1995 LSF 116 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KURSGEVINSTLOVEN (FRADRAGSRET FOR KURSTAB VED SKIBSFINANSIERING)
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
§ 1
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af 10. juli 1995, som ændret ved § 106 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændring
1. § 5, stk. 4, 3. pkt., affattes således
»1. pkt. finder dog ikke anvendelse på tab på obligationer i danske kroner, der er udstedt af Danmarks Skibskreditfond til finansiering af lån i fremmed valuta, såfremt lånet er ydet til finansiering af ny- eller ombygning af skib.«
§ 1
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af 10. juli 1995, foretages følgende ændring
§ 1
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af 10. juli 1995, foretages følgende ændring
§ 2
Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for loven.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 2
Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for loven.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Lovens formål og indhold
Lovforslaget har til formål at tilvejebringe skattemæssig neutralitet for Danmarks Skibskredtifond, der yder lån i fremmed valuta til finansiering af ny- og ombygning af skibe og som til finansiering heraf udsteder obligationer i danske kroner.
Ved udlån i fremmed valuta, der er finansieret ved udstedelse af obligationer i danske kroner, vil situationen være den, at låntageren betaler renter og afdrag i den pågældende valuta, mens Danmarks Skibskreditfonds betaling til obligationsejerne i form af renter og indfrielse sker i danske kroner. For at få betalingerne til at gå op vil Skibskreditfonden derfor ved sådanne udlån indgå en swap-aftale med et pengeinstitut baseret på udveksling af ydelsesrækker på lånet og obligationerne.
Efter kursgevinstlovens § 5, stk. 1, er udgangspunktet, at selskaber m.v. har fradragsret for tab på gæld. Der er dog ikke fradragsret for tab på gæld, såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige tidspunkt, jf. kursgevinstlovens § 5, stk. 4, 1. pkt. Reglen omfatter alene forpligtelser i danske kroner, der opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7, jf. kursgevinstlovens § 5, stk. 4, 2. pkt. Mindsterenten er p.t. 7 pct. p.a.
Over for obligationsejerne sker indfrielse altid til pari. Da udstedelse af blåstemplede obligationer (opfylder mindsterentekravet) til finansiering af udlån i fremmed valuta kan ske til en kurs under pari, vil der således kunne blive tale om indfrielse af gælden til obligationsejerne til en forud fastsat overkurs. Der kan dermed blive tale om situationer, hvor obligationsudstederen (Danmarks Skibskreditfond) ikke har fradragsret for kurstab på obligationerne.
Omvendt vil Danmarks Skibskreditfond løbende blive beskattet af kursgevinsten på udlånssiden. Skibskreditfonden skal i medfør af kursgevinstlovens § 2 medregne gevinster på udlån (fordringer) ved indkomstopgørelsen, og den indgåede swap-aftale indebærer, at det lånebeløb ekskl. renter, der tilbagebetales, overstiger det låneprovenu, der blev udbetalt.
Efter den gældende særregel i kursgevinstlovens § 5, stk. 4, 3. pkt. har Danmarks Skibskreditfond haft fradragsret for kurstab på blåstemplede obligationer, der er udstedt til finansiering af lån i fremmed valuta, såfremt lånet er ydet i henhold til den statslige rentestøtteordning vedrørende skibsbygning på danske værfter. Særreglen har kun betydning sålænge rentestøtteordningen er i kraft, og den forventes at bortfalde først i 1996. Årsagen er en OECD-aftale vedrørende bortskaffelse af subsidier, der påregnes at træde i kraft engang i løbet af første halvdel af 1996, når alle parter har ratificeret aftalen.
Det forhold, at rentestøtteordningen eventuelt bortfalder, ændrer imidlertid ikke ved, at der fortsat vil være behov for fradragsret for kurstab på blåstemplede obligationer. Erhvervet er karakteriseret ved, at stort set alle skibe handles og prisfastsættes i US-dollar. US-dollar er tillige hovedindsejlingsvaluta. Rederne er på den baggrund primært interesseret i US-dollar som lånevaluta. Uden en fradragsret for kurstab på blåstemplede obligationer vil Danmarks Skibskreditfond imidlertid ikke kunne tilbyde en konkurrencedygtig skibsfinansiering i US-dollar. Situationen vil nemlig være den, at Skibskreditfonden vil blive beskattet af eventuelle gevinster på udlånssiden, men ikke har fradragsret for tab på finansieringssiden.
Med det formål at give Danmarks Skibskreditfond mulighed for fortsat at kunne tilbyde lån i US-dollar på lige vilkår, foreslås det, at der sikres Skibskreditfonden skattemæssig neutralitet ved at fastholde fradragsret for kurstab på obligationer i danske kroner udstedt til finansiering af lån i fremmed valuta.
For Danmarks Skibskreditfond betyder forslaget alene, at den gældende ordning gøres permanent.
Som det er tilfældet under rentestøtteordningen foreslås fradragsretten begrænset til de situationer, hvor der er tale om lån til ny- og ombygning af skibe. Ved lån til køb eller salg af et »gammelt« skib vil der således fortsat ikke være fradragsret for kurstab på obligationer i danske kroner, der udstedes til finansiering af udlånet.
Hovedvalutaen i forhold til skibsfinansiering er som nævnt US-dollar. Da den manglende skattemæssige neutralitet imidlertid vil være den samme ved udlån i andre valutaer, er det fundet hensigtsmæssigt, ligesom det er tilfældet ved den gældende særregel, ikke kun at relatere fradragsretten til lån i US-dollar.
2. Forholdet til EU-retten
Den foreslåede fradragsret skal notificeres til EU i medfør af EF-traktatens artikel 93, stk. 3, om statsstøtte.
Af hensyn til, at loven ikke kan træde i kraft før Europa-Kommissionen har godkendt fradragsretten, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Europa-Kommissionen har i første omgang 2 måneder til at reagere på notifikationen, og hvis Kommissionen ikke umiddelbart kan godkende fradragsretten, kan der blive tale om yderligere udsættelse af lovens ikrafttræden.
3. Administrative konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at ville have nævneværdige administrative konsekvenser.
4. Provenumæssige konsekvenser
Den foreslåede fradragsret for tab på blåstemplede obligationer udstedt i forbindelse med skibsfinansiering i fremmed valuta vil isoleret set medføre et provenutab. Tabet er dog ikke reelt, da bortfaldet af den asymmetriske beskatning er en forudsætning for, at Danmarks Skibskreditfond vil gå ind i skibsfinansiering i fremmed valuta.
5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget medfører, at skattereglerne ikke vil hindre Danmarks Skibskreditfonds medvirken i skibsfinansiering i fremmed valuta.
§ 5, stk. 4, 3. pkt. affattes således
»1. pkt. finder dog ikke anvendelse for tab på obligationer i danske kroner, der er udstedt af Danmarks Skibskreditfond til finansiering af lån i fremmed valuta, såfremt lånet er ydet til finansiering af ny- eller ombygning af skib.«.
§ 5, stk. 4, 3. pkt. affattes således
»1. pkt. finder dog ikke anvendelse for tab på obligationer i danske kroner, der er udstedt af Danmarks Skibskreditfond til finansiering af lån i fremmed valuta, såfremt lånet er ydet til finansiering af ny- eller ombygning af skib.«.
§ 5. - - -
Stk. 4. Uanset stk. 1 og stk. 2 kan de skattepligtige, som omfattes af §§ 2-3, ikke fradrage tab på gæld, såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dog kun forpligtelser i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 7. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for Danmarks Skibskreditfonds tab på obligationer i danske kroner, der er udstedt af Danmarks Skibskreditfond til finansiering af lån i fremmed valuta, såfremt lånet er ydet af Danmarks Skibskreditfond i henhold til den statslige rentestøtteordning vedrørende skibsbygning på danske værfter.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
Ingen
Nr LSF 116
Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven (Fradragsret for kurstab ved skibsfinansiering)
Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch)
den 6. december 1995
Vedtaget ved tredjebehandling den 6. februar 1996
Lov nr. 104 af 28/02/1996