1995 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM REGULERING AF KREDITFORMIDLING
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 1
Lov nr. 543 af 17. oktober 1973 om regulering af kreditformidling ophæves.
§ 1
Lov nr. 543 af 17. oktober 1973 om regulering af kreditformidling ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Formålet med lovforslaget er at ophæve lov om regulering af kreditformidling (kreditformidlingsloven). Bemyndigelserne i kreditformidlingsloven fra 1973 har aldrig været anvendt i praksis, og loven forekommer nu forældet i lys af udviklingen på de finansielle markeder. Lovforslaget fremsættes således ud fra et ønske om regelsanering.
Kreditformidlingsloven bemyndiger økonomiministeren til, efter forhandling med Danmarks Nationalbank, at fastsætte bestemmelser med henblik på regulering af kreditformidlingen samt at foreskrive, at det enkelte pengeinstitut skal have nærmere angivne likvide aktiver af en størrelse, som fastlægges i henhold til loven.
Økonomiministerens bemyndigelse i henhold til kreditformidlingsloven har imidlertid aldrig fundet anvendelse, idet den tidligere regulering af kreditformidlingen foregik gennem et system af kreditpolitiske aftaler mellem Nationalbanken og pengeinstitutternes organisationer. Dansk pengepolitik er blevet stadig mere markedsorienteret i takt med udviklingen på de finansielle markeder, og hovedvægten lægges nu på styring af den korte rente i forbindelse med valutakurspolitikken. De former for regulering, som de kreditpolitiske aftaler mellem Nationalbanken og pengeinstitutternes organisationer gav grundlag for, har ikke været anvendt i en årrække. Nationalbanken afviklede i oktober 1995 de kreditpolitiske aftaler med pengeinstitutternes organisationer.
Lovforslaget har været sendt til høring i Statsministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Danmarks Nationalbank, Finanstilsynet, Finansrådet samt Realkreditrådet og er forelagt for det Europæiske Monetære Institut (EMI).
Erhvervsmæssige konsekvenser
Forslaget indebærer regelforenkling på erhvervsområdet.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget medfører ikke miljømæssige konsekvenser.
Administrative og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget medfører ikke administrative eller statsfinansielle konsekvenser.
Forhold til EU-retten
Kreditformidlingslovens § 2 opfyldte bestemmelsen om kassereserver i rådsdirektiv 74/121/EØF af 18. februar 1974. Dette direktiv er nu ophævet.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Med denne paragraf ophæves lov om regulering af kreditformidling.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Ingen
Nr LSF 96
Forslag til Lov om ophævelse af lov om regulering af kreditformidling
Fremsat af økonomiministeren (Marianne Jelved)
den 29. november 1995
Vedtaget ved tredjebehandling den 25. april 1996
Lov nr. 416 af 22/05/1996