1995 LSF 99 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SYGEHUSVÆSENET

§ 1

I lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 16. august 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 5, stk. 3, indsættes efter »Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem,»: »Gigtsanatoriet i Skælskør,».

2. I § 5, stk. 4, indsættes efter »Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem,»: »8,3 mio. kr. for Gigtsanatoriet i Skælskør,».

3. I § 7, 1. pkt., indsættes efter »befordringsudgiften«: »eller afstanden til behandlingsstedet«.

§ 1

I lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 16. august 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 5, stk. 3, indsættes efter »Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem,»: »Gigtsanatoriet i Skælskør,».

2. I § 5, stk. 4, indsættes efter »Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem,»: »8,3 mio. kr. for Gigtsanatoriet i Skælskør,».

3. I § 7, 1. pkt., indsættes efter »befordringsudgiften«: »eller afstanden til behandlingsstedet«.

§ 1

I lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 16. august 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 5, stk. 3, indsættes efter »Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem,»: »Gigtsanatoriet i Skælskør,».

Stk. 3. Amtskommunen yder endvidere vederlagsfri behandling til personer, der har bopæl i amtskommunen, ved følgende private specialsygehuse m.fl.: Epilepsihospitalet i Dianalund, Sclerosehospitalet i Haslev, Sclerosehospitalet i Ry, Polio- Trafik og Ulykkesskadedes Fysiurgiske Ambulatorium, Dronning Alexandrines Gigtsanatorium, Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem, Muskelsvindfondens Vejlednings- og Behandlingscenter, Vejlefjord og Center for Hjerneskade.

2. I § 5, stk. 4, indsættes efter »Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem,»: »8,3 mio. kr. for Gigtsanatoriet i Skælskør,».

Stk. 4. Amtskommunernes pligt til at yde vederlagsfri behandling i henhold til stk. 3 er begrænset til en årlig økonomisk ramme, som udgør 45,0 mio. kr. for Epilepsihospitalet i Dianalund, 21,8 mio. kr. for Sclerosehospitalet i Haslev, 17,0 mio. kr. for Sclerosehospitalet i Ry, 15,9 mio. kr. for Polio- Trafik- og Ulykkesskadedes Fysiurgiske Ambulatorium, 6,5 mio. kr. for Dronning Alexandrines Gigtsanatorium, 7,0 mio. kr. for Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem, 7,1 mio. kr. for Muskelsvindfondens Vejlednings- og Behandlingscenter, 8,3 mio. kr. for Vejlefjord og 3,5 mio. kr. for Center for Hjerneskade. Beløbsrammerne er anført i 1992 pris- og lønniveau. De pris- og lønreguleres årligt på tilsvarende måde som bloktilskuddene til amtskommuner.

3. I § 7, 1. pkt., indsættes efter »befordringsudgiften«: »eller afstanden til behandlingsstedet«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Med dette lovforslag foreslås, at patienternes muligheder for selv at vælge det sygehus, den pågældende ønsker behandling på (frit sygehusvalg), udvides til også at omfatte Gigtsanatoriet i Skælskør inden for en årlig økonomisk ramme på 8,3 mio. kr. (1992 pris- og lønniveau).

Endvidere foreslås det, at der etableres en hjemmel til, at sundhedsministeren kan fastsætte en ny afstandsgrænse for retten til at få såkaldt siddende befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med sygehusbehandling. Patienter, der bor inden for den fastsatte afstandsgrænse vil selv skulle afholde udgifter til siddende befordring til og fra behandlingsstedet. Der tænkes fastsat en afstandsgrænse på 5 km til hvert sygehus. Forslaget berører ikke såkaldt liggende befordring med ambulance eller andet særligt sygekøretøj.

Økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

Ved at inddrage Gigtsanatoriet i Skælskør under det frie sygehusvalg inden for en årlig ramme på 8,3 mio. kr. (1992 pris- og lønniveau) får amtskommunerne umiddelbart en merudgift svarende til udgiftsrammen. Sundhedsministeriet skønner imidlertid, at amtskommunerne vil opnå besparelser svarende til ca. halvdelen af den afsatte ramme som følge af sparede udgifter til behandling andre steder i sygehusvæsenet, således at nettomerudgiften reduceres. Det bemærkes i denne forbindelse, at Vestsjællands Amt i 1996 budgetterer med et forbrug på Gigtsanatoriet i Skælskør i størrelsesordenen 4,0 mio. kr. Amtskommunernes nettomerudgifter vil blive kompenseret over den amtskommunale bloktilskudspulje.

Indførelse af en fast afstandsgrænse på 5 km for retten til siddende befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med sygehusbehandling skønnes at indebære en besparelse for amtskommunerne, på ca. 50 mio. kr.

Afstandsgrænsen på 5 km skønnes samtidig at give kommunerne en merudgift til hjælp til befordring til særligt dårligt stillede pensionister på ca. 15 mio. kr. Kommunernes ekstraudgift forventes dækket ved en forhøjelse af beløbsgrænsen for befordringsgodtgørelse i henhold til reglerne i lov om offentlig sygesikring.

Lovforslaget har ikke været forhandlet med de kommunale parter.

Lovforslaget skønnes ikke at indebære administrative merudgifter eller erhvervs- eller miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1-2

Ved lov nr. 1024 af 19. december 1992 om ændring af lov om sygehusvæsenet blev der bl.a. indført regler om at personer, der har behov for sygehusbehandling, selv kan vælge, hvilket sygehus den pågældende vil behandles på (frit sygehusvalg), jf. lovens § 5 b. Formålet med at indføre det frie sygehusvalg var først og fremmest at tilgodese den enkelte patients krav om medbestemmelse, når det gælder valg af behandlingssted.

Mulighederne for at vælge sygehus omfatter foruden de offentlige sygehuse også en række private specialsygehuse m.v., jf. lovens § 5 b, stk. 4. Det drejer sig om Epilepsihospitalet i Dianalund, Sclerosehospitalet i Haslev, Sclerosehospitalet i Ry, Polio- Trafik- og Ulykkesskadedes Fysiurgiske Ambulatorium, Dronning Alexandrines Gigtsanatorium i Middelfart, Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem i Århus, Muskelsvindfondens Vejlednings- og Behandlingscenter, Vejlefjord og Center for Hjerneskade.

Som en konsekvens af patienternes mulighed for at vælge behandling på de nævnte private specialsygehuse m.v. blev amtskommunerne pålagt at betale for denne behandling inden for en nærmere angivet årlig økonomisk ramme, der blev fastsat for det enkelte specialsygehus, jf. lovens § 5, stk. 4. Samtidig blev det pålagt de amtskommuner, hvori de pågældende specialsygehuse m.v. er beliggende, at indgå en driftsoverenskomst med det pågældende specialsygehus med henblik på at sikre en i økonomisk henseende rationel og effektiv drift samt en faglig udvikling af specialsygehuset m.v., jf. lovens § 3, stk. 4.

Foruden at forbedre den enkelte patients valgmuligheder var formålet med at inddrage de nævnte private specialsygehuse m.v. under det frie sygehusvalg at sikre den fortsatte drift af de pågældende private specialsygehuse m.v.

Det daværende Gigthospital i Skælskør blev ikke omfattet af reglerne om frit sygehusvalg. Baggrunden herfor var, at Vestsjællands Amt som den største bruger af hospitalet pr. 1. juli 1992 havde opsagt sit samarbejde med hospitalet. Gigthospitalet fungerede således ikke længere som hospitalsafdeling med hidtidige funktioner.

Gigthospitalet i Skælskør er i dag omdannet til sanatorium, der varetager efterbehandling og genoptræning af gigtpatienter, og der er i december 1994 indgået driftsoverenskomst mellem Vestsjællands Amt og Giftforeningen, der tilsikrer en i økonomisk henseende rationel og effektiv drift samt en faglig udvikling af sanatoriet.

På denne baggrund foreslås, at patienternes mulighed for selv at vælge, hvor de ønsker at blive behandlet, udvides til også at omfatte Gigtsanatoriet i Skælskør. Herved vil gigtlidende patienter øst for Storebælt være sikret et sanatorietilbud på linie med og på vilkår svarende til de sanatorietilbud, der er til rådighed for gigtpatienter på Dronning Alexandrines Gigtsanatorium i Middelfart og på Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem i Århus.

Som konsekvens af forslaget om at inddrage Gigtsanatoriet i Skælskør under det frie sygehusvalg foreslås, at amtskommunerne pålægges at betale for behandling på Gigtsanatoriet i Skælskør inden for en årlig ramme på 8,3 mio. kr. i 1992 pris- og lønniveau, svarende til 8,8 mio. kr. i 1995 pris- og lønniveau. Beløbsrammen for gigtsanatoriet foreslås anført i 1992 pris- og lønniveau, fordi de i sygehusloven anførte årlige rammer for de øvrige private specialsygehuse m.v. er anført i dette niveau.

Den årlige ramme på 8,8 mio. kr. er fastsat på baggrund af modtagne budgetforslag fra Gigtforeningen, der vil gøre det muligt for Gigtsanatoriet i Skælskør at tilbyde gigtpatienter 8.000 sengedøgn pr. år, svarende til 25 døgnpatienter i 320 dage.

Til § 1, nr. 3

Med bestemmelsen tilvejebringes en hjemmel til, at sundhedsministeren kan fastsætte en ny afstandsgrænse for retten til at få såkaldt siddende befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med sygehusbehandling, således at patienter, der bor inden for den fastsatte afstandsgrænse selv skal afholde udgifter til befordring til og fra behandlingsstedet.

Efter den gældende sygehuslovs § 6, stk. 1, har personer, der har ret til vederlagsfri sygehusbehandling, ret til befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj, såfremt deres tilstand gør det nødvendigt. Denne ret vedrørende såkaldt liggende befordring ændres ikke med forslaget.

Det følger endvidere af lovens § 6, stk. 2, at personer, der modtager pension efter lov om social pension, har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse, når befordringen sker med andre befordringsmidler, d.v.s. siddende befordring.

Lovens § 6, stk. 4, indeholder bemyndigelse for sundhedsministeren til i øvrigt at fastsætte regler om, i hvilke tilfælde der ydes befordring eller befordringsgodtgørelse. I henhold til denne bestemmelse er udstedt bekendtgørelse nr. 608 af 29. november 1982, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 151 af 8. marts 1995. Ifølge denne bekendtgørelse ydes der foruden til de af loven omfattede personer tillige siddende befordring eller befordringsgodtgørelse til følgende personer

1) personer, der bor mere end 50 km fra behandlingsstedet,

2) personer, der er indlagt til behandling en del af døgnet (deldøgnspatienter),

3) personer, der i forbindelse med udskrivning fra sygehus m.v. indkaldes til ambulant efterbehandling,

4) personer, der efter bestemmelse fra vedkommende institution midlertidigt hjemsendes,

5) ledsagere til patienter, hvor ledsagelsen er nødvendig på grund af patientens alder eller helbredstilstand.

For de under pkt. 2), 3) og 4) nævnte persongrupper gælder, at befordring eller befordringsgodtgørelse kun ydes, når den pågældendes tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler.

Som generel regel gælder i øvrigt, at befordringsgodtgørelse kun ydes, når udgiften med billigste, forsvarlige befordringsmiddel til og fra behandlingen overstiger 25 kr. for pensionister og 60 kr. for andre personer.

De nævnte beløbsgrænser på henholdsvis 25 kr. og 60 kr. er ikke blevet reguleret siden 1982 og er i dag så lave, at de reelt er uden praktisk betydning. Der er imidlertid grunde, der taler imod, at der blot foretages en opregulering af beløbsgrænserne med den skete pris- og lønudvikling. For at afspejle den aktuelle pris- og lønudvikling vil man således til stadighed skulle foretage en regulering af beløbsgrænserne, bl.a. i takt med udviklingen i hyrevognstaksterne.

En sådan løbende regulering vil komme til at medføre til stadighed nye kriterier for tildeling af befordring eller befordringsgodtgørelse, og da beløbsgrænserne i praksis bliver omsat til geografiske grænser, ville der til stadighed skulle foretages ændringer i de geografiske grænser. Dette anses ikke for hensigtsmæssigt, hverken i forhold til patienterne eller i relation til den praktiske administration af befordringsreglerne. Hertil kommer, at den overvejende del af befordringen til og fra sygehusbehandling i praksis ydes i form af fribefordring frem for ydelse af befordringsgodtgørelse. Også dette forhold gør beløbsgrænser uhensigtsmæssige at administrere.

En fast afstandsgrænse for hvert sygehus vil derimod kunne fastsættes en gang for alle, f.eks. i form af en adressefortegnelse og vil være gennemskuelig for patienterne samt enkel at administrere.

Den foreslåede hjemmel for sundhedsministeren til at fastsætte en afstandsgrænse for retten til at få befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med sygehusbehandling vil blive udmøntet således, at de nuværende beløbsgrænser på henholdsvis 25 kr. og 60 kr. ophæves og erstattes af en fast afstandsgrænse på 5 km til hvert sygehus.

Den gældende regel om, at patienter, der bor mindre end 50 km fra behandlingsstedet, selv skal afholde udgifter til siddende befordring, vil blive opretholdt. Det betyder, at en afstandsgrænse på 5 km til hvert sygehus vil berøre personer, der i dag har ret til siddende befordring eller befordringsgodtgørelse, uanset de pågældende bor mindre end 50 km fra behandlingsstedet. Det drejer sig om personer, der modtager pension efter de sociale pensionslove, personer, der i forbindelse med udskrivningen fra sygehus m.v. indkaldes til ambulant efterbehandling, personer, der er indlagt til behandling en del af døgnet (deldøgnspatienter), personer, der efter bestemmelse fra vedkommende institution midlertidigt hjemsendes samt eventuelle ledsagere til de nævnte persongrupper.

Afstandsgrænsen vil som nævnt ovenfor ikke gælde for personer, herunder de ovennævnte persongrupper, der befordres med ambulance eller særligt sygekøretøj (»liggende befordring«) til eller fra behandlingsstedet, jf. lovens § 6, stk. 1. Der tænkes i øvrigt indført mulighed for mindre fravigelser af afstandsgrænsen på 5 km, således at afgrænsningen kan følge naturlige geografiske og administrative grænser.

Det er hensigten samtidig med indførelse af en afstandsgrænse på 5 km for adgang til siddende befordring eller befordringsgodtgørelse på sygehusområdet at foretage en administrativ forhøjelse af beløbsgrænserne for befordringsgodtgørelse efter lov om offentlig sygesikring. Beløbsgrænserne tænkes hævet fra henholdsvis 25 kr. for pensionister og 60 kr. for andre til 100 kr. for alle.

På sygesikringsområdet er der langt overvejende tale om godtgørelse på grundlag af regning og ikke om fribefordring som på sygehusområdet. En beløbsgrænse for retten til befordringsgodtgørelse er derfor gennemskuelig for patienten og enkel at administrere.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 7. Befordring, for hvilken der ydes godtgørelse efter § 6, skal ske med det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel og ydes kun, når befordringsudgiften overstige en af sundhedsministeren fastsat grænse. Nærmere regler om ydelse af befordring og befordringsgodtgørelse og dækning af andre nødvendige rejseudgifter i forbindelse hermed fastsættes af sundhedsministeren.

Ingen

Nr LSF 99

Forslag til Lov om ændring af lov om sygehusvæsenet

Fremsat af sundhedsministeren (Yvonne Herløv Andersen)

den 30. november 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 15. december 1995

Lov nr. 1121 af 20/12/1995