1995 LSF 16 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ORLOV OG LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER (SAMORDNING AF GODTGØRELSER I FORBINDELSE MED VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE M.V.)

§ 1

I lov om orlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 7 af 9. januar 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Ledige har i de første 26 ugers ledighed i dagpengeperioden alene adgang til sammenlagt 4 ugers uddannelsesorlov, medmindre arbejdsformidlingen skønner, at perioden kan forlænges under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

2. I § 2, stk. 5, som bliver stk. 6, indsættes efter »fastsætte regler«: »efter stk. 4 og«.

3. § 4 affattes således

»§ 4. Deltagelse i uddannelse skal dokumenteres. Det er en forudsætning for, at der kan udbetales ydelse under orlov til uddannelse, at den pågældende deltager aktivt i uddannelsen.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte nærmere regler efter stk. 1.«

4. § 5 affattes således

» § 5. For ledige medregnes orlov til uddannelse i ydelsesperioden efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

5. Efter § 5 indsættes

» § 5 a. Perioder med godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser og uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik medregnes i den periode, hvor en person kan anvende orlov til uddannelse.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 1.

§ 1

I lov om orlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 7 af 9. januar 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Ledige har i de første 26 ugers ledighed i dagpengeperioden alene adgang til sammenlagt 4 ugers uddannelsesorlov, medmindre Arbejdsformidlingen skønner, at perioden kan forlænges under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov.«.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

2. I § 2, stk. 5, som bliver stk. 6, indsættes efter »fastsætte regler«: »efter stk. 4 og«.

3. § 4 affattes således

»§ 4. Deltagelse i uddannelse skal dokumenteres. Det er en forudsætning for, at der kan udbetales ydelse under orlov til uddannelse, at den pågældende deltager aktivt i uddannelsen.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte nærmere regler efter stk. 1.«.

4. § 5 affattes således

» § 5. For ledige medregnes orlov til uddannelse i ydelsesperioden efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«.

5. Efter § 5 indsættes

» § 5 a. Perioder med godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser og uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik medregnes i den periode, hvor en person kan anvende orlov til uddannelse.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 1.

§ 1

I lov om orlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 7 af 9. januar 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Ledige har i de første 26 ugers ledighed i dagpengeperioden alene adgang til sammenlagt 4 ugers uddannelsesorlov, medmindre arbejdsformidlingen skønner, at perioden kan forlænges under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

2. I § 2, stk. 5, som bliver stk. 6, indsættes efter »fastsætte regler«: »efter stk. 4 og«.

3. § 4 affattes således

»§ 4. Deltagelse i uddannelse skal dokumenteres. Det er en forudsætning for, at der kan udbetales ydelse under orlov til uddannelse, at den pågældende deltager aktivt i uddannelsen.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte nærmere regler efter stk. 1.«

4. § 5 affattes således

» § 5. For ledige medregnes orlov til uddannelse i ydelsesperioden efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

5. Efter § 5 indsættes

» § 5 a. Perioder med godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser og uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik medregnes i den periode, hvor en person kan anvende orlov til uddannelse.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 1.

§ 2

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. september 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 38 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. For unge under 25 år, der med godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed efter denne lov deltager i aktivering efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 32 a, udgør godtgørelsen 50 pct. af højeste dagpengebeløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. §§ 47 og 70. For unge under 25 år, der deltager i aktivering efter lov om kommunal aktivering § 10, stk. 1, 1. pkt., udgør godtgørelsen 50 pct. af højeste dagpengebeløb, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

2. Efter § 40 indsættes

»§ 40 a. Ledige skal i perioder med godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed og elevstøtte efter denne lov stå til rådighed for arbejde formidlet af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 1, herunder om, at arbejdsformidlingen kan fravige kravet om rådighed, og at unge under 25 år, som deltager i aktivering, ikke skal stå til rådighed for formidlet arbejde.

§ 2

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. september 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 38 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. For unge under 25 år, der med godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed efter denne lov deltager i aktivering efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 32 a, udgør godtgørelsen 50 procent af højeste dagpengebeløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. §§ 47 og 70. For unge under 25 år, der deltager i aktivering efter lov om kommunal aktivering § 10, stk. 1, udgør godtgørelsen 50 procent af højeste dagpengebeløb, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47.«.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

2. Efter § 40 indsættes

»§ 40 a. Ledige skal i perioder med godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed efter denne lov stå til rådighed for arbejde formidlet af Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 1, herunder om, at Arbejdsformidlingen kan fravige kravet om rådighed.

§ 2

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. september 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 38 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. For unge under 25 år, der med godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed efter denne lov deltager i aktivering efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 32 a, udgør godtgørelsen 50 pct. af højeste dagpengebeløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. §§ 47 og 70. For unge under 25 år, der deltager i aktivering efter lov om kommunal aktivering § 10, stk. 1, 1. pkt., udgør godtgørelsen 50 pct. af højeste dagpengebeløb, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

2. Efter § 40 indsættes

»§ 40 a. Ledige skal i perioder med godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed og elevstøtte efter denne lov stå til rådighed for arbejde formidlet af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 1, herunder om, at arbejdsformidlingen kan fravige kravet om rådighed, og at unge under 25 år, som deltager i aktivering, ikke skal stå til rådighed for formidlet arbejde.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. Loven har virkning for ansøgninger om orlov, der er modtaget hos arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller kommunen den 1. januar 1996 eller senere.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 5 a i lov om orlov som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, gælder alene perioder med godtgørelse eller støtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som er påbegyndt den 1. januar 1996 eller senere.

Stk. 4. For medlemmer, der under ledighed forud for den 4. oktober 1995 enten er påbegyndt orlov til uddannelse, eller som har indgivet ansøgning herom og påbegynder orloven senest den 31. januar 1996, medregnes orlovsperioden ikke i dagpengeperioderne efter § 55, stk. 1 og 2, jf. stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det samme gælder perioder med godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 5. Bestemmelsen i lov om arbejdsmarkedsuddannelser § 38, stk. 5, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, har først virkning fra 1. april 1996.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. Loven har virkning for ansøgninger om orlov, der er modtaget hos Arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller kommunen den 1. januar 1996 eller senere.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 5 i lov om orlov, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, gælder alene perioder med godtgørelse eller støtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som er påbegyndt den 1. januar 1996 eller senere.

Stk. 4. For medlemmer, der under ledighed forud for den 4. oktober 1995 enten er påbegyndt orlov til uddannelse, eller som har indgivet ansøgning herom og påbegynder orloven senest den 31. januar 1996, medregnes orlovsperioden ikke i dagpengeperioderne efter § 55, stk. 1 og 2, jf. stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det samme gælder perioder med godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 5. Bestemmelsen i lov om arbejdsmarkedsuddannelser § 38, stk. 5, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, har først virkning fra 1. april 1996.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Indledning

Lov nr. 435 af 30. juni 1993 om orlov (Folketingstidende 1992-93, FF sp. 8340, 8771, 11401 og 12018; tillæg A, sp. 8853; tillæg B, sp. 2021 og 3343; tillæg C, sp. 1815) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 7 af 9. januar 1995.

Lov nr. 430 af 30. juni 1993 om arbejdsmarkedsuddannelser (Folketingstidende 1992-93, FF sp. 5464, 10302 og 10531; tillæg A, sp. 6339; tillæg B, sp. 1487; tillæg C, sp. 1239) er bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. september 1995.

Dette lovforslag skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag om styrkelse af uddannelser og af arbejdsmarkedet, som regeringen samtidig fremsætter. De samlede lovforslag har som overordnet målsætning at styrke en aktiv arbejdsmarkedsindsats og forbedre uddannelsesmulighederne for såvel unge som voksne.

Lovforslaget indeholder en række justeringer og tilpasninger af lov om orlov og lov om arbejdsmarkedsuddannelser, som dels skal styrke voksen- og efteruddannelsesindsatsen, og dels skal samordne, præcisere og smidiggøre ordningerne.

Som led i den samlede voksen- og efteruddannelsesindsats og den forbedrede uddannelsesindsats for unge vil regeringen senere fremsætte lovforslag, der mere direkte sigter på de nødvendige forandringer i lovgivninger på de enkelte uddannelsesområder.

Et oplæg om voksen- og efteruddannelsesindsatsen er udarbejdet i det tværministerielle udvalg, hvori Finansministeriet, Arbejdsministeriet, Undervisningsministeriet, Socialministeriet og Statsministeriet har deltaget. Udvalgets arbejde har taget udgangspunkt i den rapport, som 4-partsudvalget om voksen- og efteruddannelse afgav i juli 1994 om den eksisterende og fremtidige voksen- og efteruddannelsesindsats.

Oplægget indeholder

- bedre mulighed for at imødekomme efterspørgslen efter uddannelse (frit optag)

- fastholdelse af muligheden for 1 års uddannelsesorlov hvert 5. år og udvidede muligheder for uddannelsesstøtte til kortuddannede

- særlig målrettede uddannelsestilbud og tilskud til de kortuddannede

- større virksomhedsengagement i uddannelses- og personaleplanlægning

- kvalitetsudvikling af voksenuddannelserne

- bedre tværgående information og vejledning

- mere samarbejde mellem - og økonomisk sidestilling af - voksenuddannelserne

- bedre samspil i uddannelsesindsatsen for ledige

- ligestilling af offentlige og private medarbejderes deltagelse

- bred samfundsmæssig finansiering, der ansvarliggør arbejdsmarkedets parter.

Som led i den samlede styrkelse af voksen- og efteruddannelserne foreslås i lovforslaget en harmonisering af vilkårene for lediges deltagelse i uddannelse, så samspillet mellem de forskellige godtgørelsesordninger bliver fornuftigt. Forslaget indebærer en harmonisering på følgende områder

- Fuld rådighed ved lediges deltidsuddannelse med bevarelse af dagpengeretten, passiv rådighed ved lediges fuldtidsuddannelse med uddannelsesorlovsydelse, uddannelsesgodtgørelse eller AMUgodtgørelse.

- Al uddannelse med uddannelsesorlovsydelse, uddannelsesgodtgørelse eller AMU-godtgørelse bruger af orlovsrettigheder.

- Al uddannelse med dagpenge, uddannelsesorlovsydelse, uddannelsesgodtgørelse eller AMU-godtgørelse bruger af dagpengeperioden.

- Hensyn til flaskehalse tilgodeses ved som hovedregel at begrænse lediges ret til uddannelsesorlov inden for de første 26 ugers ledighed.

Finansministeren, arbejdsministeren og undervisningsministeren har den 22. september 1995 indledt en 4-partsdrøftelse om voksen- og efteruddannelse på baggrund af det af regeringen fremlagte oplæg fra det tværministerielle udvalg. Parternes udtalelse har indgået i overvejelserne om dette lovforslag.

Forslaget vil umiddelbart efter fremsættelsen i Folketinget blive sendt til høring i Uddannelsesrådet og Landsarbejdsrådet med henblik på, at rådenes udtalelser kan indgå i Folketingets behandling af lovforslaget.

II. Bemærkninger til ændringerne af lov om orlov

Da de tre former for orlov til henholdsvis uddannelse, sabbat og børnepasning blev indført, skete det på forsøgsbasis bl.a. som et led i bekæmpelsen af den daværende meget høje ledighed.

Ved den seneste ændring af orlovsloven, som trådte i kraft den 1. januar 1995, blev muligheden for at tage såvel uddannelsesorlov som børnepasningsorlov forlænget ud over 1996 uden udløbsdato. Sabbatorloven blev forlænget til udgangen af marts 1999. Børnepasningsorloven og uddannelsesorloven har således nu en mere permanent karakter, og må derfor løbende tilpasses de herskende konjunkturer. Satsen ved børnepasnings- og sabbatorlov nedsættes som tidligere vedtaget pr. 1. april 1997 til 60 pct. af højeste dagpengebeløb.

Lovforslaget indebærer følgende ændringer

Uddannelsesorlov

Der indføres en ligestilling i lediges og beskæftigedes orlovsret, idet ledige ligesom i dag beskæftigede får ret til orlov i 1 år inden for 5 år mod tidligere 2 år i den 7-årige dagpengeperiode. Samtidig begrænses lediges adgang til uddannelsesorlov som hovedregel i de første 26 ugers ledighed til 4 uger, og der indføres krav om rådighed for formidlet arbejde (passiv rådighed). Arbejdsformidlingen kan på forhånd fravige kravet om passiv rådighed. Det gælder fx ved forholdsvis stor ledighed inden for den lediges fagområde, hvis Arbejdsformidlingen skønner, at uddannelsen opfylder et behov på arbejdsmarkedet, eller at uddannelsen medvirker til, at den ledige kan opnå fast beskæftigelse, eller hvis uddannelsesorloven er kortvarig.

Forslaget indebærer, at perioder med uddannelsesorlov vil bruge af dagpengeperioden. I beregningen af den periode, som en person har ret til orlov (1 år inden for 5 år) indgår perioder med AMU-godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser og perioder med uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Det understreges nu i loven, at det er en forudsætning for at kunne modtage orlovsydelsen, at uddannelsen skal følges. Denne bestemmelse vil blive fulgt op i bekendtgørelsesform, hvor de regler, der nu gælder for studieaktivitet, fremmødekontrol osv. på VUS-området, vil blive overført til uddannelsesorloven.

Ligeledes i bekendtgørelsesform vil der ske en ændring med hensyn til uddannelse i udlandet, hvor der hidtil kun har været den begrænsning for uddannelsesorlovens vedkommende, at der skulle være tale om en godkendt offentlig uddannelse. De regler, der gælder for uddannelse med uddannelsesgodtgørelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, vil blive overført til uddannelsesorloven. Disse regler går i korthed ud på, at uddannelse i udlandet kun kan finde sted, hvis der er tale om en uddannelse, som enten er et led i en uddannelse her i landet, eller ikke findes her i landet, og i øvrigt ville kunne godkendes som SU-berettiget.

Endelig er det hensigten at tage bekendtgørelsen om uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse (positiv-listen) op til revision i lyset af de erfaringer, der er indhøstet i de seneste par år, og med henblik på at erhvervsrette uddannelsesvalgene i højere grad, end det er tilfældet i dag.

Børnepasningsorlov

Med henblik på at ligestille beskæftigede og ledige i relation til børnepasningsorloven indføres det, at Arbejdsformidlingen for ledige særskilt skal godkende den del af børnepasningsorloven, der svarer til den aftalebaserede del for de beskæftigede. Herefter vil den ledige kun kunne få den sidste del af børnepasningsorloven, hvis det er i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Selvstændige erhvervsdrivende vil efter forslaget alene få ret til 26 ugers børnepasningsorlov svarende til den retmæssige del for såvel beskæftigede som ledige med mindre børn.

Der sker en tydeliggørelse af, at orloven skal tilbringes sammen med barnet. Dette skal forstås både i helt bogstavelig forstand og i mere overført betydning. Såfremt en person på børnepasningsorlov rejser til udlandet og efterlader barnet hjemme hos familien, kan orlovsbevillingen tilbagekaldes, og det samme vil være tilfældet, hvis fx en fuldtidsuddannelse følges under en børnepasningsorlov. Der kan tænkes andre eksempler.

Forældre til adoptivbørn har i visse tilfælde ikke haft mulighed for at benytte børnepasningsorlov i samme omfang som biologiske forældre, hvilket ikke har været tilsigtet. For at skabe en større grad af ligestilling, udvides adoptivforældres orlovsmulighed nu således, at fristen for retten til at tage 26 ugers orlov regnes fra datoen for barnets modtagelse i hjemmet.

Fælles for uddannelses-, sabbat- og børnepasningsorlov

Det har vist sig i praksis, at der kan opstå usikkerhed om beskæftigede lønmodtageres retsstilling, hvis de under en orlovsperiode påbegynder barselsorlov eller bliver afskediget. For at fjerne denne usikkerhed gives der nu lønmodtageren mulighed for, i de nævnte situationer at vælge at afbryde orloven og vende tilbage til ansættelsesforholdet. Såfremt denne mulighed benyttes, bortfalder den resterende del af orlovsperioden.

Forslaget indeholder endelig en række mindre ændringer af teknisk og administrativ karakter som følge af de hidtidige erfaringer med orlovsordningerne. Der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Der er personer, som undlader at holde ferie og i stedet for får udbetalt orlovsydelse for perioder, hvor de alternativt kunne have holdt ferie med feriegodtgørelse. Regeringen vil derfor undersøge, hvordan det mest hensigtsmæssigt sikres, at orlovsydelsesmodtagere, der har optjent ferie med feriegodtgørelse, afholder denne ferie.

III. Bemærkninger til ændringerne af lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Lovforslaget indebærer følgende ændringer

Godtgørelsen ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelserne for unge under 25 år, som ikke har en kompetencegivende uddannelse, og som i medfør af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om kommunal aktivering har ret og pligt til aktivering efter kortere tids ledighed, nedsættes til halvdelen af det højeste dagpengebeløb.

Ledige skal - svarende til forslaget for så vidt angår uddannelsesorlov - for at få godtgørelse stå til rådighed for formidlet arbejde (passiv rådighed). For at ligestille alle perioder med godtgørelse til ledige under uddannelse foreslås det, at perioder med godtgørelse skal bruge af den lediges dagpengeperiode.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget vil medføre en administrativ merbelastning hos arbejdsløshedskasserne i forbindelse med at registrere og beregne, hvor meget en person har forbrugt af uddannelsesorlovsrettighederne, når den pågældende har modtaget uddannelsesgodtgørelse eller AMU-godtgørelse.

Forslaget vil ligeledes medføre en administrativ merbelastning for Arbejdsformidlingen bl.a. med hensyn til administrationen af den del af lediges børnepasningsorlov, som Arbejdsformidlingen skal godkende særskilt under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov.

Som konsekvens af lovforslaget, skal samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne udbygges for at sikre rutiner, hvorefter manglende studieaktivitet i forbindelse med udbetaling af uddannelsesorlovsydelse oplyses til Arbejdsformidlingen/arbejdsløshedskassen.

De øvrige forslag skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

Forslagets samlede økonomiske konsekvenser skønnes at medføre offentlige mindreudgifter på samlet 65 mio. kr. i 1996 og 75 mio. kr. i 1997 og frem. Mindreudgifterne er et resultat af tre forskellige elementer.

For det første nedsættes AMU-godtgørelsen til ledige under 25 år uden en kompetencegivende uddannelse, som er i aktivering efter lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om kommunal aktivering til 50 pct. af højeste dagpengebeløb.

Der var i 1994 ca. 75.000 unge under 25 år på AMU, heraf var 40.000 ledige. Dette svarer til ca. 1.500 årselever med godtgørelse. Ikke hele gruppen vil være omfattet af de særlige regler om aktivering af unge, idet en del vil have under 6 måneders ledighed, ligesom en del vil have en kompetencegivende uddannelse. Det skønnes på den baggrund, at ca. 1.000 årselever på AMU falder ind under målgruppen for unge-pakken, og derved vil få halveret AMU-godtgørelsen. Konsekvensen heraf skønnes at være en mindreudgift på 65 mio. kr.

For det andet vil den særlige sats på 27 pct. af højeste dagpenge til deltagere i erhvervsforberedende uddannelse blive forhøjet til 50 pct. af højeste dagpenge for så vidt angår målgruppen for unge-pakken. Det skønnes at ca. 1.200 personer i målgruppen vil få forhøjet satsen med 588 kr. pr. uge for i gennemsnit 3,5 uger pr. år. På baggrund heraf skønnes merudgiften at udgøre ca. 2,5 mio. kr. årligt.

For det tredje begrænses retten til børnepasningsorlov for beskæftigede selvstændige erhvervsdrivende fra 52 uger til 26 uger. Det skønnes, at der i gennemsnit vil blive bevilget 95 børnepasningsorlov til selvstændige. Begrænses perioder på 27-52 uger til 26 uger, skønnes det at indebære en mindreudgift på 2,5 mio. kr. i 1996 og 12,5 mio. kr. i 1997 og frem.

De øvrige elementer i lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser, fordi både begrænsningen af uddannelsesorlov til 4 uger i de første 6 måneders ledighed, og det forhold at AMU-godtgørelsen og uddannelsesgodtgørelsen tæller med i perioden med ret til uddannelsesorlov, på kort sigt blot betyder, at mindreudgifterne til orlov modsvares af tilsvarende merudgifter til arbejdsløshedsdagpenge. På længere sigt kan der dog på grund af det større arbejdsudbud og den deraf følgende påvirkning at løndannelsen forventes mindreudgifter i form af færre ledighed.

Som konsekvens af nedsættelsen af AMU-godtgørelsen for visse grupper af unge ledige under 25 år vil en mindre gruppe kunne blive berettiget til supplerende kontanthjælp. Det vil kunne medføre en mindre forøgelse af kommunernes udgifter.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om en forstærket ungdomsindsats, som nedsættelsen af AMU-godtgørelsen for unge i målgruppen for tidlig aktivering er en del af, indebærer en indirekte erhvervsøkonomisk forbedring, idet initiativerne vil medvirke til at nedbringe strukturledigheden og til forbedring af arbejdskraftens kvalifikationer.

I øvrigt må det forventes, at en styrket voksen- og efteruddannelsesindsats vil bidrage til forbedring af produktiviteten i erhvervene.

Da der tilsigtes en yderligere erhvervsretning af uddannelsesorloven med henblik på opkvalificering af arbejdsstyrken, må dette skønnes at kunne få en vis positiv indvirkning på erhvervenes økonomi.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget er dels et led i en styrket voksen- og efteruddannelsesindsats, dels har det til formål at tilpasse orlovsordningen til de ændrede konjunkturer.

Den del af forslaget, som tager sigte på en styrket voksen- og efteruddannelsesindsats, må anses for ligestillingsmæssigt neutralt.

Den del af forslaget, som retter sig imod en konjunkturtilpasning af orlovsordningerne, har visse ligestillingsmæssige aspekter. Dette forhold opstår i og med, at orlovsordningen, herunder specielt børnepasningsorloven, anvendes mere af kvinder end af mænd. Tilpasninger af ordningerne vil derfor, alt andet lige, være mere følelige for kvinder end for mænd.

Lovforslaget fremmer ikke ligestillingen mellem mænd og kvinder, men såfremt ændringerne af orlovsordningerne medfører, at kvinderne i lidt mindre omfang anvender specielt børnepasningsorloven, vil det kunne bidrage til, at de yngre kvinder lidt lettere vinder fodfæste på arbejdsmarkedet.

Statistisk set fordeler anvendelsen af orlovordningerne for kvinder og mænd sig således, at i perioden 1. januar til 24. september 1995 har kvinder fået bevilget orlov i 73.197 tilfælde og mænd i 21.930 tilfælde.

I perioden fik 38.079 kvinder og 17.472 mænd bevilget uddannelsesorlov, 33.521 kvinder og 3.766 mænd fik bevilget børnepasningsorlov, og endelig fik 1.597 kvinder og 692 mænd bevilget sabbatorlov.

Lovforslaget har ikke konsekvenser for balancen mellem mænd og kvinder, og det medfører hverken direkte eller indirekte diskrimination.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1. (§ 2, stk. 4)

For at sikre, at den ledige står fuldt til rådighed i den første del af ledighedsperioden, foreslås det, at lediges adgang til uddannelsesorlov som hovedregel begrænses i de første 26 ugers ledighed i dagpengeperioden til ret til 4 ugers uddannelsesorlov. Herved sikres samtidig, at beskæftigede ikke siger deres arbejde op for at tage længerevarende uddannelsesforløb på uddannelsesorlov som ledig. Omvendt har den ledige fortsat mulighed for at deltage i korte forløb op til sammenlagt 4 uger, som kan kvalificere til ny beskæftigelse eller til jobskifte. De 4 uger medgår i den samlede beregning af adgangen til 1 års orlov inden for 5 år. Arbejdsformidlingen kan forlænge orlovsperioden for en bestemt uddannelse, som varer ud over 4 uger, hvis dette skønnes i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov, fx som følge af uddannelsens karakter.

Til nr. 2. (§ 2, stk. 6)

Bemyndigelsen udvides til også at omfatte nærmere regler om lediges ret til uddannelsesorlov i de første 26 ugers ledighed i dagpengeperioden.

Til nr. 3. (§ 4, stk. 1 og 2)

Formålet med tilføjelsen i stk. 1 er at tydeliggøre, at en uddannelse, hvortil der er opnået uddannelsesorlov, skal følges. Denne forudsætning har naturligvis altid ligget bag ved reglerne om uddannelsesorlov, men har ikke tidligere været udtrykt i lovteksten. Med ændringen skabes der også hjemmel til, at der i bekendtgørelsesform kan udstedes nærmere regler om studieaktivitet, om fremmødekontrol fra uddannelsesstedets side og om afbrydelse af udbetalingen af orlovsydelse i tilfælde af ophør med uddannelsen. Det er hensigten at overføre de regler, der i øjeblikket gælder i henhold til Undervisningsministeriets lov om støtte til voksenuddannelse (VUS), til uddannelsesorloven.

Bemyndigelsen tænkes udnyttet til bl.a. at fastsætte regler om uddannelsesinstitutionernes videregivelse af oplysninger til Arbejdsformidlingen/arbejdsløshedskassen.

Til nr. 4. (§ 5)

Ændringen af § 5 medfører, at såfremt ledige vælger at gå på uddannelsesorlov, så medregnes denne i den periode, hvori der kan modtages dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ændringen skal ses i lyset af de forbedrede konjunkturer og den dalende ledighed. Bestemmelsen gælder alene ledige og dermed ikke personer, der tager orlov som lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende. Der henvises i øvrigt til forslaget til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til nr. 5. (§§ 5 a og 5 b)

For at imødegå meget lange uddannelsesperioder for ledige, hvor den ledige ikke står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, foreslås det som § 5 a at indsætte en bestemmelse om, at perioder med AMU-godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser og perioder med uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik fragår i retten til 1 års uddannelsesorlov inden for 5 år. Der vil fortsat ikke være nogen tidsbegrænsning af muligheden for at deltage i en AMU-uddannelse. Bemyndigelsen i stk. 3 tænkes anvendt til at fastsætte regler om administrationen, idet opgørelsen af forbruget af uddannelsesorlovsadgangen tænkes at skulle ske i arbejdsløshedskasserne på baggrund af perioder med udbetalte ydelser.

For at imødegå konkrete flaskehalse foreslås det som § 5 b at indføre en bestemmelse med krav om en passiv rådighedsforpligtelse under lediges uddannelsesorlov, således at Arbejdsformidlingen/arbejdsløshedskassen får mulighed for at formidle ledige på uddannelsesorlov til arbejde.

I forbindelse med formidling af ledige på uddannelsesorlov må det så vidt muligt sikres, at påbegyndte uddannelsesforløb gennemføres (udfra et ressourcehensyn), og at hensynet til de ledige, der - måske på opfordring af Arbejdsformidlingen - er påbegyndt en uddannelse, får en vis vægt.

Der skal derfor handles fleksibelt i forbindelse med formidling og tages hensyn til den lediges situation.

Det skal indgå i vurderingen, at der foretrækkes en ledig, der ikke er i gang med et uddannelsesforløb, hvis der findes en med de efterspurgte kvalifikationer. Det skal endvidere indgå, hvor lang tid den ledige har tilbage af uddannelsen, og om den lediges varige beskæftigelsesmuligheder øges betydeligt mere ved at gennemføre uddannelsen end ved at tage det formidlede arbejde. Endelige skal varigheden af det ordinære arbejde ses i forhold til den uddannelse, den ledige tages ud af.

Bemyndigelsen i stk. 2 tænkes udnyttet til at fastsætte nærmere regler om rådighedspligten under uddannelsesorlov, bl.a. under uddannelse i udlandet, og konsekvenser af at afslå formidlet arbejde. Desuden vil der blive fastsat regler om, at Arbejdsformidlingen på grundlag af et skøn kan fravige kravet om rådighed for formidlet arbejde (passiv rådighed) under uddannelsesorloven. Det gælder, hvis rådighedskravet som følge af den lediges fagområde ikke skønnes at få betydning, hvis uddannelsesorloven er af kortere varighed, fx ikke over 4 uger, eller hvis Arbejdsformidlingen skønner, at uddannelsen opfylder et behov på arbejdsmarkedet, eller at uddannelsen medvirker til, at den ledige kan opnå fast beskæftigelse.

Til nr. 6. (§ 6 a)

Som led i styrkelsen af voksen- og efteruddannelsesindsatsen afsættes en pulje til finansiering af kursusafgiften for de kortuddannede. Deltagerstøtten sigter mod at fjerne økonomiske barrierer for de kortuddannedes deltagelse i voksen- og efteruddannelse.

Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren nærmere regler om afgrænsning af målgruppen for deltagerstøtten, hvilke kursusgebyrer, der kan opnås deltagerstøtte til, og administrationen af deltagerstøtten.

Til nr. 7. (§ 9, stk. 1)

I den hidtidige affattelse af bestemmelserne om ansættelse af vikar i en periode, hvor en medarbejder er på sabbatorlov, har det været uklart, om der kunne tages sanktioner i anvendelse over for den arbejdsgiver, der ikke besætter stillingen ved sabbatorlovens begyndelse trods løfte herom. Ændringen tilsigter at klargøre, at der skal ansættes en vikar ved orlovens start, og at der kan blive tale om sanktioner i form af, at arbejdsgiveren kommer til at betale orlovsydelsen, såfremt stillingen ikke besættes og holdes besat i hele perioden.

Til nr. 8. (§ 10, stk. 1)

Den ændrede affattelse af bestemmelsen er en konsekvens af, at reglerne om orlovens varighed for de forskellige persongrupper nu findes i §§ 12, 12 a og 12 b.

Til nr. 9. (§ 10, stk. 2)

Der er tale om en tydeliggørelse af de forudsætninger for at afholde børnepasningsorlov, som hele tiden har ligget bag ved reglerne, men som nu udtrykkes klart i selve lovteksten. Der skabes hjemmel til i bekendtgørelsesform at udstikke nærmere retningslinier, herunder at præcisere nøjere, hvilke muligheder børnepasningsorloven giver, og hvad der ligger uden for forudsætningerne. Det er ikke hensigten at foretage en egentlig kontrol med, at forældre og børn er sammen konstant, da dette hverken ville være muligt eller rimeligt. Derimod er det meningen, at der skal kunne ske en stikprøvekontrol, således at det fx kan kontrolleres, om en person på børnepasningsorlov er rejst til udlandet uden at tage barnet med, eller om den pågældende er i gang med en fuldtidsuddannelse eller lignende. I sådanne situationer kan orlovsbevillingen blive tilbagekaldt af Arbejdsformidlingen, og det vil være op til henholdsvis arbejdsløshedskassen eller kommunen at tage stilling til, om der skal ske tilbagebetaling af orlovsydelsen samt evt. yderligere sanktioner.

Til nr. 10. (§ 11, stk. 1)

Baggrunden for at udvide adoptivforældres adgang til orlov er, at disse kan have svært ved at nå at udnytte retten til at tage 26 ugers orlov, da det er et krav, at orloven i så tilfælde skal påbegyndes inden barnet fylder et år. Særlig i de tilfælde, hvor der er tale om adoptioner fra udlandet af lidt ældre børn, stiller adoptionsmyndighederne ofte krav om, at forældrene har mulighed for at være hjemme i en længere periode, og her vil den udvidede adgang til orlov være nyttig. Generelt tilstræber bestemmelsen en højere grad af ligestilling mellem biologiske forældre og adoptivforældre.

Til nr. 11. (§§ 12 a og 12 b)

Bestemmelsen i § 12 a indebærer, at Arbejdsformidlingen særskilt skal tage stilling til lediges adgang til den del af børnepasningsorloven, som ligger ud over den del, der for de beskæftigede er en ret. Hermed sker der en større grad af ligestilling mellem beskæftigede og ledige, idet børnepasningsorlovens første del også for de ledige får karakter af en ret, mens den sidste del beror på en særlig godkendelse fra Arbejdsformidlingen under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov. Bemyndigelsen forudsættes udnyttet til at fastsætte så vidt muligt objektive regler for Arbejdsformidlingens bevilling af den aftalebaserede del af børnepasningsorloven for ledige. Endvidere vil der blive fastsat regler om lediges forhold i forbindelse med overtagelse af og ophør med formidlet arbejde efter ansøgning om børnepasningsorlov.

Da der allerede findes regler, som for lønmodtageres vedkommende begrænser retten til børnepasningsorlov, og da tilsvarende regler foreslås indført for ledige, forekommer det rimeligt også at begrænse adgangen til børnepasningsorlov for de selvstændige erhvervsdrivendes vedkommende. En ganske parallel ordning som for de øvrige grupper vil det ikke være muligt at indføre, da der ikke findes nogen naturlig aftalepartner for de selvstændiges vedkommende. Derfor foreslås i § 12 b en generel begrænsning af adgangen til børnepasningsorlov til 26 uger. Dette modsvarer den retsbestemte børnepasningsorlov til de mindste børn for de øvrige gruppers vedkommende, men giver til gengæld de selvstændige ret til også at tage 26 ugers orlov til de større børn, hvor de øvrige grupper kun har ret til 13 uger.

Til nr. 12. (§ 13)

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 13-15. (§ 17, stk. 2-4)

Som nævnt ovenfor må orlovsordningerne tilpasses de bedrede konjunkturer, og desuden tilstræbes der fremover en større ligestilling mellem beskæftigede og ledige med hensyn til ordningerne. Derfor ophæves bestemmelsen om, at ledige har mulighed for at tage uddannelsesorlov i 2 år, og bestemmelsen om, at der kun kan tages orlov til uddannelse (og for de beskæftigede tillige sabbat) i samlet 1 år inden for 5 år, kommer nu til at gælde for alle.

Til nr. 16. (§ 18 a)

Det har givet anledning til tvivl, hvordan retsstillingen var særligt for beskæftigede lønmodtagere, hvis de i en orlovsperiode enten blev afskediget eller påbegyndte barselsorlov. Det har desuden fra flere sider været kritiseret, at der kan spekuleres i at afskedige medarbejdere på orlov, fordi der så ikke skal betales løn i opsigelsesperioden. For at fjerne uklarheder og imødegå kritikken fastsætter § 18 a, at der i disse to situationer er valgfrihed imellem at fortsætte orloven, eller at afbryde den og vende tilbage til de i øvrigt i ansættelsesforholdet gældende løn- og ansættelsesvilkår. Hvis dette vælges, bortfalder den resterende del af orloven. Det er naturligvis en betingelse for at vende tilbage til de gældende løn- og ansættelsesvilkår, at både rettigheder og pligter følges, herunder gældende varsler over for arbejdsgiveren i forbindelse med fx barselsorlov.

Det bemærkes, at i tilfælde, hvor en orlov må afbrydes på grund af sygdom, er der mulighed for at overgå til sygedagpenge efter reglerne i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Bestemmelsen i stk. 3 tager sigte på de situationer, hvor en orlov afbrydes enten definitivt eller af længere varighed. En beslutning om at afbryde en orlov bør overvejes grundigt, og er beslutningen først truffet, er den bindende i den forstand, at såfremt orloven ønskes genoptaget, må betingelserne for at gå på orlov for det første være opfyldt, og for det andet må der indgives fornyet ansøgning til Arbejdsformidlingen. En kortere afbrydelse af orloven, fx på grund af en uges ferie eller sygdom af kort varighed, medfører ikke, at der skal indgives ny ansøgning.

Til nr. 17. (§ 19, stk. 9)

Da der i sin tid blev indført bestemmelser om, at også de ikkeforsikrede lønmodtagere og ikkeforsikrede selvstændige erhvervsdrivende kunne få børnepasningsorlov, og at kommunerne skulle udbetale orlovsydelsen, var det en klar forudsætning, at kommunerne kun fungerede som udbetalingsorgan for en statslig ydelse, som kommunerne ikke selv, men derimod staten fuldt ud skulle betale. Dette ses også af, at udgifterne som følge af orlovsloven er en lovbunden udgift på finansloven. Imidlertid har dette ikke stået klart udtrykt i orlovsloven. Af ordens- og overskuelighedshensyn indsættes der nu en bestemmelse, som klart tilkendegiver, at kommunerne skal have refusion fra staten af udgifterne til orlovsydelse.

Til nr. 18. (§ 19, stk. 11)

Bestemmelsen er en konsekvens af formaliseringen af, at kommunerne har krav på refusion af udgifterne til orlovsydelsen til ikkeforsikrede lønmodtagere og ikkeforsikrede selvstændige erhvervsdrivende. Desuden skabes grundlag for udstedelse af nærmere regler i bekendtgørelsesform i lighed med de regler, som gælder for arbejdsløshedskassernes udbetaling af orlovsydelse.

Til nr. 19 og 20. (§ 21, stk. 4 og 5)

Der tilsigtes ikke nogen realitetsændring med fjernelsen af henvisningen til §§ 79-82 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i § 21, stk. 4, og indførelsen af en selvstændig adgang til regelfastsættelse i § 21, stk. 5. Reglerne for regnskabsaflæggelse, revision, tilsyn osv. vil forblive stort set uændrede, men da Arbejdsmarkedsstyrelsen er den ansvarlige myndighed vedrørende udbetaling af orlovsydelse, forekommer det naturligt at skabe hjemmel til udstedelse af en bekendtgørelse på området med direkte hjemmel i orlovsloven i stedet for som hidtil at anvende et regelsæt, der forudsætter Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen som ansvarlig myndighed.

Til nr. 21. (§ 21, stk. 7)

Med udvidelsen af bemyndigelsesbestemmelsen er det hensigten at skabe en klarere hjemmel for de administrativt fastsatte regler, som sikrer, at selvstændige erhvervsdrivende ikke fortsat bidrager til den selvstændige virksomhed under orloven.

Til nr. 22. (Overskriften forud for § 21 a)

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 23. (§ 21 a, stk. 6)

Arbejdsmarkedets Ankenævn har ønsket, at der i lighed med anden lovgivning, hvorefter der kan klages til ankenævnet, indsættes en bestemmelse om, at ankenævnet i særlige tilfælde kan se bort fra klagefristen på 4 uger. Dette ønske imødekommes med det nye stk. 6.

Til nr. 24. (§ 21 b)

Bestemmelsen har til formål at præcisere, at i tilfælde af, at betingelserne eller forudsætningerne for bevilling af orlov ikke længere er opfyldt, skal Arbejdsformidlingen kalde bevillingen tilbage, og arbejdsløshedskassen eller kommunen skal sørge for, at udbetalingen af orlovsydelse standses. Arbejdsløshedskassen eller kommunen skal derefter tage stilling til, om allerede udbetalt orlovsydelse skal tilbagebetales, og om der evt. foreligger så graverende forhold, at yderligere sanktioner skal tages i anvendelse. For arbejdsløshedskassernes vedkommende har dette hele tiden været tilfældet, og hjemmelen til det findes i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., mens der for kommunerne ikke har eksisteret en egentlig hjemmel til at rejse tilbagebetalingskrav osv. ud over, hvad der indeholdes i almindelige retsgrundsætninger. Stk. 2 indebærer, at arbejdsløshedskassen også kan træffe afgørelse om tilbagebetaling i konkrete tilfælde, hvor Arbejdsformidlingen ikke har tilbagekaldt hele bevillingen. En bestemmelse svarende til stk. 3 er gældende for godtgørelse på AMU-området.

Til § 2

Til nr. 1. (§ 38, stk. 5)

For at forhindre skævvridninger mellem unges brug af SU-berettigende uddannelser og AMU-uddannelser indføres en særlig godtgørelse til unge i aktivering efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om kommunal aktivering, som er under 25 år, og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse. Den særlige godtgørelse udbetales ved unges deltagelse i alle arbejdsmarkedsuddannelser, herunder erhvervsintroducerende uddannelser. Bestemmelsen gælder dog ikke godtgørelse til deltagere i uddannelse under Træningsskolen for unge, hvor der gælder særlige godtgørelsesprincipper. Ydelsen svarer til halvdelen af højeste dagpengebeløb. Der kan evt. ydes supplerende kontanthjælp efter reglerne i lov om social bistand.

Til nr. 2. (§ 41 a og b)

For at imødegå konkrete flaskehalse foreslås det at indføre krav om en passiv rådighedsforpligtelse under lediges deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, således at Arbejdsformidlingen/arbejdsløshedskassen får mulighed for at formidle ledige, der deltager i arbejdsmarkedsuddannelser, til arbejde.

Det forudsættes, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 5, at der handles fleksibelt i forbindelse med formidling og tages hensyn til den lediges situation.

Bemyndigelsen i stk. 2 tænkes udnyttet til at fastsætte nærmere regler om rådighedspligten og konsekvenserne af at afslå formidlet arbejde, samt om Arbejdsformidlingens fravigelse af rådighedspligten. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 5.

For at opnå en ligestilling af alle uddannelsesydelser til ledige (uddannelsesorlovsydelse, dagpenge efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a, uddannelsesgodtgørelse og AMU-godtgørelse) foreslås det, at også perioder med AMU-godtgørelse til ledige fragår i dagpengeperioden. Der vil fortsat ikke være nogen tidsbegrænsning af muligheden for at deltage i AMUuddannelse. Bestemmelsen gælder alene ledige. Der henvises i øvrigt til forslaget til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til § 3

Med overgangsbestemmelserne sikres, at lovændringerne alene har virkning for orlovsansøgninger, der er modtaget efter 1. januar 1996. Ansøgningen skal derfor, for at bevilling kan ske efter de hidtil gældende regler, være registreret som modtaget hos Arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller kommunen senest den 31. december 1996.

Samtidig sikres, at perioder med AMU-godtgørelse eller uddannelsesgodtgørelse, som ligger forud for lovens ikrafttræden, ikke får indflydelse på retten til uddannelsesorlov.

Med hensyn til forbruget af dagpengeperioderne er indsat en overgangsbestemmelse, der fuldt ud svarer til overgangsbestemmelsen i forslaget til ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Reglerne om halv AMU-godtgørelse til unge i aktivering efter de særlige regler for kontanthjælpsmodtagere uden en konpetencegivende uddannelse har først virkning fra 1. april 1996, hvor de ændrede regler om aktiveringsindsatsen for denne gruppe af unge træder i kraft.

Efter 2. behandling den 12. december 1995

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. Loven har virkning for ansøgninger om orlov, der er modtaget hos arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller kommunen den 1. januar 1996 eller senere.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 5 a i lov om orlov som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, gælder alene perioder med godtgørelse eller støtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som er påbegyndt den 1. januar 1996 eller senere.

Stk. 4. For medlemmer, der under ledighed forud for den 4. oktober 1995 enten er påbegyndt orlov til uddannelse, eller som har indgivet ansøgning herom og påbegynder orloven senest den 31. januar 1996, medregnes orlovsperioden ikke i dagpengeperioderne efter § 55, stk. 1 og 2, jf. stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det samme gælder perioder med godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 5. Bestemmelsen i lov om arbejdsmarkedsuddannelser § 38, stk. 5, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, har først virkning fra 1. april 1996.

§ 5 b. Ledige skal i perioder med orlov til uddannelse stå til rådighed for arbejde formidlet af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, medmindre arbejdsformidlingen har fraveget kravet om rådighed, jf. stk. 2.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 1, herunder om at arbejdsformidlingen kan fravige kravet om rådighed.«

6. Efter § 6 indsættes i kapitel 2

»§ 6 a. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler om tilskud til deltagerbetalingen ved den uddannelse, der bevilges orlov til.«

7. § 9 affattes således

»§ 9. Det er en forudsætning for, at der kan udbetales ydelse under orlov til sabbat, at arbejdsgiveren forpligter sig til at ansætte en ledig i orlovsperioden.

Stk. 2. Opfylder arbejdsgiveren ikke sin forpligtelse, jf. stk. 1, skal arbejdsgiveren betale orlovsydelsen for den del af orlovsperioden, hvor stillingen ikke er besat.

Stk. 3. I hele orlovsperioden skal stillingen i tilfælde af ledighed straks genbesættes med en ledig. Sker dette ikke, skal arbejdsgiveren betale orlovsydelsen for den del af orlovsperioden, hvor der ikke har været sikret genbesættelse.

Stk. 4. Den ledige, der skal have mindst 52 ugers forudgående ledighed inden for de seneste 65 uger, skal ansættes med mindst samme timetal som lønmodtageren, der går på orlov. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke ledige der kan ansættes som afløsere i orlovsperioden.«

8. § 10, stk. 1, affattes således

»Personer med børn i alderen 0-8 år kan opnå orlov til at passe egne børn, jf. §§ 12, 12 a og 12 b.«

9. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Det er en forudsætning for, at der kan udbetales ydelse under orlov til børnepasning, at den pågældende tilbringer orloven sammen med barnet. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

10. I § 11, stk. 1, indsættes som 3. pkt.

»For adoptivbørns vedkommende gælder denne ret uanset barnets alder, jf. dog § 10, stk. 1, indtil der er gået 1 år fra barnets modtagelse i hjemmet.«

11. Efter § 12 indsættes

» § 12 a. Ledige, som er berettiget til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælp efter lov om social bistand, har ret til orlov til at passe egne børn i en sammenhængende periode på 13 uger. Der er dog ret til orlov i op til 26 uger, hvis barnet ikke er fyldt 1 år på tidspunktet for orlovens begyndelse. For adoptivbørns vedkommende gælder denne ret uanset barnets alder, jf. dog § 10, stk. 1, indtil der er gået 1 år fra barnets modtagelse i hjemmet.

Stk. 2. For ledige, som ønsker børnepasningsorlov ud over de i stk. 1 nævnte perioder, træffer arbejdsformidlingen særskilt afgørelse under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov.

Stk. 3. Orlovsadgangen efter stk. 1 og 2 kan tilsammen højst udgøre 52 uger.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 1 og 2.

§ 5 b. Ledige skal i perioder med orlov til uddannelse stå til rådighed for arbejde formidlet af Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, medmindre Arbejdsformidlingen har fraveget kravet om rådighed, jf. stk. 2.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 1, herunder om at Arbejdsformidlingen kan fravige kravet om rådighed.«.

6. Efter § 6 indsættes i kapitel 2

»§ 6 a. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler om tilskud til deltagerbetalingen ved den uddannelse, der bevilges orlov til.«.

7. § 9 affattes således

»§ 9. Det er en forudsætning for, at der kan udbetales ydelse under orlov til sabbat, at arbejdsgiveren forpligter sig til at ansætte en ledig i orlovsperioden.

Stk. 2. Opfylder arbejdsgiveren ikke sin forpligtelse, jf. stk. 1, skal arbejdsgiveren betale orlovsydelsen for den del af orlovsperioden, hvor stillingen ikke er besat.

Stk. 3. I hele orlovsperioden skal stillingen i tilfælde af ledighed straks genbesættes med en ledig. Sker dette ikke, skal arbejdsgiveren betale orlovsydelsen for den del af orlovsperioden, hvor der ikke har været sikret genbesættelse.

Stk. 4. Den ledige, der skal have mindst 52 ugers forudgående ledighed inden for de seneste 65 uger, skal ansættes med mindst samme timetal som lønmodtageren, der går på orlov. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke ledige der kan ansættes som afløsere i orlovsperioden.«.

8. § 10, stk. 1, affattes således

»Personer med børn i alderen 0-8 år kan opnå orlov til at passe egne børn, jf. §§ 12, 12 a og 12 b.«.

9. Efter § 10, stk. 1, indsættes som nyt stykke

» Stk. 2. Det er en forudsætning for, at der kan udbetales ydelse under orlov til børnepasning, at den pågældende tilbringer orloven sammen med barnet. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse.«.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

10. I § 11, stk. 1, indsættes som 3. pkt.

»For adoptivbørns vedkommende gælder denne ret uanset barnets alder, jf. dog § 10, stk. 1, indtil der er gået 1 år fra barnets modtagelse i hjemmet.«.

11. Efter § 12 indsættes

» § 12 a. Ledige, som er berettiget til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælp efter lov om social bistand, har ret til orlov til at passe egne børn i en sammenhængende periode på 13 uger. Der er dog ret til orlov i op til 26 uger, hvis barnet ikke er fyldt 1 år på tidspunktet for orlovens begyndelse. For adoptivbørns vedkommende gælder denne ret uanset barnets alder, jf. dog § 10, stk. 1, indtil der er gået 1 år fra barnets modtagelse i hjemmet.

Stk. 2. For ledige, som ønsker børnepasningsorlov ud over de i stk. 1 nævnte perioder, træffer Arbejdsformidlingen særskilt afgørelse under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov.

Stk. 3. Orlovsadgangen efter stk. 1 og 2 kan tilsammen højst udgøre 52 uger.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 1 og 2.

§ 5 b. Ledige skal i perioder med orlov til uddannelse stå til rådighed for arbejde formidlet af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, medmindre arbejdsformidlingen har fraveget kravet om rådighed, jf. stk. 2.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 1, herunder om at arbejdsformidlingen kan fravige kravet om rådighed.«

6. Efter § 6 indsættes i kapitel 2

»§ 6 a. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler om tilskud til deltagerbetalingen ved den uddannelse, der bevilges orlov til.«

7. § 9 affattes således

»§ 9. Det er en forudsætning for, at der kan udbetales ydelse under orlov til sabbat, at arbejdsgiveren forpligter sig til at ansætte en ledig i orlovsperioden.

Stk. 2. Opfylder arbejdsgiveren ikke sin forpligtelse, jf. stk. 1, skal arbejdsgiveren betale orlovsydelsen for den del af orlovsperioden, hvor stillingen ikke er besat.

Stk. 3. I hele orlovsperioden skal stillingen i tilfælde af ledighed straks genbesættes med en ledig. Sker dette ikke, skal arbejdsgiveren betale orlovsydelsen for den del af orlovsperioden, hvor der ikke har været sikret genbesættelse.

Stk. 4. Den ledige, der skal have mindst 52 ugers forudgående ledighed inden for de seneste 65 uger, skal ansættes med mindst samme timetal som lønmodtageren, der går på orlov. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke ledige der kan ansættes som afløsere i orlovsperioden.«

8. § 10, stk. 1, affattes således

»Personer med børn i alderen 0-8 år kan opnå orlov til at passe egne børn, jf. §§ 12, 12 a og 12 b.«

9. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Det er en forudsætning for, at der kan udbetales ydelse under orlov til børnepasning, at den pågældende tilbringer orloven sammen med barnet. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

10. I § 11, stk. 1, indsættes som 3. pkt.

»For adoptivbørns vedkommende gælder denne ret uanset barnets alder, jf. dog § 10, stk. 1, indtil der er gået 1 år fra barnets modtagelse i hjemmet.«

11. Efter § 12 indsættes

» § 12 a. Ledige, som er berettiget til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælp efter lov om social bistand, har ret til orlov til at passe egne børn i en sammenhængende periode på 13 uger. Der er dog ret til orlov i op til 26 uger, hvis barnet ikke er fyldt 1 år på tidspunktet for orlovens begyndelse. For adoptivbørns vedkommende gælder denne ret uanset barnets alder, jf. dog § 10, stk. 1, indtil der er gået 1 år fra barnets modtagelse i hjemmet.

Stk. 2. For ledige, som ønsker børnepasningsorlov ud over de i stk. 1 nævnte perioder, træffer arbejdsformidlingen særskilt afgørelse under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov.

Stk. 3. Orlovsadgangen efter stk. 1 og 2 kan tilsammen højst udgøre 52 uger.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 1 og 2.

§ 12 b. Selvstændige erhvervsdrivende har ret til at passe egne børn i sammenhængende perioder af en varighed på mindst 13 uger. Orlovsadgangen kan tilsammen højst udgøre 52 uger.«

12. I § 13 ændres »og 12« til: »12, 12 a og 12 b«.

13. I § 17, stk. 2, udgår », jf. dog stk. 3«.

14. § 17, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

15. I § 17, stk. 4, som bliver stk. 3, udgår »og stk. 3«.

16. Efter § 18 indsættes

»§ 18 a. Hvis en person under orloven opfylder betingelserne for at gå på barselorlov, jf. § 7 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., har den pågældende ret til i stedet at gå på barselorlov på de vilkår, der gælder herfor i ansættelsesforholdet.

Stk. 2. Hvis en person afskediges under orloven, har den pågældende ret til at afbryde orloven for i stedet at følge de i øvrigt i ansættelsesforholdet gældende løn- og ansættelsesvilkår.

Stk. 3. I alle tilfælde, hvor en orlov efter denne lov afbrydes, bortfalder den resterende del af orlovsperioden. Den ikke anvendte orlovsperiode henstår, og der kan efter fornyet ansøgning på ny bevilges orlov, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

§ 12 b. Selvstændige erhvervsdrivende har ret til at passe egne børn i sammenhængende perioder af en varighed på mindst 13 uger. Orlovsadgangen kan tilsammen højst udgøre 26 uger.«.

12. I § 13 ændres »og 12« til: »12, 12 a og 12 b.«.

13. I § 17, stk. 2, udgår: », jf. dog stk. 3«.

14. § 17, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

15. I § 17, stk. 4, som bliver stk. 3, udgår: »og stk. 3«.

16. Efter § 18 indsættes

»§ 18 a. Hvis en person under orloven opfylder betingelserne for at gå på barselsorlov, jf. ligebehandlingslovens § 7, har den pågældende ret til i stedet at gå på barselsorlov på de vilkår, der gælder herfor i ansættelsesforholdet.

Stk. 2. Hvis en person afskediges under orloven, har den pågældende ret til at afbryde orloven for i stedet at følge de i øvrigt i ansættelsesforholdet gældende løn- og ansættelsesvilkår.

Stk. 3. I alle tilfælde, hvor en orlov efter denne lov afbrydes, bortfalder den resterende del af orlovsperioden. Den ikke anvendte orlovsperiode henstår, og der kan efter fornyet ansøgning påny bevilges orlov, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.«.

17. I § 19 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke

» Stk. 9. Kommunernes udgifter til orlovsydelse til ikkeforsikrede lønmodtagere og ikkeforsikrede selvstændige erhvervsdrivende refunderes med 100% af staten.«.

Stk. 9 bliver herefter stk. 10.

18. Efter § 19, stk. 9, som bliver stk. 10, indsættes som nyt stykke

» Stk. 11. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning, udbetaling, administration, refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse med kommunernes udbetaling af orlovsydelse til ikkeforsikrede lønmodtagere og ikkeforsikrede selvstændige erhvervsdrivende.«.

19. I § 21, stk. 4, udgår: »efter reglerne i §§ 79-82 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«.

20. I § 21 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

» Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning, udbetaling, administration, refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse med arbejdsløshedskassernes udbetaling af orlovsydelse.«.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

21. I § 21, stk. 7, som bliver stk. 8, indsættes efter »beskæftigelseskravet i § 2 og § 7«: », om selvstændige erhvervsdrivendes adgang til orlov efter § 2 og § 10«.

22. Overskriften forud for § 21 a ændres til: »Klageadgang og straffebestemmelser«.

23. I § 21 a indsættes som stk. 6

» Stk. 6. Arbejdsmarkedets Ankenævn kan se bort fra klagefristen i stk. 1 og stk. 5, når der er særlig grund hertil.«.

24. Efter § 21 a indsættes

» § 21 b. Tilbagekalder Arbejdsformidlingen en bevilling af orlov, jf. § 21, stk. 2, skal arbejdsløshedskassen eller kommunen straks underrettes, og udbetalingen af orlovsydelsen skal standses.

Stk. 2. For personer, der er medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse, skal arbejdsløshedskassen træffe afgørelse om eventuel tilbagebetaling og sanktion efter §§ 86 og 87 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3. For personer, der har modtaget orlovsydelse fra kommunen, gælder, at såfremt de har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til at modtage orlovsydelse, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget orlovsydelse, skal det beløb, der er modtaget med urette, tilbagebetales.

Stk. 4. For orlovsydelse, som skal tilbagebetales efter stk. 2, finder § 86, stk. 4, i lov om arbejdsløshedshedsforsikring m.v. om refusion til arbejdsløshedskassen anvendelse.

Stk. 5. For orlovsydelse, som skal tilbagebetales efter stk. 3, har kommunen ikke krav på refusion, jf. § 19, stk. 9 og 10, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales.«.

§ 12 b. Selvstændige erhvervsdrivende har ret til at passe egne børn i sammenhængende perioder af en varighed på mindst 13 uger. Orlovsadgangen kan tilsammen højst udgøre 52 uger.«

12. I § 13 ændres »og 12« til: »12, 12 a og 12 b«.

13. I § 17, stk. 2, udgår », jf. dog stk. 3«.

14. § 17, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

15. I § 17, stk. 4, som bliver stk. 3, udgår »og stk. 3«.

16. Efter § 18 indsættes

»§ 18 a. Hvis en person under orloven opfylder betingelserne for at gå på barselorlov, jf. § 7 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., har den pågældende ret til i stedet at gå på barselorlov på de vilkår, der gælder herfor i ansættelsesforholdet.

Stk. 2. Hvis en person afskediges under orloven, har den pågældende ret til at afbryde orloven for i stedet at følge de i øvrigt i ansættelsesforholdet gældende løn- og ansættelsesvilkår.

Stk. 3. I alle tilfælde, hvor en orlov efter denne lov afbrydes, bortfalder den resterende del af orlovsperioden. Den ikke anvendte orlovsperiode henstår, og der kan efter fornyet ansøgning på ny bevilges orlov, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

§ 18 b. Orlov kan ikke bevilges til et dagpengeberettiget medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse, hvis den pågældende er omfattet af strejke eller lockout (konflikt), jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 61. Tilsvarende gælder for beskæftigede lønmodtagere, som ikke er dagpengeberettigede.

Stk. 2. Orlovsydelsen må ikke udbetales til et dagpengeberettiget medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse, hvis den pågældende er omfattet af strejke eller lockout (konflikt), jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 61. Tilsvarende gælder for beskæftigede lønmodtagere, som ikke er dagpengeberettigede.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis en orlov er påbegyndt, inden konflikten bryder ud.«

17. I § 19 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke

»Stk. 9. Kommunernes udgifter til orlovsydelse til ikkeforsikrede lønmodtagere og ikkeforsikrede selvstændige erhvervsdrivende refunderes med 100 pct. af staten.«

Stk. 9 bliver herefter stk. 10.

18. I § 19 indsættes efter stk. 9, som bliver stk. 10, som nyt stykke

»Stk. 11. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning, udbetaling, administration, refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse med kommunernes udbetaling af orlovsydelse.«

19. I § 21, stk. 4, udgår »efter reglerne i §§ 79-82 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

20. I § 21 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning, udbetaling, administration, forskud, refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse med arbejdsløshedskassernes udbetaling af orlovsydelse.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

21. I § 21, stk. 7, som bliver stk. 8, indsættes efter »beskæftigelseskravet i § 2 og § 7«: », om selvstændige erhvervsdrivendes adgang til orlov efter § 2 og § 10«.

22. Overskriften forud for § 21 a ændres til

»Klageadgang og straffebestemmelser«.

23. I § 21 a indsættes som stk. 6

»Stk. 6. Arbejdsmarkedets Ankenævn kan se bort fra klagefristen i stk. 1 og 5, når der er særlig grund hertil.«

24. Efter § 21 a indsættes

» § 21 b. Tilbagekalder arbejdsformidlingen en bevilling af orlov, jf. § 21, stk. 2, skal arbejdsløshedskassen eller kommunen straks underrettes, og udbetalingen af orlovsydelsen skal standses.

Stk. 2. For personer, der er medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse, skal arbejdsløshedskassen træffe afgørelse om eventuel tilbagebetaling og sanktion efter §§ 86 og 87 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3. For personer, der har modtaget orlovsydelse fra kommunen, gælder, at såfremt de har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til at modtage orlovsydelse, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget orlovsydelse, skal det beløb, der er modtaget med urette, tilbagebetales.

Stk. 4. For orlovsydelse, som skal tilbagebetales efter stk. 2, finder § 86, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om refusion til arbejdsløshedskassen anvendelse.

Stk. 5. For orlovsydelse, som skal tilbagebetales efter stk. 3, har kommunen ikke krav på refusion, jf. § 19, stk. 9 og 10, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales.«

§ 18 b. Orlov kan ikke bevilges til et dagpengeberettiget medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse, hvis den pågældende er omfattet af strejke eller lockout (konflikt), jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 61. Tilsvarende gælder for beskæftigede lønmodtagere, som ikke er dagpengeberettigede.

Stk. 2. Orlovsydelsen må ikke udbetales til et dagpengeberettiget medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse, hvis den pågældende er omfattet af strejke eller lockout (konflikt), jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 61. Tilsvarende gælder for beskæftigede lønmodtagere, som ikke er dagpengeberettigede.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis en orlov er påbegyndt, inden konflikten bryder ud.«

17. I § 19 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke

»Stk. 9. Kommunernes udgifter til orlovsydelse til ikkeforsikrede lønmodtagere og ikkeforsikrede selvstændige erhvervsdrivende refunderes med 100 pct. af staten.«

Stk. 9 bliver herefter stk. 10.

18. I § 19 indsættes efter stk. 9, som bliver stk. 10, som nyt stykke

»Stk. 11. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning, udbetaling, administration, refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse med kommunernes udbetaling af orlovsydelse.«

19. I § 21, stk. 4, udgår »efter reglerne i §§ 79-82 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

20. I § 21 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning, udbetaling, administration, forskud, refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse med arbejdsløshedskassernes udbetaling af orlovsydelse.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

21. I § 21, stk. 7, som bliver stk. 8, indsættes efter »beskæftigelseskravet i § 2 og § 7«: », om selvstændige erhvervsdrivendes adgang til orlov efter § 2 og § 10«.

22. Overskriften forud for § 21 a ændres til

»Klageadgang og straffebestemmelser«.

23. I § 21 a indsættes som stk. 6

»Stk. 6. Arbejdsmarkedets Ankenævn kan se bort fra klagefristen i stk. 1 og 5, når der er særlig grund hertil.«

24. Efter § 21 a indsættes

» § 21 b. Tilbagekalder arbejdsformidlingen en bevilling af orlov, jf. § 21, stk. 2, skal arbejdsløshedskassen eller kommunen straks underrettes, og udbetalingen af orlovsydelsen skal standses.

Stk. 2. For personer, der er medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse, skal arbejdsløshedskassen træffe afgørelse om eventuel tilbagebetaling og sanktion efter §§ 86 og 87 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3. For personer, der har modtaget orlovsydelse fra kommunen, gælder, at såfremt de har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til at modtage orlovsydelse, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget orlovsydelse, skal det beløb, der er modtaget med urette, tilbagebetales.

Stk. 4. For orlovsydelse, som skal tilbagebetales efter stk. 2, finder § 86, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om refusion til arbejdsløshedskassen anvendelse.

Stk. 5. For orlovsydelse, som skal tilbagebetales efter stk. 3, har kommunen ikke krav på refusion, jf. § 19, stk. 9 og 10, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales.«

§ 40 b. For ledige medregnes perioder med godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed og elevstøtte efter denne lov i ydelsesperioden ved ledighed efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

3. I § 47, nr. 2, ændres »og 40« til: », 40 og 40 a«.

4. I § 47, nr. 3, indsættes efter »39«: »og 40 a«.

§ 40 b. For ledige medregnes perioder med godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed efter denne lov i ydelsesperioden ved ledighed efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«.

§ 40 b. For ledige medregnes perioder med godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed og elevstøtte efter denne lov i ydelsesperioden ved ledighed efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

3. I § 47, nr. 2, ændres »og 40« til: », 40 og 40 a«.

4. I § 47, nr. 3, indsættes efter »39«: »og 40 a«.

Ingen

Nr LSF 16

Forslag til Lov om ændring af lov om orlov og lov om arbejdsmarkedsuddannelser (Samordning af godtgørelser i forbindelse med voksen- og efteruddannelse m.v.)

Fremsat af arbejdsministeren (Jytte Andersen)

den 4. oktober 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 14. december 1995

Lov nr. 1060 af 20/12/1995