1995 LSF 31 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING OG LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE M.V. (FORBEDRING AF FINANSIERINGSGRUNDLAGET I BYGGESKADEFONDEN VEDRØRENDE BYFORNYELSESFORANSTALTNINGER M.V.)

§ 1

I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994, som ændret ved § 7 i lov nr. 385 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 69 d, stk. 1, 1. pkt. , ændres »1 pct.« til: »1,5 pct.«

2. § 69 f, stk. 1, nr. 1, affattes således

»1) yde lån til Byggeskadefonden i etablerings- og opbygningsfasen. Renten fastsættes af bestyrelsen for Grundejernes Investeringsfond;».

3. I § 69 f, stk. 2, ændres »§ 61 fastsatte beløbsgrænse på 2 pct. af de beløb, der er indbetalt til fonden« til: »§ 61, stk. 1, fastsatte beløbsramme.«

4. I § 85 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

»Stk. 4. Når offentlig støtte er bevilget og endeligt berigtiget, udfører Hypotekbanken den efterfølgende administration af lån, tilskud og statslige garantier. Hypotekbankens kompetence omfatter såvel eksisterende som fremtidige sager.

Stk. 5. Boligministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler for Hypotekbankens administration af sagerne.

Stk. 6. Klager over Hypotekbankens afgørelser i henhold til stk. 4 og 5 fremsættes over for finansministeren.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 7.

5. I § 90 indsættes som stk. 24-26

»Stk. 24. Når offentlig støtte er bevilget og endeligt berigtiget i henhold til lov om sanering, udfører Hypotekbanken den efterfølgende administration af lån, tilskud og statslige garantier. Hypotekbankens kompetence omfatter såvel eksisterende som fremtidige sager.

Stk. 25. Boligministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler for Hypotekbankens administration af sager efter stk. 24.

Stk. 26. Klager over Hypotekbankens afgørelser i henhold til stk. 24 og 25 fremsættes over for finansministeren.«

§ 1

I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 69 d, stk. 1, 1. pkt. , ændres »1 pct.« til: »1,5 pct.«.

2. § 69 f, stk. 1, nr. 1, affattes således: »yde lån til Byggeskadefonden i etablerings- og opbygningsfasen. Renten fastsættes af bestyrelsen for Grundejernes Investeringsfond.«.

3. I § 69 f, stk. 2, ændres »§ 61 fastsatte beløbsgrænse på 2 pct. af de beløb, der er indbetalt til fonden« til: »§ 61, stk. 1, fastsatte beløbsramme«.

4. I § 85 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

»Stk. 4. Når offentlig støtte er bevilget og endeligt berigtiget, udfører Hypotekbanken den efterfølgende administration af lån, tilskud og statslige garantier. Hypotekbankens komptence omfatter såvel eksisterende som fremtidige sager.

Stk. 5. Boligministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler for Hypotekbankens administration af sagerne.

Stk. 6. Klager over Hypotekbankens afgørelser i henhold til stk. 4 og stk. 5 fremsættes overfor finansministeren.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 7.

5. I § 90 indsættes som stykke 24-26

»Stk. 24. Når offentlig støtte er bevilget og endeligt berigtiget i henhold til lov om sanering, udfører Hypotekbanken den efterfølgende administration af lån, tilskud og statslige garantier. Hypotekbankens kompetence omfatter såvel eksisterende som fremtidige sager.

Stk. 25. Boligministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler for Hypotekbankens administration af sager efter stk. 24.

Stk. 26. Klager over Hypotekbankens afgørelser i henhold til stk. 24 og stk. 25 fremsættes overfor finansministeren.«

§ 1

I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 69 d, stk. 1, 1. pkt. , ændres »1 pct.« til: »1,5 pct.«.

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om byfornyelse og boligforbedring

Folketingsåret 1979-80.

Sp. 6039, 6600, 10352 og 10610.

A 3835, B 945, B 1227, 1531, C 587.

Ikke indstillet til kongelig stadfæstelse.

Folketingsåret 1981-82.

Sp. 372, 611, 7749 og 8749.

A 855, B 1207, C 611.

Loven stadfæstet 9. juni 1982.

(Lovtidende nr. 300).

Folketingsåret 1982-83.

Sp. 4738, 5508, 8037 og 8523.

A 2225, B 1051, C 291.

Loven stadfæstet 13. april 1983.

(Lovtidende nr. 139).

Folketingsåret 1984-85.

Sp. 6712, 7311, 107770 og 11073.

A 3825, B 1725, C 593.

Loven stadfæstet 6. juni 1985.

(Lovtidende nr. 246).

Folketingsåret 1985-86.

Sp. 5967, 6660, 12148, 12502.

A 3693, B 1979, C 1031.

Loven stadfæstet 4. juni 1986.

(Lovtidende nr. 299).

Folketingsåret 1986-87.

Sp. 9878, 10328, 11885, 12129.

A 474, B 2105, C 735.

Loven stadfæstet 10. juni 1987.

(Lovtidende nr. 377).

Sp. 3341, 4128, 11850, 12128.

A 2345, B 1795, 2343, C 723.

Loven stadfæstet 10. juni 1987.

(Lovtidende nr. 379).

Folketingsåret 1986-87.

Sp. 9878, 10328, 11885, 12129.

A 474, B 2105, C 735.

Loven stadfæstet 10. juni 1987.

(Lovtidende nr. 377).

Sp. 3341, 4128, 118590, 12128.

A 2345, B 1795, 2343, C 723.

Loven stadfæstet 10. juni 1987.

(Lovtidende nr. 379).

Folketingsåret 1988-89.

Sp 1912, 2667, 7494, 7834.

A 2685, B 791, C 629.

Loven stadfæstet 29. marts 1989.

(Lovtidende nr. 192).

Sp. 4497, 5052, 9231, 9489.

A 3859, B 1229, 1437, C 855.

Loven stadfæstet 24. maj 1989.

(Lovtidende nr. 322).

Folketingsåret 1989-90.

Sp. 2851, 3198, 3458 og 4051.

A 2325, B 197, B 451, C 233.

Loven stadfæstet 20. december 1989.

(Lovtidende nr. 843).

Sp. 1989, 2790, 8314 og 8734.

A 1795, B 665, 771, C 461.

Loven stadfæstet 2. maj 1990.

(Lovtidende nr. 269).

Sp. 6580, 7461.

A 4945, B 1893.

Beslutningsforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1990-91.

Sp. 1266, 1643.

A 1681.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1990-91, 2. samling.

Sp. 200, 865, 4076, 4234.

A 861, B 283, C 245.

Loven stadfæstet 8. maj 1991.

(Lovtidende nr. 274).

Sp. 5080, 5362, 6818, 7179.

A 5771, B 1439, B 1675, C 819.

Loven stadfæstet 6. juni 1991.

(Lovtidende nr. 380).

Folketingsåret 1992-93.

Sp. 1960, 2728, 3813 og 4150.

A 3501, B 327, C 553.

Loven stadfæstet 23. december 1992.

(Lovtidende nr. 1044).

Sp. 8708, 9318, 11189 og 11226.

A 9193, B 2065, C 1183.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 438).

Sp. 9182, 9759, 11198 og 11228.

A 10137, B 2103, C 1509.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 441).

Folketingsåret 1993-94.

Sp. 9296, 9490, 11498, 12301.

A 8335, B 1507, B 1849, C 1359.

Loven stadfæstet 1. juni 1994.

(Lovtidende nr. 418).

§ 2

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 29. august 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 18 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »som den 1. januar 1995 omfattede mere end 6 beboelseslejligheder« til: »som har mere end 2 beboelseslejligheder«.

2. Efter § 59 indsættes

»§ 59 a. Fonden kan yde lån til istandsættelse, ombygning til anden anvendelse eller forbedring, for så vidt angår bevaringsværdige ejendomme.

Stk. 2. Vilkårene for lån til ejendomme, som er omfattet af stk. 1, fastsættes af fondens bestyrelse og godkendes af boligministeren. Det samme gælder størrelsen af den årlige låneramme.«

3. I § 61, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Fonden kan tillige yde tilskud til initiativer og projekter, herunder forsøg, inden for byøkologi, byplanlægning, byfornyelse eller boligforbedring og istandsættelse af den ældre boligmasse.«

4. § 61, stk. 1, sidste pkt., affattes således: »Størrelsen af det årlige tilskud kan højst andrage 10 pct. af fondens renteindtægter for det pågældende år.«

§ 2

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 29. august 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 18 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »som den 1. januar 1995 omfattede mere end 6 beboelseslejligheder« til: »som har mere end 2 beboelseslejligheder«.

2. Efter § 59 indsættes

»§ 59 a. Fonden kan yde lån til istandsættelse, ombygning til anden anvendelse eller forbedring for så vidt angår bevaringsværdige ejendomme.

Stk. 2. Vilkårene for lån til ejendomme, som er omfattet af stk. 1, fastsættes af fondens bestyrelse og godkendes af boligministeren. Det samme gælder størrelsen af den årlige låneramme.«.

3. I § 61, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Fonden kan tillige yde tilskud til initiativer og projekter, herunder forsøg, inden for byøkologi, byplanlægning, byfornyelse eller boligforbedring og istandsættelse af den ældre boligmasse«.

4. § 61, stk. 1, sidste pkt., affattes således: »Størrelsen af det årlige tilskud kan højst andrage 10 pct. af fondens renteindtægter for det pågældende år.«.

§ 2

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 29. august 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 18 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »som den 1. januar 1995 omfattede mere end 6 beboelseslejligheder« til: »som har mere end 2 beboelseslejligheder«.

Bilag 3

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om midlertidig regulering af boligforholdene

Folketingsåret 1978-79.

Sp. 5476, 6787, 11237, 11588.

Loven stadfæstet 8. juni 1979.

(Lovtidende nr. 238).

Folketingsåret 1979-80.

Sp. 1305, 2308, 2361.

A 535, B 215, C 93.

Loven stadfæstet 28. december 1979.

(Lovtidende nr. 526).

Folketingsåret 1980-81.

Sp. 65, 398, 974, 1380.

A 155, B 47, C 25.

Loven stadfæstet 5. november 1980.

(Lovtidende nr. 483).

Sp. 5480, 6295, 10172, 10326.

A 3279, B 581, C 481.

Loven stadfæstet 13. maj 1981.

(Lovtidende nr. 207).

Folketingsåret 1981-82 (1. samling)

Sp. 2257.

A 1409.

Folketingsåret 1981-82 (2. samling)

Sp. 684, 2017.

A 1443.

Sp 8028, 8417, 8813, 9070.

A 5173, B 1709, C 795.

Loven stadfæstet 9. juni 1982.

(Lovtidende nr. 297).

Folketingsåret 1982-83.

Sp. 1571, 1734, 3248, 3753.

A 1207, B 783, C 183.

Loven stadfæstet 22. december 1982.

(Lovtidende nr. 707).

Folketingsåret 1983-84 (1. samling)

Sp. 74, 465, 2796, 3324.

A 129, B 121 og 185, C 145.

Loven stadfæstet 21. december 1983.

(Lovtidende nr. 610).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling)

Sp. 933, 1524, 4322, 4824.

A 1513, B 311, C 175.

Loven stadfæstet 9. maj 1984.

(Lovtidende nr. 195).

Sp. 3104, 3610.

A 3503.

Folketingsåret 1984-85.

Sp. 374, 883, 3606, 3895.

Loven stadfæstet 19. december 1984.

(Lovtidende nr. 618).

Folketingsåret 1985-86.

Sp. 6920, 7342, 11007, 11675.

Loven stadfæstet 4. juni 1986.

(Lovtidende nr. 301).

Folketingsåret 1986-87.

Sp. 822, 1292, 3195, 3309.

Loven stadfæstet 3. december 1986.

(Lovtidende nr. 797).

Sp. 11652, 12011, 12603, 12877.

Loven stadfæstet 10. juni 1987.

(Lovtidende nr. 376).

Sp. 9878, 10328, 11885, 12129.

A 4743, B 2101, C 735.

Loven stadfæstet 10. juni 1987.

(Lovtidende nr. 377).

Folketingsåret 1988-89.

Sp. 98, 1200, 3575, 4323.

A 557, B 327 og 537, C 405.

Loven stadfæstet 21. december 1988.

(Lovtidende nr. 831).

Folketingsåret 1989-90.

Sp. 4787, 5457.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1990-91.

Sp. 903, 1631, 4076, 4520.

A 1999, B 287.

Loven stadfæstet 16. april 1991.

(Lovtidende nr. 234).

Sp. 6096, 6398, 6790, 7246.

A 6411, B 1465, 1687.

Loven stadfæstet 6. juni 1991.

(Lovtidende nr. 378).

Folketingsåret 1991-92.

Sp. 9623, 10046, 10304.

A 6633.

Loven stadfæstet 20. maj 1992.

(Lovtidende nr. 380).

Sp. 777, 1381, 4140, 4568.

A 1225, B 141, C 181.

Loven stadfæstet 27. december 1991.

(Lovtidende nr. 931).

Sp. 9886, 10122, 10447, 10630.

A 6721, B 2575, C 1349.

Loven stadfæstet 24. juni 1992.

(Lovtidende nr. 475).

Folketingsåret 1992-93.

Sp. 3432, 3814, 4152.

Loven stadfæstet 23. december 1992.

(Lovtidende nr. 1046).

Sp. 3185, 3448, 3816, 4153.

Loven stadfæstet 23. december 1992.

(Lovtidende nr. 1048).

Sp. 9184, 9779, 11199, 11231.

A 10231, B 2117, C 1527.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 443).

Folketingsåret 1993-94.

Sp. 539, 764, 4176, 4377.

A 385, B 401, C 423.

Loven stadfæstet 22. december 1993.

(Lovtidende nr. 1070).

Sp. 1263, 2057, 3764, 4149.

A 1009, B 277, C 135.

Loven stadfæstet 22. december 1993.

(Lovtidende nr. 1072).

Sp. 2281, 3438, 7901.

A 1711, B 629.

Sp 9226, 9490, 11498, 12301.

A 8335, B 1507, B 1849, C 1359.

Loven stadfæstet 1. juni 1994.

(Lovtidende nr. 418).

Sp. 8542, 9242, 10916, 11724, 11951.

A 7847, B 1271, 1715, 1731, C 1235.

Loven stadfæstet 1. juni 1994.

(Lovtidende nr. 419).

Folketingsåret 1994-95.

Sp. 3366, 3784, 5952, 6061.

A 2174, B 612, C 451.

Loven stadfæstet 14. juni 1995.

(Lovtidende nr. 360).

Sp. 3646, 3942, 5957, 6062.

A 2364, B 644, 723, C 459.

Loven stadfæstet 14. juni 1995.

(Lovtidende nr. 361).

§ 3

I lov nr. 419 af 1. juni 1994 om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om individuel boligstøtte foretages følgende ændring

1. I § 4, stk. 9, ændres »§ 22 b« til: »§§ 22 b og 22 e«.

§ 3

I lov nr. 419 af 1. juni 1994 om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om individuel boligstøtte foretages følgende ændring

I § 4, stk. 9, ændres »§ 22 b« til: »§§ 22 b og 22 e«.

§ 3

I lov nr. 419 af 1. juni 1994 om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om individuel boligstøtte foretages følgende ændring

I § 4, stk. 9, ændres »§ 22 b« til: »§§ 22 b og 22 e«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dog har § 1, nr. 1, først virkning for ejendomme omfattet af beslutninger efter lov om byfornyelse og boligforbedring, hvor ombygningsregnskabet godkendes efter den 31. december 1996.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, nr. 4 og 5, finder tillige anvendelse på lån, tilskud og statslige garantier ydet før denne lovs ikrafttræden.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dog har § 1, nr. 1, først virkning for ejendomme, omfattet af beslutninger efter lov om byfornyelse og boligforbedring, hvor ombygningsregnskabet godkendes efter den 31. december 1996.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, nr. 4 og 5, finder tillige anvendelse på lån, tilskud og statslige garantier, ydet før denne lovs ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

På boligbyggerilovens område (det almennyttige boligbyggeri, ungdomsboliger, lette kollektivboliger og private andelsboliger) blev der i 1986 i forbindelse med gennemførelse af ansvars- og kvalitetssikringsreformen etableret en byggeskadefond (Nybyggefonden) med det formål

- at forestå gennemførelsen af 5-års eftersyn

- at give ejerne mulighed for at opnå støtte til afhjælpning af byggeskader, der hidrører fra byggeriets opførelse

- at formidle erfaringer.

Da der på byfornyelseslovens område investeres omfattende offentlige midler i form af statsstøtte, blev der i 1990 tillige etableret en byggeskadefond, der dækker byggeskader på byfornyelseslovens område (Byggeskadefonden vedrørende Byfornyelsesforanstaltninger, BvB). Denne fonds opgaver er de samme som Nybyggefondens, dog således at støtte til afhjælpning her vedrører byggeskader, der hidrører fra ombygningsarbejdet.

Dette lovforslag drejer sig først og fremmest om økonomiske forhold i BvB.

Efter de nugældende regler tilvejebringes BvB's midler ved indbetaling af et bidrag på 1 pct. af de godkendte ombygningsudgifter. Kommunen indbetaler bidraget til fonden, når ombygningsregnskabet er godkendt, og får efterfølgende halvdelen refunderet af staten. Bidraget til BvB er således ikke en udgift, der skal afholdes af ejeren. Af bidragene forventes halvdelen anvendt til skadedækning, mens den anden halvdel forventes anvendt til 5-års eftersyn og for en mindre dels vedkommende til administration.

BvB står nu overfor de første 5-års eftersyn. Forinden har fonden foretaget et antal prøveeftersyn, og bl.a. på baggrund af disse har fonden og Boligministeriet analyseret og vurderet, om lovens hidtidige bidragssats på 1 pct. - der i sin tid blev fastsat uden noget erfaringsgrundlag, men blot som en videreførelse af Nybyggefondens 1 pct.-sats - er tilstrækkelig til at klare de tre opgaver: eftersyn, skadedækning og forvaltning.

Bidragssatsen på 1 pct. er som nævnt den samme som i Nybyggefonden, hvor der ikke er aktuelle planer om ændringer. Eftersynene i Nybyggefonden kan holdes inden for den forudsatte halvdel af 1 pct.-bidraget. På en række punkter har BvB's forhold imidlertid vist sig at være anderledes, og BvB's finansieringsgrundlag må indrettes herefter.

De foreliggende erfaringer kan sammenfattes i følgende

På grund af

- de generelle problemer med at udskille renoverin - gen fra den bestående bygning,

- den individuelle bygningsmæssige løsning, som især skyldes den nødvendige tilpasning af renoveringen til den bestående bygning,

- de gennemgående mindre professionelle bygherrer i renoveringssager og deraf følgende mindre projektdokumentation i mange sager,

- sagernes mindre størrelse, som ikke modsvares af tilsvarende mindre indsats, men som, set i forhold til det indbetalte bidrag, betyder højere udgift per sag,

kan eftersynsudgift og rimeligt fastsatte administrationsudgifter ikke holdes indenfor de forudsatte 0,5 pct. af ombygningsudgiften.

Hertil kommer, at den anden fond, Nybyggefonden kan dække sine administrationsudgifter af renteindtægter fra de indbetalte bidrag. BvB har ikke denne mulighed, idet renteindtægterne er langt lavere som følge af sagernes mindre størrelse. BvB må således afholde sine administrationsudgifter af selve bidraget.

Samlet vurderes det, at bidraget bør forhøjes til 1,5 pct i sager, hvor der endnu ikke er indbetalt bidrag.

For eksisterende sager , d.v.s. sager, hvor bidrag er indbetalt, vil der efter fondens beregninger af samme grunde som ovenfor nævnt være et behov for efterbetaling i størrelsesordenen 15 mill. kr.

Der har været ført forhandlinger BvB, Grundejernes Investeringsfond(G.I.) og Boligministeriet imellem, og G.I. har i forbindelse hermed udtrykt velvilje overfor at tilføre BvB likviditet. Der har således været drøftet løsninger f.eks. i form af uforrentet eller lavt forrentet lån eller kapitalindskud fra G.I. (fondens drift kan herved forbedres med renteafkastet af lånet/indskuddet), og Grundejernes Investeringsfond har besluttet følgende

»Under forudsætning af at der vedtages de fornødne lovændringer, og at bidraget for nye sager forhøjes til 1,5 pct., er G.I.'s bestyrelse indstillet på at konvertere den eksisterende garanti overfor byggeskadefonden på 15 mill. kr. til et lån med 5 års løbetid, hvor rentens størrelse fastsættes af G.I.'s bestyrelse.«

Til sikkerhed for dækning af fondens finansieringsbehov i relation til de eksisterende sager foreslås derfor gennemført ændringer i § 69 f i lov om byfornyelse og boligforbedring. Hensigten hermed er at åbne mulighed for, at Grundejernes Investeringsfond kan beslutte at konvertere en af Investeringsfonden ydet garanti på 15 mill. kr. til et lån med 5 års løbetid.

Under forhandlingerne blev det endvidere aftalt, at BvB og Boligministeriet vil igangsætte et analysearbejde med henblik på at minimere BvB's eftersyns- og administrationsudgifter. Med en bidragssats på 1,5 pct. vil BvB maximalt have 1 pct. af ombygningsudgiften til rådighed for finansiering af eftersyn og administration, og minimum 1/2 pct. af ombygningsudgiften til henlæggelse til skadedækning. Med analysearbejdet ønsker man at skabe større sikkerhed for, at udgifterne også i det lange løb kan holdes inden for 1 pct. af ombygningsudgiften som nævnt.

I forbindelse med ovennævnte forhandlinger ytrede G.I. ønske om at få mulighed for at yde en mere aktiv indsats bl.a. inden for byøkologi og istandsættelse af den ældre boligmasse. Det er besluttet at imødekomme dette ønske ved at foreslå dels at udvide de muligheder, som Investeringsfonden har for (af sine renteindtægter) at yde tilskud til forskellige formål, dels at indføre mulighed for, at fonden selv kan bestemme lånevilkårene for så vidt angår lån til bevaringsværdige ejendomme.

Samtidig foreslås at ændre den økonomiske ramme for Investeringsfondens tilskudsvirksomhed fra 2 pct. af de beløb, der er indbetalt til investeringsfonden, til 10 pct. af investeringsfondens renteindtægter for det pågældende år.

Hvorledes 10 pct. af renteindtægterne størrelsesmæssigt forholder sig til de gældende 2 pct. af det beløb, der er indbetalt til investeringsfonden, vil naturligvis bero på de aktuelle økonomiske forhold i investeringsfonden. Hvis man lægger Investeringsfondens seneste regnskab til grund (det vil sige regnskabet for perioden 1. april 1994 til 31. marts 1995), betyder den foreslåede ændring, at fonden vil kunne yde tilskud for ca. 30 mill. kr., hvilket er ca. 10 mill. kr. mere end efter de gældende regler.

Det bemærkes, at det ovenfor omtalte lån på 15 mill. kr. tillige med de tilskud, som investeringsfonden kan yde til diverse formål, skal ligge inden for de 10 pct. af fondens renteindtægter.

Endvidere foreslås et par mindre ændringer, som også vedrører Investeringsfonden. Det drejer sig om boligreguleringslovens § 18 b-ordning.

Endelig foreslås en ændring af §§ 85 og 90 i lov om byfornyelse og boligforbedring, hvorefter kompetence foreslås overdraget til Hypotekbanken.

Hypotekbanken har hidtil forestået den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af statsudgifter til sanering og byfornyelse, hvilket indebærer udbetaling af lån og tilskud samt afgivelse af statsgarantier efter disse støttelove.

Hypotekbanken har ingen generel komptence vedrørende den efterfølgende administration af de ydede lån, tilskud eller garantier, men har på enkelte områder med specifik hjemmel forestået den efterfølgende forvaltning.

Som følge af, at Hypotekbanken allerede har den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning er det i praksis Hypotekbanken, der, som den umiddelbart administrerende myndighed, modtager henvendelser fra støttemodtagere, kommuner, realkreditinstitutter m.v. vedrørende den efterfølgende forvaltning, herunder vedrørende nødlidende sager. Hypotekbanken varetager i den forbindelse sagsbehandlingen, men den manglende kompetence medfører i en række tilfælde, at Hypotekbanken er nødt til at forelægge sagerne for Boligministeriet til endelig afgørelse.

Udgangspunktet for Hypotekbankens sagsbehandling er at varetage de samlede offentlige interesser i støtteperioden i forbindelse med udbetaling af tilskud, tilbagesøgning af lån, afvikling af garantier samt ved forhandlinger i nødlidende sagsforhold.

Med henblik på, at opnå en situation, hvor Hypotekbanken som et naturligt led i bankens ressortområde, kan varetage disse interesser optimalt, foreslås det, at Hypotekbanken overdrages den fulde efterfølgende administrative komptence.

Det forudsættes ved en overførelse af kompetencen at administrationen fremover kommer til at bygge på Hypotekbankens generelle principper til varetagelse af statens interesser, hvorefter Hypotekbanken skal søge at hindre, at staten lider tab på lån, garantier for lån eller eventuelle tilskud, der udbetales på ukorrekt grundlag.

Kompetenceoverførslen vil endvidere betyde, at Hypotekbanken fremover vil kunne anvende muligheden i tekstanmærkning 50 til § 7 på finansloven til på statskassens vegne at kunne indgå i realitetsforhandlinger om hel eller delvis afskrivning af fordringer i nødlidende sagsforhold uden, at spørgsmålet forinden skal forelægges Finansudvalget.

Økonomiske og administrative konsekvenser

For så vidt angår forslaget om forhøjelse af bidraget til Byggeskadefonden skønnes dette at betyde moderate offentlige merudgifter. Det bemærkes, at det årlige investeringsniveau i den offentlige byfornyelse er på forventet 2,8 mia. kr.

Bidraget til Byggeskadefonden indgår som en refusionsberettiget byfornyelsesudgift, som staten refunderer kommunen med halvdelen. Bidraget har hidtil været fastsat til 1 pct. af ombygningsudgiften. Lovforslaget indebærer en forøgelse af bidraget med 0,5 pct. til ialt 1,5 pct. af ombygningsudgiften, og hermed forøgede udgifter for stat og kommune. Forhøjelsen af bidragssatsen betales fuldt ud af stat og kommuner, hvorfor forslaget ikke vil medføre huslejestigninger i de ejendomme, der fremover byfornyes.

Samtidig indebærer forslaget, at stat og kommune sparer udgifter til støtte af den byfornyelsesaktivitet, som kunne være sat i gang inden for den del af byfornyelsesrammen, som bidragsforhøjelsen andrager.

De sparede udgifter er for kommunen udgifter til refusionsberettigede udgifter og ydelsesstøtte. De sparede udgifter er for staten udgifter til refusion, ydelsesbidrag og ydelsesstøtte.

Nedenfor er skønsmæssigt angivet de samlede forøgede udgifter til byggeskadefonden, de samlede sparede udgifter til »fortrængt« byfornyelsesaktivitet, samt nettomerudgiften. Den samlede offentlige merudgift er desuden opdelt på stat og kommune.

Det højere niveau for fondsbidragsforhøjelsen i 1997 og 1998 afspejler de ekstraordinært store byfornyelsesrammer for 1993 og 1994.

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1996 1997 1998 1999 Ialt 1996-1999 --------------------------------------------------------------------- Fondsbidragsforhøjelse ..... 0,0 12,2 11,2 11,0 34,4 Sparede byfornyelsesudgifter 0,0 0,4 0,8 1,4 2,6 Samlet offentlig merudgift . 0,0 11,8 10,4 9,6 31,8 Statslig merudgift ......... 0,0 5,9 5,2 4,7 15,8 Kommunal merudgift ......... 0,0 5,9 5,2 4,9 16,0 ---------------------------------------------------------------------

Forslaget om forhøjelse af bidraget til Byggeskadefonden har ikke administrative konsekvenser for det offentlige.

For så vidt angår forslaget om overdragelse af kompetence til Hypotekbanken har dette ikke økonomiske konsekvenser.

Forslaget skønnes heller ikke at få nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige. I praksis har Hypotekbanken hidtil behandlet langt størstedelen af den sagsportefølje, som forslaget vedrører. Banken har imidlertid grundet kompetenceforholdene været nødt til at forelægge en del sager for Boligministeriet til afgørelse. For Hypotekbanken forventes sagsbehandlingen således at blive en smule forenklet. Den opnåede administrative forenkling vil blive modsvaret af en tilgang af et mindre antal sager som følge af kompetenceoverførslen. For Boligministeriet skønnes forslaget at medføre en mindre administrativ lettelse.

Omlægningen af beregningsgrundlaget for Grundejernes Investeringsfonds økonomiske ramme forventes på sigt at medføre en forbedring af fondens muligheder for at yde lån og tilskud til reparations- og vedligeholdelsesaktiviteten i det private udlejningsbyggeri. Aktivitetsstigningen ventes at medføre en beskeden stigning i bygge- og anlægssektorens beskæftigelse.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget har ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Efter forslaget udvides de formål, hvortil Grundejernes Investeringsfond kan yde tilskud med initiativer og projekter, herunder forsøg inden for byøkologi m.v. Forslaget ventes på den baggrund at medføre en øget byøkologisk indsats i den eksisterende private udlejningsmasse, som kan reducere energi- og ressourceforbruget i denne del af boligmassen.

Grundejernes Investeringsfond får endvidere efter forslaget mulighed for at yde lån til bevaringsværdige beboelses- og erhvervsejendomme. Forslaget ventes herved at ville bidrage til sikringen af denne del af den danske kulturarv.

EU-retlige aspekter

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at bidragssatsen på 1 pct. forhøjes til 1,5 pct. i de sager, hvori der endnu ikke er indbetalt bidrag. Dette på baggrund af dels de særlige forhold, der gør sig gældende for BvB i forhold til Nybyggefonden og dels de prøveeftersyn, BvB har foretaget. Disse viste, at det er nødvendigt for BvB at bruge 95 pct. af 1 pct.-bidraget til eftersyn, hvorfor der mangler det, der svarer til 1/2 pct. af ombygningsudgifterne til henlæggelse til skadedækning som forudsat. Idet der på nuværende tidspunkt intet kendskab er til skadeomfanget i byfornyelsesbyggeriet forudsættes det, at 1/2 pct. af ombygningsudgifterne fortsat er tilstrækkelig til henlæggelse til skadedækning.

Med en bidragssats på 1,5 pct. vil BvB som nævnt maximalt have 1 pct. af ombygningsudgiften til rådighed for finansiering af eftersyn og administration, og det forudsættes således ikke som tidligere, at halvdelen af bidraget skal henlægges til skadedækning. Derimod forudsættes det, at minimum 1/3 af bidraget henlægges til skadedækning, således at der som minimum henlægges det samme som hidtil. Som en konsekvens heraf vil Boligministeriet revidere Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 56 af 23. januar 1995 om 5-års eftersyn i byfornyelsesbyggeri, idet det i denne bekendtgørelses § 2, stk. 4 forudsættes, at halvdelen af det samlede bidrag anvendes til eftersyn/administration og den anden halvdel henlægges til skadedækning.

Til nr. 2

Det foreslås, at Grundejernes Investeringsfond af sine renteindtægter kan yde lån til Byggeskadefonden i etablerings- og opbygningsfasen. Renten foreslås fastsat af bestyrelsen for Grundejernes Investeringsfond.

Efter de gældende regler kan lån ydes til etableringsudgifter, idet lånet forrentes med 6 pct. p.a. over Nationalbankens diskonto.

Baggrunden for forslaget er, at der for eksisterende sager (ifølge opgørelse fra BvB er der for tiden indbetalt 29,2 mill. kr. for 829 ejendomme) - efter BvB's beregninger - vil være behov for efterbetaling i størrelsesordenen 15 mill. kr.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 69 d, at BvB, såfremt det er nødvendigt til dækning af BvB's udgifter og efter boligministerens nærmere bestemmelse herom, kan opkræve et ekstraordinært bidrag fra samtlige ejendomme omfattet af BvB's dækningsområde.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 69 d ikke bringes i anvendelse. Der kan navnlig henvises til, at det vil være teknisk og administrativt vanskeligt at efterfinansiere beløbet enten ved at påligne de pågældende ejere (subsidiært lejere) en ekstra indbetaling til BvB, eller at få kommunen og stat til at »åbne« samtlige afsluttede sager med henblik på den nødvendige efterbevilling.

Grundejernes Investeringsfond, der er sekretariat for Byggeskadefonden, har i 1992 - med hjemmel i § 69 f, stk. 1, nr. 2, - stillet en garanti på 15 mill. kr. for BvB's udgifter til skadedækning.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger er Grundejernes Investeringsfond under visse forudsætninger indstillet på at konvertere den eksisterende garanti til et lån med 5 års løbetid. Den tidsmæssige begrænsning i løbetiden skyldes, at der med gennemførelse af forslaget om den forhøjede bidragssats næppe - efter BvB's vurdering - vil opstå likviditetsproblemer i de første 3- 4 år.

Grundejernes Investeringsfond er samtidig indstillet på, at det pågældende lån er uforrentet eller forrentes med en meget lav rente, således at renteindtægterne fra den tilførte kapital kan medvirke til en forbedring af BvB's økonomi i den pågældende periode.

Det foreslås derfor, at udlånsrenten fastsættes af bestyrelsen for Investeringsfonden.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i § 69 f, stk. 2, kan Grundejernes Investeringsfond kun påtage sig forpligtelser efter stk. 1 inden for den i lov om midlertidig regulering af boligforholdene § 61 fastsatte beløbsgrænse på 2 pct. af de beløb, der er indbetalt til investeringsfonden.

Det foreslås, at den gældende beløbsgrænse på 2 pct. ophæves, således at beløbsgrænsen alene reguleres efter bestemmelsen i § 61, stk. 1, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Der henvises nærmere til bemærkningerne til § 2, nr. 3.

Til nr. 4

Efter de gældende regler i lov om byfornyelse og boligforbedring har Hypotekbanken det kasse- og regnskabsmæssige ansvar for statsudgifter i medfør af byfornyelsesloven, mens den generelle kompetence på den efterfølgende administration af lån, tilskud, statslige garantier og regarantier ligger hos boligministeren (Bygge- og Boligstyrelsen).

I praksis varetager Hypotekbanken imidlertid i vidt omfang den daglige sagsbehandling vedrørende den efterfølgende administration, idet sagerne dog i en række tilfælde må forelægges Bygge- og Boligstyrelsen til afgørelse.

Med henblik på at opnå en situation, hvor Hypotekbanken som et naturligt led i bankens ressortområde vil kunne varetage den efterfølgende administration på de nævnte områder optimalt, foreslås det, at Hypotekbanken, når offentlig støtte er bevilget og endeligt berigtiget, udfører den efterfølgende administration. Administrationen vil efter forslaget alene vedrøre lån, tilskud og statslige garantier herunder varetagelse af statskassens interesser som regarant overfor kommunerne i forbindelse med refusion af statens andel af tab, kommunerne måtte lide på lån eller garantier.

Forslaget indebærer, at Hypotekbankens kompetence fremover vil omfatte såvel eksisterende som fremtidige sager.

Det foreslås endvidere, at give boligministeren mulighed for efter forhandling med finansministeren at fastsætte nærmere regler for Hypotekbankens administration af sagerne.

Udgangspunktet for Hypotekbankens sagsbehandling er at varetage statskassens interesser i støtteperioden. For at skabe ensartethed i administrationen følges Hypotekbankens almindelige principper om, at der som udgangspunkt tages hensyn til statens interesse i ikke at lide tab på lån, garantier for lån eller eventuelle tilskud, der udbetales på ukorrekt grundlag.

I tilfælde, hvor fiskale interesser kommer i modstrid med de interesser, som den konkrete støtte er givet til, inddrager Hypotekbanken Boligministeriet for en afklaring af, hvorvidt de fiskale interesser i den givne situation bør vige for støtteinteresserne.

Endelig foreslås det, at klager over Hypotekbankens afgørelser både i henhold til bestemmelsens stk. 4 og stk. 5 fremsættes overfor finansministeren, idet der er tale om klager over afgørelser truffet på finansministerens vegne.

Til nr. 5

Med henblik på, at opnå en situation, hvor Hypotekbanken som et naturligt led i bankens ressortområde vil kunne varetage den efterfølgende administration af lån, tilskud, statslige garantier og regarantier i henhold til saneringsloven foreslås det, at Hypotekbanken får overført kompetencen hertil.

Indholdet af den foreslåede bestemmelse svarer til forslagets nr. 4. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til § 2

Til nr. 1

Da afgrænsningen af området for de såkaldte småejendomme ved lejelovsændringen i 1994 blev fastsat i henhold til antallet af beboelseslejligheder pr. 1. januar 1995, blev den nedre grænse for bindingspligtige ejendomme ikke samtidig fastsat til 2 beboelseslejligheder, således som det var gældende før ændringen.

Dette forhold har betydning for bindingspligtige ejendomme, som efterhånden består af et mindre og mindre antal beboelseslejligheder, som f.eks. restejendomme i ejerlejlighedsejendomme, når ledige ejerlejligheder frasælges.

Det foreslås derfor at indsætte en nedre grænse for bindingspligten svarende til den, som var gældende før lovændringen, således at ejendomme, som på et tidspunkt kun består af 2 beboelseslejligheder, ophører med at være bindingspligtige.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i § 58 kan Grundejernes Investeringsfond yde lån til en række forskellige formål i beboelsesejendomme, f.eks. til installation af centralvarme og til forbedring af køkkener. Sådanne lån ydes på de i § 59 nævnte vilkår.

Lånene forrentes herefter med en rente, der fastsættes af investeringsfondens bestyrelse, dog mindst svarende til mindsterentekravet i kursgevinstlovens § 7.

Grundejernes Investeringsfond har fremsat ønske om en større grad af frihed til selv at fastsætte renten på sine udlån. Det foreslås at imødekomme dette ønske på den måde, at muligheden for at yde lån til en lavere rente end den gældende mindsterente begrænses til ejendomme, hvor der typisk er behov for mere favorable vilkår.

Det foreslås således i § 59 a, at der indføres hjemmel til, at investeringsfonden kan yde lån til bevaringsværdige ejendomme (både beboelses- og erhvervsejendomme) til istandsættelse, ombygning til anden anvendelse eller forbedring og til, at investeringsfonden selv kan fastsætte lånevilkårene.

Det foreslås endvidere, at både lånevilkårene og den årlige låneramme skal godkendes af boligministeren.

Til nr. 3

Efter § 61 kan investeringsfonden foretage kapitalindskud i godkendte byfornyelsesselskaber samt yde tilskud til fornyelse af ældre bydele, herunder til fællesindkøb eller fælles fremstilling af elementer eller inventar med henblik på modernisering af ældre boliger. Fonden kan endvidere yde tilskud til oplysningsvirksomhed for ejere og lejere samt til en konsulent- og oplysningstjeneste med henblik på at øge indsatsen for privat byfornyelse.

Tilskuddene skal afholdes af investeringsfondens renteindtægter, og de samlede tilskud kan ikke overstige 2 pct. af det beløb, der er indbetalt til investeringsfonden.

Fonden må jævnligt afvise ansøgninger om tilskud til ellers fornuftige formål, fordi den gældende bestemmelse ikke indeholder hjemmel hertil.

Det foreslås derfor at udvide bestemmelsen til også at omfatte initiativer og projekter, herunder forsøg, inden for byøkologi, byplanlægning, byfornyelse eller boligforbedring og istandsættelse af den ældre boligmasse.

Til nr. 4

Da det skønnes mere reelt at sætte det beløb, som investeringsfonden kan råde over, i relation til investeringsfondens indtægter fremfor til det beløb, der er indbetalt til investeringsfonden, foreslås endvidere, at investeringsfonden fremover skal kunne yde tilskud inden for 10 pct. af sine renteindtægter.

Til § 3

Efter § 4, stk. 9, i lov nr. 419 af 1. juni 1994 om ændring af bl.a. boligreguleringsloven kan ejeren af en småejendom kræve midler frigivet fra § 18 b-kontoen, når han har afholdt udgifter til ejendommens vedligeholdelse m.v. Derimod fremgår det ikke direkte af loven, hvad der gælder, hvis ejendommen rives ned. Derfor foreslås det præciseret - via en henvisning til boligreguleringslovens § 22 e - at ejeren (ligesom ejerne af andre ejendomme) i denne situation kan kræve indeståendet udbetalt.

Til § 4

Bidragsbeløbet, der skal indbetales til BvB, beregnes på baggrund af de godkendte ombygningsudgifter. Ændringen i § 1, nr. 1, får derfor virkning for de ejendomme, hvor ombygningsregnskabet først godkendes efter den 31. december 1996.

I de øvrige sager bevares 1 pct.-satsen, og der bliver således ikke tale om at regulere denne.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1994.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 12, 37 og 42, § 2, nr. 1, 7, 10-14, 19, 30, 32 og 33, 36, 38-40, 42-47, 49 og 50, 61 og 62, 68, 70, 72 og 75, træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 3. § 3 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 3, nr. 1, har virkning for krav efter § 47, stk. 6, i lov om individuel boligstøtte, der rejses efter bestemmelsens ikrafttræden.

Stk. 4. For ejendomme, hvor leverancen af varme og varmt vand sker fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og hvor kun brændselsudgiften medtages på varmeregnskabet, gælder § 1, nr. 12, først fra næste varmeregnskabsårs begyndelse. Udlejeren skal samtidig foretage en forholdsmæssig nedsættelse af lejen for hver enkelt lejer svarende til de hidtil over lejen betalte varmeudgifter. Udlejer skal senest 6 uger før varmeregnskabsårets begyndelse give lejeren specificeret oplysning om størrelsen af lejenedsættelsen og skal samtidig give kommunen meddelelse om størrelsen af lejenedsættelsen.

Stk. 5. For ejendomme, hvor leverancen af varme og varmt vand sker fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og hvor varmeregnskabsåret ikke følger varmeforsyningsanlæggets, skal udlejeren med 6 ugers varsel til førstkommende begyndelsestidpunkt for forsyningsanlæggets regnskabsperiode omlægge regnskabsåret i overensstemmelse med reglen i § 39, stk. 3, i lov om leje.

Stk. 6. Såfremt den ændrede fordelingsmetode i § 11 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 12, medfører, at den procentandel af driftsudgifterne, som påhviler de husrum, der er omfattet af reglerne i kapitel II i ovennævnte lov, bliver større end disse husrums procentandel ved udgangen af 1994, forhøjes de pågældende husrums procentandel gradvis, således, at deres procentandel ved udgangen af 1994 hvert år den 1. januar forhøjes med 1 procentpoint af forskellen mellem procentandelen den 1. januar 1995 og procentandelen ved udgangen af 1994. Procentandelen kan kun forhøjes, indtil den svarer til den aktuelle procentandel. Den del af ejendommens henlæggelsesbeløb, som efter denne lovs § 2, nr. 27 og 31, lægges til afsætningsbeløbene efter §§ 18 og 18 b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene for de husrum, der er omfattet af kapitel II i denne lov, kan ligeledes maksimalt forhøjes med 1 procentpoint af den i 1. pkt. nævnte forskel om året. Uanset bestemmelserne i 1. og 3. pkt. kan lejen dog højst forhøjes med 5 kr. pr. m2 om året som følge af den ændrede fordelingsmetode og overførslen af 2/3 af henlæggelsesbeløbet til vedligeholdelseskontiene efter §§ 18 og 18 b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. § 13 a i lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder tilsvarende anvendelse ved varsling af lejeforhøjelse, der udelukkende skyldes ændret fordeling efter 1. pkt.

Stk. 7. For de ejendomme, hvor der har været afsat beløb til en konto i Grundejernes Investeringsfond efter § 18 a i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, overføres saldoen pr. 1. januar 1995 til en konto efter § 18 b i ovennævnte lov, jf. dog stk. 8.

Stk. 8. For ejendomme, der pr. 1. januar 1995 ikke længere er omfattet af reglerne i kapitel II-IV i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. § 2, nr. 1, udbetales det på kontoen efter § 18 a i denne lov indestående beløb.

Stk. 9. For ejendomme, der pr. 1. januar 1995 ikke længere er omfattet af reglerne i kapitel II-IV i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. § 2, nr. 1, udbetales det på kontoen efter § 18 b i denne lov indestående beløb efter reglerne i § 22 b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Stk. 10. For ejendomme, der pr. 1. januar 1995 ikke længere er omfattet af reglerne i kapitel II-IV i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. § 2, nr. 1, kan krav om lejeforhøjelse tidligst få virkning 2 år efter lejeforholdets begyndelse eller 2 år efter, at der sidste er trådt en lejeforhøåjelse i kraft efter kapitel II i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Stk. 11. For lejeforhold i ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede 6 eller færre beboelseslejligheder, indgået inden denne dato, hvor lejen er fastsat efter § 5 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, kan lejeren ikke kræve lejen nedsat.

Stk. 12. For lejemål, hvor lejen nedsættes efter stk. 4, 2. pkt., og hvor lejeren ved udgangen af den måned, der ligger umiddelbart forud for lejenedsættelsen, modtog boligsikring eller boligydelse efter lov om individuel boligstøtte uden tillæg efter den pågældende lovs § 10, stk. 5, forhøjes lejen ved boligstøtteberegningen efter stk. 13. Forhøjelsen sker fra tidspunktet for lejenedsættelsens gennemførelse.

Stk. 13. Lejen efter § 10, stk. 1-4, i lov om individuel boligstøtte forhøjes i de i stk. 12 angivne tilfælde, uanset bestemmelsen i § 10, stk. 5, i lov om individuel boligstøtte, med det beløb, hvormed lejen nedsættes efter stk. 4, 2. pkt.

Stk. 14. § 83 i lov om individuel boligstøtte gælder ikke ændringer, der følger af stk. 12 og 13.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dog har § 1, nr. 1, først virkning for ejendomme, omfattet af beslutninger efter lov om byfornyelse og boligforbedring, hvor ombygningsregnskabet godkendes efter den 31. december 1996.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, nr. 4 og 5, finder anvendelse på sager, oprettet før denne lovs ikrafttræden.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 18 b. I ejendomme taget i brug før 1970, som den 1. januar 1995 omfattede mere end 6 beboelseslejeligheder, skal udlejeren ud over de beløb, der er nævnt i § 18, afsætte et årligt beløb på 27,50 kr. pr. m2. Beløbet efter 1. pkt. forøges den 1. januar i hvert af årene 1995, 1996 og 1997 med 4,00 kr. pr. m2 bruttoetageareal. For den del af ejendommen, som vedrører beboelseslejemål, hvor lejerens pligt til udvendig vedligeholdelse i henhold til aftale omfatter installationer og bygningsdele som nævnt i den tidligere gældende § 20 i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 12. oktober 1993, bortset fra låse og nøgler, forhøjes beløbet i de nævnte år dog kun med henholdsvis 1,50 kr., 1,00 kr. og 1,00 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Endvidere forøges beløbet efter 1. pkt. yderligere pr. 1. januar 1995 med et beløb svarende til 1/3 af det beløb, der henlagdes eller kunne være henlagt pr. m2 bruttoetageareal for ejendommen til fornyelse af tekniske installationer, jf. § 8, ved udgangen af 1994. Beløbet efter 1. pkt. er opgjort i 1994-niveau, og det samlede beløb reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Beløbet efter 1. pkt. kan endvidere forøges efter § 18 d. Beløbet indsættes på en konto for ejendommen i Grundejernes Investeringsfond, jf. kapitel III A.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvor afsætning sker efter § 66.

Stk. 3. Beløbet afsat efter stk. 1 anvendes i overensstemmelse med reglerne i § 19. Dog skal beløbet fortrinsvis anvendes til brandsikring og energibesparende foranstaltninger.

Stk. 4. Beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne kan foreslå gennemførelse af arbejder, som de afsatte midler kan anvendes til.

Stk. 5. Det indbetalte beløb kan ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning og kan kun udbetales efter reglerne i §§ 22 b og 22 e.

Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på ejendomme, som af vurderingsmyndighederne er vurderet som landbrug, skov, plantage, frugtplantage, gartneri eller planteskole, jf. § 33 i lov om vurdering af landets faste ejendomme.

Stk. 7. Huslejenævnet kan beslutte, at afsætningsbeløbet efter stk. 1 skal nedsættes i en periode op til 5 år, såfremt beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne forlanger det. Beløbet kan bl.a. nedsættes, hvis der på kontoen efter stk. 1 i forvejen henstår beløb svarende til de seneste 5 års hensættelser med fradrag af beløb efter § 18 d, stk. 1, eller hvis ejendommens vedligeholdelsesstand tilsiger, at der i perioden ikke er behov for et større beløb. Beløbet kan ikke nedsættes til et beløb, der er lavere end 15 kr. pr. m2 bruttoetageareal.

2. Efter § 59 indsættes

»§ 59 a. Fonden kan yde lån til istandsættelse, ombygning til anden anvendelse eller forbedring for så vidt angår bevaringsværdige ejendomme.

Stk. 2. Vilkårene for lån til ejendomme, som er omfattet af stk. 1, fastsættes af fondens bestyrelse og godkendes af boligministeren. Det samme gælder størrelsen af den årlige låneramme.«.

3. I § 61, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Fonden kan tillige yde tilskud til initiativer og projekter, herunder forsøg, inden for byøkologi, byplanlægning, byfornyelse eller boligforbedring og istandsættelse af den ældre boligmasse«.

4. I § 61, stk. 1, sidste pkt., affattes således

»Størrelsen af det årlige tilskud kan højst andrage 10 pct. af fondens renteindtægter for det pågældende år.«.

§ 61. Af sine renteindtægter kan fonden foretage kapitalindskud i godkendte sanerings- og byfornyelsesselskaber samt yde tilskud til fornyelse af ældre bydele, herunder til fællesindkøb eller fælles fremstilling af elementer eller inventar med henblik på modernisering af ældre boliger. Fonden kan endvidere inden for en årlig ramme på 3 mio. kr. yde tilskud til oplysning, kurser og informationsvirksomhed for ejere og lejere. Tilskud ydes efter retningslinier fastsat af fondens bestyrelse. Fonden kan herudover i perioden 1993-1995 inden for en samlet ramme på 4 mio. kr. finansiere en konsulent- og oplysningstjeneste med henblik på at øge indsatsen for privat byfornyelse efter lov om privat byfornyelse. Boligministeren fastsætter de nærmere retningslinier for konsulent- og oplysningstjenestens virksomhed. De samlede tilskud kan dog ikke overstige 2 pct. af de beløb, der er indbetalt til fonden.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, sidste pkt., kan fonden yde tilskud som nævnt i § 66, stk. 5, i lov om byfornyelse og boligforbedring.

§ 69 d. Bidrag til fonden udgør 1 pct. af de godkendte ombygningsudgifter. Bidraget indbetales af kommunen til fonden, når ombygningsregnskabet er godkendt.

2. § 69 f, stk. 1, nr. 1, affattes således: »yde lån til Byggeskadefonden i etablerings- og opbygningsfasen. Renten fastsættes af bestyrelsen for Grundejernes Investeringsfond.«.

§ 69 f. Grundejernes Investeringsfond kan af sine renteindtægter

1) yde lån til Byggeskadefondens etableringsudgifter, indtil udgifterne kan afholdes af de i § 69 d indbetalte bidrag. Lån forrentes med 6 pct. p.a. over Nationalbankens diskonto.

3. I § 69 f, stk. 2, ændres »§ 61 fastsatte beløbsgrænse på 2 pct. af de beløb, der er indbetalt til fonden« til: »§ 61, stk. 1, fastsatte beløbsramme«.

Stk. 2. Grundejernes Investeringsfond kan kun påtage sig forpligtelser efter stk. 1 inden for den i lov om midlertidig regulering af boligforholdene § 61 fastsatte beløbsgrænse på 2 pct. af de beløb, der er indbetalt til fonden.

Ingen

Nr LSF 31

Forslag til Lov om ændring af lov om byfornyelse og boligforbedring og lov om midlertidig regulering af boligforholdene m.v. (Forbedring af finansieringsgrundlaget i Byggeskadefonden vedrørende Byfornyelsesforanstaltninger m.v.)

Fremsat af boligministeren (Ole Løvig Simonsen)

den 11. oktober 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 12. december 1995

Lov nr. 1064 af 20/12/1995