1995 LSF 67 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM UDNYTTELSE AF VEDVARENDE ENERGIKILDER M.V. (FREMME AF SOLVARME) (fremmeafsolvarme)

§ 1

I lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 7. oktober 1992, foretages følgende ændringer

1. Overalt i loven ændres »energiministeren« til: »miljø- og energiministeren« og »Energiministeriet« til: »Miljø- og Energiministeriet«.

2. § 1, stk. 1, affattes således

»Der kan gives statstilskud til installering af nye anlæg, der udnytter vedvarende energikilder. Tilskud ydes til godkendte anlæg, der installeres med henblik på bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand eller elektricitet. Der kan desuden ydes tilskud til anlægskomponenter, som forbereder en senere installation af et anlæg. Tilskuddet kan modregnes i et senere tilskud til det samlede anlæg. Endvidere kan der af miljø- og energiministeren ydes tilskud til etablering og drift af prøvestationer for vedvarende energianlæg samt informationsvirksomhed om vedvarende energi.«

3. I § 2 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Energistyrelsen kan i forbindelse med særlige finansieringsordninger yde tilskuddet til virksomheder, der finansierer anlæggene.«

4. § 3, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Tilskuddet kan højst udgøre 1 mio. kr. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om udbetaling af tilskud, herunder regler for udbetaling af mindstebeløb. Ministeren kan endvidere i nærmere angivet omfang henlægge administrationen af tilskud til offentlige eller private sagkyndige institutioner m.v.«

5. § 5, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 1

I lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 7. oktober 1992, foretages følgende ændringer

1. Overalt i loven ændres »energiministeren« til: »miljø- og energiministeren« samt »Energiministeriet« til: »Miljø- og Energiministeriet«.

2. § 1, stk. 1, affattes således

» § 1. Der kan gives statstilskud til installering af nye anlæg, der udnytter vedvarende energikilder. Tilskud ydes til godkendte anlæg, der installeres med henblik på bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand eller elektricitet. Der kan desuden ydes tilskud til anlægskomponenter, som forbereder en senere installation af et anlæg. Tilskuddet kan modregnes i et senere tilskud til det samlede anlæg. Endvidere kan der af miljø- og energiministeren ydes tilskud til etablering og drift af prøvestationer for vedvarende energianlæg samt informationsvirksomhed om vedvarende energi«.

3. I § 2 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Energistyrelsen kan i forbindelse med særlige finansieringsordninger yde tilskuddet til virksomheder, der finansierer anlæggene«.

4. § 3, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Tilskuddet kan højest udgøre 1 mio. kr. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om udbetaling af tilskud, herunder regler for udbetaling af mindstebeløb. Ministeren kan endvidere i nærmere angivet omfang henlægge administrationen af tilskud til offentlige eller private sagkyndige institutioner m.v.«.

5. § 5, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 1. Der kan gives statstilskud til installering af nye anlæg, der udnytter vedvarende energikilder. Tilskud ydes til godkendte anlæg, der installeres med henblik på bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand eller elektricitet. Endvidere kan der af energiministeren ydes tilskud til etablering og drift af prøvestationer for vedvarende energianlæg samt informationsvirksomhed om vedvarende energi.

Stk. 2. - - -

3. I § 2, indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Energistyrelsen kan i forbindelse med særlige finansieringsordninger yde tilskuddet til virksomheder, der finansierer anlæggene.«.

§ 2

Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslaget knytter sig til miljø- og energiministerens redegørelse om nye initiativer på området vedvarende energi (VE), som regeringen har sendt til Folketinget samtidig med fremsættelsen af dette lovforslag. De nye initiativer tilsigter at fremme en øget anvendelse af vedvarende energi på områderne vindkraft, biogas og solenergi. Indsatsen på disse områder nødvendiggøres af, at der specielt er en stagnation i udbredelsen af disse VE-former i forhold til målsætningerne i Energi 2000. Der er samtidig betydelige uudnyttede ressourcer på disse områder.

I regeringens nye »Energiplan 96« vil der i fortsættelse af de foreslåede initiativer blive taget skridt til generelt at styrke indsatsen på VE-området.

Lovforslaget skal muliggøre gennemførelsen af de i redegørelsen foreslåede initiativer om fremme af solvarme. Herudover foreslås enkelte ændringer i de gældende regler om ydelse af standardtilskud til vedvarende energianlæg.

2. Det er et led i de energipolitiske målsætninger at fremme udbredelsen af solvarme. Siden midten af 1980'erne er der i henhold til ordningen om standardtilskud til VE-anlæg, givet anlægstilskud på indtil 30 % af anlægssummen til solvarmeanlæg. Anlægstilskuddene kombineret med årlige informationskampagner samt en indsats på områderne teknologiudvikling og kvalitetssikring har resulteret i en betydelig vækst i solvarmeområdet. Det årlige antal nyinstallerede anlæg er blevet mere end 10-doblet siden slutningen af firserne, hvor de første regionale kampagner fandt sted, og har afstedkommet en samlet bestand på ca. 17.000 solvarmeanlæg. Det har været strategien, at den øgede afsætning skulle billiggøre anlæggene, således at statstilskuddet efter trinvise nedsættelser helt kunne afskaffes. Solenergiudvalget har vurderet, at serieproduktionsfordelene ved en afsætning på ca. 5000 anlæg om året vil indebære en billiggørelse, der kan overflødiggøre statstilskuddet.

Efter bortfaldet af boligforbedringsordningen, der gav mulighed for supplerende tilskud til solvarmeanlæg, er den årlige tilvækst af solvarmeanlæg imidlertid gået i stå på ca. 2500 nye anlæg om året. Dette giver ikke tilstrækkelig mulighed for serieproduktion, der kan billiggøre anlæggene. Der er derfor behov for, at der tages nye strategier i brug for udbredelse af solvarme.

Et hovedformål med lovforslaget er derfor at fremme nye organiserings- og finansieringsformer , herunder inddragelse af energiforsyningsselskaberne efter hollandsk forbillede med henblik på stor-skala afsætning og prisreduktioner. Efter gennemførelsen af pilotprojekter med naturgas Midt-Nord og elforsyningsselskabet NESA afholdt Energistyrelsen i maj 1995 en konference om temaet. Konferencen har medført, at et vidtgående samarbejde om solvarme er etableret med samtlige naturgasselskaber, og at et tilsvarende samarbejde med elforsyningsselskaberne er ved at blive etableret.

Selskaberne har indtil nu kun formidlet salg af solvarmeanlæg, idet den egentlige installationsforretning har været installatørens. I Holland, hvor næsten halvdelen af solvarmeudbredelsen foregår i forsyningsselskabernes regi, ses også andre konstruktioner, f.eks. særskilte solvarmeselskaber, som ejes af forsyningsselskaberne og installatørerne i fællesskab, samt udlejning og leasing af solvarmeanlæg, der ejes af forsyningsselskaberne eller solvarmeselskaberne. Flere af disse ordninger er mulige, fordi statstilskuddet til solvarmeanlæggene i visse tilfælde kan gives til forsyningsselskaberne i Holland.

Lovforslaget indeholder hjemmel til, at det statslige anlægstilskud kan udbetales til bl.a. energiforsyningsselskaberne, således at selskaberne har mulighed for at indkalkulere standardtilskuddene i finansierings- eller udlejningsordninger. Med lovforslaget gives der ikke de kommunale energiforsyningsselskaber hjemmel til at gå ind i sådanne ordninger. Efter forhandlinger med selskaberne om aktiviteternes omfang vil der være behov for yderligere lovgivning, jf. bemærkningerne til nr. 3. Der er endnu ikke optaget egentlige forhandlinger med selskaberne herom, men der vil blive tale om frivillige ordninger, der søger at opfylde de energipolitiske mål om større udbredelse af vedvarende energi, og samtidig giver selskaberne muligheden for at profilere sig individuelt overfor deres kundekreds gennem forskelligartede udbud af »grønne« energileverancer.

Det er hensigten, at statstilskuddet afvikles gradvist over en kortere årrække i takt med udbredelsen af solvarmeanlæggene med henblik på en fuld kommercialisering af området. Energiforsyningsselskaberne og evt. andre større selskaber med tilknytning til boligområdet ses som de instanser, der har størst mulighed for at bære solvarmen over i denne fase. Selskaberne repræsenterer i den brede befolkning en garanti for kvalitetssikrede anlæg incl. serviceordninger. Selskaberne har endvidere på grund af deres størrelse mulighed for at forestå afsætning af solvarmeanlæg i så stor skala, at prisreduktioner på 30-40% kan opnås i form af mængderabatter, således som det ses i Holland. Som incitament i den relativt vanskelige og balanceprægede proces har selskaberne imidlertid brug for, at det statslige standardtilskud til solvarmeanlæggende opretholdes endnu nogle år.

En anden vigtig mulighed for udbredelse af solvarmeanlæg er billiggørelse som følge af forudgående installationer af solvarmeforberedte beholdere . Solvarmebeholderen udgør en stor del af prisen for et solvarmeanlæg. Installeres en solvarmeforberedt beholder, når den gamle varmtvandsbeholder skal udskiftes, eller en ny skal opstilles for første gang, vil et senere installeret solvarmeanlæg blive væsentligt billigere - mellem 30 og 50 % efter standardtilskud - fordi beholderen allerede findes, og der derfor kun behøves solfanger, rør og fittings for at anlægget er komplet. Denne økonomiske fordel knyttet til beholderen er også hovedårsagen til, at naturgasselskaberne har kunnet tilbyde solvarme til ca. halv pris efter statstilskud, såfremt solvarmen bliver installeret samtidig med naturgassen. Da solvarmebeholderen er fælles for de to installationer, spares der herved en beholder.

Udskiftning af beholdere forekommer dels i forbindelse med tærede varmtvandsbeholdere, dels i forbindelse med konvertering til anden energiforsyningsform eller ved førstegangsinstallationer i nybyggeriet. Der er ca. 50.000 sådanne udskiftninger/nyinstallationer årligt i Danmark. Udnyttes blot en mindre del af dette potentiale til solvarmeforberedte beholdere, vil det bidrage til en væsentlig øget udnyttelse af solvarmen i brugsvandsforsyningen.

Der kan være forskellige forhold, f.eks. varmeplanmæssige og bygningsmæssige forhold, skyggende træer og bygninger, lavt varmtvandsforbrug eller andet , der gør, at det ikke i alle tilfælde er hensigtsmæssigt at installere solvarme. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt med en generel pligt til at installere solvarmeforberedte beholdere i alle udskiftningssituationer. En begrænset pligt vil endvidere i lighed med en generel pligt også nødvendiggøre en række dispensationsbestemmelser, således at administrationen vil blive relativt besværlig. Det vurderes derfor at være mere hensigtsmæssigt, så længe der er statstilskud til solvarmeanlæg, at basere en udbredelse på incitamenter knyttet til statstilskuddene. Hvis solvarmetilskuddene evt. indenfor en kortere årrække bortfalder, vil det på baggrund af de indvundne erfaringer med udbredelse af solvarmeforberedte beholdere til den tid kunne overvejes at indføre pligt til installation af sådanne beholdere i et nærmere afgrænset omfang. Et fremstød for solvarmeforberedte beholdere forventes at få særlig betydning i »det åbne land« (tidligere kaldet område IV) i forbindelse med konvertering af elvarme. Tilskudsordningen til centralvarmeanlæg, der træder i kraft den 1.1.1996 påregnes indrettet således, at tilskuddet kan øges med merprisen for en solvarmeforberedt beholder.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Tilskuddene afholdes af midlerne i VE-udviklingsprogrammet. Perspektivet for initiativerne vedr. nye finansieringsordninger og fremstød for solvarmeforberedte beholdere er, at disse tilsammen kan bevirke en fordobling af afsætningen fra 2500 til ca. 5000 solvarmeanlæg om året inden for en kortere årrække. I takt hermed agtes tilskuddene for de enkelte anlæg nedsat i henhold til intentionerne om gradvist at afvikle standardtilskuddene, således at det samlede tilskudsbudget til standardsolvarmeanlæg holdes konstant i afviklingsperioden omkring de nuværende ca. 30 mio. kr. pr. år.

Tilskud til merprisen for solvarmeforberedte beholdere vil ikke forøge budgettet for standardtilskud til solvarmeanlæg, da dette tilskud regnes givet som et forskud, der modregnes i et senere tilskud til det samlede anlæg. Tilskud til et par tusinde solvarmeforberedte beholdere om året, som regnes at være den umiddelbare effekt af initiativet, vil derfor kun medføre fremrykning af 2-3 mio kr. af standardtilskudsbudgettet i et par år.

Det kan næppe undgås, at der ydes tilskud til merprisen for et antal solvarmeforberedte beholdere, der ikke senere afstedkommer installation af solvarmeanlæg. Dette antal vil blive søgt begrænset gennem en informationsindsats i samarbejde med solvarmeinstallatørerne, evt. gennemført som pilotprojekter, således at kun de, der aktivt ytrer interesse for solvarme, modtager beholdertilskud. Afhængig af udfaldet af pilotprojekterne kan der blive tale om kun at give tilskud til en del af merprisen, således at tilskudsmodtagernes egen finansielle deltagelse begrænser antallet af forgæves installerede solvarmebeholdere til det minimale.

Administrationen af tilskud til solvarmeforberedte beholdere samt tilskud til solvarmeanlæg i forbindelse med nye finansieringsordninger planlægges gennemført i samarbejde med brancheorganisationernes Kvalitetssikringsordning for installation af solvarmeanlæg' (KSO).

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes som anført at medføre en fordobling af den nuværende afsætning af solvarmeanlæg inden for de nærmeste år, og dermed mulighed for at afvikle den statslige støtte. På længere sigt vil effekten kunne blive en tre- eller firedobling af den nuværende afsætning. Erhvervsudviklingen vil dels foregå som en vækst i installatørleddet, dels hos fabrikanterne. Samarbejdet med forsyningsselskaberne ventes at give forøget mulighed for serieproduktion hos nogle få af de større danske fabrikanter. De mindre fabrikanter forventes fremdeles at levere til den del af markedet, som ikke er i selskabernes regi. Energiforsyningsselskaberne forventes i stor udstrækning at koncentrere sig om pakkeløsninger i konverteringssituationer, og den resterende del af markedet forventes ikke indskrænket som følge af selskabernes engagement.

Den årlige tilvækst af solvarmeanlæg som følge af forslaget skønnes at medføre en merbeskæftigelseseffekt på ca. 200 mandår pr. år, inden for de nærmeste år, svarende til en samlet meromsætning på ca. 100 mio. kr. pr. år. Effekten på længere sigt forventes at være ca. dobbelt så stor.

Miljømæssige konsekvenser

Solvarmeanlæg som standardanlæg repræsenterer i det væsentlige en brugsvandsforsyning og betyder, at hovedopvarmningskilden f.eks. olie, naturgas eller fastbrændsel kan overflødiggøres i 4-5 sommermåneder. Solvarmen leverer et mindre bidrag i fyringssæsonen. I alt leverer et solvarmeanlæg typisk 50-65% af det varme brugsvand på årsbasis, hvilket svarer til ca. 15% reduktion af det årlige brændselselsforbrug, og dermed også ca. 15% reduktion af den tilsvarende miljøbelastning. Forslaget skønnes på kortere sigt at betyde en årlig reduktion på ca. 50.000 tons CO2, ca. 35 tons NOx og ca. 60 tons SO2.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder statsstøtteelementer og skal derfor notificeres for Europakommisionen i medfør af EUs statsstøtteregler, jævnfør EF-traktatens art. 93, stk.3. Europakommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne skal foreligge, før loven kan sættes i kraft.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr.1

Ændringen følger af omlægningen af ministerierne i efteråret 1994.

Til nr. 2

Med bestemmelsen indføres hjemmel til at yde tilskud til komponenter, der forbereder en senere installation af et VE-anlæg. Bestemmelsen sigter primært mod at fremme installationen af solvarmeforberedte beholdere for derigennem at fremme udbredelsen af solvarme.

Merprisen for en solvarmeforberedt beholder sammenlignet med en almindelig varmtvandsbeholder er forholdsvis beskeden. I princippet er en solvarmeforberedt beholder en almindelig varmtvandsbeholder, blot lidt større og med en varmeveksler både i top og bund. En typisk situation er en tæret varmtvandsbeholder knyttet til et oliefyr. I en sådan situation er det almindeligt at udskifte både beholder og fyr, og installere en oliefyrsunit. Prisforskellen incl. installation på en sådan unit og alternativet, en solokedel + en solvarmeforberedt beholder, vil i reglen kun være ca. 1000 Kr. Et tilskud af denne størrelse vil i forhold til beholderomkostningerne samtidig være mindre end de 30% , som loven foreskriver som den maksimale tilskudsprocent.

Der installeres idag ikke mange solvarmeforberedte beholdere. Det skyldes dels, at merprisen for en sådan har været væsentlig større end den er idag, dels at folk i en pludseligt opstået udskiftningssituation i forbindelse med en tæret beholder ikke er klar til at forholde sig til en evt. senere økonomisk fordelagtig installation af solvarme, og at selv en beskeden merpris derfor kan være en barriere. Hvis staten betaler merprisen som et forskud på statstilskuddet til det samlede solvarmeanlæg vil incitamentet til at installere solvarmeforberedte beholdere være væsentligt større. Den resterende del af solvarmeanlægget skal efter gældende regler, jf. § 6 i Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 565 af 4. juli 1995 installeres senest 2 år efter solvarmebeholderen for at være berettiget til det samlede standardtilskud. Den akceptable tidsforskel mellem installationen af beholder og den øvrige del af solvarmeanlægget kan senere administrativt udvides, såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, dog under hensyntagen til beholderens normale levetid.

Ændringsforslaget agtes fulgt op af en informationsindsats overfor borgere og installatører og ledsaget af en mærkningsordning, således at ejerne, herunder også evt. nye ejere, mindes om, at der er installeret en solvarmeforberedt beholder, der giver mulighed for installation af et solvarmeanlæg til stærkt reduceret pris.

Til nr. 3

Med bestemmelsen indføres hjemmel til at yde statstilskuddet til et VE-anlæg til et finansierende selskab. Forslaget sigter primært mod at øge anvendelsen af solvarmeanlæg ved hjælp af udlejnings- og leasingordninger, således som de kendes fra Holland.

Andre finansieringsformer, der gør det lettere af få solvarme, kan også komme på tale. Målgruppen er dels private, for hvem en typisk anskaffelsessum på ca. 36.000 Kr. selv efter statstilskud på ca. 9000 Kr. til et standardanlæg er uoverkommelig, dels kommunale, amtskommunale og statslige institutioner med stort vandforbrug, som er egnede til solvarmeanlæg. Disse institutioner har traditionelt vanskeligt ved at finde midler til solvarmeanlæg på deres anlægskonti, men vil ikke have problemer med at betale for anlægget af driftsmidlerne. Især ikke hvis prisen bliver nogenlunde den samme for den energi, der ellers skulle have været anvendt til fremstilling af varmt brugsvand, hvilket skønnes at blive tilfældet for de fleste anlæg.

Fælles for flere af de mulige finansieringsordninger er, at de kun vil kunne få betydning for solvarmeudbredelsen, såfremt statstilskuddet tilfalder det finansierende firma. Dette kan ikke gøres efter den gældende lov, hvorefter tilskuddet tilfalder bygningens ejer, lejer eller forpagter, dvs. brugeren af solvarmeanlægget.

Adgangen til at etablere disse former for finansiering af solvarmeanlæg med statstilskud vil primært blive givet til energiforsyningsselskaberne, men også til andre selskaber, der kan dokumentere den fornødne økonomiske og administrative soliditet. Det forudsættes, at elforsyningsselskaberne, som en konsekvens af loven om elselskabers sideordnede aktiviteter ( lov nr 409 af 14.juni 1995 om ændring af elforsyningsloven ), af Elprisudvalget vil få godkendt muligheden for finansiering af sådanne sideordnede aktiviteter. Elprisudvalgets sekretariat har foreløbig vurderet, at en sådan finansieringsordning som en sideordnet aktivitet formentlig vil kunne godkendes, såfremt den udformes tilfredsstillende med hensyn til risikovurdering i relation til kunderne, og konkurrenceforhold i relation til banker og andre finansieringsinstitutter. Det vurderes herudover, at der er behov for at tilvejebringe udtrykkelig lovhjemmel til, at de kommunale energiforsyningsselskaber kan varetage de i lovforslaget beskrevne aktiviteter, herunder salg og finansiering af solvarmeanlæg, samt behov for at gennemføre lovgivning med henblik på en nærmere regulering af energiforsyningsselskabernes økonomiske engagement i disse aktiviteter, herunder af finansiering, prisfastsættelse og eventuelt overskudsanvendelse.

Behovet vil blive afklaret efter nærmere drøftelser med energiforsyningsselskaberne om de specifikke finansieringsformer.

Til nr. 4

Forslaget sigter primært mod udbetalingen af tilskud til solvarmeforberedte beholdere, der vil være af størrelsesordenen 1000 kr. pr. beholder. Efter den nugældende bestemmelse kan der ikke udbetales mindre beløb end 2000 kr. Med forslaget gives der hjemmel til at ændre dette mindstebeløb. Da installationen af solvarmeforberedte beholdere i forbindelse med tærede beholdere af tidsmæssige grunde som regel udelukker, at de sædvanlige procedurer med ansøgning og tilsagn om tilskud ikke kan gennemføres inden installationen, vil ændrede procedurer være nødvendigt. Med forslaget gives der hjemmel til sådanne, og til evt. at inddrage andre instanser end Energistyrelsen i tilskudsadministrationen. F.eks. vil det til udbetaling af beholdertilskud være nærliggende at etablere et samarbejde med »Kvalitetssikringsordningen for installation af solvarmeanlæg« (KSO) med sekretariat på Prøvestationen for solenergi.

Forslaget sigter sekundært på administrationen af standardtilskud generelt. Mod slutningen af en afviklingperiode for et standardtilskud, f.eks. af solvarmetilskud, kan der blive tale om et stort antal tilskud, der hver især er relativt lille, og som nemmere kan administreres decentralt, f.eks. således som tilskuddene til boligforbedringer blev administreret af kommunerne under boligforbedringsordningen.

Til nr. 5

Den nugældende bestemmelse regnes for utidssvarende. Statstilskuddet er i dag for solvarmeanlægs og mindre fastbrændselskedlers vedkommende ikke mere en fast del af omkostningerne, men et fast beløb pr. anlæg, kun afhængig af anlæggets ydelse. Tilskuddet er derfor i princippet en hjælp til at konvertere en del af en relativt miljøbelastende energiproduktion til en miljøvenlig, og et anlæg hos en installatør hjælper lige så meget i denne henseende som et anlæg hos alle andre.

Ydermere vurderes det, at et anlæg installeret hos en installatør har stor demonstrationsværdi, og at mange anlæg hos de f.eks. 3-400 solvarmeinstallatører, der ved årsskiftet ventes at være i Danmark, vil yde et ikke ubetydeligt bidrag til udbredelsen af solvarme. I EU-sammenhæng er der fra græsk side omvendt stillet forslag om særlig stor støtte til installatøranlæg, på grund af demonstrationsværdien. Bilag I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget 1. Overalt i loven ændres »energiministeren« til: »miljø- og energiministeren« samt »Energiministeriet« til: »Miljø- og Energiministeriet«.

2. § 1, stk. 1, affattes således

» § 1. Der kan gives statstilskud til installering af nye anlæg, der udnytter vedvarende energikilder. Tilskud ydes til godkendte anlæg, der installeres med henblik på bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand eller elektricitet. Der kan desuden ydes tilskud til anlægskomponenter, som forbereder en senere installation af et anlæg. Tilskuddet kan modregnes i et senere tilskud til det samlede anlæg. Endvidere kan der af miljø- og energiministeren ydes tilskud til etablering og drift af prøvestationer for vedvarende energianlæg samt informationsvirksomhed om vedvarende energi.«.

§ 2. Tilskud efter § 1 til anlæg vedrørende bygninger, der benyttes erhvervsmæssigt, ydes til bygningens ejer, lejer eller forpagter. Tilskud til anlæg vedrørende andre bygninger ydes til bygningens ejer.

4. § 3, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Tilskuddet kan højest udgøre 1 mio. kr. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om udbetaling af tilskud, herunder regler for udbetaling af mindstebeløb. Ministeren kan endvidere i nærmere angivet omfang henlægge administrationen af tilskud til offentlige eller private sagkyndige institutioner m.v.«.

§ 3. Tilskud til anlæg ydes af Energistyrelsen.

Stk. 2. Energiministeren fastsætter bestemmelser om tilskuddets størrelse, dog således at tilskuddet ikke kan overstige 30 pct. af de godkendte udgifter. For de i § 2, 1. pkt. nævnte bygninger beregnes tilskud på grundlag af udgifterne efter fradrag af merværdiafgift. For de i § 2, 2. pkt., nævnte bygninger beregnes tilskud på grundlag af udgifterne inklusive merværdiafgift.

Stk. 3. Tilskuddet kan højst udgøre 1 mill. kr. pr. anlæg. Tilskud på mindre end 2.000 kr. pr. anlæg udbetales ikke.

5. § 5, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 5. Tilskud kan kun ydes til anlæg, der leveres af virksomheder, der er registreret efter lov om almindelig omsætningsafgift, og som driver bygge- og anlægsvirksomhed.

Stk. 2. Tilskud kan ikke ydes til anlæg, der installeres af en virksomhed eller virksomhedsindehaver i forbindelse med virksomhedens eller virksomhedsindehaverens egen ejendom.

Stk. 3. - - -

Ændringsforslag

Af Bent Hindrup Andersen (EL)

Til § 1 1) I den under nr. 3 foreslåede § 2, stk. 2, ændres »virksomheder« til: »energiforsyningsselskaber«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Med ændringsforslaget ændres ordet virksomheder til forsyningsselskaber, således at det kun er energiforsyningsselskaber, der kan anvende disse særlige finansieringsordninger. Årsagen er, at det anses for uhensigtsmæssigt, at private virksomheder gennem lovforslaget får adgang til at eje energianlæg hos offentlige instanser.

Ingen

Nr LSF 67

Forslag til Lov om ændring af lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v. (Fremme af solvarme)

den 8. november 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 15. december 1995