1995 LSF 92 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KØBENHAVNS KOMMUNES STYRELSE (FORSØG MED BYDELSRÅD)

§ 1

I lov om Københavns Kommunes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 18. juli 1995, foretages følgende ændring

1. Efter § 53 b indsættes

» § 53 c. Borgerrepræsentationen kan beslutte, at der for en periode frem til den 31. december 2001 skal iværksættes forsøg med bydelsråd i mindst 2 og højst 4 bydele. Kommuneplanens inddeling danner grundlag for afgrænsningen af bydelene.

Stk. 2. Bydelsrådenes medlemstal skal være ulige og mindst 7 og højst 25. Medlemmerne vælges enten af Borgerrepræsentationen eller af de beboere i bydelen, der har valgret til Borgerrepræsentationen. Vælges bydelsrådet af bydelens beboere, finder lov om kommunale valg anvendelse. Indenrigsministeren kan dog træffe bestemmelse om sådanne fravigelser af reglerne i valgloven eller regler, der er udstedt med hjemmel heri, som forsøget med bydelsråd gør ønskeligt, herunder om valgperioden og brevstemmeafgivning.

Stk. 3. Valgbar til et bydelsråd er enhver, der er valgbar til Borgerrepræsentationen, og som har fast bopæl i bydelen. Ingen kan dog samtidig være medlem af Borgerrepræsentationen eller magistraten og af et bydelsråd. Et medlem af Borgerrepræsentationen eller magistraten, der vælges til et bydelsråd, udtræder af Borgerrepræsentationen henholdsvis magistraten. Tilsvarende udtræder et bydelsrådsmedlem ved valg til Borgerrepræsentationen. Reglerne i §§ 16 c-16 e samt reglerne i lov om kommunale valg om fritagelse for medlemskab og om tab af valgbarhed finder tilsvarende anvendelse på bydelsrådenes medlemmer.

Stk. 4. Bydelsrådene varetager de kommunale anliggender, der henlægges til rådenes selvstændige varetagelse, jf. stk. 5, 1. pkt., eller henlægges til rådenes bestyrelse efter bemyndigelse fra Borgerrepræsentationen. Bydelsrådenes afgørelser kan indbringes for overordnede myndigheder i samme omfang, som hvis de var truffet af Borgerrepræsentationen.

Stk. 5. I et regulativ for bydelsrådene træffer Borgerrepræsentationen bestemmelse om, hvilke opgaver der skal henlægges til bydelsrådenes selvstændige varetagelse. I regulativet fastsætter Borgerrepræsentationen endvidere regler om bydelsrådenes styrelse, herunder om finansiering af rådenes opgaver og om vederlæggelse af rådenes formænd og medlemmer. Borgerrepræsentationen kan tillige fastsætte regler om deltagelse af observatører uden stemmeret i rådenes offentlige møder og om vederlæggelse af observatører. I regulativet kan endvidere fastsættes bestemmelse om sådanne fravigelser af reglerne i denne lov eller regler, der er udstedt med hjemmel heri, som forsøget med bydelsråd gør nødvendigt.

Stk. 6. Regulativet skal vedtages af Borgerrepræsentationen efter de regler, som gælder for vedtagelsen af kommunens styrelsesvedtægt, jf. § 2, stk. 4, og godkendes af indenrigsministeren efter forhandling med vedkommende minister. Meddelelse om de opgaver, der i henhold til regulativet er henlagt til bydelsrådenes selvstændige varetagelse, bekendtgøres af indenrigsministeren i Lovtidende. Bekendtgørelse om det godkendte regulativ og om godkendte ændringer heri skal indrykkes i den lokale presse efter Borgerrepræsentationens bestemmelse. Bekendtgørelse skal ske 2 gange med mindst 6 dages mellemrum. Regulativet skal være tilgængeligt for kommunens beboere.

Stk. 7. Borgerrepræsentationen kan træffe bestemmelse om, hvilke dele af den kommunale administration m.v. der skal udlægges til bydelsrådene.

Stk. 8. Tilsynet med bydelsrådene varetages af indenrigsministeren. Reglerne i §§ 48-48 b og 50 finder tilsvarende anvendelse på bydelsrådene og deres medlemmer.

Stk. 9. I forbindelse med henlæggelse til bydelsrådene af opgaver vedrørende folkeoplysning og ungdomsskoler kan undervisningsministeren fravige reglerne i lov om støtte til folkeoplysning og lov om ungdomsskoler samt regler, der er udstedt med hjemmel heri. Undervisningsministeren kan herved fastsætte bestemmelser om særskilte folkeoplysningsudvalg og ungdomsskolebestyrelser i bydele med bydelsråd. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 10. I forhold til reglerne i lov om offentlige myndigheders registre betragtes bydelsrådene og Borgerrepræsentationen som samme myndighed.«

§ 1

I lov om Københavns kommunes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 18. juli 1995, indsættes efter § 53 b

» § 53 c. Borgerrepræsentationen kan beslutte, at der for en periode frem til den 31. december 2001 skal iværksættes forsøg med bydelsråd i mindst 2 og højst 4 bydele. Kommuneplanens inddeling danner grundlag for afgrænsningen af bydelene.

Stk. 2. Bydelsrådenes medlemstal skal være ulige og mindst 7 og højst 25. Medlemmerne vælges enten af borgerrepræsentationen eller af de beboere i bydelen, der har valgret til borgerrepræsentationen. Vælges bydelsrådet af bydelens beboere finder lov om kommunale valg anvendelse. Indenrigsministeren kan dog træffe bestemmelse om sådanne fravigelser af reglerne i valgloven eller regler, der er udstedt med hjemmel heri, som forsøget med bydelsråd gør ønskeligt, herunder om valgperioden og brevstemmeafgivning.

Stk. 3. Valgbar til et bydelsråd er enhver, der er valgbar til borgerrepræsentationen, og som har fast bopæl i bydelen. Ingen kan dog samtidig være medlem af borgerrepræsentationen eller magistraten og af et bydelsråd. Et medlem af borgerrepræsentationen eller magistraten, der vælges til et bydelsråd, udtræder af borgerrepræsentationen henholdsvis magistraten. Tilsvarende udtræder et bydelsrådsmedlem ved valg til borgerrepræsentationen. Reglerne i §§ 16 c-16 e samt reglerne i lov om kommunale valg om fritagelse for medlemskab og om tab af valgbarhed finder tilsvarende anvendelse på bydelsrådenes medlemmer.

Stk. 4. Bydelsrådene varetager de kommunale anliggender, der henlægges til rådenes selvstændige varetagelse, jf. stk. 5, 1. pkt., eller henlægges til rådenes bestyrelse efter bemyndigelse fra borgerrepræsentationen. Bydelsrådenes afgørelser kan indbringes for overordnede myndigheder i samme omfang, som hvis de var truffet af borgerrepræsentationen.

Stk. 5. I et regulativ for bydelsrådene træffer borgerrepræsentationen bestemmelse om, hvilke opgaver der skal henlægges til bydelsrådenes selvstændige varetagelse. I regulativet fastsætter borgerrepræsentationen endvidere regler om bydelsrådenes styrelse, herunder om finansiering af rådenes opgaver og om vederlæggelse af rådenes formænd og medlemmer. Borgerrepræsentationen kan tillige fastsætte regler om deltagelse af observatører uden stemmeret i rådenes offentlige møder og om vederlæggelse af observatører. I regulativet kan endvidere fastsættes bestemmelse om sådanne fravigelser af reglerne i denne lov eller regler, der er udstedt med hjemmel heri, som forsøget med bydelsråd gør nødvendigt.

Stk. 6. Regulativet skal vedtages af borgerrepræsentationen efter de regler, som gælder for vedtagelsen af kommunens styrelsesvedtægt, jf. § 2, stk. 4, og godkendes af indenrigsministeren efter forhandling med vedkommende minister. Meddelelse om de opgaver, der i henhold til regulativet er henlagt til bydelsrådenes selvstændige varetagelse, bekendtgøres af indenrigsministeren i Lovtidende. Bekendtgørelse om det godkendte regulativ og om godkendte ændringer heri skal indrykkes i den lokale presse efter borgerrepræsentationens bestemmelse. Bekendtgørelse skal ske 2 gange med mindst 6 dages mellemrum. Regulativet skal være tilgængeligt for kommunens beboere.

Stk. 7. Borgerrepræsentationen kan træffe bestemmelse om, hvilke dele af den kommunale administration m.v. der skal udlægges til bydelsrådene.

Stk. 8. Tilsynet med bydelsrådene varetages af indenrigsministeren. Reglerne i §§ 48-48 b og 50 finder tilsvarende anvendelse på bydelsrådene og deres medlemmer.

Stk. 9. I forbindelse med henlæggelse til bydelsrådene af opgaver vedrørende folkeoplysning og ungdomsskoler kan undervisningsministeren fravige reglerne i lov om støtte til folkeoplysning og lov om ungdomsskoler samt regler, der er udstedt med hjemmel heri. Undervisningsministeren kan herved fastsætte bestemmelser om særskilte folkeoplysningsudvalg og ungdomsskolebestyrelser i bydele med bydelsråd. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«.

§ 1 I lov om Københavns Kommunes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 18. juli 1995, foretages følgende ændring

1. Efter § 53 b indsættes

» § 53 c. Borgerrepræsentationen kan beslutte, at der for en periode frem til den 31. december 2001 skal iværksættes forsøg med bydelsråd i mindst 2 og højst 4 bydele. Kommuneplanens inddeling danner grundlag for afgrænsningen af bydelene.

Stk. 2. Bydelsrådenes medlemstal skal være ulige og mindst 7 og højst 25. Medlemmerne vælges enten af Borgerrepræsentationen eller af de beboere i bydelen, der har valgret til Borgerrepræsentationen. Vælges bydelsrådet af bydelens beboere, finder lov om kommunale valg anvendelse. Indenrigsministeren kan dog træffe bestemmelse om sådanne fravigelser af reglerne i valgloven eller regler, der er udstedt med hjemmel heri, som forsøget med bydelsråd gør ønskeligt, herunder om valgperioden og brevstemmeafgivning.

Stk. 3. Valgbar til et bydelsråd er enhver, der er valgbar til Borgerrepræsentationen, og som har fast bopæl i bydelen. Ingen kan dog samtidig være medlem af Borgerrepræsentationen eller magistraten og af et bydelsråd. Et medlem af Borgerrepræsentationen eller magistraten, der vælges til et bydelsråd, udtræder af Borgerrepræsentationen henholdsvis magistraten. Tilsvarende udtræder et bydelsrådsmedlem ved valg til Borgerrepræsentationen. Reglerne i §§ 16 c-16 e samt reglerne i lov om kommunale valg om fritagelse for medlemskab og om tab af valgbarhed finder tilsvarende anvendelse på bydelsrådenes medlemmer.

Stk. 4. Bydelsrådene varetager de kommunale anliggender, der henlægges til rådenes selvstændige varetagelse, jf. stk. 5, 1. pkt., eller henlægges til rådenes bestyrelse efter bemyndigelse fra Borgerrepræsentationen. Bydelsrådenes afgørelser kan indbringes for overordnede myndigheder i samme omfang, som hvis de var truffet af Borgerrepræsentationen.

Stk. 5. I et regulativ for bydelsrådene træffer Borgerrepræsentationen bestemmelse om, hvilke opgaver der skal henlægges til bydelsrådenes selvstændige varetagelse. I regulativet fastsætter Borgerrepræsentationen endvidere regler om bydelsrådenes styrelse, herunder om finansiering af rådenes opgaver og om vederlæggelse af rådenes formænd og medlemmer. Borgerrepræsentationen kan tillige fastsætte regler om deltagelse af observatører uden stemmeret i rådenes offentlige møder og om vederlæggelse af observatører. I regulativet kan endvidere fastsættes bestemmelse om sådanne fravigelser af reglerne i denne lov eller regler, der er udstedt med hjemmel heri, som forsøget med bydelsråd gør nødvendigt.

Stk. 6. Regulativet skal vedtages af Borgerrepræsentationen efter de regler, som gælder for vedtagelsen af kommunens styrelsesvedtægt, jf. § 2, stk. 4, og godkendes af indenrigsministeren efter forhandling med vedkommende minister. Meddelelse om de opgaver, der i henhold til regulativet er henlagt til bydelsrådenes selvstændige varetagelse, bekendtgøres af indenrigsministeren i Lovtidende. Bekendtgørelse om det godkendte regulativ og om godkendte ændringer heri skal indrykkes i den lokale presse efter Borgerrepræsentationens bestemmelse. Bekendtgørelse skal ske 2 gange med mindst 6 dages mellemrum. Regulativet skal være tilgængeligt for kommunens beboere.

Stk. 7. Borgerrepræsentationen kan træffe bestemmelse om, hvilke dele af den kommunale administration m.v. der skal udlægges til bydelsrådene.

Stk. 8. Tilsynet med bydelsrådene varetages af indenrigsministeren. Reglerne i §§ 48-48 b og 50 finder tilsvarende anvendelse på bydelsrådene og deres medlemmer.

Stk. 9. I forbindelse med henlæggelse til bydelsrådene af opgaver vedrørende folkeoplysning og ungdomsskoler kan undervisningsministeren fravige reglerne i lov om støtte til folkeoplysning og lov om ungdomsskoler samt regler, der er udstedt med hjemmel heri. Undervisningsministeren kan herved fastsætte bestemmelser om særskilte folkeoplysningsudvalg og ungdomsskolebestyrelser i bydele med bydelsråd. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 10. I forhold til reglerne i lov om offentlige myndigheders registre betragtes bydelsrådene og Borgerrepræsentationen som samme myndighed.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 1996.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 1996.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

Med lovforslaget imødekommes en anmodning fra Københavns Borgerrepræsentation om, at der tilvejebringes det fornødne lovgrundlag til gennemførelse af forsøg med bydelsstyre i Københavns Kommune.

Ved lov nr. 286 af 27. april 1994 blev der gennemført en ændring af lov om kommunernes styrelse, der gav kommunerne mulighed for at nedsætte lokaludvalg med selvstændig kompetence inden for nærmere angivne kommunale anliggender (styrelseslovens § 65 d).

En tilsvarende adgang til at nedsætte lokaludvalg blev ikke indført i den københavnske styrelseslov, idet der ikke i Københavns Kommune på daværende tidspunkt var en afklaret stilling til, hvilke sagsområder der særligt i Københavns Kommune kunne overlades til lokaludvalg.

Efterfølgende har der i Københavns Borgerrepræsentation været overvejelser om gennemførelse af en bydelsreform. Overvejelserne herom resulterede i, at Københavns Borgerrepræsentation på sit møde den 15. juni 1995 besluttede at søge iværksat et bydelsstyreforsøg fra den 1. januar 1997. Forsøget skulle bestå i, at der i 2-4 bydele nedsættes bydelsråd med såvel selvstændig kompetence som kompetence i henhold til delegation fra borgerrepræsentationen.

Formålet med forsøget er at tilvejebringe erfaringer med bydelsstyre, som kan indgå i grundlaget for en eventuel beslutning om iværksættelse af en generel ordning omfattende hele kommunen.

Borgerrepræsentationen har oplyst, at målet med en bydelsreform er at opnå

ȯget lokalt demokrati, og herunder

- Styrkelse og udvidelse af borgerindflydelse og forskellige former for brugerindflydelse,

- Øgede muligheder for kontakter mellem borgere og politikere,

- Øget valgdeltagelse,

- Øget indflydelse på den kommunale virksomhed,

Bedre kommunal service, således at den kommunale virksomhed tilpasses borgernes krav og behov,

Øget effektivitet og herunder,

- Organisation præget af helhedssyn,

- Ressourcerne koncentreres i forhold til de faktiske behov,

- Hurtigere beslutninger gennem decentralisering,

- Effektiv udnyttelse af ressourcerne gennem samordning,

- Høj kvalitet til lavest mulige samfundsomkostninger.«

Lovforslaget er udarbejdet på grundlag af de af borgerrepræsentationen den 15. juni 1995 fastlagte rammer for bydelsstyreforsøget samt borgerrepræsentationens senere beslutninger om forsøgets indhold.

Spørgsmålet om oprettelse af bydelsråd i Københavns Kommune har tidligere været behandlet i betænkning nr. 1114/1987 om Københavns Kommunes styrelse, jf. betænkningens kapitel 8. På baggrund af betænkningens forslag fremsatte SF i marts 1988 et lovforslag om oprettelse af bydelsråd. Efter udskrivning af valg blev forslaget genfremsat i juni 1988, men bortfaldt i forbindelse med det nye folketingsårs begyndelse. Der henvises til Folketingstidende 1987-88, 1. samling, sp. 8261, og till. A, sp. 4703, og 2. samling, sp. 298 og 731, og till. A, sp. 609.

2. Lovforslagets indhold

Ved lovforslaget får Københavns Kommune hjemmel til at iværksætte forsøg med bydelsråd med såvel selvstændig beslutningskompetence som kompetence i henhold til delegation i mindst 2 og højst 4 bydele. Borgerrepræsentationen har vedtaget, at forsøgsordningen med bydelsråd skal gennemføres i følgende fire bydele: Indre Nørrebro, Indre Østerbro, Kongens Enghave og Valby.

Forsøgsperioden varer frem til den 31. december 2001. Inden dette tidspunkt - hvor en ny valgperiode begynder - vil der være tilvejebragt et erfaringsgrundlag for en vurdering af, om der eventuelt skal søges etableret bydelsråd som en permanent ordning. Københavns Kommune har således oplyst, at den endelige evaluering af demokratiseringseffekterne vil foreligge senest 3 år efter forsøgets iværksættelse, dvs. senest den 31. december 1999.

Lovforslaget indeholder de overordnede rammer for forsøget, og det er således i vidt omfang overladt til Københavns Kommune selv at træffe bestemmelse om den nærmere udformning af forsøget med bydelsstyreordning. Reglerne herom, der skal fastsættes i et bydelsrådsregulativ, skal dog godkendes af indenrigsministeren, jf. nedenfor.

Københavns Kommune skal bl.a. beslutte, om medlemmerne af bydelsrådene skal vælges af borgerrepræsentationen eller af beboerne i bydelen. Ved borgerrepræsentationsvalgte bydelsråd vil rådets politiske sammensætning afspejle borgerrepræsentationens sammensætning, men ikke nødvendigvis lokalbefolkningens. Ved folkevalgte bydelsråd vil der blive etableret en direkte repræsentation af beboerne i bydelen, og rådets politiske sammensætning vil derfor ikke nødvendigvis svare til borgerrepræsentationens sammensætning.

Der er ikke i forslaget til § 53 c en angivelse af, hvilke kommunale anliggender der kan overlades til selvstændig varetagelse, men i bemærkningerne til stk. 5 er der redegjort for de opgaver, som borgerrepræsentationen under forsøget ønsker at kunne udlægge til bydelsrådene, enten som en selvstændig kompetence eller i henhold til delegation.

Borgerrepræsentationen ønsker mulighed for at kunne udlægge opgaver inden for børn- og ungeområdet, ældreområdet, andre sociale ydelser, kultur og fritid, gader og veje samt beskæftigelsesområdet.

Borgerrepræsentationen har ikke taget stilling til, i hvilket omfang opgaverne inden for disse områder skal udlægges. Udgangspunktet for borgerrepræsentationen er imidlertid, at bydelsrådene skal have ansvaret for driften af så stor en del af den kommunale serviceproduktion som muligt, ligesom ansvaret for myndighedsopgaver, der vedrører den enkelte, så vidt muligt skal decentraliseres.

Som eksempel kan nævnes, at borgerrepræsentationen har ønsket, at bydelsrådene på børn- og ungeområdet skal have mulighed for at varetage stort set alle de opgaver, der efter folkeskoleloven påhviler borgerrepræsentationen, herunder oprettelse af børnehaveklasser, undervisning i 1.-10. klasse, befordring af elever mellem bopæl og skole m.m.

Endvidere henlægges driften af en række kommunale institutioner til bydelsrådene til selvstændig varetagelse. I den forbindelse får bydelsrådet i vidt omfang status som selvstændig ansættelsesmyndighed.

Lovforslaget giver endvidere mulighed for, at der vil kunne fastsættes regler om, at bydelsrådene kan nedsætte folkeoplysningsudvalg og ungdomsskolebestyrelser.

Det af Københavns Kommune ønskede forsøg med bydelsråd er på nogle punkter væsentligt mere vidtgående end den adgang til at nedsætte lokaludvalg med selvstændig kompetence, der er hjemmel til i den kommunale styrelseslovs § 65 d. Dette gælder dels med hensyn til adgangen til at oprette folkevalgte organer, hvor der efter den kommunale styrelseslov alene er adgang til at oprette kommunalbestyrelsesvalgte lokaludvalg, dels med hensyn til omfanget af de opgaver, der kan overlades til selvstændig varetagelse. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at der alene er tale om et forsøg, og at baggrunden for hjemlen i den kommunale styrelseslov var det af Herlev Kommune gennemførte frikommuneforsøg med lokaludvalg.

Borgerrepræsentationens beslutninger om, hvilke opgaver der i forsøgsperioden udlægges til bydelsrådene til selvstændig varetagelse, optages i et bydelsregulativ, der skal godkendes af indenrigsministeren efter forhandling med vedkommende minister, dvs. med de ministre, inden for hvis lovgivningsområder der skal overføres kompetence til bydelsrådene.

Da overførelse af selvstændig kompetence til rådene indebærer en fravigelse af den kompetenceordning, der er fastlagt i lovgivningen, skal indenrigsministeren i Lovtidende bekendtgøre, hvilke opgaver der i henhold til regulativet er henlagt til bydelsrådenes selvstændige varetagelse.

Ud over de opgaver til selvstændig varetagelse, der er angivet i regulativet, vil bydelsrådene kunne få delegeret kompetence fra borgerrepræsentationen efter de almindelige regler herom, således at bydelsrådene ved løsningen af sådanne opgaver er underlagt borgerrepræsentationens beslutninger.

Bl.a. under hensyn til, at der alene er tale om en forsøgsordning, er det forudsat, at borgerrepræsentationen kan tillægge de enkelte bydelsråd forskellige opgaver og kompetence.

Bydelsrådenes afgørelser vil - ligesom det gælder afgørelser truffet af Herlev Kommunes lokaludvalg - kunne indbringes direkte for klagemyndighederne.

I regulativet fastsættes endvidere regler om bydelsrådenes styrelse. Disse regler vil i det væsentlige svare til reglerne i den kommunale styrelseslov om kommunalbestyrelsens og udvalgenes styrelse. Bydelsrådenes møder vil således også skulle være offentlige i samme omfang som kommunalbestyrelsens møder.

Desuden fastsættes i regulativet regler om finansiering af rådenes opgaver, om deltagelse, herunder udpegning, af observatører uden stemmeret i rådenes offentlige møder og om vederlæggelse af bydelsrådenes medlemmer og observatører. Herudover kan der i regulativet fastsættes bestemmelse om fravigelse af de regler, der efter den københavnske styrelseslov gælder for Københavns Kommune, såfremt forsøget gør det nødvendigt.

Finansiering af bydelsrådenes opgaver vil ske ved tildeling af en art bloktilskud fra kommunen, hvor hvert bydelsråd får tildelt enten en samlet pulje, eller nogle få puljer, der dækker brede opgaveområder. I den forbindelse vil borgerrepræsentationen kunne udmelde nogle rammer for anvendelsen af tilskuddet, f.eks. i form af et minimumsniveau for de enkelte serviceydelser.

Efter indenrigsministerens godkendelse af regulativet, skal der indrykkes en bekendtgørelse om regulativet i den lokale presse.

Borgerrepræsentationen kan træffe bestemmelse om, hvilke dele af den kommunale administration m.v. der skal udlægges til bydelsrådene, dvs. bestemmelse om de praktiske rammer omkring bydelsrådenes virksomhed.

Bydelsrådene må - i modsætning til lokaludvalg - anses for at være selvstændige forvaltningsmyndigheder, hvilket bl.a. i forholdet mellem bydelsrådene og borgerrepræsentationen indebærer begrænsninger i adgangen til udveksling af personlige oplysninger og adgangen til edb-registre med personoplysninger. Dette vil kunne medføre nogle problemer, som må tages i betragtning ved fastlæggelsen af bydelsrådenes opgaver.

Tilsynet med bydelsrådene varetages af indenrigsministeren, som er Københavns Kommunes tilsynsmyndighed. Indenrigsministeren kan anvende sanktioner over for bydelsrådene og deres medlemmer svarende til dem, som kan anvendes over for borgerrepræsentationen og magistraten og deres medlemmer.

3. Lovforslagets konsekvenser

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for staten.

Med hensyn til de økonomiske og administrative konsekvenser for Københavns Kommune er der i kommunens budget for 1996 til det forberedende arbejde med etablering af bydelsråd afsat 20 mio. kr.

På nuværende tidspunkt har Københavns Kommune ikke foretaget en nærmere vurdering af de økonomiske konsekvenser i forsøgsperioden. Imidlertid vil der knytte sig nogle merudgifter til bydelsrådenes virke, bl.a. til vederlag, sekretariatsbetjening og lokaleudgifter. Heroverfor står, at en overordnet målsætning for kommunens indførelse af bydelsstyre er at effektivisere den kommunale forvaltning.

Lovforslaget har ikke erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

4. Hørte myndigheder

Lovforslaget har været forelagt Københavns Kommune, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Frederiksberg Kommune, Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet, Socialministeriet, Sundhedsministeriet, Trafikministeriet og Undervisningsministeriet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til stk. 1

Borgerrepræsentationen får herved hjemmel til at iværksætte forsøg med bydelsråd for en periode indtil den 31. december 2001.

Københavns Kommune har ønsket, at der kan afholdes valg til bydelsrådene i april/maj 1996, således at bydelsrådene kan påbegynde det forberedende planlægningsarbejde, herunder tilrettelæggelse af administrationen, med henblik på den egentlige opgaveudførelse fra den 1. januar 1997.

Kommuneplanens bydelsinddeling danner grundlag for den geografiske afgrænsning af bydelene.

Til stk. 2

Borgerrepræsentationen bestemmer bydelsrådenes medlemstal inden for de angivne rammer og kan i den forbindelse tage hensyn til bydelenes forskellige størrelse.

Borgerrepræsentationen bestemmer endvidere, om det enkelte bydelsråds medlemmer skal vælges af borgerrepræsentationen eller af beboerne i bydelen.

Når et bydelsråds medlemmer skal vælges af borgerrepræsentationen, sker valget efter § 21 i den københavnske styrelseslov, der regulerer, hvorledes borgerrepræsentationens valg af to eller flere medlemmer til udvalg, bestyrelser og lignende finder sted. Ved en ny valgperiodes begyndelse foretager borgerrepræsentationen nyt valg af medlemmer til disse udvalg m.v.

Efter § 21, stk. 1, foretages borgerrepræsentationens valg af medlemmer til bydelsråd som et forholdstalsvalg for hvert bydelsråd for sig. Der er ikke for kommunens beboere pligt til at lade sig vælge til bydelsrådet. Efter § 21, stk. 3, er medlemmerne af borgerrepræsentationen pligtige at modtage valg til udvalg, bestyrelser m.v. Denne bestemmelse vil i henhold til stk. 5 blive fraveget i bydelsrådsregulativet for så vidt angår valg til bydelsråd, idet pligt til medlemskab af bydelsrådet ville medføre, at borgerrepræsentationsmedlemmet måtte udtræde af borgerrepræsentationen, jf. stk. 3, 3. pkt.

I bydelsrådsregulativet vil der endvidere kunne optages bestemmelse om valg af stedfortræder for et borgerrepræsentationsvalgt medlem med henblik på indtræden i tilfælde af medlemmets forfald.

Valg, der foretages af bydelens beboere, sker som udgangspunkt efter reglerne i den kommunale valglov.

Det er borgerrepræsentationen, som forestår den praktiske tilrettelæggelse af valget. Det vil ligeledes være borgerrepræsentationen, der skal træffe afgørelse vedrørende valgklager og anmodninger om fritagelse for valg.

I valgperiodens løb vil spørgsmål om tab af valgbarhed som følge af bopælsopgivelse og spørgsmål om imødekommelse af anmodninger om fritagelse for medlemskab derimod skulle afgøres af bydelsrådet, jf. stk. 3, 5. pkt.

I det omfang forsøget gør det ønskeligt, kan indenrigsministeren træffe bestemmelse om fravigelse af valgloven og administrative forskrifter, der er udstedt med hjemmel i valgloven. F.eks. vil valgperioden for medlemmer valgt af bydelens beboere blive fastsat til forsøgsperioden, ligesom det vil blive overvejet, om brevstemmereglerne skal finde anvendelse. Bestemmelse om fravigelse af reglerne i valgloven og i bekendtgørelser udstedt med hjemmel i valgloven bekendtgøres af indenrigsministeren i Lovtidende.

Bydelsrådsmedlemmernes valgperiode vil således være afhængig af, om medlemmerne er valgt ved direkte eller indirekte valg. Hvis bydelsrådets medlemmer vælges af borgerrepræsentationen, gælder valget kun indtil næste valgperiode, dvs. indtil den 31. december 1997, hvor den nyvalgte borgerrepræsentation foretager nyt valg af medlemmer. Er bydelsrådets medlemmer derimod valgt af bydelens beboere, vil valget gælde for hele forsøgsperioden, dvs. frem til den 31. december 2001.

Til stk. 3

Det foreslås, at kun personer, der er valgbare til borgerrepræsentationen, og som har bopæl i bydelen, skal kunne vælges som medlem af bydelsrådene.

I valgperioden afgøres spørgsmål om valgbarhed efter de almindelige regler i lov om kommunale valg. Spørgsmålet, om et medlem har mistet sin valgbarhed på grund af bopælskift, afgøres af bydelsrådet, mens Valgbarhedsnævnet afgør, om et medlem har fortabt sin valgbarhed på grund af straf, jf. 5. pkt.

Endvidere foreslås, at ingen samtidig kan være medlem af borgerrepræsentationen eller magistraten og af et bydelsråd.

Det udelukker dog ikke, at et medlem af borgerrepræsentationen eller af magistraten kan lade sig opstille og blive valgt til et bydelsråd af bydelens beboere, men såfremt den pågældende indvælges i bydelsrådet, må den pågældende udtræde af borgerrepræsentationen henholdsvis magistraten, jf. 3. pkt. Et medlem af borgerrepræsentationen eller magistraten kan ligeledes lade sig vælge til et bydelsråd af borgerrepræsentationen med den konsekvens, at den pågældende udtræder af borgerrepræsentationen henholdsvis magistraten.

Tilsvarende skal et bydelsrådsmedlem, der indvælges i borgerrepræsentationen, udtræde af bydelsrådet.

Når en person har ladet sig indvælge i et bydelsråd, bør den pågældende af hensyn til kontinuiteten i rådets arbejde ikke have fri adgang til at udtræde. Det foreslås derfor, at et medlem i valgperioden - uanset valgmetoden - alene vil kunne fritages for medlemskab af bydelsrådet, hvis der foreligger de særlige fritagelsesgrunde, der er angivet i valglovens § 103.

Bydelsrådenes medlemmer har ret til fravær fra arbejdet og er beskyttet mod afskedigelse fra arbejdet i forbindelse med varetagelse af hvervet som bydelsrådsmedlem i samme omfang som medlemmerne af borgerrepræsentationen, jf. §§ 16 c-16 e i den københavnske styrelseslov.

Til stk. 4

Efter bestemmelsen kan borgerrepræsentationen til bydelsrådene dels henlægge opgaver til selvstændig varetagelse, dels henlægge opgaver ved delegation.

Ved delegation har borgerrepræsentationen ikke givet kompetencen fra sig, men alene overladt det til bydelsrådet at udøve kompetencen. Efter almindelige forvaltningsretlige regler kan en delegation til bydelsrådet frit tilbagekaldes af borgerrepræsentationen, og bydelsrådet er ved varetagelsen af opgaver i henhold til delegation undergivet borgerrepræsentationens beslutninger. Endvidere vil borgerne kunne påklage bydelsrådenes afgørelser til borgerrepræsentationen.

Ved borgerrepræsentationens henlæggelse af opgaver til bydelsrådet til selvstændig varetagelse får bydelsrådet derimod en selvstændig, af borgerrepræsentationen uafhængig kompetence. Borgerrepræsentationen kan således ikke frit tilbagekalde de opgaver, der er henlagt til selvstændig varetagelse, ligesom borgerrepræsentationen ikke har nogen instruktionsbeføjelse i forhold til bydelsrådet. Borgerne vil ikke kunne påklage bydelsrådenes afgørelser til borgerrepræsentationen.

Selv om borgerrepræsentationen ikke har nogen instruktionsbeføjelse vedrørende de opgaver, der er henlagt til selvstændig varetagelse, vil borgerrepræsentationen dog i forbindelse med tildeling af midlerne til finansiering af bydelsrådets opgaver kunne fastlægge visse krav til anvendelsen af midlerne og dermed angive nogle rammer for bydelsrådets udførelse af opgaverne. Eksempelvis vil borgerrepræsentationen kunne fastlægge et vist minimumsniveau for indholdet og omfanget af de vigtigste af de kommunale serviceydelser. Såfremt bydelsrådet ikke overholder disse rammer, vil borgerrepræsentationen med indenrigsministerens godkendelse kunne fratage bydelsrådet opgaven for resten af forsøgsperioden, jf. i øvrigt bemærkningerne til stk. 5 om ændringer i bydelsrådenes opgaver.

Bydelsrådenes afgørelser vil kunne indbringes for klagemyndigheder i samme omfang, som hvis de var truffet af borgerrepræsentationen, jf. 2. pkt. Også afgørelser truffet i henhold til delegation vil kunne indbringes direkte for klagemyndighederne.

Til stk. 5

Fremgangsmåden ved udlægning af opgaver til selvstændig varetagelse svarer i det væsentlige til den procedure, der i henhold til frikommuneloven blev fulgt ved godkendelse af frikommuneregulativer.

Borgerrepræsentationen træffer i et regulativ for bydelsrådene bestemmelse om, hvilke opgaver der skal udlægges til bydelsrådene til selvstændig varetagelse i forsøgsperioden. Beføjelser, der overlades ved delegation, skal ikke angives i regulativet.

Udlægningen af opgaver til selvstændig varetagelse vil under forsøgsperioden kunne ændres med indenrigsministerens godkendelse. Der vil kunne være tale om såvel ændrede som nye opgaver, ligesom der vil kunne være tale om at fratage bydelsråd enkelte opgaver. Indenrigsministerens godkendelse kræves derimod ikke i tilfælde, hvor borgerrepræsentationen ønsker en ændring i udlægningen af opgaver ved delegation.

Borgerrepræsentationen har ønsket, at bydelsrådene som udgangspunkt skal have ansvaret for så stor en del af den kommunale serviceproduktion og myndighedsopgaverne som muligt inden for seks områder: børn og unge, ældre, andre sociale ydelser, kultur og fritid, gader og veje samt beskæftigelse.

De opgaver inden for disse områder, der ikke overdrages til bydelsrådene, er alene opgaver af overordnet kommunal interesse, opgaver hvor der er klare stordriftsfordele, opgaver præget af høj specialisering samt opgaver, hvor der er særlige koordineringshensyn.

I den forbindelse har kommunen for serviceopgavernes vedkommende sondret mellem ansvaret for opgaven, dvs. tilvejebringelsen af en ydelse, og ansvaret for driften af den kommunale enhed, hvor ydelsen produceres. Udgangspunktet for udlægningen af serviceopgaverne er, at bydelsrådene skal have ansvaret for at tilvejebringe ydelsen, dvs. opgaveansvaret i forhold til borgerne. Hvis en opgave udlægges til bydelsrådene, udlægges samtidig de nødvendige økonomiske midler til at løse opgaven, mens bydelsrådet ikke nødvendigvis får driftsherreansvaret for de kommunale institutioner, der udfører opgaven. I så fald må bydelsrådet mod vederlag lade opgaven udføre ved de kommunale institutioner, der fortsat drives af borgerrepræsentationen, eller ved institutioner der drives af andre, herunder andre kommuner.

Når borgerrepræsentationen overdrager ansvaret for tilvejebringelse af en ydelse til bydelsrådet, kan borgerrepræsentationen træffe bestemmelse om, at rådet får kompetence til at fastsætte brugerbetalingen for den pågældende ydelse.

Nedenfor er angivet de vigtigste af de kommunale anliggender, som borgerrepræsentationen har ønsket at kunne udlægge til bydelsrådene til selvstændig varetagelse eller ved delegation. Det bemærkes herved, at der ikke vil ske nogen indskrænkning af skolebestyrelsernes eller andre brugerorganers kompetence.

Børn- og ungeområdet

- de fleste af borgerrepræsentationens opgaver efter folkeskoleloven, herunder vidtgående specialundervisning

- ungdomsskolen

- dagtilbud til børn

- sundhedspleje for børn

- forebyggende foranstaltninger for børn og unge i hjemmet

- foranstaltninger i forbindelse med anbringelse af børn uden for hjemmet samt godkendelse og tilsyn med disses opholdssteder

- formidling af ophold på dag- og døgninstitutioner for børn og unge med vidtgående handicap

Ældreområdet

- plejehjem og beskyttede boliger

- anvisningsret til ældreboliger

- hjemmehjælp

- hjemmesygeplejen

- støtte til hjælpemidler til personer med invaliditet eller varig sygdom

- tilbud om ophold i daghjem og dagscentre

- tilkendelse og udbetaling af sociale pensioner og individuel boligstøtte

Andre sociale ydelser

- kontanthjælp m.v.

- revalidering

- visse sygesikringsopgaver

- boligsikring

- førtidspension

Kultur og fritid

- medborgerhuse og mødecentre

- folkebiblioteker

- folkeoplysningsområdet

- vedligeholdelse af parker og grønne arealer

Gader og veje

- drift og vedligeholdelse m.v. vedrørende kommuneveje og private fællesveje

- sager vedrørende ruteføringer (bus)

Beskæftigelsesområdet

- opsøgende indsats i forhold til private arbejdsgivere og kommunale institutioner

- beskæftigelsesprojekter

Endvidere har borgerrepræsentationen inden for de angivne områder ønsket at henlægge driften af en række kommunale institutioner til bydelsrådenes selvstændige varetagelse. Da der alene er tale om en overførsel af driften, vil et råd ikke selvstændigt kunne træffe beslutning om nedlæggelse af en institution. Herudover skal bydelsrådene selvstændigt stå for rådenes administration. Rådene får herved i vidt omfang en stilling som selvstændige ansættelsesmyndigheder.

I regulativet skal borgerrepræsentationen endvidere fastlægge de overordnede regler for bydelsrådenes styrelse, mens de nærmere regler om bydelsrådets styrelse fastsættes af bydelsrådet selv i en styrelsesvedtægt. Bydelsrådet vedtager endvidere selv sin forretningsorden.

I det væsentlige vil de i regulativet fastsatte regler om styrelsen af bydelsrådet svare til reglerne i den kommunale styrelseslov om kommunalbestyrelsens og udvalgenes styrelse. Bydelsrådenes møder vil være offentlige i samme omfang som kommunalbestyrelsens møder. Endvidere vil der kunne fastsættes regler om nedsættelse af stående udvalg. Dog vil nedsættelse af et stående udvalg til at træffe afgørelse i sager om sociale ydelser m.v. til enkeltpersoner, jf. § 2, stk. 2, i den sociale styrelseslov, være pligtmæssig. Bydelsrådene vil endvidere kunne nedsætte ad hoc udvalg til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for rådet. Der vil endvidere med udgangspunkt i den kommunale styrelseslovs bestemmelser blive fastsat regler om formandens beføjelser, om medlemsrettigheder og om mindretalsrettigheder, herunder initiativret og ret til sagsindsigt.

Reglerne om finansieringen af bydelsrådenes virksomhed fastlægges ligeledes i regulativet. Udgangspunktet er, at finansiering af bydelsrådenes opgavevaretagelse skal ske ved tildeling af en art bloktilskud fra kommunen. Den endelige fastlæggelse af de samlede tilskud til bydelsrådene sker i forbindelse med borgerrepræsentationens vedtagelse af budgettet. Tildeling af midler til de enkelte bydelsråd foretages således, at hvert bydelsråd får tildelt enten en samlet pulje, der dækker alle opgaveområder, eller nogle få puljer, der dækker brede opgaveområder. Der vil alene blive tale om tilskud til driftsmæssige foranstaltninger, og rådene kan således ikke træffe beslutninger om anlægsudgifter (investeringer).

Beregningen af de samlede tilskud til bydelene og fordelingen af tilskuddene mellem bydelsrådene skal foregå efter principper, der sikrer ensartede muligheder for at tilgodese borgernes behov. Tilskuddene vil som hovedregel blive beregnet ud fra objektive demografiske og socio-økonomiske kriterier.

I forbindelse med tildeling af tilskud vil borgerrepræsentationen kunne fastsætte visse krav til anvendelsen af tilskuddet, f.eks. i form af et fastsat minimumsniveau for de enkelte ydelser. Ved fastlæggelse heraf vil der blive taget udgangspunkt i, hvor store forskelle i servicegrad mellem bydelene der vil være acceptable.

Bydelsrådet skal udarbejde budget efter de samme regler, som gælder for Københavns Kommune. Det samme gælder med hensyn til aflæggelse af årsregnskab. Der foretages en selvstændig revision af bydelsrådets regnskab af Københavns Kommunes revisionsdirektorat. Bydelsrådets årsregnskab indgår herefter i det samlede regnskab for kommunen.

Borgerrepræsentationen fastsætter desuden i regulativet regler om vederlæggelse af bydelsrådenes formænd og medlemmer. Endvidere fastsættes de nærmere regler om bydelsrådenes rettigheder og pligter i forhold til borgerrepræsentationen. F.eks. kan der fastsættes bestemmelse om, at borgerrepræsentationen og magistraten har pligt til at indhente en udtalelse fra bydelsrådet i sager, der er af særlig betydning for den pågældende bydel, og at bydelsrådet har pligt til at afgive udtalelser til borgerrepræsentationen og magistraten efter anmodning herom. Endvidere kan borgerrepræsentationen træffe bestemmelse om indretningen af bydelsrådenes kasse- og regnskabsvæsen.

I regulativet kan borgerrepræsentationen endvidere fastsætte regler om deltagelse af observatører uden stemmeret i bydelsrådenes offentlige møder samt om eventuel vederlæggelse af observatører.

Herudover kan der i regulativet fastsættes bestemmelse om fravigelse af de regler, der efter den københavnske styrelseslov gælder for Københavns Kommune, såfremt forsøget gør det nødvendigt. Dette gælder lovens § 21, stk. 3, således at borgerrepræsentationsmedlemmer ikke har pligt til at modtage valg til bydelsrådet, jf. bemærkningerne til stk. 2. Endvidere kan der være tale om at fravige de sædvanlige regler om behandlingen af årsregnskabet, idet borgerrepræsentationen ikke skal tage stilling til de revisionsbemærkninger, der vedrører et bydelsråds regnskab.

Der kan som et led i forsøget fastsættes forskellige regler for de forskellige bydelsråds styrelse m.v.

Til stk. 6

Regulativet om bydelsråd skal vedtages af borgerrepræsentationen på samme måde som styrelsesvedtægten og godkendes af indenrigsministeren. Godkendelsen sker efter forhandling med de pågældende ressortministre for så vidt angår borgerrepræsentationens beslutninger vedrørende opgaver, der udlægges til selvstændig varetagelse. Også ændringer i regulativet eller en ophævelse heraf skal godkendes.

Borgerrepræsentationen vil med indenrigsministerens godkendelse under forsøgsperioden kunne træffe bestemmelse om ændringer i de opgaver, der er udlagt til bydelsrådenes selvstændige varetagelse, f.eks. hvis et bydelsråd ikke overholder det af borgerrepræsentationen fastlagte minimum for serviceniveauet, eller hvis borgerrepræsentationen ønsker at udlægge en opgave, der har tilknytning til de allerede udlagte.

Da overførsel af opgaver til selvstændig varetagelse i bydelsråd indebærer en fravigelse af lovgivningens almindelige kompetenceregler, skal indenrigsministeren i Lovtidende bekendtgøre en meddelelse om de opgaver, der er henlagt til bydelsrådenes selvstændige varetagelse. Endvidere skal borgerrepræsentationen indrykke en bekendtgørelse om regulativet i den lokale presse. Borgerrepræsentationens meddelelse om regulativet skal bekendtgøres 2 gange med mindst 6 dages mellemrum.

Endvidere skal regulativet - ligesom styrelsesvedtægten - være tilgængeligt for kommunens beboere.

Til stk. 7

Efter bestemmelsen kan borgerrepræsentationen - ud over de regler, der findes i regulativet - træffe konkret bestemmelse om de praktiske rammer omkring bydelsrådenes virksomhed, herunder administration (personale m.v.) og lokaler m.v. Eksempelvis kan borgerrepræsentationen anvise bydelsrådene lokaler til bydelsrådenes administration eller pålægge rådene at anvende allerede ansat personale. Bestemmelse om, hvilke dele af den kommunale administration m.v. der skal udlægges til bydelsrådene, kan træffes ved forsøgets iværksættelse eller under forsøgsperioden, hvis der udlægges nye opgaver eller i øvrigt sker ændringer i opgavetildelingen m.v.

Rådene har ikke adgang til at træffe beslutninger om anlægsudgifter (investeringer), jf. bemærkningerne til stk. 5, hvorfor rådene ikke selv kan erhverve lokaler eller indgå lejemål m.v.

Københavns Kommune har oplyst, at det personale, der skal arbejde under bydelsrådene, omfattes af det samme ansættelsesgrundlag som det øvrige personale i Københavns Kommune. Kompetencen til at forhandle løn- og øvrige ansættelsesvilkår for personalet under bydelsrådene vil fortsat ligge i overborgmesterens afdeling. Dette indebærer, at såvel allerede ansatte som nyansatte tjenestemænd og overenskomstansatte vil være omfattet af indgåede hovedaftaler, og at løn- og øvrige ansættelsesvilkår er reguleret ved de eksisterende og kommende vedtægter, overenskomster og aftaler.

For de ansatte - såvel tjenestemænd som overenskomstansatte - der skal fungere under bydelsrådene, gælder, at de bevarer de rettigheder og pligter, de har haft under den hidtidige ansættelse. Kompetencen til at afskedige overenskomstansat personale vil ligge hos bydelsrådene.

De allerede ansatte tjenestemænd fortsætter deres ansættelsesforhold, men gør i forsøgsperioden tjeneste under bydelsrådene. Kompetencen til at afskedige tjenestemænd forbliver således i magistratsafdelingerne. Efter iværksættelsen af bydelsforsøgene vil tjenestemænd blive ansat på samme vilkår som de kolleger, der allerede var ansat som tjenestemænd ved iværksættelsen af forsøget.

Administrationscheferne ansættes af borgerrepræsentationen i samarbejde med bydelsrådene.

Til stk. 8

I sammenhæng med, at der tillægges bydelsrådene selvstændig beslutningskompetence, må deres virksomhed være undergivet et direkte tilsyn efter reglerne i den københavnske styrelseslovs §§ 48 og 48 a. Efter forslaget varetages tilsynet af indenrigsministeren ligesom tilsynet med borgerrepræsentationen og magistraten. Bydelsrådenes medlemmer vil efter bestemmelsen endvidere kunne straffes for grove pligtforsømmelser efter samme regler, som gælder for medlemmer af borgerrepræsentationen og magistraten, jf. § 48 b.

Bydelsrådene får endvidere samme oplysningspligt over for ministre, som der påhviler borgerrepræsentationen og magistraten, jf. § 50.

Til stk. 9

Blandt de kommunale anliggender, som borgerrepræsentationen ønsker at kunne udlægge til bydelsrådene, er folkeoplysningsområdet og ungdomsskolen.

Disse områder varetages af henholdsvis folkeoplysningsudvalget og ungdomsskolebestyrelsen, der står for den nærmere fordeling af midlerne inden for de beløbsrammer, som kommunalbestyrelsen tildeler de pågældende områder.

En udlægning af disse opgaver må derfor forudsætte, at der i de enkelte bydele etableres folkeoplysningsudvalg og ungdomsskolebestyrelser, som for bydelenes vedkommende kan varetage det centrale udvalgs og den centrale bestyrelses opgaver.

Herudover kan der vise sig behov for i øvrigt at fravige dels reglerne i folkeoplysningsloven, bl.a. om kredse og klubber, der fungerer på tværs af bydele, og om tilskud og brug af lokaler, dels reglerne i ungdomsskoleloven.

For de særlige folkeoplysningsudvalg og ungdomsskolebestyrelser i bydelene vil de sædvanlige klagebestemmelser finde tilsvarende anvendelse, således at deres afgørelser kan påklages til bydelsrådene, som på dette område har kommunalbestyrelsens kompetence.

Til § 2

Københavns Kommune har ønsket, at der kan afholdes valg til bydelsrådene i april/maj 1996. Det foreslås derfor, at loven træder i kraft den 1. april 1996.

Efter 2. behandling den 12. marts 1996

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 1996.

Ingen

Nr LSF 92

Forslag til Lov om ændring af lov om Københavns Kommunes styrelse (Forsøg med bydelsråd)

Fremsat af indenrigsministeren (Birte Weiss)

den 29. november 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 19. marts 1996

Lov nr. 222 af 27/03/1996