1994 BR 5 BERETNING VEDRØRENDE TILSYNETS VIRKSOMHED I FOLKETINGSÅRET 1994-95 NR 5 1994-95, 1. SAMLING

I. Indledning

Tilsynet har i løbet af folketingsåret 1994-95 afholdt 7 møder og behandlet en række sager, som dels ikke var afsluttede i forrige samling og dels er opstået i løbet af folketingsåret. Tilsynet har stillet en række spørgsmål til og afholdt samråd med justitsministeren og sundhedsministeren, herunder om Retslægerådet, om mulighederne for at føre vidner i sager om tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse og om forholdene for unge, ekstremt syge psykiatriske patienter, jf. nedenfor i afsnit II og III. Tilsynet har den 10. januar 1995 besøgt Bispebjerg Hospital, Ungdomspsykiatrisk afdeling U. Tilsynet har den 25. april 1995 endvidere besøgt Sct. Hans Hospital. Besøgene er nærmere omtalt nedenfor i afsnit IV og V. Tilsynet har endelig den 20. september 1995 besøgt Københavns Amts Sygehus i Glostrup, Psykiatrisk Afdeling P, og samme dato foretaget et uanmeldt besøg på Sikringsafdelingen på Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland. Referater af og konklusioner til de 2 sidstnævnte besøg færdiggøres og offentliggøres i det kommende folketingsår og omtales i tilsynets beretning for det kommende folketingsår. Tilsynet har besluttet, at uanmeldte besøg kan indgå i tilsynets besøgsvirksomhed, jf. nedenfor afsnit VI. Tilsynet finder det hensigtsmæssigt, hvis der bliver rejst en forespørgselsdebat i Folketinget om psykiatriområdet, jf. nedenfor afsnit VII.

II. Samråd med og spørgsmål til justitsministeren

a. Vidneførsel

Tilsynet spurgte på baggrund af en konkret sag justitsministeren, om det er en generel praksis, at der ikke føres eller tillades ført vidner i sager om administrativ frihedsberøvelse. Justitsministeren svarede, at retsplejeloven pålægger retten at udøve en vidtgående officialvirksomhed. Bestemmelsen om bevisførelse indebærer ikke, at patienten udelukkes fra at føre vidner til sit eget forsvar. Det er op til domstolene, der har ansvaret for sagens oplysning, at træffe afgørelse herom. Justitsministeren havde anmodet Den danske Dommerforening om en udtalelse. Dommerforeningen svarede, at man ikke var bekendt med, at der gælder en speciel praksis på området. Justitsministeren anmodede på opfordring af Dommerforeningen retterne i Roskilde, Århus og Nykøbing Sjælland om en udtalelse. Retterne oplyste, at der ikke er en speciel praksis på området. Tilsynet modtog først justitsministerens svar få dage før beretningen skulle afgives. Tilsynet vil undersøge sagen nærmere, idet tilsynet finder det afgørende, at psykiatriske patienter reelt har samme adgang til at føre vidner som andre, især da der er tale om et af de mest alvorlige indgreb, der overhovedet prøves ved domstolene.

b. Retslægerådet

Tilsynet spurgte justitsministeren, hvor ofte Retslægerådet ser en psykiatrisk patient, før de afgiver udtalelse. Justitsministeren indhentede en udtalelse fra Retslægerådet. Retslægerådet udtalte, at det fremgår af Retslægerådets forretningsorden, at hvis det materiale, der er forelagt for rådet, ikke skønnes at give et tilstrækkeligt grundlag for rådets bedømmelse af sagen og et sådant grundlag ikke kan tilvejebringes på anden mere hensigtsmæssig måde, lader rådet den person, sagen angår, undersøge af et eller flere af rådets medlemmer eller sagkyndige. Rådet udtalte, at det både i psykiatriske og somatiske sager er overordentlig sjældent, at sådanne undersøgelser foretages, fordi det fornødne grundlag for rådets bedømmelse af sagerne praktisk talt altid kan tilvejebringes på mere hensigtsmæssig måde.

Tilsynet spurgte også justitsministeren, hvor ofte Retslægerådet afgiver dissens i sager om psykiatri, og om der er en generel politik om ikke at afgive dissens. Justitsministeren indhentede en udtalelse fra Retslægerådet, der udtalte, at rådets erklæringer afgives i overensstemmelse med § 6, stk. 2, i rådets forretningsorden, hvorefter de forskellige opfattelser fremgår af rådets erklæringer, såfremt de, der deltager i sagens behandling, ikke er enige i bedømmelsen. Der foreligger således ikke en (stiltiende) aftale om, at udtalelser med dissens ikke skal afgives. Retslægerådet udtalte videre, at der ikke foretages registrering af, i hvor mange sager der afgives dissens, men at det er yderst sjældent, at det sker i sager om psykiatri.

Tilsynet vil i den kommende samling undersøge Retslægerådets rolle i sager om psykiatriske patienter, herunder hvilke muligheder patienterne har for at forholde sig til det materiale, som Retslægerådet udtaler sig på baggrund af. Man kan også spørge, hvorfor en patient ikke kan gøre krav på at kunne møde op for Retslægerådet, hvis udtalelser domstolene lægger meget stor vægt på ved afgørelsen af sagerne, når patienterne kan møde ved domstolene.

c. Den 2-delte kompetence

Tilsynet spurgte justitsministeren, om ministeren overvejer at ændre den 2-delte kompetence på psykiatriområdet, så der ikke træffes afgørelse af patientklagenævnet om tvangsmedicinering, før domstolene har afgjort spørgsmålet om tvangsanbringelsens lovlighed. Justitsministeren udtalte, at spørgsmålet om kompetenceforholdet efter psykiatriloven indgår i den igangværende videnskabelige undersøgelse af psykiatriloven, og at dette spørgsmål vil indgå i de kommende revisionsovervejelser. Tilsynet vil fortsat følge sagen.

III. Samråd med og spørgsmål til sundhedsministeren

a. Unge, ekstremt syge psykiatriske patienter

Tilsynet spurgte sundhedsministeren om forholdene for unge, ekstremt syge psykiatriske patienter, herunder hvor langt arbejdet er kommet med små skærmede afsnit. Ministeren svarede, at det af budgetforslaget for 1996 for Hovedstadens Sygehusfællesskab fremgår, at man vil oprette et specialafsnit for unge skizofrene som forsøg. Sundhedsministeriet har indledt drøftelser på embedsmandsplan med Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab om gennemførelsen af forsøget. Tilsynet vil følge sagen og i næste samling spørge sundhedsministeren, om specialafsnittet er oprettet, hvad overvejelserne er mundet ud i og hvad erfaringerne med afsnittet er.

b. Fast vagt ved tvangsfikserede

Tilsynet spurgte sundhedsministeren, om det er lovligt, hvis den faste vagt til en tvangsfikseret patient sidder lige uden for døren til det værelse, hvor patienten er fikseret. Hvis dette er tilfældet, spurgte tilsynet, hvorledes det sikres, at vagten ikke samtidig varetager andre opgaver, f.eks. i forbindelse med at noget af afdelingens personale tilkaldes til andre afdelinger i en nødsituation.

Sundhedsministeren svarede, at det fremgår af psykiatrilovens forarbejder, at opsynet med en patient, der er tvangsfikseret med bælte, skal udføres under hensyntagen til patientens egne ønsker og med respekt for dennes værdighed og selvfølelse. Patienten skal således have ret til et vist privatliv, når dette ikke er uforeneligt med hensynet til patientens sikkerhed. Det vil derfor være i overensstemmelse med loven, at den faste vagt af hensyn til patienten sidder uden for døren til det værelse, patienten opholder sig på. Det er forudsat i lovgivningen, at vagten udelukkende beskæftiger sig med den fikserede patient under fikseringen. Såfremt en vagt samtidig varetager andre opgaver, hvilket medfører, at patienten ikke overvåges, vil dette som udgangspunkt være i strid med loven. Tilsynet tager til efterretning, at det som udgangspunkt er i strid med psykiatriloven, hvis en fast vagt varetager andre opgaver end at overvåge 1 fikseret patient.

c. Psykiateres tidsforbrug pr. patient

Tilsynet anmodede sundhedsministeren om at kommentere oplysninger i pressen om, at psykiatere kun ser de patienter, der er indlagt på landets psykiatriske afdelinger, ca. 5 minutter pr. uge, og anmodede ministeren om at kommentere, om ministeren finder tidsforbruget rimeligt. Sundhedsministeren henholdt sig til følgende udtalelse fra Sundhedsstyrelsen

»Sundhedsstyrelsen har fået oplyst, at der på et konkret hospital kun anvendes 5,7 lægeminutter pr. uge pr. indlagt patient.

Sundhedsstyrelsen kan ikke udtale sig om, hvorvidt dette gælder for alle psykiatriske afdelinger, men på baggrund af de meldinger, Sundhedsstyrelsen modtager, bruges langt mindre lægetid på patienterne end de mål, der er opstillet i redegørelsen vedrørende målsætninger for kvaliteten i psykiatrien.«

Tilsynet finder tidsforbruget uacceptabelt lavt. Tilsynet vil på ny spørge, om ministeren finder tidsforbruget rimeligt, idet ministeren ikke har svaret på denne del af spørgsmålet.

IV. Besøg på Bispebjerg Hospital, Ungdomspsykiatrisk afdeling U

Tilsynet, som sædvanligvis hvert år foretager et eller flere institutionsbesøg, besøgte den 10. januar 1995 Bispebjerg Hospital, Ungdomspsykiatrisk afdeling U. Tilsynet ønskede på baggrund af en konkret sag at vurdere forholdene for unge, ekstremt syge psykiatriske patienter. I sammenhæng hermed har tilsynet overvejet den akutte modtagelse på psykiatriske afdelinger af unge psykiatriske patienter.

Hospitalsmyndighederne havde klart og gentagne gange tilkendegivet, at der ikke var tale om nogen optimal behandling af den pågældende patient og påpeget, at der manglede et skærmet/lukket afsnit for unge, ekstremt syge psykiatriske patienter, evt. etableret som en landsdels-/landsfunktion, samt små kvalificerede efterbehandlingsregier i socialsektoren. Unge, ekstremt syge psykiatriske patienter indlægges derfor på de almene, lukkede voksenpsykiatriske modtageafdelinger sammen med patienter i alle aldre.

Besøget giver tilsynet anledning til nogle bemærkninger, som har generel karakter.

Tilsynet finder det problematisk, at unge, ekstremt syge psykiatriske patienter i behandlingsforløb indlægges på almene, lukkede voksenpsykiatriske modtageafdelinger eller sammen med f.eks. autister, fordi der ikke findes et mindre skærmet/lukket afsnit i hospitalssektoren for disse patienter, evt. etableret på landdels-/landsplan. Behovet for en sådan afdeling er stort, men behøver ikke at omfatte mange pladser, da der netop er tale om de alvorligste tilfælde.

Tilsynet finder det værd at undersøge nærmere, om unge psykiatriske patienter, der indlægges akut, skal indlægges på lukkede, voksenpsykiatriske afdelinger, fordi der ikke findes afdelinger specielt til unge psykiatriske patienter.

Tilsynet har udarbejdet et referat fra besøget, som indeholder en mere detaljeret beskrivelse af besøget.

V. Besøg på Sct. Hans Hospital

Tilsynet besøgte den 25. april 1995 Sct. Hans Hospital. Tilsynet ønskede på baggrund af Ombudsmandens redegørelse af 15. februar 1995 om sine besøg på Sct. Hans Hospital og omtale i pressen af problemer med narkohandel at besøge institutionen.

Under besøget blev det oplyst, at normeringerne på Sct. Hans Hospital er lavere end på andre sammenlignelige institutioner, specielt for så vidt angår normeringen af læger.

Det blev endvidere oplyst, at ca. 1/3 af de ca. 100 patienter, der havde været indlagt mere end 2 år, lægeligt set kunne udskrives, hvis der blev etableret de rigtige omgivelser og personalenormeringerne fulgte med, men at det ikke skete, da der ikke var adækvate udflytningspladser.

Tilsynet beså afsnit K 1, der er en lukket afdeling og ikke er renoveret. K 1 er normeret til 14 patienter, men havde på grund af personalemangel alene 9 patienter plus 2 i overbelægning. Der mangler i alt 5 ansatte ud af en normering på 27. Det betyder en stor belastning af personalet. Uden for K 1 er der en indhegnet have, hvor patienterne kan gå ud efter tilladelse. I enkelte tilfælde kunne det være vanskeligt at ledsage patienter under udgang på grund af personalemangel, hvorfor hospitalet ikke kunne garantere, at alle patienter kommer ud i fri luft hver dag, og der kunne af forskellige årsager i nogle tilfælde gå nogen tid mellem, at patienterne kommer udenfor. Patienterne får tilbud om at komme i fysioterapi 2 gange om ugen, men mange benytter sig ikke af tilbudet, da de er meget dårlige.

Tilsynet beså også afsnit K 2, der er en åben afdeling. Det blev bl.a. oplyst, at man havde etableret en forsøgsordning med de psykiatriske plejehjem, således at Sct. Hans Hospital tager patienter, der er udskrevet fra Sct. Hans Hospital til pågældende plejehjem, tilbage inden 1/2 år, hvis plejehjemmet ikke kan klare patienten.

Tilsynet beså endelig afsnit M 6, der er en afdeling for psykotiske patienter med misbrugsproblemer. Alle 20 patienter har dobbeltdiagnose, og det blev oplyst, at det er vigtigt både at behandle sindssygdommen og misbruget.

Besøget giver tilsynet anledning til nogle bemærkninger, som har generel karakter.

Tilsynet finder det uacceptabelt, at patienterne ikke kan gøre krav på at komme udenfor hver dag.

Tilsynet bemærkede, at miljøterapien på det lukkede afsnit, tilsynet besøgte, fortrinsvis bestod i at få patienterne til at stå op og gå ind og spise, samt at øvrig indsats udelukkende bestod i medicinering.

Tilsynet spurgte særligt til forholdene for patienter, der er bæltefikserede. Af svarene fremgik, at patienterne ikke altid var under overvågning af en fast vagt i selve lokalet. Det blev hævdet, at det undertiden var nødvendigt af hensyn til patienten at placere vagten uden for døren. Tilsynet finder herefter behov for en nærmere vurdering af praksis i forhold til lovens ord og intentioner.

Tilsynet finder, at forholdene på flere afdelinger var uhyre trange, idet patienterne på nogle afdelinger stadig ligger på 2-, 3- eller 4-sengsstuer. Det var ikke indlysende, at afsnit M 6 faktisk var renoveret; specielt var stuerne meget små, især når henses til, at en del er 2-sengsstuer.

Tilsynet finder det problematisk, at en lang række patienter ikke har nogen adresse uden for Sct. Hans Hospital at vende tilbage til ved udskrivning fra Sct. Hans Hospital. Det kan ikke udelukkes, at det forhold, at en patient ikke har en bopæl uden for Sct. Hans Hospital, i sig selv kan forlænge opholdet på institution, både fordi patienten måske ikke kan forestille sig et liv uden for institutionen, men også fordi det - ubevidst - kan være et moment, der tages i betragtning, når det overvejes, om en patient kan udskrives.

Tilsynet finder det bemærkelsesværdigt, at man ikke skulle have eksempler på patienter, der har påbegyndt et misbrug af stærkere rusmidler på Sct. Hans Hospital.

Tilsynet har udarbejdet et referat fra besøget, som indeholder en mere detaljeret beskrivelse af besøget.

VI. Beslutning om uanmeldte besøg

Tilsynet har besluttet, at uanmeldte besøg kan indgå i tilsynets besøgsvirksomhed. Tilsynet har endvidere besluttet, at formanden eller næstformanden, evt. sammen med andre medlemmer, kan foretage besøg uden forudgående forelæggelse for tilsynet.

VII. Forespørgsel om psykiatriområdet

Tilsynet overvejer, hvilke tiltag der skal være med til yderligere at styrke indsatsen for de psykiatriske patienter. Tilsynet finder det f.eks. hensigtsmæssigt, hvis der bliver rejst en forespørgselsdebat i Folketinget om psykiatriområdet.

Jan Petersen (S) nfmd. Hans-Pavia Rosing (S) Anne Baastrup (SF) Bjørn Elmquist (RV) Peter Duetoft (CD) Tove Fergo (V) Ulla Tørnæs (V) Pia Christmas-Møller (KF) fmd. Jan Køpke Christensen (FP)

Ingen

Nr BR 5

Beretning vedrørende tilsynets virksomhed i folketingsåret 1994-95

Nr 5 1994-95, 1. samling

Afgivet af det i henhold til grundlovens § 71, stk. 7, nedsatte tilsyn

Afgivet: 19950928