1995 LSF 11 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDKOMSTSKAT OG FORMUESKAT FOR PERSONER M.V. (PERSONSKATTELOVEN) OG LOV OM FORDELING MELLEM STATEN, KOMMUNERNE OG AMTSKOMMUNERNE AF SKATTENEDSLAGET SOM FØLGE AF PERSONSKATTELOVENS SKATTELOFT (ÆNDRING AF DET SKRÅ SKATTELOFT FOR INDKOMSTÅRET 1996 M.V.)

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september l995, foretages følgende ændring

1. I § 19, stk. 1, 4. pkt., ændres »61« til: »62«.

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september l995, foretages følgende ændring

I § 19, stk. 1, 4. pkt., ændres » 61 » til: » 62 ».

§ 1.

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. oo af .... foretages følgende ændring

I § 19, stk. 1, 4. pkt., ændres » 61 » til: » 62 ».

§ 1. Efter reglerne i denne lov afregner kommuner og amtskommuner til staten beløb, der opgøres som en del af den samlede nedsættelse af indkomstskatten til staten for et indkomstår som følge af skatteloftet efter personskattelovens § 19, stk. 1.

§ 2

I lov nr. 468 af 30. juni 1993 om fordeling mellem staten, kommunerne og amtskommunerne af skattenedslaget som følge af personskattelovens skatteloft foretages følgende ændring

1. I § 1 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Afregning og opgørelse af beløb for indkomståret 1996 sker efter reglerne i §§ 2-4, uanset om indkomstskatten til staten for dette indkomstår nedsættes efter personskattelovens § 19, stk. 1, 4. pkt.«

§ 2

I lov nr. 468 af 30. juni 1993 om fordeling mellem staten, kommunerne og amtskommunerne af skattenedslaget som følge af personskattelovens skatteloft foretages følgende ændring

I § 1 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Afregning og opgørelse af beløb for indkomståret 1996 sker efter reglerne i §§ 2-4, uanset om indkomstskatten til staten for dette indkomstår nedsættes efter personskattelovens § 19, stk. 1, 4. pkt. ».

§ 2.

I § 1 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Afregning og opgørelse af beløb for indkomståret 1996 sker efter reglerne i §§ 2-4, uanset om indkomstskatten til staten for dette indkomstår nedsættes efter personskattelovens § 19, stk. 1, 4. pkt. ».

§ 2. Der opgøres et beløb for kommuner, for hvilke følgende betingelser er opfyldt for det enkelte indkomstskatteår

1) Ved opgørelsen for indkomståret 1994 skal den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for 1994 overstige 28,5, og ved opgørelsen med virkning fra og med indkomståret 1995 skal den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for indkomståret overstige 29,0, og

2) den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for indkomståret er højere end den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for 1993.

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Lovforslagets indhold og baggrund.

a) Der foreslås i § 1 en et-årig justering af personskattelovens regler om det skrå skatteloft, der ifølge skattereformen fra 1995 til 1996 skulle falde fra 63,5 til 61 pct., således at faldet i stedet bliver til 62 pct.

b) Hvor personskattelovens regler om det skrå skatteloft, indeholder regler for, i hvilket omfang staten skal give skatteydere, der rammer skatteloftet nedslag i statsskatten, indeholder lov nr. 468 af 3o. juni 1993 om fordeling mellem staten, kommunerne og amtskommunerne af skattenedslaget de nærmere regler for, hvorledes kommunerne skal medfinansiere statens udgifter til skatteloftsnedslaget.

Der foreslås i § 2 en ændring af denne lov, således at de heri fastsatte beløbsgrænser for, hvornår en kommunal myndighed m.v. skal deltage i finansieringen, skal gælde uændrede for indkomståret 1996.

c) Det såkaldte skrå skatteloft lægger loft over marginalskatten og sikrer, at ingen del af en indkomst beskattes med mere end en given procent.

Reglerne indebærer, at der for en skatteyder beregnes et nedslag i topskatten, hvis de samlede indkomstskatteprocenter til stat og kommune overstiger den fastsatte procent. Kirkeskat og arbejdsmarkedsbidrag omfattes ikke af skatteloftet.

Baggrunden for forslaget er udviklingen i de kommunale skatter i 1995 og 1996. I 1995 steg den landsgennemsnitlige skat til kommuner og amter i modstrid med de kommunale økonomiaftaler med 0,4 pct., og ifølge aftalen med Amtsrådsforeningen for 1996 er der mulighed for en yderligere stigning for 1996 på 0,5 pct.

Under forhandlingerne med Kommunernes Landsforening påpegede man fra kommunal side det komplicerede samspil, der medfører en fordelingspolitisk urimelig profil, når kommuneskatterne ændrer sig i forhold til skattereformens forudsætninger, mens skatteloftet fastholdes som allerede fastlagt.

På denne baggrund enedes man om at indføje følgende passus i økonomiaftalen af 13. juni 1995 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening: »Regeringen er indstillet på efter opfordring fra KL at undersøge muligheden for at hæve det skrå skatteloft«.

Regeringen orienterede samme dag Venstre, Konservative, SF og Enhedslisten om de kommunale aftaler og sine overvejelser om at hæve skatteloftet fra de planlagte 61 til 62 pct. i 1996.

Dette er den hidtil eneste ændring i den indkomstskattereform, der blev vedtaget i sommeren 1993 til fuld gennemførelse fra og med 1998 med støtte fra de fire regeringspartier, jf. bilag.

Når der alene foreslåes en et-årig justering, har det sammenhæng med den skete og forventede udvikling i de kommunale skatter.

Ved skattereformens vedtagelse blev forudsat uændret kommuneskat i forhold til 1994. Der er nu som nævnt udsigt til, at niveauet i landsgennemsnittet i 1996 forhøjes med 0,9 pct.point i forhold til 1994. Regeringen forventer imidlertid, at der i 1997 som følge af øget skattegrundlag og store efterbetalinger er mulighed for en reduktion af de samlede kommunale skatteprocenter - måske i størrelsesordenen 0,5 pct.point. Derfor er det for at undgå urimelig skævvridning af byrdefordelingen særligt påtrængende med en justering i 1996.

På denne baggrund foreslås, at det skrå skatteloft fra 1995 til 1996 sænkes fra 63,5 pct. til 62 pct. og ikke som hidtil forudsat til 61 pct. Loftet sænkes i takt med indfasningen af skattereformens lavere skatteprocenter til de lovfæstede 60 pct. i 1997 og til 58 pct. i 1998.

For indkomståret 1996 beregnes topskatten af personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst over 20.500 kr., der overstiger 240.800 kr. Beløbsgrænserne reguleres efter personskattelovens § 2o.

d) Den ovenfor omtalte fordelingslov indebærer som nævnt, at kommuner og amtskommuner i et vist omfang skal medfinansiere statens tab, når der gives nedslag i indkomstskatten overfor skatteyderne som følge af skatteloftsreglerne.

Lovens §§ 2 og 3 indeholder de nærmere regler for omfanget heraf.

En betingelse for at medfinansiering bliver aktuel for indkomståret 1996, er at vedkommende myndigheds kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent overstiger 29 pct. Dette svarer til den kommunale og amtskommunale skat, der efter de gældende regler er plads til under skatteloftet.

Uanset at forslagets § 1 indebærer, at dette spænd kan øges fra 29 til 3o pct, er det regeringens vurdering, at dette forhold ikke bør føre til en ændring af opgørelsen af de beløb, kommuner og amtskommuner skal indbetale til staten efter fordelingslovens regler.

Det foreslås derfor i § 2, at der indsættes en regel om, at opgørelsen for indkomståret 1996 skal ske efter reglerne i lovens §§ 2-4, selvom der ikke bliver tale om nedsættelse efter den ændrede skatteloftsregel for 1996.

Den gældende grænse på 29 pct. skal således fastholdes også i relation til opgørelsen for indkomståret 1996.

Der er herved for det første lagt vægt på, at forslaget om et skatteloft på 62 pct. alene har virkning for et indkomstår. For det andet har en del af formålet med fordelingsloven været at skabe et incitament til at holde igen med kommunale og amtskommunale skattestigninger, målt i forhold til 1993, og det gør i så henseende ingen forskel, at skatteloftet for 1996 ændres som foreslået til 62 pct.

2. Fordelings- og provenumæssige konsekvenser.

a) Skatteloftsreglerne.

De kommunale og amtskommunale skatteprocenter for 1996 fastlægges medio oktober måned 1995. Det er således ikke muligt på indeværende tidspunkt at angive et præcist skøn over lovforslagets provenumæssige virkning og over hvor mange skatteydere, der vil blive omfattet af ændringen. Disse skøn vil helt afhænge af udviklingen i skatteprocenterne i de enkelte amter og kommuner.

I 1995 udgør skatteloftet 63,5 pct. og er effektivt for ca. 525.000 personer med indkomst over ca. 236.000 kr. i 200 kommuner, hvor amts- og kommuneskatten tilsammen overstiger 29,0 pct.

I tabel 1 er vist udviklingen i det skrå skatteloft i 1994-1996. I overensstemmelse med de skøn, der ligger til grund for finanslovsforslaget for 1996, er det forudsat, at den kommunale skatteudskrivning i 1996 i gennemsnit vil stige med 0,5 pct.point. Beregningsteknisk er denne stigning indregnet ved, at skatteprocenten i samtlige kommuner er forhøjet med 0,5 pct.point.

Tabel 1. Skatteprocenter og skatteloftsnedslag i gennemsnitskommunen 1994 - 1996. Gældende regler.

--------------------------------------------------------------------- Pct. Gældende regler ------------------------------------ 1994 1995 1996 --------------------------------------------------------------------- Skråt skatteloft 65,0 63,5 61,0 Samlet statsskat 36,5 34,5 32,0 --------------------------------------------------------------------- Plads til kommuneskat under loftet 28,5 29,0 29,0 Samlet kommunal skattepct. ekskl. kirkeskat 1) 29,5 29,9 30,4 --------------------------------------------------------------------- Skatteloftsnedslag i gennemsnitskommune 1,0 0,9 1,4 --------------------------------------------------------------------- Samlet nedslag ved skatteloft, ca. mill. kr. (1996-niveau) 660 625 900 --------------------------------------------------------------------- Antal skatteydere med nedslag (ca. 1.000) 490 525 625 ---------------------------------------------------------------------

Anm.: Lovmodelberegninger på grundlag af stikprøve på ca. 0,3 pct. af befolkningen

1) Kirkeskatteprocenten indgår ikke i skatteloftsberegningen. For 1994 - 1996 udgør kirkeskatteprocenten i en gennemsnitskommune 0,7 pct.

Tabel 2 illustrerer, hvad ændringerne i kommuneskatterne betyder i faktisk skattebetaling for personer på tre forskellige indkomsttrin uden og med ændring i skatteloftet fra 61 til 62 pct.

Tabel 2. Eksempler på ændring i skat i 1995 og 1996 i forhold til uændret 1994-amts- og kommuneskat. Gennemsnitskommune.

--------------------------------------------------------------------- Lønindkomst*) Skatte- Skatte- Årlig Skatte- Årlig ændring ændring merskat ændring merskat i 1995 i 1996 i 1995 i 1996 i 1995 ved ved og 1996 ved og 1996 kommune- kommune- i pct. kommune- i pct. skatte- skatte- af løn skatte- af løn pct. på pct. på pct. på efter 29,9 i 30,4 i 30,4 i lovfor- forhold forhold forhold slaget til til til 29,5. 29,5 29,5 Skatte- Skatte- loft loft 61,0 62,0 pct. pct. --------------------------------------------------------------------- Kr. Kr. Kr. Pct. Kr. Pct. 230.000 642 1.439 0,45 1.439 0,45 460.000 508 1.176 0,18 3.368 0,42 920.000 188 456 0,03 7.249 0,40 ---------------------------------------------------------------------

*) Løn opgjort efter fradrag af eventuelle pensionsbidrag samt arbejdsmarkedsbidrag og med ligningsmæssige fradrag i de tre indkomstopgørelser på henholdsvis 40.000 kr., 80.000 kr. og 160.000 kr.

Note: Topskattesatsen efter skatteloftsnedslag i en gennemsnitskommune med en skatteprocent på 30,4 i 1996 er 13,6 pct.(15,0 - 1,4).

Topskattesatsen i 1996 i en gennemsnitskommune ved et skatteloft på 62 pct. er 14,6 pct. (15,0 - 0,4) Tabellen viser, at allerede dette års ikke-aftalte kommunale skattestigninger har udløst en højst mærkværdig fordeling af merbetalingen, fordi skatteloftet er fastholdt uændret.

Næste år ville konsekvensen af ikke at justere skatteloftet være, at en lønindkomst på 920.000 kr. i forhold til forudsætningerne om uændret kommuneskat ville komme til at betale 456 kr. til fællesskabet, mens en lønindkomst på 230.000 kr. skulle betale 1.439 kr. Det vil sige, at merbetalingen er mere end tre gange så stor ved en løn på 230.000 kr. som ved en løn på 920.000 kr.

Det er regeringens opfattelse, at denne byrdefordeling er uacceptabel.

Ved justeringen af skatteloftet opnås, at alle indkomstgrupper bidrager med en nogenlunde lige stor andel - ca. 0,4 pct. - af indkomsten over de to år betragtet under et.

Det skal samtidig bemærkes, at justeringen medfører bedre overensstemmelse med skattereformens intentioner om afstand mellem beskatningen i bund og top end kombinationen af højere kommuneskat og uændret skatteloft. Dette illustreres i tabel 3.

Tabel 3. Forskel i skatteprocent i top og bund efter gældende regler og efter lovforslaget.

--------------------------------------------------------------------- Pct. 1994 1995 1996 1997 --------------------------------------------------------------------- Gnst. kommunal skatteprocent som forudsat ved skattereformen 29,5 29,5 29,5 29,5 Bundskatteprocent 14,5 13,0 12,0 10,0 Skråt skatteloft, gældende regler 65,0 63,5 61,0 60,0 --------------------------------------------------------------------- Forskel i skatteprocent som forudsat ved skattereformen 21,0 21,0 19,5 20,5 --------------------------------------------------------------------- Faktisk og forventet gnst. kommunal skatteprocent 29,5 29,9 30,4 29,9 --------------------------------------------------------------------- Forskel i skatteprocent med højere kommuneskat uden ændring af skatteloft 21,0 20,6 18,6 20,1 --------------------------------------------------------------------- Forskel i skatteprocent efter lovforslaget med skatteloft på 62 pct. i 1996 21,0 20,6 19,6 20,1 ---------------------------------------------------------------------

Lovforslaget skønnes at medføre et merprovenu til staten på ca. 475 mill. kr. i 1996, jf. tabel 4, og provenuændringen er indarbejdet i finanslovsforslaget for 1996. Det bemærkes, at med den foreslåede ændring af fordelingsloven vil kommuner og amtskommuner ikke få andel i merprovenuet.

Tabel 4. Anslået provenuvirkning af ændring af skråt skatteloft fra 61 pct. til 62 pct. i 1996.

--------------------------------------------------------------------- Gældende regler Forslag --------------------------------------------------------------------- Skråt skatteloft 61,0 62,0 Samlet statsskat 32,0 32,0 --------------------------------------------------------------------- Plads til kommuneskat under loftet 29,0 30,0 Samlet kommunal skattepct. ekskl. kirkeskat 30,4 30,4 --------------------------------------------------------------------- Skatteloftsnedslag i gennemsnitskommune 1,4 0,4 --------------------------------------------------------------------- Samlet nedslag ved skatteloft, ca. mill. kr. (1996-niveau) 900 425 --------------------------------------------------------------------- Antal skatteydere med nedslag (ca. 1.000) 625 495 ---------------------------------------------------------------------

Den mindre nedsættelse af skatteloftet vil medføre højere topskat for samtlige 625.000 skatteydere, der potientielt skønnes at ville være omfattet af skatteloftet efter gældende regler, og ca. 130.000 af disse skatteydere skønnes helt at miste nedslaget i 1996. Det er skatteydere i kommuner, hvor kommuneskatteprocenten ligger mellem 29 og 30.

b) Fordelingsloven.

Kommunernes og amtskommunernes indbetaling til staten efter denne lov udgør ca. 105 mio. kr. i 1995. Størrelsen heraf i 1996 kan ikke præcist fastslås, alene fordi eventuelle skatteforhøjelser og placeringen heraf på enkeltkommuner og amtskommuner ikke kendes. Såfremt det beregningsteknisk antages, at alle kommuner og amtskommuner forhøjer skatteprocenten med 0,5 procentpoint, skønnes indbetalingen til staten for 1996 at udgøre ca. 300 mio. kr.

4. Administrative konsekvenser

Af hensyn til rettidig udsendelse af skattekortene for indkomståret 1996 skal lovforslaget være vedtaget inden d. 27. oktober 1995.

5. Erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen konsekvenser af denne karakter.

6. Forholdet til EU-retten.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

§ 3. For de kommuner, der i 1994 er omfattet af § 2, opgøres beløbet ved at gange kommunens grundlag ifølge forskudsregistreringen for indkomståret 1994 for skatten efter personskattelovens § 5, nr. 3, med den mindste af følgende to størrelser

1) Det antal procentpoint, hvormed den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for 1994 overstiger den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for 1993.

2) Det antal procentpoint, hvormed den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for 1994 overstiger 28,5 pct.

Stk. 2. For de kommuner, der er omfattet af § 2 fra og med 1995, opgøres beløbet ved at gange kommunens grundlag ifølge forskudsregistreringen for indkomståret 1994 for skatten efter personskattelovens § 5, nr. 3, med den mindste af følgende to størrelser

1) Det antal procentpoint, hvormed den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for det pågældende år overstiger den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for 1993.

2) Det antal procentpoint, hvormed den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for det pågældende år overstiger 29 pct.

Stk. 3. Det indkomstskattegrundlag, der er nævnt i stk. 2. reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 4. Det efter § 3 opgjorte beløb indbetales til statskassen. Beløbet fordeles mellem vedkommende kommune og amtskommune i forhold til det antal procentpoint, hvormed de har forhøjet henholdsvis den kommunale og den amtskommunale udskrivningsprocent for det pågældende år i forhold til udskrivningsprocenterne for 1993. Hvis kun den ene af de to udskrivningsprocenter er forhøjet i forhold til udskrivningsprocenten for 1993, påhviler det samlede beløb alene den kommunale enhed, der har forhøjet udskrivningsprocenten.

Bilag

Skattereformens indfasning 1994 - 1998.

--------------------------------------------------------------------- 1994 1995 1996 1997 1998 ---------------------------------------- ------------------- Pct.---------------- Bundskat 14,5 13,0 12,0 10,0 8,0 Mellemskat 4,5 5,0 5,0 6,0 6,0 Topskat 12,5 13,5 15,0 15,0 15,0 »6 pct.«-skat 5,0 3,0 - - - Kommunal indkomstskat (gennemsnitskommune) 29,5 29,5 29,5 29,5 29,5 Samlet skatteprocent 66,0 64,0 61,5 60,5 58,5 Skråt skatteloft 65,0 63,5 61,0 60,0 58,0 ---------------------------------------------------------------------

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 19. Hvis en skattepligtigs kommunale og amtskommunale indkomstskatteprocenter og skatteprocenter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 sammenlagt overstiger skatteloftet i 2-6 pkt., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten efter § 7 blev nedsat med de overskydende procenter beregnet med en decimal. For indkomståret 1994 er skatteloftet 65 pct. For indkomståret 1995 er skatteloftet 63,5 pct. For indkomståret 1996 er skatteloftet 61 pct. For indkomståret 1997 er skatteloftet 60 pct. For indkomståret 1998 og senere indkomstår er skatteloftet 58 pct.

Stk. 2-8. - - -

Ingen

Nr LSF 11

Forslag til Lov om ændring af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven) og lov om fordeling mellem staten, kommunerne og amtskommunerne af skattenedslaget som følge af personskattelovens skatteloft (Ændring af det skrå skatteloft for indkomståret 1996 m.v.)

Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch)

den 5. oktober 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 26. oktober 1995

Lov nr. 826 af 27/10/1995