Legislator Case Law & Legislation
199512K00003 DK

1995 LSF 3 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN (RETTERNES STEDLIGE KOMPETENCE VED SAGSANLÆG MOD STATEN M.V.)

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Lovforslag som fremsat 1995 3 Valid

§ 1

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. november 1992, som ændret senest ved § 34 i lov nr. 387 af 14. juni 1995, § 1 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, lov nr. 390 og lov nr. 393 af 14. juni 1995 samt § 4 i lov nr. 427 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 165, stk. 2, 2. pkt., udgår »forud«.

2. I § 240 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Sager, som behandles ved landsret i 1. instans i medfør af § 225, stk. 1, anlægges, hvor sagsøger har hjemting. Har sagsøger ikke hjemting i Danmark, anlægges sagen ved statens hjemting.«

Lovforslag som fremsat 1995 3 Valid

§ 1

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. november 1992 som ændret senest ved § 34 i lov nr. 387 af 14. juni 1995, § 1 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, lov nr. 390 og lov nr. 393 af 14. juni 1995 samt § 4 i lov nr. 427 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 165, stk. 2, 2. pkt., udgår: »forud«.

2. I § 240 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Sager, som behandles ved landsret i 1. instans i medfør af § 225, stk. 1, anlægges, hvor sagsøger har hjemting. Har sagsøger ikke hjemting i Danmark, anlægges sagen ved statens hjemting.«

Lovforslag som fremsat 1995 3 Valid

§ 1

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. november 1992 som ændret senest ved § 34 i lov nr. 387 af 14. juni 1995, § 1 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, lov nr. 390 og lov nr. 393 af 14. juni 1995 samt § 4 i lov nr. 427 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 165, stk. 2, 2. pkt., udgår »forud«.

» § 165. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om forkyndelse, herunder om vederlag herfor.

Stk. 2. I sager, der behandles af retten, afholdes vederlaget for forkyndelse af statskassen bortset fra forkyndelse af de domme, der omhandles i § 219, stk. 4. Skal vederlag ikke afholdes af statskassen, betales det forud af den, der begærer forkyndelsen foretaget.

Stk. 3. . . .«

2. I § 240 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Sager, som behandles ved landsret i 1. instans i medfør af § 225, stk. 1, anlægges, hvor sagsøger har hjemting. Har sagsøger ikke hjemting i Danmark, anlægges sagen ved statens hjemting.«

» § 240. Staten har hjemting i den retskreds, hvor den myndighed, som stævnes på statens vegne, har kontor.«

Lovforslag som fremsat 1995 3 Valid

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. § 240, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, gælder ikke for sager, som er anlagt før lovens ikrafttræden.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1995 3 Valid

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. § 240, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, gælder ikke for sager, som er anlagt før lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Ved lovforslaget ændres de stedlige værnetingsregler, således at en borger kan anlægge sager om prøvelse af afgørelser truffet af et ministerium eller af en central statslig klageinstans, der har den øverste administrative kompetence til at træffe afgørelser i sager mellem det offentlige og private, ved den landsret, i hvis retskreds borgeren bor.

Dette indebærer, at det bliver lettere at føre sag imod staten. Den nuværende ordning opleves ofte som uhensigtsmæssig og mindre borgervenlig for personer, der bor i den vestlige del af Danmark, fordi den, der ønsker rettens prøvelse af en afgørelse truffet af et ministerium eller en central statslig klageinstans, som udgangspunkt er henvist til at anlægge sagen ved Østre Landsret, uanset hvor i landet den pågældende selv har bopæl.

1.2. Der foreslås endvidere, at der ikke længere skal kunne kræves forskudsvis betaling til stævningsmænd for forkyndelser, der foretages efter begæring af private.

2. De gældende regler om værneting for sager, der anlægges mod staten

Ifølge retsplejelovens § 225, stk. 1, skal sager om prøvelse af afgørelser truffet af et ministerium eller en central statslig klageinstans, der har den øverste administrative kompetence til at træffe afgørelser i sager mellem det offentlige og private, behandles ved landsret i 1. instans. Bestemmelsen gælder dog ikke de i kapitel 43 a og 43 b omhandlede sager, dvs. sager om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse og sager om prøvelse af beslutning om adoption uden samtykke.

Det følger af retsplejelovens § 4, stk. 1, at under Østre Landsret hører København og øernes amter, under Vestre Landsret Jyllands amter.

Af retsplejelovens § 235 fremgår, at retssager anlægges ved sagsøgtes hjemting, medmindre andet er bestemt ved lov.

Staten har hjemting i den retskreds, hvor den myndighed, som stævnes på statens vegne, har kontor, jf. retsplejelovens § 240. Af denne bestemmelse følger, at sager om prøvelse af afgørelser truffet af et ministerium anlægges ved Østre Landsret, idet alle ministerier og statslige klageinstanser er beliggende i Østre landsretskreds.

Det forudsættes i retsplejelovens § 235, at lovens regler om værneting - og herunder reglen i § 235, jf. § 240, om værneting i sager mod staten - kan fraviges ved lov. Dette er sket i en række tilfælde, f.eks. i skattestyrelseslovens § 33, stk. 2, hvorefter sager om skattespørgsmål anlægges ved den landsret, i hvis kreds den skattepligtige (eller forespørgeren i sager om bindende forhåndsbesked) har hjemting. Efter ekspropriationslovens § 26, stk. 1, anlægges søgsmål om ekspropriation ved den landsret, under hvilken vedkommende ejendom er beliggende, og efter § 53, stk. 1, i lov om skibsregistrering indbringes skibsregisterets afgørelser for den landsret, i hvis kreds det pågældende skibs rederi er hjemmehørende.

3. Justitsministeriets overvejelser

Den gældende ordning vedrørende statens værneting har været gjort til genstand for kritik. Bl.a. er det blevet anført, at reglerne forskelsbehandler borgerne i den vestlige del af Danmark i forhold til borgerne i den østlige del. Det kan forekomme mindre borgervenligt, at den, der ønsker rettens prøvelse af afgørelser truffet af et ministerium eller en central statslig klageinstans, medmindre parterne aftaler andet, er henvist til at anlægge sagen ved Østre Landsret, uanset hvor i landet den pågældende selv har bopæl. Det kan i øvrigt nævnes, at Advokatrådet i sit retssikkerhedsprogram af 1. november 1994 har anbefalet, at der indføres regler om, at en borger skal kunne anlægge sag mod ministerier og centrale statslige myndigheder i den retskreds, hvor borgeren bor.

Justitsministeriet finder det rigtigt, at man ændrer værnetingsreglerne således, at det i de i § 225 omhandlede sager er sagsøgerens (den privates) hjemting og ikke sagsøgtes (statens) hjemting, der er afgørende for retternes stedlige kompetence. Almindeligvis vil det nemlig være uden væsentlig betydning for staten, om sagen skal føres ved Østre Landsret eller Vestre Landsret. Derimod kan det være en lettelse for den private, der er bosat i Jylland, at sagen kan føres ved Vestre Landsret.

Justitsministeriet foreslår derfor, at sager om prøvelse af afgørelser truffet af et ministerium eller en central statslig klageinstans, der har den øverste administrative kompetence til at træffe afgørelser i sager mellem det offentlige og private, skal anlægges ved den landsret, hvor sagsøger har hjemting.

Det foreslås endvidere, at sag fortsat skal anlægges ved statens hjemting, hvis sagsøger ikke har hjemting i Danmark.

4. Betaling for forkyndelse

Det følger af retsplejelovens § 165, stk. 2, 2. pkt., at betaling for forkyndelse i sager, der ikke behandles af retten, skal betales forud af den, der begærer forkyndelsen foretaget.

Det har vist sig upraktisk, at betalingen skal ske forud, idet det normalt ikke er muligt at opgøre udgiften, før forkyndelsen er sket. Det foreslås derfor, at der ikke længere skal gælde et krav om forudbetaling.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget om ændrede værnetingsregler vil give anledning til en mindre forskydning af sagsantallet mellem de to landsretter. Lovforslaget skønnes ikke at give anledning til samlede merudgifter af betydning.

Lovforslaget har ingen miljømæssige eller erhvervsøkonomiske konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

6. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har været sendt til høring hos præsidenterne for Højesteret, Østre Landsret og Vestre Landsret samt Den Danske Dommerforening og Advokatrådet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

I bilaget til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med de gældende regler.

Til § 1

Til nr. 1

Ændringen indebærer, at stævningsmænd ikke længere vil kunne kræve forudbetaling af vederlag for forkyndelser. Bestemmelsen i § 165, stk. 2, bringes herved i overensstemmelse med en praksis, der efter det oplyste har udviklet sig efter lovændringen ved lov nr. 369 af 18. maj 1994. Efter denne praksis undlader stævningsmændene at opkræve vederlaget for forkyndelsen forud, fordi det skyldige beløb incl. kørselsgodtgørelse vanskeligt lader sig beregne, inden forkyndelsen er foretaget.

Til nr. 2

Efter bestemmelsen anlægges sager, som behandles ved landsret i 1. instans i medfør af retsplejelovens § 225, stk. 1, ved sagsøgers hjemting. Har sagsøger ikke hjemting i Danmark, anlægges sagen ved statens hjemting.

Bestemmelsen indebærer ingen indskrænkning i parternes mulighed for at aftale et andet stedligt værneting end det, der umiddelbart følger af retsplejelovens bestemmelser, jf. herom § 245, stk. 1.

Bestemmelsen indebærer ej heller indskrænkninger i parternes mulighed for at aftale, at sager om prøvelse af afgørelser truffet af et ministerium eller en central statslig klageinstans skal behandles ved byret, jf. herom § 225, stk. 2. I forbindelse med en sådan aftale kan parterne i medfør af retsplejelovens § 245, stk. 1, om værnetingsaftaler beslutte, at sagen skal behandles f.eks. ved borgerens hjemting. Foreligger der alene en aftale om byretsbehandling, der ikke angiver en bestemt byret som kompetent, følger det af retsplejelovens § 235, stk. 1, jf. § 240, at sagen skal anlægges ved statens hjemting.

Om bestemmelsens indhold i øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Det foreslås endvidere, at de hidtil gældende regler om værneting finder anvendelse på sager, der er anlagt før lovens ikrafttræden.

Lovforslag som fremsat 1995 3 Valid

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

Lovforslag som fremsat 1995 3 Valid

Nr LSF 3

Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Retternes stedlige kompetence ved sagsanlæg mod staten m.v.)

Fremsat af justitsministeren (Bjørn Westh)

den 4. oktober 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 9. november 1995

Lov nr. 903 af 29/11/1995

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →