1995 LSF 79 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KONKURSLOVEN OG VISSE ANDRE LOVE (RATIONALISERING OG MODERNISERING AF KONKURSBEHANDLINGEN M.V.)
Table of Provisions (235)
Statutory Text (235 Articles)
§ 1
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1082 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer
1. I § 3, stk. 1, ændres »erhvervsvirksomhed« til: »erhvervsmæssige virksomhed«.
2. § 5, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Præsidenten for en landsret eller præsidenten for Sø- og Handelsretten i København kan henvise en anmeldelse, en begæring eller et bo, som efter § 3 eller § 4 skulle behandles af en ret inden for den pågældende præsidents embedsområde, til en anden ret, såfremt det findes mere hensigtsmæssigt, at behandlingen sker ved denne ret. Der kan endvidere ske henvisning af begæring fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om opløsning af selskaber, erhvervsdrivende fonde og erhvervsdrivende virksomheder.«
3. I § 16 a, stk. 1, ændres »rådighedsberøvelse eller« til: »rådighedsberøvelse, herunder overtagelse til brugeligt pant, eller«.
4. I § 31, stk. 4, ændres »Danske Lov 5-7-8 til 10« til: »retsplejelovens kapitel 54«.
5. § 81, stk. 1, affattes således
»Retssag til gennemførelse af omstødelse kan anlægges indtil 12 måneder efter, at konkursdekret er afsagt. Sag kan endvidere anlægges inden seks måneder efter, at boets bestyrelse må antages at være blevet i stand til at gøre kravet gældende.«
6. § 96, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Fortrinsret efter stk. 1 omfatter afgifter til staten i henhold til følgende love
1) Lov om forskellige forbrugsafgifter.
2) Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.
3) Lov om tobaksafgifter.
4) Lov om afgift af konsum-is.
5) Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.
6) Lov om afgift af spiritus m.m.
7) Lov om afgift af mineralvand m.v.
8) Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
9) Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
10) Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, bortset fra afgift af elektricitet, naturgas og bygas.
11) Lov om afgift af svovl, bortset fra svovlafgift af naturgas.
12) Lov om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir eller plast m.v.
13) Lov om visse miljøafgifter.
14) Lov om afgift af affald og råstoffer, dog kun for så vidt angår råstofafgiften.
15) Lov om afgift af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier).
16) Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler.
17) Lov om afgift af bekæmpelsesmidler.«
7. § 96, stk. 3, ophæves.
8. I § 104 a, stk. 1, udgår »midlertidig bestyrer eller« to steder.
9. I § 104 b, stk. 1, udgår »midlertidig bestyrer eller«.
10. § 106 affattes således
»§ 106. Skifteretten kan beskikke en advokat til varetagelse af en personlig skyldners interesser, når skyldneren skønnes at have behov herfor.
Stk. 2. Skifteretten træffer afgørelse om afholdelse af udgifterne til den beskikkede advokat. Om salær og godtgørelse for udlæg gælder i øvrigt samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.
Stk. 3. Skifteretten kan begrænse en beskikkelse til at angå enkelte spørgsmål.«
11. Kapitel 12-16 affattes således
»Kapitel 12
Boets administration m.v.
§ 1
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986, som senest ændret ved § 18 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer
1. I § 3, stk. 1, ændres »erhvervsvirksomhed« til: »erhvervsmæssige virksomhed«.
2. § 5, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Præsidenten for en landsret eller præsidenten for Sø- og Handelsretten i København kan henvise en anmeldelse, en begæring eller et bo, som efter § 3 eller § 4 skulle behandles af en ret inden for den pågældende præsidents embedsområde, til en anden ret, såfremt det findes mere hensigtsmæssigt, at behandlingen sker ved denne ret. Der kan endvidere ske henvisning af begæring fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om opløsning af selskaber, erhvervsdrivende fonde og erhvervsdrivende virksomheder.«
3. I § 16 a, stk. 1, ændres »rådighedsberøvelse eller« til: »rådighedsberøvelse, herunder overtagelse til brugeligt pant, eller«.
4. I § 31, stk. 4, ændres »Danske Lov 5-7-8 til 10« til: »retsplejelovens kapitel 54«.
5. § 81, stk. 1, affattes således
»§ 81. Retssag til gennemførelse af omstødelse kan anlægges indtil 12 måneder efter, at konkursdekret er afsagt. Sag kan endvidere anlægges inden seks måneder efter, at boets bestyrelse må antages at være blevet i stand til at gøre kravet gældende.«
6. § 96, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Fortrinsret efter stk. 1 omfatter afgifter til staten i henhold til følgende love
1) Lov om forskellige forbrugsafgifter.
2) Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.
3) Lov om tobaksafgifter.
4) Lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger.
5) Lov om afgift af konsum-is.
6) Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.
7) Lov om afgift af spiritus.
8) Lov om afgift af mineralvand m.v.
9) Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
10) Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
11) Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, bortset fra afgift af elektricitet, naturgas og bygas.
12) Lov om afgift af svovl, bortset fra svovlafgift af naturgas.
13) Lov om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir eller plast m.v.
14) Lov om visse miljøafgifter.
15) Lov om afgift af affald og råstoffer, dog kun for så vidt angår råstofafgiften.
16) Lov om afgift af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede nikkel- cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel- cadmium-batterier).
17) Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler.
18) Lov om afgift af bekæmpelsesmidler.«
7. § 96, stk. 3, ophæves.
8. I § 104 a, stk. 1, udgår »midlertidig bestyrer eller« to steder.
9. I § 104 b, stk. 1, udgår »midlertidig bestyrer eller«.
10. § 106 affattes således
»§ 106. Skifteretten kan beskikke en advokat til varetagelse af en personlig skyldners interesser, når skyldneren skønnes at have behov herfor.
Stk. 2. Skifteretten træffer afgørelse om afholdelse af udgifterne til den beskikkede advokat. Om salær og godtgørelse for udlæg gælder i øvrigt samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.
Stk. 3. Skifteretten kan begrænse en beskikkelse til at angå enkelte spørgsmål.«
11. Kap. 12-16 affattes således
»Kapitel 12
Boets administration m.v.
§ 1
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986, som senest ændret ved § 18 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer
1. I § 3, stk. 1, ændres »erhvervsvirksomhed« til: »erhvervsmæssige virksomhed«.
§ 1
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1082 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer
1. I § 3, stk. 1, ændres »erhvervsvirksomhed« til: »erhvervsmæssige virksomhed«.
2. § 5, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Præsidenten for en landsret eller præsidenten for Sø- og Handelsretten i København kan henvise en anmeldelse, en begæring eller et bo, som efter § 3 eller § 4 skulle behandles af en ret inden for den pågældende præsidents embedsområde, til en anden ret, såfremt det findes mere hensigtsmæssigt, at behandlingen sker ved denne ret. Der kan endvidere ske henvisning af begæring fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om opløsning af selskaber, erhvervsdrivende fonde og erhvervsdrivende virksomheder.«
3. I § 16 a, stk. 1, ændres »rådighedsberøvelse eller« til: »rådighedsberøvelse, herunder overtagelse til brugeligt pant, eller«.
4. I § 31, stk. 4, ændres »Danske Lov 5-7-8 til 10« til: »retsplejelovens kapitel 54«.
5. § 81, stk. 1, affattes således
»Retssag til gennemførelse af omstødelse kan anlægges indtil 12 måneder efter, at konkursdekret er afsagt. Sag kan endvidere anlægges inden seks måneder efter, at boets bestyrelse må antages at være blevet i stand til at gøre kravet gældende.«
6. § 96, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Fortrinsret efter stk. 1 omfatter afgifter til staten i henhold til følgende love
1) Lov om forskellige forbrugsafgifter.
2) Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.
3) Lov om tobaksafgifter.
4) Lov om afgift af konsum-is.
5) Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.
6) Lov om afgift af spiritus m.m.
7) Lov om afgift af mineralvand m.v.
8) Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
9) Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
10) Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, bortset fra afgift af elektricitet, naturgas og bygas.
11) Lov om afgift af svovl, bortset fra svovlafgift af naturgas.
12) Lov om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir eller plast m.v.
13) Lov om visse miljøafgifter.
14) Lov om afgift af affald og råstoffer, dog kun for så vidt angår råstofafgiften.
15) Lov om afgift af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier).
16) Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler.
17) Lov om afgift af bekæmpelsesmidler.«
7. § 96, stk. 3, ophæves.
8. I § 104 a, stk. 1, udgår »midlertidig bestyrer eller« to steder.
9. I § 104 b, stk. 1, udgår »midlertidig bestyrer eller«.
10. § 106 affattes således
»§ 106. Skifteretten kan beskikke en advokat til varetagelse af en personlig skyldners interesser, når skyldneren skønnes at have behov herfor.
Stk. 2. Skifteretten træffer afgørelse om afholdelse af udgifterne til den beskikkede advokat. Om salær og godtgørelse for udlæg gælder i øvrigt samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.
Stk. 3. Skifteretten kan begrænse en beskikkelse til at angå enkelte spørgsmål.«
11. Kapitel 12-16 affattes således
»Kapitel 12
Boets administration m.v.
§ 2
I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september 1993, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 1082 af 20. december 1995, indsættes i § 23, stk. 6, efter »påhviler«: »kurator, henholdsvis«.
§ 2
I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september 1993, indsættes i § 23, stk. 6, efter »påhviler«: »kurator, henholdsvis«.
§ 2
I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september 1993, indsættes i § 23, stk. 6, efter »påhviler«: »kurator, henholdsvis«.
§ 2
I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september 1993, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 1082 af 20. december 1995, indsættes i § 23, stk. 6, efter »påhviler«: »kurator, henholdsvis«.
§ 3
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 22. juni 1994, som ændret ved § 2 i lov nr. 1090 af 20. december 1995, indsættes i § 21, stk. 1, efter »skifteretten«: », henholdsvis kurator«.
§ 3
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 22. juni 1994, indsættes i § 21, stk. 1, efter »skifteretten«: »,henholdsvis kurator«.
§ 3. Anmeldelse om betalingsstandsning eller begæring om konkurs, akkordforhandling eller gældssanering indgives til skifteretten på det sted, hvorfra skyldnerens erhvervsvirksomhed udøves.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
2. § 5, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Præsidenten for en landsret eller præsidenten for Sø- og Handelsretten i København kan henvise en anmeldelse, en begæring eller et bo, som efter § 3 eller § 4 skulle behandles af en ret inden for den pågældende præsidents embedsområde, til en anden ret, såfremt det findes mere hensigtsmæssigt, at behandlingen sker ved denne ret. Der kan endvidere ske henvisning af begæring fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om opløsning af selskaber, erhvervsdrivende fonde og erhvervsdrivende virksomheder.«
§ 3
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 22. juni 1994, indsættes i § 21, stk. 1, efter »skifteretten«: »,henholdsvis kurator«.
§ 3
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 22. juni 1994, som ændret ved § 2 i lov nr. 1090 af 20. december 1995, indsættes i § 21, stk. 1, efter »skifteretten«: », henholdsvis kurator«.
§ 4
I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 29. november 1994, som senest ændret ved § 120 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, ændres i § 177, stk. 1, »skifteretten« til: »kurator«.
§ 4
I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 29. november 1994, som senest ændret ved lov nr. 369 af 14. juni 1995, ændres i § 177, stk. 1, »skifteretten« til »kurator«.
§ 4
I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 29. november 1994, som senest ændret ved lov nr. 369 af 14. juni 1995, ændres i § 177, stk. 1, »skifteretten« til »kurator«.
§ 4
I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 29. november 1994, som senest ændret ved § 120 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, ændres i § 177, stk. 1, »skifteretten« til: »kurator«.
§ 5
I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1994, indsættes i § 12, stk. 1, 4. pkt., efter »luftfartøjet - »: »kurator, henholdsvis«.
§ 5
I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1994, indsættes i § 12, stk. 1, 4. pkt. efter »luftfartøjet - »: »kurator, henholdsvis«.
§ 5. - - -
Stk. 2. Præsidenten for en landsret eller præsidenten for Sø- og Handelsretten i København kan henvise behandlingen af et bo, som efter § 3 eller § 4 skulle behandles af en ret inden for hans embedsområde, til en anden ret, såfremt det findes mere hensigtsmæssigt at behandle boet ved denne ret.
3. I § 16 a, stk. 1, ændres »rådighedsberøvelse eller« til: »rådighedsberøvelse, herunder overtagelse til brugeligt pant, eller«.
§ 5
I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1994, indsættes i § 12, stk. 1, 4. pkt. efter »luftfartøjet -»: »kurator, henholdsvis«.
§ 5
I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1994, indsættes i § 12, stk. 1, 4. pkt., efter »luftfartøjet - »: »kurator, henholdsvis«.
§ 6
I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986, som senest ændret ved § 124 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, indsættes i § 13, stk. 1, efter »faste ejendomme,»: »kurator, henholdsvis«.
§ 6
I tinglysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, indsættes i § 13, stk. 1, efter »faste ejendomme,»: »kurator, henholdsvis«.
§ 6
I tinglysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, indsættes i § 13, stk. 1, efter »faste ejendomme,»: »kurator, henholdsvis«.
§ 6
I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986, som senest ændret ved § 124 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, indsættes i § 13, stk. 1, efter »faste ejendomme,»: »kurator, henholdsvis«.
§ 7
I lov om banker og sparekasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 20. marts 1995, som senest ændret ved § 119 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, ophæves § 47 d, stk. 4.
§ 7
I lov om banker og sparekasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 20. marts 1995, som ændret ved lov nr. 367 af 14. juni 1995 og lov nr. 368 af 14. juni 1995, ophæves § 47 d, stk. 4.
§ 7
I lov om banker og sparekasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 20. marts 1995, som ændret ved lov nr. 367 af 14. juni 1995 og lov nr. 368 af 14. juni 1995, ophæves § 47 d, stk. 4.
§ 7
I lov om banker og sparekasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 20. marts 1995, som senest ændret ved § 119 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, ophæves § 47 d, stk. 4.
§ 8
I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4. september 1995, som ændret ved § 109 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, affattes § 15, stk. 1, således
»Bostyret skal indgive genpart af statusoversigten samt af redegørelsen, jf. konkurslovens § 125, stk. 2, til skattemyndigheden samtidig med fremsendelsen til fordringshaverne.«
§ 8
I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4. september 1995, affattes § 15, stk. 1, således
» § 15. Bostyret skal indgive genpart af statusoversigten samt af redegørelsen, jf. konkurslovens § 125, stk. 2, til skattemyndigheden samtidig med fremsendelsen til fordringshaverne.«
§ 8
I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4. september 1995, affattes § 15, stk. 1, således
» § 15. Bostyret skal indgive genpart af statusoversigten samt af redegørelsen, jf. konkurslovens § 125, stk. 2, til skattemyndigheden samtidig med fremsendelsen til fordringshaverne.«
§ 8
I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4. september 1995, som ændret ved § 109 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, affattes § 15, stk. 1, således
»Bostyret skal indgive genpart af statusoversigten samt af redegørelsen, jf. konkurslovens § 125, stk. 2, til skattemyndigheden samtidig med fremsendelsen til fordringshaverne.«
§ 9
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1079 af 20. december 1995, indsættes i § 39 efter stk. 1
»Stk. 2. Der svares afgift efter reglerne i kapitel 3 for behandling af ind- og udsættelsesforretninger i medfør af konkurslovens § 112.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 9
I retsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 389 af 14. juni 1995 og § 3 i lov nr. 427 af 14. juni 1995, indsættes i § 39 efter stk. 1
»Stk. 2. Der svares afgift efter reglerne i kapitel 3 for behandling af ind- og udsættelsesforretninger i medfør af konkurslovens § 112.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 9
I retsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 389 af 14. juni 1995 og § 3 i lov nr. 427 af 14. juni 1995, indsættes i § 39 efter stk. 1
»Stk. 2. Der svares afgift efter reglerne i kapitel 3 for behandling af ind- og udsættelsesforretninger i medfør af konkurslovens § 112.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 9
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1079 af 20. december 1995, indsættes i § 39 efter stk. 1
»Stk. 2. Der svares afgift efter reglerne i kapitel 3 for behandling af ind- og udsættelsesforretninger i medfør af konkurslovens § 112.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1996.
Stk. 2. Er konkursdekretet afsagt inden lovens ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler.
§ 10
Loven træder i kraft den 1. april 1996.
Stk. 2. Er konkursdekretet afsagt inden lovens ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler.
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1996.
Stk. 2. Er konkursdekretet afsagt inden lovens ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler.
§ 11
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. §§ 1, 4, 5 og 7 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland og Færøerne med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger, idet § 4 dog ikke finder anvendelse på stedlig forsikringsvirksomhed på Færøerne.
Stk. 3. § 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 11
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. §§ 1, 4, 5 og 7, kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland og Færøerne med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger, idet § 4 dog ikke finder anvendelse på stedlig forsikringsvirksomhed på Færøerne.
Stk. 3. § 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Hovedformålet med dette lovforslag er at rationalisere og smidiggøre behandlingen af konkursboer, bl.a. således at bostyret bliver mere handlekraftigt, og således at fordringshaverne får større indseende med og større indflydelse på bobehandlingen.
Der foreslås regler om hurtigere etablering af et bostyre, som straks fra konkursdekretets afsigelse har de fulde bobehandlingsbeføjelser. Kurator foreslås tillagt en mere selvstændig stilling, ved at flere af de mere forvaltningsmæssige funktioner under bobehandlingen overføres fra skifteretten til kurator. Skifteretten kommer herefter primært til at fungere som et tvistløsende organ. For at sikre fordringshavernes retsstilling, foreslås der regler om mere information til kreditorerne samt øget kreditorindflydelse på bobehandlingen. Endvidere foreslås skyldnerens stilling forbedret, idet der åbnes mulighed for, at skifteretten kan beskikke en advokat for skyldneren, såfremt skyldneren skønnes at have behov herfor. Ydermere foreslås fristen for anlæggelse af omstødelsessag forlænget til mindst et år fra konkursdekretets afsigelse.
Denne del af lovforslaget bygger på Justitsministeriets Konkurslovudvalgs betænkning nr. 1273/1994 om rationalisering og modernisering af konkursbehandlingen.
Herudover foreslås det at ajourføre konkurslovens § 96, der tillægger visse leverandørkrav fortrinsret i aftagernes konkursboer.
Endelig foreslås en ændring af konkurslovens § 16 a, således at det fastslås udtrykkeligt, at skifteretten kan bestemme, at en ejendom ikke kan tages til brugeligt pant under en anmeldt betalingsstandsning.
2. Gældende regler og praksis
2.1 Konkursbehandlingen
Konkurslovens kapitel 12 - 16 indeholder procesuelle regler om fremgangsmåden ved behandlingen af et konkursbo.
Efter at konkursdekret er afsagt, antager skifteretten straks en midlertidig bestyrer af boet. Den pågældende kan ikke uden skifterettens godkendelse træffe beslutninger, der går ud over den rent midlertidige bestyrelse af boet. Det er således skifteretten, der i hovedsagen har ansvaret for bobehandlingen, indtil der er valgt et egentligt bostyre. Blandt andet træffer skifteretten efter at have rådført sig med den midlertidige bestyrer bestemmelse om, hvorvidt skyldnerens erhvervsvirksomhed midlertidigt skal fortsættes, samt om vigtigere foranstaltninger, som ikke bør udsættes.
Skifteretten har pligt til straks at bekendtgøre konkursdekretet i Statstidende og skal i den forbindelse tillige indkalde til første skiftesamling. På dette møde kan fordringshaverne vælge en eller flere kuratorer og eventuelt også et kreditorudvalg. Første skiftesamling skal afholdes senest tre uger efter bekendtgørelsen. Såfremt der ikke på skiftesamlingen er det fornødne flertal til, at der kan vælges en kurator, beskikkes kurator af skifteretten. I praksis er det som regel skifteretten, der beskikker kurator, idet der i de fleste tilfælde ikke er interesse blandt kreditorerne for selv at vælge kurator. Skifteretten beskikker som oftest den midlertidige bestyrer som kurator.
Skifteretten kan ikke bestemme, at der skal udpeges mere end en kurator, jf. konkurslovens § 113, stk. 2, og Højesterets kendelse i Ugeskrift for Retsvæsen 1982, side 1090. Skifteretten kan derimod bestemme, at der ikke skal udpeges en kurator, hvis retten under hensyn til boets beskaffenhed finder dette ufornødent, jf. konkurslovens § 112.
Såfremt særlige grunde taler derfor, kan skifteretten forkaste kreditorernes valg af kurator eller senere afsætte den pågældende, jf. konkurslovens § 113, stk. 3.
Når kurator er valgt, udføres den efterfølgende bobehandling af kurator under tilsyn af skifteretten. Kurator skal blandt andet udarbejde en statusoversigt og afgive indberetning om de vigtigste årsager til konkursen m.v. (konkurslovens § 116) samt løbende over for skifteretten aflægge regnskab for sin forvaltning m.v. af boet (§ 125). Kurator skal endvidere hvert halve år til skifteretten foretage indberetning om, hvordan bobehandlingen skrider frem (§ 127). Disse oplysninger bliver ikke fremsendt til de enkelte fordringshavere, men ligger for en stor dels vedkommende til eftersyn på skifterettens kontor. Kurator undersøger endvidere, om der foreligger omstødelige dispositioner, og om der eventuelt skal anlægges retssag herom. Dette skal i givet fald ske inden 6 måneder efter, at boets bestyrelse blev i stand til at gøre kravet gældende (konkurslovens § 81).
Skifteretten skal straks fra konkursdekretets afsigelse tage skyldnerens forretningsbøger og -papirer i sin varetægt og tage de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner over boets ejendom (konkurslovens § 109). Herudover skal kurator sørge for, at al skyldnerens ejendom inddrages under boet (konkurslovens § 115, stk. 1). Såfremt skyldneren eller andre nægter at udlevere det pågældende materiale, kan kurator indhente fogedrettens bistand til indsættelse i besiddelsen heraf efter retsplejelovens kapitel 55 om umiddelbare fogedforretninger. Dette kan forhale bobehandlingen.
Skifteretten har mulighed for at beskikke en forretningskyndig medhjælp for den midlertidige bestyrer eller kurator. Skifteretten fastsætter vederlaget til den forretningskyndige medhjælp (konkurslovens § 239, stk. 2).
Først når der er udpeget en kurator, indrykker skifteretten i Statstidende et proklama, dvs. en meddelelse til kreditorerne om, at deres krav skal gøres gældende inden en vis frist. Kurator tager stilling til de anmeldte fordringer og afgiver herefter indstilling til skifteretten om, hvorvidt de pågældende fordringer kan anerkendes. Fordringerne prøves på en skiftesamling i skifteretten. Ved tvist om fordringens eksistens eller størrelse træffer skifteretten afgørelse ved dom (konkurslovens § 133, stk. 3). Hvis ingen på skiftesamlingen gør indsigelse mod kurators indstilling, er denne endeligt godkendt (konkurslovens § 133, stk. 1).
Herudover skal der afholdes skiftesamling til godkendelse af regnskab for boet og udkast til udlodning (§ 150, stk. 1).
Skifteretten kan i medfør af konkurslovens § 245 beskikke en advokat for en part, herunder skyldneren. Beskikkelse kan først finde sted, efter at konkursdekret er afsagt, og kun i tilfælde, hvor der foreligger en tvist. Betingelserne er herudover dels, at det skønnes nødvendigt med advokatbistand, dels at de økonomiske betingelser for fri proces i retsplejelovens § 330, stk. 1, nr. 2, er opfyldt.
Skifteretten skal træffe bestemmelse om, hvorvidt og i hvilket omfang kurator og den midlertidige bestyrer skal stille sikkerhed for deres eventuelle ansvar i forbindelse med deres dispositionsmulighed over konkursboets aktiver. Sikkerhed skal derimod ikke stilles for et eventuelt erstatningsansvar for fejl og forsømmelser ved bobehandlingen. Dette ansvar er dog for advokaters vedkommende dækket af deres sædvanlige pligtige ansvarsforsikring.
2.2 Leverandørprivilegiet i konkurslovens § 96
Efter en række forbrugsafgiftslove har leverandører pligt til at indbetale punktafgifter i forbindelse med bl.a. salg til videresalg af visse varer. Det drejer sig f.eks. om vin, øl, tobak, chokolade m.v. Leverandøren skal betale punktafgiften til afgiftsmyndighederne, og kan i de nævnte tilfælde kun få disse beløb godtgjort hos den, der har købt varerne til videresalg. Såfremt en sådan aftager går konkurs, har de leverandører, som er nævnt i konkurslovens § 96, krav på at få deres afgiftskrav dækket forud for simple krav i aftagers konkursbo.
2.3 Konkurslovens § 16 a
Reglerne om betalingsstandsning findes i konkurslovens kapitel 2.
Formålet med betalingsstandsningsinstituttet er at skabe en fredningsperiode for skyldneren, inden for hvilken den pågældende kan søge at afværge en konkurs ved f.eks. at opnå en frivillig gældsordning. Konkurslovens §§ 16 og 16 a indeholder derfor bestemmelser, som giver skyldneren beskyttelse mod visse former for individualforfølgning under betalingsstandsningen. Efter hovedreglen i konkurslovens § 16 kan der således ikke foretages arrest, udlæg, rådighedsberøvelse og tvangsauktion over skyldnerens aktiver i denne periode.
Denne hovedregel gælder ikke for pantefordringer, som ikke ville kunne omstødes i tilfælde af konkurs. Således har panthaver normalt adgang til også under skyldnerens betalingsstandsning at foretage udlæg, rådighedsberøvelse, herunder overtagelse til brugeligt pant, samt tvangsauktion over skyldnerens ejendom på grundlag af panteretten. Skifteretten kan imidlertid i medfør af konkurslovens § 16 a efter en konkret vurdering bestemme, at der ikke skal kunne foretages udlæg, rådighedsberøvelse eller tvangsauktion på grundlag af sådanne uomstødelige pantefordringer. Betingelserne herfor er, at skyldneren fremsætter begæring om en sådan beslutning, og at tilsynet samtykker heri, samt at et sådant forbud mod individualforfølgning må anses for nødvendigt af hensyn til betalingsstandsningens formål.
Hvorvidt udtrykket »rådighedsberøvelse« i konkurslovens § 16 a, stk. 1, tillige hjemler skifteretten adgang til at forbyde, at en panthaver tager skyldnerens ejendom til brugeligt pant, er ikke afklaret i den juridiske litteratur. Der kan henvises til Mogens Munch, Konkursloven med kommentarer, 7. udgave, 1993, side 171 ff., og til Jens Anker Andersen, Tvangsfuldbyrdelse, 2. udgave, 1988, side 55.
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1 Rationalisering og modernisering af konkursbehandlingen
3.1.1. Boets overtagelse og bestyrelse
Konkurslovudvalget har i betænkningen fremhævet, at forløbet af den første periode efter afsigelsen af et konkursdekret er af væsentlig betydning for udfaldet af den videre bobehandling.
Konkurslovudvalget anfører, at det er uhensigtsmæssigt, at skifteretten i den indledende fase af bobehandlingen - efter indstilling fra den midlertidige bestyrer - i mange tilfælde skal tage stilling til spørgsmål om f.eks. videreførelse af skyldnerens virksomhed, indtræden i gensidigt bebyrdende kontrakter og tilbud om køb af visse af boets aktiver eller af den samlede virksomhed. Skifteretten besidder ikke en særlig forretningsmæssig indsigt og har derfor som regel ikke reel mulighed for at tage begrundet stilling til de nævnte spørgsmål.
Konkurslovudvalget har navnlig på denne baggrund foreslået, at skifteretten straks efter konkursdekretets afsigelse skal udpege en kurator, som fra starten har de fulde bobehandlingsbeføjelser. Herefter skal det f.eks. være kurator, som bestemmer, om skyldnerens erhvervsvirksomhed midlertidigt skal fortsættes. Hvis kurator tillægges en mere selvstændig stilling, stilles der øgede krav til den pågældendes egnethed. Ved udpegningen skal skifteretten således tage hensyn til boets omfang og beskaffenhed og til, om kurator nyder almindelig tillid blandt boets fordringshavere.
Udvalget har overvejet, om der bør lægges mere vægt på forretningsmæssige kundskaber hos kurator, end det hidtil har været tilfældet. Udvalget finder, at det normalt vil være hensigtsmæssigt, at kurator er advokat, idet de problemer, der skal løses i forbindelse med en bobehandling, kræver et nøje kendskab til en lang række retsregler og til konfliktbehandling og -løsning. Kendskab til forretningsmæssige forhold kan imidlertid også være af væsentlig betydning for bobehandlingen. Udvalget foreslår på denne baggrund, at kurator på egen hånd for boets regning skal kunne antage sagkyndig bistand. Dette vil særligt være aktuelt, hvor boet fortsætter driften af skyldnerens erhvervsvirksomhed udover kortvarige ophørsudsalg.
Udvalget har overvejet, om det bør gøres obligatorisk at antage en revisor i forbindelse med bobehandlingen, men har ikke fundet, at der generelt er behov herfor. Udvalget fremhæver dog, at det formentlig vil være hensigtsmæsssigt at anvende revisorbistand i et videre omfang end hidtil. Dette gælder navnlig i de tilfælde, hvor der er væsentlige og ikke let forklarlige afvigelser mellem de senest foreliggende regnskabstal og de oplysninger, som kurator har om boets aktiver og passiver. Ved vurderingen af, om der skal antages en revisor, bør det imidlertid særligt overvejes, om der herved må forventes at fremkomme yderligere midler til fordringshaverne. Regnskabsmæssig bistand vil være påkrævet, såfremt boet fortsætter driften af skyldnerens virksomhed, idet der i så fald regelmæssigt skal udarbejdes regnskab for boets drift.
Udvalget finder også, at der bør nedsættes kreditorudvalg i større omfang, end det hidtil har været tilfældet, navnlig i større og mere komplicerede boer, samt når driften af en erhvervsvirksomhed fortsættes. I disse tilfælde bør kurator handle i nært samarbejde med kreditorudvalget, herunder rådføre sig med udvalget, særligt vedrørende driften og eventuelt salg af virksomheden. På denne baggrund foreslår udvalget, at skifteretten selv skal kunne nedsætte et kreditorudvalg, såfremt det skønnes hensigtsmæssigt.
Under hensyn til, at det primært er kreditorernes interesser, der skal varetages ved konkursbehandlingen, finder udvalget, at disse som hidtil skal have mulighed for at bestemme bostyrets endelige sammensætning. Udvalget foreslår imidlertid, at skiftesamling til valg af kurator kun skal afholdes, såfremt det begæres af en fordringshaver, eller hvis skifteretten selv finder det hensigtsmæssigt. Udvalget anfører, at erfaringen viser, at fordringshaverne som regel ikke viser interesse for valg af kurator.
Udvalget foreslår det samme for så vidt angår nedsættelse af kreditorudvalg. Udvalget foreslår dog, at der også gives den enkelte kreditor adgang til ikke blot i den indledende fase, men på et hvilket som helst tidspunkt at begære indkaldelse til skiftesamling til valg af kreditorudvalg. Herved opnås en balance i forholdet mellem den mere selvstændigt arbejdende kurator og kreditorerne.
Konkurslovudvalget foreslår endvidere, at der gives skifteretten mulighed for af egen drift at bestemme, at et kuratel, som er valgt af kreditorerne, skal suppleres med yderligere en kurator. Udvalget anfører, at i de tilfælde, hvor der på en skiftesamling har været det fornødne flertal for valg af kurator, er det i praksis ikke helt sjældent forekommet, at kuratorvalget ikke har været fuldt ud betryggende eller hensigtsmæssigt. Dette har navnlig været tilfældet, hvor en eller enkelte beløbsmæssigt dominerende kreditor(er) ved valget har stemt på personer, som vel ikke har været inhabile, og som ikke har kunnet forkastes af skifteretten, men hvor der dog har været grund til skepsis med hensyn til de pågældendes fuldstændige upartiskhed og uafhængighed af vedkommende fordringshaver. Såfremt de dominerende kreditorer har modsat sig, at der vælges flere kuratorer, har skifteretten ikke efter de gældende regler hjemmel til at beskikke yderligere kuratorer. Udvalgets forslag har til formål at give bedre mulighed for at beskytte mindretalskreditorerne.
Da kurator efter udvalgets forslag straks efter konkursdekretets afsigelse får rådighed over samtlige boets aktiver, finder udvalget det nødvendigt, at det sikres, at risikoen for tab for boet, der skyldes kurators dispositioner over aktiverne, eller som skyldes kurators fejl og forsømmelser, bliver afdækket forsikringsmæssigt. Udvalget foreslår, at kurator straks efter udpegningen skal tegne kautionsforsikring mod tab. Udgiften hertil afholdes som en boudgift. Hvis kurator ikke i forvejen har tegnet en ansvarsforsikring for fejl og forsømmelser, skal han tillige straks efter udpegningen tegne en sådan forsikring. Efter de gældende regler i konkursloven er det ikke obligatorisk for kurator at tegne ansvarsforsikring, men pligt hertil gælder dog for advokater efter andre regler. Udgiften til tegning af ansvarsforsikring skal efter forslaget betales af kurator.
Justitsministeriet er enig i udvalgets synspunkter og forslag, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.
Der henvises til betænkningen, side 23 ff., og til lovforslagets § 1, nr. 11.
3.1.2. Advokatbeskikkelse for skyldneren
Konkurslovudvalget finder, at der kan være behov for at forbedre skyldnerens muligheder for at få beskikket en advokat under en konkurs. Udvalget anfører blandt andet, at skyldneren har meget begrænsede muligheder for at reagere over for kurator, hvis denne frygtes at tilsidesætte hensynet til skyldneren eller i øvrigt at handle til skade for boet. Skyldneren har ofte hverken økonomisk mulighed for eller menneskelige ressourcer til at varetage sine interesser. Udvalget foreslår på denne baggrund, at skifteretten skal kunne beskikke en advokat for en personlig skyldner - dvs. en fysisk person - når blot denne skønnes at have behov herfor. Beskikkelse skal således kunne ske, uanset om der foreligger en tvist, og uanset om skyldneren opfylder de økonomiske betingelser for fri proces. Beskikkelsen skal kunne finde sted når som helst under sagens forløb, også før der er afsagt konkursdekret.
Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets overvejelser og forslag, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.
Der henvises til betænkningens side 28 ff. og til lovforslagets § 1, nr. 10.
3.1.3. Bobehandlingen
Udvalgets forslag vedrørende bobehandlingen går navnlig ud på at overføre en række af de mere forvaltningsmæssigt prægede bobehandlingsopgaver fra skifteretten til kurator, således at skifteretten primært kommer til at fungere som et tvistløsende organ.
Udvalget anfører, at der kun sjældent skal tages stilling til tvistigheder på skiftesamlinger, og at fordringshavernes deltagelse i skiftesamlingerne i praksis som regel er meget begrænset. Skifteretterne udfører efter den nugældende ordning et betydeligt og ressourcekrævende arbejde med tilsyn og almindelig kontrol med bobehandlingen, som der erfaringsmæssigt ikke er noget særligt behov for. På baggrund heraf, og bl.a. under hensyn til udvalgets forslag om udvidet mulighed for advokatbeskikkelse for skyldneren og om udvidelse af kreditorudvalgets beføjelser, finder udvalget, at der ikke bør være pligt for skifteretten til at afholde retsmøder, som alene går ud på forvaltning og almindelig kontrol med bobehandlingen. Udvalget foreslår således, at de gældende regler om obligatorisk afholdelse af skiftesamling ændres, sådan at afholdelse af skiftesamling alene skal finde sted efter begæring. Forslaget skal ses i sammenhæng med udvalgets forslag om øget information til kreditorerne. Skiftesamling - hvorved alene forstås møder i skifterettens regie - skal efter udvalgets forslag alene afholdes til afgørelse af judicielle spørgsmål, herunder valg af bostyre, tvister i forbindelse med fordringsprøvelsen samt salærfastsættelse, og til eventuel afhøring af skyldneren eller andre.
Udvalget finder bl.a., at prøvelse af fordringer bør overlades til kurator i alle tilfælde, hvor der ikke er tvist. Udvalget anfører, at det i praksis er yderst sjældent, at skifterettens gennemgang af kurators indstillinger giver anledning til ændringer, hvis kurator er en rutineret bobehandler. Kurator vil som efter de gældende regler skulle underrette anmelderen, hvis en fordring ikke agtes godkendt. Hvis der opstår tvist, bør det være op til den, som vil bestride kurators indstilling, at indbringe spørgsmålet for skifteretten inden en bestemt frist. For at styrke fordringshavernes muligheder for at bestride et anmeldt krav, foreslår udvalget herefter for det første, at kurator skal have pligt til at offentliggøre tidspunktet for, hvornår de anmeldte fordringer vil blive prøvet, og for det andet, at fordringshavere, der vil bestride en fordring, skal have adgang til at anlægge sag herom ved skifteretten.
Skifteretten, kurator eller et medlem af kreditorudvalget kan efter de gældende regler altid kræve, at der afholdes skiftesamling. Udvalget foreslår ikke ændringer heri. Man har overvejet, om der bør gives den enkelte fordringshaver adgang til at kræve skiftesamling afholdt udover den foreslåede adgang til at kræve skiftesamling til valg af kurator eller kreditorudvalg. Udvalget finder, at der ikke for tiden er noget behov herfor.
Udvalget foreslår ingen ændring i skifterettens adgang til at afsætte kurator, tilsidesætte de af kurator trufne beslutninger og meddele kurator pålæg m.v., jf. konkurslovens § 128.
Justitsministeriet kan tiltræde disse overvejelser, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.
Der henvises til betænkningens side 31-33 og til lovforslagets § 1, nr. 11.
Justitsministeriet agter endvidere på baggrund af betænkningen at revidere den såkaldte tilsynsbekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 174 af 13. april 1978. I den forbindelse vil de berørte organisationer, herunder Advokatrådet, blive inddraget.
3.1.4. Tvangsfuldbyrdelse
Hvis en skyldner eller andre nægter at udlevere boets aktiver, dokumenter m.m. til kurator, må denne anmode om fogedrettens bistand efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse. Udvalget anfører i betænkningen, at det i praksis er væsentligt, at der hurtigt kan gives bostyret adgang til at sikre boets aktiver og til at sætte sig i besiddelse af skyldnerens forretningsbøger og -papirer. Udvalget anfører, at der vil kunne spares tid, hvis den skifteret, som behandler konkursboet, tillægges kompetence til at afgøre sager om tvangsfuldbyrdelse vedrørende det pågældende bo. Udvalget nævner bl.a., at det er forekommet, at skyldneren har brugt den tid, der er gået med fogedrettens behandling af en begæring, til at bortskaffe boets aktiver eller til at tilintetgøre forretningspapirer eller andet materiale, som bostyret har brug for til bedømmelse af f.eks. omstødelsesmulighederne.
Udvalgets forslag går ud på at tillægge skifteretten kompetencen med hensyn til umiddelbare fogedforretninger, der retter sig mod skyldneren eller, når denne er en juridisk person, de personer, der efter konkurslovens § 105 kan pålægges samme processuelle stilling som skyldneren, dvs. bestyrelsesmedlemmer og direktører. Udvalget forudsætter, at skifterettens behandling af begæringen om tvangsfuldbyrdelse sker efter de samme materielle regler og under de samme retsgarantier, som gælder ved tvangsfuldbyrdelse gennem fogedretten.
Udvalget har indhentet en udtalelse om det omhandlede spørgsmål fra Retsplejerådet, som har tilsluttet sig de grundlæggende principper i den foreslåede ordning under forudsætning af, at de materielle betingelser for tvangsfuldbyrdelsen ikke ændres.
Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets overvejelser og forslag og lovforslaget er i det væsentlige udformet i overensstemmelse hermed.
Der henvises til betænkningens side 33-35 og til lovforslagets § 1, nr. 11.
3.1.5. Kreditorinformation m.v.
Udvalget foreslår, at de indberetninger m.v. til skifteretten, som kurator skal foretage efter de gældende regler, omfattes af en pligt til løbende og inden for bestemte tidsfrister at holde kreditorerne orienteret om boets forhold. Formålet hermed er for det første at begrænse skifterettens opgaver til i det væsentlige at være klageorgan og i øvrigt at afgøre retstvister i forbindelse med bobehandlingen. Formålet er dernæst at styrke kreditorernes stilling ved at give dem større indsigt i boets forhold samt at tilskynde dem til i videre omfang at deltage i bobehandlingen, herunder forsyne kurator med nyttige oplysninger, f.eks. til brug for omstødelsessager.
Udvalget foreslår endvidere, at det materiale, der sendes til kreditorerne, tillige skal sendes til skifteretten, således at retten som led i sit tilsyn kan gøre sig bekendt hermed.
Justitsministeriet er enig i udvalgets synspunkter og forslag, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.
Der henvises til betænkningens side 35-36 og til lovforslagets § 1, nr. 11.
3.1.6. Fristen for at anlægge sag om omstødelse
Konkurslovudvalget anfører i betænkningen blandt andet, at bobehandlingen i de senere år er blevet mere kompliceret, og at det derfor er blevet vanskeligere for kurator - der normalt ikke har noget kendskab til virksomhedens forudgående transaktioner - at få tilvejebragt det nødvendige grundlag for anlæggelse af en omstødelsessag. Dette skyldes blandt andet, at undersøgelser af de ofte indviklede finansieringsformer og tilhørende sikringsakter kræver gennemgang af et omfattende bilagsmateriale, som sjældent er fuldstændigt. Også indviklede koncernforhold kan nødvendiggøre et stort og ressourcekrævende forarbejde fra kurators side. Det kan derfor let forekomme, at bostyret først finder frem til det materiale, som er nødvendigt for at anlægge omstødelsessag, efter længere tids forløb.
Omstødelsesfristen kan forlænges eller suspenderes efter aftale med den, som kravet rettes mod, men udvalget anfører, at det i praksis har vist sig stadigt vanskeligere for kuratorerne at få sådanne aftaler i stand.
Udvalget anfører, at konkurslovens nuværende fristregel ikke sjældent medfører, at kurator tvinges til enten at anlægge omstødelsessag uden at have det fornødne grundlag herfor eller at opgive sagsanlæg, enten på grund af manglende bevis eller fordi der ikke i tide kan tilvejebringes midler til at dække omkostningerne ved at føre en omstødelsessag.
Udvalget finder på baggrund af de indhøstede erfaringer, at boets muligheder for at føre omstødelsessag bør forbedres. Det er samtidig udvalgets opfattelse, at der ikke bør tillægges en muligt begunstiget fordringshavers interesse i en hurtig afklaring af, om der vil blive anlagt sag, særlig vægt over for det grundlæggende hensyn til en ligelig fordeling af boets aktiver mellem alle fordringshavere.
Udvalget foreslår herefter, at fristen for anlæggelse af omstødelsessag fastsættes til 12 måneder, og at fristen skal løbe fra datoen for konkursdekretets afsigelse. Med et sådant objektivt begyndelsestidspunkt skal kurator ikke længere efter de første 6 måneder godtgøre, at sagen ikke kunne være anlagt på et tidligere tidspunkt. Efter udvalgets opfattelse vil det i langt de fleste tilfælde være muligt for kurator at overholde en sådan 12-måneders frist.
Fristen på 12 måneder foreslås endvidere suppleret med en mulighed for at anlægge omstødelsessag inden 6 måneder fra det tidspunkt, hvor bostyret må antages at være blevet i stand til at gøre kravet gældende. Denne regel skal tage sigte på de tilfælde, hvor bostyret først nogen tid efter konkursdekretets afsigelse får kendskab til de omstændigheder, der kan danne grundlag for en omstødelsessag, f.eks. hvor den begunstigede har fortiet væsentlige oplysninger over for boet.
Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.
Der henvises til betænkningens s. 36-39, hvor det bl.a. nævnes, at de foreslåede fristregler svarer til reglerne i Norge og Sverige. Der henvises endvidere til lovforslagets § 1, nr. 5.
3.2. Ajourføring af konkurslovens § 96 om fortrinsret for visse leverandørkrav
Det såkaldte leverandørprivilegium i konkurslovens § 96 har til formål at beskytte leverandører, som har indbetalt forbrugsafgifter til staten, mod tab ved deres aftagers insolvens, når leverandøren har solgt de pågældende varer med henblik på videresalg.
Konkurslovudvalget har bl.a. til opgave at vurdere, om leverandørprivilegiet eventuelt helt bør ophæves og muligvis erstattes af en anden ordning.
Konkurslovsudvalget har imidlertid andre presserende opgaver, og der vil derfor gå endnu nogen tid, inden udvalget kan fremlægge et forslag vedrørende eventuel afskaffelse af leverandørprivilegiet.
Skatteministeriet har på baggrund af henvendelser fra berørte brancheorganisationer over for Justitsministeriet anbefalet en ajourføring af bestemmelsen i konkurslovens § 96, idet det, så længe leverandørprivilegiet eksisterer, kan forekomme urimeligt, at nogle leverandørers afgiftskrav har fortrinsret i aftageres konkursboer, mens andres krav af tilsvarende art ikke har fortrinsret.
Det foreslås på denne baggrund at ajourføre bestemmelsen, således at der medtages leverandørkrav i henhold til en række nyere afgiftslove. Denne del af lovforslaget er udarbejdet i samarbejde med Skatteministeriet.
3.3. Ændring af konkurslovens § 16 a
Det er i konkurslovens § 16 bestemt, at skyldnerens ejendom ikke kan tages til brugeligt pant under en betalingsstandsning.
Dette gælder dog efter bestemmelsen ikke, hvis den pågældende pantefordring ikke vil kunne omstødes i tilfælde af konkurs.
For så vidt angår pantefordringer, der ikke vil kunne omstødes, følger det af konkurslovens § 16 a, stk. 1, at skifteretten, såfremt det må anses for nødvendigt af hensyn til betalingsstandsningens formål og skyldneren med tilsynets samtykke fremsætter begæring herom, kan bestemme, at der ikke skal kunne foretages udlæg eller rådighedsberøvelse eller søges fyldestgørelse på grundlag af pantefordringen.
Det er som tidligere nævnt uafklaret i den juridiske litteratur, om bestemmelsen i konkurslovens § 16 a, stk. 1, også hjemler skifteretten adgang til at forbyde, at en ejendom tages til brugeligt pant. Efter Justitsministeriets opfattelse bør det fremgå udtrykkeligt af bestemmelsen, at skifteretten under de ovenfor nævnte betingelser også kan forbyde, at en ejendom tages til brugeligt pant under en betalingsstandsning.
Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 3.
4. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Ved lovforslagets § 1, nr. 10, om ændring af konkurslovens § 106 åbnes der mulighed for at beskikke en advokat for skyldneren i videre omfang end tidligere. Efter bestemmelsen kan skifteretten i visse tilfælde beslutte, at udgifterne til beskikkelsen skal afholdes af statskassen. Der henvises til bemærkningerne til den nævnte bestemmelse. Det skønnes, at den udvidede beskikkelsesadgang vil medføre lidt større udgifter for statskassen end ved den gældende bestemmelse om advokatbeskikkelse i konkurslovens § 245. Skønsmæssigt vil der være behov for advokatbeskikkelse i ca. 1/4 af de personlige konkursboer, hvilket svarer til ca. 100 sager pr. år. Den samlede udgift vil med en gennemsnitlig udgift pr. sag på ca. 15.000 kr. således beløbe sig til ialt ca. 1,5 mio. kr. om året. Da udgiften i mange boer kan dækkes som boudgift, må statskassens betaling dog antages kun at ville udgøre mindre end halvdelen af beløbet. Det skønnes således, at statskassen vil få en årlig merudgift i størrelsesordenen ikke over ca. 0,7 mio. kr. Udgiften afholdes inden for Justitsministeriets eksisterende bevillingsmæssige rammer.
I øvrigt skønnes lovforslaget ikke at ville medføre økonomiske eller administrative konsekvenser af væsentlig betydning for det offentlige.
Forslaget indebærer ingen miljømæssige eller erhvervsøkonomiske konsekvenser og indeholder ingen EU-retlige aspekter.
5. Høring
Betænkning nr. 1273/1994 om rationalisering og modernisering af konkursbehandlingen har været til høring hos præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenten for Sø- og Handelsretten i København, præsidenterne for retterne i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, politidirektøren i København, Den Danske Dommerforening, Foreningen af politimestre i Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening, HK (Landsklubben Dommerkontorerne), Nævnet for etnisk ligestilling, Foreningen af Registrerede Revisorer, Håndværksrådet, De danske Landboforeninger, Lønmodtagernes Garantifond, Landbrugsrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Assurandør-Societetet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Dansk Industri, Realkreditrådet og Finansrådet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
I bilaget til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med de gældende regler.
Til § 1
Til nr. 1
Ændringen er redaktionel og betyder alene, at der i § 3, stk. 1, anvendes samme terminologi som i § 3, stk. 2.
Der henvises til betænkningens side 41 og 51.
Til nr. 2
Med forslaget til ændring af konkurslovens § 5, stk. 2, præciseres det, at også behandlingen af en anmeldt betalingsstandsning kan henvises til en anden skifteret. Dette vil f.eks. kunne være aktuelt i tilfælde, hvor skyldneren har anmeldt betalingsstandsning efter at have opgivet sin erhvervsvirksomhed, og hvor det kan være mest hensigtsmæssigt, at tvister med fordringshaverne bliver afholdt ved en anden skifteret eller en begæring om fornødent kan henvises til en anden skifteret af vedkommende retspræsident.
Den foreslåede ændring indebærer også, at begæring om åbning af tvangsakkord, om gældssanering og om tvangsopløsning af bl.a. aktie- og anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde og erhvervsdrivende virksomheder vil kunne henvises.
Der henvises til betænkningens side 41 og 51.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring af konkurslovens § 16 a, stk. 1, fastslår, at skifteretten under en anmeldt betalingsstandsning kan bestemme, at skyldnerens ejendom ikke skal kunne tages til brugeligt pant, selv om pantefordringen ikke ville kunne omstødes i tilfælde af konkurs. Det kræves efter den pågældende bestemmelse, at skyldneren med tilsynets samtykke fremsætter begæring herom over for skifteretten, og at et forbud mod at tage skyldnerens ejendom til brugeligt pant må anses for nødvendigt af hensyn til betalingsstandsningens formål.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3 og 3.3.
Til nr. 4
Ændringen er redaktionel og skyldes, at der ved lov nr. 469 af 30. juni 1993 er indsat et nyt kapitel 54 i retsplejeloven om brugeligt pant.
Der henvises til betænkningens side 41 og 51.
Til nr. 5
Det foreslås, at kurators muligheder for at forfølge omstødelige dispositioner forbedres, ved at fristen for boets anlæggelse af omstødelsessag ændres, sådan at den altid er mindst 12 måneder fra dekretets afsigelse, uanset hvornår kurator har fået grundlag for at anlægge sag.
Ved siden af 12 måneders-fristen gælder efter forslaget en frist til sagsanlæg på 6 måneder fra det tidspunkt, hvor boets bestyrelse må antages at være blevet i stand til at gøre kravet gældende. Denne bestemmelse får alene betydning i situationer, hvor boets kendskab til den omstødelige disposition er opnået senere end 6 måneder efter konkursdekretets afsigelse. Bestemmelsen sikrer, at boet kan gøre krav gældende, som kurator først længere tid efter konkursdekretets afsigelse får grundlag for at rejse, f.eks. fordi den begunstigede har forholdt kurator oplysninger.
Det vil være den begunstigede, der skal godtgøre, at boet må antages at være blevet i stand til at gøre sit krav gældende på et tidligere tidspunkt. Hvis den begunstigede kan bevise, at boet har fået de relevante oplysninger, bør der ikke stilles store krav for at løfte denne bevisbyrde.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.6.
Til nr. 6
Konkurslovens § 96 om fortrinsret for visse leverandørkrav på afgifter foreslås ajourført, således at bestemmelsen kommer til at omfatte en række afgifter, der kan ligestilles med de afgifter, der er nævnt i bestemmelsen, idet de pågældende afgiftsberigtigende leverandører i hovedsagen leverer til videresalg. Fortrinsretten omfatter som hidtil ikke krav på grundlag af leverancer af afgiftsberigtigede varer, som leveres direkte til forbrugeren, f.eks. el, vand og naturgas.
I den foreslåede bestemmelse henvises der af lovtekniske grunde alene til de pågældende loves titler. De pågældende love har følgende numre
- Lovbekendtgørelse nr. 542 af 22. juni 1994 om forskellige forbrugsafgifter.
- Lovbekendtgørelse nr. 723 af 1. august 1994 om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.
- Lovbekendtgørelse nr. 617 af 30. juni 1994 om tobaksafgifter.
- Lovbekendtgørelse nr. 621 af 30. juni 1994 om forbrugsbegrænsende foranstaltninger.
- Lovbekendtgørelse nr. 672 af 13. juli 1994 om afgift af konsum-is.
- Lovbekendtgørelse nr. 616 af 30. juni 1994 om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.
- Lovbekendtgørelse nr. 618 af 30. juni 1994 om afgift af spiritus m.m.
- Lovbekendtgørelse nr. 673 af 13. juli 1994 om afgift af mineralvand m.v.
- Lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994 om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., som ændret senest ved lov nr. 411 af 14. juni 1995, lov nr. 418 af 14. juni 1995 og lov nr. 420 af 14. juni 1995. De nævnte ændringslove er endnu ikke trådt i kraft. De to sidstnævnte ændringslove træder i kraft den 1. januar 1996, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 823 af 27. oktober 1995.
- Lovbekendtgørelse nr. 544 af 22. juni 1994 om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., som ændret senest ved lov nr. 418 af 14. juni 1995, der træder i kraft den 1. januar 1996, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 823 af 27. oktober 1995.
- Lovbekendtgørelse nr. 718 af 8. september 1993 om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, som ændret senest ved lov nr. 417 af 14. juni 1995 og lov nr. 420 af 14. juni 1995. Ændringslovene træder i kraft den 1. januar 1996, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 823 af 27. oktober 1995. Undtagelsen omfatter elektricitet som nævnt i den pågældende lovs § 2, stk. 1, nr. 8, samt naturgas og bygas som nævnt i § 1, nr. 2, i lov nr. 420 af 14. juni 1995.
- Lov nr. 421 af 14. juni 1995 om afgift af svovl. Loven træder i kraft den 1. januar 1996, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 823 af 27 oktober 1995.
- Lovbekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 1994 om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir eller plast m.v.
- Lovbekendtgørelse nr. 620 af 30. juni 1994 om visse miljøafgifter, som ændret ved § 44 i lov nr. 416 af 14. juni 1995 om afgift af bekæmpelsesmidler. Ændringsloven er endnu ikke trådt i kraft.
- Lovbekendtgørelse nr. 674 af 13. juli 1994 om afgift af affald og råstoffer.
- Lov nr. 414 af 14. juni 1995 om afgift af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier). Loven er endnu ikke trådt i kraft.
- Lov nr. 415 af 14. juni 1995 om afgift af visse klorerede opløsningsmidler, som træder i kraft den 1. januar 1996.
- Lov nr. 416 af 14. juni 1995 om afgift af bekæmpelsesmidler. Loven er endnu ikke trådt i kraft.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2 og 3.2.
Til nr. 7
Konkurslovens § 96, stk. 3 foreslås ophævet, idet lov om afgift af parfumer, toiletmidler m.v. er ophævet ved lov nr. 392 af 6. juni 1991.
Til nr. 8-9
Det foreslås, at begrebet »midlertidig bestyrer« udgår som følge af de foreslåede ændrede regler om valg af bostyre.
Til nr. 10
Tiden må anses at være løbet fra den gældende bestemmelse i konkurslovens § 106, stk. 1, hvorefter en skyldner af boet kan tillægges understøttelse.
Reglen skal ses i sammenhæng med konkurslovens § 36, hvorefter konkursmassen ikke omfatter aktiver, der er undtaget fra udlæg, jf. retsplejelovens kapitel 47, samt konkurslovens § 33, hvorefter skyldnerens indtægter ved egen virksomhed under konkursen ikke indgår i konkursmassen, og endelig retsplejelovens § 509, hvorefter skifteretten har mulighed for at give skyldneren og dennes husstand kontantbeløb fra boets aktiver, såfremt konkursdekret afsiges på et tidspunkt, hvor bistandskontoret er lukket i forbindelse med weekend, helligdage m.v.
Også den nugældende § 106, stk. 2, hvorefter boet kan give skyldneren adgang til benyttelse af fast ejendom eller løsøre, foreslås ophævet, da skifteretten efter retsplejelovens § 509 vil kunne overlade skyldneren løsøre, der er nødvendigt til opretholdelse af et beskedent hjem, og da kurator endvidere har mulighed for at træffe aftale om, at skyldneren midlertidigt kan bo i boets ejendom, eventuelt mod vederlag m.v.
På den baggrund foreslås den gældende bestemmelse i konkurslovens § 106 ophævet.
Som ny § 106, stk. 1 , foreslås i stedet indsat en bestemmelse, der giver skifteretten adgang til at beskikke en advokat for en personlig skyldner, når denne skønnes at have behov herfor. Bestemmelsen har et videre anvendelsesområde end den gældende bestemmelse i konkurslovens § 245 om advokatbeskikkelse for parter m.m., idet der ikke som efter denne regel stilles krav om, at skyldneren skal opfylde de økonomiske betingelser for fri proces, men alene, at der skønnes at foreligge et behov for advokatbistand. Et sådant behov kan f.eks. foreligge, hvis der opstår en tvist med boet om retten til visse aktiver, når der gøres indskrænkninger i skyldnerens rettigheder mod dennes protest, eller hvis en adgang til at disponere skal ophøre med kort varsel, f.eks. ved fraflytning af den faste ejendom. Der må ved bedømmelsen af, om beskikkelse skal finde sted, som hidtil lægges vægt på, i hvilket omfang skyldneren må antages selv at kunne fremskaffe og benytte de oplysninger, der er af betydning for ham.
Beskikkelsen kan begrænses til bestemte opgaver, og den kan endvidere begrænses i tid. Skifteretten kan tilbagekalde beskikkelsen, når der ikke længere er behov for advokatbistand.
Efter stk. 2 træffer skifteretten afgørelse om afholdelsen af udgifterne ved advokatbeskikkelsen. Udgifterne må enten afholdes som en boudgift efter reglen i konkurslovens § 93, nr. 2, eller, hvis der ikke er midler hertil i boet, betales af rekvirenten, skyldneren eller statskassen efter skifterettens nærmere bestemmelse. I tilfælde, hvor der beskikkes en advokat i forbindelse med konkursbegæringen, og der ikke efterfølgende afsiges konkursdekret, skal udgifterne til advokat som udgangspunkt afholdes af konkurs- rekvirenten, medmindre denne i medfør af konkurslovens § 27, stk. 2, er fritaget for at stille sikkerhed.
Der henvises til betænkningens side 52-53 og til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1 og 3.1.2.
Til nr. 11
Der foreslås en række ændringer i lovens kapitler 12-16.
I det følgende henvises til de enkelte kapitler samt til de enkelte bestemmelser i de pågældende kapitler.
Til kapitel 12
Kapitlet indeholder - som det hidtidige kapitel 12 - regler om fremgangsmåden ved boets overtagelse, om etablering af bostyre og om bostyrets beføjelser.
Til § 107
Der foreslås den ændring i forhold til de gældende regler, at der ikke længere skal udpeges en »midlertidig bestyrer« ved konkursdekretes afsigelse, men i stedet en eller flere kuratorer, som straks fra udpegningen har de fulde bobehandlerbeføjelser. Den gældende bestemmelse i § 111, stk. 1, om den midlertidige bestyrers beføjelser foreslås som følge heraf ophævet. Den gældende bestemmelse i § 111, stk. 2, om udarbejdelse af statusoversigt foreslås overført til det foreslåede nye kapitel 15 om kreditorinformation.
I stedet for, at der antages en midlertidig bestyrer, skal der efter bestemmelsens stk. 1 straks udpeges en kurator.
Inden kurator udpeges, skal skifteretten rådføre sig med de tilstedeværende fordringshavere. Ved skifterettens udpegning af kurator skal der alene lægges vægt på vedkommendes egnethed til at varetage hvervet og den pågældendes habilitet i den konkrete sag.
Navnlig ved større eller mere komplicerede boer kan det komme på tale at udpege mere end en kurator. Hvis der udpeges flere kuratorer, vil disse hver især tegne boet, medmindre skifteretten bestemmer andet.
Stk. 2 , der gør det muligt for skifteretten at nedsætte et kreditorudvalg straks ved indledningen af konkursbehandlingen, er ny. Efter de gældende regler i § 114 kan et kreditorudvalg først nedsættes, hvis en tredjedel af de repræsenterede og stemmeberettigede fordringshavere kræver dette på en skiftesamling til valg af bostyre.
Det vil navnlig være aktuelt at nedsætte kreditorudvalg i forbindelse med afsigelse af konkursdekret i tilfælde, hvor boet fortsætter driften af en igangværende virksomhed, eller hvor der skal ske realisation af en betydelig del af boets aktiver inden et eventuelt valg af bostyre. Skifteretten kan til enhver tid afsætte medlemmer af det af denne udpegede kreditorudvalg, jf. den foreslåede § 117, stk. 2.
Der henvises til betænkningens side 42 og 53-54.
Til § 108
I dag er det i praksis således, at den, der af skifteretten antages til midlertidig bestyrer, normalt også beskikkes eller vælges som kurator. De foreslåede ændrede regler om bostyret vil næppe ændre væsentligt på dette forhold, således at det som oftest vil være den kurator, som udpeges af skifteretten ved konkursdekretets afsigelse, der kommer til at gennemføre hele bobehandlingen. Af hensyn til kontinuiteten i bobehandlingen vil dette normalt være det mest hensigtsmæssige.
Det er imidlertid efter forslaget fortsat således, at fordringshaverne i deres egenskab af interessenter i boet har ret til at vælge bostyret, og skifteretten har pligt til at indkalde til en skiftesamling med dette formål, hvis en fordringshaver fremsætter begæring herom, jf. stk. 2. Retten til at fremsætte begæring om skiftesamling til bostyrevalg tilkommer enhver fordringshaver, også den der efter det foreliggende ikke vil opnå dækning for sin fordring i boet. Kurator har en tilsvarende adgang til at kræve fordringshaverne indkaldt til en skiftesamling. Skifteretten kan også af egen drift træffe bestemmelse om indkaldelse af skiftesamling til valg af bostyre, jf. stk. 1. Dette vil navnlig være aktuelt, hvis det på forhånd kan forventes, at en fordringshaver vil fremsætte begæring herom, eller hvis skifteretten på grund af boets størrelse eller beskaffenhed finder det påkrævet.
Der henvises til betænkningens side 42 og 54.
Til § 109
Bestemmelsen fastlægger skifterettens opgaver i forbindelse med afsigelse af konkursdekret.
Reglen i stk. 1 svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i lovens § 108, stk. 1. Den gældende bestemmelse i § 108, stk. 2, om underretning til fordringshaverne foreslås flyttet til kapitel 15 om kreditorinformation, jf. den foreslåede § 124.
Stk. 2 og 3 drejer sig om skifterettens pligt til at give underretning om konkursen til en række offentlige myndigheder og registre i tilfælde, hvor det i lovgivningen måtte være udtrykkeligt foreskrevet, at sådan meddelelse skal gives af skifteretten. Det præciseres, at initiativet i de pågældende tilfælde skal udgå fra kurator, der også er pligtig at forsyne skifteretten med de oplysninger, der er nødvendige, for at meddelelsen kan afgives. I de tilfælde, hvor der ikke direkte i lovgivningen stilles krav om, at underretning om rådighedsfratagelsen skal foretages af skifteretten, påhviler dette kurator.
Den underretningspligt, som i dag efter anden lovgivning påhviler skifteretten, foreslås overført til kurator ved ændring af de relevante lovbestemmelser, jf. herved lovforslagets §§ 2 - 6.
Der henvises til betænkningens side 42 og 55.
Til § 110
Bestemmelsen svarer i det væsentlige til de nugældende regler i lovens §§ 110 og 115 med de ændringer, som følger af, at skifteretten efter forslaget ikke længere skal godkende dispositioner foretaget på bobehandlingens indledende stadie. Bestemmelsesretten tilkommer alene den eller de udpegede kuratorer, og det er derfor også naturligt at tillægge kurator de opgaver, som hidtil har været varetaget af skifteretten.
Den foreslåde bestemmelses stk. 1, 1. pkt. , erstatter den gældende bestemmelse i lovens § 115, stk. 1. Der er med den kortere formulering, der ikke eksemplificerer kurators opgaver, ikke tilsigtet nogen realitetsændring af kurators kompetence. Der stilles efter bestemmelsen ikke længere krav med hensyn til anbringelse af boets midler. Det er imidlertid forudsat, at kurator som hidtil skal anbringe midlerne på forsvarlig måde og søge at opnå en rimelig forrentning.
Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt. , erstatter de gældende regler i lovens § 107, stk. 2-3, og § 114, stk. 4, hvorefter skifteretten kan antage forretningskyndig medhjælp for kurator. Afgørelsen om antagelse af sagkyndig bistand er som led i den styrkelse af kurators stilling, som forslaget tilsigter, i det hele overladt til kurator. Der er ingen begrænsning i arten af de opgaver, hvortil der kan rekvireres sagkyndig bistand, og derfor heller ikke i, hvilke sagkyndige personer kurator kan antage, idet de pågældende dog naturligvis skal opfylde habilitetskravet i lovens § 238. Kurator bør påse, at den sagkyndiges opgaver afgrænses så nøjagtigt som muligt, herunder også i omkostningsmæssig henseende. Antagelse af forretningskyndig bistand vil navnlig kunne være påkrævet i de tilfælde, hvor boet fortsætter driften af en igangværende virksomhed.
Det foreslås, at skifteretten ikke længere skal fastsætte vederlaget til den sagkyndige. Dette er en ændring i forhold til lovens § 239, stk. 2, men da det efter lovforslaget alene er kurator, som antager den sagkyndige, er det naturligt, at den sagkyndiges regning sendes til kurator. Udfører en antaget sagkyndig opgaver, som må anses for en naturlig del af kurators arbejde, må skifteretten tage dette i betragtning ved fastsættelsen af kurators vederlag for boets behandling.
Stk. 2 erstatter den gældende bestemmelse i lovens § 110 om registrering og vurdering af boets aktiver.
Det foreslås, at den ubetingede pligt til at foretage vurdering af boets aktiver afskaffes. En sådan vurdering er ikke altid velbegrundet, f.eks. ikke, hvis det er klart, at et overbehæftet aktiv skal sælges på en tvangsauktion. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor det er åbenbart, at et aktiv må udlægges til skyldneren efter reglerne om undtagelse fra kreditorforfølgning.
Det foreslås endvidere, at skifteretten ikke længere skal udmelde registrerings- og vurderingsmænd. Disse antages efter forslaget af kurator. Af samme grunde som anført ovenfor foreslås det, at skifteretten ikke længere skal fastsætte vederlaget til registrerings- og vurderingsmænd.
Forslagets stk. 3 og 4 svarer til de gældende regler i lovens § 115, stk. 2 og 3, idet der dog i forslagets stk. 3 er tilføjet en pligt for kurator til på forhånd at underrette kreditorudvalget om påtænkte, særligt væsentlige dispositioner. Pligten svarer til den meddelelsespligt, som det beskikkede tilsyn under en betalingsstandsning er pålagt i forhold til et eventuelt kreditorudvalg, jf. lovens § 15, stk. 4. Den skærpede underretningspligt ændrer ikke ved det forhold, at kurator er legitimeret til egenhændigt at træffe afgørelse om boets forhold.
Bestemmelsen tillægger ikke skifteretten nogen almindelig beføjelse til at godkende kurators dispositioner, men hvis kurator handler til skade for boet eller krænker nogens rettigheder, kan skifteretten som hidtil gribe ind, jf. herved den foreslåede § 127, som svarer til den gældende § 128.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.1, og til betænkningens side 42-43 og 55-57.
Til § 111
Den foreslåede bestemmelse, hvorefter kurator som udgangspunkt skal være dækket af såvel en ansvars- som en kautionsforsikring, erstatter den nugældende § 118, hvorefter der alene stilles krav om sikkerhed (»kaution«) for tab som følge af bobestyrerens uretmæssige dispositioner over boets aktiver.
Bestemmelsens stk. 1 præciserer kravet om, at der skal tegnes en kautionsforsikring eller stilles anden tilsvarende sikkerhed. Det er skifteretten, der afgør sikkerhedens størrelse efter en konkret vurdering af boets aktiver. Skifteretten kan i denne forbindelse også fastsætte kautionsforsikringen til 0, således at kurator foreløbigt fritages for at stille sikkerhed for boets eventuelle tab.
Det bestemmes udtrykkeligt, at udgiften til kautionsforsikring afholdes som boudgift. Dette svarer til gældende praksis.
I stk. 2 foreslås som noget nyt, at kurator tillige skal være dækket af en ansvarsforsikring. En sådan generel pligt til at tegne ansvarsforsikring gælder allerede for advokater efter de særlige regler herom i vedtægten for Det danske Advokatsamfund. Ved forslaget gøres det imidlertid til en udtrykkelig pligt for alle kuratorer. Har kurator i forvejen en almindelig ansvarsforsikring, der dækker vedkommendes ansvar som bobestyrer, skal der ikke tegnes en individuel forsikring for det enkelte bo.
Ansvarsforsikringens størrelse skal være tilstrækkelig til at kunne dække kurators eventuelle ansvar. Der kan efter omstændighederne være behov for at drøfte størrelsen ved valg af bostyre. Det påhviler imidlertid ikke skifteretten at gennemgå forsikringsbetingelserne.
Udgiften til ansvarsforsikring er boet uvedkommende, og også dette svarer til gældende praksis.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.1, og til betækningens side 43 og 57.
Til § 112
Ind- og udsættelsesforretninger er efter de gældende regler i retsplejeloven henlagt til fogedretten.
Det foreslås som noget nyt, at skifteretten skal kunne forestå sådanne forretninger.
Skifterettens kompetence er afgrænset således, at den alene omfatter ind- og udsættelsesforretninger, der retter sig mod skyldneren eller, når skyldneren er en juridisk person, de personer, der efter konkurslovens § 105 kan tillægges samme processuelle stilling som en personlig skyldner, dvs. medlemmer af bestyrelse eller direktion, likvidator i et aktie- eller anpartsselskab, revisorer eller personer, der tidligere har beklædt et af de nævnte hverv. Kompetencen omfatter endvidere forretninger, der retter sig mod afsatte eller fratrådte kuratorer eller medlemmer af kreditorudvalget.
De retsgarantier, som efter retsplejeloven gælder for fuldbyrdelsesskridt foretaget af fogedretten, skal anvendes tilsvarende, jf. det foreslåede stk. 3, hvorefter de processuelle regler, som gælder for fogedforretninger, også gælder for de ind- og udsættelsesforretninger, der foretages af skifteretten. Reglerne i retsplejelovens kapitel 46 finder efter bestemmelsen anvendelse »med de fornødne lempelser«. Der sigtes herved navnlig til, at betingelserne for at undlade at give skyldneren underretning om ind- eller udsættelsesforretningens foretagelse og for at undlade at tilsige den pågældende til forretningen i praksis hyppigere vil være opfyldt i konkursboer end i andre fuldbyrdelsessager.
Det forudsættes, at skifteretten, når den faktiske gennemførelse af tvangsfuldbyrdelsen skal ske i umiddelbar fortsættelse af dekretets afsigelse, vil kunne gennemføre dette også i en anden retskreds.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.4, og til betænkningens side 43 og 57-58.
Til kapitel 13
Bestemmelserne i forslagets §§ 113-117 erstatter de gældende bestemmelser i lovens §§ 113 og 114. Forslaget indeholder endvidere udførlige regler om valg af kurator og kreditorudvalg.
Til § 113
Bestemmelsens stk. 1-3 svarer sammen med forslaget til § 114 til de gældende bestemmelser i lovens § 113, stk. 1-3.
Stk. 4 er ny. Efter gældende ret kan bestemmelse om, at boet skal behandles af flere kuratorer, alene træffes af skiftesamlingen. Stemmeforholdene i et bo kan således forhindre, at et bo behandles af mere end en kurator, selv om der er et reelt behov herfor.
Det foreslås, at spørgsmålet om kuratorernes antal ikke afgøres efter afstemningsreglerne alene. Efter forslaget gøres det muligt for skifteretten at bestemme, at der skal udpeges yderligere en kurator. Skifterettens afgørelse herom vil f.eks. kunne være begrundet i stærkt afvigende interesser hos forskellige grupper af fordringshavere. Bestemmelsen bør derimod ikke anvendes i situationer, hvor skifteretten finder den valgte kurator inhabil eller uegnet til hvervet, idet den rigtige fremgangsmåde her er, at skifteretten forkaster valget af kurator efter § 113, stk. 3, og at der derefter foretages nyt kuratorvalg. Opstår der senere under bobehandlingen habilitetsproblemer, kan dette eventuelt løses ved at udpege en medkurator til at behandle den pågældende sag. Boets størrelse eller særligt komplicerede karakter kan også tillægges betydning ved skifterettens afgørelse om at beskikke yderligere en kurator. De fordringshavere, der er repræsenteret, skal have lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet og i givet fald også om personspørgsmålet, men afgørelsen træffes af skifteretten.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.1, og til betænkningens side 43 og 58-59.
Til § 114
Bestemmelsens stk. 1 om afsættelse af kurator svarer til den nugældende regel i lovens § 113, stk. 3, med de ændringer, der er nødvendige på grund af de foreslåede nye regler for valg af bostyre.
Skifteretten har ikke beføjelser til efter at have afsat en valgt kurator selv at udpege ny kurator. I sådanne situationer må fordringshaverne foretage nyt valg. Er den afsatte kurator derimod udpeget af skifteretten, kan skifteretten også udpege en ny kurator, men fordringshaverne har i samme omfang som efter den foreslåede § 108 adgang til at kræve skiftesamling afholdt til valg af ny kurator.
Skifterettens adgang til at afsætte kurator gælder som hidtil på alle stadier af boets behandling. Det er endvidere fortsat kun skifteretten, der har beføjelse til at afsætte kurator.
Stk. 2 udvider reglerne i stk. 1 til også at omfatte de tilfælde, hvor kurator selv ønsker at fratræde, eller hvor kurator afgår ved døden under boets behandling. Man har i disse tilfælde hidtil anvendt den samme fremgangsmåde ud fra en analogi fra reglerne om nyvalg.
Stk. 3 , der er ny i forhold til betænkningens lovudkast, pålægger en afsat eller fratrådt kurator at aflevere de dokumenter vedrørende boet, som den pågældende er kommet i besiddelse af i egenskab af kurator. Justitsministeriet finder, at det i forbindelse med de foreslåede tvangsfuldbyrdelsesregler er hensigtsmæssigt, at der skabes den fornødne hjemmel til, at skifteretten kan sætte sig i besiddelse af dokumenterne, om nødvendigt ved en indsættelsesforretning.
Der henvises til betænkningens side 43 og 59.
Til §§ 115 og 116
Bestemmelserne i forslagets §§ 115 og 116 om nedsættelse af kreditorudvalg svarer i det væsentlige til den gældende bestemmelse i lovens § 114, stk. 1 og 2. Den foreslåede § 115, stk. 1, gælder kun for skiftesamlinger efter § 108, men bestemmelsen suppleres af § 116, der giver skifteretten mulighed for til enhver tid at indkalde til en skiftesamling om nedsættelse af kreditorudvalg. Den foreslåede § 116 indebærer endvidere en styrkelse af fordringshavernes og kurators mulighed for at få nedsat kreditorudvalg, idet skifteretten på begæring af disse har pligt til at afholde skiftesamling herom. Ved skiftesamlinger i henhold til den foreslåede § 116 finder stemmereglen i den foreslåede § 119, stk. 2, anvendelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.1, og til betænkningens side 44 og 59-60.
Til § 117
Bestemmelsens stk. 1 er en udbygning af den nugældende § 114, stk. 3. Det anføres nu udtrykkeligt i bestemmelsen, at der også er adgang til at afsætte enkelte medlemmer af kreditorudvalget. Det vil således ikke længere være nødvendigt at foretage et formelt genvalg af de øvrige medlemmer.
Efter stk. 2 tillægges skifteretten kompetence til at afsætte et eller flere medlemmer af et kreditorudvalg, som skifteretten har nedsat i henhold til den foreslåede § 107, stk. 2. En sådan beslutning må i praksis formodes hovedsagelig at komme på tale ved inhabilitet, jf. lovens § 238, men også andre forhold såsom manglende egnethed eller illoyal adfærd vil kunne begrunde en afsættelse.
Skifteretten har ikke mulighed for af egen drift at udpege et eller flere nye medlemmer af kreditorudvalget til erstatning for den eller de afsatte, idet kreditorudvalg på dette tidspunkt af bobehandlingen kun kan nedsættes ved skiftesamlingens beslutning.
Ønsker et medlem af kreditorudvalget at fratræde, har den pågældende til enhver tid adgang hertil efter det foreslåede stk. 3 . Det vil ofte være naturligt, at hele kreditorudvalget fratræder, når de indledende stadier af bobehandlingen er overstået og boet har fået afhændet sine aktiver og afviklet de forretningsmæssige forpligtelser.
For at give fordringshaverne mulighed for at fremsætte begæring om et eventuelt nyvalg, fastsætter stk. 4 en pligt for kurator til at underrette om eventuelle ændringer som følge af skifterettens afsættelse af et medlem eller et medlems frivillige fratræden.
Stk. 5 , der er ny i forhold til betænkningens lovudkast, skaber hjemmel til at kræve boets dokumenter udleveret af afsatte eller fratrådte medlemmer af kreditorudvalget. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 114, stk. 3. Nægter et afsat medlem at udlevere boets dokumenter, vil kurator kunne anmode skifteretten om bistand til at blive indsat i besiddelsen af dokumenterne, jf. den foreslåede § 112.
Der henvises til betænkningens side 44 og 60.
Til kapitel 14
Det foreslåede kapitel 14 (§§ 118-123) svarer til kapitel 14 (§§ 119-124) i den gældende konkurslov.
Begrebet skiftesamling anvendes i forslaget alene om møder, der afholdes i skifterettens regie, mens møder, der afholdes på kurators kontor, f.eks. til fordringers prøvelse, ikke kaldes skiftesamlinger.
Der henvises til betænkningens side 44-45 og 60.
Til kapitel 15
I det foreslåede kapitel 15 fastsættes regler om kreditorinformation med henblik på at øge fordringshavernes indseende med bobehandlingen. Fordringshaverne vil med de foreslåede regler få bedre mulighed for at varetage deres interesser og få større incitament til at fremkomme med oplysninger, der kan være af betydning for boets behandling.
Til § 124
Bestemmelsen svarer til dels til de gældende bestemmelser i lovens § 108, stk. 2, om den midlertidige bestyrers meddelelsespligt og § 129, stk. 2, om meddelelse til fordringshaverne om indrykning af proklama.
Proklama skal på grund af de foreslåede ændringer af reglerne om valg af bostyre efter forslaget indrykkes i Statstidende allerede straks efter konkursdekretets afsigelse.
Der henvises til betænkningens side 45 og 61.
Til § 125
Bestemmelsen fastsætter omfanget af og tidsfristerne for kurators pligtmæssige information til fordringshaverne.
Den fastsatte orientering til fordringshaverne beskriver alene de minimumskrav, der stilles til kurators meddelelser. Tilsiger boets karakter eller bobehandlingen yderligere orientering af fordringshaverne, bør kurator snarest sørge herfor. Det kan ske ved en skriftlig meddelelse eller på et møde, jf. stk. 5. Er der f.eks. ikke tilstrækkelige midler i boet til anlæggelse af en omstødelsessag, bør kurator underrette fordringshaverne herom på et så tidligt tidspunkt, at de kan varetage deres interesser ved enten at stille sikkerhed for sagsomkostningerne eller ved at anlægge sagen på egen hånd.
Efter stk. 1 skal kurator som hidtil udfærdige en oversigt over boets aktiver og passiver, jf. den gældende bestemmelse i lovens § 111, stk. 2. Oversigten skal danne grundlag for bedømmelsen af, hvilke konkursklasser der kan forvente dækning helt eller delvis, og for skifterettens eventuelle afgørelse af spørgsmål om stemmeret.
Oversigten bør omfatte samtlige boets aktiver, de kendte passiver opdelt efter konkursordenen samt oplysning om de forventede omkostninger ved boets behandling. Hvis der på skiftesamlingen til valg af bostyre vælges en anden kurator end den, der blev udpeget af skifteretten, skal den afgående kurator aflægge sædvanligt regnskab for sin forvaltning af boet i den periode, der er forløbet.
Bestemmelsen i stk. 2 svarer i det væsentlige til den nugældende § 116, stk. 1 og 2. Den udvidede statusoversigt og redegørelse skal udsendes snarest efter, at kurator har fået det fornødne overblik over boets stilling, dog inden 4 måneder efter dekretet. Det er vigtigt af hensyn til fordringshavernes dispositionsmuligheder, herunder muligheden for at opnå momsrefusion og skattefradrag, at kurator hurtigst muligt udsender en fyldestgørende information om boet. På den anden side er det nødvendigt, at der gives kurator tilstrækkelig tid til at få fremskaffet de relevante oplysninger om boets stilling, således at statusoversigten kan give et dækkende billede af boets økonomiske forhold. Statustallene bør sammenholdes med regnskabsoplysninger fra tidligere år, således at kreditorerne kan få indsigt i, om konkursen skyldes forklarlige driftsmæssige tab, eller om der er forhold, der skal undersøges nærmere, herunder med henblik på eventuelt at gøre ansvar gældende for den tidligere ledelse. Der bør endvidere snarest muligt gives oplysning om dispositioner, der eventuelt kan være omstødelige, således at fordringshaverne får mulighed for at bidrage med oplysninger, som kan have betydning for sagen. Fordringshaverne bør også opfordres til at fremkomme med oplysninger om andre muligt omstødelige forhold.
Alle fordringshavere skal orienteres, uanset om deres krav kan forventes at blive fyldestgjort eller ej. Statusoversigten og redegørelsen skal i lighed med statusoversigten og indberetningen efter den gældende lovs § 116 også sendes til skattemyndighederne, og de skal derfor være så fyldestgørende, at de kan danne grundlag for skattemyndighedernes vurdering af, om boet er skattepligtigt efter konkursskattelovens regler.
Reglen i stk. 3 udvider underretningspligten i forhold til de gældende regler. For at styrke kreditorernes indseende med boets behandling, pålægges kurator at informere de berørte fordringshavere hvert halve år om boets økonomi og bobehandlingens stade, herunder om udgifter og indtægter af særlig betydning, f.eks. afholdte større udgifter til ekstern bistand samt, så snart dette er muligt, om den forventede dividende. Såfremt boet fortsætter driften af en virksomhed, bør dette oplyses, og der må redegøres for resultatet af driften. Der bør endvidere fremsendes et egentligt driftsregnskab, såfremt det skønnes at have betydning for fordringshavernes mulighed for at bedømme oplysningerne om driftsresultatet. Debitering af a conto salær til kurator skal fortsat godkendes af skifteretten, og fordringshaverne skal underrettes om kurators eventuelle begæring herom.
Den løbende halvårlige orientering skal kun udsendes til de fordringshavere, der har udsigt til hel eller delvis fyldestgørelse. De fordringshavere, som ikke kan forvente fyldestgørelse, bør snarest orienteres herom, samt om, at de ikke kan påregne fremover at modtage yderligere information om boets forhold. Fordringshavere, der forventes fyldestgjort, bør orienteres indtil de er fyldestgjort for alle andre krav end eventuelle efterstillede renter. Bliver der senere under bobehandlingen udsigt til hel eller delvis fyldestgørelse også af krav på efterstillede renter, bør de berørte fordringshavere dog underrettes om dette af hensyn til deres opgørelse og anmeldelse af eventuelle rentekrav. Ændres den forventede dividende, således at en konkursklasse der ikke længere har udsigt til dækning, skal dette fremgå af redegørelsen, og det skal fremgå, at fordringshavere, der hører til denne konkursklasse, ikke fremover vil få tilsendt information om boets forhold.
Det forudsættes, at enhver fordringshaver dog efter anmodning kan få tilsendt såvel de halvårlige meddelelser som det endelige regnskab eller uddrag heraf.
Bestemmelsens stk. 4 pålægger kurator ved aflæggelsen af regnskab at udsende underretning om resultatet af bobehandlingen til samtlige fordringshavere. I praksis er der i mange boer så få midler, at det er helt åbenbart, at ikke alle kreditorer vil få del i udlodningen, og derfor foreslås det, at alene de fordringshavere, der forventes at få del i dividenden, skal have tilsendt kopi af det endelige boregnskab eller uddrag heraf. Det endelige regnskab skal endvidere som hidtil sendes til skifteretten i sin helhed, jf. lovens § 148.
Bestemmelsen i stk. 5 , der er ny, lovfæster kurators adgang til at indkalde fordringshaverne til en drøftelse af eller orientering om boets forhold. Berører et spørgsmål kun enkelte fordringshavere, kan mødet afholdes med disse alene.
Skal der træffes bindende beslutninger af en fordringshaverforsamling, kan dette som hidtil kun ske på en skiftesamling i skifterettens regie, da det alene er skifteretten, som kan afgøre eventuelle tvister vedrørende stemmeretten.
Bestemmelsen i stk. 6 svarer sammen med den foreslåede § 126, stk. 1, til den gældende § 125, stk. 3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.5, og til betænkningens side 45-46 og 61-63.
Til § 126
I den gældende konkurslovs §§ 111, 116, 125 og 127 er der fastsat regler om den pligt, der påhviler kurator og midlertidig bobestyrer til at udarbejde redegørelser og afgive indberetninger til skifteretten.
Den foreslåede bestemmelses stk. 1 opretholder en pligt for kurator til at give skifteretten mindst samme orientering, som kurator giver kreditorerne. Baggrunden herfor er, at skifteretten fortsat skal føre tilsyn med konkursboerne. Senest samtidig med, at den lovpligtige information efter de foreslåede §§ 124 og 125 tilsendes fordringshaverne, skal det samme materiale tilsendes skifteretten.
Efter den gældende bestemmelse i konkurslovens § 126, stk. 1, skal skifteretten i fornødent omfang revidere de af kurator udarbejdede regnskaber. Det foreslåede stk. 2 erstatter denne bestemmelse. Da en pligt til at »revidere« efter årsregnskabslovens regler indebærer, at der skal udføres forskellige nærmere bestemte funktioner, som falder uden for skifterettens kontrolopgaver, foreslås dette erstattet med ordet »gennemgå«, som er mere dækkende for skifterettens kontrolfunktion.
Skifterettens gennemgang af det afsluttende boregnskab har til formål at kontrollere, om kurator har behandlet boet forsvarligt, og dette regnskab skal sammen med kurators salærredegørelse danne grundlag for salærfastsættelsen. Der foretages endvidere en kontrol af de beregnede retsafgiftsbeløb. Da retsafgiften i mange boer ligger over eller under de i retsafgiftsloven fastsatte minimums- og maksimumsafgifter, er denne kontrol ofte af underordnet betydning. En egentlig kassebilagsrevision vil i de fleste boer være unødvendig, da den i praksis kun sjældent giver anledning til bemærkninger og yderst sjældent til bemærkninger af betydende karakter. En gennemgang af regnskabet sammenholdt med det tidligere fremsendte materiale og eventuelle tidligere regnskaber vil derimod kunne give et bedre grundlag for at vurdere bobehandlingen og de momenter, der indgår i salærfastsættelsen. Det bør ved gennemgangen af regnskabet særligt påses, at der ikke er handlet til skade for boets kreditorer, f.eks. ved at pantekreditorer har fået fyldestgørelse for mere end pantets værdi, eller at udgifter, der skulle være afholdt af panthaverne, jf. lovens § 87, er afholdt af boets masse. Dette vil ofte kræve hel eller delvis gennemgang af de bilag, der ligger til grund for regnskabet. Det forudsættes derfor, at regnskabsbilagene sammen med udskrift af boets konto hos kurator og udskrift af bankkonti vedlægges regnskabet ved fremsendelsen til skifteretten. Der skal endvidere vedlægges regnskab for de enkelte aktiver og eventuelle driftsregnskaber, når den pågældende aktivitet kun medtages med nettoværdien i regnskabet.
Den gældende bestemmelse i lovens § 126, stk. 2, om revisorgennemgang af regnskabet foreslås ophævet. Kurator kan efter lovforslaget antage sagkyndig bistand under boets behandling, herunder revisorbistand. I et bo af betydelig størrelse eller af indviklet beskaffenhed vil det afsluttende regnskab i praksis oftest være udarbejdet af en statsautoriseret eller registreret revisor, og det forekommer derfor ufornødent at antage en revisor til at gennemgå det udarbejdede regnskab.
Stk. 3 svarer til den gældende bestemmelse i lovens § 125, stk. 4.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.5, og til betænkningens side 46 og 63-64.
Til § 127
Bestemmelsen svarer til den gældende § 128.
Det forudsættes, at reglen, der i praksis kun sjældent har været bragt i anvendelse, fortolkes snævert i lyset af den mere selvstændige stilling for kurator, som lovforslaget i øvrigt medfører. Efter Justitsministeriets opfattelse skal skifteretten således ikke udøve et generelt overskøn over bostyrets afgørelser. At skifteretten selv ville have truffet en anden beslutning, hvis retten skulle have taget stilling til et spørgsmål, er ikke afgørende, og det vil normalt heller ikke være tilstrækkelig anledning til at gribe ind, at retten finder afgørelsen mindre hensigtsmæssig.
Bostyret skal som udgangspunkt kunne træffe afgørelse vedrørende boets anliggender og udøve de forvaltnings- og forretningsmæssige skøn, som er tillagt det. Det er således kun klart urimelige beslutninger, der vil kunne tilsidesættes af skifteretten. Skifterettens adgang til at gribe ind skal ses som en sikkerhedsventil, der skal forhindre grove fejl og magtmisbrug fra bostyrets side.
Der henvises i øvrigt til betænkningens side 46.
Til kapitel 16
Bestemmelserne i det foreslåede kapitel 16 (§§ 128-134) om prøvelse af fordringer og andre krav svarer stort set til de gældende regler i lovens §§ 129-134 med de ændringer, der følger af, at skifteretten efter forslaget ikke deltager i det almindelige arbejde med prøvelse af fordringer og andre krav. Dette arbejde foreslås henlagt til kurator.
Til § 128
Den foreslåede bestemmelse indeholder i 1. pkt. den ændring i forhold til de gældende regler, at opfordringen til at anmelde krav mod skyldneren (proklama) nu skal indrykkes i Statstidende samtidig med bekendtgørelsen om konkursen. Efter den gældende ordning foretages denne opfordring samtidig med bekendtgørelsen om valg af kurator, dvs. først ca. 3 uger efter konkursens indtræden. Grunden til denne ændring er, at afholdelse af skiftesamling til valg af bostyre efter forslaget ikke længere er obligatorisk.
2. pkt. svarer til den gældende bestemmelse i lovens § 129, stk. 1, nr. 1, 3. pkt. I de tilfælde, hvor et beskikket tilsyn eller en tidligere likvidator udpeges som kurator, bør der normalt ikke kræves fornyet anmeldelse, idet det må formodes, at kurator i sin tidligere egenskab allerede har noteret anmeldelserne og anerkendt modtagelsen af disse. Har kurator derimod ikke tidligere beskæftiget sig med boet, bør der som udgangspunkt altid ske fornyet anmeldelse, således at kurator ikke ifalder ansvar over for eventuelle glemte fordringshavere. Da en del fordringshavere forventer, at deres anmeldelser under f.eks. en tidligere anmeldt betalingsstandsning automatisk registreres af kurator, bør der gøres særskilt opmærksom på retsstilingen i kurators meddelelse om konkursen.
Der henvises til betænkningens side 46 og 65.
Til § 129
Kurators pligt efter den gældende § 130, stk. 1, til at indføre anmeldte fordringer og andre krav i en »gældbog« foreslås afskaffet, således at fordringer og andre krav i stedet blot skal »registreres« af kurator. Registrering i et EDB-anlæg vil opfylde dette krav. Den foreslåede bestemmelse indeholder endvidere den nyhed, at kurator ubetinget skal anerkende modtagelsen af en anmeldelse. Dette er dog allerede en almindeligt fuldt praksis. Det bør altid fremgå af anerkendelsen, under hvilket fordringsnummer anmeldelsen er registreret.
Bestemmelsen i lovens § 130, stk. 2, der fastlægger, hvordan bostyret skal bekræfte en anmeldelse, der er fremsendt i to eksemplarer foreslås ophævet. Det vil dermed være op til kurator at afgøre, om modtagelsen af en anmeldelse, der er fremsendt i to eksemplarer, skal bekræftes på genparten af anmeldelsen eller på anden hensigtsmæssig måde.
Stk. 2 svarer til den gældende § 130, stk. 3. Bestemmelsen omfatter som hidtil både den konkursbegæring, som skifteretten har taget til følge, og andre verserende konkursbegæringer. Konkursbegæringer, som er tilbagekaldt inden konkursen, anses derimod ikke som en fordringsanmeldelse.
Der henvises til betænkningens side 47 og 65-66.
Til § 130
Stk. 1 svarer til den gældende § 131, stk. 1.
Bestemmelsens stk. 2 indeholder en pligt for kurator til, inden han tager stilling til de anmeldte krav, så vidt muligt at forelægge disse for skyldneren. Kurator kan have stor hjælp heraf, fordi skyldneren ofte er i besiddelse af relevante oplysninger, som ikke fremgår af virksomhedens bogholderi. Skyldneren har endvidere en interesse i, at en fordring ikke anerkendes med et for højt beløb, idet han efter boets slutning fortsat hæfter for de udækkede krav. Skyldnerens gennemgang af de anmeldte krav medfører ikke nogen ændring med hensyn til den forældelsesfrist, som gælder for kravene.
Stk. 3 svarer til den gældende § 132, stk. 2.
Der henvises til betænkningens side 47 og 66.
Til § 131
Efter stk. 1 og forslaget i øvrigt er det kurator, der har pligt til at tage initiativ til samt gennemføre de møder, der skal afholdes til prøvelse af fordringer og andre krav. Fristbestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., svarer til den gældende regel i lovens § 129, stk. 1, nr. 2.
Stk. 2 og 3 svarer til de gældende bestemmelser i lovens § 131, stk. 2 og 3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3, og til betænkningens side 47 og 66.
Til § 132
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i lovens § 133, stk. 1 og 2.
Der henvises til betænkningens side 47 og 66.
Til § 133
Bestemmelsen i stk. 1 erstatter den gældende § 133, stk. 3. Den gældende bestemmelse udtaler sig ikke om, hvem det påhviler at tage initiativ til indbringelse af en tvist for skifteretten i tilfælde, hvor tvisten ikke består mellem boet og anmelderen, men hvor en indsigelse mod en anmeldt fordring fremsættes af en anden fordringshaver i boet. Konkurslovudvalget anfører i betænkningen s. 66, at bestemmelsen i henseende til procesmåden ikke praktiseres helt ensartet ved skifteretterne. Ved nogle skifteretter træffes afgørelsen på det foreliggende grundlag efter en eventuel bevisførelse, medens der ved andre skifteretter foranstaltes en egentlig skriftveksling på samme måde som det kendes fra civile retssager. Da skifterettens fastsættelse af frister for indlevering af processkrifter hidtil har været ulovhjemlet, har det givet anledning til tvivl, om en overskridelse af en sådan frist kan tillægges nogen virkning.
Bestemmelsen præciserer, at initiativet til at indbringe en tvist for skifteretten påhviler den, der ikke vil acceptere kurators indstilling. Det angives endvidere, at indbringelsen sker ved, at der anlægges sag ved skifteretten, således at den pågældende skal indlevere en stævning, jf. retsplejelovens § 348, stk. 1. Fristen for sagsanlæg foreslås fastsat til 3 måneder. Anlægges sag ikke rettidigt, dvs. er stævningen ikke skifteretten i hænde inden fristens udløb, følger det af bestemmelsens stk. 2 , at kurators indstilling er endelig.
Der henvises til betænkningens side 47-48 og 67.
Til § 134
Bestemmelsen svarer til den gældende § 134.
Der henvises til betænkningens side 47-48 og 67.
Til nr. 12
Den foreslåede ændring af lovens § 139, stk. 2, er redaktionel og skyldes, at ordet »tingfæstet« ikke længere findes i proceslovgivningen. Den anvendte formulering svarer til formuleringen i retsplejelovens § 359.
Der henvises til betænkningens side 48 og 67.
Til nr. 13
Retsplejelovens regler om udeblivelse blev ved lov nr. 260 af 8. juni 1979 ændret, således at der ikke længere skelnes mellem tilregnelig og utilregnelig udeblivelse. Genoptagelse behandles nu i alle tilfælde efter retsplejelovens § 367, der giver en almindelig adgang til genoptagelse inden for 4 uger fra dommens afsigelse. Retten kan dog undtagelsesvis genoptage sagen indtil et år fra dommens afsigelse. Efter retsplejelovens § 367 kan retten endvidere betinge genoptagelsen af, at sagsøgte betaler de pålagte sagsomkostninger eller stiller sikkerhed herfor. Pålagte sagsomkostninger, der normalt er et simpelt krav i boet, vil herved få status som massekrav, når der er tale om genoptagelse af en sag mod skyldneren under behandlingen af konkursboet.
I mange tilfælde vil boet imidlertid først blive bekendt med eksistensen af en udeblivelsesdom over skyldneren senere end 4 uger efter dommens afsigelse, og boet vil da kun kunne få sagen genoptaget, hvis retten finder, at 1- års reglen undtagelsesvis kan bringes i anvendelse. Det kan også forekomme, at boet først får kendskab til dommen efter udløbet af 1 års fristen, navnlig hvis sagsøger ikke selv fremlægger dommen over for boet. Der er i dette tilfælde ikke længere nogen mulighed for boet for at søge genoptagelse.
Bestemmelsen om boets adgang til at begære genoptagelse af en retssag mod skyldneren i tilfælde, hvor denne er blevet dømt som udeblevet på fristdagen eller senere, foreslås på denne baggrund ændret, således at der indsættes en absolut frist for boets anmodning om genoptagelse på 4 uger fra det tidspunkt, hvor boet bliver bekendt med dommen. Genoptagelse kan ikke betinges af krav om betaling af eller sikkerhedsstillelse for de pålagte sagsomkostninger.
Der henvises til betækningens side 48 og 67-68.
Til nr. 14
Konkurslovens § 153 indeholder regler om behandlingen af meget små fordringer. Efter denne bestemmelse kan skifteretten bl.a. bestemme, at der ved udlodningen skal ses bort fra fordringer, der kun ville afkaste en ubetydelig dividende.
For så vidt angår boer, der skal genoptages på grund af, at der senere indgår midler, har justitsministeren efter den gældende bestemmelse i lovens § 154, stk. 3 hjemmel til at fastsætte nærmere regler om behandlingen af meget små fordringer. Denne hjemmel er ikke udnyttet. I genoptagelsesboer skal der imidlertid ofte udloddes så små beløb, at disse ikke står i rimeligt forhold til omkostningerne ved gennemførelsen af udlodningen. Forslaget indebærer, at det overlades til skifterettens afgørelse i det enkelte tilfælde, om reglerne i § 153 skal finde anvendelse også ved genoptagelse af en bobehandling.
Der henvises til betænkningens side 48 og 68.
Til nr. 15
Den foreslåede ændring af § 155, stk. 2, er af redaktionel karakter.
Der henvises til betænkningens side 48 og 68.
Til nr. 16
Den foreslåede ændring af § 175, stk. 1, er redaktionel. Ændringen skyldes, at de stemmeretsregler, hvortil der henvises i bestemmelsen, i forslaget er flyttet til andre paragraffer.
Der henvises til betænkningens side 48 og 68.
Til nr. 17 og 19
Den foreslåede ændring af habilitetsreglen i den gældende § 238, stk. 1, samt af reglen om vederlag i § 239 medfører, at begrebet »midlertidig bestyrer« udgår. Dette er en følge af de foreslåede ændrede regler for valg af bostyre.
Som noget nyt indføjes endvidere »sagkyndig bistand« i lovens § 238, jf. herved den foreslåede § 110, stk. 1. Det betyder, at alle de personer, der antages af kurator, og som selvstændigt beskæftiger sig med et bos behandling, skal opfylde habilitetskravene.
Der henvises til betænkningens side 48 og 68-69.
Til nr. 18
Den gældende bestemmelse i § 238, stk. 3, blev indsat i konkursloven ved lov nr. 384 af 10. juni 1987.
Efter dene bestemmelse må en vurderingsmand ikke medvirke ved afhændelsen af aktiver, som han har vurderet. Det har ikke efter bestemmelsens formål eller forarbejder været tilsigtet at afskære en vurderingsmand fra som auktionsholder at foranstalte bortsalg på offentlig auktion af aktiver, selv om han som led i auktionens forberedelse og vejledningen af kurator har afgivet udtalelse om mindste acceptable bud eller det forventede auktionsprovenu vedrørende de pågældende aktiver.
Ændringsforslaget har til formål at fjerne den usikkerhed om dette spørgsmål, som bestemmelsens gældende ordlyd har givet anledning til.
Der henvises til betænkningens side 48 og 68-69.
Til nr. 20
Det foreslås, at skifteretten ikke længere skal fastsætte vederlaget til sagkyndige.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 110. Der henvises endvidere til betænkningens side 48 og 69.
Til nr. 21
Som konsekvens af, at kreditorudvalget efter forslaget skal involveres i bobehandlingen i videre omfang end efter de gældende regler, foreslås en udvidelse af adgangen til at vederlægge medlemmerne af kreditorudvalget. Det vil herefter være udgangspunktet, at kreditorudvalgets medlemmer kan få vederlag af boet for deres arbejde.
Der henvises til betænkningens side 48 og 69.
Til nr. 22
Ved den foreslåede nye bestemmelse gives skifteretten hjemmel til at påkende erstatningskrav efter konkurslovens § 28 for uberettigede konkursbegæringer. Den, der vil rejse krav om erstatning efter denne bestemmelse, har herefter mulighed for at vælge, om han vil fremsætte kravet for skifteretten eller for de almindelige domstole.
Bestemmelsen svarer til reglen i retsplejelovens § 505 om erstatning for uberettiget tvangsfuldbyrdelse og indeholder ligesom denne regel en adgang for skifteretten til at henskyde et erstatningskrav til de almindelige domstole.
Der henvises til betænkningens side 22-23, 48 og 69.
Til nr. 23
Ændringen er redaktionel.
Der henvises til betænkningens side 49 og 69.
Til §§ 2-6
Der er tale om konsekvensændringer i anden lovgivning som følge af den foreslåede ændrede ansvarsfordeling mellem skifteret og kurator. Ændringen betyder, at det i konkursboer er kurator, der skal give meddelse om konkursen.
Der henvises til betænkningens side 49-50 og 55 samt til bemærkningerne til den foreslåede § 109 i konkursloven.
Til § 7
Særbestemmelsen i bank- og sparekasseloven, der fastsætter en frist på 12 måneder for anlæggelse af omstødelsessag, foreslås ophævet, idet fristen for at anlægge omstødelsessag nu generelt fastsættes til mindst 12 måneder, jf. herved forslaget til ændring af konkurslovens § 81.
Der henvises til betænkningens side 39.
Til § 8
Bestemmelsen er en konsekvensændring af den foreslåede § 125, stk. 2, i konkursloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 11. Denne ændring indebærer, at kurator fremover ikke skal lave en »indberetning« og en »resultatopgørelse«, men en »redegørelse« om boets forhold. Redegørelsen skal indeholde stort set de samme oplysninger, som hidtil har været indeholdt i indberetning og resultatopgørelse. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 125 i konkursloven.
Den foreslåede ændring medfører, at kurator snarest og senest 4 måneder efter, at konkursdekret er afsagt, skal fremsende de omhandlende oplysninger til skattemyndigheden, mens oplysningerne efter den gældende bestemmelse i almindelighed skal fremsendes inden 10 uger fra konkursdekretet, jf. lovens §§ 108, stk. 1, 129, stk. 1, nr. 1, og 116.
Til § 9
Efter de gældende regler er det fogedretten, som har kompetence til at gennemføre ind- og udsættelsesforretninger, herunder ind- og udsættelsesforretninger i forbindelse med konkursbehandlinger. Efter forslaget til konkurslovens § 112 tillægges skifteretten kompetence til at gennemføre ind- og udsættelsesforretninger mod skyldneren m.v. under konkursbehandlingen i tilfælde, hvor boet er rekvirent. Når fogedretten foretager ind- og udsættelsesforretninger, følger det af retsafgiftslovens kapitel 3, at der skal svares en grundafgift på 300 kr., og såfremt forretningen helt eller delvis foretages uden for rettens kontor, eller den, mod hvem begæringen rettes, fremstilles af politiet, yderligere en tillægsafgift på 400 kr. Det foreslås derfor, at der skal gælde det samme i de tilfælde, hvor skifteretten har kompetencen til at gennemføre ind- og udsættelsesforretninger. Fremstillingen af skyldneren og de i § 105 nævnte personer i medfør af reglerne i konkurslovens kapitel 11 er fortsat afgiftsfri.
Til § 10
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 1996 og finder anvendelse på konkurser, hvor dekretet afsiges denne dag eller senere.
Til § 11
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
§ 11
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. §§ 1, 4, 5 og 7 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland og Færøerne med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger, idet § 4 dog ikke finder anvendelse på stedlig forsikringsvirksomhed på Færøerne.
Stk. 3. § 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Kapitel 12
Boets overtagelse
§ 12. Såfremt der efter registreringen sker ændring i ejendomsforholdet med hensyn til luftfartøjet, eller luftfartøjet undergår sådan forandring, at det har betydning for dets identificering, skal ejeren uopholdeligt anmelde det til registreringsmyndigheden. Det samme gælder, når ejeren ikke længere opfylder vilkårene efter § 7. Overdrages luftfartøjet ved aftale helt eller delvis til ny ejer, påhviler anmeldelsespligten også overdrageren. I tilfælde af et luftfartøjs salg ved tvangsauktion eller overtagelse ved umiddelbar fogedforretning skal fogden eller - ved konkurs og offentligt skifte, der omfatter luftfartøjet - skifteretten (eksekutor) sende meddelelse herom til registreringsmyndigheden.
Stk. 2. - - -
Kapitel 13
Valg af og afsættelse af bostyre
Kapitel 13
Valg af og afsættelse af bostyre
Kapitel 13
Valg af og afsættelse af bostyre
Kapitel 13
Bostyret
Kapitel 13
Valg af og afsættelse af bostyre
§ 13. I tilfælde af en ejendoms salg eller overtagelse ved endelig tvangsauktion skal fogeden, og i tilfælde af konkurs og offentlig skifte, der omfatter faste ejendomme, skifteretten (eller executor testamenti) uopholdelig sende dommeren meddelelse herom til tinglysning.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
Kapitel 14
Skiftesamlinger
Kapitel 14
Skiftesamlinger
Kapitel 14
Skiftesamlinger
Kapitel 14
Skiftesamlinger
Kapitel 14
Skiftesamlinger
Kapitel 15
Kreditorinformation og tilsyn
Kapitel 15
Kreditorinformation og tilsyn
Kapitel 15
Kreditorinformation og tilsyn
Kapitel 15
Tilsyn
Kapitel 15
Kreditorinformation og tilsyn
§ 15. Bostyret skal indgive genpart af statusoversigten samt af en eventuel indberetning og resultatopgørelse, jf. konkurslovens § 116, til skattemyndigheden samtidig med indgivelsen til skifteretten.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
Stk. 4. - - -
Kapitel 16
Prøvelse af fordringer og andre krav
Kapitel 16
Prøvelse af fordringer og andre krav
Kapitel 16
Prøvelse af fordringer og andre krav
Kapitel 16
Prøvelse af fordringer og andre krav
Kapitel 16
Prøvelse af fordringer og andre krav
§ 16 a. Såfremt det må anses for nødvendigt af hensyn til betalingsstandsningens formål, kan skifteretten, når skyldneren med tilsynets samtykke fremsætter begæring herom, bestemme, at der ikke skal kunne foretages udlæg eller rådighedsberøvelse eller søges fyldestgørelse på grundlag af pantefordringer, som ikke ville kunne omstødes i tilfælde af konkurs.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
4. I § 31, stk. 4, ændres »Danske Lov 5-7-8 til 10« til: »retsplejelovens kapitel 54«.
§ 21. Når indehaveren af en i henhold til nærværende lov afgiftspligtig virksomhed dør, eller hans bo tages under konkursbehandling, skal skifteretten uopholdelig give de statslige told- og skattemyndigheder meddelelse herom.
Stk. 2. - - -
§ 23. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
Stk. 4. - - -
Stk. 5. - - -
Stk. 6. Påbegyndelse af en konkursbehandling og offentligt skifte anses ikke som en ændring i adkomstforholdene, men det påhviler skifteretten (eksekutor-testamenti) uopholdeligt at sende meddelelse herom til Skibsregistret.
§ 31. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
Stk. 4. Brugspanteret efter Danske Lov 5-7-8 til 10 kan ikke udøves efter konkursdekretets afsigelse.
5. § 81, stk. 1, affattes således
»§ 81. Retssag til gennemførelse af omstødelse kan anlægges indtil 12 måneder efter, at konkursdekret er afsagt. Sag kan endvidere anlægges inden seks måneder efter, at boets bestyrelse må antages at være blevet i stand til at gøre kravet gældende.«
§ 39. - - -
Stk. 2. For behandling af de i arvelovens § 29, stk. 1, og § 60 nævnte spørgsmål svares ingen afgift.
Efter 2. behandling den 2. maj 1996
§ 47 d. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
Stk. 4. Omstødelsessøgsmål i henhold til konkurslovens § 81, stk. 1, skal anlægges inden 12 måneder efter, at boets bestyrelse blev i stand til at gøre kravet gældende.
§ 81. Er retssag fornøden til gennemførelse af omstødelse, skal sagen anlægges inden 6 måneder efter, at boets bestyrelse blev i stand til at gøre kravet gældende.
Stk. 2. - - -
6. § 96, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Fortrinsret efter stk. 1 omfatter afgifter til staten i henhold til følgende love
1) Lov om forskellige forbrugsafgifter.
2) Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.
3) Lov om tobaksafgifter.
4) Lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger.
5) Lov om afgift af konsum-is.
6) Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.
7) Lov om afgift af spiritus.
8) Lov om afgift af mineralvand m.v.
9) Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
10) Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
11) Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, bortset fra afgift af elektricitet, naturgas og bygas.
12) Lov om afgift af svovl, bortset fra svovlafgift af naturgas.
13) Lov om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir eller plast m.v.
14) Lov om visse miljøafgifter.
15) Lov om afgift af affald og råstoffer, dog kun for så vidt angår råstofafgiften.
16) Lov om afgift af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede nikkel- cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel- cadmium-batterier).
17) Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler.
18) Lov om afgift af bekæmpelsesmidler.«
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 96. Derefter fyldestgøres i lige forhold leverandørers krav på afgiften af varer, der er afgiftspligtige i henhold til de i stk. 2 nævnte love, og som i afgiftsberigtiget stand er leveret skyldneren til videresalg inden for et tidsrum af 12 måneder før fristdagen.
Stk. 2. Fortrinsret efter stk. 1 omfatter afgifter til staten i henhold til følgende love
1. Lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 87 af 27. februar 1976, som ændret ved lov nr. 411 af 20. august 1976.
2. Lov om afgift af vin og frugtvin m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 245 af 7. maj 1973, som ændret senest ved lov nr. 411 af 20. august 1976.
3. Lov om afgift af øl, jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 11. juni 1974, som ændret ved lov nr. 411 af 20. august 1976.
4. Lov om tobaksafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 1. juni 1973, som ændret senest ved lov nr. 411 af 20. august 1976.
5. Lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 86 af 27. februar 1976.
6. Lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgørelse nr. 141 af 1. april 1971, som ændret ved § 11 i lov nr. 518 af 13. december 1972.
7. Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 7. maj 1973.
8. Lov om afgift af spiritus, jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af 7. maj 1973, som ændret senest ved lov nr. 411 af 20. august 1976.
Stk. 3. - - -
7. § 96, stk. 3, ophæves.
§ 96. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Lige med de i stk. 1 og 2 nævnte krav fyldestgøres leverandørers krav på afgiften af varer, der er afgiftspligtige i henhold til lov om afgift af parfumer, toiletmidler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 1. april 1971, som ændret ved lov nr. 518 af 13. december 1972, og som i afgiftsberigtiget stand er leveret skyldneren til videresalg eller til anvendelse i frisørvirksomhed inden for et tidsrum af 12 måneder før fristdagen.
8. I § 104 a, stk. 1, udgår »midlertidig bestyrer eller« to steder.
§ 104 a. Skifteretten kan, når det anses for at være af betydning for boets behandling bestemme, at breve og andre forsendelser tilskyldneren skal udleveres til midlertidig bestyrer eller kurator (postspærring). Breve og andre forsendelser til en juridisk person, hvis bo er under konkursbehandling, skal altid udleveres til midlertidig bestyrer eller kurator.
Stk. 2. - - -
9. I § 104 b, stk. 1, udgår »midlertidig bestyrer eller«.
§ 104 b. Er der truffet bestemmelse om postspærring kan midlertidig bestyrer eller kurator gøre sig bekendt med indholdet af forsendelser, som ikke åbenbart er boet uvedkommende.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
10. § 106 affattes således
»§ 106. Skifteretten kan beskikke en advokat til varetagelse af en personlig skyldners interesser, når skyldneren skønnes at have behov herfor.
Stk. 2. Skifteretten træffer afgørelse om afholdelse af udgifterne til den beskikkede advokat. Om salær og godtgørelse for udlæg gælder i øvrigt samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.
Stk. 3. Skifteretten kan begrænse en beskikkelse til at angå enkelte spørgsmål.«
§ 106. Kan skyldneren ikke ved eget arbejde sørge for sit og sin families nødvendige underhold, kan der af boet tillægges skyldneren eller dem, han har forsøget, en understøttelse.
Stk. 2. Boet kan give skyldneren adgang til benyttelse af fast ejendom eller løsøre.
11. Kap. 12-16 affattes således
»Kapitel 12
Boets administration m.v.
§ 107. Straks efter at konkursdekret er afsagt, udpeger skifteretten en eller flere kuratorer efter at have rådført sig med de fordringshavere, der er til stede. Er der udpeget flere kuratorer, tegner disse boet hver for sig, medmindre skifteretten bestemmer andet.
Stk. 2. Skifteretten kan nedsætte et kreditorudvalg, såfremt det skønnes hensigtsmæssigt.
§ 107. Straks efter at konkursdekret er afsagt, udpeger skifteretten en eller flere kuratorer efter at have rådført sig med de fordringshavere, der er til stede. Er der udpeget flere kuratorer, tegner disse boet hver for sig, medmindre skifteretten bestemmer andet.
Stk. 2. Skifteretten kan nedsætte et kreditorudvalg, såfremt det skønnes hensigtsmæssigt.
§ 107. Straks efter at konkursdekret er afsagt, udpeger skifteretten en eller flere kuratorer efter at have rådført sig med de fordringshavere, der er til stede. Er der udpeget flere kuratorer, tegner disse boet hver for sig, medmindre skifteretten bestemmer andet.
Stk. 2. Skifteretten kan nedsætte et kreditorudvalg, såfremt det skønnes hensigtsmæssigt.
§ 107. Straks efter at konkursdekret er afsagt, træffer skifteretten bestemmelse om antagelse af en midlertidig bestyrer af konkursboet efter at have rådført sig med de fordringshavere, der er til stede.
Stk. 2. Skifteretten kan for boets regning antage en forretningskyndig medhjælp til at rådgive en midlertidig bestyrer i et af skifteretten nærmere bestemt omfang. Skifteretten kan forinden rådføre sig med skyldneren, midlertidig bestyrer og de fordringshavere, der er til stede.
Stk. 3. Skifteretten kan til enhver tid afsætte den forretningskyndige medhjælp.
Stk. 4. Anser skifteretten det for ufornødent at antage en midlertidig bestyrer, varetager den selv den midlertidige bestyrelse.
§ 107. Straks efter at konkursdekret er afsagt, udpeger skifteretten en eller flere kuratorer efter at have rådført sig med de fordringshavere, der er til stede. Er der udpeget flere kuratorer, tegner disse boet hver for sig, medmindre skifteretten bestemmer andet.
Stk. 2. Skifteretten kan nedsætte et kreditorudvalg, såfremt det skønnes hensigtsmæssigt.
§ 108. Skifteretten kan i forbindelse med afsigelse af konkursdekret bestemme, at der skal indkaldes til skiftesamling til valg af kurator og eventuelt kreditorudvalg. Skiftesamlingen afholdes inden 3 uger efter bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109.
Stk. 2. Skiftesamling til valg af kurator og kreditorudvalg skal indkaldes, hvis kurator eller en fordringshaver begærer det. Begæring herom skal fremsættes skriftligt over for skifteretten senest 3 uger efter bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109. Skiftesamlingen afholdes inden 3 uger fra modtagelse af begæring herom. Skifteretten indrykker straks bekendtgørelse om skiftesamlingen i Statstidende.
Stk. 3. Sker der ændring i bostyret, indrykker skifteretten straks bekendtgørelse herom i Statstidende.
§ 108. Skifteretten kan i forbindelse med afsigelse af konkursdekret bestemme, at der skal indkaldes til skiftesamling til valg af kurator og eventuelt kreditorudvalg. Skiftesamlingen afholdes inden 3 uger efter bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109.
Stk. 2. Skiftesamling til valg af kurator og kreditorudvalg skal indkaldes, hvis kurator eller en fordringshaver begærer det. Begæring herom skal fremsættes skriftligt over for skifteretten senest 3 uger efter bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109. Skiftesamlingen afholdes inden 3 uger fra modtagelse af begæring herom. Skifteretten indrykker straks bekendtgørelse om skiftesamlingen i Statstidende.
Stk. 3. Sker der ændring i bostyret, indrykker skifteretten straks bekendtgørelse herom i Statstidende.
§ 108. Skifteretten kan i forbindelse med afsigelse af konkursdekret bestemme, at der skal indkaldes til skiftesamling til valg af kurator og eventuelt kreditorudvalg. Skiftesamlingen afholdes inden 3 uger efter bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109.
Stk. 2. Skiftesamling til valg af kurator og kreditorudvalg skal indkaldes, hvis kurator eller en fordringshaver begærer det. Begæring herom skal fremsættes skriftligt over for skifteretten senest 3 uger efter bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109. Skiftesamlingen afholdes inden 3 uger fra modtagelse af begæring herom. Skifteretten indrykker straks bekendtgørelse om skiftesamlingen i Statstidende.
Stk. 3. Sker der ændring i bostyret, indrykker skifteretten straks bekendtgørelse herom i Statstidende.
§ 108. Skifteretten indrykker straks en bekendtgørelse om konkursen i Statstidende. Bekendtgørelsen skal tillige indeholde indkaldelse til første skiftesamling, der skal holdes senest tre uger efter bekendtgørelsen, og hvori i reglen kurator og eventuelt kreditorudvalg vælges.
Stk. 2. Genpart af bekendtgørelsen bør straks sendes til alle fordringshavere, som er eller bliver bostyret bekendt.
Stk. 3. Kommer et aktieselskab eller anpartsselskab under konkurs, giver skifteretten meddelelse herom til aktieselskabs-registeret.
§ 108. Skifteretten kan i forbindelse med afsigelse af konkursdekret bestemme, at der skal indkaldes til skiftesamling til valg af kurator og eventuelt kreditorudvalg. Skiftesamlingen afholdes inden 3 uger efter bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109.
Stk. 2. Skiftesamling til valg af kurator og kreditorudvalg skal indkaldes, hvis kurator eller en fordringshaver begærer det. Begæring herom skal fremsættes skriftligt over for skifteretten senest 3 uger efter bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109. Skiftesamlingen afholdes inden 3 uger fra modtagelse af begæring herom. Skifteretten indrykker straks bekendtgørelse om skiftesamlingen i Statstidende.
Stk. 3. Sker der ændring i bostyret, indrykker skifteretten straks bekendtgørelse herom i Statstidende.
§ 109. Skifteretten indrykker straks en bekendtgørelse om konkursen i Statstidende. Bekendtgørelsen skal tillige indeholde de i § 108, stk. 1 og 2, og § 128 nævnte oplysninger.
Stk. 2. Kommer et aktieselskab, et anpartsselskab, en erhvervsdrivende fond eller en erhvervsdrivende virksomhed under konkurs, giver skifteretten meddelelse herom til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 3. Efter anmodning fra kurator giver skifteretten, hvor dette efter lovgivningen påhviler retten, meddelelse om konkursen.
§ 109. Skifteretten indrykker straks en bekendtgørelse om konkursen i Statstidende. Bekendtgørelsen skal tillige indeholde de i § 108, stk. 1 og 2, og § 128 nævnte oplysninger.
Stk. 2. Kommer et aktieselskab, et anpartsselskab, en erhvervsdrivende fond eller en erhvervsdrivende virksomhed under konkurs, giver skifteretten meddelelse herom til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 3. Efter anmodning fra kurator giver skifteretten, hvor dette efter lovgivningen påhviler retten, meddelelse om konkursen.
§ 109. Skifteretten indrykker straks en bekendtgørelse om konkursen i Statstidende. Bekendtgørelsen skal tillige indeholde de i § 108, stk. 1 og 2, og § 128 nævnte oplysninger.
Stk. 2. Kommer et aktieselskab, et anpartsselskab, en erhvervsdrivende fond eller en erhvervsdrivende virksomhed under konkurs, giver skifteretten meddelelse herom til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 3. Efter anmodning fra kurator giver skifteretten, hvor dette efter lovgivningen påhviler retten, meddelelse om konkursen.
§ 109. Skifteretten tager straks skyldnerens forretningsbøger og -papirer i sin varetægt og foretager de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner over boets ejendom.
Stk. 2. Efter at have rådført sig med den midlertidige bestyrer træffer skifteretten bestemmelse om, hvorvidt skyldnerens erhvervsvirksomhed midlertidigt skal fortsættes, og om vigtigere foranstaltninger, som ikke bør udsættes. Om fornødent træffes bestemmelse om midlertidig støtte til skyldneren efter § 106 og om vederlag til skyldneren for arbejde for boet, som går ud over hans pligter efter loven.
§ 109. Skifteretten indrykker straks en bekendtgørelse om konkursen i Statstidende. Bekendtgørelsen skal tillige indeholde de i § 108, stk. 1 og 2, og § 128 nævnte oplysninger.
Stk. 2. Kommer et aktieselskab, et anpartsselskab, en erhvervsdrivende fond eller en erhvervsdrivende virksomhed under konkurs, giver skifteretten meddelelse herom til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 3. Efter anmodning fra kurator giver skifteretten, hvor dette efter lovgivningen påhviler retten, meddelelse om konkursen.
§ 110. Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser og herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentere boet i enhver henseende. Kurator kan for boets regning antage fornøden sagkyndig bistand.
Stk. 2. Kurator antager en eller flere sagkyndige personer, der snarest skal foretage registrering og eventuelt vurdering af boets aktiver. Er der umiddelbart før konkursen til brug ved forhandling om akkord tilvejebragt de i § 165 nævnte oplysninger, kan disse lægges til grund ved konkursbehandlingen, således at der kun redegøres for ændringer, der senere er sket.
Stk. 3. Er der nedsat et kreditorudvalg, skal kurator underrette dette om alle vigtige dispositioner samt underrette dette om påtænkte, særlig væsentlige dispositioner, medmindre disse ikke kan udsættes uden skade for boet.
Stk. 4. Finder kurator, at de foreliggende oplysninger giver grundlag for politimæssig efterforskning mod skyldneren eller andre, skal kurator give politiet meddelelse herom.
§ 110. Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser og herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentere boet i enhver henseende. Kurator kan for boets regning antage fornøden sagkyndig bistand.
Stk. 2. Kurator antager en eller flere sagkyndige personer, der snarest skal foretage registrering og eventuelt vurdering af boets aktiver. Er der umiddelbart før konkursen til brug ved forhandling om akkord tilvejebragt de i § 165 nævnte oplysninger, kan disse lægges til grund ved konkursbehandlingen, således at der kun redegøres for ændringer, der senere er sket.
Stk. 3. Er der nedsat et kreditorudvalg, skal kurator underrette dette om alle vigtige dispositioner samt underrette dette om påtænkte, særligt væsentlige dispositioner, medmindre disse ikke kan udsættes uden skade for boet.
Stk. 4. Finder kurator, at de foreliggende oplysninger giver grundlag for politimæssig efterforskning mod skyldneren eller andre, skal kurator give politiet meddelelse herom.
§ 110. Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser og herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentere boet i enhver henseende. Kurator kan for boets regning antage fornøden sagkyndig bistand.
Stk. 2. Kurator antager en eller flere sagkyndige personer, der snarest skal foretage registrering og eventuelt vurdering af boets aktiver. Er der umiddelbart før konkursen til brug ved forhandling om akkord tilvejebragt de i § 165 nævnte oplysninger, kan disse lægges til grund ved konkursbehandlingen, således at der kun redegøres for ændringer, der senere er sket.
Stk. 3. Er der nedsat et kreditorudvalg, skal kurator underrette dette om alle vigtige dispositioner samt underrette dette om påtænkte, særligt væsentlige dispositioner, medmindre disse ikke kan udsættes uden skade for boet.
Stk. 4. Finder kurator, at de foreliggende oplysninger giver grundlag for politimæssig efterforskning mod skyldneren eller andre, skal kurator give politiet meddelelse herom.
§ 110. Skifteretten udmelder en eller flere sagkyndige personer, der snarest skal foretage registrering og vurdering af boets aktiver. Er der umiddelbart før konkursen til brug ved forhandling om akkord tilvejebragt de i § 165 nævnte oplysninger, kan disse lægges til grund ved konkursbehandlingen, således at der kun redegøres for ændringer, der senere er sket.
Stk. 2. Ejer skyldneren aktiver i andre retskredse, kan skifteretten enten selv lade disse registrere og vurdere eller begære bistand fra vedkommende skifteret.
Stk. 3. Skyldneren, den midlertidige bestyrer og vurderingsmændene skal afgive erklæring på tro og love om, at der dem bekendt ikke findes yderligere at registrere.
§ 110. Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser og herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentere boet i enhver henseende. Kurator kan for boets regning antage fornøden sagkyndig bistand.
Stk. 2. Kurator antager en eller flere sagkyndige personer, der snarest skal foretage registrering og eventuelt vurdering af boets aktiver. Er der umiddelbart før konkursen til brug ved forhandling om akkord tilvejebragt de i § 165 nævnte oplysninger, kan disse lægges til grund ved konkursbehandlingen, således at der kun redegøres for ændringer, der senere er sket.
Stk. 3. Er der nedsat et kreditorudvalg, skal kurator underrette dette om alle vigtige dispositioner samt underrette dette om påtænkte, særlig væsentlige dispositioner, medmindre disse ikke kan udsættes uden skade for boet.
Stk. 4. Finder kurator, at de foreliggende oplysninger giver grundlag for politimæssig efterforskning mod skyldneren eller andre, skal kurator give politiet meddelelse herom.
§ 111. Kurator skal straks efter udpegningen ved tegning af sædvanlig kautionsforsikring eller på anden lignende måde sikre boet mod tab. Skifteretten fastsætter sikkerhedens størrelse. Udgiften til kautionsforsikring afholdes som boudgift.
Stk. 2. Har kurator ikke i forvejen en ansvarsforsikring, der må anses for tilstrækkelig til at dække boets tab på grund af fejl og forsømmelser ved bobehandlingen, skal kurator straks efter udpegningen tegne en sådan forsikring.
Stk. 3. Skifteretten kan til enhver tid stille krav om ændring af forsikringsdækningen efter stk. 1 og 2.
§ 111. Kurator skal straks efter udpegningen ved tegning af sædvanlig kautionsforsikring eller på anden lignende måde sikre boet mod tab. Skifteretten fastsætter sikkerhedens størrelse. Udgiften til kautionsforsikring afholdes som boudgift.
Stk. 2. Har kurator ikke i forvejen en ansvarsforsikring, der må anses for tilstrækkelig til at dække boets tab på grund af fejl og forsømmelser ved bobehandlingen, skal kurator straks efter udpegningen tegne en sådan forsikring.
Stk. 3. Skifteretten kan til enhver tid stille krav om ændring af forsikringsdækningen efter stk. 1 og 2.
§ 111. Kurator skal straks efter udpegningen ved tegning af sædvanlig kautionsforsikring eller på anden lignende måde sikre boet mod tab. Skifteretten fastsætter sikkerhedens størrelse. Udgiften til kautionsforsikring afholdes som boudgift.
Stk. 2. Har kurator ikke i forvejen en ansvarsforsikring, der må anses for tilstrækkelig til at dække boets tab på grund af fejl og forsømmelser ved bobehandlingen, skal kurator straks efter udpegningen tegne en sådan forsikring.
Stk. 3. Skifteretten kan til enhver tid stille krav om ændring af forsikringsdækningen efter stk. 1 og 2.
§ 111. Den midlertidige bestyrer skal efterkomme skifterettens anvisninger og kan ikke uden dens godkendelse træffe beslutninger, der går ud over en midlertidig bestyrelse af boet.
Stk. 2. Den midlertidige bestyrer udfærdiger en oversigt over boets aktiver og passiver.
§ 111. Kurator skal straks efter udpegningen ved tegning af sædvanlig kautionsforsikring eller på anden lignende måde sikre boet mod tab. Skifteretten fastsætter sikkerhedens størrelse. Udgiften til kautionsforsikring afholdes som boudgift.
Stk. 2. Har kurator ikke i forvejen en ansvarsforsikring, der må anses for tilstrækkelig til at dække boets tab på grund af fejl og forsømmelser ved bobehandlingen, skal kurator straks efter udpegningen tegne en sådan forsikring.
Stk. 3. Skifteretten kan til enhver tid stille krav om ændring af forsikringsdækningen efter stk. 1 og 2.
§ 112. Skifteretten kan på begæring af kurator skaffe denne adgang til boets lejemål og boets faste ejendomme, der benyttes af skyldneren, samt udsætte skyldneren af disse. Skifteretten kan endvidere sætte kurator i besiddelse af boets aktiver, forretningspapirer og -materiale, der er i skyldnerens besiddelse.
Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at reglerne i stk. 1, 2. pkt., også skal anvendes på de i § 105, stk. 1, § 114, stk. 3, og § 117, stk. 5, nævnte personer.
Stk. 3. Retsplejelovens kapitel 46 finder anvendelse med de fornødne lempelser.
§ 112. Skifteretten kan på begæring af kurator skaffe denne adgang til boets lejemål og boets faste ejendomme, der benyttes af skyldneren samt udsætte skyldneren af disse. Skifteretten kan endvidere sætte kurator i besiddelse af boets aktiver, forretningspapirer og -materiale, der er i skyldnerens besiddelse.
Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at reglerne i stk. 1, 2. pkt., også skal anvendes på de i § 105, stk. 1, § 114, stk. 3, og § 117, stk. 5, nævnte personer.
Stk. 3. Retsplejelovens kapitel 46 finder anvendelse med de fornødne lempelser.
§ 112. Skifteretten kan på begæring af kurator skaffe denne adgang til boets lejemål og boets faste ejendomme, der benyttes af skyldneren samt udsætte skyldneren af disse. Skifteretten kan endvidere sætte kurator i besiddelse af boets aktiver, forretningspapirer og -materiale, der er i skyldnerens besiddelse.
Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at reglerne i stk. 1, 2. pkt., også skal anvendes på de i § 105, stk. 1, § 114, stk. 3, og § 117, stk. 5, nævnte personer.
Stk. 3. Retsplejelovens kapitel 46 finder anvendelse med de fornødne lempelser.
§ 112. Boet behandles af en eller flere kuratorer, medmindre skifteretten under hensyn til boets beskaffenhed finder dette ufornødent.
§ 112. Skifteretten kan på begæring af kurator skaffe denne adgang til boets lejemål og boets faste ejendomme, der benyttes af skyldneren, samt udsætte skyldneren af disse. Skifteretten kan endvidere sætte kurator i besiddelse af boets aktiver, forretningspapirer og -materiale, der er i skyldnerens besiddelse.
Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at reglerne i stk. 1, 2. pkt., også skal anvendes på de i § 105, stk. 1, § 114, stk. 3, og § 117, stk. 5, nævnte personer.
Stk. 3. Retsplejelovens kapitel 46 finder anvendelse med de fornødne lempelser.
§ 113. Kurator kan vælges af fordringshaverne på en skiftesamling, hvis mindst en tredjedel af de kendte stemmeberettigede fordringshavere er repræsenteret og over halvdelen af de afgivne stemmer falder på samme person. I begge henseender er fordringernes beløb afgørende.
Stk. 2. Skiftesamlingen kan vedtage, at der skal vælges flere kuratorer. Skifteretten fastsætter da valgmåden.
Stk. 3. Såfremt særlige grunde taler derfor, kan skifteretten forkaste valget af kurator. Fordringshaverne kan da foretage nyt valg efter reglerne i stk. 1 og 2.
Stk. 4. Skifteretten kan af egen drift udpege yderligere en kurator.
§ 113. Kurator kan vælges af fordringshaverne på en skiftesamling, hvis mindst en tredjedel af de kendte stemmeberettigede fordringshavere er repræsenteret og over halvdelen af de afgivne stemmer falder på samme person. I begge henseender er fordringernes beløb afgørende.
Stk. 2. Skiftesamlingen kan vedtage, at der skal vælges flere kuratorer. Skifteretten fastsætter da valgmåden.
Stk. 3. Såfremt særlige grunde taler derfor, kan skifteretten forkaste valget af kurator. Fordringshaverne kan da foretage nyt valg efter reglerne i stk. 1 og 2.
Stk. 4. Skifteretten kan af egen drift udpege yderligere en kurator.
§ 113. Kurator kan vælges af fordringshaverne på en skiftesamling, hvis mindst en tredjedel af de kendte stemmeberettigede fordringshavere er repræsenteret og over halvdelen af de afgivne stemmer falder på samme person. I begge henseender er fordringernes beløb afgørende.
Stk. 2. Skiftesamlingen kan vedtage, at der skal vælges flere kuratorer. Skifteretten fastsætter da valgmåden.
Stk. 3. Såfremt særlige grunde taler derfor, kan skifteretten forkaste valget af kurator. Fordringshaverne kan da foretage nyt valg efter reglerne i stk. 1 og 2.
Stk. 4. Skifteretten kan af egen drift udpege yderligere en kurator.
§ 113. Kurator kan vælges af fordringshaverne på en skiftesamling, hvis mindst en tredjedel af de kendte stemmeberettigede fordringshavere er repræsenteret og over halvdelen af de afgivne stemmer falder på samme person. I begge henseender er fordringernes beløb afgørende.
Stk. 2. Skiftesamlingen kan vedtage, at der skal vælges flere kuratorer. Skifteretten bestemmer da valgmåden.
Stk. 3. Såfremt særlige grunde taler derfor, kan skifteretten forkaste valget af kurator eller senere afsætte ham. Fordringshaverne kan da foretage nyt valg efter reglerne i stk. 1 og 2.
Stk. 4. I øvrigt beskikkes kurator af skifteretten.
§ 113. Kurator kan vælges af fordringshaverne på en skiftesamling, hvis mindst en tredjedel af de kendte stemmeberettigede fordringshavere er repræsenteret og over halvdelen af de afgivne stemmer falder på samme person. I begge henseender er fordringernes beløb afgørende.
Stk. 2. Skiftesamlingen kan vedtage, at der skal vælges flere kuratorer. Skifteretten fastsætter da valgmåden.
Stk. 3. Såfremt særlige grunde taler derfor, kan skifteretten forkaste valget af kurator. Fordringshaverne kan da foretage nyt valg efter reglerne i stk. 1 og 2.
Stk. 4. Skifteretten kan af egen drift udpege yderligere en kurator.
§ 114. Skifteretten kan afsætte kurator, såfremt særlige grunde taler derfor. Er denne valgt af fordringshaverne, foretages nyt valg efter reglerne i § 113, stk. 1 og 2, samt § 119, stk. 2. Er kurator udpeget af skifteretten, udpeger skifteretten en anden kurator. Begæring om skiftesamling, jf. § 108, stk. 2, skal indgives inden 3 uger efter bekendtgørelse i Statstidende om skifterettens udpegning af anden kurator.
Stk. 2. Fratræder kurator, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. En afsat eller fratrådt kurator har pligt til at aflevere dokumenter vedrørende boet til skifteretten.
§ 114. Skifteretten kan afsætte kurator, såfremt særlige grunde taler derfor. Er denne valgt af fordringshaverne, foretages nyt valg efter reglerne i § 113, stk. 1 og 2, samt § 119, stk. 2. Er kurator udpeget af skifteretten, udpeger skifteretten en anden kurator. Begæring om skiftesamling, jf. § 108, stk. 2, skal indgives inden 3 uger efter bekendtgørelse i Statstidende om skifterettens udpegning af anden kurator.
Stk. 2. Fratræder kurator, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. En afsat eller fratrådt kurator har pligt til at aflevere dokumenter vedrørende boet til skifteretten.
§ 114. Skifteretten kan afsætte kurator, såfremt særlige grunde taler derfor. Er denne valgt af fordringshaverne, foretages nyt valg efter reglerne i § 113, stk. 1 og 2, samt § 119, stk. 2. Er kurator udpeget af skifteretten, udpeger skifteretten en anden kurator. Begæring om skiftesamling, jf. § 108, stk. 2, skal indgives inden 3 uger efter bekendtgørelse i Statstidende om skifterettens udpegning af anden kurator.
Stk. 2. Fratræder kurator, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. En afsat eller fratrådt kurator har pligt til at aflevere dokumenter vedrørende boet til skifteretten.
§ 114. En tredjedel af de repræsenterede stemmeberettigede fordringshavere, enten efter antal eller efter fordringernes beløb, kan på en skiftesamling kræve, at der nedsættes et kreditorudvalg med højst tre medlemmer.
Stk. 2. Er der ikke enighed om, hvem der skal være medlemmer af udvalget, fastsætter skifteretten valgmåden med henblik på at muliggøre en alsidig repræsentation af de stemmeberettigede fordringshavere. Stemmer mere end halvdelen af de repræsenterede fordringshavere, beregnet efter antal, for samme person, er denne dog valgt.
Stk. 3. Skiftesamlingen kan til enhver tid afsætte kreditorudvalget.
Stk. 4. Skifteretten kan for boets regning antage en forretningskyndig medhjælp til at rådgive kurator i et af skifteretten nærmere bestemt omfang. Skifteretten kan forinden høre skyldnerens, kurators og kreditorernes mening på en skiftesamling.
Stk. 5. Skifteretten kan til enhver tid afsætte den forretningskyndige medhjælp.
§ 114. Skifteretten kan afsætte kurator, såfremt særlige grunde taler derfor. Er denne valgt af fordringshaverne, foretages nyt valg efter reglerne i § 113, stk. 1 og 2, samt § 119, stk. 2. Er kurator udpeget af skifteretten, udpeger skifteretten en anden kurator. Begæring om skiftesamling, jf. § 108, stk. 2, skal indgives inden 3 uger efter bekendtgørelse i Statstidende om skifterettens udpegning af anden kurator.
Stk. 2. Fratræder kurator, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. En afsat eller fratrådt kurator har pligt til at aflevere dokumenter vedrørende boet til skifteretten.
§ 115. En tredjedel af de kendte, repræsenterede, stemmeberettigede fordringshavere, enten efter antal eller efter fordringernes beløb, kan på den i § 108 nævnte skiftesamling kræve, at der nedsættes et kreditorudvalg med højst tre medlemmer.
Stk. 2. Er der ikke enighed om, hvem der skal være medlemmer af udvalget, fastsætter skifteretten valgmåden med henblik på at muliggøre en alsidig repræsentation af de stemmeberettigede fordringshavere. Stemmer mere end halvdelen af de repræsenterede fordringshavere, beregnet efter antal, for samme person, er denne dog valgt.
§ 115. En tredjedel af de kendte, repræsenterede, stemmeberettigede fordringshavere, enten efter antal eller efter fordringernes beløb, kan på den i § 108 nævnte skiftesamling kræve, at der nedsættes et kreditorudvalg med højst tre medlemmer.
Stk. 2. Er der ikke enighed om, hvem der skal være medlemmer af udvalget, fastsætter skifteretten valgmåden med henblik på at muliggøre en alsidig repræsentation af de stemmeberettigede fordringshavere. Stemmer mere end halvdelen af de repræsenterede fordringshavere, beregnet efter antal, for samme person, er denne dog valgt.
§ 115. En tredjedel af de kendte, repræsenterede, stemmeberettigede fordringshavere, enten efter antal eller efter fordringernes beløb, kan på den i § 108 nævnte skiftesamling kræve, at der nedsættes et kreditorudvalg med højst tre medlemmer.
Stk. 2. Er der ikke enighed om, hvem der skal være medlemmer af udvalget, fastsætter skifteretten valgmåden med henblik på at muliggøre en alsidig repræsentation af de stemmeberettigede fordringshavere. Stemmer mere end halvdelen af de repræsenterede fordringshavere, beregnet efter antal, for samme person, er denne dog valgt.
§ 115. Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser, repræsentere boet under retstvister samt uden ugrundet ophold foretage, hvad der er nødvendigt til boets behandling. Han skal således sørge for, at al skyldnerens ejendom inddrages under boet, sikres på tilbørlig måde og afhændes bedst muligt, og forestå driften af skyldnerens virksomhed, såfremt den fortsættes for boets regning. Han skal inddrive boets tilgodehavender og indsætte boets kontante midler i et pålideligt pengeinstitut til en passende rente. Han skal endvidere fremskaffe de nødvendige oplysninger til brug ved prøvelsen af de anmeldte fordringer og fremsatte krav.
Stk. 2. Er der nedsat et kreditorudvalg, skal kurator underrette dette om alle vigtige dispositioner.
Stk. 3. Finder kurator, at de foreliggende oplysninger giver grundlag for politimæssig efterforskning mod skyldneren eller andre, skal han give politiet meddelelse herom.
§ 115. En tredjedel af de kendte, repræsenterede, stemmeberettigede fordringshavere, enten efter antal eller efter fordringernes beløb, kan på den i § 108 nævnte skiftesamling kræve, at der nedsættes et kreditorudvalg med højst tre medlemmer.
Stk. 2. Er der ikke enighed om, hvem der skal være medlemmer af udvalget, fastsætter skifteretten valgmåden med henblik på at muliggøre en alsidig repræsentation af de stemmeberettigede fordringshavere. Stemmer mere end halvdelen af de repræsenterede fordringshavere, beregnet efter antal, for samme person, er denne dog valgt.
§ 116. Skifteretten kan på ethvert tidspunkt af bobehandlingen indkalde til skiftesamling om nedsættelse af kreditorudvalg. Skiftesamling hertil skal indkaldes, hvis det begæres af kurator eller af en fordringshaver. Reglerne i § 115 og § 119, stk. 2, finder anvendelse.
§ 116. Skifteretten kan på ethvert tidspunkt af bobehandlingen indkalde til skiftesamling om nedsættelse af kreditorudvalg. Skiftesamling hertil skal indkaldes, hvis det begæres af kurator eller af en fordringshaver. Reglerne i § 115 samt § 119, stk. 2, finder anvendelse.
§ 116. Skifteretten kan på ethvert tidspunkt af bobehandlingen indkalde til skiftesamling om nedsættelse af kreditorudvalg. Skiftesamling hertil skal indkaldes, hvis det begæres af kurator eller af en fordringshaver. Reglerne i § 115 samt § 119, stk. 2, finder anvendelse.
§ 116. Inden tre uger efter udløbet af den i § 129, stk. 1, nr. 1, nævnte frist udarbejder kurator en statusoversigt og afgiver en indberetning til skifteretten om de vigtigste årsager til konkursen, og om der foreligger dispositioner eller retsforfølgning, der bør søges omstødt. Skifteretten kan undtagelsesvis forlænge fristen.
Stk. 2. Samtidig med statusoversigten udarbejder kurator en resultatopgørelse for den del af regnskabsåret, som er forløbet ved konkursens indtræden. Skifteretten kan fritage herfor, såfremt udarbejdelsen vil være uforholdsmæssig vanskelig eller bekostelig.
Stk. 3. Statusoversigt, resultatopgørelse og indberetning fremlægges til eftersyn på skifterettens kontor.
§ 116. Skifteretten kan på ethvert tidspunkt af bobehandlingen indkalde til skiftesamling om nedsættelse af kreditorudvalg. Skiftesamling hertil skal indkaldes, hvis det begæres af kurator eller af en fordringshaver. Reglerne i § 115 og § 119, stk. 2, finder anvendelse.
§ 117. Skiftesamlingen kan til enhver tid afsætte et eller flere medlemmer af det af skiftesamlingen nedsatte kreditorudvalg. Fordringshaverne kan da foretage nyt valg efter reglerne i § 115 og § 119, stk. 2.
Stk. 2. Skifteretten kan til enhver tid afsætte et eller flere medlemmer af det af skifteretten nedsatte kreditorudvalg, jf. § 107, stk. 2.
Stk. 3. Et medlem af kreditorudvalget kan til enhver tid udtræde af udvalget.
Stk. 4. Såfremt der sker ændringer i medfør af stk. 2 og 3, skal kurator underrette fordringshaverne herom. En fordringshaver kan herefter begære nyt valg. Reglerne i § 115 og § 119, stk. 2, finder da anvendelse.
Stk. 5. Afsatte eller fratrådte medlemmer af kreditorudvalget har pligt til at aflevere dokumenter vedrørende boet til kurator.
§ 117. Skiftesamlingen kan til enhver tid afsætte et eller flere medlemmer af det af skiftesamlingen nedsatte kreditorudvalg. Fordringshaverne kan da foretage nyt valg efter reglerne i § 115 og § 119, stk. 2.
Stk. 2. Skifteretten kan til enhver tid afsætte et eller flere medlemmer af det af skifteretten nedsatte kreditorudvalg, jf. § 107, stk. 2.
Stk. 3. Et medlem af kreditorudvalget kan til enhver tid udtræde af udvalget.
Stk. 4. Såfremt der sker ændringer i medfør af stk. 2 og 3, skal kurator underrette fordringshaverne herom. En fordringshaver kan herefter begære nyt valg. Reglerne i § 115 og § 119, stk. 2, finder da anvendelse.
Stk. 5. Afsatte eller fratrådte medlemmer af kreditorudvalget har pligt til at aflevere dokumenter vedrørende boet til kurator.
§ 117. Skiftesamlingen kan til enhver tid afsætte et eller flere medlemmer af det af skiftesamlingen nedsatte kreditorudvalg. Fordringshaverne kan da foretage nyt valg efter reglerne i § 115 og § 119, stk. 2.
Stk. 2. Skifteretten kan til enhver tid afsætte et eller flere medlemmer af det af skifteretten nedsatte kreditorudvalg, jf. § 107, stk. 2.
Stk. 3. Et medlem af kreditorudvalget kan til enhver tid udtræde af udvalget.
Stk. 4. Såfremt der sker ændringer i medfør af stk. 2 og 3, skal kurator underrette fordringshaverne herom. En fordringshaver kan herefter begære nyt valg. Reglerne i § 115 og § 119, stk. 2, finder da anvendelse.
Stk. 5. Afsatte eller fratrådte medlemmer af kreditorudvalget har pligt til at aflevere dokumenter vedrørende boet til kurator.
§ 117. Boer, i hvilke der ikke vælges kurator, behandles af skifteretten, som kan antage en medhjælper.
Stk. 2. Medhjælperen skal under skifterettens tilsyn og i vigtigere anliggender efter at have indhentet skifterettens bestemmelse udføre de kurator påhvilende forretninger.
Stk. 3. Er der nedsat et kreditorudvalg, bør dette i almindelighed udtale sig om spørgsmål, inden disse forelægges for skifteretten.
§ 117. Skiftesamlingen kan til enhver tid afsætte et eller flere medlemmer af det af skiftesamlingen nedsatte kreditorudvalg. Fordringshaverne kan da foretage nyt valg efter reglerne i § 115 og § 119, stk. 2.
Stk. 2. Skifteretten kan til enhver tid afsætte et eller flere medlemmer af det af skifteretten nedsatte kreditorudvalg, jf. § 107, stk. 2.
Stk. 3. Et medlem af kreditorudvalget kan til enhver tid udtræde af udvalget.
Stk. 4. Såfremt der sker ændringer i medfør af stk. 2 og 3, skal kurator underrette fordringshaverne herom. En fordringshaver kan herefter begære nyt valg. Reglerne i § 115 og § 119, stk. 2, finder da anvendelse.
Stk. 5. Afsatte eller fratrådte medlemmer af kreditorudvalget har pligt til at aflevere dokumenter vedrørende boet til kurator.
§ 118. Skifteretten indkalder til skiftesamling, når den finder det påkrævet. Indkaldelse skal ske, når kurator eller et medlem af kreditorudvalget begærer det.
Stk. 2. Indkaldelse sker ved bekendtgørelse i Statstidende. Skifteretten fastsætter tid, sted, varsel og dagsorden. Kurator sender underretning til alle, der har særlig interesse i dagsordenen.
Stk. 3. Skifteretten leder forhandlingerne på skiftesamlingen.
§ 118. Skifteretten indkalder til skiftesamling, når den finder det påkrævet. Indkaldelse skal ske, når kurator eller et medlem af kreditorudvalget begærer det.
Stk. 2. Indkaldelse sker ved bekendtgørelse i Statstidende. Skifteretten fastsætter tid, sted, varsel og dagsorden. Kurator sender underretning til alle, der har særlig interesse i dagsordenen.
Stk. 3. Skifteretten leder forhandlingerne på skiftesamlingen.
§ 118. Skifteretten indkalder til skiftesamling, når den finder det påkrævet. Indkaldelse skal ske, når kurator eller et medlem af kreditorudvalget begærer det.
Stk. 2. Indkaldelse sker ved bekendtgørelse i Statstidende. Skifteretten fastsætter tid, sted, varsel og dagsorden. Kurator sender underretning til alle, der har særlig interesse i dagsordenen.
Stk. 3. Skifteretten leder forhandlingerne på skiftesamlingen.
§ 118. Skifteretten træffer bestemmelse om, hvorvidt og i hvilket omfang den midlertidige bestyrer, kurator eller medhjælper skal stille sikkerhed.
§ 118. Skifteretten indkalder til skiftesamling, når den finder det påkrævet. Indkaldelse skal ske, når kurator eller et medlem af kreditorudvalget begærer det.
Stk. 2. Indkaldelse sker ved bekendtgørelse i Statstidende. Skifteretten fastsætter tid, sted, varsel og dagsorden. Kurator sender underretning til alle, der har særlig interesse i dagsordenen.
Stk. 3. Skifteretten leder forhandlingerne på skiftesamlingen.
§ 119. På skiftesamlinger stemmes efter fordringernes beløb, hvor ikke andet er bestemt.
Stk. 2. Skiftesamlingens beslutninger er kun bindende, hvis mindst en tredjedel af de kendte eller, for så vidt anmeldelsesfristen er udløbet, anmeldte stemmeberettigede fordringshavere, regnet efter fordringernes beløb, er repræsenteret.
Stk. 3. Kan en bindende beslutning ikke vedtages, og indkalder skifteretten ikke til en ny skiftesamling, er afgørelsen overladt til kurator.
§ 119. På skiftesamlinger stemmes efter fordringernes beløb, hvor ikke andet er bestemt.
Stk. 2. Skiftesamlingens beslutninger er kun bindende, hvis mindst en tredjedel af de kendte eller, for så vidt anmeldelsesfristen er udløbet, anmeldte stemmeberettigede fordringshavere, regnet efter fordringernes beløb, er repræsenteret.
Stk. 3. Kan en bindende beslutning ikke vedtages, og indkalder skifteretten ikke til en ny skiftesamling, er afgørelsen overladt til kurator.
§ 119. På skiftesamlinger stemmes efter fordringernes beløb, hvor ikke andet er bestemt.
Stk. 2. Skiftesamlingens beslutninger er kun bindende, hvis mindst en tredjedel af de kendte eller, for så vidt anmeldelsesfristen er udløbet, anmeldte stemmeberettigede fordringshavere, regnet efter fordringernes beløb, er repræsenteret.
Stk. 3. Kan en bindende beslutning ikke vedtages, og indkalder skifteretten ikke til en ny skiftesamling, er afgørelsen overladt til kurator.
§ 119. Skifteretten kan indkalde til skiftesamling, når den finder det påkrævet. Indkaldelse skal ske, når kurator eller et medlem af kreditorudvalget begærer det.
Stk. 2. Indkaldelsen sker ved bekendtgørelse i Statstidende. Skifteretten fastsætter tid, sted, varsel og dagsorden. Underretning bør sendes til alle, der har særlig interesse i dagsordenen.
Stk. 3. Skifteretten leder forhandlingen på skiftesamlingen.
§ 119. På skiftesamlinger stemmes efter fordringernes beløb, hvor ikke andet er bestemt.
Stk. 2. Skiftesamlingens beslutninger er kun bindende, hvis mindst en tredjedel af de kendte eller, for så vidt anmeldelsesfristen er udløbet, anmeldte stemmeberettigede fordringshavere, regnet efter fordringernes beløb, er repræsenteret.
Stk. 3. Kan en bindende beslutning ikke vedtages, og indkalder skifteretten ikke til en ny skiftesamling, er afgørelsen overladt til kurator.
§ 120. En fordring eller en del af en fordring, som uanset afstemningens udfald efter skifterettens skøn vil opnå fuld eller ingen dækning, giver ikke stemmeret.
Stk. 2. En fordringshaver har kun stemmeret for den del af fordringen, som efter skifterettens skøn ikke dækkes af pant eller anden sikkerhed.
§ 120. En fordring eller en del af en fordring, som uanset afstemningens udfald efter skifterettens skøn vil opnå fuld eller ingen dækning, giver ikke stemmeret.
Stk. 2. En fordringshaver har kun stemmeret for den del af fordringen, som efter skifterettens skøn ikke dækkes af pant eller anden sikkerhed.
§ 120. En fordring eller en del af en fordring, som uanset afstemningens udfald efter skifterettens skøn vil opnå fuld eller ingen dækning, giver ikke stemmeret.
Stk. 2. En fordringshaver har kun stemmeret for den del af fordringen, som efter skifterettens skøn ikke dækkes af pant eller anden sikkerhed.
§ 120. På skiftesamlinger stemmes efter fordringernes beløb, hvor ikke andet er bestemt.
Stk. 2. Skiftesamlingens beslutninger er kun bindende, hvis mindst en tredjedel af de kendte eller, for så vidt anmeldelsesfristen er udløbet, anmeldte stemmeberettigede fordringshavere, regnet efter fordringernes beløb, er repræsenteret.
Stk. 3. Kan en bindende beslutning ikke vedtages, og indkalder skifteretten ikke til en ny skiftesamling, er afgørelsen overladt til kurator eller, hvis kurator ikke er valgt, til skifteretten.
§ 120. En fordring eller en del af en fordring, som uanset afstemningens udfald efter skifterettens skøn vil opnå fuld eller ingen dækning, giver ikke stemmeret.
Stk. 2. En fordringshaver har kun stemmeret for den del af fordringen, som efter skifterettens skøn ikke dækkes af pant eller anden sikkerhed.
§ 121. Er en fordring betinget, kan stemmeret udøves, selv om betingelsen endnu ikke er opfyldt. Tilkommer fordringen flere efter hinanden, udøves stemmeretten af den, der for tiden må anses for nærmest berettiget.
§ 121. Er en fordring betinget, kan stemmeret udøves, selv om betingelsen endnu ikke er opfyldt. Tilkommer fordringen flere efter hinanden, udøves stemmeretten af den, der for tiden må anses for nærmest berettiget.
§ 121. Er en fordring betinget, kan stemmeret udøves, selv om betingelsen endnu ikke er opfyldt. Tilkommer fordringen flere efter hinanden, udøves stemmeretten af den, der for tiden må anses for nærmest berettiget.
§ 121. En fordring eller del af en fordring, som uanset afstemningens udfald efter skifterettens skøn vil opnå fuld eller ingen dækning, giver ikke stemmeret.
Stk. 2. En fordringshaver har kun stemmeret for den del af fordringen, som efter skifterettens skøn ikke dækkes af pant eller anden sikkerhed.
§ 121. Er en fordring betinget, kan stemmeret udøves, selv om betingelsen endnu ikke er opfyldt. Tilkommer fordringen flere efter hinanden, udøves stemmeretten af den, der for tiden må anses for nærmest berettiget.
§ 122. Er en fordring bestridt, bestemmer skifteretten om fornødent, hvorvidt og for hvilket beløb fordringen giver stemmeret. Skifterettens afgørelse er uden indflydelse på den senere prøvelse af fordringen.
§ 122. Er en fordring bestridt, bestemmer skifteretten om fornødent, hvorvidt og for hvilket beløb fordringen giver stemmeret. Skifterettens afgørelse er uden indflydelse på den senere prøvelse af fordringen.
§ 122. Er en fordring bestridt, bestemmer skifteretten om fornødent, hvorvidt og for hvilket beløb fordringen giver stemmeret. Skifterettens afgørelse er uden indflydelse på den senere prøvelse af fordringen.
§ 122. Er en fordring betinget, kan stemmeret udøves, selv om betingelsen endnu ikke er opfyldt. Tilkommer fordringen flere efter hinanden, udøves stemmeretten af den, der for tiden må anses for nærmest berettiget.
§ 122. Er en fordring bestridt, bestemmer skifteretten om fornødent, hvorvidt og for hvilket beløb fordringen giver stemmeret. Skifterettens afgørelse er uden indflydelse på den senere prøvelse af fordringen.
§ 123. Stemmes der efter fordringernes antal, har hver fordringshaver kun en stemme, selv om han har flere fordringer. Overdragelse af en fordring efter fristdagen kan ikke medføre forøgelse af antallet af stemmeberettigede fordringshavere.
Stk. 2. Flere fordringshavere, som er berettigede vedrørende samme fordring, kan tilsammen kun afgive en stemme.
Stk. 3. Stemme kan afgives mundtligt eller skriftligt.
§ 123. Stemmes der efter fordringernes antal, har hver fordringshaver kun en stemme, selv om han har flere fordringer. Overdragelse af en fordring efter fristdagen kan ikke medføre forøgelse af antallet af stemmeberettigede fordringshavere.
Stk. 2. Flere fordringshavere, som er berettigede vedrørende samme fordring, kan tilsammen kun afgive en stemme.
Stk. 3. Stemme kan afgives mundtligt eller skriftligt.
§ 123. Stemmes der efter fordringernes antal, har hver fordringshaver kun en stemme, selv om han har flere fordringer. Overdragelse af en fordring efter fristdagen kan ikke medføre forøgelse af antallet af stemmeberettigede fordringshavere.
Stk. 2. Flere fordringshavere, som er berettigede vedrørende samme fordring, kan tilsammen kun afgive en stemme.
Stk. 3. Stemme kan afgives mundtligt eller skriftligt.
§ 123. Er en fordring bestridt, bestemmer skifteretten om fornødent, hvorvidt og for hvilket beløb fordringen medfører stemmeret. Skifterettens afgørelse er uden indflydelse på den senere prøvelse af fordringen.
§ 123. Stemmes der efter fordringernes antal, har hver fordringshaver kun en stemme, selv om han har flere fordringer. Overdragelse af en fordring efter fristdagen kan ikke medføre forøgelse af antallet af stemmeberettigede fordringshavere.
Stk. 2. Flere fordringshavere, som er berettigede vedrørende samme fordring, kan tilsammen kun afgive en stemme.
Stk. 3. Stemme kan afgives mundtligt eller skriftligt.
§ 124. Kurator sender straks, efter at konkursdekret er afsagt, meddelelse herom til fordringshaverne. Meddelelsen skal endvidere straks sendes til fordringshavere, som senere bliver kurator bekendt. Meddelelsen skal tillige indeholde de i § 108, stk. 1 og 2, og § 128 nævnte oplysninger.
Stk. 2. Såfremt der på begæring af kurator eller en fordringshaver skal afholdes skiftesamling til valg af kurator og eventuelt kreditorudvalg, jf. § 108, stk. 2, underretter kurator straks fordringshaverne herom.
Stk. 3. Straks efter den i § 108 nævnte skiftesamling underretter kurator fordringshaverne om det endelige bostyre.
§ 124. Kurator sender straks, efter at konkursdekret er afsagt, meddelelse herom til fordringshaverne. Meddelelsen skal endvidere straks sendes til fordringshavere, som senere bliver kurator bekendt. Meddelelsen skal tillige indeholde de i § 108, stk. 1 og 2, og § 128 nævnte oplysninger.
Stk. 2. Såfremt der på begæring af kurator eller en fordringshaver skal afholdes skiftesamling til valg af kurator og eventuelt kreditorudvalg, jf. § 108, stk. 2, underretter kurator straks fordringshaverne herom.
Stk. 3. Straks efter den i § 108 nævnte skiftesamling underretter kurator fordringshaverne om det endelige bostyre.
§ 124. Kurator sender straks, efter at konkursdekret er afsagt, meddelelse herom til fordringshaverne. Meddelelsen skal endvidere straks sendes til fordringshavere, som senere bliver kurator bekendt. Meddelelsen skal tillige indeholde de i § 108, stk. 1 og 2, og § 128 nævnte oplysninger.
Stk. 2. Såfremt der på begæring af kurator eller en fordringshaver skal afholdes skiftesamling til valg af kurator og eventuelt kreditorudvalg, jf. § 108, stk. 2, underretter kurator straks fordringshaverne herom.
Stk. 3. Straks efter den i § 108 nævnte skiftesamling underretter kurator fordringshaverne om det endelige bostyre.
§ 124. Stemmes efter fordringshavernes antal, har hver fordringshaver kun en stemme, selv om han har flere fordringer. Overdragelse af en fordring efter fristdagen kan ikke medføre forøgelse af antallet af stemmeberettigede fordringshavere.
Stk. 2. Flere fordringshavere, som er berettigede vedrørende samme fordring, kan tilsammen kun afgive en stemme.
Stk. 3. Stemme kan afgives mundtligt eller skriftligt.
§ 124. Kurator sender straks, efter at konkursdekret er afsagt, meddelelse herom til fordringshaverne. Meddelelsen skal endvidere straks sendes til fordringshavere, som senere bliver kurator bekendt. Meddelelsen skal tillige indeholde de i § 108, stk. 1 og 2, og § 128 nævnte oplysninger.
Stk. 2. Såfremt der på begæring af kurator eller en fordringshaver skal afholdes skiftesamling til valg af kurator og eventuelt kreditorudvalg, jf. § 108, stk. 2, underretter kurator straks fordringshaverne herom.
Stk. 3. Straks efter den i § 108 nævnte skiftesamling underretter kurator fordringshaverne om det endelige bostyre.
§ 125. Kurator sender inden 3 uger efter konkursdekretets afsigelse en oversigt over boets aktiver og passiver til fordringshaverne.
Stk. 2. Kurator sender snarest herefter og inden 4 måneder efter, at konkursdekretet er afsagt, en statusoversigt samt en redegørelse for de vigtigste årsager til konkursen til fordringshaverne. Redegørelsen skal indeholde oplysning om de vigtigste regnskabstal for den periode, der er forløbet siden det senest udarbejdede regnskab, samt forklaring på væsentlige afvigelser mellem dette og boets status.
Stk. 3. Kurator sender herefter hvert halve år en redegørelse for boets forhold til de fordringshavere, der forventes at kunne opnå dividende. Redegørelsen skal indeholde
1) oplysning om boets aktiver og passiver, herunder om der foreligger dispositoner eller retsforfølgning, der kan være omstødelige,
2) redegørelse for bobehandlingen i den forløbne periode, herunder forløbet og resultatet af boets eventuelle fortsættelse af driften af skyldnerens virksomhed,
3) oplysning om, hvorpå boet beror og om muligt, hvornår det forventes afsluttet, og
4) oplysning om eventuel begæring om udbetaling af acontosalær til kurator.
Stk. 4. Kurator sender senest 14 dage før skiftesamling til stadfæstelse af regnskab meddelelse herom til fordringshaverne. Regnskabet eller uddrag af dette vedlægges til de fordringshavere, der forventes at opnå dividende.
Stk. 5. Kurator kan indkalde fordringshaverne til møde med henblik på orientering om og drøftelse af boets forhold.
Stk. 6. Kurator kan af kreditorudvalget afkræves oplysninger om boets forhold.
§ 125. Kurator sender inden 3 uger efter konkursdekretets afsigelse en oversigt over boets aktiver og passiver til fordringshaverne.
Stk. 2. Kurator sender snarest herefter og inden 4 måneder efter, at konkursdekretet er afsagt, en statusoversigt samt en redegørelse for de vigtigste årsager til konkursen til fordringshaverne. Redegørelsen skal indeholde oplysning om de vigtigste regnskabstal for den periode, der er forløbet siden det senest udarbejdede regnskab samt forklaring på væsentlige afvigelser mellem dette og boets status.
Stk. 3. Kurator sender herefter hvert halve år en redegørelse for boets forhold til de fordringshavere, der forventes at kunne opnå dividende. Redegørelsen skal indeholde
1) oplysning om boets aktiver og passiver, herunder om der foreligger dispositoner eller retsforfølgning, der kan være omstødelige,
2) redegørelse for bobehandlingen i den forløbne periode, herunder forløbet og resultatet af boets eventuelle fortsættelse af driften af skyldnerens virksomhed,
3) oplysning om, hvorpå boet beror og om muligt, hvornår det forventes afsluttet, og
4) oplysning om eventuel begæring om udbetaling af a conto salær til kurator.
Stk. 4. Kurator sender senest 14 dage før skiftesamling til stadfæstelse af regnskab meddelelse herom til fordringshaverne. Regnskabet eller uddrag af dette vedlægges til de fordringshavere, der forventes at opnå dividende.
Stk. 5. Kurator kan indkalde fordringshaverne til møde med henblik på orientering om og drøftelse af boets forhold.
Stk. 6. Kurator kan af kreditorudvalget afkræves oplysninger om boets forhold.
§ 125. Kurator sender inden 3 uger efter konkursdekretets afsigelse en oversigt over boets aktiver og passiver til fordringshaverne.
Stk. 2. Kurator sender snarest herefter og inden 4 måneder efter, at konkursdekretet er afsagt, en statusoversigt samt en redegørelse for de vigtigste årsager til konkursen til fordringshaverne. Redegørelsen skal indeholde oplysning om de vigtigste regnskabstal for den periode, der er forløbet siden det senest udarbejdede regnskab samt forklaring på væsentlige afvigelser mellem dette og boets status.
Stk. 3. Kurator sender herefter hvert halve år en redegørelse for boets forhold til de fordringshavere, der forventes at kunne opnå dividende. Redegørelsen skal indeholde
1) oplysning om boets aktiver og passiver, herunder om der foreligger dispositoner eller retsforfølgning, der kan være omstødelige,
2) redegørelse for bobehandlingen i den forløbne periode, herunder forløbet og resultatet af boets eventuelle fortsættelse af driften af skyldnerens virksomhed,
3) oplysning om, hvorpå boet beror og om muligt, hvornår det forventes afsluttet, og
4) oplysning om eventuel begæring om udbetaling af a conto salær til kurator.
Stk. 4. Kurator sender senest 14 dage før skiftesamling til stadfæstelse af regnskab meddelelse herom til fordringshaverne. Regnskabet eller uddrag af dette vedlægges til de fordringshavere, der forventes at opnå dividende.
Stk. 5. Kurator kan indkalde fordringshaverne til møde med henblik på orientering om og drøftelse af boets forhold.
Stk. 6. Kurator kan af kreditorudvalget afkræves oplysninger om boets forhold.
§ 125. Den midlertidige bestyrer, kurator eller medhjælper aflægger regnskab for sin forvaltning til skifteretten og kreditorudvalget, som regel hver tredje måned.
Stk. 2. Så længe boet fortsætter driften af skyldnerens virksomhed, udarbejdes inden 3 måneder efter afslutningen af hvert regnskabsår resultatopgørelse og status, som fremlægges til eftersyn på skifterettens kontor. Skifteretten kan fritage for udarbejdelse af årsregnskab, såfremt dette under hensyn til boets stilling og forhold må anses for ufornødent.
Stk. 3. Skifteretten og kreditorudvalget kan afkræve kurator oplysninger om boets forhold.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler om tilsyn med boets beholdninger og værdipapirer.
§ 125. Kurator sender inden 3 uger efter konkursdekretets afsigelse en oversigt over boets aktiver og passiver til fordringshaverne.
Stk. 2. Kurator sender snarest herefter og inden 4 måneder efter, at konkursdekretet er afsagt, en statusoversigt samt en redegørelse for de vigtigste årsager til konkursen til fordringshaverne. Redegørelsen skal indeholde oplysning om de vigtigste regnskabstal for den periode, der er forløbet siden det senest udarbejdede regnskab, samt forklaring på væsentlige afvigelser mellem dette og boets status.
Stk. 3. Kurator sender herefter hvert halve år en redegørelse for boets forhold til de fordringshavere, der forventes at kunne opnå dividende. Redegørelsen skal indeholde
1) oplysning om boets aktiver og passiver, herunder om der foreligger dispositoner eller retsforfølgning, der kan være omstødelige,
2) redegørelse for bobehandlingen i den forløbne periode, herunder forløbet og resultatet af boets eventuelle fortsættelse af driften af skyldnerens virksomhed,
3) oplysning om, hvorpå boet beror og om muligt, hvornår det forventes afsluttet, og
4) oplysning om eventuel begæring om udbetaling af acontosalær til kurator.
Stk. 4. Kurator sender senest 14 dage før skiftesamling til stadfæstelse af regnskab meddelelse herom til fordringshaverne. Regnskabet eller uddrag af dette vedlægges til de fordringshavere, der forventes at opnå dividende.
Stk. 5. Kurator kan indkalde fordringshaverne til møde med henblik på orientering om og drøftelse af boets forhold.
Stk. 6. Kurator kan af kreditorudvalget afkræves oplysninger om boets forhold.
§ 126. Senest samtidig med udsendelsen til fordringshaverne sender kurator den i §§ 124 og 125 nævnte information til skifteretten. Skifteretten kan afkræve kurator yderligere oplysninger om boets forhold.
Stk. 2. Skifteretten gennemgår i fornødent omfang det regnskab, der er udarbejdet af kurator i henhold til § 148.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om tilsyn med boets beholdninger og værdipapirer.
§ 126. Senest samtidig med udsendelsen til fordringshaverne sender kurator den i §§ 124 og 125 nævnte information til skifteretten. Skifteretten kan afkræve kurator yderligere oplysninger om boets forhold.
Stk. 2. Skifteretten gennemgår i fornødent omfang det regnskab, der er udarbejdet af kurator i henhold til § 148.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om tilsyn med boets beholdninger og værdipapirer.
§ 126. Senest samtidig med udsendelsen til fordringshaverne sender kurator den i §§ 124 og 125 nævnte information til skifteretten. Skifteretten kan afkræve kurator yderligere oplysninger om boets forhold.
Stk. 2. Skifteretten gennemgår i fornødent omfang det regnskab, der er udarbejdet af kurator i henhold til § 148.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om tilsyn med boets beholdninger og værdipapirer.
§ 126. Skifteretten reviderer i fornødent omfang de af kurator i henhold til denne lov udarbejdede regnskaber.
Stk. 2. I boer af større omfang eller mere indviklet beskaffenhed kan skifteretten for boets regning antage en statsautoriseret revisor eller efter omstændighederne andre, herunder en registreret revisor, der har udarbejdet skyldnerens regnskaber før konkursen, til at udføre revision i et af skifteretten nærmere bestemt omfang. Skifteretten kan forinden høre kreditorernes mening på en skiftesamling.
§ 126. Senest samtidig med udsendelsen til fordringshaverne sender kurator den i §§ 124 og 125 nævnte information til skifteretten. Skifteretten kan afkræve kurator yderligere oplysninger om boets forhold.
Stk. 2. Skifteretten gennemgår i fornødent omfang det regnskab, der er udarbejdet af kurator i henhold til § 148.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om tilsyn med boets beholdninger og værdipapirer.
§ 127. Handler kurator eller skiftesamlingen til skade for boet, eller krænkes rettigheder, som tilkommer panthavere, skyldneren eller andre, kan skifteretten tilsidesætte de trufne beslutninger, meddele kurator pålæg og foretage, hvad der i øvrigt måtte være fornødent.
§ 127. Handler kurator eller skiftesamlingen til skade for boet, eller krænkes rettigheder, som tilkommer panthavere, skyldneren eller andre, kan skifteretten tilsidesætte de trufne beslutninger, meddele kurator pålæg og foretage, hvad der i øvrigt måtte være fornødent.
§ 127. Handler kurator eller skiftesamlingen til skade for boet, eller krænkes rettigheder, som tilkommer panthavere, skyldneren eller andre, kan skifteretten tilsidesætte de trufne beslutninger, meddele kurator pålæg og foretage, hvad der i øvrigt måtte være fornødent.
§ 127. Når der er forløbet et år efter konkursdekretets afsigelse, skal kurator afgive indberetning til skifteretten om de grunde, der har bevirket, at boet ikke er sluttet, og oplyse, hvornår boet kan forventes sluttet. Derefter skal sådan indberetning afgives hvert halve år eller oftere efter skifterettens bestemmelse.
§ 127. Handler kurator eller skiftesamlingen til skade for boet, eller krænkes rettigheder, som tilkommer panthavere, skyldneren eller andre, kan skifteretten tilsidesætte de trufne beslutninger, meddele kurator pålæg og foretage, hvad der i øvrigt måtte være fornødent.
§ 128. Skifteretten skal i bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109, opfordre enhver, der har en fordring eller andet krav mod skyldneren, til inden 3 måneder at anmelde dette over for kurator. I bekendtgørelsen kan optages meddelelse om, at anmeldelser, der er indgivet under en forudgående forhandling om tvangsakkord, likvidation, anmeldt betalingsstandsning, indledt gældssanering eller anden gældsordning, vil blive taget i betragtning uden fornyet anmeldelse.
§ 128. Skifteretten skal i bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109, opfordre enhver, der har en fordring eller andet krav mod skyldneren, til inden 3 måneder at anmelde dette over for kurator. I bekendtgørelsen kan optages meddelelse om, at anmeldelser, der er indgivet under en forudgående forhandling om tvangsakkord, likvidation, anmeldt betalingsstandsning, indledt gældssanering eller anden gældsordning, vil blive taget i betragtning uden fornyet anmeldelse.
§ 128. Skifteretten skal i bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109, opfordre enhver, der har en fordring eller andet krav mod skyldneren, til inden 3 måneder at anmelde dette over for kurator. I bekendtgørelsen kan optages meddelelse om, at anmeldelser, der er indgivet under en forudgående forhandling om tvangsakkord, likvidation, anmeldt betalingsstandsning, indledt gældssanering eller anden gældsordning, vil blive taget i betragtning uden fornyet anmeldelse.
§ 128. Handler kurator eller skiftesamling til skade for boet, eller krænkes rettigheder, som tilkommer panthavere, skyldneren eller andre, kan skifteretten tilsidesætte de trufne beslutninger, meddele kurator pålæg og foretage, hvad der i øvrigt måtte være fornødent.
§ 128. Skifteretten skal i bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109, opfordre enhver, der har en fordring eller andet krav mod skyldneren, til inden 3 måneder at anmelde dette over for kurator. I bekendtgørelsen kan optages meddelelse om, at anmeldelser, der er indgivet under en forudgående forhandling om tvangsakkord, likvidation, anmeldt betalingsstandsning, indledt gældssanering eller anden gældsordning, vil blive taget i betragtning uden fornyet anmeldelse.
§ 129. Anmeldte fordringer og andre krav registreres af kurator, der straks anerkender modtagelsen.
Stk. 2. En fordringshavers konkursbegæring anses som anmeldelse af den pågældende fordring.
§ 129. Anmeldte fordringer og andre krav registreres af kurator, der straks anerkender modtagelsen.
Stk. 2. En fordringshavers konkursbegæring anses som anmeldelse af den pågældende fordring.
§ 129. Anmeldte fordringer og andre krav registreres af kurator, der straks anerkender modtagelsen.
Stk. 2. En fordringshavers konkursbegæring anses som anmeldelse af den pågældende fordring.
§ 129. Når kurator er valgt, indrykker skifteretten en bekendtgørelse i Statstidende, der skal indeholde
1. Opfordring til enhver, der har fordring eller andet krav mod skyldneren, til at melde sig inden fire uger efter bekendtgørelsen. Fristen kan dog sættes til otte uger, når særlige grunde taler derfor. I bekendtgørelsen kan optages meddelelse om, at anmeldelser, der er indgivet under en forudgående forhandling om tvangsakkord, likvidation eller anden gældsordning, vil blive taget i betragtning uden fornyet anmeldelse.
2. Indkaldelse til skiftesamling, der så vidt muligt skal holdes senest fire uger efter anmeldelsesfristens udløb, til prøvelse af fordringerne og eventuelt andre krav.
Stk. 2. Genpart af bekendtgørelsen bør straks sendes til alle fordringshavere, som er eller bliver bostyret bekendt.
§ 129. Anmeldte fordringer og andre krav registreres af kurator, der straks anerkender modtagelsen.
Stk. 2. En fordringshavers konkursbegæring anses som anmeldelse af den pågældende fordring.
§ 130. Kurator udarbejder en fortegnelse over anmeldte fordringer og kendte, særligt sikrede krav med indstilling om, hvorvidt de bør anerkendes. Indstilles en fordring til anerkendelse som fortrinsberettiget eller efterstillet, angives dette. Fordringer i fremmed mønt anføres med kursværdien, jf. § 40, stk. 2.
Stk. 2. Indstillingen bør så vidt muligt forelægges skyldneren, der underrettes om tid og sted for de møder, hvori fordringerne prøves.
Stk. 3. Fordringer, der er således stillet i konkursordenen, at de ikke vil kunne opnå dividende, prøves ikke.
§ 130. Kurator udarbejder en fortegnelse over anmeldte fordringer og kendte, særligt sikrede krav med indstilling om, hvorvidt de bør anerkendes. Indstilles en fordring til anerkendelse som fortrinsberettiget eller efterstillet, angives dette. Fordringer i fremmed mønt anføres med kursværdien, jf. § 40, stk. 2.
Stk. 2. Indstillingen bør så vidt muligt forelægges skyldneren, der underrettes om tid og sted for de møder, hvori fordringerne prøves.
Stk. 3. Fordringer, der er således stillet i konkursordenen, at de ikke vil kunne opnå dividende, prøves ikke.
§ 130. Kurator udarbejder en fortegnelse over anmeldte fordringer og kendte, særligt sikrede krav med indstilling om, hvorvidt de bør anerkendes. Indstilles en fordring til anerkendelse som fortrinsberettiget eller efterstillet, angives dette. Fordringer i fremmed mønt anføres med kursværdien, jf. § 40, stk. 2.
Stk. 2. Indstillingen bør så vidt muligt forelægges skyldneren, der underrettes om tid og sted for de møder, hvori fordringerne prøves.
Stk. 3. Fordringer, der er således stillet i konkursordenen, at de ikke vil kunne opnå dividende, prøves ikke.
§ 130. Anmeldte fordringer og andre krav indføres straks i gældbogen af kurator eller medhjælper eller registreres på anden af justitsministeren fastsat måde.
Stk. 2. Indsendes en anmeldelse i to eksemplarer, tilbagesendes det ene med påtegning om modtagelsen.
Stk. 3. En fordringshavers konkursbegæring anses som anmeldelse af den pågældende fordring.
§ 130. Kurator udarbejder en fortegnelse over anmeldte fordringer og kendte, særligt sikrede krav med indstilling om, hvorvidt de bør anerkendes. Indstilles en fordring til anerkendelse som fortrinsberettiget eller efterstillet, angives dette. Fordringer i fremmed mønt anføres med kursværdien, jf. § 40, stk. 2.
Stk. 2. Indstillingen bør så vidt muligt forelægges skyldneren, der underrettes om tid og sted for de møder, hvori fordringerne prøves.
Stk. 3. Fordringer, der er således stillet i konkursordenen, at de ikke vil kunne opnå dividende, prøves ikke.
§ 131. Kurator indkalder i Statstidende til møde til prøvelse af de anmeldte krav. Mødet, der afholdes af kurator, skal så vidt muligt finde sted inden 4 uger efter anmeldelsesfristens udløb.
Stk. 2. Indstillingen vedlagt anmeldelserne med bilag skal ligge til eftersyn på kurators kontor 2 uger før det møde, hvori prøvelse finder sted. Indstillingen skal inden for samme frist tillige ligge til eftersyn på skifterettens kontor.
Stk. 3. Indstilles en fordring eller andet krav ikke til anerkendelse som anmeldt, skal kurator ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde give fordringshaveren meddelelse herom og om tid og sted for det møde, hvori fordringen eller kravet prøves.
§ 131. Kurator indkalder i Statstidende til møde til prøvelse af de anmeldte krav. Mødet, der afholdes af kurator, skal så vidt muligt finde sted inden 4 uger efter anmeldelsesfristens udløb.
Stk. 2. Indstillingen vedlagt anmeldelserne med bilag skal ligge til eftersyn på kurators kontor 2 uger før det møde, hvori prøvelse finder sted. Indstillingen skal inden for samme frist tillige ligge til eftersyn på skifterettens kontor.
Stk. 3. Indstilles en fordring eller andet krav ikke til anerkendelse som anmeldt, skal kurator ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde give fordringshaveren meddelelse herom og om tid og sted for det møde, hvori fordringen eller kravet prøves.
§ 131. Kurator indkalder i Statstidende til møde til prøvelse af de anmeldte krav. Mødet, der afholdes af kurator, skal så vidt muligt finde sted inden 4 uger efter anmeldelsesfristens udløb.
Stk. 2. Indstillingen vedlagt anmeldelserne med bilag skal ligge til eftersyn på kurators kontor 2 uger før det møde, hvori prøvelse finder sted. Indstillingen skal inden for samme frist tillige ligge til eftersyn på skifterettens kontor.
Stk. 3. Indstilles en fordring eller andet krav ikke til anerkendelse som anmeldt, skal kurator ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde give fordringshaveren meddelelse herom og om tid og sted for det møde, hvori fordringen eller kravet prøves.
§ 131. Kurator udarbejder en fortegnelse over anmeldte fordringer og kendte, særligt sikrede krav med indstilling om, hvorvidt de bør anerkendes. Indstilles en fordring til anerkendelse som fortrinsberettiget eller efterstillet, angives dette. Fordringer i fremmed mønt anføres med kursværdien, jf. § 40, stk. 2.
Stk. 2. Indstillingen vedlagt anmeldelserne med bilag skal ligge til eftersyn på skifterettens kontor to uger før den til prøvelsen berammede skiftesamling.
Stk. 3. Indstilles en fordring eller andet krav ikke til anerkendelse som anmeldt, skal kurator ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde give fordringshaveren meddelelse herom og om tid og sted for den skiftesamling, hvori afgørelse skal træffes.
§ 131. Kurator indkalder i Statstidende til møde til prøvelse af de anmeldte krav. Mødet, der afholdes af kurator, skal så vidt muligt finde sted inden 4 uger efter anmeldelsesfristens udløb.
Stk. 2. Indstillingen vedlagt anmeldelserne med bilag skal ligge til eftersyn på kurators kontor 2 uger før det møde, hvori prøvelse finder sted. Indstillingen skal inden for samme frist tillige ligge til eftersyn på skifterettens kontor.
Stk. 3. Indstilles en fordring eller andet krav ikke til anerkendelse som anmeldt, skal kurator ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde give fordringshaveren meddelelse herom og om tid og sted for det møde, hvori fordringen eller kravet prøves.
§ 132. Fremsættes der ingen indsigelse mod indstillingen på det i § 131, stk. 1, nævnte møde, er fordringen endeligt anerkendt som indstillet.
Stk. 2. Kan afgørelse om indstillingen ikke træffes på mødet, udsættes prøvelsen af den pågældende fordring til et nyt møde. Er anmelderen ikke under mødet underrettet om tid og sted, sker underretning herom på den i § 131, stk. 3, angivne måde.
§ 132. Fremsættes der ingen indsigelse mod indstillingen på det i § 131, stk. 1, nævnte møde, er fordringen endeligt anerkendt som indstillet.
Stk. 2. Kan afgørelse om indstillingen ikke træffes på mødet, udsættes prøvelsen af den pågældende fordring til et nyt møde. Er anmelderen ikke under mødet underrettet om tid og sted, sker underretning herom på den i § 131, stk. 3, angivne måde.
§ 132. Fremsættes der ingen indsigelse mod indstillingen på det i § 131, stk. 1, nævnte møde, er fordringen endeligt anerkendt som indstillet.
Stk. 2. Kan afgørelse om indstillingen ikke træffes på mødet, udsættes prøvelsen af den pågældende fordring til et nyt møde. Er anmelderen ikke under mødet underrettet om tid og sted, sker underretning herom på den i § 131, stk. 3, angivne måde.
§ 132. Skyldneren indkaldes til skiftesamlingen til fordringernes prøvelse og opfordres til at udtale sig om kurators indstilling.
Stk. 2. Fordringer, der er således stillet i konkursordenen, at der ikke vil kunne gives dividende af dem, prøves ikke.
§ 132. Fremsættes der ingen indsigelse mod indstillingen på det i § 131, stk. 1, nævnte møde, er fordringen endeligt anerkendt som indstillet.
Stk. 2. Kan afgørelse om indstillingen ikke træffes på mødet, udsættes prøvelsen af den pågældende fordring til et nyt møde. Er anmelderen ikke under mødet underrettet om tid og sted, sker underretning herom på den i § 131, stk. 3, angivne måde.
§ 133. Fremsættes og opretholdes en indsigelse mod kurators indstilling, må den, der ikke kan anerkende indstillingen, anlægge sag ved skifteretten inden 3 måneder efter det møde, hvori kurators indstilling forelå.
Stk. 2. Anlægges sag ikke rettidigt, er kurators indstilling endelig.
§ 133. Fremsættes og opretholdes en indsigelse mod kurators indstilling, må den, der ikke kan anerkende indstillingen, anlægge sag ved skifteretten inden 3 måneder efter det møde, hvori kurators indstilling forelå.
Stk. 2. Anlægges sag ikke rettidigt, er kurators indstilling endelig.
§ 133. Fremsættes og opretholdes en indsigelse mod kurators indstilling, må den, der ikke kan anerkende indstillingen, anlægge sag ved skifteretten inden 3 måneder efter det møde, hvori kurators indstilling forelå.
Stk. 2. Anlægges sag ikke rettidigt, er kurators indstilling endelig.
§ 133. Fremsættes der ingen indsigelse mod indstillingen, er denne endeligt godkendt.
Stk. 2. Kan afgørelse om indstillingen ikke træffes på skiftesamlingen, udsættes prøvelsen af den pågældende fordring til en ny skiftesamling. Er anmelderen ikke under mødet underrettet om tid og sted, sker underretning herom på den i § 131, stk. 3, angivne måde.
Stk. 3. Fremsættes og opretholdes en indsigelse mod indstillingen, træffer skifteretten afgørelse ved dom, jf. § 246.
§ 133. Fremsættes og opretholdes en indsigelse mod kurators indstilling, må den, der ikke kan anerkende indstillingen, anlægge sag ved skifteretten inden 3 måneder efter det møde, hvori kurators indstilling forelå.
Stk. 2. Anlægges sag ikke rettidigt, er kurators indstilling endelig.
§ 134. Fordringer og andre krav, der anmeldes efter udløbet af den i medfør af § 128 fastsatte frist, prøves på et senere møde.
Stk. 2. Fordringer og andre krav, der først anmeldes efter regnskabets stadfæstelse, kan ikke tages i betragtning. Skifteretten kan fastsætte en sidste dag for modtagelse af anmeldelser. Beslutning herom bekendtgøres i Statstidende med mindst to ugers varsel.«
12. § 139, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Er sagen anlagt af skyldneren inden konkursen, kan modfordringer gøres gældende til selvstændig dom, hvis de inden konkursdekretets afsigelse er fremsat i et retsmøde, hvor skyldneren var repræsenteret, eller i et processkrift, der er forkyndt for skyldneren.«
13. I § 141, stk. 3, 1. pkt., ændres »efter retsplejelovens regler om utilregnelig udeblivelse« til: »inden 4 uger efter, at boet blev bekendt med dommen«.
14. § 154, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. Skifteretten kan bestemme, at reglerne i § 153 finder anvendelse.«
15. § 155, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Har et aktieselskab, et anpartsselskab, en erhvervsdrivende fond eller en erhvervsdrivende virksomhed været under konkurs, giver skifteretten meddelelse om boets slutning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.«
16. I § 175, stk. 1, ændres »§§ 120, stk. 1, 121, stk. 2, 122 og 124« til: »§§ 119, stk. 1, 120, stk. 2, 121 og 123«.
17. I § 238, stk. 1, udgår »midlertidig bestyrer,», og efter »kreditorudvalget,» indsættes: »sagkyndig bistand,».
18. § 238, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. En vurderingsmand må ikke have økonomisk interesse hos aftager og må ikke medvirke ved afhændelse af boets aktiver, medmindre vurderingsmanden i egenskab af auktionsholder alene har foretaget vurdering til brug for bortsalg på offentlig auktion.«
19. I § 239, stk. 1, udgår »midlertidig bestyrer,».
20. I § 239, stk. 2, ændres »forretningskyndig medhjælp, revisor, retsvidne og vurderingsmænd« til: »og retsvidner«.
21. I § 239, stk. 3, ændres »undtagelsesvis« til: »efter indstilling fra kurator«.
22. Efter § 242 indsættes som § 242 a
» § 242 a. Krav efter § 28, stk. 1 og 2, skal fremsættes over for skifteretten eller de almindelige domstole senest 3 måneder efter det tidspunkt, da skyldneren blev i stand til at gøre kravet gældende. Skifterettens afgørelse træffes ved dom. Skifteretten kan henskyde kravet til afgørelse ved de almindelige domstole.«
23. § 249, stk. 1, affattes således
»Skifterettens afgørelse efter § 8, § 21, § 113, stk. 2, § 115, stk. 2, §§ 120-122, § 175, stk. 1, jf. §§ 120, stk. 2, og 121, § 175, stk. 2, § 177, § 179, stk. 2, § 223, stk. 1, 2. pkt., jf. § 175, stk. 1, jf. §§ 120, stk. 2, og 121, § 223, stk. 1, 2. pkt., jf. § 175, stk. 2, og § 232, stk. 2, kan ikke indbringes for højere ret.«
§ 134. Fordringer og andre krav, der anmeldes efter udløbet af den i medfør af § 128 fastsatte frist, prøves på et senere møde.
Stk. 2. Fordringer og andre krav, der først anmeldes efter regnskabets stadfæstelse, kan ikke tages i betragtning. Skifteretten kan fastsætte en sidste dag for modtagelse af anmeldelser. Beslutning herom bekendtgøres i Statstidende med mindst to ugers varsel.«
12. § 139, stk. 2, affattes således
» Stk. 2. Er sagen anlagt af skyldneren inden konkursen, kan modfordringer gøres gældende til selvstændig dom, hvis de inden konkursdekretets afsigelse er fremsat i et retsmøde, hvor skyldneren var repræsenteret, eller i et processkrift, der er forkyndt for skyldneren.
13. I § 141, stk. 3, 1. pkt., ændres »efter retsplejelovens regler om utilregnelig udeblivelse« til: »inden 4 uger efter, at boet blev bekendt med dommen«.
14. § 154, stk. 3, affattes således
» Stk. 3. Skifteretten kan bestemme, at reglerne i § 153 finder anvendelse.«
15. § 155, stk. 2, affattes således
» Stk. 2. Har et aktieselskab, et anpartsselskab, en erhvervsdrivende fond eller en erhvervsdrivende virksomhed været under konkurs, giver skifteretten meddelelse om boets slutning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.«
16. I § 175, stk. 1, ændres »§§ 120, stk. 1, 121, stk. 2, 122 og 124« til: »§§ 119, stk. 1, 120, stk. 2, 121 og 123«.
17. I § 238, stk. 1, udgår »midlertidig bestyrer,», og efter »kreditorudvalget,» indsættes: »sagkyndig bistand,».
18. § 238, stk. 3, affattes således
» Stk. 3. En vurderingsmand må ikke have økonomisk interesse hos aftager og må ikke medvirke ved afhændelse af boets aktiver, medmindre vurderingsmanden i egenskab af auktionsholder alene har foretaget vurdering til brug for bortsalg på offentlig auktion.«
19. I § 239, stk. 1, udgår »midlertidig bestyrer,».
20. I § 239, stk. 2, ændres »forretningskyndig medhjælp, revisor, retsvidne og vurderingsmænd« til: »og retsvidner«.
21. I § 239, stk. 3, ændres »undtagelsesvis« til: »efter indstilling fra kurator«.
22. Efter § 242 indsættes som ny § 242 a
» § 242a. Krav efter § 28, stk. 1 og 2, skal fremsættes over for skifteretten eller de almindelige domstole senest 3 måneder efter det tidspunkt, da skyldneren blev i stand til at gøre kravet gældende. Skifterettens afgørelse træffes ved dom. Skifteretten kan henskyde kravet til afgørelse ved de almindelige domstole.«
23. § 249, stk. 1, affattes således
»Skifterettens afgørelse efter § 8, § 21, § 113, stk. 2, § 115, stk. 2, §§ 120-122, § 175, stk. 1, jf. §§ 120, stk. 2, og 121, § 175, stk. 2, § 177, § 179, stk. 2, § 223, stk. 1, 2. pkt., jf. § 175, stk. 1, jf. §§ 120, stk. 2, og 121, § 223, stk. 1, 2. pkt., jf. § 175, stk. 2, og § 232, stk. 2, kan ikke indbringes for højere ret.«
§ 134. Fordringer og andre krav, der anmeldes efter udløbet af den i medfør af § 128 fastsatte frist, prøves på et senere møde.
Stk. 2. Fordringer og andre krav, der først anmeldes efter regnskabets stadfæstelse, kan ikke tages i betragtning. Skifteretten kan fastsætte en sidste dag for modtagelse af anmeldelser. Beslutning herom bekendtgøres i Statstidende med mindst to ugers varsel.«
§ 134. Fordringer og andre krav, der anmeldes efter udløbet af den i medfør af § 129, stk. 1, nr. 1, fastsatte frist, prøves på en senere skiftesamling.
Stk. 2. Fordringer og andre krav, der først anmeldes efter regnskabets stadfæstelse, kan ikke tages i betragtning. Skifteretten kan fastsætte en sidste dag for modtagelse af anmeldelser. Beslutning herom bekendtgøres i Statstidende med mindst to ugers varsel.
12. § 139, stk. 2, affattes således
» Stk. 2. Er sagen anlagt af skyldneren inden konkursen, kan modfordringer gøres gældende til selvstændig dom, hvis de inden konkursdekretets afsigelse er fremsat i et retsmøde, hvor skyldneren var repræsenteret, eller i et processkrift, der er forkyndt for skyldneren.«
§ 134. Fordringer og andre krav, der anmeldes efter udløbet af den i medfør af § 128 fastsatte frist, prøves på et senere møde.
Stk. 2. Fordringer og andre krav, der først anmeldes efter regnskabets stadfæstelse, kan ikke tages i betragtning. Skifteretten kan fastsætte en sidste dag for modtagelse af anmeldelser. Beslutning herom bekendtgøres i Statstidende med mindst to ugers varsel.«
12. § 139, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Er sagen anlagt af skyldneren inden konkursen, kan modfordringer gøres gældende til selvstændig dom, hvis de inden konkursdekretets afsigelse er fremsat i et retsmøde, hvor skyldneren var repræsenteret, eller i et processkrift, der er forkyndt for skyldneren.«
13. I § 141, stk. 3, 1. pkt., ændres »efter retsplejelovens regler om utilregnelig udeblivelse« til: »inden 4 uger efter, at boet blev bekendt med dommen«.
14. § 154, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. Skifteretten kan bestemme, at reglerne i § 153 finder anvendelse.«
15. § 155, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Har et aktieselskab, et anpartsselskab, en erhvervsdrivende fond eller en erhvervsdrivende virksomhed været under konkurs, giver skifteretten meddelelse om boets slutning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.«
16. I § 175, stk. 1, ændres »§§ 120, stk. 1, 121, stk. 2, 122 og 124« til: »§§ 119, stk. 1, 120, stk. 2, 121 og 123«.
17. I § 238, stk. 1, udgår »midlertidig bestyrer,», og efter »kreditorudvalget,» indsættes: »sagkyndig bistand,».
18. § 238, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. En vurderingsmand må ikke have økonomisk interesse hos aftager og må ikke medvirke ved afhændelse af boets aktiver, medmindre vurderingsmanden i egenskab af auktionsholder alene har foretaget vurdering til brug for bortsalg på offentlig auktion.«
19. I § 239, stk. 1, udgår »midlertidig bestyrer,».
20. I § 239, stk. 2, ændres »forretningskyndig medhjælp, revisor, retsvidne og vurderingsmænd« til: »og retsvidner«.
21. I § 239, stk. 3, ændres »undtagelsesvis« til: »efter indstilling fra kurator«.
22. Efter § 242 indsættes som § 242 a
» § 242 a. Krav efter § 28, stk. 1 og 2, skal fremsættes over for skifteretten eller de almindelige domstole senest 3 måneder efter det tidspunkt, da skyldneren blev i stand til at gøre kravet gældende. Skifterettens afgørelse træffes ved dom. Skifteretten kan henskyde kravet til afgørelse ved de almindelige domstole.«
23. § 249, stk. 1, affattes således
»Skifterettens afgørelse efter § 8, § 21, § 113, stk. 2, § 115, stk. 2, §§ 120-122, § 175, stk. 1, jf. §§ 120, stk. 2, og 121, § 175, stk. 2, § 177, § 179, stk. 2, § 223, stk. 1, 2. pkt., jf. § 175, stk. 1, jf. §§ 120, stk. 2, og 121, § 223, stk. 1, 2. pkt., jf. § 175, stk. 2, og § 232, stk. 2, kan ikke indbringes for højere ret.«
§ 139. - - -
Stk. 2. Er sagen anlagt af skyldneren inden konkursen, kan modfordringer gøres gældende til selvstændig dom, hvis de er tingfæstet inden konkursdekretets afsigelse.
13. I § 141, stk. 3, 1. pkt., ændres »efter retsplejelovens regler om utilregnelig udeblivelse« til: »inden 4 uger efter, at boet blev bekendt med dommen«.
§ 141. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Er skyldneren på fristdagen eller senere blevet dømt som udeblevet, kan boet fordre sagen genoptaget efter retsplejelovens regler om utilregnelig udeblivelse. Har modparten ikke rejst indsigelse mod genoptagelse inden en af retten fastsat frist, kan genoptagelse ske ved rettens kendelse uden afholdelse af retsmøde.
Stk. 4. - - -
14. § 154, stk. 3, affattes således
» Stk. 3. Skifteretten kan bestemme, at reglerne i § 153 finder anvendelse.«
§ 154. Midler, som efter boets slutning indgår i konkursmassen eller frigøres til fordel for denne, fordeles mellem fordringshaverne i overensstemmelse med den tidligere skete udlodning. Regnskab aflægges af kurator over for skifteretten. Skiftesamling indkaldes kun, hvis skifteretten finder grund dertil.
Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at indgåede midler, der ikke kan dække udgifterne ved fordelingen, tilfalder statskassen.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 2 og § 153 nævnte forhold.
15. § 155, stk. 2, affattes således
» Stk. 2. Har et aktieselskab, et anpartsselskab, en erhvervsdrivende fond eller en erhvervsdrivende virksomhed været under konkurs, giver skifteretten meddelelse om boets slutning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.«
§ 155. - - -
Stk. 2. Har et aktieselskab eller anpartsselskab været under konkurs, giver skifteretten meddelelse om boets slutning til aktieselskabs-registeret.
16. I § 175, stk. 1, ændres »§§ 120, stk. 1, 121, stk. 2, 122 og 124« til: »§§ 119, stk. 1, 120, stk. 2, 121 og 123«.
§ 175. Bestemmelserne i §§ 120, stk. 1, 121, stk. 2, 122 og 124 anvendes tilsvarende på akkordforhandling.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
17. I § 238, stk. 1, udgår »midlertidig bestyrer,», og efter »kreditorudvalget,» indsættes: »sagkyndig bistand,».
§ 177. Erklæres et forsikringsselskab konkurs, giver skifteretten meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet om konkursens begyndelse og slutning.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
Stk. 4. - - -
Stk. 5. - - -
Stk. 6. - - -
§ 238. Ingen må handle som kurator, midlertidig bestyrer, skifterettens medhjælper, medlem af kreditorudvalget, forretningskyndig medhjælp, revisor, tilsyn, tillidsmand eller vurderingsmand, hvis han er en af skyldnerens nærstående eller er afhængig af skyldneren, eller hvis der som følge af hans interesse i sagens udfald eller af andre grunde er i tvivl om hans upartiskhed i det foreliggende spørgsmål.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
Stk. 4. - - -
18. § 238, stk. 3, affattes således
» Stk. 3. En vurderingsmand må ikke have økonomisk interesse hos aftager og må ikke medvirke ved afhændelse af boets aktiver, medmindre vurderingsmanden i egenskab af auktionsholder alene har foretaget vurdering til brug for bortsalg på offentlig auktion.«
§ 238. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Vurderingsmanden må ikke medvirke ved afhændelsen af aktiverne eller have økonomisk interesse hos aftager.
Stk. 4. - - -
19. I § 239, stk. 1, udgår »midlertidig bestyrer,».
§ 239. Skifteretten fastsætter vederlag til kurator, midlertidig bestyrer, skifterettens medhjælper og tilsyn efter en konkret bedømmelse på grundlag af en begrundet indstilling fra de pågældende. Fastsættelsen af vederlaget skal ske under hensyn til arbejdets omfang og boets beskaffenhed, det med arbejdet forbundne ansvar og det under de givne omstændigheder opnåede resultat.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
Stk. 4. - - -
20. I § 239, stk. 2, ændres »forretningskyndig medhjælp, revisor, retsvidne og vurderingsmænd« til: »og retsvidner«.
§ 239. - - -
Stk. 2. Skifteretten fastsætter endvidere vederlag til tillidsmænd, forretningskyndig medhjælp, revisor, retsvidne og vurderingsmænd under hensyn til arbejdets omfang og boets beskaffenhed.
Stk. 3. - - -
Stk. 4. - - -
21. I § 239, stk. 3, ændres »undtagelsesvis« til: »efter indstilling fra kurator«.
§ 239. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Skifteretten kan undtagelsesvis tillægge kreditorudvalgets medlemmer vederlag.
Stk. 4. - - -
22. Efter § 242 indsættes som ny § 242 a
» § 242a. Krav efter § 28, stk. 1 og 2, skal fremsættes over for skifteretten eller de almindelige domstole senest 3 måneder efter det tidspunkt, da skyldneren blev i stand til at gøre kravet gældende. Skifterettens afgørelse træffes ved dom. Skifteretten kan henskyde kravet til afgørelse ved de almindelige domstole.«
23. § 249, stk. 1, affattes således
»Skifterettens afgørelse efter § 8, § 21, § 113, stk. 2, § 115, stk. 2, §§ 120-122, § 175, stk. 1, jf. §§ 120, stk. 2, og 121, § 175, stk. 2, § 177, § 179, stk. 2, § 223, stk. 1, 2. pkt., jf. § 175, stk. 1, jf. §§ 120, stk. 2, og 121, § 223, stk. 1, 2. pkt., jf. § 175, stk. 2, og § 232, stk. 2, kan ikke indbringes for højere ret.«
§ 249. Skifterettens afgørelse efter § 8, § 21, § 113, stk. 2, § 114, stk. 2, §§ 121-123, § 175, stk. 1, jf. §§ 121, stk. 2, og 122, § 175, stk. 2, § 177, § 179, stk. 2, § 223, stk. 1, 2. pkt., jf. § 175, stk. 1, jf. §§ 121, stk. 2, og 122, § 223, stk. 1, 2. pkt., jf. § 175, stk. 2, og § 232, stk. 2, kan ikke indbringes for højere ret.
Stk. 2. - - -
Ingen
Nr LSF 79
Forslag til Lov om ændring af konkursloven og visse andre love (Rationalisering og modernisering af konkursbehandlingen m.v.)
Fremsat af justitsministeren (Bjørn Westh)
den 22. november 1995
Vedtaget ved tredjebehandling den 7. maj 1996
Lov nr. 382 af 22/05/1996