1995 LSF 90 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE (ANVENDELSE AF FORORDNINGER)

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994, som ændret ved lov nr. 403 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. § 87 affattes således

» § 87. Tilsynsmyndighederne eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler for at foretage undersøgelser eller udføre tilsynsopgaver efter denne lov, regler udstedt med hjemmel i loven eller forordninger på lovens område.

Stk. 2. Politiet kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse standse og undersøge transportmidler med henblik på at kontrollere affaldstransporters overholdelse af gældende lovgivning, der varetager miljøbeskyttelseshensyn. Politiet yder i øvrigt bistand ved tilsynsmyndighedernes udøvelse af beføjelser efter stk. 1. Justitsministeren kan efter forhandling med miljø- og energiministeren fastsætte nærmere regler om politiets udøvelse af ovenstående beføjelser.

Stk. 3. Ved undersøgelser og tilsyn på ejendomme, lokaliteter og transportmidler skal indehaveren og ansatte yde myndighederne fornøden vejledning og hjælp.«

2. I § 89, stk. 2, ændres »afsluttes« til: »indgås«.

3. § 89, stk. 3, ophæves.

4. Efter § 89 indsættes

» § 89 a. Miljø- og energiministeren kan fastsætte de nødvendige regler for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov i henhold til § 2. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, hvilke myndigheder der skal administrere forordningerne.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer, herunder om forrentning og udpantningsret.

Stk. 3. Tilsyn med overholdelse af forordninger udøves af kommunalbestyrelsen og amtsrådet i henhold til § 65 og § 66, medmindre ministeren bestemmer, at tilsynet skal udøves af andre myndigheder. Ved udførelse af tilsyn har myndighederne de tilsynsforpligtelser og tilsynsbeføjelser, som fremgår af kapitel 9 og §§ 85-87.

Stk. 4. Ved afgørelser med hjemmel i forordninger eller regler, der er udstedt efter stk. 1, finder de i kapitel 11 fastsatte bestemmelser anvendelse, for så vidt angår klageadgang og søgsmål.«

5. § 110, stk. 1, nr. 8, affattes således

»8) modvirker myndighedernes adgang til ejendomme, lokaliteter eller transportmidler i strid med § 87,».

6. I § 110, stk. 3, ændres »og § 89, stk. 2 og 3« til: »§ 89, stk. 2, og § 89 a«.

§ 1

I lov nr. 358 af 6. juni 1991 om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994, som ændret ved lov nr. 403 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. § 87 affattes således

» § 87, stk. 1. Tilsynsmyndighederne eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler, for at foretage undersøgelser eller udføre tilsynsopgaver efter denne lov, regler udstedt med hjemmel i loven eller forordninger på lovens område.

Stk. 2. Politiet kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse standse og undersøge transportmidler, med henblik på at kontrollere affaldstransporters overholdelse af gældende lovgivning, der varetager miljøbeskyttelseshensyn. Politiet yder iøvrigt bistand ved tilsynsmyndighedernes udøvelse af beføjelser efter stk. 1. Justitsministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler om politiets udøvelse af ovenstående beføjelser.

Stk. 3. Ved undersøgelser og tilsyn på ejendomme, lokaliteter og transportmidler skal indehaveren og ansatte yde myndighederne fornøden vejledning og hjælp.«

2. I § 89, stk. 2 ændres »afsluttes« til: »indgås«.

3. § 89, stk. 3 ophæves.

4. Efter § 89 indsættes

» § 89 a. Miljøministeren kan fastsætte de nødvendige regler for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov i henhold til § 2. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, hvilke myndigheder, der skal administrere forordningerne.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer, herunder om forrentning og udpantningsret.

Stk. 3. Tilsyn med overholdelse af forordninger udøves af kommunalbestyrelsen og amtsrådet i henhold til § 65 og § 66, medmindre ministeren bestemmer, at tilsynet skal udøves af andre myndigheder. Ved udførelse af tilsyn har myndighederne de tilsynsforpligtelser og tilsynsbeføjelser, som fremgår af kapitel 9 og §§ 85-87.

Stk. 4. Ved afgørelser med hjemmel i forordninger eller regler, der er udstedt efter stk. 1, finder de i kapitel 11 fastsatte bestemmelser anvendelse, for så vidt angår klageadgang og søgsmål.

5. § 110, stk. 1, litra 8 affattes således

»8) modvirker myndighederns adgang til ejendomme, lokaliteter eller transportmidler i strid med § 87«.

6. I § 110, stk. 3 ændres »og § 89, stk. 2 og 3« til: »§ 89, stk. 2 og § 89 a«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget præciserer ministerens hjemmel til at fastsætte regler om administration af EF-forordninger, og sikrer, at tilsynsmyndighederne har de samme beføjelser ved tilsyn med overholdelse af forordninger på lovens område som ved kontrol med overholdelse af miljølovgivning, der udspringer af et nationalt lovgivningsinitiativ.

Forslaget giver endvidere tilsynsmyndighederne og politiet adgang til at kontrollere transportmidlers last uden retskendelse i forbindelse med kontrol af overholdelse af gældende lovgivning, der varetager miljøbeskyttelseshensyn.

Anvendelsen af Rådets forordning nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning og kontrol med overførsel af affald i Fællesskabet, har vist, at der er behov for at kunne undersøge affaldstransporter under transporten og ikke alene på deres bestemmelsessted.

Forordningen har indført et overvågnings- og kontrolsystem for affaldstransporter i Fællesskabet. Kontrolsystemet indebærer, at den som agter at overføre affald til bortskaffelse eller særlig miljøbelastende affald til nyttiggørelse, skal anmelde affaldsoverførslen til den kompetente myndighed i modtagerlandet på en særlig EU-standardformular, og herunder oplyse bl.a. affaldets oprindelse, sammensætning og mængde, modtagerens identitet, bortskaffelses- eller nyttiggørelsesanlæggets beliggenhed. I henhold til forordningen, skal anmelderen og modtageren af affaldet have indgået en kontrakt om overførslen og endelig skal der stilles sikkerhed for affaldstransporterne, som kan frigives når der foreligger et bevis for, at affaldet er bortskaffet eller nyttiggjort. De kompetente myndigheder i såvel afsendelses-, bestemmelses- og transitlandene kan gøre indsigelse mod overførslen indenfor nærmere fastsatte frister. Hvis der ikke er gjort indsigelse kan overførslen foretages, men kopi af standarddokumentet skal ledsage affaldet under transporten.

Forordningen forpligter medlemsstaterne til at træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affaldsoverførsler finder sted i overensstemmelse med forordningen, og peger i den forbindelse bl.a. på stikprøvekontrol af overførsler. Ifølge forordningen kan kontrollen omfatte kontrol af dokumenter, bekræftelse af identitet og fysisk kontrol af affaldet.

Tilsynsmyndighederne fører tilsyn med, at virksomheder, der importerer og eksporterer affald har tilladelse hertil. Dette tilsyn sker på selve virksomheden og kan omfatte kontrol med de oplysninger, der er indeholdt i EU-standardformularen, som ligger til grund for tilladelsen.

Effektiv kontrol med overholdelse af forordningens bestemmelser forudsætter imidlertid også kontrolundersøgelser under affaldets transport fra afsenderen til den modtagende virksomhed.

Stikprøvekontrolundersøgelser må antages at have en ønskelig præventiv effekt. Under hensyn til at kontrollen således bl.a. skal udføres på vejene som stikprøvekontrol, må kontrollen udføres i et samarbejde mellem tilsynsmyndigheder og politi, som i kraft af deres almindelige opgaver er på landevejene. Ansvaret for tilsynet med overholdelse af forordningen vil fortsat være miljømyndighedernes, mens politiets opgave vil have karakter af bistand til tilsynsmyndighederne, enten ved udførelse af planlagte stikprøvekontrolundersøgelser i samarbejde med tilsynsmyndighederne eller som tilsynsmyndighedernes »fremskudte kontrolposter« ved udførelse af andre politimæssige opgaver.

Politiets kontrol vil imidlertid kun være effektiv, såfremt politiet til enhver tid har mulighed for at få den nødvendige rådgivning og bistand fra de kompetente myndigheder. Derfor forudsættes politiet alene at udføre denne kontrol på egen hånd, såfremt man forudgående har en enten konkret eller generel aftale med de relevante miljømyndigheder om øjeblikkelig bistand, når det anses for nødvendigt. Et sådant samarbejde kan bl.a. baseres på en aftale med Miljøstyrelsen, de relevante amter og politiet, således at politiet bl.a. kan tilkalde amtets miljøvagt, der fungerer som døgnberedskab.

Lovændringen skal således præcisere, at såvel tilsynsmyndighederne som politiet uden tilsynsmyndighedernes tilstedeværelse får adgang til at undersøge transportmidler uden retskendelse.

Politiets opgaver efter loven forudsættes at ske som led i politiets almindelige arbejde, herunder som led i øvrige kontrolopgaver, og vil således blive underlagt den almindelige prioritering af politiets opgaver.

Politiet har i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet en lignende selvstændig adgang til at undersøge skibe eller platforme uden retskendelse for at påse overholdelse af havmiljøbeskyttelsesloven.

Præciseringen af ministerens generelle hjemmel til at fastsætte regler om anvendelse af forordninger er indeholdt i en ny § 89 a.

For så vidt angår bestemmelsens generelle bemyndigelsesregler, svarer bestemmelsen til gældende administrationslove på bl.a. landbrugsområdet, men bestemmelsen indeholder herudover en udtrykkelig bemyndigelse til, at ministeren kan bestemme hvilke myndigheder, der skal administrere forordninger på miljøbeskyttelseslovens område. Den nationale miljølovgivning administreres således såvel af kommunale, amtskommunale som statslige myndigheder, og bemyndigelsen skal sikre, at ministeren efter en konkret vurdering kan fastsætte regler om, hvilke myndigheder, der skal varetage administrationen af forordninger, således at forordninger og anden miljølovgivning så vidt muligt administreres i sammenhæng.

§ 89 a indeholder endvidere en ny bestemmelse om, at tilsynet med overholdelse af forordninger varetages af de kommunale myndigheder, medmindre ministeren bestemmer andet. Tilsynet med forordninger vil efter lovændringen være undergivet de samme bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven, som tilsynet med overholdelse af andre regler på miljøbeskyttelseslovens område.

Endelig præciserer lovforslaget ministerens bemyndigelse til at fastsætte gebyrer, i det omfang det er i overensstemmelse med de pågældende forordninger.

Under hensyn til at forslaget præciserer tilsynsmyndighedernes forpligtelser og beføjelser ved tilsyn med fællesskabsretlig miljølovgivning, skønnes forslaget at have positive konsekvenser for miljøet.

Lovforslaget har ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Lovforslaget vurderes endvidere ikke at have væsentlige økonomiske-administrative konsekvenser under de gældende forordninger. For så vidt angår de i lovforslaget indeholdte rammebestemmelser, må de økonomiske-administrative konsekvenser vurderes i forbindelse med den enkelte forordnings vedtagelse.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Til § 87, stk. 1

Ifølge den nuværende bestemmelse har tilsynsmyndighederne adgang til at undersøge ejendomme og lokaliteter. Efter ændringen omfatter tilsynsmyndighedernes undersøgelsesbeføjelser uden retskendelse udtrykkeligt transportmidler. Med transportmidler sigtes til køretøjer og skibe, der bl.a. kan fragte affaldsprodukter. Med ændringen er det endvidere præciseret, at det alene er de miljømyndigheder, der udfører tilsyn med lovgivning på miljøområdet, der har adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler, for at foretage undersøgelser eller udføre tilsynsopgaver.

Til § 87, stk. 2

Efter ændringen af bestemmelsen får politiet, som bistand for tilsynsmyndighederne, beføjelse til at standse og undersøge transportmidler uden retskendelse for at kontrollere overholdelse af miljølovgivningen, således at tilsynsmyndigheder og politiet kan samarbejde om at udføre kontrolundersøgelser af bl.a. affaldstransporter, herunder for at varetage præventive hensyn. Ændringen giver politiet mulighed for at undersøge transportmidler i forbindelse med varetagelse af andre opgaver uden tilsynsmyndighedernes tilstedeværelse, men det forudsættes, at politiet til enhver tid har mulighed for at tilkalde tilsynsmyndighederne, som besidder den nødvendige ekspertice på området, og som har ansvaret for kontrollens udførelse. Der henvises til de generelle bemærkninger.

Politiet får ikke iøvrigt tillagt yderligere beføjelser. I henhold til 2. pkt. kan politiet således fortsat alene yde bistand til gennemførelse af tilsynsmyndighedernes beføjelser efter stk. 1 på tilsynsmyndighedernes anmodning.

Til § 87, stk. 3

Ændringen af bestemmelsen er en konsekvens af den udvidede tilsynsbeføjelse efter stk. 1, idet forpligtelsen til at bistå myndighederne efter ændringen gælder ved undersøgelser og tilsyn såvel på ejendomme som på lokaliteter og transportmidler.

Til nr. 2

Ændringen i § 89, stk. 2 er en sproglig justering.

Til nr. 3

§ 89, stk. 3 erstattes af § 89 a.

Til nr. 4

Til § 89 a, stk. 1

Bestemmelsen svarer til den gældende § 89, stk. 3, idet det dog præciseres, at ministeren kan udfærdige regler om, hvilke myndigheder, der skal administrere forordninger.

Præciseringen skal sikre, at ministeren efter forhandling med de ansvarlige ressortministerier eller kommunale myndigheder kan fastsætte regler om, at myndigheder, der administrerer tilsvarende lovgivning eller af andre årsager er særlige kvalificerede, også varetager administrationen af forordningerne på det pågældende område. Bestemmelsen forudsætter, at ministeren i de konkrete tilfælde foretager en vurdering af, hvilken myndighed, der mest hensigtsmæssigt kan varetage administrationen og at bemyndigelsen sker i henhold til aftale med de pågældende kommunale eller statslige myndigheder.

Til § 89 a, stk. 2

Bestemmelsen præciserer, at ministeren kan fastsætte regler om gebyrer, hvor forordningerne giver medlemslandene mulighed herfor.

Til § 89 a, stk. 3

Efter bestemmelsen i stk. 3 føres tilsynet med overholdelse af forordninger på miljøområdet som hovedregel af kommunalbestyrelserne og amtsråd, der i henhold til lovens kapitel 9 fører tilsyn med overholdelse af miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. Ministeren kan dog efter en konkret vurdering og forhandlinger med de pågældende myndigheder og ressortministerier bestemme, at tilsynet skal føres af andre myndigheder.

Tilsynsmyndighederne skal ved tilsynet med overholdelse af forordningerne have de samme forpligtelser og beføjelser, som ved tilsyn med anden lovgivning og i overensstemmelse hermed er det i sidste punktum fastsat, at kapitel 9 og §§ 85-87 i kapitel 10 finder anvendelse ved tilsyn med overholdelse af forordningerne.

Til § 89 a, stk. 4

Bestemmelsen sikrer, at adressater for afgørelser, som er truffet ved administration af forordninger, har samme klageadgang og søgsmålsrettigheder som iøvrigt på miljøbeskyttelseslovens område.

Til nr. 5

Ændringen af § 110, stk. 1 litra 8 er en følge af den udvidede undersøgelsesbeføjelse i § 87, stk. 1 og 2, idet forpligtelsen til at bistå myndighederne efter ændringen gælder ved undersøgelser og tilsyn såvel på ejendomme og lokaliteter som af transportmidler.

Til nr. 6

Ændringen af § 110, stk. 3 er en følge af, at § 89, stk. 3 erstattes af § 89 a.

Til § 2

Loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til § 3

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Ingen

Nr LSF 90

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Anvendelse af forordninger)

Fremsat af miljø- og energiministeren (Svend Auken)

den 29. november 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 16. april 1996

Lov nr. 302 af 24/04/1996