1995 LSF 72 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KILDESKATTELOVEN (FORLÆNGELSE AF AFVIKLINGSPERIODEN FOR § 48 E-BESKATNING AF VISSE LØNMODTAGERE)
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
§ 1
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, foretages følgende ændring
1. I § 48 E, stk. 7, 1. pkt., ændres »24 måneder« til: »48 måneder«.
§ 1
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, foretages følgende ændringer
1. I § 48 E, stk. 1, 1. pkt., ændres »36 måneders« til: »60 måneders«.
2. I § 48 E, stk. 3, 2. pkt., ændres »36 måneder« til: »60 måneder«.
3. I § 48 E, stk. 4, 5. pkt., ændres »36 måneder« til: »60 måneder«.
4. I § 48 E, stk. 6, 2. pkt., ændres »36 måneder« til: »60 måneder«.
5. I § 48 E, stk. 7, 1. pkt., ændres »36 måneder« til: »60 måneder«.
§ 1
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, foretages følgende ændring
1. I § 48 E, stk. 7, 1. pkt., ændres »24 måneder« til: »48 måneder«.
§ 2
Stk. 1. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for loven.
Stk. 2. Loven har virkning for ansættelseskontrakter, der indgås eller forlænges efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 1.
Stk. 3. Loven kan på de i 2. pkt. anførte betingelser tillige finde anvendelse på ansættelsesforhold, hvor den skattepligtige er blevet beskattet med 25 pct., men hvor der på grund af overskridelse af den hidtidige periode i § 48 E, stk. 7, skal ske efterbeskatning efter § 48 E, stk. 5. Det er en betingelse, at der er tale om samme ansættelsesforhold, som blev forlænget efter § 48 E, stk. 7, at ansættelsesforholdet er opretholdt ved lovens ikrafttræden, og at parterne i det samme løbende ansættelsesforhold efter dette tidspunkt aftaler, at dette skal omfattes af periodeforlængelsen i § 1. Den samlede forlængelse af en ansættelseskontrakt efter § 48 E, stk. 7, kan højst udgøre 48 måneder i alt.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 2
Stk. 1. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for loven.
Stk. 2. Loven har virkning for ansættelseskontrakter, der indgås eller forlænges efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 1.
Stk. 3. Skattepligtige, der er blevet beskattet efter § 48 E, stk. 4, og som ved lovens ikrafttræden beskattes efter § 48 E, stk. 7, kan i stedet for vælge for en periode på indtil 24 måneder at blive beskattet efter reglerne i § 48 E, stk. 4. Skattepligtige, hos hvem der på grund af en overskridelse af perioden på 24 måneder i § 48 E, stk. 7, skal ske efterbeskatning efter § 48 E, stk. 5, efterbeskattes ikke i de tilfælde, hvor overskridelsen udgør mindre end 24 måneder, hvis der er tale om samme ansættelsesforhold, som blev forlænget efter § 48 E, stk. 7, og ansættelsesforholdet er opretholdt ved lovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Den såkaldte 30 pct.s-beskatningsordning er fastsat i kildeskattelovens § 48 E. Ordningen blev indført ved lov nr. 489 af 24. juni 1992. Der henvises vedrørende Folketingets behandling af loven til forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre skattelove. (30 pct.s-beskatning af visse lønmodtagere m.v.) (L 158), folketingsåret 1991-92, Folketingstidende tillæg A sp. 3439, forhandlingerne sp. 3556, 4002, 10491 og 11066, tillæg B sp. 2335 og tillæg C sp. 1455. Det fremgår af bemærkningerne til L 158, at formålet med forslaget var at styrke Danmarks internationale konkurrenceevne ved at fremme forskning og produktudvikling af internationalt tilsnit i danske virksomheder og forskningsinstitutioner. Dette formål tilgodeses ved, at udenlandske forskere og andre nøglemedarbejdere, der flytter til Danmark i forbindelse med tidsbegrænset ansættelse på mellem 6 og 36 måneder i en virksomhed eller forskningsinstitution her i landet, under visse betingelser kan vælge at lade sig beskatte med 30 pct. af bruttoindkomsten uden fradrag af nogen art i stedet for sædvanlig indkomstbeskatning.
30 pct.s-beskatningsordningen blev ændret ved lov nr. 296 af 27. april 1994. Der henvises vedrørende Folketingets behandling af loven til forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og personskatteloven. (Ændringer af 30 pct.s-beskatning af visse lønmodtagere) (L 149), folketingsåret 1993-94, Folketingstidende tillæg A sp. 6225, forhandlingerne sp. 5466, 5926, 8761, 9308, tillæg B sp. 725 og tillæg C sp. 707. Det fremgår af bemærkningerne til L 149, at ud over en nedsættelse af skattetaksten til 25 pct. i forbindelse med indførelsen af arbejdsmarkedsbidrag, hvorved den samlede beskatning nogenlunde fastholdes, medfører lovforslaget en forlængelse af afviklingsperioden i kildeskattelovens § 48 E. Efter kildeskattelovens § 48 E havde den skattepligtige efter udløbet af 36-måneders-perioden mulighed for at blive i landet i yderligere 12 måneder mod, at der i denne periode betales skat efter de sædvanlige regler. For at gøre ordningen mere smidig og fleksibel både for virksomheder og lønmodtagere blev afviklingsperioden med vedtagelsen af L 149 forlænget fra 12 til 24 måneder, hvorved lønmodtagerne får mulighed for at blive i landet i sammenlagt 5 år, nemlig 3 år med 30-pct.s-beskatning og 2 år med almindelig skat.
Formålet med dette lovforslag er, at forbedre ordningen yderligere og dermed mulighederne for, at danske virksomheder og forskningsinstitutioner i højere grad kan tiltrække højt kvalificerede medarbejdere med den erhvervsmæssige konsekvens, at Danmarks internationale konkurrenceevne forbedres. Lovforslaget indebærer, at den særlige beskatningsperiode udvides fra 3 år til 5 år. Forlængelsen af beskatningsperioden bevirker, at medarbejderne kan blive i Danmark i længere tid end efter de gældende regler. Det gør ordningen bedre, mere fleksibel og attraktiv for medarbejderne og dermed for virksomhederne.
Det blev i forbindelse med 30-pct.s-beskatningsordningens gennemførelse fremhævet, at der er tale om en forsøgsordning, hvis enkeltdele løbende skulle vurderes med henblik på eventuelle korrektioner. I forbindelse med gennemførelsen af L 149 i folketingsåret 1993-94 oplyste skatteministeren, at Skatteministeriet i 1994 ville gennemføre en undersøgelse af ordningens anvendelse med henblik på at give et politisk grundlag for at vurdere, om ordningen virkede efter sin hensigt. Af Skatteministeriets undersøgelse af den særlige skatteordning for højtlønnede udenlandske nøglemedarbejdere og forskere (januar 1995) fremgår bl.a., at skatteprovenuet (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) fra ordningen skønnes til 185 mio. kr. for 1994, heraf arbejdsmarkedsbidrag 30 mio. kr. Skatteministeren har vedrørende udviklingen af ordningen oplyst, at de seneste tal viser, at der pr. 1. juni 1995 var 232 danske virksomheder, som havde ansatte under ordningen, og at i alt 719 personer anvendte ordningen pr. 1. juni 1995, jf. Skatteudvalget, 1995-96, alm. del, bilag 64. Idet der i øvrigt henvises til Skatteministeriets undersøgelse, kan det nævnes, at det af undersøgelsen bl.a. fremgår, at 60 pct. af nøglemedarbejderne/forskerne er ansat for en periode på 2-3 år, og det fremgår, at nøglemedarbejdernes/forskernes stillinger er helt eller delvis nyoprettede som følge af den særlige beskatningsordning. Det fremgår endvidere, at for 90 pct. af de privatansatte og 60 pct. af de ansatte på offentlige institutioner mener virksomhederne/institutionerne, at det ville være udelukket eller tvivlsomt, om virksomheden kunne have ansat en tilsvarende medarbejder til samme bruttoløn uden anvendelse af den særlige beskatningsordning. 1/3 af de private virksomheder mener, at ordningen har styrket virksomhedernes internationale konkurrenceevne meget, og 1/3 mener, at den har bidraget meget til, at nye aktiviteter placeres i Danmark. Med hensyn til virksomhedernes/institutionernes ønsker til ordningen fremgår det bl.a. af undersøgelsen, at der er ønske om en udvidelse af ordningen til at omfatte flere personalegrupper ved, at løngrænsen nedsættes, samt ønske om en udvidelse af den periode, som ordningen kan benyttes i, fra de nuværende 3 år til 5 år og i tilknytning hertil eventuelt en længere afviklingsperiode med normal beskatning. Det bemærkes i den forbindelse, at undersøgelsen dækker ordningen, som den så ud før lovændringen i 1994, hvor bl.a. afviklingsperioden blev udvidet fra 12 til 24 måneder, jf. ovenfor.
Som bilag til lovforslaget er optrykt nogle tabeller fra Skatteministeriets undersøgelse af den særlige skatteordning for højtlønnede udenlandske nøglemedarbejdere og forskere.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler kan udlændinge, der tager ansættelse i Danmark, og som i den forbindelse opholder sig her i landet i en periode på mellem 6 måneder og 36 måneder, vælge at benytte den særlige beskatningsordning i kildeskattelovens § 48 E. Det foreslås, at denne periode udvides til mellem 6 måneder og 60 måneder. Det bevirker, at lønmodtageren kan være omfattet af beskatningsordningen i 7 år, nemlig 5 år med den særlige beskatning og 2 år med den almindelige beskatning, jf. afviklingsperioden på 24 måneder i § 48 E, stk. 7.
Til nr. 2-5
Ændringerne er konsekvenser af nr. 1.
Til § 2
§ 2
Stk. 1. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for loven.
Stk. 2. Loven har virkning for ansættelseskontrakter, der indgås eller forlænges efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 1.
Stk. 3. Loven kan på de i 2. pkt. anførte betingelser tillige finde anvendelse på ansættelsesforhold, hvor den skattepligtige er blevet beskattet med 25 pct., men hvor der på grund af overskridelse af den hidtidige periode i § 48 E, stk. 7, skal ske efterbeskatning efter § 48 E, stk. 5. Det er en betingelse, at der er tale om samme ansættelsesforhold, som blev forlænget efter § 48 E, stk. 7, at ansættelsesforholdet er opretholdt ved lovens ikrafttræden, og at parterne i det samme løbende ansættelsesforhold efter dette tidspunkt aftaler, at dette skal omfattes af periodeforlængelsen i § 1. Den samlede forlængelse af en ansættelseskontrakt efter § 48 E, stk. 7, kan højst udgøre 48 måneder i alt.
Bilag
Nogle udvalgte tabeller fra Skatteministeriets undersøgelse af den særlige skatteordning for højtlønnede udenlandske nøglemedarbejdere og forskere (januar 1995)
Tabel 7: I hvilket omfang bidrager muligheden for at ansætte medarbejdere under 30 pct.-ordningen til at tiltrække højt kvalificerede udenlandske medarbejdere?
--------------------------------------------------------------------- Antal Procent ---------------------------------------------------- Privat Offentlig I alt Privat Offentlig I alt --------------------------------------------------------------------- Meget ........... 22 2 24 52 20 46 Noget ........... 18 7 25 43 70 48 Slet ikke ....... 2 1 3 5 10 6 --------------------------------------------------------------------- I alt 42 10 52 100 100 100 Tabel 10: I hvilket omfang bidrager muligheden for at ansætte andre medarbejdere end forskere under 30 pct.-ordningen til at styrke virksomhedens internationale konkurrenceevne? (Besvares ikke af offentlige virksomheder/institutioner). --------------------------------------------------------------------- Antal Procent --------------------------------------------------------------------- Meget ................................... 15 36 Noget ................................... 23 55 Slet ikke ............................... 0 0 Ingen international konkurrence ......... 4 10 --------------------------------------------------------------------- I alt ................................... 42 100 --------------------------------------------------------------------- Tabel 30: Kunne virksomheden/institutionen have ansat x eller en medarbejder med tilsvarende kvalifikationer som x til samme bruttoløn uden anvendelse af 30 pct.-ordningen? --------------------------------------------------------------------- Opfylder Godkendt af Ikke lønkrav forskningsråd besvaret I alt --------------------------------------------------------------------- Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja ....... 5 6 8 32 0 0 13 12 Tvivlsomt. 41 50 7 28 0 0 48 44 Nej ...... 33 40 8 32 1 50 42 39 Ved ikke . 2 2 1 4 0 0 3 3 Ikke ..... 1 1 1 4 1 50 3 3 besvaret --------------------------------------------------------------------- I alt .... 82 100 25 100 2 100 109 100 --------------------------------------------------------------------- Tabel 31: Ville virksomheden/institutionen have ansat x eller en medarbejder med tilsvarende kvalifikationer som x, evt. til en højere bruttoløn, hvis 30 pct.-ordningen ikke eksisterede? --------------------------------------------------------------------- Opfylder Godkendt af Ikke lønkrav forskningsråd besvaret I alt --------------------------------------------------------------------- Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja ....... 5 6 0 0 0 0 5 5 Tvivlsomt. 32 39 6 24 0 0 38 35 Nej ...... 28 34 16 64 1 50 45 41 Ved ikke . 16 20 0 0 0 0 16 15 Ikke ..... 1 1 3 12 1 50 5 5 besvaret --------------------------------------------------------------------- I alt .... 82 100 25 100 2 100 109 100 --------------------------------------------------------------------- Tabel 32: Kunne x's stilling have været besat med en dansk medarbejder med tilsvarende kvalifikationer som x, hvis virksomheden kunne tilbyde højere bruttoløn? --------------------------------------------------------------------- Opfylder Godkendt af Ikke lønkrav forskningsråd besvaret I alt --------------------------------------------------------------------- Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja ....... 14 17 0 0 0 0 14 13 Tvivlsomt. 23 28 3 12 1 50 27 25 Nej ...... 36 44 20 80 0 0 56 51 Ved ikke . 8 10 1 4 0 0 9 8 Ikke ..... 1 1 1 4 1 50 3 3 besvaret --------------------------------------------------------------------- I alt .... 82 100 25 100 2 100 109 100 ---------------------------------------------------------------------
Efter 2. behandling den 25. april 1996
§ 48 E-beskatningen af visse lønmodtagere er notificeret over for og godkendt af Europa-Kommissionen efter EU-reglerne om statsstøtte. Ændringen af ordningen skal også notificeres. Af hensyn til, at ændringen ikke kan træde i kraft, før Kommissionen har godkendt den, foreslås det i stk. 1, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for lovændringen. Bemyndigelsen skal anvendes til at sætte loven i kraft, så snart Kommissionens godkendelse foreligger.
Bestemmelserne i forslagets § 1 om, at perioden for den særlige beskatningsordning udvides fra 36 til 60 måneder, foreslås i stk. 2 at få virkning for ansættelseskontrakter, der indgås eller forlænges, efter at loven er trådt i kraft.
Ved bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., sikres det, at lønmodtagere, som er blevet beskattet i 3 år efter de gældende regler, og som ved lovens ikrafttræden befinder sig i den 24 måneders afviklingsperiode i § 48 E, stk. 7, hvor der skal ske almindelig beskatning, kan blive omfattet af udvidelsen af den særlige beskatningsperiode fra 3 til 5 år. Disse lønmodtagere kan hermed i op til 5 år blive beskattet efter § 48 E, stk. 4, hvortil kommer den efterfølgende 2-årige afviklingsperiode.
Ved bestemmelsen i stk. 3, 2. pkt., sikres det, at lønmodtagere, som har fortsat ansættelsesforholdet ud over den 24 måneders afviklingsperiode i § 48 E, stk. 7, og hvor der efter de hidtidige regler skal ske efterbeskatning efter § 48 E, stk. 5, ikke skal efterbeskattes, hvis overskridelsen er på højst 24 måneder. Dette svarer til, at de pågældende lønmodtagere har en afviklingsperiode med almindelig beskatning på 4 år, hvor de i dag kun har 2 år.
Ingen
Nr LSF 72
Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Forlængelse af afviklingsperioden for § 48 E-beskatning af visse lønmodtagere)
Fremsat af Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Gitte Seeberg (KF) Peter Brixtofte (V) Mariann Fischer Boel (V)
den 16. november 1995
Vedtaget ved tredjebehandling den 7. maj 1996
Lov nr. 398 af 22/05/1996