækning af kursrisiko. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis investeringsforeningens anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride de i 2. pkt. anførte grænser, og det ved overskridelse af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende børsdage, finder 1. pkt. anvendelse. Ved opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. medregnes aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C - 8 G med værdien af de underliggende aktiver.«.

3. I § 2 d, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »en del af midlerne i«: »aktier i det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning og i«.

4. I § 2 d, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »en del af midlerne i«: »aktier i det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning og i«.

5. I § 2 d indsættes som stk. 6

» Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om administrationen af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte grænse på 25 pct.«.

§ 2 d. Fortjeneste ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i investeringsforeninger, som ifølge vedtægterne er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente beløb som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eventuelt nedsat efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4, (udloddende investeringsforeninger), medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i § 2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne.

Stk. 2. Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer som omhandlet i kursgevinstloven, dog ikke konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at investere i fordringer har anbragt en del af midlerne i finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, dog forudsat at det godtgøres, at investeringsforeningens anvendelse af finansielle kontrakter opfylder reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990 om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger.

Stk. 3. Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at investere i fordringer i fremmed valuta har anbragt en del af midlerne i finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, dog forudsat at investeringsforeningen er omfattet af direktiv 85/611/EØF og det godtgøres, at investeringsforeningens anvendelse af finansielle kontrakter opfylder reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990 om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger.

Stk. 4.-5. - - -

6. I § 6, stk. 7, nr. 3, indsættes efter »anpartskapitalen«: »i kreditorselskabet«.

§ 2

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 19. september 1995, som ændret ved § 110 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. § 2 affattes således

» § 2. Medlemmer af en investeringsforening skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne deres andel af

1) Indtjente renter fordelt over den periode, renteindtægten vedrører.

2) Indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B.

3) Gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven.

4) Realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, realiserede fortjenester som omhandlet i avancebeskatningslovens § 2 d ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse og realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse.

Medregning skal ske i overensstemmelse med de for det pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Ved indkomstopgørelsen skal medregnes de i stk. 1 nævnte beløb, som foreningen har indvundet i det regnskabsår, der falder sammen med eller udløber i medlemmets indkomstår.

Stk. 3. Den i aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4 nævnte frist på tre år vedrørende erhvervelsen af aktierne regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet foretager sit indskud i investeringsforeningen, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor investeringsforeningen erhverver aktierne.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, finder aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, anvendelse på fortjenester ved afståelse af børsnoterede aktier.

Stk. 5. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 5 opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8.«

2. § 3 affattes således

»§ 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori et medlem hæver af sit indskud, skal medlemmet ud over de i § 2 omhandlede beløb medregne fortjenester eller tab på en til det hævede indskud svarende andel af investeringsforeningens værdipapirer på tidspunktet for hævningen af indskuddet. Medlemmets andel af fortjenester eller tab anses for realiseret ved hævningen af indskuddet. Hæves kun en del af indskuddet, anses det først indskudte beløb som først hævet. Medregning sker efter de for det pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler. § 2, stk. 3-5, finder dog tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed som nævnt i 1. pkt. sidestilles med indskud.«

3. I § 4 ændres »skattepligtige almindelige indkomst« til: »skattepligtige indkomst«.

§ 3

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 228 af 27. marts 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »og 6« til: »og 5«.

2. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »og 7« til: »og 6«.

3. § 4, stk. 1, nr. 5 b, ophæves.

4. § 4, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

5. § 4 a, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1. Dette gælder dog kun den del af udlodningerne, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt. Den omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens positive nettoindtægter i form af indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat med det efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2, opgjorte beløb og forhøjet eller nedsat med foreningens nettogevinster eller -tab ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne eller -tabene ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 opgøres under anvendelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6,».

6. § 4 a, stk. 1, nr. 5, ophæves.

Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 5 og 6.

7. I § 4 a, stk. 1, nr. 7, 2. pkt. , der bliver § 4 a, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., ændres »Nr. 6« til: »Nr. 5«.

8. § 4 a, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Stk. 1 omfatter heller ikke fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, med undtagelse af fortjeneste eller tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 ved afståelse 3 år eller mere efter erhvervelsen af omsættelige investeringsbeviser i investeringsforeninger.«

§ 3

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som ændret ved lov nr. 826 af 27. oktober 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »og 6« til: »og 5«.

2. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »og 7« til: »og 6«.

3. § 4, stk. 1, nr. 5 b, ophæves.

4. § 4, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

5. § 4 a, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1. Dette gælder dog kun den del af udlodningerne, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt. Den omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens positive nettoindtægter i form af indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat med det efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2, opgjorte beløb og forhøjet eller nedsat med foreningens nettogevinster eller -tab ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne eller -tabene ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 opgøres under anvendelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6,».

6. § 4 a, stk. 1, nr. 5, ophæves.

Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 5 og 6.

7. I § 4 a, stk. 1, nr. 7, 2. pkt. , der bliver § 4 a, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., ændres »Nr. 6« til: »Nr. 5«.

8. § 4 a, stk. 2, 2.-5. pkt., affattes således

»Stk. 1 omfatter heller ikke fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, med undtagelse af fortjeneste ved afståelse 3 år eller mere efter erhvervelsen af omsættelige investeringsbeviser i investeringsforeninger, som ifølge vedtægterne er forpligtet til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning og i aktier m.v. som omhandlet i aktieavancebeskatningsloven, dog ikke aktier som omhandlet i § 2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og til højst at anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter samt i aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C - 8 G til afdækning af kursrisiko. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis investeringsforeningens anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride de i 2. pkt. anførte grænser, og det ved overskridelse af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende børsdage, finder stk. 1 ikke anvendelse. Ved opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. medregnes aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C - 8 G med værdien af de underliggende aktiver.«.

9. I § 4 a indsættes som stk. 4

» Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om administrationen af den i stk. 2, 2. pkt., nævnte grænse på 25 pct.«.

§ 3 f, stk. 3 og 4, vedrører spørgsmålet om, hvornår der i en realrenteafgiftspligtigs datterselskab inden for den finansielle sektor foreligger overkapitalisering, der udløser tillægsrealrenteafgift. § 3 f blev gennemført ved lov nr. 425 af 14. juni 1995. Grænsen for overkapitalisering skulle imidlertid ikke formuleres som en grænse, der vedrørte kapitalen, men som en grænse, der vedrørte kapitalafkastet. Det skulle gøres ved at gange grænsen for kapitalens størrelse med nyplaceringsrenten. Denne omsætning fra formue til indkomst faldt imidlertid i et vist omfang ud af lovteksten ved en redaktionel fejl, som nu foreslås udbedret.

Til § 7

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den under § 1, nr. 10, foreslåede indsættelse af en ny § 16 C i ligningsloven. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 10, ad ligningslovens § 16 C, stk. 1, (definitionsbestemmelsen).

Til nr. 2 og 5

Efter de gældende regler indeholder både realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1, aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, og personskattelovens § 4 a, stk. 2, særlige regler for udloddende investeringsforeninger af typen rene aktieafdelinger. Efter realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1, er kursgevinster og -tab på investeringsbeviser i sådanne afdelinger afgiftsfri, og aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, og personskattelovens § 4 a, stk. 2, sikrer, at gevinster og tab på investeringsbeviser i sådanne aktieafdelinger beskattes efter samme regler, som gælder for almindelige aktier. Imidlertid er de rene aktieafdelinger ikke defineret ens i på den ene side realrenteafgiftsloven og på den anden side aktieavancebeskatningsloven og personskatteloven. De rene aktieafdelinger har efter realrenteafgiftsloven mulighed for at anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter samt i finansielle kontrakter til afdækning af kursrisici. Efter aktieavancebeskatningsloven og personskatteloven eksisterer der ikke denne adgang. Dette forekommer uhensigtsmæssigt.

Efter den foreslåede nye affattelse af aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, gives der mulighed for, at rene aktieafdelinger kan anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter samt i finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter. Herudover kan de rene aktieafdelinger alene investere i aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, dog ikke i aktier i lavt beskattede udenlandske finansielle selskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a, eller i konvertible obligationer eller tegningsretter til sådanne papirer. Det er endvidere et krav, at investeringsforeningen efter sine vedtægter er forpligtet til at overholde disse placeringsregler. Overskrides 25 pct.s grænsen i mere end fem på hinanden følgende børsdage, bliver investeringsforeningen ikke længere behandlet som en ren aktieafdeling. Ved beregningen af, om 25 pct.s-grænsen overtrædes, medregnes finansielle instrumenter med værdien af det underliggende aktiv.

Investeringsforeninger kan efter investeringsforeningsloven eje fast ejendom, hvorfra de driver virksomhed. Besiddelse af foreningens administrationsbygning fører efter de gældende regler til, at der ikke kan være tale om en ren aktieafdeling. Dette foreslås ændret, således at besiddelse af foreningens administrationsbygning ikke forhindrer, at investeringsbeviser i foreningen kan behandles efter reglerne for rene aktieafdelinger.

Fra tidspunktet for en overskridelse af de grænser, der opstilles i placeringsreglerne, vil investeringsbeviserne i den pågældende investeringsforening ikke længere kunne være omfattet af de regler, der gælder for rene aktieafdelinger.

Herudover indeholder den foreslåede nye affattelse af aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, en konsekvensændring som følge af, at definitionen af udloddende investeringsforeninger med nærværende lovforslag foreslås indsat i ligningslovens § 16 C.

Efter det foreslåede nye stk. 6 i aktieavancebeskatningslovens § 2 d gives der mulighed for, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administration af 25 pct.s grænsen i det foreslåede stk. 1. Denne hjemmel svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 28, stk. 1, nr. 12, og den foreslåede bestemmelse i personskattelovens § 4 a, stk. 4. Det er tanken, at der udformes en fælles bekendtgørelse.

Til nr. 3 og 4

Tab på investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, som ikke er rene aktieafdelinger, jf. bemærkningerne til nr. 2 ovenfor, kan for selskaber alene fradrages, hvis foreningen alene investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, dog ikke konvertible obligationer. For personer kan tab på investeringsbeviserne i udloddende investeringsforeninger, som ikke er rene aktieafdelinger, kun fradrages, hvis foreningen udelukkende investerer i fremmedmøntede fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 6. For både personer og selskaber afskæres fradragsretten dog ikke, hvis foreningen inden for visse rammer placerer sine midler i finansielle kontrakter.

Investeringsforeninger kan efter investeringsforeningsloven eje fast ejendom, hvorfra de driver virksomhed. For foreninger, som i øvrigt opfylder betingelserne for, at medlemmerne kan have fradragsret for tab på investeringsbeviserne, medfører besiddelse af foreningens administrationsbygning efter de gældende regler, at tabene ikke er fradragsberettigede. Dette foreslås ændret, således at besiddelse af foreningens administrationsbygning ikke forhindrer, at tab på investeringsbeviserne kan fradrages af medlemmerne.

Investeringsforeninger er ofte organiseret således, at administrationen af foreningen er samlet i et administrationsselskab, som er ejet af foreningens afdelinger. Med henblik på at sikre, at en sådan organisation ikke bevirker, at fradragsretten for tab på investeringsbeviserne afskæres, foreslås det, at fradragsretten for tab på investeringsbeviserne ikke afskæres, hvis foreningen ejer aktier i det administrationsselskab, som står for foreningens administration. Det er i denne forbindelse en betingelse for, at fradragsretten bevares, at administrationsselskabets eneste virksomhed består i at forestå administration af investeringsforeninger.

Til nr. 6

Der er tale om en rettelse af korrekturmæssig karakter.

Til § 8

Til nr. 1 og 2

Ved fusionsskattelovens § 8 er artikel 4 i fusionsdirektivet (90/434/EØF) og det deri indeholdte successionsprincip blevet gennemført i dansk lovgivning.

Ifølge fusionsdirektivets artikel 4, stk. 1, medfører fusion eller spaltning ingen form for skat på kapitalvinding beregnet som forskellen mellem den indre værdi af de overførte aktiver og passiver og disses skattemæssige værdi. Ifølge artikel 4, stk. 2, skal medlemsstaterne anvende bestemmelserne i stk. 1 under forudsætning af, at det modtagende selskab beregner nye afskrivninger og kapitalvinding eller -tab på overførte aktiver og passiver i henhold til de regler, der ville have været gældende for det indskydende selskab eller selskaber, såfremt fusionen eller spaltningen ikke havde fundet sted.

Fusionsskattelovens § 8, stk. 1, fastslår, at aktiver og passiver, der er i behold hos det indskydende selskab ved fusionen, ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst skal behandles som om de var anskaffet af det modtagende selskab på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det indskydende selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette selskab.

Fusionsskattelovens § 8, stk. 2 , fastslår, at det forhold, at et aktiv eller et passiv ved fusionen er overgået fra det indskydende selskab til det modtagende selskab, er uden betydning ved afgørelsen af, om det må anses for erhvervet i spekulationsøjemed eller som led i næring.

Bestemmelsen indebærer, at har det indskydende selskab erhvervet et aktiv eller et passiv i spekulationsøjemed eller som led i næring, anses aktivet eller passivet også ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse for erhvervet i spekulationshensigt henholdsvis som led i næring.

Det antages, at bestemmelsen ikke er til hinder for beskatning i den modsatte situation, hvor aktiverne og passiverne er erhvervet af det indskydende selskab i anlægshensigt, men hvor det modtagende selskab har spekulationshensigt eller driver næring med den pågældende art aktiver eller passiver.

Det foreslås at præcisere bestemmelsen, således at det klart kommer til at fremgå, at bestemmelsen ikke er til hinder for beskatning på grundlag af det modtagende selskabs forhold. Fusionsdirektivets artikel 4 er, jf. nedenfor, ikke til hinder for en sådan beskatning.

Efter reglerne i fusionsskattelovens § 8, stk. 4 , skal gevinst og tab ved det modtagende selskabs afhændelse eller indfrielse af offentlige obligationer, private pantebreve eller fordringer, som ved fusionen er overtaget fra det indskydende selskab, behandles efter de regler, som skulle være bragt i anvendelse, såfremt gevinsten eller tabet var blevet realiseret i det indskydende selskab.

I februar 1992 fremsatte den daværende skatteminister et forslag til ændring af kursgevinstloven og forskellige andre skattelove (L 231 - koncerninterne fordringer m.v.), som bl.a. indeholdt et forslag om ophævelse af fusionsskattelovens § 8, stk. 4.

Begrundelsen herfor var for det første, at selskaber efter vedtagelsen af lov nr. 394 af 6. juni 1991 er blevet generelt skattepligtige af kursgevinster. Det indskydende og det modtagende selskab beskattes altid efter samme regler, nemlig kursgevinstlovens § 2, hvorfor der ikke er behov for en successionsbestemmelse. For det andet, at det kun er i forhold til reglen i kursgevinstlovens § 6 B om koncerninterne fordringer, der kan være en forskel, og her ønskede man, at det skulle være det modtagende selskabs forhold, der skulle være afgørende ved beskatningen. Det vil sige, at det afgørende burde være, om det modtagende selskab er koncernforbundet med debitor.

Under behandlingen af lovforslaget opstod der tvivl om, hvorvidt ændringen - hvorefter alene det modtagende selskabs forhold skulle være afgørende i forhold til kursgevinstlovens § 6 B - var i overensstemmelse med fusionsdirektivets artikel 4. Det besluttedes derfor at lade forslaget om ophævelse af fusionsskattelovens § 8, stk. 4, udgå samt at forelægge spørgsmålet om fortolkningen af direktivets artikel 4 for Europa Kommissionen.

Skatteministeriet rettede herefter henvendelse til Kommissionen, idet man bad Kommissionen bekræfte, at fusionsdirektivets artikel 4 og det deri indholdte successionsprincip ikke er til hinder for, at der i det modtagende selskab indtræder en beskatning af de ved fusionen overtagne aktiver, uanset at en sådan beskatning ikke var gældende i det indskydende selskab. Det vil sige, at fusionsdirektivets artikel 4 kun tager sigte på at fastholde en beskatningsmulighed.

Kommissionens svar indeholdt den ønskede bekræftelse. Det vil sige, at det vil være fuldt i overensstemmelse med fusionsdirektivets artikel 4 at tilvejebringe en situation, hvor det modtagende selskabs forhold bliver afgørende i forhold til kursgevinstlovens § 6 B. Svaret indebærer således, at fusionsdirektivets artikel 4 ikke er til hinder for en ophævelse af fusionsdirektivets § 8, stk. 4.

Det foreslås derfor atter, at bestemmelsen i fusionsskattelovens § 8, stk. 4, ophæves.

Det foreslås af redaktionelle grunde at flytte den gældende bestemmelse i fusionsskattelovens § 8, stk. 7, så den bliver § 8, stk. 4.

Til nr. 3

Den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens § 8, stk. 7, går ud på at lade underskudsbegrænsningsreglerne i ligningslovens § 15, stk. 7, finde anvendelse ved en fusion.

Efter fusionsskattelovens § 8, stk. 6, gælder, at hvis der ved en fusion foreligger et underskud fra tidligere indkomstår, hvilket vil sige indkomstår forud for fusionsdatoen, kan dette underskud uanset bestemmelserne i ligningslovens § 15 ikke fremføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for det modtagende selskab. Dette gælder for underskud i såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab.

Adgangen til at fremføre skattemæssige underskud bortfalder dog ikke, hvis et moderselskab fusionerer med et datterselskab, som det har været sambeskattet med indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 forudgående indkomstår.

Det er for anvendelse af fusionsskattelovens regler en betingelse, at det modtagende selskab senest 6 måneder efter fusionsdatoen indsender kopi af de dokumenter, der i henhold til selskabslovgivningen eller i henhold til den konkrete tilladelse kræves udarbejdet i forbindelse med fusionen. Dokumenterne kan indsendes i udkast, men det er en forudsætning, at de endelige dokumenter ikke afviger herfra på væsentlige punkter. Skattemyndighederne kan under ganske særlige omstændigheder se bort fra fristen. En fusion kan med skattemæssig virkning ske med tilbagevirkende kraft.

Efter fusionsskattelovens § 5 er fusionsdatoen i skattemæssig henseende datoen for den åbningsstatus, der skal udarbejdes for det modtagende selskab. Det en betingelse for anvendelse af fusionsskatteloven, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.

Gældende regler indebærer, at et underskud i et af de fusionerende selskaber, der vedrører perioden fra fusionsdatoen og frem til det tidspunkt, hvor selskaberne vedtager en fusion, ikke omfattes af begrænsningen i fusionsskattelovens § 8, stk. 6. Denne bestemmelse begrænser som anført kun underskud fra før fusionsdatoen. Der indtræder heller ikke begrænsning af adgangen til at fremføre skattemæssige underskud efter reglerne i ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt.

Et overskud i et selskab kan ved en skattefri fusion med et andet selskab modregnes i underskud fra fusionsdatoen og frem til det tidspunkt, hvor fusionen vedtages. Den samme situation opstår ikke ved en skattepligtig fusion, idet den ikke kan ske med tilbagevirkende kraft.

Hvis aktionærerne i et selskab, der har overskud, i stedet for at fusionere med et selskab med underskud køber et selskab med underskud oparbejdet i den nævnte periode, således at mere end 50 pct. af aktiekapitalen i dette selskab skifter ejer, indtræder der begrænsning af adgangen til at fremføre underskuddet efter ligningslovens § 15, stk. 7, for de efterfølgende indkomstår. Da aktionærerne i et selskab med overskud i en række tilfælde således ikke kan eller ikke fuldt ud kan udnytte et underskud i et andet selskab ved køb af dette selskab, findes det rimeligt, at et sådant underskud heller ikke kan udnyttes ved en fusion mellem de to selskaber. Efter bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 7, er der ingen begrænsning af underskud inden for indkomståret. Det vil sige, at et underskud fra før ejerskiftet, f.eks. første halvår, kan udnyttes af nye ejere i andet halvår, der lægger overskudsgivende aktiviteter ind i selskabet.

Det foreslås derfor i fusionsskattelovens § 8, stk. 7, fastsat, at den underskudsbegrænsning, der indtræder efter ligningslovens § 15, stk. 7, skal indtræde i samme omfang for visse skattefri fusioner efter fusionsskatteloven.

Efter den foreslåede bestemmelse kan et underskud i et af de fusionerende selskaber, der vedrører perioden fra fusionsdatoen og frem til det tidspunkt, hvor det sidste selskab vedtager fusionen, ikke føres til fradrag i det modtagende selskabs nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst ved udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Endvidere kan et underskud hidrørende fra samme periode efter den foreslåede bestemmelse heller ikke bringes til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt et eller flere af de fusionerende selskaber er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet på det tidspunkt, hvor de respektive selskaber, der fusionerer, vedtager fusionen. Det samme gælder ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. Den foreslåede begræsning af underskud finder anvendelse ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse for fusionsåret. Det vil sige, at et underskud fra før vedtagelsen af fusionen ikke kan modregnes i overskud hos det modtagende selskab inden for samme indkomstår. Underskuddet kan heller ikke modregnes i overskud hos det modtagende selskab i de efterfølgende indkomstår.

Såfremt de fusionerende selskaber i den pågældende periode er datterselskaber af samme moderselskab, eller såfremt et moderselskab fusionerer med et eller flere datterselskaber, skal de foreslåede regler ikke finde anvendelse, når betingelsen for sambeskatning er opfyldt, jf. selskabsskattelovens § 31. Denne undtagelse for selskaber, der kunne sambeskattes, er for det første begrundet med, at de pågældende selskaber kan opnå samme adgang med hensyn til fremførsel af underskud ved at vælge sambeskatning efter reglerne i selskabsskattelovens § 31. For det andet antages undtagelsen at friholde de almindeligt forekommende koncernomlægninger fra den foreslåede underskudsbegrænsning.

Hvis moderselskabet igen ejes af et andet moderselskab, er det dette andet moderselskab, der er afgørende for, om de fusionerende selskaber skal anses for at have samme moderselskab.

Det foreslås, at der ikke skal indtræde underskudsbegrænsning, såfremt alle de i fusionen involverede selskaber er børsnoterede.

Forslaget indebærer, at det modtagende selskab skal foretage en opgørelse af hver af de fusionerende selskabers indtægter og udgifter. Dette er nødvendigt for kunne tage stilling til, om der for perioden fra fusionsdatoen og til det tidspunkt, hvor det sidste af de fusionerende selskaber træffer beslutning om fusionen, er et skattemæssigt underskud i et eller flere af de fusionerende selskaber.

I opgørelsen af indtægter og udgifter for perioden fra fusionsdatoen og til det sidste selskabs vedtagelse af fusionen indgår ikke skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, dvs. at opgørelsen er excl. skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger.

Den foreslåede underskudsbegrænsning i fusionsskattelovens § 8, stk. 7, 1. pkt., hvorefter et underskud ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets nettokapitalindtægter, gælder ikke for underskud i selskaber i den finansielle sektor som nævnt i ligningslovens § 15, stk. 12. Med den foreslåede undtagelse undtages underskud i selskaber i den finansielle sektor på samme måde som underskud efter ligningslovens § 15, stk. 7, 1. pkt., jf. ligningslovens § 15, stk. 12.

Til nr. 4

Bestemmelserne i fusionsskattelovens § 15, stk. 2, 3 og 4, § 15 b, stk. 1 og 2, og § 15 d, stk. 2 og 3, foreslås konsekvensrettet som følge af ændringerne i lovens § 8, jf. nr. 1-3 ovenfor.

Til § 9

Forslagene er konsekvenser af de ved § 2 foreslåede ændringer i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger.

Det præciseres samtidig, at der vedrørende hævninger i kontoførende investeringsforeninger skal foretages indberetning om tidspunktet for den enkelte hævning.

Til § 10

For at sikre en mere ensartet udvikling i forsikringsselskabers ubeskattede sikkerhedsfondshenlæggelser og deres policebestande vedtog Folketinget ved lov nr. 256 af 19. april 1995 at fremrykke beskatningstidspunktet for forsikringsselskabers sikkerhedsfondshenlæggelser. Dette skete ved indsættelsen af en ny § 13 C i selskabsskatteloven.

Efter § 13 C i selskabsskatteloven tages der ved opgørelsen af et eventuelt beskatningsgrundlag udgangspunkt i den del af et forsikringsselskabs ubeskattede sikkerhedsfondshenlæggelser, der ikke var anvendt pr. 31. december 1994, og i forsikringsselskabets forsikringsportefølje pr. 31. december 1994. Det er herved forudsat, at forsikringsselskabernes indkomstår følger kalenderåret.

Det har imidlertid efter lovens vedtagelse vist sig, at det kan forekomme, at et forsikringsselskab har et indkomstår, der afviger fra kalenderåret (forskudt indkomstår). Det foreslås derfor, at der indsættes en regel i ikrafttrædelsesbestemmelsen som § 3, stk. 3, om, at et forsikringsselskab med forskudt indkomstår i stedet for at foretage opgørelsen af forsikringsporteføljen og sikkerhedsfondshenlæggelserne pr. 31. december 1994 kan vælge at foretage opgørelsen ultimo det forskudte indkomstår, der træder i stedet for kalenderåret 1994.

Forslaget til lov nr. 256 af 19. april 1995 (L 140 Folketinget 1994-95) blev fremsat den 18. januar 1995. Det er derfor i ikrafttrædelsesbestemmelsen som § 3, stk. 2, bestemt, at forsikringsselskaberne i stedet for at foretage opgørelsen af forsikringsporteføljen og sikkerhedsfondshenlæggelserne pr. 31. december 1994 kan vælge at foretage opgørelsen pr. 17. januar 1995. Denne bestemmelse gælder alle forsikringsselskaber, det vil sige også for forsikringsselskaber, der har forskudt indkomstår.

Til § 11

Til stk. 1

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 1, (ændring af ligningslovens § 7 F ad jordfordelingssager). Baggrunden herfor er, at jordfordelingslovens tilskudselement er notificeret for EU-Kommissionen. I lyset heraf skal også ændringen af ligningslovens § 7 F notificeres.

Landbrugs- og Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 78 af 1. februar 1995 har virkning fra og med den 15. februar 1995. Det foreslås derfor, at skattefritagelsen - når EU-Kommissionen har godkendt denne - skal have virkning for tilskud, som ydes fra og med den 15. februar 1995.

Til stk. 2

Det foreslås, at alle øvrige bestemmelser i loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 3

Det foreslås, at de ændrede regler i lovforslagets § 1, nr. 4, 6 og 7, jf. dog endenfor får virkning for ændring af ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien, der indtræder den 18. januar 1995 eller senere, og at ændringen i § 1, nr. 2, får virkning for tilfælde, hvor nedbringelsen eller indfrielsen sker på den nævnte dato eller senere. Herved svarer virkningstidspunktet til det virkningstidspunkt, der i lov nr. 412 af 14. juni 1995 er fastsat for reglerne om underskudsbegrænsning ved handel med »tomme« underskudsselskaber. Da disse regler som redegjort for i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, indeholder en utilsigtet konsekvens, findes det rimeligt, at den regel, der fjerner den utilsigtede konsekvens, får samme virkningstidspunkt som disse regler.

Det foreslås dog, at lovforslagets § 1, nr. 4, fra den 18. januar og indtil den 6. december 1995, kun skal finde anvendelse for aftaler om overdragelse af kapitalandele m.v. og om ændring af råden over stemmeværdien, uanset at den foreslåede ændring af bestemmelsen på dette punkt er af præciserende art. Den foreslåede lempelse for holdingselskaber har således virkning for aftaler om overdragelse af kapitalandele m.v., der indgås den 18. januar 1995 eller senere. Lovforslagets § 1, nr. 5, skal efter lovforslaget have virkning for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien, der indtræder den 6. december 1995 eller senere.

Til stk. 4

Det foreslås, at ændringerne vedrørende de udloddende investeringsforeninger og deres medlemmer samt vedrørende medlemmer af de kontoførende investeringsforeninger skal have virkning fra og med den 1. januar 1996.

Det vil sige, at ændringerne får virkning for beløb som nævnt i ligningslovens § 16 C og § 2 i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, der indvindes den 1. januar 1996 eller senere. Ændringerne får endvidere virkning for fortjeneste eller tab ved hævning af indskud, jf. § 3 i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, der realiseres den 1. januar 1996 eller senere.

Ændringerne i beskatningsreglerne for udlodning fra udloddende investeringsforeninger finder første gang anvendelse på den udlodning, der opgøres på grundlag af foreningernes indtjening m.v. i kalenderåret 1996, og som skal foretages inden fristen for indgivelse af selvangivelse for foreningernes indkomstår 1996. Det vil sige, at udlodningen for de fleste medlemmers vedkommende henføres til beskatning i indkomståret 1997. For den udlodning, der opgøres på grundlag af foreningernes indtjening m.v. i kalenderåret 1995, og som skal foretages inden fristen for indgivelse af selvangivelse for foreningernes indkomstår 1995, finder de nugældende beskatningsregler anvendelse.

Til stk. 5

Det foreslås, at ændringen i selskabsskattelovens § 33 A, stk. 1, skal have virkning for overdragelser, hvorom der indgås bindende aftaler den 1. juli 1994 eller senere. Den foreslåede ikrafttræden svarer til ikrafttrædelsen af selskabsskattelovens § 33 A, som blev gennemført ved lov nr. 442 af 1. juni 1994.

Til nr. 6

Det foreslås, at ændringen af fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, skal have virkning fra og med den 1. juli 1995 i overensstemmelse med virkningstidspunktet for den ved lov nr. 180 af 23. marts 1995 foretagne objektivering af den tidligere gældende dispensationspraksis. Der henvises til § 10, stk. 11, i lov nr. 180 af 23. marts 1995.

Til stk. 7

Det foreslås, at § 5, nr. 2, (ændring af fondsbeskatningslovens § 8, stk. 2) og § 5, nr. 5, (ændring af fondsbeskatningslovens § 22) får virkning fra og med indkomståret 1996. Dette svarer til virkningstidspunktet for afskaffelse af skatteårsbegrebet i selskabsskatteloven, jf. lov nr. 180 af 23. marts 1995.

Til stk. 8

Det foreslås, at § 6, nr. 1, 2, 4 og 5, (ændring af realrenteafgiftslovens § 3 e) har virkning fra afgiftsåret 1995. Det gælder dog ikke ændringen vedrørende § 3 a, der først skal have virkning fra afgiftsåret 1996. Nr. 3 og 9, der er rene konsekvenser af den ved § 1, nr. 10, foreslåede nye § 16 C i ligningsloven, skal først have virkning fra afgiftsåret 1996. Det samme gælder nr. 6-8, der hænger sammen med ændringer i realrenteafgiftslovens § 3 f.

Til stk. 9

Det foreslås, at § 8 (ændringer i fusionsskattelovens § 8) får virkning for fusioner, der vedtages den 6. december 1995 eller senere.

Til stk. 10

Det foreslås, at § 10 (tilføjelse til ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 256 af 19. april 1995 om ændring af selskabsskatteloven og fusionsskatteloven) får virkning fra samme tidspunkt som den nævnte lov, dvs. fra den 18. januar 1995.

§ 3. Ud over de i § 2 omhandlede beløb skal medlemmerne af en investeringsforening i det i stk. 2-14 angivne omfang ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst medregne fortjeneste eller tab, der tilskrives eller fraskrives deres indestående i foreningen som hidrørende fra foreningens aktier, obligationer, pantebreve og lignende værdipapirer. Det er uden betydning for beskatningen, om fortjeneste eller tab skyldes kursændringer på beholdningen af værdipapirer eller er fremkommet ved afståelse af værdipapirer. For skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, der ikke omfattes af kursgevinstlovens § 3, gælder dette dog ikke for så vidt angår fordringer i danske kroner, der opfylder mindsterentekravet i kursgevinstlovens § 7. Tilskrivninger eller fraskrivninger på medlemmernes indestående i foreningen anses for at hidhøre fra nettogevinster på fordringer i fremmed valuta, fordringer i danske kroner, som ikke opfylder mindsterentekravet, samt kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 F forud for kursgevinster på fordringer i danske kroner, der opfylder mindsterentekravet.

Stk. 2. De i stk. 1 omhandlede fortjenester eller tab skal af medlemmet først medregnes ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori han hæver af sit indestående, og kun i det omfang, hvori de vedrører den del af hans indskud, der hæves.

Stk. 3. Når et medlem hæver af sit indestående i en investeringsforening, betragtes de først indskudte beløb med tilskrivning eller fraskrivning som følge af fortjeneste eller tab på værdipapirer som først hævet.

Stk. 4. Hvis et medlem helt eller delvis hæver sit indskud i en investeringsforening, før der er forløbet 3 år regnet fra indskuddets foretagelse, skal de i stk. 1 omhandlede fortjenester og tab fuldt ud medregnes ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige almindelige indkomst. For så vidt angår tab finder bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, 2.-5. pkt., dog tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Hvis et medlem helt eller delvis hæver sit indskud på et tidspunkt, hvor der er forløbet tre år eller mere regnet fra indskuddets foretagelse, skal de i stk. 1 omhandlede fortjenester medregnes fuldt ud ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige almindelige indkomst. For så vidt angår tab finder bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, 2.-5. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse på skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven i det omfang fortjenesten og tabet hidhører fra aktier m.v. Dette gælder dog ikke fortjeneste eller tab, der hidrører fra afståelse af aktier som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a og investeringsbeviser som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 d. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis indskuddet må anses for foretaget som led i den skattepligtiges næring.

Stk. 7. Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab på fordringer som omhandlet i kursgevinstloven, dog ikke konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, ved hævning af indskud som omhandlet i stk. 1. Tab anses for at hidhøre fra fordringer i fremmed valuta, fordringer i danske kroner, som ikke opfylder mindsterentekravet, samt kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 F forud for tab på fordringer i danske kroner, der opfylder mindsterentekravet.

Stk. 8. Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6 ved hævning af indskud som omhandlet i stk. 1.

Stk. 9. Ved et medlems hele eller delvise hævning af sit indskud i en investeringsforening medregnes de i stk. 1 omhandlede fortjenester, som ikke er omfattet af § 2, ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige almindelige indkomst, i det omfang indskuddet er foretaget for lånte midler og investeringsforeningen i det væsentlige må antages at indtjene overskud eller anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne omstændigheder, at foreningens overskud eller værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd. Stk. 4-8 finder ikke anvendelse på fortjenester, som omfattes af 1. pkt.

Stk. 10. Indskud for lånte midler efter stk. 9 anses at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med indskuddet har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem indskud og lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved indskuddet. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med lånoptagelse.

Stk. 11. Stk. 9 finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige fortjenester fra det pågældende indskud. Stk. 9 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at fortjenesten fra det pågældende indskud uden beskatning efter stk. 9 ikke overstiger de samlede udgifter vedrørende lånet og indskuddet.

Stk. 12. Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning efter stk. 9 kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse.

Stk. 13. Indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed eller i en opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed som nævnt i 1. pkt. sidestilles med indskud.

Stk. 14. Beløb, der er tilskrevet eller fraskrevet medlemmernes indestående, og som vedrører tiden forud for 1. januar 1962, omfattes ikke af bestemmelserne i stk. 1.

3. I § 4 ændres »skattepligtige almindelige indkomst« til: »skattepligtige indkomst«.

§ 3

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som ændret ved lov nr. 826 af 27. oktober 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »og 6« til: »og 5«.

2. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »og 7« til: »og 6«.

3. § 4, stk. 1, nr. 5 b, ophæves.

4. § 4, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

§ 3. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Gaver til fonde omfattet af § 1, nr. 1 og 4, skal kun medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis gaven skal anvendes til uddeling eller det i vedtægten er bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes til uddeling. Gaver til fonde, i hvis vedtægter der tillægges medlemmer af bestemte familier fortrinsret til uddelinger fra fonden eller fortrinsret til at indtage bestemte stillinger m.v., jf. § 7 i lov om fonde og § 8 i lov om erhvervsdrivende fonde, medregnes ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst, såfremt der er tale om en gave, hvorved en fonds grundkapital udvides. Af gaver, som ydes til stiftelse af fonde som nævnt i 2. pkt., svares en afgift på 20 pct.

Stk. 4. - - -

2. § 8, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Dog kan fradrag for renteudgifter og fradrag efter ligningslovens § 6 foretages, uanset om udgifterne eller tabene ikke vedrører erhvervelsen af de skattepligtige indtægter.«.

§ 3 e. Hvis en investeringsforening ifølge sine vedtægter højst må anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter samt i aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, til afdækning af kursrisiko og i øvrigt ikke må anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, er kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab afgiftsfri. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Udbytte anses for fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 3, stk. 1. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 3. Den resterende del er afgiftsfri.

Stk. 2. Hvis en investeringsforenings anbringelser i afgiftspligtige aktiver samt i konvertible obligationer må overskride eller overskrider de i stk. 1 anførte grænser, er udbytter, kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3. Udbytte fra en udloddende investeringsforening anses for fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 3, stk. 1. Denne del af udbyttet fra den udloddende investeringsforening er omfattet af bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 3. Den resterende del er afgiftsfri.

Stk. 3. Ved en udloddende investeringsforening forstås en investeringsforening, som ifølge vedtægterne er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente beløb som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eventuelt nedsat efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4.

6. I § 3 f, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »et beløb svarende til«: »nyplaceringsrenten ganget med«.

7. I § 3 f, stk. 3, 4. pkt., indsættes efter »nedsættelsen«: »nyplaceringsrenten ganget med«.

8. I § 3 f, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »udgør«: »nyplaceringsrenten ganget med«.

§ 3 f. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. I koncernforbundne selskaber, der driver virksomhed som skadesforsikringsselskab eller livsforsikringsselskab, udgør afkastet efter stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb svarende til nyplaceringsrenten ganget med egenkapitalen pr. 31. december i afgiftsåret. I skadesforsikringsselskaberne udgør nedsættelsen af afkastet efter stk. 1, 3. pkt., et beløb svarende til nyplaceringsrenten ganget med 7 gange det lovpligtige solvenskrav pr. 31. december i afgiftsåret. I livsforsikringsselskaberne udgør nedsættelsen efter stk. 1, 3. pkt., i det år, hvori selskabets virksomhed påbegyndes, og i de følgende fire år et beløb svarende til 7 gange det lovpligtige solvenskrav. For år herudover udgør nedsættelsen tre gange det lovpligtige solvenskrav.

Stk. 4. I koncernforbundne pengeinstitutter udgør afkastet efter stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb, der beregnes som nyplaceringsrenten gange instituttets ansvarlige kapital pr. 31. december i afgiftsåret. Nedsættelsen efter stk. 1, 3. pkt., udgør det største af følgende beløb, enten 3 gange solvenskravet efter bank- og sparekasselovens § 21, stk. 1, eller 1,5 gange mindstekravet til den ansvarlige kapital i samme lovs § 24, stk. 2.

Stk. 5.-12. - - -

9. § 10 a, stk. 1, affattes således

»Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3, af investeringsbeviser i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende investeringsforeninger), udskilles som et særskilt afgiftsgrundlag.«.

§ 3

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 228 af 27. marts 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »og 6« til: »og 5«.

2. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »og 7« til: »og 6«.

3. § 4, stk. 1, nr. 5 b, ophæves.

4. § 4, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

5. § 4 a, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1. Dette gælder dog kun den del af udlodningerne, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt. Den omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens positive nettoindtægter i form af indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat med det efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2, opgjorte beløb og forhøjet eller nedsat med foreningens nettogevinster eller -tab ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne eller -tabene ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 opgøres under anvendelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6,».

6. § 4 a, stk. 1, nr. 5, ophæves.

Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 5 og 6.

7. I § 4 a, stk. 1, nr. 7, 2. pkt. , der bliver § 4 a, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., ændres »Nr. 6« til: »Nr. 5«.

8. § 4 a, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Stk. 1 omfatter heller ikke fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, med undtagelse af fortjeneste eller tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 ved afståelse 3 år eller mere efter erhvervelsen af omsættelige investeringsbeviser i investeringsforeninger.«

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 1104 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, affattes således

»5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, omfattes dog af nr. 6,».

2. § 1, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

3. I § 3, stk. 1, nr. 16, ændres »§ 15 X« til: »§ 31«.

4. § 13, stk. 4, 2. og 3. pkt., samt § 13, stk. 5, 4. pkt., ophæves.

5. I § 13 indsættes som stk. 6-9

»Stk. 6. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang, der fremgår af stk. 7 og 8. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 7. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 6 opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.

Stk. 8. Uanset stk. 7 kan den skattefri del af de samlede udlodninger efter stk. 6 dog ikke overstige foreningens positive nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6.

Stk. 9. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 4 og 5 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.«

6. § 33 A, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder endvidere kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i et selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.«

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, affattes således

»5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, omfattes dog af nr. 6,».

2. § 1, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

3. § 13, stk. 4, 2. og 3. pkt., samt § 13, stk. 5, 4. pkt., ophæves.

4. I § 13 indsættes som stk. 6-9

» Stk. 6. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang, der fremgår af stk. 7-8. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 7. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 6 opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.

Stk. 8. Uanset stk. 7 kan den skattefri del af de samlede udlodninger efter stk. 6 dog ikke overstige foreningens positive nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6.

Stk. 9. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 4 og 5 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.«.

5. § 33 A, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder endvidere kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i et selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.«.

§ 4. Skatteministeren kan efter indhentet erklæring fra Ligningsrådet fastsætte særlige regler for opgørelsen af den del af medlemmernes skattepligtige almindelige indkomst, der hidrører fra foreningens værdipapirer.

§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

1)-3) - - -

4) skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1, 3 og 6,

5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d og 4 eller ligningslovens § 16 B bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 2, 4 og 7,

5 a) - - -

5 b) skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab som omhandlet i § 3 i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 5,

6)-16) - - -

Stk. 2.-4. - - -

Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier, som omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 3, dog til den personlige indkomst. Tilsvarende gælder fortjeneste og tab som nævnt i stk. 1, nr. 5 b, i det omfang fortjenesten og tabet hidrører fra aktier.

Stk. 6-7. - - -

5. § 4 a, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1. Dette gælder dog kun den del af udlodningerne, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt. Den omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens positive nettoindtægter i form af indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat med det efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2, opgjorte beløb og forhøjet eller nedsat med foreningens nettogevinster eller -tab ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne eller -tabene ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 opgøres under anvendelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6,».

6. § 4 a, stk. 1, nr. 5, ophæves.

Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 5 og 6.

7. I § 4 a, stk. 1, nr. 7, 2. pkt., der bliver § 4 a, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., ændres »Nr. 6« til: »Nr. 5«.

8. § 4 a, stk. 2, 2.-5. pkt., affattes således

»Stk. 1 omfatter heller ikke fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, med undtagelse af fortjeneste ved afståelse 3 år eller mere efter erhvervelsen af omsættelige investeringsbeviser i investeringsforeninger, som ifølge vedtægterne er forpligtet til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning og i aktier m.v. som omhandlet i aktieavancebeskatningsloven, dog ikke aktier som omhandlet i § 2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og til højst at anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter samt i aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C - 8 G til afdækning af kursrisiko. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis investeringsforeningens anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride de i 2. pkt. anførte grænser, og det ved overskridelse af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende børsdage, finder stk. 1 ikke anvendelse. Ved opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. medregnes aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C - 8 G med værdien af de underliggende aktiver.«.

9. I § 4 a indsættes som stk. 4

» Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om administrationen af den i stk. 2, 2. pkt., nævnte grænse på 25 pct.«.

§ 4 a. Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af

1)-2) - - -

3) udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de i indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eventuelt nedsat efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4. Dette gælder dog kun den del af beløbet, som overstiger de i 1. pkt. nævnte renter, kursgevinster, aktieavancer og udbytter fra selskaber, der ikke er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, bortset fra udbytte fra udenlandske selskaber som omhandlet i nr. 6, eventuelt nedsat efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4,

4) - - -

5) fortjeneste og tab som omhandlet i § 3, stk. 5, i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, i det omfang fortjenesten og tabet hidrører fra aktier m.v. Dette gælder dog ikke fortjeneste eller tab, der hidrører fra afståelse af aktier og investeringsbeviser som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a og § 2 d,

6) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A, som modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun, såfremt den skattepligtige godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om betingelserne for, at dette krav kan anses for opfyldt. Hidrører en del af udbyttet til den skattepligtige fra et selskab, hvor beskatningen ikke opfylder det nævnte krav, anses denne del af udbyttet ikke som aktieindkomst,

7) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, som modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet. Nr. 6, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke udbytter og fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Stk. 1 omfatter heller ikke fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, med undtagelse af fortjeneste ved afståelse 3 år eller mere efter erhvervelsen af omsættelige investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udelukkende investerer i aktier m.v. som omhandlet i aktieavancebeskatningsloven, dog ikke konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne.

Stk. 3. - - -

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, affattes således

»5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, omfattes dog af nr. 6,».

2. § 1, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 1104 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, affattes således

»5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, omfattes dog af nr. 6,».

2. § 1, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

3. I § 3, stk. 1, nr. 16, ændres »§ 15 X« til: »§ 31«.

4. § 13, stk. 4, 2. og 3. pkt., samt § 13, stk. 5, 4. pkt., ophæves.

5. I § 13 indsættes som stk. 6-9

»Stk. 6. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang, der fremgår af stk. 7 og 8. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 7. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 6 opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.

Stk. 8. Uanset stk. 7 kan den skattefri del af de samlede udlodninger efter stk. 6 dog ikke overstige foreningens positive nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6.

Stk. 9. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 4 og 5 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.«

6. § 33 A, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder endvidere kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i et selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.«

§ 5

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 26. juli 1995, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1104 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. § 3, stk. 3, 3. pkt., affattes således

»Af gaver, som ydes til stiftelse af fonde som nævnt i 2. pkt., svares en afgift på 20 pct., jf. dog 1. pkt.«

2. § 8, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Dog kan fradrag for renteudgifter og fradrag efter ligningslovens § 6 foretages, uanset om udgifterne eller tabene ikke vedrører erhvervelsen af de skattepligtige indtægter.«

3. § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt., samt stk. 4, 5. pkt., ophæves.

4. I § 10 indsættes som stk. 5-8

»Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang, der fremgår af stk. 6 og 7. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.

Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af de samlede udlodninger efter stk. 5 dog ikke overstige investeringsforeningens nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6.

Stk. 8. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 3 og 4 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.«

5. I § 22, 1. pkt., ændres »overgangsskatteåret« til: »det indkomstår, hvori fonden eller foreningen første gang beskattes efter fondsbeskatningsloven«.

§ 5

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 26. juli 1995, foretages følgende ændringer

1. § 3, stk. 3, 3. pkt., affattes således

»Af gaver, som ydes til stiftelse af fonde som nævnt i 2. pkt., svares en afgift på 20 pct., jf. dog 1. pkt.«.

2. § 8, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Dog kan fradrag for renteudgifter og fradrag efter ligningslovens § 6 foretages, uanset om udgifterne eller tabene ikke vedrører erhvervelsen af de skattepligtige indtægter.«.

3. § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt., samt stk. 4, 5. pkt., ophæves.

4. I § 10 indsættes som stk. 5-8

» Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang, der fremgår af stk. 6-7. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.

Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af de samlede udlodninger efter stk. 5 dog ikke overstige investeringsforeningens nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4 samt § 6.

Stk. 8. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 3 og 4 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.«.

5. I § 22, 1. pkt., ændres »overgangsskatteåret« til: »det indkomstår, hvori fonden eller foreningen første gang beskattes efter fondsbeskatningsloven«.

§ 5

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 26. juli 1995, foretages følgende ændringer

1. § 3, stk. 3, 3. pkt., affattes således

»Af gaver, som ydes til stiftelse af fonde som nævnt i 2. pkt., svares en afgift på 20 pct., jf. dog 1. pkt.«.

§ 5

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 26. juli 1995, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1104 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. § 3, stk. 3, 3. pkt., affattes således

»Af gaver, som ydes til stiftelse af fonde som nævnt i 2. pkt., svares en afgift på 20 pct., jf. dog 1. pkt.«

2. § 8, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Dog kan fradrag for renteudgifter og fradrag efter ligningslovens § 6 foretages, uanset om udgifterne eller tabene ikke vedrører erhvervelsen af de skattepligtige indtægter.«

3. § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt., samt stk. 4, 5. pkt., ophæves.

4. I § 10 indsættes som stk. 5-8

»Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang, der fremgår af stk. 6 og 7. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.

Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af de samlede udlodninger efter stk. 5 dog ikke overstige investeringsforeningens nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6.

Stk. 8. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 3 og 4 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.«

5. I § 22, 1. pkt., ændres »overgangsskatteåret« til: »det indkomstår, hvori fonden eller foreningen første gang beskattes efter fondsbeskatningsloven«.

§ 6

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, foretages følgende ændringer

1. § 3 e, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Hvis en investeringsforening ifølge sine vedtægter højst må foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, eller § 3 a bortset fra foreningens administrationsbygning, er kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab afgiftsfri.«

2. I § 3 e, stk. 2, ophæves 1. pkt., og i stedet indsættes som nye punktummer

»Hvis en investeringsforenings anbringelse af aktivmassen overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride en af de i stk. 1 anførte grænser og det ved overskridelse af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage, er udbytter, kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3. Der ses dog bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom.«

3. I § 3 e, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »udloddende investeringsforening«: », jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1,».

4. I § 3 e, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 3, stk. 1«: », eller § 3 a«.

5. § 3 e, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Ved opgørelserne efter stk. 1 og 2 medregnes aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, med værdien af de underliggende aktiver.«

6. I § 3 e indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Ved anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, og kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt at indgå terminsforretninger.«

7. I § 3 f, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »et beløb svarende til«: »nyplaceringsrenten ganget med«.

8. I § 3 f, stk. 3, 4. pkt., indsættes efter »nedsættelsen«: »nyplaceringsrenten ganget med«.

9. I § 3 f, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »udgør«: »nyplaceringsrenten ganget med«.

10. § 10 a, stk. 1, affattes således

»Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3, af investeringsbeviser i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende investeringsforeninger), udskilles som et særskilt afgiftsgrundlag.«

§ 6

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 3 e, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »andre aktiver som nævnt i § 3, stk. 1,»: »eller § 3 a bortset fra foreningens administrationsbygning«.

2. § 3 e, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Hvis en investeringsforenings anbringelse af aktivmassen overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride en af de i stk. 1 anførte grænser, og det ved overskridelse af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende børsdage, er udbytter, kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3.«.

3. I § 3 e, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »udloddende investeringsforening«: », jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1,».

4. I § 3 e, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 3, stk. 1«: », eller § 3 a«.

5. § 3 e, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Ved opgørelserne efter stk. 1 og 2 medregnes aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, med værdien af de underliggende aktiver.«.

6. I § 3 f, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »et beløb svarende til«: »nyplaceringsrenten ganget med«.

7. I § 3 f, stk. 3, 4. pkt., indsættes efter »nedsættelsen«: »nyplaceringsrenten ganget med«.

8. I § 3 f, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »udgør«: »nyplaceringsrenten ganget med«.

9. § 10 a, stk. 1, affattes således

»Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3, af investeringsbeviser i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende investeringsforeninger), udskilles som et særskilt afgiftsgrundlag.«.

§ 6

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 3 e, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »andre aktiver som nævnt i § 3, stk. 1,»: »eller § 3 a bortset fra foreningens administrationsbygning«.

2. § 3 e, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Hvis en investeringsforenings anbringelse af aktivmassen overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride en af de i stk. 1 anførte grænser, og det ved overskridelse af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende børsdage, er udbytter, kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3.«.

3. I § 3 e, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »udloddende investeringsforening«: », jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1,».

4. I § 3 e, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 3, stk. 1«: », eller § 3 a«.

5. § 3 e, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Ved opgørelserne efter stk. 1 og 2 medregnes aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, med værdien af de underliggende aktiver.«.

§ 6. - - -

Stk. 2.-6. - - -

Stk. 7. I det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, reduceres anskaffelsessummen for de herved erhvervede aktier med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved opgørelsen af reduktionen ses bort fra det foretagne kapitalindskud. Reduktionen foretages, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages

1)-2) - - -

3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

4)-6) - - -

Stk. 8. - - -

§ 6

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, foretages følgende ændringer

1. § 3 e, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Hvis en investeringsforening ifølge sine vedtægter højst må foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, eller § 3 a bortset fra foreningens administrationsbygning, er kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab afgiftsfri.«

2. I § 3 e, stk. 2, ophæves 1. pkt., og i stedet indsættes som nye punktummer

»Hvis en investeringsforenings anbringelse af aktivmassen overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride en af de i stk. 1 anførte grænser og det ved overskridelse af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage, er udbytter, kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3. Der ses dog bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom.«

3. I § 3 e, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »udloddende investeringsforening«: », jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1,».

4. I § 3 e, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 3, stk. 1«: », eller § 3 a«.

5. § 3 e, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Ved opgørelserne efter stk. 1 og 2 medregnes aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, med værdien af de underliggende aktiver.«

6. I § 3 e indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Ved anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, og kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt at indgå terminsforretninger.«

7. I § 3 f, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »et beløb svarende til«: »nyplaceringsrenten ganget med«.

8. I § 3 f, stk. 3, 4. pkt., indsættes efter »nedsættelsen«: »nyplaceringsrenten ganget med«.

9. I § 3 f, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »udgør«: »nyplaceringsrenten ganget med«.

10. § 10 a, stk. 1, affattes således

»Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3, af investeringsbeviser i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende investeringsforeninger), udskilles som et særskilt afgiftsgrundlag.«

§ 7

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 19. juli 1995, som ændret ved § 108 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 3, 3. pkt., affattes således

»Endvidere skal udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, opgøre fortjeneste og tab efter § 6.«

2. § 2 d, stk. 1, affattes således

»Fortjeneste ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning og i aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i § 2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og til højst at foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse. Ved anbringelse på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G og kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt at indgå terminsforretninger. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis investeringsforeningens anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride de i 2. pkt. anførte grænser, og det ved overskridelse af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage, finder 1. pkt. anvendelse. Der ses dog bort fra overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Ved opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. medregnes aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G med værdien af det underliggende aktiv.«

3. I § 2 d, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »en del af midlerne i«: »aktier i det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning og i«.

4. I § 2 d, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »en del af midlerne i«: »aktier i det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning og i«.

5. I § 2 d indsættes som stk. 6

»Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om administrationen af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte grænse på 25 pct.«

6. I § 6, stk. 7, nr. 3, indsættes efter »anpartskapitalen«: »i kreditorselskabet«.

§ 7

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 19. juli 1995, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 3, 3. pkt., affattes således

»Endvidere skal udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, opgøre fortjeneste og tab efter § 6.«.

2. § 2 d, stk. 1, affattes således

»Fortjeneste ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning og i aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i § 2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og til højst at anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter samt i aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C - 8 G til afdækning af kursrisiko. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis investeringsforeningens anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride de i 2. pkt. anførte grænser, og det ved overskridelse af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende børsdage, finder 1. pkt. anvendelse. Ved opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. medregnes aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C - 8 G med værdien af de underliggende aktiver.«.

3. I § 2 d, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »en del af midlerne i«: »aktier i det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning og i«.

4. I § 2 d, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »en del af midlerne i«: »aktier i det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning og i«.

5. I § 2 d indsættes som stk. 6

» Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om administrationen af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte grænse på 25 pct.«.

6. I § 6, stk. 7, nr. 3, indsættes efter »anpartskapitalen«: »i kreditorselskabet«.

§ 7 F. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke

1)-6) - - -

7) tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger,

Stk. 2.-4. - - -

2. I § 15, stk. 5, indsættes som 5. og 6. pkt.

»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere, såfremt kreditor på grund af reglerne i kursgevinstlovens § 6 B på tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen ikke ville have haft fradrag for et eventuelt tab på fordringen. Formindskelsen efter 5. pkt. opgøres som forskellen mellem på den ene side kreditors anskaffelsessum for den pågældende fordring og på den anden side fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet, idet der bortses fra det foretagne kapitalindskud.«.

3. I § 15, stk. 6, ændres »personskattelovens § 13« til: »personskattelovens § 13 og § 13 a«.

4. § 15, stk. 7, 3. pkt., affattes således

»Ved ændring af ejerkredsen som nævnt i 1. pkt. eller ændring af stemmeværdien som nævnt i 2. pkt. kan underskuddet endvidere ikke nedbringe den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet eller foreningen på tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.«.

5. I § 15, stk. 7, 4., pkt., ændres »aftale om overdragelse af kapitalandele eller andele eller aftale om« til: »ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for«.

6. I § 15, stk. 8, nr. 1, indsættes efter »renteudgifter«: »samt fradrag efter ligningslovens § 6«.

7. I § 15, stk. 10, indsættes som 3.-5. pkt.

»Et moderselskab, hvis aktier er blevet børsnoterede mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, kan med fremtidig virkning dog vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne i moderselskabet er noteret på navn. Hvis aktierne i et moderselskab i samme periode som nævnt i 3. pkt. ophører med at være børsnoterede, anses dette ikke for et ejerskifte ved anvendelsen af stk. 7. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i et ikke børsnoteret selskab til et børsnoteret selskab, kan det børsnoterede selskab med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne er noteret på navn.«.

§ 7

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 19. juli 1995, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 3, 3. pkt., affattes således

»Endvidere skal udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, opgøre fortjeneste og tab efter § 6.«.

§ 7

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 19. juli 1995, som ændret ved § 108 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 3, 3. pkt., affattes således

»Endvidere skal udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, opgøre fortjeneste og tab efter § 6.«

2. § 2 d, stk. 1, affattes således

»Fortjeneste ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning og i aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i § 2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og til højst at foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse. Ved anbringelse på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G og kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt at indgå terminsforretninger. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis investeringsforeningens anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride de i 2. pkt. anførte grænser, og det ved overskridelse af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage, finder 1. pkt. anvendelse. Der ses dog bort fra overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Ved opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. medregnes aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G med værdien af det underliggende aktiv.«

3. I § 2 d, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »en del af midlerne i«: »aktier i det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning og i«.

4. I § 2 d, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »en del af midlerne i«: »aktier i det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning og i«.

5. I § 2 d indsættes som stk. 6

»Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om administrationen af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte grænse på 25 pct.«

6. I § 6, stk. 7, nr. 3, indsættes efter »anpartskapitalen«: »i kreditorselskabet«.

§ 8

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 19. juli 1995, som ændret ved § 112 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. § 8, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Aktiver og passiver, der er erhvervet af det indskydende selskab i spekulationshensigt eller som led i næring, behandles ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst, som om de var erhvervet af dette selskab i spekulationshensigt henholdsvis som led i næring. Det forhold, at et aktiv eller et passiv ved fusionen er overgået fra det indskydende selskab til det modtagende selskab, er ikke til hinder for, at aktivet eller passivet ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst anses for erhvervet i spekulationshensigt eller som led i næring.«

2. § 8, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, skal udbytte, der er modtaget af det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab.«

3. § 8, stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Ved fusion kan underskud i et af de fusionerende selskaber fra fusionsdatoen og til den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber, ikke nedbringe den skattepligtige indkomst i det modtagende selskab til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Underskuddet opgøres før skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger. Endvidere kan et underskud for samme periode i et af de fusionerende selskaber ikke nedbringe den skattepligtige indkomst i det modtagende selskab, såfremt det eller de pågældende selskaber på tidspunktet for vedtagelsen af fusionen i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt de i fusionen deltagende selskaber, der har underskud som nævnt i 1.-3. pkt., er koncernforbundne fra fusionsdatoen og til den dag, hvor fusionen er vedtaget i de nævnte fusionerende selskaber. Som koncernforbundne selskaber anses selskaber, hvor samme aktionærkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Begrænsningen i 1. pkt., hvorefter underskuddet ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, gælder ikke for underskud i selskaber som nævnt i ligningslovens § 15, stk. 12.«

4. § 14, stk. 1, affattes således

»Bestemmelserne i kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse

1) Ved fusion af sparekasser som omhandlet i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 a.

2) Når en af de i nr. 1 nævnte sparekasser fusionerer med et aktieselskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, og den modtagende sparekasse besidder samtlige aktier i det indskydende selskab.

3) Ved fusion af andelskasser og sammenslutninger af andelskasser efter kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v. som omhandlet i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 a.

4) Ved fusion af de i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 og 6, beskattede gensidige forsikringsforeninger.«

5. I § 15, stk. 2, 3 og 4, § 15 b, stk. 1 og 2, og § 15 d, stk. 2 og 3, ændres »§ 8, stk. 1-4 og 7,» til: »§ 8, stk. 1-4,».

§ 8

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 19. juli 1995, foretages følgende ændringer

1. § 8, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Aktiver og passiver, der er erhvervet af det indskydende selskab i spekulationshensigt eller som led i næring, behandles ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst, som om de var erhvervet af dette selskab i spekulationshensigt henholdsvis som led i næring. Det forhold, at et aktiv eller et passiv ved fusionen er overgået fra det indskydende selskab til det modtagende selskab, er ikke til hinder for, at aktivet eller passivet ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst anses for erhvervet i spekulationshensigt eller som led i næring.«.

2. § 8, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, skal udbytte, der er modtaget af det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab.«.

3. § 8, stk. 7, affattes således

» Stk. 7. Ved fusion kan underskud i et af de fusionerende selskaber fra fusionsdatoen og til den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber, ikke nedbringe den skattepligtige indkomst i det modtagende selskab til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Underskuddet opgøres før skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger. Endvidere kan underskud for samme periode ikke nedbringe den skattepligtige indkomst i det modtagende selskab, såfremt et af de fusionerende selskaber på tidspunktet for vedtagelse af fusionen i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, når de fusionerende selskaber i den i 1. pkt. nævnte periode er datterselskaber af samme moderselskab, og betingelsen for sambeskatning er opfyldt, jf. selskabsskattelovens § 31, eller når et moderselskab fusionerer med et eller flere datterselskaber, og betingelsen for sambeskatning er opfyldt, jf. selskabsskattelovens § 31. 1.-3. pkt. finder heller ikke anvendelse, såfremt alle de fusionerende selskaber er børsnoterede. Begrænsningen i 1. pkt., hvorefter underskuddet ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, gælder ikke for underskud i selskaber som nævnt i ligningslovens § 15, stk. 12.«.

4. I § 15, stk. 2, 3 og 4, § 15 b, stk. 1 og 2, og § 15 d, stk. 2 og 3, ændres »§ 8, stk. 1-4 og 7,» til : »§ 8, stk. 1-4,».

§ 8. - - -

Stk. 2. Ved opgørelsen af indkomst efter stk. 1 kan alene fradrages udgifter, der vedrører de indtægter, som er skattepligtige. Dog kan renteudgifter fradrages, uanset om disse ikke vedrører erhvervelsen af de skattepligtige indtægter.

Stk. 3. - - -

3. § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt., samt stk. 4, 5. pkt., ophæves.

4. I § 10 indsættes som stk. 5-8

» Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang, der fremgår af stk. 6-7. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.

Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af de samlede udlodninger efter stk. 5 dog ikke overstige investeringsforeningens nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6.

Stk. 8. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 3 og 4 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.«.

§ 8

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 19. juli 1995, foretages følgende ændringer

1. § 8, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Aktiver og passiver, der er erhvervet af det indskydende selskab i spekulationshensigt eller som led i næring, behandles ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst, som om de var erhvervet af dette selskab i spekulationshensigt henholdsvis som led i næring. Det forhold, at et aktiv eller et passiv ved fusionen er overgået fra det indskydende selskab til det modtagende selskab, er ikke til hinder for, at aktivet eller passivet ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst anses for erhvervet i spekulationshensigt eller som led i næring.«.

2. § 8, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, skal udbytte, der er modtaget af det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab.«.

3. § 8, stk. 7, affattes således

» Stk. 7. Ved fusion kan underskud i et af de fusionerende selskaber fra fusionsdatoen og til den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber, ikke nedbringe den skattepligtige indkomst i det modtagende selskab til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Underskuddet opgøres før skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger. Endvidere kan underskud for samme periode ikke nedbringe den skattepligtige indkomst i det modtagende selskab, såfremt et af de fusionerende selskaber på tidspunktet for vedtagelse af fusionen i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, når de fusionerende selskaber i den i 1. pkt. nævnte periode er datterselskaber af samme moderselskab, og betingelsen for sambeskatning er opfyldt, jf. selskabsskattelovens § 31, eller når et moderselskab fusionerer med et eller flere datterselskaber, og betingelsen for sambeskatning er opfyldt, jf. selskabsskattelovens § 31. 1.-3. pkt. finder heller ikke anvendelse, såfremt alle de fusionerende selskaber er børsnoterede. Begrænsningen i 1. pkt., hvorefter underskuddet ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, gælder ikke for underskud i selskaber som nævnt i ligningslovens § 15, stk. 12.«.

§ 8. - - -

Stk. 2. Det forhold, at et aktiv eller et passiv ved fusionen er overgået fra det indskydende til det modtagende selskab, jf. stk. 1, 1. pkt., er uden betydning ved afgørelsen af, om det må anses for erhvervet i spekulationshensigt eller som led i næring.

Stk. 3. - - -

Stk. 4. Opnår det modtagende selskab gevinst, eller lider tab ved afhændelse eller indfrielse af offentlige obligationer, private pantebreve eller fordringer, som ved fusionen er overtaget fra det indskydende selskab, behandles sådan gevinst eller tab efter samme regler, som skulle have været bragt i anvendelse, såfremt gevinst eller tab var blevet realiseret hos det indskydende selskab.

Stk. 5. - - -

Stk. 6. - - -

Stk. 7. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, skal udbytte, der er modtaget af det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab.

4. I § 15, stk. 2, 3 og 4, § 15 b, stk. 1 og 2, og § 15 d, stk. 2 og 3, ændres »§ 8, stk. 1-4 og 7,» til: »§ 8, stk. 1-4,».

§ 8

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 19. juli 1995, som ændret ved § 112 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. § 8, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Aktiver og passiver, der er erhvervet af det indskydende selskab i spekulationshensigt eller som led i næring, behandles ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst, som om de var erhvervet af dette selskab i spekulationshensigt henholdsvis som led i næring. Det forhold, at et aktiv eller et passiv ved fusionen er overgået fra det indskydende selskab til det modtagende selskab, er ikke til hinder for, at aktivet eller passivet ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst anses for erhvervet i spekulationshensigt eller som led i næring.«

2. § 8, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, skal udbytte, der er modtaget af det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab.«

3. § 8, stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Ved fusion kan underskud i et af de fusionerende selskaber fra fusionsdatoen og til den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber, ikke nedbringe den skattepligtige indkomst i det modtagende selskab til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Underskuddet opgøres før skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger. Endvidere kan et underskud for samme periode i et af de fusionerende selskaber ikke nedbringe den skattepligtige indkomst i det modtagende selskab, såfremt det eller de pågældende selskaber på tidspunktet for vedtagelsen af fusionen i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt de i fusionen deltagende selskaber, der har underskud som nævnt i 1.-3. pkt., er koncernforbundne fra fusionsdatoen og til den dag, hvor fusionen er vedtaget i de nævnte fusionerende selskaber. Som koncernforbundne selskaber anses selskaber, hvor samme aktionærkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Begrænsningen i 1. pkt., hvorefter underskuddet ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, gælder ikke for underskud i selskaber som nævnt i ligningslovens § 15, stk. 12.«

4. § 14, stk. 1, affattes således

»Bestemmelserne i kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse

1) Ved fusion af sparekasser som omhandlet i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 a.

2) Når en af de i nr. 1 nævnte sparekasser fusionerer med et aktieselskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, og den modtagende sparekasse besidder samtlige aktier i det indskydende selskab.

3) Ved fusion af andelskasser og sammenslutninger af andelskasser efter kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v. som omhandlet i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 a.

4) Ved fusion af de i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 og 6, beskattede gensidige forsikringsforeninger.«

5. I § 15, stk. 2, 3 og 4, § 15 b, stk. 1 og 2, og § 15 d, stk. 2 og 3, ændres »§ 8, stk. 1-4 og 7,» til: »§ 8, stk. 1-4,».

§ 9

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 10 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »tilskrivning eller forfald af renter og udbytter m.v.« til: »kalenderårsperiodisering af renter og tilskrivning eller forfald af udbytter m.v.«

2. I § 10 B, stk. 1, 2. pkt., ændres »samt hel eller delvis hævning af indestående i en kontoførende investeringsforening« til: »samt om hævninger, herunder om tidspunktet for den enkelte hævning, af indestående i en kontoførende investeringsforening, samt den til den enkelte hævning svarende del af urealiseret fortjeneste eller tab på den kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for hævningen«.

§ 9

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 498 af 21. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 10 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »tilskrivning eller forfald af renter og udbytter m.v.« til: »kalenderårsperiodisering af renter og tilskrivning eller forfald af udbytter m.v.«.

2. I § 10 B, stk. 1, 2. pkt., ændres »samt hel eller delvis hævning af indestående i en kontoførende investeringsforening« til: »samt om hævninger, herunder om tidspunktet for den enkelte hævning, af indestående i en kontoførende investeringsforening, samt den til den enkelte hævning svarende del af urealiseret fortjeneste eller tab på den kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for hævningen«.

§ 9

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 498 af 21. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 10 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »tilskrivning eller forfald af renter og udbytter m.v.« til: »kalenderårsperiodisering af renter og tilskrivning eller forfald af udbytter m.v.«.

§ 9

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 10 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »tilskrivning eller forfald af renter og udbytter m.v.« til: »kalenderårsperiodisering af renter og tilskrivning eller forfald af udbytter m.v.«

2. I § 10 B, stk. 1, 2. pkt., ændres »samt hel eller delvis hævning af indestående i en kontoførende investeringsforening« til: »samt om hævninger, herunder om tidspunktet for den enkelte hævning, af indestående i en kontoførende investeringsforening, samt den til den enkelte hævning svarende del af urealiseret fortjeneste eller tab på den kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for hævningen«.

§ 10

I lov nr. 256 af 19. april 1995 om ændring af selskabsskatteloven og fusionsskatteloven. (Sikkerhedsfonde) foretages følgende ændring

1. I § 3 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Forsikringsselskaber, der har et andet indkomstår end kalenderåret, kan endvidere i stedet for at anvende det i selskabsskattelovens § 13 C, som affattet ved denne lovs § 1, nævnte opgørelsestidspunkt, den 31. december 1994, vælge at opgøre de forsikringsmæssige reserver for egen regning bortset fra bonushensættelser og sikkerhedsfondshenlæggelser ultimo det indkomstår, der træder i stedet for kalenderåret 1994.«

§ 10

I lov nr. 256 af 19. april 1995 om ændring af selskabsskatteloven og fusionsskatteloven foretages følgende ændring

1. I § 3 indsættes som stk. 3

» Stk. 3. Forsikringsselskaber, der har et andet indkomstår end kalenderåret, kan endvidere i stedet for at anvende det i selskabsskattelovens § 13 C, som affattet ved denne lovs § 1, nævnte opgørelsestidspunkt, den 31. december 1994, vælge at opgøre de forsikringsmæssige reserver for egen regning, bortset fra bonushensættelser, og sikkerhedsfondshenlæggelser ultimo det indkomstår, der træder i stedet for kalenderåret 1994.«.

§ 10. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de i indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer, som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eventuelt nedsat efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4. Det gælder dog kun den del af beløbet, som overstiger de i 2. pkt. nævnte renter, kursgevinster, aktieavancer og udbytter fra selskaber, der ikke er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, bortset fra udbytte fra udenlandske selskaber som omhandlet i stk. 4, eventuelt nedsat efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4.

Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på udbytte, som modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, og som ikke er omfattet af stk. 2. Dette gælder dog kun, såfremt den udbyttemodtagende fond eller forening godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om betingelserne for, at dette krav kan anses for opfyldt. Hidrører en del af udbyttet til den udbyttemodtagende fond eller forening fra et selskab, hvor beskatningen ikke opfylder det nævnte krav, finder stk. 3 ikke anvendelse på denne del af udbyttet. For udlodninger fra udenlandske investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de i indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eventuel nedsat som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 4, gælder dette endvidere kun den del af beløbet, som overstiger de nævnte renter, kursgevinster, aktieavancer og udbytter fra selskaber, der ikke er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, bortset fra udbytte fra udenlandske selskaber omfattet af dette stykke, eventuelt nedsat som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 4.

5. I § 22, 1. pkt., ændres »overgangsskatteåret« til: »det indkomstår, hvori fonden eller foreningen første gang beskattes efter fondsbeskatningsloven«.

§ 10 a. Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3, af investeringsbeviser i investeringsforeninger, der ikke ifølge vedtægterne er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde det i indkomståret indtjente afkast som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a (akkumulerende investeringsforeninger), udskilles som et særskilt afgiftsgrundlag.

Stk. 2. - - -

§ 10 A. Offentlige kasser, realkreditinstitutter, Værdipapircentralen, aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser, investeringsforeninger, vekselerere og andre, som indløser rentekuponer eller tilskriver renter vedrørende obligationer, skal til brug ved skatteligningen mindst en gang årligt uden opfordring efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler give de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om beløbsstørrelsen af den enkelte obligationsejers indløste rentekuponer eller tilskrevne renter det foregående år og om den pågældende obligations betegnelse og kursværdi ved samme års udløb samt oplysninger som nævnt i stk. 2 og 4. På samme måde skal oplysning gives om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger eller tilskrivning eller forfald af renter og udbytter m.v. fra kontoførende investeringsforeninger samt investeringsbevisernes respektive den kontoførende investeringsforenings betegnelse og kursværdien ved årets udgang. Skatteministeren kan endvidere bestemme, at indberetningspligtige som nævnt i 1. pkt. indbyrdes skal afgive oplysninger til brug for opfyldelse af indberetningspligten over for de statslige told- og skattemyndigheder. På tilsvarende måde skal oplysning endvidere gives om indfrielse af obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 7.

Stk. 2.-4. - - -

2. I § 10 B, stk. 1, 2. pkt., ændres »samt hel eller delvis hævning af indestående i en kontoførende investeringsforening« til: »samt om hævninger, herunder om tidspunktet for den enkelte hævning, af indestående i en kontoførende investeringsforening, samt den til den enkelte hævning svarende del af urealiseret fortjeneste eller tab på den kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for hævningen«.

§ 10 B. Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal der gives de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om overdragelse af obligationer og rentekuponer, herunder oplysning om overdragelse af obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 7. Det samme gælder om overdragelse af investeringsbeviser og udbyttekuponer vedrørende sådanne samt hel eller delvis hævning af indestående i en kontoførende investeringsforening. Oplysningspligten kan pålægges den, der formidler overdragelsen, eller erhververen eller overdrageren. Der kan pålægges formidleren pligt til at underrette parterne om de oplysninger, der skal indberettes til de statslige told- og skattemyndigheder. Der kan pålægges parterne pligt til at oplyse personnummer m.v. som nævnt i § 10 A, stk. 2 og 4.

Stk. 2-3. - - -

§ 10

I lov nr. 256 af 19. april 1995 om ændring af selskabsskatteloven og fusionsskatteloven foretages følgende ændring

1. I § 3 indsættes som stk. 3

» Stk. 3. Forsikringsselskaber, der har et andet indkomstår end kalenderåret, kan endvidere i stedet for at anvende det i selskabsskattelovens § 13 C, som affattet ved denne lovs § 1, nævnte opgørelsestidspunkt, den 31. december 1994, vælge at opgøre de forsikringsmæssige reserver for egen regning, bortset fra bonushensættelser, og sikkerhedsfondshenlæggelser ultimo det indkomstår, der træder i stedet for kalenderåret 1994.«.

Efter 2. behandling den 25. april 1996

§ 10

I lov nr. 256 af 19. april 1995 om ændring af selskabsskatteloven og fusionsskatteloven. (Sikkerhedsfonde) foretages følgende ændring

1. I § 3 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Forsikringsselskaber, der har et andet indkomstår end kalenderåret, kan endvidere i stedet for at anvende det i selskabsskattelovens § 13 C, som affattet ved denne lovs § 1, nævnte opgørelsestidspunkt, den 31. december 1994, vælge at opgøre de forsikringsmæssige reserver for egen regning bortset fra bonushensættelser og sikkerhedsfondshenlæggelser ultimo det indkomstår, der træder i stedet for kalenderåret 1994.«

§ 11

Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 1. § 1, nr. 1, har virkning for tilskud ydet fra og med den 15. februar 1995.

Stk. 2. § 1, nr. 2-12, og §§ 2-10 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning, når nedbringelsen eller indfrielsen sker den 18. januar 1995 eller senere. § 1, nr. 4, 6 og 7, har virkning for ændring af ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien, der indtræder den 18. januar 1995 eller senere, dog har § 1, nr. 4, indtil den 6. december 1995 kun virkning for aftaler om overdragelse af kapitalandele m.v. eller aftale om ændring af råden over stemmeværdien. § 1, nr. 5, har virkning for ændring af ejerforhold til kapitalandele eller andele eller ændring af råden over stemmeværdien, der indtræder den 6. december 1995 eller senere. Ligningslovens § 15, stk. 10, 6.-8. pkt. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder ikke anvendelse på ændring af ejerforhold til kapitalandele m.v. eller på ændring af råden over stemmeværdien, der indtræder i perioden 18. januar 1995-1. maj 1996, såfremt ændringen i den nævnte periode udgør 50 pct. eller derunder, og såfremt ændringen af ejerforhold til kapitalandele m.v. eller andele eller ændringen af råden over stemmeværdien i det udenlandske ikkebørsnoterede moderselskab eller moderforening i perioden udgør mere end 50 pct.

Stk. 4. § 1, nr. 8-12, §§ 2 og 3, § 4, nr. 1, 2, 4 og 5, § 5, nr. 3 og 4, og §§ 7 og 9 har virkning fra og med den 1. januar 1996. Et negativt beløb, som efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4, 2. og 3. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, ville kunne fremføres til fradrag efter den 1. januar 1996, kan fradrages efter ligningslovens § 16 C, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, i indtil det femte indkomstår efter det indkomstår, hvori det negative beløb er opstået. Dette gælder dog kun, i det omfang det negative beløb udgøres af tab som omhandlet i kursgevinstlovens § 6. I perioden fra og med den 1. januar 1996 til og med den 31. december 1996 kan investeringsforeningen som alternativ til de i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2.-7. pkt., som affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, omhandlede vedtægtskrav og placeringsregler i tilknytning til kontanter samt aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G og kontanter i tilknytning hertil anvende de tilsvarende regler i realrenteafgiftslovens § 3 e som ændret ved denne lovs § 6, nr. 1-6, som har virkning for den nævnte periode, jf. stk. 8. De i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2.-7. pkt., som affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, omhandlede vedtægtskrav anses i den i 4. pkt. nævnte periode for opfyldt, såfremt investeringsforeningen faktisk placerer sine midler i overensstemmelse med vedtægtskravene og investeringsforeningen senest med virkning fra og med den 1. januar 1997 har ændret sine vedtægter således, at de opfylder vedtægtskravene.

Stk. 5. § 4, nr. 6, har virkning for overdragelser, hvorom der indgås bindende aftaler den 1. juli 1994 eller senere.

Stk. 6. § 5, nr. 1, har virkning fra og med den 1. juli 1995.

Stk. 7. § 5, nr. 2 og 5, har virkning fra og med indkomståret 1996.

Stk. 8. § 6, nr. 1 og 6, har virkning for investeringsforeningernes anskaffelser efter 1. januar 1997. § 6, nr. 4, og opregningen i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1, 1. pkt., af aktier som nævnt i realrenteafgiftslovens § 3 a blandt de aktiver, der medfører afgiftspligt af kursgevinster, har virkning for investeringsforeningens anskaffelser efter 1. januar 1996. § 6, nr. 2 og 5, og opregningen af foreningens administrationsbygning i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1, 1. pkt., blandt aktiver, der ikke medfører afgiftspligt af kursgevinster, har virkning for afgiftsåret 1995 og senere afgiftsår. § 6, nr. 3 og 7-10, har virkning for afgiftsåret 1996 og senere afgiftsår. Realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 3, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, gælder også for afgiftsåret 1995.

Stk. 9. § 8, nr. 1, 2 og 5, har virkning for fusioner, der vedtages den 6. december 1995 eller senere.

Stk. 10. § 8, nr. 3, har virkning for fusioner, når fusionsdatoen er den 6. december 1995 eller senere.

Stk. 11. § 8, nr. 4, har virkning for fusioner, der vedtages dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende eller senere.

Stk. 12. § 10 har virkning fra og med den 18. januar 1995.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 11

Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 1. § 1, nr. 1, har virkning for tilskud ydet fra og med den 15. februar 1995.

Stk. 2. § 1, nr. 2-12, og §§ 2-10 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning, når nedbringelsen eller indfrielsen sker den 18. januar 1995 eller senere. § 1, nr. 4, 6 og 7, har virkning for ændring af ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien, der indtræder den 18. januar 1995 eller senere, dog har § 1, nr. 4, indtil den 6. december 1995 kun virkning for aftaler om overdragelse af kapitalandele m.v. eller aftale om ændring af råden over stemmeværdien. § 1, nr. 5, har virkning for ændring af ejerforhold til kapitalandele eller andele eller ændring af råden over stemmeværdien, der indtræder den 6. december 1995 eller senere.

Stk. 4. § 1, nr. 8-12, §§ 2 og 3, § 4, nr. 1-4, § 5, nr. 3 og 4, og §§ 7 og 9 har virkning fra og med den 1. januar 1996.

Stk. 5. § 4, nr. 5, har virkning for overdragelser, hvorom der indgås bindende aftaler den 1. juli 1994 eller senere.

Stk. 6. § 5, nr. 1, har virkning fra og med den 1. juli 1995.

Stk. 7. § 5, nr. 2 og 5, har virkning fra og med indkomståret 1996.

Stk. 8. § 6, nr. 1, 2, 4 og 5, har virkning for afgiftsåret 1995 og senere afgiftsår. Indsættelsen af henvisningen til realrenteafgiftslovens § 3 a i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1, 1. pkt., har dog først virkning for afgiftsåret 1996 og senere afgiftsår. § 6, nr. 3 og 6-9, har virkning for afgiftsåret 1996 og senere afgiftsår. § 3 e, stk. 3, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, gælder også for afgiftsåret 1995.

Stk. 9. § 8 har virkning for fusioner, der vedtages den 6. december 1995 eller senere.

Stk. 10. § 10 har virkning fra og med den 18. januar 1995.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget indeholder forslag til præcisering og forenkling af beskatningsreglerne vedrørende udloddende og kontoførende investeringsforeninger. Derudover indeholder lovforslaget en række mindre ændringer inden for selskabs- og fondsbeskatningen.

De enkelte elementer i lovforslaget er følgende

a. Justering af transparensprincippet for beskatning af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger samt forenkling af definitionen på en udloddende investeringsforening - omtales nærmere under pkt. 2.

b. Præcisering og forenkling af de gældende beskatningsregler for medlemmer af kontoførende investeringsforeninger - omtales nærmere under pkt. 3.

c. Justering af de ved lov nr. 425 af 14. juni 1995 vedtagne regler om realrenteafgift af investeringsbeviser samt harmonisering af definitionen i aktieavancebeskatningsloven af rene aktieafdelinger med den tilsvarende definition i realrenteafgiftsloven - omtales nærmere under pkt. 4.

d. Præcisering af en bestemmelse i lov nr. 412 af 14. juni 1995 (handel med underskudsselskaber m.v.). Præciseringen vedrører underskudsbegrænsning i relation til kapitalforhøjelse og -nedsættelse. Indskrænkning af begrebet »tomme« selskaber i underskudsbegrænsningsreglerne i ligningslovens § 15, stk. 7, og i hæftelsesreglen for selskabsskat i selskabsskattelovens § 33 A. Endvidere foreslås underskudsbegrænsning ved visse skattefri fusioner for underskud opstået efter fusionsdatoen. Endelig foreslås en udvidelse af anvendelsesområdet for nedsættelsesreglen i ligningslovens § 15, stk. 5. Ændringerne omtales nærmere under pkt. 5.

e. Tilføjelse til ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 256 af 19. april 1995 (forsikringsselskabers sikkerhedsfonde), idet det har vist sig, at loven har utilsigtede virkninger for forsikringsselskaber med forskudt indkomstår. Ændringen omtales nærmere under pkt. 6.

f. Der foreslås indført skattefrihed for tilskud til lodsejere efter jordfordelingslovens § 9, stk. 4 - omtales nærmere under pkt. 7.

g. Sidestillelse af kurstabsfradrag i forbindelse med omlægning af kontantlån, jf. ligningslovens § 6, med renteudgifter - omtales nærmere under pkt. 8.

h. Præcisering af, at fusionsskattelovens § 8, stk. 2, ikke er til hinder for beskatning på grundlag af det modtagende selskabs forhold, og ophævelse af § 8, stk. 4 - omtales nærmere under pkt. 9.

2. Udloddende investeringsforeninger

Ved lov nr. 299 af 27. april 1994 er der gennemført ændringer i beskatningen af investeringsforeninger og deres medlemmer. For så vidt angår de udloddende investeringsforeninger er beskatningsreglerne så vidt muligt tilrettelagt således, at den samlede beskatning hos medlemmet af udlodninger fra investeringsforeningen og af fortjeneste og tab ved afståelse af beviser i investeringsforeningen svarer til den beskatning, der ville være blevet foretaget, hvis medlemmet selv havde investeret i værdipapirer af den karakter, som findes i den pågældende investeringsforening. Dette beskatningsprincip betegnes almindeligvis som transparensprincippet.

I dette lovforslag fastholdes transparensprincippet som beskatningsprincip vedrørende de udloddende investeringsforeninger. Det foreslås præciseret, at der skal foretages sammenligning med de skatteregler, der ville have været gældende, hvis en privatperson havde foretaget tilsvarende investeringer (persontransparens). Der foreslås i lyset heraf en række justeringer i transparensprincippet. Præciseringerne berører såvel reglerne om, hvilke indtægter, avancer og tab, der skal udloddes, som beskatningsregler vedrørende udlodningen.

De materielle ændringer af transparensprincippet omtales kort nedenfor.

Udlodningsreglerne foreslås ændret, således at de udloddende investeringsforeninger så vidt muligt bliver forpligtet til at udlodde netop de indtægter og avancer, der ville være skattepligtige hos personer ved direkte investering, og således, at foreningerne så vidt muligt kan foretage fradrag i udlodningen for netop de tab, der ville være fradragsberettigede hos personer ved direkte investering.

Dette medfører, at adgangen til at fradrage tab på fordringer, der ikke opfylder mindsterentekravet (sortstemplede fordringer), ophører, og at adgangen til at fradrage tab på finansielle kontrakter indskrænkes.

For kursgevinster og -tab på fordringer, der opfylder kravet til mindsterenten i kursgevinstlovens § 7, foreslås en særregel, hvorefter kursgevinster skal udloddes, uanset at de ville være skattefri hos personer, mens kurstab kan fragå i kursgevinster i samme indkomstår på andre fordringer, der opfylder mindsterentekravet, men ikke i andre indtægter, kursgevinster eller avancer, som investeringsforeningen er forpligtet til at udlodde.

Beskatningsreglerne for udlodningen foreslås ændret således, at selskaber m.v., der modtager udlodning fra udloddende investeringsforeninger, ikke skal beskattes af den del af udlodningen, der hidrører fra indtægter, der ville være skattefri, hvis selskabet selv havde foretaget investeringen.

Som en nyskabelse foreslås en egentlig definition af, hvad en udloddende investeringsforening i skattemæssig forstand er.

Uddybende kommentarer til ændringerne i transparensprincippet og til definitionsbestemmelsen findes i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, (ligningslovens § 16 C).

I forbindelse med de materielle ændringer i regelsættet er der foretaget en samlet omskrivning af reglerne, hvorved det tilsigtes at gøre dem mere præcise og lettere gennemskuelige.

3. Kontoførende investeringsforeninger

Kontoførende investeringsforeninger er ikke selvstændige skattesubjekter. De kontoførende investeringsforeninger anses alene for at være administratorer af medlemmernes indskud i foreningerne.

De enkelte medlemmer beskattes efter de for det pågældende medlem gældende almindelige skatteregler af deres andel af foreningens indtjente renter og udbytter, gevinster og tab som omhandlet i kursgevinstloven, realiserede fortjenester og tab ved afståelse af aktier m.v.

Medlemmet skal medregne sin andel af de beløb, som foreningen har indvundet i det regnskabsår, der falder sammen med eller udløber i medlemmets indkomstår. Dette gælder, uanset om beløbene udloddes til medlemmet eller ikke. Udgifterne ved foreningens administration er udgifter til formueadministration, der er omfattet af reglerne i ligningslovens § 17 C. Det vil sige, at private personer ikke har fradrag for deres andel af udgifterne ved foreningens administration. Afholdes udgifterne derimod af selskaber, skattepligtige fonde eller foreninger eller af en person som led i den pågældendes næring, er der fradrag for andelen af udgifterne. Handelsomkostninger såsom kurtage og lignende medregnes ved opgørelsen af gevinster og tab efter de for aktier og fordringer almindeligt gældende regler.

Det foreslås præciseret , at medlemmerne skal beskattes i overensstemmelse med de for det pågældende medlem almindeligt gældende regler. Dette princip foreslås dog af hensyn til investeringsforeningernes administration fraveget for så vidt angår periodiseringen af renter og for så vidt angår opgørelsen af anskaffelsessummen for aktier. Det foreslås endvidere, at aktieavancebeskatningslovens såkaldte 100.000 kr.s grænse for beskatning af fortjeneste på børsnoterede aktier ikke skal finde anvendelse. Det foreslås præciseret, hvorledes aktieavancebeskatningslovens treårsfrist skal beregnes.

I indkomstår, hvori medlemmet hæver af sit indestående i foreningen, skal medlemmet desuden beskattes efter nærmere fastsatte regler af en andel af fortjeneste eller tab, der tilskrives eller fraskrives medlemmets indestående i foreningen hidrørende fra foreningens aktier, obligationer, pantebreve og lignende værdipapirer. For fysiske personer gælder dette dog som hovedregel ikke for så vidt angår fortjeneste eller tab på blåstemplede obligationer, og for selskaber gælder dette ikke for så vidt angår fortjeneste og tab ved afståelse af aktier mere end tre år efter, at indskuddet i foreningen er foretaget. Beskatningen efter de gældende regler indebærer, at medlemmerne stort set beskattes på samme måde, som de ville være blevet beskattet, såfremt de havde investeret direkte uden om investeringsforeningen.

De gældende regler foreslås forenklet, idet de foreslås afløst af en bestemmelse om, at medlemmet skal medregne fortjenester og tab på en til det hævede indskud svarende andel af investeringsforeningens værdipapirer på tidspunktet for hævningen. Medlemmets andel af fortjenesten eller tabet anses for realiseret ved hævningen af indskuddet. Medregningen skal med samme undtagelser som ovenfor nævnt ske efter de for det pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler.

4. Realrenteafgift af investeringsbeviser

Efter lov nr. 425 af 14. juni 1995 er afkastet fra investeringsbeviser realrenteafgiftsfri, når foreningen alene investerer i realrenteafgiftsfri aktiver og derudover højst må anbringe 25 pct. af aktiverne i kontanter og kurssikringselementer. Det foreslås, at investeringsforeninger, der kommer i konflikt med 25 pct.s grænsen på grund af kursudsving i aktivmassen, får en frist på 5 børsdage til at bringe sig i overensstemmelse med grænsen på ny.

Endvidere foreslås definitionerne i aktieavancebeskatningsloven og personskatteloven af rene aktieafdelinger harmoniseret med den tilsvarende definition i realrenteafgiftsloven, og reglerne for rene obligationsafdelinger foreslås justeret. Der gives således mulighed for, at de rene aktieafdelinger indenfor visse rammer kan placere sine midler i kursafdækningsinstrumenter og i kontanter, og det foreslås, at såvel rene aktieafdelinger som rene obligationsafdelinger får mulighed for at eje deres egne administrationsbygninger, og at rene obligationsafdelinger får mulighed for at eje aktier i det administrationsselskab, som står for administrationen af afdelingen.

5. Underskudsbegrænsning og afgrænsning af »tomme« selskaber

Der foreslås fire ændringer i det gældende regelsæt

a. Fritagelse for underskudsbegrænsning

Det foreslås for det første at indføre mulighed for, at et selskab kan undgå underskudsbegrænsning efter ligningslovens § 15 ved et ejerskifte m.v. på mere end 50 pct. i visse af de situationer, hvor det reelle ejerskifte er mindre end 50 pct. At det reelle ejerskifte i visse tilfælde er mindre end det ejerskifte, som bestemmelsen medfører, skyldes, at underskudsbegrænsningsreglerne kun gælder for ejerskifte i ikke børsnoterede selskaber og en regel om, at i et selskab, der ejer mere end 25 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskab), anses aktionærerne i moderselskabet og ikke moderselskabet selv for at være ejer af datterselskabet.

I det tilfælde, hvor et ikke børsnoteret moderselskab bliver børsnoteret, og i det tilfælde, hvor et børsnoteret moderselskab ved en aktieombytning bliver det erhvervende selskab, sker der efter ligningslovens § 15, stk. 10, et teknisk ejerskifte på mere end 50 pct. De reelle ejerforhold kan imidlertid være enten helt uændrede eller ikke ændrede i samme omfang.

Det findes ikke rimeligt, at der indtræder underskudsbegrænsning i dette tilfælde.

Det foreslås derfor, at et moderselskab, hvis aktier i den relevante periode er blevet børsnoterede, kan vælge, at moderselskabets aktionærer skal anses for at være ejere. Det er dog en betingelse, at aktierne er noteret på navn. Endvidere foreslås det, at hvis aktierne i et moderselskab i den relevante periode ophører med at være børsnoterede, foreligger der ikke herved et ejerskifte ved anvendelsen af § 15, stk. 7. Det foreslås endelig, at et børsnoteret moderselskab kan vælge, at dets aktionærer skal anses for at være ejere i det tilfælde, hvor dette bliver det erhvervende selskab ved en aktieombytning mellem et børsnoteret og et ikke børsnoteret selskab.

Det foreslås for det andet at indskrænke anvendelsesområdet for ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., om selskaber, der i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet. Et holdingselskab skal efter den foreslåede ændring ikke i alle tilfælde anses for at være uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, når holdingselskabet ejer datterselskaber, der har en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.

»Tomme« selskaber i ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., vil efter forslaget blive afgrænset på samme måde som i selskabsskattelovens § 33 A, der foreslås ændret tilsvarende, jf. nedenfor under pkt. b.

For det tredje foreslås det i samme bestemmelse præciseret, at underskudsbegrænsning indtræder ved såvel overdragelse af kapitalandele som kapitalforhøjelse eller -nedsættelse m.v.

b. Ændring af hæftelsesreglen for selskabsskat

Der foreslås en ændring af selskabsskattelovens § 33 A, idet det har vist sig, at bestemmelsen er for vidtgående. Den gældende bestemmelse omfatter selskaber, der i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.

Bestemmelsen foreslås ændret således, at det er afgørende, om der i det væsentlige er en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet i selskabet selv eller ved datterselskabers erhvervsmæssige aktivitet. Et datterselskab afgrænses som et selskab, hvori et andet selskab (moderselskab) ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.

Et holdingselskab vil efter den foreslåede ændring således ikke altid skulle anses for at være »tomt« efter selskabsskattelovens § 33 A.

c. Underskudsbegrænsning ved fusion

Der foreslås en regel i fusionsskatteloven, hvorefter underskudsbegrænsning ved visse skattefri fusioner skal indtræde i samme omfang som efter reglerne i ligningslovens § 15 ved et ejerskifte m.v.

Efter forslaget kan et underskud i et af de fusionerende selskaber, der vedrører perioden fra fusionsdatoen og frem til det tidspunkt, hvor det sidste selskab vedtager fusion, ikke føres til fradrag i det modtagende selskabs nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst ved udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Endvidere kan et underskud hidrørende fra samme periode efter den foreslåede bestemmelse heller ikke bringes til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt et eller flere af de fusionerende selskaber er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et datterselskab på det tidspunkt, hvor de respektive selskaber, der fusionerer, vedtager fusionen.

Såfremt de fusionerende selskaber i den relevante periode er datterselskaber af samme moderselskab, og betingelsen for sambeskatning er opfyldt, eller et moderselskab fusionerer med et eller flere datterselskaber, og betingelsen for sambeskatning er opfyldt, skal de foreslåede regler ikke finde anvendelse.

d. Justering af reglerne for begrænsning af underskud i ligningslovens § 15.

Ved gældseftergivelser og ved konvertering af gæld til indskudskapital nedsættes det beløb, hvormed uudnyttede underskud begrænses, når kreditor og skyldneren er koncernforbundne. Underskudsbegrænsningen hos skyldneren nedsættes således, når kreditor ikke har fradragsret for tabet på fordringen på grund af reglen i kursgevinstlovens § 6 B. Visse tilfælde af kapitalindskud efterfulgt af indfrielse af fordringer sidestilles på andre punkter med gældseftergivelser i relation til reglerne om underskudsbegrænsning. Det foreslås, at denne sidestillelse også sker i relation til den ovenfor beskrevne regel om nedsættelse af underskudsbegrænsningen.

6. Sikkerhedsfonde i forsikringsselskaber med forskudt regnskabsår

Ved lov nr. 256 af 19. april 1995 er beskatningstidspunktet for forsikringsselskabers sikkerhedsfondshenlæggelser fremrykket. Ved udformningen af loven er der taget udgangspunkt i, at de berørte forsikringsselskabers indkomstår fulgte kalenderåret.

Det har imidlertid efter lovens vedtagelse vist sig, at et forsikringsselskab også kan have et indkomstår, der afviger fra kalenderåret (forskudt indkomstår).

Der foreslås derfor en ændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen i loven, således at utilsigtede virkninger af loven fjernes.

Om detaljerne i forslaget henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 10.

7. Jordfordeling

I henhold til Landbrugsministeriets lov om jordfordeling mellem landejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 25. marts 1994, kan staten yde tilskud til dækning af lodsejeres udgifter til matrikulære berigtigelser ved gennemførelsen af en ny type jordfordelingssager.

Det foreslås, at sådanne tilskud skal være skattefri for modtageren.

Om detaljerne i forslaget henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, (ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 8).

Jordfordelingslovens tilskudselement er notificeret for og godkendt af EU-Kommissionen. I lyset heraf skal lovændringen også notificeres for EU-Kommissionen. Lovændringen kan derfor først sættes i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger.

8. Kurstabsfradrag

Det foreslås, at kurstabsfradrag i forbindelse med omlægning af kontantlån, jf. ligningslovens § 6, sidestilles med renteudgifter i skattemæssig henseende. I en række tilfælde sidestilles kurstabsfradragene allerede i dag med renteudgifter. På to punkter foreslås reglerne ændret, således at kurstabene også på disse punkter for fremtiden sidestilles med renteudgifter: For det første foreslås det, at kurstabsfradraget sidestilles med renteudgifter i forbindelse med beregningen af nettokapitalindkomsten i ligningslovens § 15, stk. 8. Konsekvensen af denne sidestillelse er, at i de situationer, hvor der er tale om handel med underskudsselskaber, vil underskuddet kunne nedbringe den skattepligtige indkomst lidt mere. For det andet foreslås det, at fondsbeskatningslovens § 8, stk. 2, ændres således, at arbejdsmarkedssammenslutninger kan udnytte kurstabsfradragene efter ligningslovens § 6.

9. Fusion

Fusionsskattelovens § 8, stk. 2, indebærer, at har det indskydende selskab erhvervet et aktiv eller et passiv i spekulationsøjemed eller som led i næring, anses aktivet eller passivet også ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse for erhvervet i spekulationshensigt henholdsvis som led i næring.

Det antages, at bestemmelsen ikke er til hinder for beskatning i den modsatte situation, hvor aktiverne eller passiverne er erhvervet af det indskydende selskab i anlægshensigt, men hvor det modtagende selskab har spekulationshensigt eller driver næring med den pågældende art aktiver eller passiver.

Det foreslås at præcisere bestemmelsen, således at det klart kommer til at fremgå, at bestemmelsen ikke er til hinder for beskatning på grundlag af det modtagende selskabs forhold.

Efter reglerne i fusionsskattelovens § 8, stk. 4, skal gevinst og tab ved det modtagende selskabs afhændelse eller indfrielse af offentlige obligationer, private pantebreve eller fordringer, som ved fusionen er overtaget fra det indskydende selskab, behandles efter de regler, som skulle være bragt i anvendelse, såfremt gevinsten eller tabet var blevet realiseret i det indskydende selskab.

I februar 1992 fremsatte den daværende skatteminister et forslag til ændring af kursgevinstloven og forskellige andre skattelove (L 231 - koncerninterne fordringer m.v.), som bl.a. indeholdt et forslag om ophævelse af fusionsskattelovens § 8, stk. 4.

Under behandlingen af lovforslaget opstod der tvivl om, hvorvidt ændringen var i overensstemmelse med fusionsdirektivets artikel 4. Det besluttedes derfor at lade forslaget om ophævelse af fusionsskattelovens § 8, stk. 4, udgå samt at forelægge spørgsmålet om fortolkningen af direktivets artikel 4 for EU-Kommissionen.

Efter at det ovenfor nævnte spørgsmål om fortolkningen af fusionsdirektivet er afklaret, foreslås det atter, at fusionsskattelovens § 8, stk. 4, ophæves.

Provenumæssige konsekvenser

Udloddende investeringsforeninger

De foreslåede begrænsninger i fradragsretten for tab på obligationer og på finansielle kontrakter vil medføre et merprovenu, mens forslaget om skattefrihed for selskabers andel i avancer på aktier ejet i mere end 3 år vil medføre et provenutab. Samlet skønnes forslaget nogenlunde provenuneutralt.

Kontoførende investeringsforeninger

Forslaget om periodisering af renteindtægter vil medføre fremrykning af beskatningen af personers renteindtægter fra kontoførende investeringsforeninger. Provenuvirkningen heraf skønnes at være begrænset.

Realrenteafgift af investeringsbeviser

På den ene side medfører forslaget om realrenteafgiftspligt af andele i investeringsforeninger med aktier i finansielle selskaber i lavskattelande og forslaget om ændringer af værdiansættelsesreglerne for kurssikringsinstrumenter ved opgørelsen af 25 pct.sgrænsen for realrenteafgiftsfrihed et merprovenu.

På den anden side medfører forslaget om, at realrenteafgiftsfriheden først bortfalder efter 5 dages overskridelse af 25 pct.s grænsen imod 1 dag efter gældende regler, og forslaget om adgang til, at foreningen kan besidde foreningens administrationsbygning uden bortfald af realrenteafgiftsfriheden, et provenutab. Samlet skønnet disse provenubevægelser, der må antages at være af begrænset størrelse, at være nogenlunde provenuneutrale.

Underskudsbegrænsning og afgrænsning af »tomme« selskaber

Med forslagene afhjælpes utilsigtede virkninger af underskudsbegrænsningsreglerne m.v. Med de foreslåede indskrænkninger i anvendelsen af underskudsbegrænsningsreglerne vedrørende tekniske ejerskifter, holdingselskaber og visse gældseftergivelsessituationer vedrørende koncernforbundne selskaber gives der afkald på et utilsigtet merprovenu. Forslaget om udvidet anvendelse af underskudsbegrænsning ved fusion modvirker på den anden side et utilsigtet provenutab.

Sikkerhedsfonde i forsikringsselskaber med forskudt regnskabsår

Med lovforslaget neutraliseres en utilsigtet fremrykning af beskatningstidspunktet af sikkerhedsfonde i forsikringsselskaber med forskudt regnskabsår.

Jordfordeling

Tilskudsudgiften skønnes årligt at udgøre 200.000 kr. Da tilskuddet er udmålt under forudsætning om skattefrihed, indebærer forslaget ikke et egentligt provenutab.

Kurstabsfradrag

Med forslagene om at sidestille kurstabsfradrag med renteudgifter i forbindelse med underskudsbegrænsningsreglerne i ligningslovens § 15 og i fondsbeskatningsloven bortfalder et utilsigtet merprovenu.

Fusion

Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for tabsbegrænsningsreglerne vedrørende koncerninterne fordringer vil medføre et merprovenu, som det dog ikke er muligt at skønne over.

Administrative konvekvenser

Forslaget skønnes at ville medføre engangsudgifter for ToldaSkat på 1 mill. kr. i 1996 til EDB.

Herudover skønnes forslaget ikke at ville have nævneværdige administrative konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

De erhvervsøkonomiske virkninger af forslagene skønnes at være meget begrænsede. Det bemærkes dog, at for investeringsforeningernes vedkommende er forslagene i alt væsentligt i overensstemmelse med branchens ønsker, og det vurderes, at de foreslåede regler vil medføre en forenkling og en administrativ lettelse for foreningerne.

Den foreslåede underskudsbegrænsning ved visse skattefri fusioner indebærer, at fusionsdatoen ikke bliver den endelige skæringsdato i relation til fremførsel af underskud. Fusionsdatoen anerkendes generelt som skæringsdato i relation til fremførsel af underskud.

Den foreslåede regel kan derfor medføre en vis meradministration for det modtagende selskab og kan føre til en vis usikkerhed for såvel de selskaber, der ønsker at fusionere, som selskabernes samarbejdspartnere.

Den foreslåede ændring har til formål at hindre en utilsigtet udnyttelse af fusionsskatteloven. Ændringen retter sig imidlertid kun mod en begrænset kreds af selskaber, herunder »tomme« selskaber, der ikke kan indgå i en sambeskatning. Hertil kommer, at for et fusionerende selskab vil der helt generelt kunne være nogen usikkerhed om udviklingen i de selskaber, der fusioneres med, fra fusionsdatoen og indtil fusionen vedtages.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser af den pågældende ændring af fusionsskatteloven må på den baggrund skønnes at være begrænsede.

Miljømæssige konvekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde elementer, der har miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lov om jordfordeling mellem landejendomme, jf. afsnit 7 ovenfor, er notificeret for og godkendt af EU-Kommissionen. Opgørelse af udbetalte tilskud indgår i den årlige indberetning af nationale støtteordninger til EU-Kommissionen for landbrug.

Da jordfordelingslovens tilskudselement er notificeret for og godkendt af EU-Kommissionen, skal nærværende lovforslags § 1, nr. 1, også notificeres for EU-Kommissionen.

De øvrige dele af lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget har til formål at skabe skattemæssig neutralitet for tilskud, som i henhold til den nye jordfordelingslov, jf. Landbrugsministeriets lovbekendtgørelse nr. 231 af 25. marts 1994, ydes til dækning af lodsejernes udgifter til matrikulær berigtigelse i en ny type jordfordelingssager.

Med den nye jordfordelingslov er der åbnet mulighed for at gennemføre en ny type jordfordelingssager efter lovens § 2 a.

Den ny type jordfordelingssager adskiller sig fra de almindelige jordfordelingssager ved at være mindre af omfang (antal deltagende lodsejere) og ved, at lodsejerne selv kan vælge at afholde udgifterne til matrikulær berigtigelse mod at få de afholdte udgifter refunderet ved et tilskud fra staten.

Den nye jordfordelingslov har således skabt mulighed for, at statens afholdelse af udgifter ved gennemførelse af jordfordelingssager efter lovens § 2 a erstattes af et tilskud til udgifter, som afholdes af lodsejerne.

I henhold til den nye jordfordelingslov af 22. december 1993 er det bestemt, jf. Landbrugs- og Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 78 af 1. februar 1995, at staten ved gennemførelsen af den ny type jordfordelingssager enten selv kan forestå den matrikulære berigtigelse eller yde tilskud til matrikulære udgifter, som afholdes af de deltagende lodsejere.

Efter de gældende skatteregler er tilskud, som udbetales til dækning af lodsejernes matrikulære udgifter ved gennemførelse af den ny type jordfordelingssager, skattepligtige for modtageren.

Statens afholdelse af de matrikulære udgifter har derimod ingen konsekvenser for lodsejerne.

For at ligestille tilskudsordningen med den ordning, hvor staten afholder udgifterne til den matrikulære berigtigelse, foreslås det, at tilskuddet gøres skattefrit for modtageren.

Det sikres samtidig, at de til tilskuddet svarende udgifter ikke kan fradrages, medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger eller medregnes til anskaffelsessummen for fast ejendom.

Jordfordelingslovens tilskudselement er notificeret for og godkendt af EU-Kommissionen. I lyset heraf skal lovændringen også notificeres for EU-Kommissionen. Loven vil på dette punkt derfor først blive sat i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger. Skatteministeren bemyndiges derfor til at fastsætte tidspunktet for denne del af lovens ikrafttræden.

Til nr. 2

Ændringen indeholder en mindre justering af reglerne i ligningslovens § 15, stk. 5, om begrænsning i adgangen til udnyttelse af uudnyttede underskud i forbindelse med gældseftergivelser m.v.

Efter de gældende regler nedsættes det beløb, hvormed underskuddet begrænses, med tab på den eftergivne fordring, som kreditoren ikke har kunnet fradrage grundet reglerne om fordringer mellem koncernforbundne selskaber i kursgevinstlovens § 6 B. Dette gælder imidlertid alene i forbindelse med egentlige gældseftergivelser og i forbindelse med konvertering af gæld til aktier eller konvertible obligationer, som sidestilles med gældseftergivelser.

Efter den foreslåede ændring kan der ske en lignende nedsættelse af underskudsbegrænsningsbeløbet i forbindelse med de kapitalindskud efterfulgt af indfrielse af fordringer, som ved lov nr. 412 af 14. juni 1995 blev sidestillet med gældseftergivelser.

Det er en forudsætning for, at reglen finder anvendelse, at et tab på den indfriede fordring ikke ville have været fradragsberettiget for kreditor på grund af kursgevinstlovens § 6 B. Det afgørende er i denne forbindelse forholdene på indfrielsestidspunktet.

Det beløb, underskudsbegrænsningen nedsættes med, udgøres af det tab, kreditor ville have haft, hvis den indfriede fordring eller delfordring var blevet indfriet til kursværdien på indfrielsestidspunktet, idet der dog ses bort fra det foretagne kapitalindskud ved opgørelsen af kursværdien.

Til nr. 3

Ligningslovens § 15 indeholder regler for, i hvilket omfang underskud, der er fremkommet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et indkomstår, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i de nærmest følgende 5 indkomstår.

§ 11

Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 1. § 1, nr. 1, har virkning for tilskud ydet fra og med den 15. februar 1995.

Stk. 2. § 1, nr. 2-12, og §§ 2-10 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning, når nedbringelsen eller indfrielsen sker den 18. januar 1995 eller senere. § 1, nr. 4, 6 og 7, har virkning for ændring af ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien, der indtræder den 18. januar 1995 eller senere, dog har § 1, nr. 4, indtil den 6. december 1995 kun virkning for aftaler om overdragelse af kapitalandele m.v. eller aftale om ændring af råden over stemmeværdien. § 1, nr. 5, har virkning for ændring af ejerforhold til kapitalandele eller andele eller ændring af råden over stemmeværdien, der indtræder den 6. december 1995 eller senere.

Stk. 4. § 1, nr. 8-12, §§ 2 og 3, § 4, nr. 1, 2, 4 og 5, § 5, nr. 3 og 4, og §§ 7 og 9 har virkning fra og med den 1. januar 1996. Et negativt beløb, som efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4, 2. og 3. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, ville kunne fremføres til fradrag efter den 1. januar 1996, kan fradrages efter ligningslovens § 16 C, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, i indtil det femte indkomstår efter det indkomstår, hvori det negative beløb er opstået. Dette gælder dog kun, i det omfang det negative beløb udgøres af tab som omhandlet i kursgevinstlovens § 6. I perioden fra og med den 1. januar 1996 til og med den 31. december 1996 kan investeringsforeningen som alternativ til de i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2.-7. pkt., som affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, omhandlede vedtægtskrav og placeringsregler i tilknytning til kontanter samt aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G og kontanter i tilknytning hertil anvende de tilsvarende regler i realrenteafgiftslovens § 3 e som ændret ved denne lovs § 6, nr. 1-6, som har virkning for den nævnte periode, jf. stk. 8.

Stk. 5. § 4, nr. 6, har virkning for overdragelser, hvorom der indgås bindende aftaler den 1. juli 1994 eller senere.

Stk. 6. § 5, nr. 1, har virkning fra og med den 1. juli 1995.

Stk. 7. § 5, nr. 2 og 5, har virkning fra og med indkomståret 1996.

Stk. 8. § 6, nr. 1 og 6, har virkning for investeringsforeningernes anskaffelser efter 1. januar 1997. § 6, nr. 4, og opregningen i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1, 1. pkt., af aktier som nævnt i realrenteafgiftslovens § 3 a blandt de aktiver, der medfører afgiftspligt af kursgevinster, har virkning for investeringsforeningens anskaffelser efter 1. januar 1996. § 6, nr. 2 og 5, og opregningen af foreningens administrationsbygning i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1, 1. pkt., blandt aktiver, der ikke medfører afgiftspligt af kursgevinster, har virkning for afgiftsåret 1995 og senere afgiftsår. § 6, nr. 3 og 7-10, har virkning for afgiftsåret 1996 og senere afgiftsår. Realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 3, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, gælder også for afgiftsåret 1995.

Stk. 9. § 8, nr. 1, 2 og 5, har virkning for fusioner, der vedtages den 6. december 1995 eller senere.

Stk. 10. § 8, nr. 3, har virkning for fusioner, når fusionsdatoen er den 6. december 1995 eller senere.

Stk. 11. § 8, nr. 4, har virkning for fusioner, der vedtages dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende eller senere.

Stk. 12. § 10 har virkning fra og med den 18. januar 1995.

Ændringsforslag

Af skatteministeren

Til § 11 1) I stk. 3 indsættes som 4. pkt.

»Ligningslovens § 15, stk. 10, 6.-8. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder ikke anvendelse på ændring af ejerforhold til kapitalandele m.v. eller på ændring af råden over stemmeværdien, der indtræder i perioden 18. januar 1995-1. maj 1996, såfremt ændringen i den nævnte periode udgør 50 pct. eller derunder, og såfremt ændringen af ejerforhold til kapitalandele m.v. eller andele eller ændringen af råden over stemmeværdien i det udenlandske ikkebørsnoterede moderselskab eller moderforening i perioden udgør mere end 50 pct.«

2) I stk. 4 indsættes som 5. pkt.

»De i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2.-7. pkt., som affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, omhandlede vedtægtskrav anses i den i 4. pkt. nævnte periode for opfyldt, såfremt investeringsforeningen faktisk placerer sine midler i overensstemmelse med vedtægtskravene og investeringsforeningen senest med virkning fra og med den 1. januar 1997 har ændret sine vedtægter således, at de opfylder vedtægtskravene.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget vedrører alene et overgangsproblem.

Efter lovforslaget skal den foreslåede regel om gennemsigtighed i visse tilfælde til aktionærer i udenlandske ikke-børsnoterede moderselskaber og moderforeninger have virkning for ændring af ejerforhold til kapitalandele m.v. eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien, der indtræder den 18. januar 1995 eller senere.

Lovforslaget kan i en særlig situation herved i forhold til gældende regler få skærpende virkning med tilbagevirkende kraft. Det gælder den situation, hvor der mellem den 18. januar 1995 og nu er sket en overdragelse af kapitalandele i et selskab med 50 pct. eller derunder, samtidig med at der er sket en ændring i ejerforholdene i det udenlandske ikkebørsnoterede moderselskab med mere end 50 pct.

Ændringsforslaget går ud på, at transparensreglerne i ligningslovens § 15, stk. 10, 6.-8. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, ikke skal finde anvendelse på ændring af ejerforhold til kapitalandele m.v. eller på ændring af råden over stemmeværdien, der indtræder i perioden 18. januar 1995-1. maj 1996, når en bestemt betingelse er opfyldt. Betingelsen er, at ændringen af ejerforhold til kapitalandele eller ændringen af råden over stemmeværdien i det danske selskab i perioden 18. januar 1995-1. maj 1996 udgør 50 pct. eller derunder, og ændringen i ejerforholdene m.v. i det udenlandske ikkebørsnoterede moderselskab m.v. i samme periode udgør mere end 50 pct.

Til nr. 2 Efter den hidtil gældende § 2 d i aktieavancebeskatningsloven stilles der intet krav til udformningen af vedtægterne i rene aktieafdelinger, men alene krav til, hvorledes afdelingerne faktisk skal placere sine midler. Efter de foreslåede regler stilles der imidlertid krav til, at det af vedtægterne fremgår, at afdelingen alene må investere i de aktiver, rene aktieafdelinger må investere i. De foreslåede regler har virkning fra og med den 1. januar 1996. Foreninger, som i deres vedtægter allerede har indarbejdet et krav om at placere midlerne i overensstemmelse med reglerne i realrenteafgiftslovens § 3 e og aktieavancebeskatningslovens § 2 d for rene aktieafdelinger vil på grund af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11, stk. 4, 4. pkt., opfylde de krav, der stilles til rene aktieafdelinger - også inden en vedtægtsændring, som tager højde for de foreslåede nye regler. Imidlertid er opmærksomheden blevet henledt på, at der findes afdelinger, som ikke har indrettet deres vedtægter på denne måde. Gøres vedtægtskravet gældende for disse afdelinger fra og med den 1. januar 1996, vil de ikke længere være at anse for rene aktieafdelinger, medmindre de nødvendige ændringer af vedtægterne har været foretaget inden den 1. januar 1996.

Da det forekommer uhensigtsmæssigt, at det for disse afdelingers vedkommende kræves, at vedtægterne er ændret forud for lovforslagets vedtagelse, foreslås det, at en afdeling i kalenderåret 1996 kan anses for en ren aktieafdeling, uanset at kravene til vedtægterne i aktieavancebeskatningslovens § 2 d ikke er opfyldt. Dette kræver dog, at afdelingens faktiske placeringer af formuen opfylder de placeringsregler, som følger af kravene til vedtægterne, og det kræver, at vedtægterne senest med virkning fra og med 1. januar 1997 indrettes således, at de krav, der i aktieavancebeskatningslovens § 2 d stilles til vedtægterne, opfyldes.

§ 13. - - -

Stk. 2-3. - - -

Stk. 4. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber m.v. der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller § 3. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de i indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5 a, eventuelt nedsat efter § 1, stk. 4. Det gælder dog kun den del af beløbet, som overstiger de i 2. pkt. nævnte renter, kursgevinster, aktieavancer og udbytter fra selskaber, der ikke er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, bortset fra udbytte fra udenlandske selskaber som omhandlet i stk. 5, eventuelt nedsat efter § 1, stk. 4.

Stk. 5. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på udbytte, som modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, og som ikke er omfattet af stk. 3. Dette gælder dog kun, såfremt det udbyttemodtagende selskab godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet. Stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. For udlodninger fra udenlandske investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de i indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5 a, eventuelt nedsat som nævnt i § 1, stk. 4, gælder dette endvidere kun den del af beløbet, som overstiger de nævnte renter, kursgevinster, aktieavancer og udbytter fra selskaber, der ikke er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, bortset fra udbytte fra udenlandske selskaber omfattet af dette stykke, eventuelt nedsat som nævnt i § 1, stk. 4.

5. § 33 A, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder endvidere kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i et selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.«.

§ 15 gælder imidlertid alene for selskaber, fonde, foreninger og dødsboer, hvorfor der i den nugældende affattelse af stk. 6 er foretaget en henvisning til hvilke regler, der på området gælder for personer.

Henvisningen er imidlertid ikke udtømmende, idet der med § 2 i lov nr. 363 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skattelove og konkursloven, som § 13 a blev indsat nye regler i personskatteloven om begrænsninger i personlige skyldneres adgang til at fremføre skattemæssige underskud, når skyldnerens gæld nedsættes ved tvangsakkord, gældssanering og frivillig akkord, både i og uden for konkurs.

Til nr. 4

Den foreslåede ændrede affattelse af bestemmelsen indeholder to ændringer

1) Efter ligningslovens § 15, stk. 7, 1. pkt., kan et underskud i et selskab m.v. ikke føres til fradrag i nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Dette gælder dog kun, hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen m.v. ved udløbet af det pågældende indkomstår ejes af andre aktionærer eller medlemmer end ved begyndelsen af det indkomstår, hvori underskuddet opstod. Efter ligningslovens § 15, stk. 7, 2. pkt., indtræder den samme underskudsbegrænsning ved en ændring af råden over stemmeværdien med mere end 50 pct. Det er efter § 15, stk. 7, 1. og 2. pkt., uden betydning, hvorledes den ændrede indflydelse i selskabet på mere end 50 pct. er kommet i stand.

Endvidere kan et underskud efter ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., ikke nedbringe den skattepligtige indkomst, hvis selskabet på det tidspunkt, hvor der indgås aftale om overdragelse af kapitalandele m.v. i et selskab eller af andele i en forening, i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, dvs. at selskabet er »tomt«. Sidstnævnte bestemmelse blev gennemført ved lov nr. 412 af 14. juni 1995.

Underskudsbegrænsningsreglerne finder efter lovteksten i § 15, stk. 7, 1. pkt., anvendelse, såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer end ved begyndelsen af underskudsåret. Dette gælder, uanset hvordan ejerskiftet er kommet i stand. I det tilfælde, hvor en kapitalforhøjelse eller kapitalnedsættelse eller lignende ændrer ejerkredsen med mere end 50 pct., er det således tilsigtet, at der indtræder underskudsbegrænsning.

§ 15, stk. 7, 3. pkt., som fastlægger det relevante tidspunkt for, hvornår selskabet skal være »tomt« for at være omfattet af reglerne, taler imidlertid om tidspunktet for »overdragelse« af kapitalandele. Dette udtryk omfatter ikke umiddelbart ejerskifte, der er sket ved kapitalforhøjelser m.v. Der kan således opstå tvivl om bestemmelsens forståelse og rækkevidde ved kapitalforhøjelser m.v.

Bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., foreslås affattet således, at der indtræder underskudsbegrænsning, såfremt selskabet m.v. på tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.

Med den foreslåede præcisering bringes bestemmelsen i 3. pkt. på dette punkt i overensstemmelse med bestemmelserne i 1. og 2. pkt.

2) Efter ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., kan et underskud fra et tidligere indkomstår som nævnt ovenfor ikke føres til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.

§ 15, stk. 7, 3. pkt., har med den valgte affattelse fået det indhold, at den økonomiske risiko, der er afgørende for, om der indtræder underskudsbegrænsning, kun er knyttet til en erhvervsmæssig aktivitet i selskabet selv.

Bestemmelsen er for vidtgående, idet et holdingselskab, hvis virksomhed alene er begrænset til at eje aktier i et eller flere datterselskaber, efter bestemmelsens ordlyd må anses for at være uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet. Det vil sige, at holdingselskabet altid er »tomt« efter bestemmelsen. Dette er ikke tilsigtet.

Det foreslås derfor at indskrænke anvendelsesområdet for bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt. Efter den foreslåede affattelse af bestemmelsen er det afgørende, om der er en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet i selskabet selv eller ved datterselskabers (eller datterselskabers datterselskabers) erhvervsmæssige aktivitet. Et datterselskab afgrænses som et selskab, hvori et andet selskab (moderselskab) ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.

Det vil sige, at et holdingselskab herefter ikke i alle tilfælde skal anses for at være »tomt« efter ligningslovens § 15, stk. 7. Hvis aktiebesiddelsen er mindre end 25 pct., er der ikke tale om et datterselskab. Den foreslåede regel kan i dette tilfælde ikke finde anvendelse. Det er således ikke tilstrækkeligt til at undgå underskudsbegrænsning, at der er en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet i et selskab, hvori aktiebesiddelsen er mindre end 25 pct.

Et holdingselskab, der ikke selv har økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, er efter den foreslåede bestemmelse kun »tomt«, hvis enten datterselskaberne er uden erhvervsmæssig aktivitet, eller datterselskabernes erhvervsmæssige aktivitet er ubetydelig. Det samme gælder, hvis der i datterselskaberne nok er en betydelig erhvervsmæssig aktivitet, men hvor der er indgået en bindende aftale om afhændelse af den erhvervsmæssige aktivitet til en pris, der enten er fastsat eller kan fastsættes ensidigt af selskabet eller erhververen.

Udøver datterselskabet derimod en erhvervsmæssig aktivitet, hvortil der er knyttet en økonomisk risiko, er datterselskabets økonomiske betydning for moderselskabet afgørende for, om moderselskabet må anses for i det væsentlige at være uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet. Derimod er datterselskabets størrelse uden selvstændig betydning, idet afgørende kun er datterselskabets relative økonomiske betydning for moderselskabet. Afgørende er således kun, om datterselskabet har en så ringe økonomisk betydning for moderselskabet, at moderselskabet må anses for i det væsentlige at være uden økonomisk risiko ved den erhvervsmæssige aktivitet i datterselskabet.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede præcisering af, at underskudsbegrænsning indtræder, uanset på hvilken måde et ejerskifte på mere end 50 pct. er kommet i stand.

Til nr. 6

Ligningslovens § 15, stk. 7, omhandler underskudsbegrænsning, når der sker ejerskifte på mere end 50 pct. i selskabet. Det fremgår af denne bestemmelse, at underskuddene højst kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb svarende til selskabets positive kapitalindtægter med tillæg af visse udlejningsindtægter. Nettokapitalindtægterne opgøres efter ligningslovens § 15, stk. 8. I beregningen af nettokapitalindtægterne efter stk. 8, nr. 1, indgår renteindtægter og renteudgifter. Det foreslås, at kurstabsfradrag ved omlægning af kontantlån, jf. ligningslovens § 6, sidestilles med renteudgifter, således at dette fradrag også indgår ved beregningen af nettokapitalindtægterne.

Til nr. 7

Ligningslovens § 15, stk. 10, er en regel om gennemsigtighed for moderselskaber ved opgørelsen af, om der er sket et ejerskifte på mere end 50 pct. i selskabet, jf. ligningslovens § 15, stk. 7.

Efter ligningslovens § 15, stk. 10, gælder, at når et moderselskab ejer mere end 25 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab, anses aktionærerne i moderselskabet og ikke moderselskabet selv for at være aktionærer ved opgørelsen af, om der er sket et ejerskifte på mere end 50 pct. i datterselskabet. Reglen gælder dog ikke for moderselskaber, hvis aktier er børsnoterede. Underskudsbegrænsningsreglerne i ligningslovens § 15, stk. 7, gælder tilsvarende ikke for selskaber, hvis aktier er børsnoterede.

Formålet med reglen er at sikre, at begrænsningen af retten til at fremføre underskud også indtræder, såfremt et selskab med underskud overdrages ved overdragelse af aktierne i et moderselskab. Hvis aktierne i et moderselskab overdrages, og moderselskabet ejer et eller flere tomme datterselskaber med skattemæssigt underskud, ville køberen - uden denne regel - kunne skyde overskudsgivende aktiver ind i datterselskabet og modregne underskuddet i nettokapitalindtægter med tillæg af indtægter fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe.

Reglerne har den virkning, at i det tilfælde, hvor et ikke-børsnoteret selskab bliver børsnoteret, skal aktionærerne i det ikke børsnoterede selskab ikke længere anses for at være ejere af datterselskabet efter ligningslovens § 15, stk. 7. I stedet anses det børsnoterede selskab for at være ejer. Der sker med andre ord et teknisk ejerskifte i det underliggende datterselskab. Der sker eksempelvis et ejerskifte på 100 pct. i datterselskabet efter ligningslovens § 15, stk. 7, hvis datterselskabet er 100 pct. ejet af moderselskabet. Reelt kan datterselskabets ejerforhold ved moderselskabets børsnotering dog være ændret med mindre end 50 pct.

Med den foreslåede ændring af ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., jf. § 1, nr. 4, i dette lovforslag, skal et holdingselskab, der ejer datterselskaber, som har en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, ikke anses for at være »tomt«. Den foreslåede regel sikrer, at der ikke fortabes underskud i et holdingselskab ved et ejerskifte på mere end 50 pct. Det gælder også i et tilfælde, hvor ejerskiftet er et teknisk ejerskifte.

Uanset den foreslåede regel vil et underskud i et holdingselskab imidlertid ikke kunne fremføres til fradrag i nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe.

Det er utilsigtet, at der indtræder underskudsbegrænsning i denne situation.

Også ved en aktieombytning kan der i visse tilfælde ske et teknisk ejerskifte med det resultat, at der indtræder underskudsbegrænsning. Der sigtes til det tilfælde, hvor aktierne i et unoteret selskab indskydes i et børsnoteret selskab, og det børsnoterede selskab bliver det erhvervende selskab. Efter ligningslovens § 15, stk. 10, skal det erhvervende børsnoterede selskab, og ikke de hidtidige aktionærer i det ikke børsnoterede selskab, efter aktieombytningen anses for at være ejer af datterselskabet. Dette indebærer, at der også i dette tilfælde indtræder et teknisk ejerskifte i dette og underliggende selskaber, uanset størrelsen af det reelle ejerskifte. Det er ligeledes utilsigtet, at der indtræder underskudsbegrænsning i denne situation.

Det foreslås derfor, at moderselskaber, hvis aktier er blevet børsnoterede i tidsrummet mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, kan vælge, at reglen om gennemsigtighed i § 15, stk. 10, 1. pkt., skal finde anvendelse. I så fald vil aktionærerne i det børsnoterede selskab blive anset for at være ejere efter ligningslovens § 15, stk. 7.

Har et selskab, der er blevet børsnoteret, valgt, at dets aktionærer skal anses for at være ejere efter bestemmelsen, er det herefter afgørende, om der er sket et ejerskifte i denne aktionærkreds på mere end 50 pct. I tilfælde af en børsnotering kan aktionærkredsen i det (tidligere) ikke børsnoterede selskab i det konkrete tilfælde blive ændret med mere end 50 pct. Er det tilfældet, kan et selskab ikke ved at vælge gennemsigtighedsreglen i ligningslovens § 15, stk. 10, således undgå begrænsningen af adgangen til at fremføre underskud i nettokapitalindtægter med tillæg af indtægter fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe.

Et børsnoteret selskab, der har valgt, at aktionærerne skal anses for at være ejere, kan efter forslaget ikke senere vælge, at det børsnoterede selskab skal anses for at være ejer. Hvis selskabet senere ophører med at være børsnoteret, vil aktionærerne i selskabet blive anset for at være ejere efter bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 10, 1. pkt.

Den foreslåede lempelse er begrænset til børsnoterede selskaber, hvis aktier er noteret på navn. Kravet gør det lettere for moderselskabet over for skattemyndighederne at dokumentere, om der er sket et ejerskifte i selskabet på mere end 50 pct.

Der foreslås endvidere en lempelse i det tilfælde, hvor et børsnoteret selskab er ophørt med at være børsnoteret. Efter gældende regler vil en sådan overgang fra børsnotering til ikke-børsnotering indebære et teknisk ejerskifte, idet ejerkredsen efter § 15, stk. 10, skifter fra det børsnoterede selskab selv til aktionærerne i det ikke-børsnoterede selskab. Aktionærkredsen i selskabet er imidlertid uændret. Det er heller ikke tilsigtet, at der skal indtræde underskudsbegrænsning i denne situation.

Det foreslås, at hvis aktierne i et moderselskab er ophørt med at være børsnoterede i tidsrummet mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af indkomståret, foreligger der ikke herved et ejerskifte ved anvendelsen af ligningslovens § 15, stk. 7. Det vil sige, at når aktierne i moderselskabet ophører med at være børsnoterede i perioden, skal aktionærerne i moderselskabet anses for at være ejere ved anvendelsen af ligningslovens § 15, stk. 7, såvel ved begyndelsen af underskudsåret som ved afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget.

Afgørende for, om der indtræder underskudsbegrænsning, er dermed, om der i den pågældende periode er sket et ejerskifte i moderselskabets aktionærkreds med mere end 50 pct.

I bestemmelsen foreslås endvidere en tilsvarende mulighed for at vælge gennemsigtighed ved en aktieombytning mellem et ikke børsnoteret og et børsnoteret selskab. I det tilfælde, hvor en aktieombytning vil medføre et skift i et selskabs ejerkreds efter § 15, stk. 10, 2. pkt., fra aktionærerne i et ikke børsnoteret moderselskab til et børsnoteret moderselskab, idet det børsnoterede moderselskab bliver det erhvervende selskab, kan det erhvervende, børsnoterede moderselskab med fremtidig virkning vælge, at dets aktionærer skal anses for at være ejere.

Vælger et moderselskab, at der skal gælde gennemsigtighed til moderselskabets aktionærer, er det afgørende for, om der indtræder underskudsbegrænsning efter § 15, stk. 7, om der er sket et ejerskifte i moderselskabets aktionærkreds med mere end 50 pct.

Det er svarende til det, der gælder ved den foreslåede valgmulighed ved en børsnotering, en betingelse, at aktierne i moderselskabet er noteret på navn. Har et selskab valgt, at der skal gælde et princip om gennemsigtighed til moderselskabets aktionærer, kan selskabet ikke senere vælge, at selskabet - i stedet for selskabets aktionærer - skal anses for at være ejer efter bestemmelserne.

Til nr. 8 og 9

De tre foreslåede nye stykker i ligningslovens § 16 A indeholder regler om, i hvilket omfang udlodninger fra udloddende investeringsforeninger er skattefri for personer m.v. Som efter de gældende regler præciseres det ved stk. 5, 2. pkt., at skattefriheden ikke gælder for personer og dødsboer, der udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, jf. kursgevinstlovens § 3.

I stk. 6 fastslås det, at den skattefri del af udlodningen er det, der bliver tilbage efter fradrag af den del af udlodningen, der skulle være beskattet som kapitalindkomst eller aktieindkomst, hvis en ikkenæringsdrivende person havde foretaget sådanne investeringer.

I stk. 7 fastslås det, at den skattefri del af udlodningen ikke kan overstige investeringsforeningens nettogevinster på blåstemplede fordringer, jf. herved bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 10, ad ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 10.

Der er tale om to maksimeringsregler således, at den skattefri del af udlodningen udgør det mindste af de beløb, som opgøres efter henholdsvis stk. 6 og 7. Stk. 7 medfører, at investeringsforeningen ikke kan foretage skattefri udlodning af formuen. Det skyldes, at formuen kan bestå af elementer, der ved udlodning vil være skattepligtige.

Til nr. 10

Den foreslåede nye § 16 C i ligningsloven er den centrale bestemmelse om udloddende investeringsforeninger.

Efter de gældende regler skal udloddende investeringsforeninger dels udstede omsættelige beviser for medlemmernes indskud og dels være vedtægtsmæssigt forpligtet til at foretage årlige udlodninger af visse indtægter. De udloddende investeringsforeninger står derved i modsætning både til de kontoførende investeringsforeninger, der ikke udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og til de akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er vedtægtsmæssigt forpligtet til at foretage udlodninger.

Investeringsforeningens udlodningsforpligtelser har afgørende betydning for beskatningsreglerne for eventuel udlodning fra foreningen. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger beskattes efter transparensprincippet, jf. afsnit 2 i de almindelige bemærkninger til dette lovforslag. Derimod behandles akkumulerende investeringsforeninger i det hele skattemæssigt som aktieselskaber, hvilket bl.a. betyder, at udlodninger fra akkumulerende investeringsforeninger skattemæssigt behandles som aktieudbytte.

Ved stk. 1 foreslås en egentlig definition på udloddende investeringsforeninger i skattemæssig forstand. Der skal - som efter de gældende regler - være tale om investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som er vedtægtsmæssigt forpligtet til og rent faktisk foretager årlige udlodninger. Disse årlige udlodninger skal mindst udgøre et beløb (minimumsudlodningen), der beregnes efter stk. 2-6, og som bl.a. baseres på de i årets løb optjente indtægter.

Baggrunden for, at investeringsforeningerne ikke kun skal foretage en udlodning af en vis størrelse, men også skal være vedtægtsmæssigt forpligtet dertil, er, at udlodning fra akkumulerende investeringsforeninger fortsat skattemæssigt bør behandles som aktieudbytte. Hvis man ikke fastholdt vedtægtskravet, ville udlodning fra en akkumulerende investeringsforening i et enkelt indkomstår blive beskattet efter reglerne om udloddende investeringsforeninger, såfremt udlodningen i dette indkomstår oversteg minimumsudlodningen efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6. Dette kunne - afhængigt af investeringernes sammensætning - medføre en skærpet beskatning.

I stk. 2 angives det, at udlodningen fra en udloddende investeringsforening mindst skal udgøre summen af de i stk. 3 opregnede indtægter og nettobeløb med fradrag af de i stk. 4 nævnte tab, administrationsomkostninger som nævnt i stk. 5 og de efter stk. 6 overførte negative beløb.

Der er tale om et minimumskrav. Det vil sige, at enhver udloddende investeringsforening kan vælge at udlodde mere end det, der kræves efter ligningslovens § 16 C.

Minimumsudlodningen som opgjort efter stk. 3-4 kan godt blive negativ, men investeringsforeningen kan kun udlodde positive beløb. Negativ minimumsudlodning omfattes af fremførselsreglen i stk. 6.

Reglerne om, hvordan udlodningen beskattes hos personer m.v., foreslås indsat i ligningslovens § 16 A, stk. 5-7, og personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 3. For selskaber m.v. foreslås beskatningsreglerne indsat i selskabsskattelovens § 13, stk. 6-9 og for fonde i fondsbeskatningslovens § 10, stk. 5-8. Disse beskatningsregler foreslås konstrueret således, at der tages højde for, at investeringsforeningerne kan vælge at udlodde mere end minimumsudlodningen.

Stk. 3 og 4 indeholder reglerne om udlodningspligtige indtægter og om tab, der kan fratrækkes i disse indtægter ved beregningen af minimumsudlodningen.

Alle udlodningspligtige indtægter nævnes i stk. 3. På tabssiden forekommer der dels tab, der kun kan fradrages i tilsvarende indtægter, og dels tab, der kan fradrages i alle indtægter. De tab, der kun kan fradrages i tilsvarende indtægter, er omfattet af stk. 3, således at visse af de beløb, der opregnes i stk. 3, er nettobeløb. De tab, der kan fradrages i de samlede indtægter, er derimod omfattet af stk. 4.

Udgangspunktet for udlodningskravet er transparensprincippet for personer, jf. herved afsnit 2 i de almindelige bemærkninger til dette lovforslag.

Der gøres dog enkelte afvigelser fra transparensprincippet. De omtales nedenfor. Endvidere omtales de tilfælde, hvor de foreslåede regler afviger materielt fra de gældende regler.

I stk. 3 opregnes udlodningspligtige indtægter og nettobeløb.

Nr. 1 omfatter indtjente renter, fordelt over den periode, renteindtægten vedrører.

Nr. 2 omfatter visse aktieudbytter omfattet af ligningslovens § 16 A og visse afståelsessummer, der efter ligningslovens § 16 B behandles efter samme principper som aktieudbytter. De pågældende indtægter ville være kapitalindkomst for personer.

Omfattet af ligningslovens § 16 A er udbytte af aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser m.v.

Udbytter fra danske aktie- og anpartsselskaber, andre aktieselskabslignende selskaber, selskabsbeskattede andelsforeninger, akkumulerende investeringsforeninger og udenlandske tilstrækkeligt beskattede selskaber medregnes efter personskattelovens § 4 a til aktieindkomsten for personer. Disse indtægter omfattes derfor ikke af nr. 2, men derimod af nr. 9.

Nr. 2 omfatter herefter hovedsagelig udbytter, udlodninger o.lign. fra andelsselskaber, udloddende investeringsforeninger og udenlandske aktie- og anpartsselskaber undergivet lav beskatning.

Nr. 3 omfatter gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6. Der gælder dog ikke som for personers direkte investeringer en bagatelgrænse på 800 kr. (reguleret efter personskattelovens § 20). Afvigelsen er begrundet i hensynet til foreningernes administration.

Tab på fordringer i fremmed valuta kan fratrækkes i alle indtægter, jf. stk. 4.

Nr. 4 omfatter gevinst på fordringer, der ikke opfylder mindsterentekravet i kursgevinstlovens § 7, også betegnet sortstemplede fordringer.

Efter de gældende regler kan tab på sortstemplede fordringer fradrages fuldt ud ved opgørelsen af minimumsudlodningen. Da personer ikke ville have en sådan fradragsret ved direkte investering, foreslås det, at denne tabsfradragsret afskaffes.

Nr. 5 omfatter gevinster på finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C - 8 G (terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter).

I gevinsterne kan fradrages tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, i det omfang, der ville være fradragsret for sådanne tab efter kursgevinstlovens § 8 F, stk. 2-5, samt tab på andre finansielle kontrakter i det omfang, der ville være fradragsret for sådanne tab efter kursgevinstlovens § 8 G, stk. 2-3. Nr. 5 udgør således et nettobeløb, der ikke kan være negativt.

Reglerne er i forhold til de gældende regler ændret således, at der gives mulighed for fradrag i det omfang, en skattepligtig person udenfor næringstilfælde ville have haft fradragsret for tab på finansielle kontrakter, som ikke har tilknytning til en erhvervsmæssig virksomhed. For så vidt angår de aktiebaserede salgskontrakter er dette ingen ændring i forhold til de gældende regler, men for så vidt angår aktiebaserede købekontrakter og ikke-aktiebaserede kontrakter indebærer de foreslåede regler en skærpelse af adgangen til fradrag for tab.

Nr. 6 omfatter gevinst ved afståelse af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2, dvs. aktier m.v., som investeringsforeningen afstår efter mindre end tre års ejertid. Efter aktieavancebeskatningslovens § 1 anvendes den nævnte lov foruden på aktier også på anparter, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Ved lignende værdipapirer forstås bl.a. beviser i investeringsforeninger, jf. dog herom nedenfor ad nr. 8. I gevinsterne kan fradrages tab ved afståelse af aktier m.v., der har været ejet i mindre end tre år, i det omfang, personer ville have haft fradragsret efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2. Nr. 6 udgør således et nettobeløb, der for det enkelte indkomstår ikke kan være negativt.

Nr. 7 omfatter gevinst ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, dvs. aktier m.v. i visse lavt beskattede udenlandske selskaber. Tab på sådanne aktier m.v. kan ikke fradrages, hverken efter de gældende eller de foreslåede regler.

Nr. 8 omfatter gevinst ved afståelse af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger. Investeringsbeviser omfattes af aktieavancebeskatningsloven, jf. udtrykket »lignende værdipapirer« i aktieavancebeskatningslovens § 1. Fortjeneste ved afståelse af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger omfattes i de fleste tilfælde af særreglen i aktieavancebeskatningslovens § 2 d. § 2 d finder dog ikke anvendelse på investeringsbeviser i rene aktieafdelinger. Rene aktieafdelinger defineres i § 2 d, stk. 1, som foreslås ændret ved § 7, nr. 2, i dette lovforslag. Der henvises til bemærkningerne dertil. Fortjeneste og tab på investeringsbeviser i sådanne rene aktieafdelinger omfattes af de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven, henholdsvis § 2 om afståelse efter mindre end tre års ejertid og § 4 om afståelse efter tre års ejertid eller mere. En investeringsforenings gevinst ved afståelse af sådanne beviser medregnes efter nr. 6 ved beregningen af minimumsudlodningen, hvis de afstås inden en ejertid på tre år. Ellers indgår de ikke ved beregningen af minimumsudlodningen.

Tab på investeringsbeviser i afdelinger, der alene investerer i fordringer i fremmed valuta, kan fradrages i alle indtægter, jf. stk. 4. Tab på andre investeringsbeviser omfattet af § 2 d kan ikke fradrages.

Fælles for nr. 1-8 er, at der ville have været tale om kapitalindkomst ved personers direkte investering.

Nr. 9 omfatter udbytter og afståelsessummer fra danske aktie- og anpartsselskaber, andre aktieselskabslignende selskaber, selskabsbeskattede andelsforeninger, akkumulerende investeringsforeninger og udenlandske tilstrækkeligt beskattede selskaber. Disse indtægter ville have været aktieindkomst ved personers direkte investering efter personskattelovens § 4 a.

Nr. 10 omfatter gevinst på fordringer og gæld, der opfylder mindsterentekravet i kursgevinstlovens § 7, dvs. blåstemplede fordringer m.v. Sådanne gevinster ville ikke have været skattepligtige hos personer ved direkte investering, men er alligevel omfattet af det gældende udlodningskrav.

Det foreslås, at udlodningskravet fortsat skal være gældende, idet selskaber m.v., der ville være skattepligtige af tilsvarende gevinster ved direkte investering, ellers kunne opnå skatteudskydelse. Samtidig foreslås skattefrihedsreglen for personer for den del af udlodningen, der hidrører fra blåstemplede fordringer (det nuværende § 16 A, stk. 5), videreført, jf. § 1, nr. 8 og 9, i dette lovforslag og bemærkningerne hertil.

Efter de gældende regler er det tvivlsomt, om tab på blåstemplede fordringer kan fradrages fuldt ud ved opgørelsen af minimumsudlodningen. Da personer ikke ville have en sådan fradragsret ved direkte investering, mens selskaber m.v. på den anden side ville have fuld fradragsret, foreslås det præciseret, at denne tabsfradragsret ikke er ubegrænset. Herefter kan tab alene fradrages i gevinster på andre blåstemplede fordringer i samme indkomstår.

I stk. 4 , 1. pkt., nævnes de tab, som kan fradrages fuldt ud ved beregningen af minimumsudlodningen. Baggrunden for denne fradragsret er, at personer ved direkte investering kunne have medregnet disse tab fuldt ud ved opgørelsen af kapitalindkomsten.

De tab, der kan fradrages fuldt ud, er tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6 samt tab ved afståelse af beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, der udelukkende investerer i sådanne fordringer.

Det foreslås, at de fuldt fradragsberettigede tab i første række nedsætter den del af udlodningen, der skal beskattes som kapitalindkomst hos personer. Fradragsretten kan imidlertid medføre, at kapitalindkomstdelen af den samlede udlodning bliver negativ. Det foreslås ved stk. 4, 2. og 3. pkt., at et sådant negativt beløb i første række skal fragå i aktieindkomstdelen og i anden række i den skattefri del af udlodningen. Rækkefølgen får betydning i relation til de foreslåede regler om beskatning af udlodningerne.

For de tilfælde, hvor minimumsudlodningen beregnet efter stk. 3-4 er positiv, foreslås det i stk. 5 , at administrationsomkostninger i investeringsforeningen kan fradrages ved opgørelsen af årets minimumsudlodning, og at omkostningerne i tilfælde, hvor udlodningen skattemæssigt opsplittes i flere komponenter, fordeles forholdsmæssigt på disse. Fradraget for administrationsomkostninger kan dog ikke overstige den efter stk. 3-4 beregnede minimumsudlodning. Der er tale om en lovfæstelse af en hidtil gældende praksis, hvorefter administrationsomkostningerne kan fradrages ved opgørelsen af minimumsudlodningen, og hvorefter fradraget fordeles forholdsmæssigt på de enkelte komponenter.

For de tilfælde, hvor minimumsudlodningen beregnet efter stk. 3-4 er negativ, foreslås det i stk. 6 , at dette tab kan fremføres til investeringsforeningens fem efterfølgende indkomstår og i disse år fradrages ved beregningen af minimumsudlodningen. Der er tale om en videreførelse af den gældende regel i selskabsskattelovens § 1, stk. 4, der dog i modsætning til den nu foreslåede regel ikke gælder for tab på investeringsbeviser.

I lighed med den gældende regel foreslås det, at et tab kun skal kunne fremføres til et efterfølgende indkomstår, i det omfang det ikke kan udnyttes i et forudgående indkomstår.

De overførte negative beløb modregnes i de beløb, der efter de foreslåede bestemmelser i ligningslovens § 16 A, stk. 6, personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 3, selskabsskattelovens § 13, stk. 7 og 9, og fondsbeskatningslovens § 10, stk. 6 og 8, skal fradrages i udlodningen henholdsvis den skattepligtige del af udlodningen, ved beregningen af henholdsvis de skattefrie og de lavt beskattede dele af udlodningen. Dette betyder for personer, at de fremførte tab i første række modregnes i de kapitalindkomstbeskattede komponenter, dernæst i de aktieindkomstbeskattede komponenter og endelig i de skattefri komponenter.

Til nr. 11 og 12

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringerne under § 3, nr. 3 og 6.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at medlemmer af kontoførende investeringsforeninger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne deres andel af de af foreningen indtjente renter, fordelt over den periode renteindtægten vedrører. Ændringen skyldes et hensyn til investeringsforeningernes administration af de indskudte midler.

Iøvrigt er ændringerne af § 2, stk. 1, i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger af redaktionel eller præciserende karakter.

Det foreslås præciseret, at medregningen af de i stk. 1, nr. 1-4, nævnte indkomstarter som hovedregel skal ske i overensstemmelse med de for det pågældende medlem almindeligt gældende regler. Det vil sige de regler, der ville have været gældende, såfremt medlemmet i stedet for at foretage investeringen via indskud i en kontoførende investeringsforening selv havde investeret i værdipapirer af den karakter, som findes i den pågældende investeringsforening.

Som hidtil skal medlemmet medregne de i § 2, stk. 1, nævnte beløb, som investeringsforeningen har indvundet i det regnskabsår, der falder sammen med eller udløber i medlemmets indkomstår (§ 2, stk. 2).

Ved beskatning af fortjeneste og tab på aktier sondres der mellem aktier, der har været ejet i mindre end tre år (aktieavancebeskatningslovens § 2), og aktier, der har været ejet i tre år eller mere (aktieavancebeskatningslovens § 4). Det præciseres i den foreslåede § 2, stk. 3, at der ved beregningen af, om ejertiden er over eller under tre år, regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet foretager sit indskud i investeringsforeningen, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor investeringsforeningen erhverver aktierne.

Fortjenester ved afståelse af børsnoterede aktier, som har været ejet i tre år eller mere, er skattepligtige for fysiske personer i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1. Dog er fortjenester på børsnoterede aktier skattefrie, hvis aktierne sælges fra en beholdning af børsnoterede aktier, der er omfattet af den såkaldte 100.000 kr.s regel i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2. Af hensyn til investeringsforeningernes mulighed for at give medlemmerne fyldestgørende information om den skattemæssige behandling af de indskudte midler foreslås det i § 2, stk. 4, at 100.000 kr.s reglen i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, ikke skal finde anvendelse på fortjeneste, der erhverves ved investeringsforeningens afståelse af børsnoterede aktier. Fortjeneste ved en investeringsforenings afståelse af børsnoterede aktier er således skattepligtig i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1. Til gengæld skal medlemmets andel af de børsnoterede aktier i en kontoførende investeringsforening ikke medregnes ved opgørelsen af medlemmets beholdning af børsnoterede aktier i relation til 100.000 kr.s reglen.

Af hensyn til investeringsforeningernes administration af de indskudte midler foreslås det i § 2, stk. 5, at fortjeneste eller tab, der realiseres ved investeringsforeningernes afståelse af aktier, altid skal opgøres efter den såkaldte gennemsnitsmetode i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8, og ikke efter den såkaldte aktie-for-aktiemetode i aktieavancebeskatningslovens § 5.

Til nr. 2

Ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori et medlem hæver af sit indskud, skal medlemmet medregne sin del af foreningens renter, udbytter, gevinster og tab efter kursgevinstloven og realiserede fortjenester og tab på aktier m.v. efter reglerne i § 2.

Derudover skal medlemmet medregne fortjenester eller tab på en til det hævede indskud svarende del af investeringsforeningens værdipapirer på tidspunktet for hævningen. De nævnte fortjenester og tab anses i forhold til medlemmet for realiseret ved hævningen af indskuddet. Det vil sige, at i relation til medlemmets indkomstopgørelse anses en til det hævede indskud svarende del af investeringsforeningens værdipapirer for afstået på tidspunktet for hævningen. Hæver medlemmet kun en del af sit indskud, anses det først foretagne indskud for først hævet. Beskatningen skal ske efter de for medlemmet almindeligt gældende regler. De i bemærkningerne til nr. 1 omtalte regler i § 2, stk. 3-5, finder dog tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af medlemmets andel af de urealiserede fortjenester og tab på foreningens værdipapirer.

Indestående i en kontoførende investeringsforening bestående af beløb, der beskattes efter reglerne i § 2, anses ikke som indskud. Hævning af et sådant indestående anses derfor ikke som hævning af indskud.

Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, svarer til den gældende bestemmelse i § 3, stk. 13.

Til nr. 3

Der er tale om en redaktional ændring.

Til § 3

Til nr. 1, 2, 4 og 7

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringerne under nr. 3 og 6.

Til nr. 3 og 6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ved § 2, nr. 2, foretagne ændring af § 3 i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 2.

Til nr. 5

Personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 3, foreslås omformuleret som konsekvens af ændringerne i ligningslovens § 16 A og § 16 C, jf. § 1, nr. 8-10, i dette lovforslag.

Den foreslåede bestemmelse bygger på reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 5-7, hvorefter en del af udlodningen fra en udloddende investeringsforening er skattefri for personer. I den foreslåede bestemmelse foretages herefter en afgrænsning af, hvor stor en del af den skattepligtige udlodning der skal beskattes som aktieindkomst hos personer, idet det resterende beløb beskattes som kapitalindkomst. Aktieindkomst er efter bestemmelsen den del af udlodningerne, der overstiger de kapitalindkomstbeskattede elementer. Den aktieindkomstbeskattede del kan dog ikke overstige den del af udlodningen, der hidrører fra udbytte fra danske aktieselskaber m.v., (jf. herom bemærkningerne til § 1, nr. 10, ad ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 2), samt den del, der hidrører fra avance i det indkomstår, udlodningen vedrører, ved salg af aktier m.v., som investeringsforeningen har ejet i tre år eller mere.

Gevinst og tab på aktier m.v. ejet i tre år eller mere opgøres efter gennemsnitsmetoden, og tabene fradrages efter de regler, der gælder for personer ved direkte investeringer. 100.000 kr.s grænsen for børsnoterede aktier finder dog ikke anvendelse. Tab på børsnoterede aktier kan således fradrages i tilsvarende gevinster efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3. Opstår der et nettotab på unoterede aktier, skal dette modregnes i nettogevinsterne på børsnoterede aktier og i udbytteindtægterne ved beregningen af den aktieindkomstbeskattede del af udlodningen.

Der er tale om to maksimeringsregler således, at den aktieindkomstbeskattede del af udlodningen udgør det mindste af de to nævnte beløb.

Til nr. 8 og 9

De foreslåede ændringer indebærer en harnomisering af definitionen af rene aktieafdelinger i realrenteafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og personskatteloven. Der henvises til bemærkningerne til § 7, nr. 2 og 5.

Til § 4

Til nr. 1

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, foreslås omformuleret som følge af den nye § 16 C i ligningsloven, jf. § 1, nr. 10, i dette lovforslag og bemærkningerne til § 16 C, stk. 1.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, omfatter i den foreslåede formulering alene de akkumulerende investeringsforeninger.

Efter de gældende regler indeholder § 1, stk. 1, nr. 5 a, såvel de vedtægtsmæssige krav til udloddende investeringsforeninger som en del af reglerne om beregning af minimumsudlodning.

Ved den foreslåede revision af bestemmelserne om de udloddende investeringsforeninger foreslås de vedtægtsmæssige krav placeret i ligningslovens § 16 C, stk. 1, mens udlodningskravet overføres til ligningslovens § 16 C, stk. 2-6, jf. § 1, nr. 10, i nærværende lovforslag.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den under § 1, nr. 10, foreslåede indsættelse af en ny § 16 C i ligningsloven.

Det gældende § 1, stk. 4, i selskabsskatteloven indeholder regler om fremførselsret for negativ minimumsudlodning i udloddende investeringsforeninger. Disse regler foreslås ved revisionen af bestemmelserne overført til ligningslovens § 16 C, stk. 6.

Til nr. 3

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af de ved nr. 4 foreslåede ændringer, hvor reglerne om beskatningen af udlodning fra udloddende investeringsforeninger foreslås udskilt i stk. 6-9 i selskabsskattelovens § 13.

Til nr. 4

Selskabsskattelovens § 13 indeholder reglerne om beskatning hos selskaber af udbytter, herunder udlodninger fra udloddende investeringsforeninger. Bestemmelsen foreslås omformuleret, således at reglerne om udlodninger samles i stk. 6-9. Heraf omhandler stk. 6-8 den del af udlodningen, der skal være skattefri, mens stk. 9 omhandler opdelingen af den skattepligtige del af udlodningen i en del, der skal medregnes fuldt ud, og en del, der kun skal medregnes med 66 pct.

Stk. 6-8 er således nye i forhold til de gældende regler, mens stk. 9 er en videreførelse af reglerne i § 13, stk. 4, 2. og 3. pkt., og stk. 5, 4. pkt.

I stk. 6 foreslås det, at udlodning i et nærmere bestemt omfang er skattefri. Hensigten er, at skattefriheden skal omfatte gevinst ved afståelse af aktier, der omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 4, dvs. aktier, som investeringsforeningen afstår efter en ejertid på tre år eller mere. En tilsvarende skattefrihedsbestemmelse findes ikke efter de gældende regler. Skattefriheden er fundet rimelig under hensyn til, at gevinsterne ville have været skattefri hos selskaber ved direkte investering.

Det præciseres i 2. pkt., at skattefriheden ikke gælder for selskaber m.v., der er næringsdrivende med køb og salg af aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3. Det svarer til den indskrænkning, der efter de gældende regler er i anvendelsen af 66 pct.s-reglen.

I stk. 7 fastslås det, at den skattefri del af udlodningen er det, der bliver tilbage efter fradrag af den del af udlodningen, der skulle være beskattet, hvis et selskab havde foretaget sådanne investeringer direkte.

I stk. 8 fastslås det, at den skattefri del af udlodningen ikke kan overstige investeringsforeningens positive nettogevinster på aktier, der omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 4. Nettogevinsterne opgøres efter de regler, der gælder for personer ved direkte investeringer. Et nettotab på unoterede aktier modregnes i nettogevinster på børsnoterede aktier. Der henvises i øvrigt i tilknytning til reglerne for opgørelsen af nettogevinsterne til bemærkningerne til § 3, nr. 5, i nærværende lovforslag.

Der er tale om to maksimeringsregler således, at den skattefri del af udlodningen udgør det mindste af de beløb, som opgøres efter henholdsvis stk. 7 og 8. Stk. 8 medfører, at investeringsforeningen ikke kan foretage skattefri udlodning af formuen. Det skyldes, at formuen kan bestå af elementer, der ved udlodning vil være skattepligtige for selskaber.

Ved det foreslåede stk. 9 videreføres de gældende regler om, at man kun beskatter 66 pct. af den del af udlodningen, der kan henføres til investeringsforeningens udbytter af aktier m.v. i danske aktieselskaber m.v. (stk. 4) og udenlandske tilstrækkeligt beskattede selskaber (stk. 5). Det præciseres i 2. pkt., at skattefriheden ikke gælder for selskaber m.v., der er næringsdrivende med køb og salg af aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3. Dette svarer til de gældende regler.

Til nr. 5

I forbindelse med selskabstømmerlovgivningen m.v. i foråret 1994 (lov nr. 442 af 1. juni 1994) blev der i selskabsskattelovens § 33 A gennemført en regel om hæftelse for selskabsskat.

Reglen går i korthed ud på, at den, som overdrager eller rådgiver ved overdragelsen af et likvidationsmodent selskab til overpris, hæfter for selskabets skattegæld på overdragelsestidspunktet. Reglen finder anvendelse på personers overdragelse af hovedaktionæraktier og på selskabers overdragelse af aktier i koncernforbundne selskaber, idet hovedaktionærstatus anses at foreligge, når der er tale om 10 pct.s ejerskab.

Reglen finder kun anvendelse på salg af aktier i selskaber, der reelt er frigjort for risikoen ved aktiv erhvervsmæssig aktivitet. Nettoværdien i selskabet kan i dette tilfælde opgøres forholdsvis præcist under hensyn til likvide aktiver og påhvilende gæld, herunder pålignede og latente skatter samt likvidationsprovenu.

Ved selskaber, der i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, forstås, jf. bemærkningerne til selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3, navnlig selskaber, hvor den erhvervsmæssige aktivitet er ophørt, eller hvor den erhvervsmæssige aktivitet er ubetydelig, dvs. at den erhvervsmæssige aktivitet er så ringe, at der kan ses bort fra den som erhvervsmæssig aktivitet. Bestemmelsen kan dog også omfatte selskaber, der på overdragelsestidspunktet nok har en væsentlig erhvervsmæssig aktivitet, men hvor der er indgået en bindende aftale om mulighed for at afhænde den erhvervsmæssige aktivitet til en pris, der enten er fastsat eller kan fastsættes ensidigt af selskabet eller erhververen. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 9, i lovforslag nr. L 234 om selskabstømninger m.v., der blev fremsat i foråret 1994 og vedtaget som lov nr. 442 af 1. juni 1994.

Bestemmelsen har med den valgte affattelse fået det indhold, at den økonomiske risiko, der er afgørende for, om en hæftelse efter § 33 A kan gøres gældende, kun er knyttet til en erhvervsmæssig aktivitet i selskabet selv.

Bestemmelsen er herved blevet for vidtgående, idet et holdingselskab, hvis virksomhed alene er begrænset til at eje aktier i et eller flere datterselskaber, efter bestemmelsens ordlyd må anses for at være uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet. Det vil sige, at holdingselskabet er »tomt« efter bestemmelsen. Dette er ikke tilsigtet. Hertil kommer, at såfremt et holdingselskab må anses for at være »tomt«, opstår der usikkerhed om, hvorvidt kapitalandele i moderselskabet overdrages til overpris, idet selskabets nettoværdi kan være vanskelig at opgøre.

Det foreslås derfor at indskrænke anvendelsesområdet for bestemmelsen i selskabsskattelovens § 33 A. Efter den foreslåede affattelse af bestemmelsen er det afgørende, om der er en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet i selskabet selv eller ved datterselskabers (eller datterselskabers datterselskabers) erhvervsmæssige aktivitet. Et datterselskab afgrænses som et selskab, hvori et andet selskab (moderselskab) ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.

Det vil sige, at et holdingselskab herefter ikke i alle tilfælde skal anses for at være »tomt« efter selskabsskattelovens § 33 A. Hvis aktiebesiddelsen er mindre end 25 pct., foreligger der ikke et datterselskab. I så fald kan den foreslåede regel ikke finde anvendelse. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der er en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet i et selskab, hvis det pågældende selskabs aktiebesiddelse er under 25 pct. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

Til § 5

Til nr. 1

Ved lov nr. 180 af 23. marts 1995 blev den tidligere gældende dispensationspraksis for beskatning af gaver til fonde objektiveret.

Det præciseres, at det alene er gaver, der tilfalder grundkapitalen i forbindelse med stiftelse af en familiefond, som bliver pålagt en afgift på 20 pct. I andre tilfælde finder de almindelige regler om beskatning af gaver i § 3, stk. 3, 1. pkt. anvendelse.

Til nr. 2

Efter fondsbeskatningslovens § 8, stk. 2, kan arbejdsmarkedssammenslutninger alene fradrage udgifter, som vedrører indtægter, som er skattepligtige. Dog kan renteudgifter fradrages, uanset om de ikke vedrører skattepligtige indtægter. Det foreslås, at kurstabsfradrag i forbindelse med omlægning af kontantlån, jf. ligningslovens § 6, sidestilles med renteudgifter, således at kurstabsfradraget kan udnyttes, selv om det ikke vedrører skattepligtige indtægter.

Til nr. 3 og 4

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af de ved § 4, nr. 3 og 4, foretagne ændringer i selskabsskattelovens § 13, idet de deri omhandlede regler anvendes tilsvarende for fonde m.v., jf. fondsbeskatningslovens § 10.

Der henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 4.

Til nr. 5

Ændringen er af teknisk karakter.

Ved lov nr. 180 af 23. marts 1995 blev skatteårsbegrebet, der hidtil er blevet anvendt for selskaber og fonde m.v., i selskabsskatteloven afskaffet.

Ved en fejl blev udtrykket »overgangsskatteåret« ikke erstattet af et andet udtryk i fondsbeskatningslovens § 22.

Med den foreslåede ændring erstattes »overgangsskatteåret« i fondsbeskatningslovens § 22 af det samme udtryk, som der i lov nr. 180 af 23. marts 1995 er anvendt i stedet for »overgangsskatteåret«.

Til § 6

Ved lov nr. 425 af 14. juni 1995 vedtog Folketinget bl. a. en række regler om realrenteafgift af investeringsbeviser, når disse indgår i realrenteafgiftspligtig pensionsopsparing.

Nærværende forslag er en præcisering af de dengang vedtagne regler.

Realrenteafgiftsloven betyder, at der betales realrenteafgift af afkastet af værdipapirer, der er indskudt i en pensionsopsparing. I hovedtræk gælder afgiftspligten alt formueafkast bortset fra aktier og indeksobligationer, der er realrenteafgiftsfri aktiver.

Efter lov nr. 425 af 14. juni 1995 er kursgevinster på beviser i en investeringsforening realrenteafgiftsfri, når investeringsforeningen alene investerer i realrenteafgiftsfri aktiver og derudover højst må anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter (herunder bankbog på anfordring) og kurssikringsinstrumenter. Undtagelsen med de 25 pct. er betinget af, at investeringsforeningerne i et rimeligt mål skal kunne handle med deres afgiftsfri aktiver uden at miste afgiftsfriheden af kursgevinster. I den sammenhæng er det nødvendigt, at investeringsforeningen i et vist omfang kan kurssikre, ligesom den for en kortere periode kan komme til at ligge med et kontantbeløb. Tankegangen bag 25 pct.s grænsen er, at så længe investeringsforeningens indtjening fra disse aktiver er af begrænset karakter, mistes afgiftsfriheden af kursgevinster ikke, selv om de pågældende indkomster ville være realrenteafgiftspligtige, hvis de blev oppebåret direkte og ikke igennem en investeringsforening.

Til nr. 1 og 4

Efter gældende regler kan en investeringsforening besidde aktier i lavt beskattede udenlandske finansielle selskaber, uden at der indtræder realrenteafgiftspligt, selv om der er realrenteafgiftspligt ved direkte eje. Dette foreslås rettet.

Investeringsforeninger kan efter investeringsforeningsloven eje fast ejendom, hvorfra de driver virksomhed. Besiddelse af foreningens administrationsbygning fører efter gældende regler til afgiftspligt, også for foreninger, som i øvrigt alene anskaffer afgiftsfri aktiver. Dette foreslås ændret, således at besiddelse af foreningens administrationsbygning ikke medfører afgiftspligt af kursgevinsterne. Ved en administrationsbygning forstås en bygning, der alene eller i overvejende grad anvendes til foreningens administration.

Til nr. 2

Efter gældende regler indtræder afgiftspligt af kursgevinster, når blot 25 pct.s grænsen overskrides en enkelt dag.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at investeringsforeningerne uden overhovedet at disponere over deres aktiver kan komme i konflikt med 25 pct.sgrænsen, nemlig hvis værdien af deres aktiver svinger. Det foreslås derfor med henblik på sådanne situationer, at der gives investeringsforeningerne fem børsdage til igen at komme under 25 pct.s grænsen.

Ved overskridelse af 25 pct.s grænsen indtræder afgiftspligten i overskridelsesåret og de følgende år. Det gælder dog ikke depoter, der er hævet inden overskridelsen, og pengeinstituttet hæfter ikke for realrenteafgift, der er udbetalt, inden det fik underretning om overskridelsen.

Til nr. 3 og 9

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den under § 1, nr. 10, foreslåede indsættelse af en ny § 16 C i ligningsloven. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 10, ad ligningslovens § 16 C, stk. 1, (definitionsbestemmelsen).

Til nr. 5

Den foreslåede ændring handler om, med hvilken værdi kurssikringsinstrumenter skal optages ved beregningen af, om 25 pct.s grænsen overskrides. Det foreslås at regne med værdien af de underliggende aktiver. Selve værdien af kurssikringsinstrumentet er så ringe, at man, hvis det var den, der blev regnet med, ville gøre 25 pct.s grænsen illusorisk.

Til nr. 6-8

Ændringerne er redaktionelle.

§ 15. - - -

Stk. 2.-4. - - -

Stk. 5. Stk. 4 finder kun anvendelse, hvis nedbringelsen eller indfrielsen svarer til en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer. Såfremt kapitalindskuddet sker i forbindelse med erhvervelse af aktier eller konvertible obligationer i skyldnerselskabet, finder § 15, stk. 2, sidste pkt., tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af nedsættelsesbeløbet bortses fra det foretagne kapitalindskud. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra det foretagne kapitalindskud.

Stk. 6. For personer anvendes personskattelovens § 13 og virksomhedsskattelovens § 13.

Stk. 7. Såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller andelene i en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer eller deltagere end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori den skattepligtige indkomst udviste underskud, kan underskuddet ikke nedbinge den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, jf. stk. 8, med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Tilsvarende gælder, såfremt andre aktionærer eller deltagere ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen af underskudsåret råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi. Ved ændring af ejerkredsen som nævnt i 1. pkt. eller ændring af stemmeværdien som nævnt i 2. pkt. kan underskuddet endvidere ikke nedbringe den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet eller foreningen på tidspunktet for aftale om overdragelse af kapitalandele eller andele eller aftale om ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden økononmisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt selskabet eller foreningen fra stiftelsen og indtil tidspunktet for aftale om overdragelse af kapitalandele eller andele eller aftale om ændring af råden over stemmeværdien ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 8. Nettokapitalindtægterne opgøres som summen af

1) renteindtægter og renteudgifter,

2)-5) - - -

Stk. 9. - - -

Stk. 10. Såfremt et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ejer 25 pct. eller derover (moderselskabet eller moderforeningen) af aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskabet) eller af andelene i en anden forening (datterforeningen), anses ikke moderselskabet eller moderforeningen, men aktionærerne i moderselskabet eller deltagerne i moderforeningen ved anvendelsen af stk. 7 for at eje aktierne i datterselskabet eller andele i datterforeningen efter deres forholdsmæssige andel af moderselskabets aktiekapital eller af moderforeningens andele. Dette gælder dog ikke moderselskaber, hvis aktier er børsnoterede.

Stk. 11.-12. - - -

8. § 16 A, stk. 5, affattes således

» Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri i det omfang, der fremgår af stk. 6 og 7, hvis udlodningerne modtages af personer m.v. omfattet af kildeskattelovens § 1. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af udlodningen omfattes af kursgevinstlovens § 3.«.

9. I § 16 A indsættes som stk. 6 og 7

» Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk. 4, 1. og 2. pkt., stk. 5, nr. 1 og 2, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 2. pkt.

Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettogevinster som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10, nedsat efter § 16 C, stk. 5, nr. 3.«.

§ 15. - - -

Stk. 2. Ophører et i udlandet hjemmehørende aktieselskab, anpartsselskab eller selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, ved fusion med et her hjemmehørende selskab, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for fusionen var sambeskattet med det modtagende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på fusionsdatoen.

Stk. 3. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved fusion med et i udlandet hjemmehørende selskab, og er såvel det indskydende som det modtagende selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det udenlandske modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7.

Stk. 4. Ophører et her hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, og er såvel det indskydende som det modtagende selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 5.-6. - - -

§ 15 b. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved spaltning, finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, stk. 1, § 8 og § 10 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører de overtagne aktiver. Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet i selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, fordeles som udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte forsikringer og den samlede forsikringsbestand på spaltningstidspunktet. Ligningsrådet kan fastsætte en anden fordeling. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter overføres til et eller flere af de modtagende selskaber. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for spaltningen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på spaltningsdatoen.

Stk. 2. Ophører et her i landet hjemmehørende selskab ved spaltning, finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, stk. 1, § 8 og § 10 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet til et her i landet hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører de overtagne aktiver. Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet i selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, fordeles som udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte forsikringer og den samlede forsikringsbestand på spaltningstidspunktet. Ligningsrådet kan fastsætte en anden fordeling. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter overføres til et eller flere af de modtagende selskaber. Fortjeneste eller tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 3.-5. - - -

§ 15 d. - - -

Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver fra et her hjemmehørende selskab finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, og § 8 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Det modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører den eller de tilførte virksomhedsgrene. Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet i selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, fordeles som udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte forsikringer og den samlede forsikringsbestand på tilførselsstidspunktet. Ligningsrådet kan fastsætte en anden fordeling. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber.

Stk. 3. Ved tilførsel af aktiver fra et i udlandet hjemmehørende selskab finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, og § 8 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Det modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører den eller de tilførte virksomhedsgrene. Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet i selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, for-deles som udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte forsikringer og den samlede forsikringsbestand på tilførselstidspunktet. Ligningsrådet kan fastsætte en anden fordeling. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber. Medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for tilførslen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af tilførslen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på tilførselsdatoen.

Stk. 4. - - -

§ 16 A. - - -

Stk. 2.-4. - - -

Stk. 5. Udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge vedtægterne er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente beløb som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eventuelt nedsat efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4, (udloddende investeringsforeninger), er skattefri for skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, der ikke omfattes af kursgevinstlovens § 3. Det gælder dog kun, i det omfang udlodningen hidhører fra kursgevinster på fordringer i danske kroner, der opfylder mindsterentekravet, og højst det beløb, hvormed udlodningen overstiger

a) nettobeløbet af investeringsforeningens indtjente renter fordelt over den periode, renteindtægten vedrører, realiserede gevinster og tab på fordringer i fremmed valuta og fordringer i danske kroner, som ikke opfylder mindsterentekravet, erhvervede gevinster og tab efter kursgevinstlovens §§ 8 C-8 F, realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 d nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse og

b) investeringsforeningens udbytter nedsat med eventuelle nettotab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4.

10. Efter § 16 B indsættes

» § 16 C. Ved udloddende investeringsforeninger forstås investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som inden fristen for indgivelse af selvangivelse for et indkomstår foretager en udlodning, der mindst skal udgøre det efter stk. 2-6 opgjorte beløb (minimumsudlodningen), og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til at foretage en sådan udlodning.

Stk. 2. Minimumsudlodningen udgør summen af indkomstårets indtægter og nettobeløb som nævnt i stk. 3 med fradrag for tab og udgifter efter stk. 4-6.

Stk. 3. I beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende indtægter

1) Indtjente renter, fordelt over den periode, renteindtægten vedrører.

2) Indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, som ikke omfattes af nr. 9.

3) Gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6.

4) Gevinst på fordringer, der ikke udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7.

5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C - 8 G, fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 F, stk. 2-5, og § 8 G, stk. 2-3.

6) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2 fratrukket tab efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.

7) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

8) Gevinst efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger.

9) Indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, som for skattepligtige personer ville være omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6.

10) Gevinst på fordringer, der udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7, fratrukket tab på sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes i det omfang, tabene ikke overstiger gevinsterne.

Stk. 4. I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-8, fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6 samt tab ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 ville have været fradragsberettigede efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Et negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i indtægter efter stk. 3, nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.

Stk. 5. Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af minimumsudlodningen fradrage udgifter til administration i det omfang, udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt nettobeløb opgjort efter stk. 3-4. Fradraget efter 1. pkt. fordeles forholdsmæssigt mellem positive nettobeløb opgjort efter

1) stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter stk. 4, 1. pkt.,

2) stk. 3, nr. 9, nedsat efter stk. 4, 2 pkt.,

3) stk. 3, nr. 10, nedsat efter stk. 4, 3. pkt.

Stk. 6. Er det samlede beløb, der opgøres til udlodning efter stk. 3-4, negativt, kan dette for investeringsforeningens fem efterfølgende indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal udloddes efter stk. 3-5. Fradrag kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for et tidligere indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes. Fremførte fradrag fordeles efter reglerne i stk. 4 i det år, hvori fradrag foretages.«.

11. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 6« til: »nr. 5«.

12. I § 33 G, stk. 3, ændres »nr. 7« til: »nr. 6«.

§ 22. Har en fond eller forening foretaget henlæggelser som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 3, jf. samme lovs § 3, stk. 2, og § 1, stk. 1, nr. 6, skal henlæggelserne være benyttet i deres helhed til et eller flere almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål inden 5 år efter udløbet af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret. § 4, stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på hensættelser som nævnt i 1. pkt. Det samme gælder § 4, stk. 6, for så vidt angår forlængelse af fristen for anvendelse af hensættelser.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 33 G. Såfremt der i den skattepligtige indkomst for en person indgår aktieudbytte efter § 16 A fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 6, kan skatteministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning eftergive den skattepligtige en del af skatten. Der kan dog ikke eftergives et større beløb end det beløb, hvormed summen af det beløb, som det udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som den skattepligtige har udredet i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger summen af de beløb, der skulle have været udredet i skat af henholdsvis det udbyttegivende selskab og den skattepligtige, såfremt det udbyttegivende selskab skulle have været beskattet her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse af afståelsesummer efter § 16 B, som modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, og som ikke er omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 7.

Stk. 4. - - -

§ 33 A. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder endvidere kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i et selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.

Stk. 4.-6. - - -

Ingen

Nr LSF 117

Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Beskatning af investeringsforeninger og deres medlemmer, afgrænsning af »tomme« selskaber, underskudsbegrænsning ved skattefri fusion m.v.)

Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch)

den 6. december 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 2. maj 1996

Lov nr. 399 af 22/05/1996