1995 LSF 115 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SKATTESTYRELSESLOVEN (ÆNDRING AF REGLERNE FOR SKATTEANKENÆVN)

§ 1

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 7. februar 1995, som ændret ved § 2 i lov nr. 1104 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Skatteministeren kan efter anmodning godkende etablering af et fælleskommunalt skatteankenævn for en funktionsperiode. Følgende betingelser skal alle være opfyldte, for at en godkendelse kan gives

1) At kommunalbestyrelserne i samtlige de kommuner, der vil blive omfattet af det fælleskommunale skatteankenævn, er enige om etableringen.

2) At det fælleskommunale skatteankenævn alene dækker kommuner, der ligger i samme told- og skatteregion.

3) At kommunalbestyrelserne er enige om antallet af medlemmer i det fælleskommunale skatteankenævn og om fordelingen af pladserne mellem de berørte kommuner i forhold til antallet af indbyggere i kommunerne.

4) At kommunalbestyrelserne er enige om, hvorledes det fælleskommunale skatteankenævn sekretariatsbetjenes, herunder om afholdelse af udgifterne til sekretariatsbetjeningen.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

2. I § 10, stk. 5, ændres »Indenrigsministeren« til: »Skatteministeren«.

3. I § 14, stk. 4, 4. pkt., og § 19, stk. 1, 3. pkt. , ændres »§ 21, stk. 2« til: »§ 21, stk. 3, 1.-4. pkt.«

4. § 21, stk. 1-3 , affattes således

»Klage over den kommunale skattemyndigheds afgørelse efter § 2 indgives til skatteankenævnet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal være modtaget i skatteankenævnet senest en måned fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over, eller, hvor særskilt underretning om afgørelsen er undladt, jf. § 3, stk. 4, fra modtagelsen af årsopgørelsen. For sømænd m.v., der sejler i udenrigsfart, er klagefristen dog 3 måneder regnet fra afgørelsens dato.

Stk. 2. Forinden skatteankenævnet afgør en klage, skal der indhentes en udtalelse over klagen fra den kommunale skattemyndighed. Udtalelsen skal afgives inden 14 dage. Skatteankenævnet kan efter anmodning give en længere frist, hvis omstændighederne ved den påklagede afgørelse i særlig grad taler derfor.

Stk. 3. Forinden skatteankenævnet afgør en klage, skal der udarbejdes en sagsfremstilling. Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Hvis ikke nævnet fuldt ud kan imødekomme klagerens påstand, sendes sagsfremstillingen til klageren med opfordring til at fremkomme med bemærkninger til fremstillingen inden 14 dage. Stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Klageren oplyses samtidig om, at klageren i øvrigt har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for skatteankenævnet, før klagen afgøres.«

5. § 21, stk. 5 , affattes således

»Stk. 5. Har skatteankenævnet ikke afgjort klagen inden 3 måneder efter klagens modtagelse, kan den påklagede afgørelse påklages direkte til Landsskatteretten.«

6. Efter § 21 indsættes

»§ 21 A. Ved klage over den kommunale skattemyndigheds afslag på en anmodning efter § 4, stk. 1, om genoptagelse af en skatteansættelse kan skatteankenævnet vælge, hvis klageren er enig deri og genoptagelse findes berettiget, at genoptage skatteansættelsen i stedet for at pålægge den kommunale skattemyndighed at genoptage skatteansættelsen.«

7. I § 30 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Begæres syn og skøn udmeldt, indtræder de statslige skattemyndigheder som part i sagen.«

§ 1

I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 7. februar 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Skatteministeren kan efter anmodning godkende etablering af et fælleskommunalt skatteankenævn for en funktionsperiode. Følgende betingelser skal alle være opfyldte, for at en godkendelse kan gives

1) At kommunalbestyrelserne i samtlige de kommuner, der vil bliver omfattet af det fælleskommunale skatteankenævn, er enige om etableringen.

2) At det fælleskommunale skatteankenævn alene dækker kommuner, der både ligger i samme statsamt og i samme told- og skatteregion.

3) At kommunalbestyrelserne er enige om antallet af medlemmer i det fælleskommunale skatteankenævn og om fordelingen af pladserne mellem de berørte kommuner i forhold til antallet af indbyggere i kommunerne.

4) At kommunalbestyrelserne er enige om, hvorledes det fælleskommunale skatteankenævn sekretariatsbetjenes, herunder om afholdelse af udgifterne til sekretariatsbetjeningen.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

2. I § 14, stk. 4, 4. pkt., og § 19, stk. 1, 3. pkt. , ændres »§ 21, stk. 2« til: »§ 21, stk. 3, 1.-4. pkt.«.

3. § 21, stk. 1-3 , affattes således

»§ 21. Klage over den kommunale skattemyndigheds afgørelse efter § 2 indgives til skatteankenævnet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal være modtaget i skatteankenævnet senest en måned fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over, eller, hvor særskilt underretning om afgørelsen er undladt, jf. § 3, stk. 4, fra modtagelsen af årsopgørelsen. For sømænd m.v., der sejler i udenrigsfart, er klagefristen dog 3 måneder regnet fra afgørelsens dato.

Stk. 2. Forinden skatteankenævnet afgør en klage, skal der indhentes en udtalelse over klagen fra den kommunale skattemyndighed. Udtalelsen skal afgives inden 14 dage. Skatteankenævnet kan efter anmodning give en længere frist, hvis omstændighederne ved den påklagede afgørelse i særlig grad taler derfor.

Stk. 3. Forinden skatteankenævnet afgør en klage, skal der udarbejdes en sagsfremstilling. Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Hvis ikke nævnet fuldt ud kan imødekomme klagerens påstand, sendes sagsfremstillingen til klageren med opfordring til at fremkomme med bemærkninger til fremstillingen inden 14 dage. Stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Klageren oplyses samtidig om, at klageren i øvrigt har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt overfor skatteankenævnet, før klagen afgøres.«

4. § 21, stk. 5 , affattes således

»Stk. 5. Har skatteankenævnet ikke afgjort klagen inden 3 måneder efter klagens modtagelse, kan den påklagede afgørelse påklages direkte til Landsskatteretten.«

5. Efter § 21 indsættes

»§ 21 A. Ved klage over den kommunale skattemyndigheds afslag på en anmodning efter § 4, stk. 1, om genoptagelse af en skatteansættelse, kan skatteankenævnet vælge, hvis klageren er enig deri og genoptagelse findes berettiget, at genoptage skatteansættelsen i stedet for at pålægge den kommunale skattemyndighed at genoptage skatteansættelsen.«

6. I § 30 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Begæres syn og skøn udmeldt, indtræder de statslige skattemyndigheder som part i sagen.«

§ 1

I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 7. februar 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Skatteministeren kan efter anmodning godkende etablering af et fælleskommunalt skatteankenævn for en funktionsperiode. Følgende betingelser skal alle være opfyldte, for at en godkendelse kan gives

1) At kommunalbestyrelserne i samtlige de kommuner, der vil bliver omfattet af det fælleskommunale skatteankenævn, er enige om etableringen.

2) At det fælleskommunale skatteankenævn alene dækker kommuner, der både ligger i samme statsamt og i samme told- og skatteregion.

3) At kommunalbestyrelserne er enige om antallet af medlemmer i det fælleskommunale skatteankenævn og om fordelingen af pladserne mellem de berørte kommuner i forhold til antallet af indbyggere i kommunerne.

4) At kommunalbestyrelserne er enige om, hvorledes det fælleskommunale skatteankenævn sekretariatsbetjenes, herunder om afholdelse af udgifterne til sekretariatsbetjeningen.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

§ 1

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 7. februar 1995, som ændret ved § 2 i lov nr. 1104 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Skatteministeren kan efter anmodning godkende etablering af et fælleskommunalt skatteankenævn for en funktionsperiode. Følgende betingelser skal alle være opfyldte, for at en godkendelse kan gives

1) At kommunalbestyrelserne i samtlige de kommuner, der vil blive omfattet af det fælleskommunale skatteankenævn, er enige om etableringen.

2) At det fælleskommunale skatteankenævn alene dækker kommuner, der ligger i samme told- og skatteregion.

3) At kommunalbestyrelserne er enige om antallet af medlemmer i det fælleskommunale skatteankenævn og om fordelingen af pladserne mellem de berørte kommuner i forhold til antallet af indbyggere i kommunerne.

4) At kommunalbestyrelserne er enige om, hvorledes det fælleskommunale skatteankenævn sekretariatsbetjenes, herunder om afholdelse af udgifterne til sekretariatsbetjeningen.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

2. I § 10, stk. 5, ændres »Indenrigsministeren« til: »Skatteministeren«.

3. I § 14, stk. 4, 4. pkt., og § 19, stk. 1, 3. pkt. , ændres »§ 21, stk. 2« til: »§ 21, stk. 3, 1.-4. pkt.«

4. § 21, stk. 1-3 , affattes således

»Klage over den kommunale skattemyndigheds afgørelse efter § 2 indgives til skatteankenævnet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal være modtaget i skatteankenævnet senest en måned fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over, eller, hvor særskilt underretning om afgørelsen er undladt, jf. § 3, stk. 4, fra modtagelsen af årsopgørelsen. For sømænd m.v., der sejler i udenrigsfart, er klagefristen dog 3 måneder regnet fra afgørelsens dato.

Stk. 2. Forinden skatteankenævnet afgør en klage, skal der indhentes en udtalelse over klagen fra den kommunale skattemyndighed. Udtalelsen skal afgives inden 14 dage. Skatteankenævnet kan efter anmodning give en længere frist, hvis omstændighederne ved den påklagede afgørelse i særlig grad taler derfor.

Stk. 3. Forinden skatteankenævnet afgør en klage, skal der udarbejdes en sagsfremstilling. Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Hvis ikke nævnet fuldt ud kan imødekomme klagerens påstand, sendes sagsfremstillingen til klageren med opfordring til at fremkomme med bemærkninger til fremstillingen inden 14 dage. Stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Klageren oplyses samtidig om, at klageren i øvrigt har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for skatteankenævnet, før klagen afgøres.«

5. § 21, stk. 5 , affattes således

»Stk. 5. Har skatteankenævnet ikke afgjort klagen inden 3 måneder efter klagens modtagelse, kan den påklagede afgørelse påklages direkte til Landsskatteretten.«

6. Efter § 21 indsættes

»§ 21 A. Ved klage over den kommunale skattemyndigheds afslag på en anmodning efter § 4, stk. 1, om genoptagelse af en skatteansættelse kan skatteankenævnet vælge, hvis klageren er enig deri og genoptagelse findes berettiget, at genoptage skatteansættelsen i stedet for at pålægge den kommunale skattemyndighed at genoptage skatteansættelsen.«

7. I § 30 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Begæres syn og skøn udmeldt, indtræder de statslige skattemyndigheder som part i sagen.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1996.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1.1. Ved lov nr. 824 af 19. december 1989 blev der givet en ny skattestyrelseslov, der trådte i kraft den 1. april 1990.

Om Folketingets behandling af loven, se Folketingstidende 1989-90, FF. sp. 68, 279, 3381 og 3742, tillæg A, sp. 193, tillæg B, sp. 229, tillæg C, sp. 87.

Lovens formål var bl.a. at effektivisere det ligningsmæssige klagesystem.

I den forbindelse blev det tidligere klagesystem, der bestod af 3 klageinstanser, reduceret til 2 klageinstanser, idet de statslige regionale skatteråd udgik.

Endvidere blev de kommunale ligningskommissioner erstattet af kommunale skatteankenævn, der blev gjort til rene klageorganer.

I den forbindelse blev den hidtidige ordning, hvorefter den kommunale skatteadministration sekretariatsbetjente ligningskommissionen, videreført, således at sekretariatsbetjeningen af skatteankenævn blev overladt til den kommunale skattemyndighed.

For at styrke skatteankenævnenes beslutningsgrundlag, blev der direkte i loven givet regler for sagsbehandlingen i skatteankenævn, herunder regler om udarbejdelse af sagsfremstilling og om høring.

1.2. Skatteankenævn er således kollektive lægmandsorganer i kommunalt regi med den ene opgave, at behandle klager over den kommunale skattemyndigheds afgørelser.

Skatteankenævnenes afgørelser kan påklages til Landsskatteretten, der trods navnet også er et administrativt klageorgan.

Trods den kritik, der siden etableringen af ordningen med skatteankenævn er fremkommet mod sagsbehandlingen i disse nævn, må skatteankenævnene anses for på en tilfredsstillende måde at have levet op til forventningerne, hvilket bl.a. ses deraf, at skatteankenævnene stabilt over årene har fundet det forsvarligt at give ca. 1/3 af klagerne helt eller delvis medhold.

Denne andel skal også ses i lyset af, at Landsskatteretten i de samme år har givet ca. 1/3 af dem, der har klaget til Landsskatteretten, helt eller delvis medhold.

1.3. Skatteministeren nedsatte i efteråret 1994 en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter for Foreningen af Danske Skatteankenævn, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg kommuner, Skattechefforeningen og Skatteministeriet, der bl.a. skulle vurdere, om der er grundlag for at ændre reglerne for klagebehandlingen i skatteankenævn.

Arbejdsgruppen afgav en rapport over sine overvejelser den 1. maj 1995. Folketingets Skatteudvalg fik samtidig rapporten tilsendt til orientering.

Arbejdsgruppen fremkom med en række anbefalinger til styrkelse af klagebehandlingen i skatteankenævn. Den del af disse anbefalinger, der kræver lovændring, er medtaget i dette lovforslag. Det drejer sig om

1) At klage til skatteankenævn indgives direkte til skatteankenævnet og ikke som i dag til den kommunale skattemyndighed, jf. forslaget under § 1, nr. 2 og 3.

2) At den, der har klaget til et skatteankenævn, kun skal vente 3 måneder på nævnets behandling af klagen, før klageren kan gå vider med klagen til Landsskatteretten, jf. forslaget under § 1, nr. 4.

3) At skatteankenævn gives mulighed for efter aftale med klageren - ved behandling af en klage over afslag på en anmodning om genoptagelse af en skatteansættelse - at ændre skatteansættelsen frem for at pålægge den kommunale skattemyndighed at genoptage skatteansættelsen, jf. forslaget under § 1, nr. 5.

4) At Skatteministeriet tillægges partstatus i alle Landsskatteretssager, hvor der begæres foretaget syn og skøn, jf. forslaget under § 1, nr. 6.

Andre dele af arbejdsgruppens anbefalinger kan opfyldes administrativt, dels ved ændring af bekendtgørelsen af forretningsordenen for skatteankenævnene, dels ved ændring af cirkulæret til skattestyrelsesloven. Disse ændringer påtænkes gennemført først i 1996.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at arbejdsgruppens overvejelser vedrørende sekretariatsbetjeningen af skatteankenævn er mundet ud i, at der er peget på en række muligheder, der alle kan gennemføres administrativt, og at arbejdsgruppen ikke har fundet at kunne anbefale lovændring herom, idet det henhører under det kommunale selvstyre at organisere sekretariatsbistanden til skatteankenævnet.

1.4. Regeringen besluttede i sommeren 1994, at der til afløsning af den centrale ordning med frikommuneforsøg skulle søges etableret kommuneforsøg på de enkelte ministerområder.

I forlængelse af denne beslutning og i lyset af at det har vist sig, at der er skatteankenævn med meget få sager om året, stilles der forslag om, at skatteministeren bemyndiges til at godkende etablering af fælleskommunale skatteankenævn, hvis de berørte kommuner fremsætter ønske derom, jf. forslaget under § 1, nr. 1.

Administrative og provenumæssige bemærkninger

Lovforslaget skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.

Lovforslaget skønnes at medføre et merforbrug på 5 årsværk for de statslige skattemyndigheder som følge af forslaget under § 1, nr. 6.

EU-retlige, miljømæssige og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det skønnes, at lovforslaget hverken har EU-retlige, miljømæssige eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Udkast til lovforslaget har været sendt til ekstern høring hos Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Advokatsamfundet, Kommunernes Landsforening, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Københavns kommune og Frederiksberg kommune.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter forslaget bemyndiges skatteministeren til at godkende etablering af fælleskommunale skatteankenævn.

Godkendelsen gives for en funktionsperiode ad gangen. En funktionsperiode for skatteankenævnsmedlemmer er sammenfaldende med funktionsperioden for kommunalbestyrelsesmedlemmer, bortset fra Københavns kommune. Den foreslåede bemyndigelse kan således første gang bruges for funktionsperioden, der løber fra den 1. januar 1998 til den 31. december 2002.

Ønskes en godkendelse forlænget, må der søges derom.

Efter forslaget kan skatteministeren kun give en sådan godkendelse, hvis de berørte kommuner er enige om etablering af et fælleskommunalt skatteankenævn. Skatteministeren kan således på ingen måde gennemtvinge etablering af fælleskommunale skatteankenævn.

Det forventes, at interessen for etablering af fælleskommunale skatteankenævn vil være størst i de mindre kommuner, der typisk har mindre end 10 klagesager i skatteankenævnet om året.

Efter forslaget kan skatteministeren kun give en godkendelse, hvis det fælleskommunale skatteankenævn både ligger indenfor grænserne af et statsamt og indenfor grænserne af en told- og skatteregion.

Denne afgrænsning udspringer primært af, at der ikke må herske tvivl om de statslige tilsynsmyndigheders kompetence overfor det fælleskommunale skatteankenævn og overfor de kommuner, der står bag nævnet. Afgrænsningen udspringer imidlertid også af et ønske om at undgå store fælleskommunale skatteankenævn.

På den anden side ses det ikke som et problem, at nævnsmedlemmer fra en kommune deltager i afgørelsen af klager vedrørende en anden kommune eller vedrørende borgere i en anden kommune. Et skatteankenævns afgørelse af en klage skal jo ideelt set ikke bero på, at nævnsmedlemmerne personligt kender kommunens embedsmænd eller klageren, men på en objektiv bedømmelse af den afgørelse, der er påklaget.

Det ses heller ikke som et problem, at et fælleskommunalt skatteankenævn i sagens natur geografisk dækker flere kommuner, idet et skatteankenævn selv vælger, hvor det vil afholde sine møder. Det vil således være muligt for et fælleskommunalt skatteankenævn på skift at holde møder i de kommuner, der henhører under nævnet, hvis nævnet finder en sådan ordning mest hensigtsmæssig.

Efter forslaget kan skatteministeren kun give en godkendelse, hvis de berørte kommuner har aftalt, at pladserne i det fælleskommunale skatteankenævn skal fordeles i forhold til folketallet i de berørte kommuner. De berørte kommuner skal således også være enige om det samlede antal medlemmer i det fælleskommunale skatteankenævn.

Det forudsættes herved, at den enkelte kommune selv vederlægger de nævnsmedlemmer, som kommunen vælger.

Derimod må de berørte kommuner være enige om vederlæggelsen af formanden for det fælleskommunale skatteankenævn.

Disse valgregler skal indføjes i vedtægterne for den enkelte kommune.

Det bemærkes for en ordens skyld, at de almindelige regler for kommuners styrelse, jf. lov om kommuners styrelse, ikke fraviges ved dette lovforslag.

Efter forslaget kan skatteministeren kun give en godkendelse, hvis de berørte kommuner er enige om sekretariatsbetjeningen af det fælleskommunale skatteankenævn.

Denne enighed skal ikke kun omfatte, hvem der normalt skal yde sekretariatsbistanden, men også hvorledes der skal forholdes, hvis det faste sekretariat ikke kan sikre den krævede habilitet i en sag, således at sekretariatsbistand skal søges et andet sted.

Denne enighed skal også omfatte enighed om, hvorledes omkostningerne ved sekretariatsbetjeningen skal fordeles mellem de deltagende kommuner.

Udover disse betingelser for at skatteministeren overhovedet kan give en godkendelse til etablering af et fælleskommunalt skatteankenævn, kan skatteministeren gøre en godkendelse betinget af at andre vilkår opfyldes. Det kan ikke her angives, hvori sådanne yderligere vilkår skal eller kan bestå, idet det må bero på de konkrete omstændigheder ved en anmodning om etablering af et fælleskommunalt skatteankenævn.

Disse særlige vilkår kan imidlertid på ingen måde vedrøre sagsbehandlingen i skatteankenævnet, idet reglerne herfor skal være fælles for alle skatteankenævn, jf. bekendtgørelsen af forretningsordenen for skatteankenævnene, der alene indeholder særregler for skatteankenævnet i Københavns kommune.

I øvrigt finder de almindelige bestemmelser om skatteankenævn i skattestyrelseslovens §§ 5-11 og §§ 21-22 anvendelse vedrørende fælleskommunale skatteankenævn.

Skatteministerens godkendelse af etablering af fælleskommunale skatteankenævn vil blive givet i bekendtgørelsesform.

Til nr. 2

Forslaget er en redaktionel følge af forslaget under § 1, nr. 3.

Til nr. 3

Efter forslaget skal klager over ligningsmæssige afgørelser truffet af den kommunale skattemyndighed fremover indgives til skatteankenævnet, og ikke som i dag til den kommunale skattemyndighed.

Den gældende ordning, hvorefter klagen skal indgives til den kommunale skattemyndighed, har til formål dels at give den kommunale skattemyndighed mulighed for at give klageren fuldt medhold, således at en »unødig« skatteankenævnsbehandling undgås, dels at fremme klagebehandlingen, idet den kommunale skattemyndighed skal afgive en udtalelse over klagen til skatteankenævnet.

For at tydeliggøre adskillelsen mellem den kommunale skattemyndighed og skatteankenævnene er det imidlertid fundet ønskeligt at ændre ordningen, således at klagen formelt altid skal indgives direkte til skatteankenævnet, der så efterfølgende må indhente en udtalelse fra den kommunale skattemyndighed.

Det vil således efter forslaget altid være skatteankenævnet, der skal afgøre en klage, uanset om klageren gives fuldt medhold i klagen.

Dette hindrer dog ikke, at den kommunale skattemyndighed i forbindelse med, at den har fået klagen til udtalelse og derved konstateret, at klageren efter de nu foreliggende oplysninger skal have fuldt medhold, orienterer klageren herom, således at klageren - for at fremskynde sagsbehandlingen - kan trække klagen til skatteankenævnet tilbage, således at ansættelsesændringen foretages af den kommunale skattemyndighed.

Det foreslås i denne forbindelse, at der fastsættes en høringsfrist på 14 dage overfor den kommunale skattemyndighed, med mulighed for skatteankenævnet, dvs. for nævnets formand, til i det enkelte tilfælde efter anmodning at give den kommunale skattemyndighed en længere frist, hvis den påklagede afgørelse er af en sådan særlig karakter, at en længere frist er fornøden.

Der foreslås en tilsvarende høringsfrist - med dispensationsmulighed - overfor klageren, således at denne får 14 dage til at kommentere den sagsfremstilling, som skal danne grundlag for skatteankenævnets afgørelse af klagen.

En sådan høringsfrist indgår ikke i anbefalingerne fra arbejdsgruppen vedrørende skatteankenævnenes klagebehandling, men det er fundet ønskeligt at tilskynde til en kort sagsbehandlingstid i skatteankenævnene.

Høringsfristens overholdelse er ikke sanktioneret i loven. Overskrider den kommunale skattemyndighed i gentagende tilfælde fristen, må skatteankenævnet påtale forholdet overfor kommunen. Overskrider klageren høringsfristen, kan skatteankenævnet viderebehandle klagen på det foreliggende grundlag.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det i sagens natur er skatteankenævnet, der har ansvaret for, at der udarbejdes en fyldestgørende sagsfremstilling som grundlag for nævnets behandling af en klage, herunder at der gives klageren mulighed for at kommentere sagsfremstillingen, før nævnet afgør klagen.

I praksis vil det være nævnssekretariatet, der udarbejder udkast til sagsfremstillingen, og det vil her være naturligt, at sekretariatet tager al nødvendig kontakt til klageren for at afklare eventuelle tvivlsspørgsmål. Nævnssekretariatet fungerer imidlertid i denne forbindelse, som i andre dele af sekretariatsarbejdet, som nævnets medhjælp og under nævnets instruktion.

Det er tanken, at nævnet som hidtil godkender sagsfremstillingen med indstilling til klagens afgørelse, før sagfremstillingen m.v. sendes til udtalelse hos klageren.

Til nr. 4

Efter gældende ret behøver en klager ikke at afvente skatteankenævnets afgørelse af klagen før påklage til Landsskatteretten, hvis skatteankenævnet ikke har afgjort klagen inden 3 måneder efter klagens indgivelse og ligningsfristen efter § 3, stk. 1, tillige er overskreden.

Det foreslås, at denne »overspringelsesregel« lempes, således at klageren kan gå videre til Landsskatteretten, hvis blot skatteankenævnet ikke har afgjort klagen inden 3 måneder.

Denne frist, der er kortere end den i dag gennemsnitlige sagsbehandlingstid i skatteankenævnene på 4-5 måneder, stiller klageren friere i forhold til nævnsbehandlingen, idet skatteankenævnet skal ophøre med klagebehandlingen, hvis klagen er videregivet til Landsskatteretten.

Erfaringen er imidlertid, at mange klagere - selv med dagens sagsbehandlingstider - vælger at afvente skatteankenævnets afgørelse af klagen, selv om betingelserne for at gå videre til Landsskatteretten er til stede.

Dette forhold skyldes formentlig bl.a., at Landsskatteretten normalt stiller krav om en sagsfremstilling udarbejdet af skatteankenævnet, selv om skatteankenævnet ikke har færdigbehandlet klagen på grund af »overspringelsesreglens« anvendelse.

Til nr. 5

Efter gældende ret kan et afslag på en anmodning om genoptagelse af en skatteansættelse påklages ligesom afgørelsen af en egentlig skatteansættelse, jf. § 4, stk. 2 i skattestyrelsesloven.

Dette betyder, at den myndighed, der behandler en sådan klage, og som giver klageren medhold i klagen, skal pålægge den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, at genoptage sagen.

Dette er fundet upraktisk i tilfælde, hvor der er klaget til skatteankenævnet over den kommunale skattemyndigheds afslag på en genoptagelsesanmodning, hvis skatteankenævnet finder at genoptagelse skal finde sted, og klageren ønsker, at skatteankenævnet straks påkender skatteansættelsen.

Det foreslås derfor, at skatteankenævnet i sager om afslag på en genoptagelsesanmodning tillige kan afgøre skatteansættelsen, men kun hvis klageren er enig deri.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at klageren mister et klagetrin, hvis skatteankenævnet således straks afgør skatteansættelsen.

Afgørelsen af om en klager skal have et sådant tilbud, træffes af skatteankenævnet.

Til nr. 6

Efter gældende ret kan der i Landsskatteretssager udmeldes syn og skøn ved byretten efter reglerne i retsplejelovens § 343.

Denne mulighed er indført for efter omstændighederne at kunne gøre brug af det særligt sikre bevismiddel, som syn og skøn ved domstolene udgør. Derved kan Landsskatteretten gives et bedre beslutningsgrundlag, hvilket igen kan reducere antallet af skattesager for domstolene.

Efter gældende ret er det den skattemyndighed, hvis afgørelse er påklaget til Landsskatteretten, der repræsenterer skattemyndighederne, når der ønskes syn og skøn udmeldt i Landsskatteretssager. Det er ikke altid hensigtsmæssigt, at det således typisk er et skatteankenævn, der skal repræsentere skattemyndighederne i sådanne tilfælde, og dermed være med til at vælge syn- og skønsmænd, udarbejde syns- og skønstemaet og til den efterfølgende afhjelmning af de udmeldte syn- og skønsmænd. Disse myndigheder mangler ofte erfaring heri, hvilket kan få skadevirkning for skattemyndighederne ved sagens behandling i Landsskatteretten og eventuelt senere ved en domstolsprøvelse af sagen.

Dertil kommer, at Foreningen af Danske Skatteankenævn af hensyn til skatteankenævnenes integritet ikke ønsker, at et skatteankenævn skal indtage rollen som modpart i en eventuel efterfølgende klagebehandling af en afgørelse, som skatteankenævnet har truffet.

Det foreslås derfor, at de statslige skattemyndigheder tillægges partsstatus i alle tilfælde, hvor der under en Landsskatteretssag ønskes udmeldt syn og skøn, uanset om ønsket fremsættes at klageren eller af den skattemyndighed, hvis afgørelse er påklaget.

Til § 2

Efter forslaget træder loven i kraft den 1. april 1996. Herved gives der tid til udarbejdelse af en ny forretningsorden for skatteankenævnene samt en nyt cirkulære til skattestyrelsesloven. Samtidig gives der administrationen mulighed for at indrette sig efter de nye regler.

Efter forslaget har de nye regler virkning ikke kun for klager, der er modtaget efter lovens ikrafttræden, men også for verserende klager.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 6. I hver kommune vælger kommunalbestyrelsen et skatteankenævn. Nævnets medlemstal fastsættes i kommunens styrelsesvedtægt. Medlemstallet skal være ulige og skal udgøre mindst 5 og højst 15. Samtidig med valget til skatteankenævnet udpeges for hvert medlem en stedfortræder, som kan indkaldes, når et medlem er forhindret i at deltage.

Stk. 2. Skatteankenævnets medlemmer og stedfortrædere vælges blandt de personer, der er valgbare til kommunalbestyrelsen. Valget sker på kommunalbestyrelsens konstituerende møde og har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.

Stk. 3-5. - - -

2. I § 14, stk. 4, 4. pkt., og § 19, stk. 1, 3. pkt. , ændres »§ 21, stk. 2« til: »§ 21, stk. 3, 1.-4. pkt.«.

§ 14. - - -

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan foretage en ansættelse, hvor denne ikke tidligere er foretaget. Anser told- og skatteforvaltningen en ansættelse, der er foretaget af de lokale skattemyndigheder, for urigtig, kan told- og skatteforvaltningen ændre ansættelsen. Dette gælder dog ikke, i det omfang et skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget stilling til ansættelsen. § 3, stk. 4 og 5, og § 21, stk. 2, anvendes tilsvarende.

Stk. 5-7. - - -

§ 19. Ligningsrådet kan efter indstilling fra den centrale told- og skatteforvaltning optage ansættelser og vurderinger til påkendelse og kan foretage ændringer deri, jf. dog § 36, stk. 2. Ligningsrådet kan for ejendomsvurderingernes vedkommende bestemme, fra hvilket tidspunkt ændringen skal følges ved skatteberegningen. § 3, stk. 4 og 5, og § 21, stk. 2, anvendes tilsvarende.

Stk. 2-3. - - -

3. § 21, stk. 1-3 , affattes således

»§ 21. Klage over den kommunale skattemyndigheds afgørelse efter § 2 indgives til skatteankenævnet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal være modtaget i skatteankenævnet senest en måned fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over, eller, hvor særskilt underretning om afgørelsen er undladt, jf. § 3, stk. 4, fra modtagelsen af årsopgørelsen. For sømænd m.v., der sejler i udenrigsfart, er klagefristen dog 3 måneder regnet fra afgørelsens dato.

Stk. 2. Forinden skatteankenævnet afgør en klage, skal der indhentes en udtalelse over klagen fra den kommunale skattemyndighed. Udtalelsen skal afgives inden 14 dage. Skatteankenævnet kan efter anmodning give en længere frist, hvis omstændighederne ved den påklagede afgørelse i særlig grad taler derfor.

Stk. 3. Forinden skatteankenævnet afgør en klage, skal der udarbejdes en sagsfremstilling. Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Hvis ikke nævnet fuldt ud kan imødekomme klagerens påstand, sendes sagsfremstillingen til klageren med opfordring til at fremkomme med bemærkninger til fremstillingen inden 14 dage. Stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Klageren oplyses samtidig om, at klageren i øvrigt har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt overfor skatteankenævnet, før klagen afgøres.«

4. § 21, stk. 5 , affattes således

»Stk. 5. Har skatteankenævnet ikke afgjort klagen inden 3 måneder efter klagens modtagelse, kan den påklagede afgørelse påklages direkte til Landsskatteretten.«

§ 21. Klager over den kommunale skattemyndigheds afgørelser efter § 2 indgives til myndigheden, der videresender klagen tillige med en udtalelse om sagen til skatteankenævnet. Klagen skal være skriftlig og begrundet, og den skal være modtaget af myndigheden senest 1 måned fra modtagelsen af afgørelsen eller, hvor underretning ifølge § 3, stk. 4, er undladt, fra modtagelsen af årsopgørelsen. For sømænd m.v., der sejler i udenrigsfart, er klagefristen dog 3 måneder regnet fra afgørelsens dato.

Stk. 2. Forinden skatteankenævnet træffer en afgørelse, der ikke fuldt ud imødekommer klagerens påstand, skal nævnet udarbejde en sagsfremstilling. Denne skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Fremstillingen sendes til klageren med opfordring til at fremkomme med bemærkninger til fremstillingen inden for en frist, der fastsættes af skatteankenævnet.

Stk. 3. Når skatteankenævnet agter at træffe en afgørelse som nævnt i stk. 2, skal der gives klageren lejlighed til en mundtlig forhandling med nævnet. Klageren kan dog vælge at udtale sig skriftligt.

Stk. 4. Skatteankenævnets afgørelser træffes ved kendelse. Skatteankenævnet er uanset klagens indhold berettiget til at ændre ansættelsen i sin helhed. Ved klage over værdiansættelsen af enkelte aktiver eller passiver i dødsboer kan nævnet træffe afgørelse vedrørende værdiansættelse af boets øvrige aktiver og passiver.

Stk. 5. Er der forløbet mere end 3 måneder efter, at klageren er indbragt for skatteankenævnet, og er ligningsfristen i § 3, stk. 1, overskredet, kan klagen indbringes for Landsskatteretten, selv om skatteankenævnet ikke har truffet afgørelse i sagen.

5. Efter § 21 indsættes

»§ 21 A. Ved klage over den kommunale skattemyndigheds afslag på en anmodning efter § 4, stk. 1, om genoptagelse af en skatteansættelse, kan skatteankenævnet vælge, hvis klageren er enig deri og genoptagelse findes berettiget, at genoptage skatteansættelsen i stedet for at pålægge den kommunale skattemyndighed at genoptage skatteansættelsen.«

6. I § 30 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Begæres syn og skøn udmeldt, indtræder de statslige skattemyndigheder som part i sagen.«

§ 30. Reglen i retsplejelovens § 343 om adgang til at kræve syn og skøn udmeldt ved de almindelige domstoles foranstaltning finder tilsvarende anvendelse, når sagen er indbragt for Landsskatteretten. Dette gælder dog ikke i sager vedrørende vurdering af fast ejendom.

Stk. 2. Landsskatteretten kan fastsætte en frist, inden for hvilken klageren og den skattemyndighed, hvis ansættelse er påklaget, skal tage stilling til, om der begæres syn og skøn i sagen.

Stk. 3. Hvis en part begærer syn og skøn, udsætter Landsskatteretten behandlingen af sagen, indtil klageren efter modtagelsen af skønserklæringen meddeler Landsskatteretten, hvorvidt klagen opretholdes. I samme periode er 6-måneders-fristen i § 31, stk. 1, 2. pkt., suspenderet.

Efter 2. behandling den 26. marts 1996

Ingen

Nr LSF 115

Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven (Ændring af reglerne for skatteankenævn)

Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch)

den 6. december 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 28. marts 1996

Lov nr. 304 af 24/04/1996