1995 LSF 107 FORSLAG TIL LOV OM FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG TIL ÆLDRE M.V.

§ 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til

alle, der er fyldt 75 år, og som bor i kommunen. Kommunalbestyrelsen

tilrettelægger besøgene efter behov, dog skal forebyggende

hjemmebesøg tilbydes mindst 2 gange om året.

§ 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle, der er fyldt 75 år, og som bor i kommunen. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger besøgene efter behov, dog skal forebyggende hjemmebesøg tilbydes mindst 2 gange om året.

§ 2. Socialministeren kan i samarbejde med sundhedsministeren fastsætte regler om de kommunale forpligtelser efter denne lov, herunder om samordning med andre generelle kommunale forebyggende og aktiverende foranstaltninger.

§ 2. Socialministeren kan i samarbejde med sundhedsministeren fastsætte regler om de kommunale forpligtelser efter denne lov, herunder om samordning med andre generelle kommunale forebyggende og aktiverende foranstaltninger.

§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

Stk. 2. I perioden indtil den 1. juli 1998 har kommunalbestyrelsen dog kun pligt til at tilbyde hjemmebesøg til alle på 80 år og derover.

§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

Stk. 2. I perioden indtil 1. juli 1998 har kommunalbestyrelsen dog kun pligt til at tilbyde hjemmebesøg til alle på 80 år og derover.

§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I overensstemmelse med aftalen om anvendelsen af satspuljen for 1996 foreslås det, at kommunerne får pligt til at tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle, der er fyldt 75 år.

Med lovforslaget opprioriters den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for ældre.

Formålet med tilbud om hjemmebesøg er at skabe tryghed og trivsel, yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder. Hjemmebesøgene kan dermed hjælpe de ældre til bedre at udnytte egne ressourcer samt bevare funktionsniveauet længst muligt. Under besøget kan problemer opfanges og det kan observeres, om der måtte være behov for bistand, som vil kunne afværge eller udskyde senere behov for offentlig hjælp.

Det er vigtigt at fremhæve, at de forestående forebyggende hjemmebesøg er tilbud, som de ældre kan afslå at tage imod.

I Danmark gjorde man de første mere systematiske erfaringre med forebyggende hjemmebesøg blandt ældre i forbindelse med det såkaldte Rødovre-projekt i begyndelsen af firserne. Projektet, hvor en gruppe ældre på 75 år og derover i en tre-årig periode modtog besøg 4 gange årligt af en læge eller sygeplejerske, har dannet forbillede for en række senere forsøg og initiativer i andre kommuner. Rødovre-projektet, der i modsætning til tilbud, som kommunerne senere har iværksat, var anlagt systematisk videnskabeligt, viste, at hjemmebesøg medførte markante reduktioner i antallet af sygehusindlæggelser, plejehjemsindflytninger, vagtlægebesøg, sengedage og dødsfald.

Det er vurderingen, at udviklingen siden begyndelsen af firserne inden for såvel social- som sundhedsvæsen, indebærer, at hjemmebesøg ikke vil medføre samme markante resultater med heraf følgende besparelser, som blev påvist ved Rødovre-projektet. Erfaringer fra flere senere projekter og forsøg med forebyggende hjemmebesøg hos ældre har imidlertid vist, at de ældre har været meget glade for ordningen bl.a. fordi de får større livskvalitet i form af bedre humør, bedre trivsel, mindre overflødigheds- og ensomhedsfølelse. Personale, der har medvirket i forsøg med opsøgende virksomhed har bl.a. peget på, at der er klare psykologiske effekter hos de ældre. Hjemmebesøgene giver tryghed. Samtalen under besøgene støtter evnen til at sørge for sig selv og mulighederne for at øge sit sociale netværk.

Forebyggende hjemmebesøg udføres i dag flere steder i landet med Rødovre-projektet som forbillede, dog ofte begrænset til besøg hos udvalgte ældre i forskellige livs- og risikosituationer.

Hjemmebesøgene vil give kommunalbestyrelsen et bedre grundlag for på baggrund af lokale forhold at tilrettelægge kommunens generelle omsorgstilbud med aktiverende og forebyggende sigte.

Administrative og økonomiske konsekvenser m.v.

Økonomiske konsekvenser

Driftsudgifterne til forebyggende hjemmebesøg forventes at beløbe sig til 90 mio. kr. årligt, når tilbuddet er fuldt udbygget. Heri er indeholdt udgifter til lønninger, overhead og efteruddannelse. I indkøringsperioden, hvor tilbuddet alene skal omfatter 80 årige og derover, forventes driftsudgifterne at beløbe sig til 50 mio. kr. Heri er også indeholdt et mindre beløb til etablering af tilbuddet.

Indkøringsperioden går fra 1. juli 1996 til 1. juli 1998. Der ventes derfor udgifter i 1996 på 25 mio. kr., i 1997 på 50 mio. kr., i 1998 på 70 mio. kr. og i 1999 på 90 mio. kr.

Forslaget forventes at indebære, at kommunerne får behov for 365 ekstra årsværk, dog kun ca. 200 i indkøringsperioden.

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Administrative konsekvenser

Ud over, hvad der er nævnt under økonomiske konsekvenser, er der ingen administrative konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at få miljømæssige konsekvenser.

EU-retlige aspekter

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i lovforslaget

Til § 1

Kommunerne bliver efter lovforslaget forpligtet til at tilbyde mindst 2 forebyggende hjemmebesøg hos ældre om året. De forebyggende besøg tilrettelægges efter behov således, at de kan tilbydes i særlige risikosituationer. Det er kommunalbestyrelsen, som fastlægger de generelle principper for, i hvilke risikosituationer der skal tilbydes hjemmebesøg. Det kunne fx være ved ægtefælles/samlevers dødsfald, efter udskrivning fra hospital m.m. Det er frivilligt om den ældre ønsker at gøre brug af tilbuddet om besøg i eget hjem.

Ved forebyggende hjemmebesøg forstås uopfordrede, men ikke uanmeldte, besøg i eget hjem med det generelle formål gennem samtale at vurdere den pågældendes aktuelle livssituation uden at fokusere på et bestemt symptom/problem eller en bestemt sygdom. Under besøget vurderes sammen med den ældre bl.a. ud fra samtalen, om der er behov for at iværksætte sociale eller sundhedsmæssige foranstaltninger.

Formålet er at opfange eventuelle problemer og at indgå i en dialog om behov for støtte. Formålet er også at henlede opmærksomheden på eksisterende hjælpeforanstaltninger, som vil kunne løse eventuelle problemer, inden de bliver rigtig tunge. Der henvises desuden til lovforslagets almindelige bemærkninger om formålet med tilbuddet.

Samtalen med den ældre kan omhandle dagligdag, trivsel, socialt netværk, bolig, økonomi, helbredsspørgsmål m.m. På baggrund af samtalen kan der vejledes om social- eller sundhedsområdets tilbud. Der kan også henvises til forskellige forebyggende og aktiverende tilbud, som tilrettelægges af kommunen, organisationer m.fl. En mulighed er ligeledes at pege på tilbud om senere besøg/aktiveteter i frivilligt regi knyttet til f.eks. Ældremobiliseringens projekt »Ældre hjælper Ældre«.

Samtalerne bør varetages af en person, der har et grundigt kendskab til såvel sociale som sundhedsmæssige forhold i bred forstand.

I de økonomiske beregninger er det forudsat, at det bliver den kommunale hjemmepleje, der forestår hjemmebesøgene, således at hjemmeplejen selv bestemmer, hvilken medarbejder, der skal aflægge besøgene.

De forebyggende hjemmebesøg, der allerede findes i dag i enkelte kommuner, udføres fortrinvis af læger og hjemmesygeplejersker. I dette lovforslag er hovedvægten imidlertid ikke lagt på ældres sygdomssymtomer og lignende, men på trivsel, tryghed og sundhed i meget bred forstand. Hovedvægten kommer derfor til at ligge på sociale tilbud.

Tilbuddene i fuldt udbygget omfang, skal være 2 årlige besøg til alle på 75 år og derover samt flere besøg, hvis der skønnes at være behov herfor fx i særlige risikosituationer såsom efter udskrivning fra hospital, ægtefælles dødsfald m.m.

Til § 2

Med hjemmel i § 2 kan socialministeren sammen med sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om de kommunale forpligtelser i forbindelse med hjemmebesøgene, herunder om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at iværksætte eller yde støtte til generelle omsorgstilbud, jf. bistandslovens § 60.

Det er som udgangspunkt forudsat, at det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om tilrettelæggelsen og administrationen af ordningen, herunder hvordan tilbuddene udformes og gennemføres. Socialministeriet og Sundhedsministeriet vil følge kommunernes administration af ordningen og socialministeren vil kun i fornødent omfang anvende bemyndigelsen i denne bestemmelse til at fastsætte nærmere regler for de kommunale forpligtelser til at iværksætte generelle forebyggende foranstaltninger.

Til § 3

Efter forslaget skal kommunerne først etablere tilbuddet fuldt ud i løbet af en to-årig indkøringsperiode med start fra 1. juli 1996. Baggrunden for dette er blandt andet, at man først efter denne indkøringsperiode kan forvente, at de nødvendige personalemæssige ressourcer er til stede.

Ingen

Nr LSF 107

Forslag til Lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v.

Fremsat af socialministeren (Karen Jespersen)

den 6. december 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 15. december 1995

Lov nr. 1117 af 20/12/1995