1994 BR 4 BERETNING OM MINISTRES HÅNDTERING AF SAGEN OM SPAREKASSEN NORDJYLLANDS OVERTAGELSE AF VISSE ENGAGEMENTER I HIMMERLANDSBANKEN NR L 4 1994-95, 1. SAMLING

Indledning

Den 4. november 1993 vedtog Folketinget et beslutningsforslag om nedsættelse af en undersøgelsesret i medfør af retsplejelovens § 21 a til at undersøge visse forhold i forbindelse med Sparekassen Nordjyllands overtagelse af engagementer fra Himmerlandsbanken (B 19).

Den 3. oktober 1994 afgav retspræsident Frank Poulsen sin beretning vedr. visse forhold i forbindelse med Sparekassen Nordjyllands overtagelse af engagementer fra Himmerlandsbanken. Undersøgelsesrettens konklusion var, at Sparekassen Nordjylland i kraft af en tilladelse meddelt af Told- og Skattestyrelsen ved en telefax af 23. august 1993 har krav på skatteretligt at kunne foretage et fradrag for hensættelser på i alt 173 mio. kr. på de engagementer, som sparekassen overtog fra Himmerlandsbanken. Fradraget er ikke begrænset af det vederlag, som sparekassen har præsteret for overtagelse af bankens aktiver, eller af bestemmelsen i ligningslovens § 15. Tilladelsen til dette fradrag har ikke lovligt kunne gives. Da der fra statens side ved tilladelsen, som sparekassen disponerede på grundlag af, er skabt en berettiget forventning hos sparekassen om en sådan retsstilling, må sparekassen imidlertid stilles, som om tilladelsen havde været lovlig.

Herefter blev der den 13. oktober 1994 afholdt en forespørgelsesdebat (F 1) om Sparekassen Nordjyllands overtagelse af engagementer fra Himmerlandsbanken. Ved debatten blev følgende forslag om motiveret dagsorden vedtaget

»I overensstemmelse med grundlaget for folketingsbeslutningen af 4. november 1993 om den særlige undersøgelsesret nedsætter Folketinget i henhold til Folketingets forretningsordens § 7, stk. 6, et særligt udvalg bestående af 17 medlemmer.

Udvalget skal undersøge, om ministre i perioden frem til nedsættelsen af undersøgelsesretten den 4. november 1993 ved fejl eller forsømmelser har afgivet mangelfulde eller forkerte oplysninger til Folketinget, som kan give anledning til at drage de pågældende til ansvar. I det omfang det er af betydning for denne vurdering, kan udvalget inddrage forhold forud for meddelelsen af tilsagnet til Sparekassen Nordjylland den 23. august 1993, herunder Bikubens overtagelse af Bornholmerbanken. Undersøgelsen gennemføres hurtigst muligt.

Folketinget tager til efterretning, at regeringen samtidig har iværksat yderligere undersøgelser med henblik på at kunne drage de nødvendige konsekvenser af alle sagens aspekter i forhold til andre implicerede.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Der henvises om forespørgslen til Folketingstidende 1994-95, forhandlingerne side 157-213.

Den 1. november 1994 blev Det Særlige Undersøgelsesudvalgs 17 medlemmer valgt.

Den ovenfor nævnte motiverede dagsorden dannede kommisoriet for udvalget.

Udvalgets arbejdsform I forbindelse med udvalgets nedsættelse blev der besluttet følgende vedrørende udvalgets arbejdsform

a) Offentlighed .

Ifølge Folketingets Forretningsorden er der ikke adgang for offentligheden til udvalgsmøder. Den 10. november 1994 besluttede Folketinget derfor, at Det Særlige Undersøgelsesudvalg kunne træffe beslutning om offentlighedens adgang til udvalgets møder, dog uden at dette indbefatter adgang til lyd- og billedoptagelser. Udvalget besluttede herefter, at der alene skulle være adgang for pressen til udvalgsmøder, hvor der er samråd, møder med Ole Stavad eller modtagelse af deputationer. Alle andre møder skulle holdes for lukkede døre. Endvidere besluttede udvalget, at der skulle være båndoptagelse af udvalgets åbne møder med efterfølgende udskrivning af båndene.

b) Ekspertbistand .

Udvalget besluttede, at der skulle anvendes ekstern eksperthjælp. Udvalget anmodede derfor rådgivende skatterevisor Christen Amby og statsautoriseret revisor Jørgen Skou om at være behjælpelige ved udvalgets arbejde.

c) Arbejdsform i øvrigt .

Udvalgsarbejdet blev herudover gennemført i overensstemmelse med de principper, som gælder for almindelige udvalgsmøder, dvs. med mulighed for at stille spørgsmål til skriftlig besvarelse og indkaldelse af ministre til samråd. Da en del af de ministre, der var inddraget i sagen, ikke længere var ministre eller havde overtaget et andet ministerium, var det ikke muligt at indkalde samtlige involverede ministre til samråd. Tidligere skatteminister Ole Stavad tilbød dog at give møde i udvalget for at besvare spørgsmål.

Der blev afholdt samråd med statsministeren, skatteministeren og finansministeren. Endvidere blev der afholdt møder med tidligere skatteminister Ole Stavad og direktør Jørgen Giversen, tidligere Sparekassen Nordjylland.

Udvalgets gennemgang af begivenhedsforløbet fra den 23. august til den 4. november 1993 Udvalget har undersøgt følgende begivenheder

I. Samråd i Erhvervsudvalget den 10. september 1993.

II. Samråd i Erhvervsudvalget den 12. oktober 1993.

III. Mundtlig besvarelse af § 20-spørgsmål den 13. oktober 1993.

IV. Perioden 24.-27. oktober 1993.

V. Mundtlig besvarelse af § 20-spørgsmål den 27. oktober 1993.

VI. Samråd i Erhvervsudvalget den 28. oktober 1993.

VII. Samråd i Erhvervsudvalget den 1. november 1993.

VIII. Mundtlig besvarelse af § 20-spørgsmål den 10. november 1993.

IX. Bikubens overtagelse af Bornholmerbanken.

X. Andre relevante forhold.

XI. Udvalgets konklusioner.

I. Samråd i Erhvervsudvalget den 10. september 1993

Samrådet med industriministeren omhandlede en redegørelse for Himmerlandsbankens overdragelse og Finanstilsynets rolle. Samrådet vedrørte to spørgsmål: Et, hvor der anmodedes om en nærmere redegørelse for Himmerlandsbankens overdragelse og Finanstilsynets rolle herved. Det andet vedrørte spørgsmålet, om ministeriet vil overveje ændringer i Finanstilsynets fremtidige rolle.

Industriministerens talepapir blev efterfølgende omdelt som bilag 293 i Erhvervsudvalget.

Indledningsvis henleder ministeren bl. a. opmærksomheden på, at hensættelseskravet, dvs. formodede eller konstaterede tab i et pengeinstitut, er et vurderingsspørgsmål, og at hensættelser fastsættes efter et konkret skøn, der baseres på de foreliggende oplysninger. Der foreligger ingen facitliste ved opgørelse af hensættelsesbehovet.

Herefter beskrives handlingsforløbet udførligt. Afslutningsvis fremhæver ministeren, at Indskydergarantifonden fremtidig skal inddrages aktivt på et tidligere tidspunkt, nu hvor sektorsolidariteten ikke længere er til stede. Endvidere peger ministeren på den ulykkelige konsekvens, at indehavere af ansvarlig kapital - herunder almindelige indehavere af bankobligationer - har mistet deres indskud, og at der fremtidig bør stilles krav til markedsføringen ved udbud af ansvarlig kapital.

II. Samråd i Erhversudvalget den 12. oktober 1993

Erhvervsudvalget havde kaldt skatteministeren i samråd med henblik på at besvare følgende tre spørgsmål

»A. Udvalget anmoder skatteministeren om en uddybende besvarelse af Erhvervsudvalgets spørgsmål 86 (jf. alm. del - bilag 305 og 318 i folketingssamlingen 1992-93) vedrørende den skattemæssige behandling af Sparekassen Nordjyllands overtagelse af Himmerlandsbankens arrangementer.

I den forbindelse ønskes navnlig belyst, om regeringen ønsker at fratage Folketinget mulighed for at vurdere, om gældende lov er overholdt, eller om skatteministeren vil acceptere, at en uvildig instans på Folketingets vegne får mulighed for at vurdere regeringens handlemåde i sagen.«

Spørgsmål 86, som der i samrådsspørgsmål A refereres til, lød således

»Er der fra Told- og Skattestyrelsen givet tilsagn om, at Sparekassen Nordjylland i forbindelse med overtagelsen af Himmerlandsbankens arrangementer kan overtage A/S Himmerlandsbankens skattemæssige underskud?»

»B. Vil ministeren oplyse, om det er muligt at overføre/overtage et skattemæssigt underskud i forbindelse med overtagelse af en del af en anden virksomhed, såfremt der ikke sker en fusion med denne virksomhed?

I bekræftende fald bedes den præcise lovhjemmel oplyst.«

»C. Vil ministeren redegøre for det præcise lovgrundlag, der findes for overførsel/overtagelse af skattemæssigt underskud i forbindelse med virksomhedssammenlægning både ved hel og delvis fusion?»

Der foreligger ikke for udvalget et talepapir fra skatteministeren vedrørende samrådet.

Samrådets præcise forløb foreligger ikke oplyst for udvalget.

I brev dateret 12. oktober 1993 fra skatteministeren til statsministeren, udvalgets bilag 37, nr. 6, oplyses imidlertid følgende

»I samrådet den 12. oktober 1993 i Erhvervsudvalget redegjorde skatteministeren for de skattemæssige problemstillinger vedrørende Sparekassen Nordjyllands overtagelse af Himmerlandsbanken.

Det blev om bankovertagelsen oplyst

1. Tidligere års underskud hos det ophørende pengeinstitut kan ikke overføres til det fortsættende pengeinstitut. Det gælder både ved en fusion og ved en hel eller delvis overtagelse af et andet pengeinstitut.

2. De merhensættelser, der opgøres, når engagementerne vurderes i en overtagelsessituation, fordeles efter en konkret skattemæssig vurdering mellem det ophørende og det fortsættende pengeinstitut. Denne vurdering indeholder i sagens natur et skønsmæssigt element.

3. Hvis det konstateres, at det fortsættende pengeinstitut ikke skattemæssigt taber på de overtagne engagementer, genbeskattes de tidligere fratrukne hensættelser fuldt ud.«

Endvidere fremsendte skatteministeren den 13. oktober 1993 et notat dateret 11. oktober 1993 til Erhvervsudvalget, der omhandler generelle skattemæssige problemer ved virksomhedsoverdragelse i og uden for banksektoren. Notatet blev omdelt til udvalgets medlemmer umiddelbart forud for samrådet, og skatteministeren tog i sin besvarelse udgangspunkt i notatet, idet det af bilag 37, nr. 5 (notat dateret den 8. oktober 1993), fremgår

»Vedlagt fremsendes notat til ministerens godkendelse vedrørende samrådsspørgsmål A, B og C, der omhandler en uddybende redegørelse for den skattemæssige behandling af pengeinstitutters overtagelse af andre pengeinstitutters engagementer. Notatet kan eventuelt udleveres til udvalget.«

Om dette notat kan bemærkes, at det omhandler overtagelser i al almindelighed. Det omtaler ikke den særlige betydning, som overdragelsesprisen har, når der sker overdragelse af virksomhed.

Det kan om notatet konkluderes, at indholdet er korrekt, men at notatet ikke forholder sig til overtagelsesprisens betydning.

Udvalget har gennemgået de fremsendte notater m.v., der må anses som grundlaget for ministerens besvarelser i udvalget. Blandt disse notater er et notat fra Told- og Skattestyrelsen af 26. august 1993 (bilag 37, nr. 1). I dette notat omtales hjemmelsspørgsmålet. Kammeradvokatens repræsentant »forespurgte, om ikke styrelsen havde et hjemmelsproblem, specielt i denne sag, hvor der i praksis er tale om køb af en del af en virksomhed, hvor den faktiske købspris er aftalt. Spørgsmålet blev besvaret bekræftende, men at der i de omhandlede situationer var forsøgt fastlagt en ensartet praksis med udgangspunkt i Kronebanksagen. Styrelsen ville dog undersøge nærmere, hvordan man havde forholdt sig i sagen vedrørende Bornholmerbanken. Det blev derfor aftalt, at styrelsen ville gennemgå engagementerne og herefter fremkomme med en vurdering af, i hvilket omfang hensættelser ville kunne overføres.«

Det er imidlertid i undersøgelsesdommerens beretning side 490-491 oplyst af skatteministeren, at denne først i slutningen af oktober 1993 har læst dette notat. Udvalget har den 30. november 1994 spurgt Ole Stavads efterfølger som skatteminister, Carsten Koch, om baggrunden for, at notatet ikke blev forelagt tidligere. Af ministerens første svar, den 8. december 1994, fremgår det, at »notatet af 26. august 1993 til skatteministeren er forelagt for ministeren den 26. august 1993.« Af ministerens supplerende svar dagen efter fremgår det, at når det »i mit oprindelige svar er oplyst, at notatet er forelagt for ministeren den 26. august 1993, ligger der heri alene, at Told- og Skattestyrelsen fysisk har overbragt notatet til ministerens kontor. Derimod ligger der ikke en konstatering af, hvornår ministeren har set notatet.«

Af et notat fra Told- og Skattestyrelsen til skatteministeren dateret 9. september 1993 (bilag 37, nr. 2) fremgår det, at styrelsen lørdag eftermiddag sammen med direktøren og en medarbejder i Himmerlandsbanken gennemgik engagementerne i Himmerlandsbanken. »I denne forbindelse gennemgik styrelsen efterfølgende de sager, der tidligere havde været på området, og som var umiddelbart tilgængelige. På denne baggrund blev der søndag formiddag over for tilsynet givet en negativ tilbagemelding.«

Senere på dagen blev styrelsen anmodet om at genoverveje sagen. Resultatet heraf blev, at »styrelsen kunne fortsat ikke imødekomme Sparekassen Nordjyllands krav.«

Søndag nat »gav Skov Knudsen imidlertid udtryk for, at han nu mente, at det ville være forsvarligt at nå til et positivt resultat for sparekassen ud fra en vurdering af styrelsens tidligere anvendte fremgangsmåde.«

Endvidere har udvalget gennemgået notat af 7. oktober 1993 til skatteministeren (bilag 37, nr. 4). Om hjemmelsspørgsmålet hedder det heri, at »da Finanstilsynets vurdering af hensættelsesbehovet i Himmerlandsbanken blev foretaget ud fra likvidationsbetragtninger, var betingelserne for at fravige hovedregelen i Ligningsrådets anvisning opfyldt. Told- og Skattestyrelsen skulle herefter udøve et selvstændigt skøn over, om de af Sparekassen Nordjylland beregnede merhensættelsesbeløb skulle henføres til tiden før eller efter overdragelsen.«

Det anføres i notatet om provenutab, at »det maksimale tab kan opgøres til 34/38 pct. af hensættelsen på 173 mio. kr. Det afhænger af to forhold

1. Forudsætningen for at udnytte de 173 mio. kr. er, at tabene konstateres. Tabes der ikke på de udlån og garantier, der er hensat på, gives der heller ikke tilsvarende fradrag.

2. Muligheden for at udnytte skattemæssige underskud, hvis sådanne opstår - der er store uudnyttede underskud i Sparekassen Nordjylland.«

Det bemærkes, at der intet er anført om betydningen af overdragelsesprisen. Det nævnes dog i notatet, at det » kan derfor ikke udelukkes, at der er forskellig opfattelse af, hvad de 173 mio. kr. dækker«, det fremgår dog ikke, hvad der nærmere menes hermed.

Over for Det Særlige Undersøgelsesudvalg har Ole Stavad oplyst, at på tidspunktet for samrådets afholdelse den 12. oktober 1993 koncentrerede debatten sig fortsat om overtagelse af underskud, som efter hans opfattelse var en ren misforståelse, som blev rettet i løbet af den samme uge både af direktør Giversen fra Spar Nord og af ham selv.

I forbindelse med samrådet i Erhvervsudvalget gav skatteministeren løfte om, at Ligningsrådet ville få forelagt sagen i alle detaljer, da ministeren på grund af sin tavshedspligt var afskåret fra at udtale sig nærmere om den konkrete sag i Erhvervsudvalget. Til det brug bestilte skatteministeren gennem Told- og Skattestyrelsen et notat hos Kammeradvokaten om hele sagen. Skatteministeren anførte, at Ligningsrådets medlemmer er underlagt tavshedspligt, hvilket medfører, at der her kan gives oplysninger, der ikke vil kunne gives til Folketinget. For en nærmere beskrivelse af Kammeradvokatens notat henvises til afsnit IV.

III. Mundtlig besvarelse af § 20-spørgsmål den 13. oktober 1993

Spørgsmål nr. S 45 til statsministeren havde følgende ordlyd

»Vil statsministeren tage initiativ til en uvildig ekspertundersøgelse af alle forhold i forbindelse med Himmerlandsbankens kollaps, hvor resultatet af undersøgelsen offentliggøres, og som placerer ansvaret for eventuelle ulovligheder?»

I begrundelsen for spørgsmålet blev det bl.a. anført, at »På grund af tavshedsbestemmelserne i bank- og sparekasseloven er Folketinget afskåret fra at søge oplysninger om sagens rette sammenhæng.«

Endvidere blev det anført, at »Hvis tilliden til systemet ikke skal lide ubodelig skade, er det bydende nødvendigt at få eksperter udenfor Finanstilsynet og regeringen til at klarlægge, om love, regler og moral er overholdt.«

Statsministeren gav i sin besvarelse udtryk for, at »Den aktuelle sag behandles i skifteretten, af kuratorerne og af Fondsbørsen, og visse forhold er allerede anmeldt til politiet. Således har kuratorerne i Himmerlandsbankens konkursbo for nylig udarbejdet en fyldig rapport, som det er foreskrevet i konkursloven. Kuratorerne skal sikre, at der sker en politimæssig efterforskning, hvis dette er nødvendigt. På denne baggrund kan jeg konstatere, at sagen i øjeblikket er undersøgt eller bliver undersøgt af de myndigheder, som har til opgave at undersøge og afgøre sager af netop den karakter.«

I sin fortsatte besvarelse oplyste statsministeren med hensyn til kuratorernes rapport, at »hvis det ønskes, at denne rapport offentliggøres, så vil vi gerne offentliggøre den, sådan som jeg ser det«, samt at »det, der overhovedet kan undersøges, bliver undersøgt, såvel af uvildige offentlige som private instanser«.

Spørgeren (Kirsten Jacobsen (FP)) spurgte statsministeren, om denne kunne »bekræfte, at industriministerens oplysninger til Erhvervsudvalget i september ikke indeholdt oplysninger om et skattemæssigt underskud på 173 mio. kr.«

Statsministeren svarede: »Jeg må korrigere, når man prøver at give det indtryk, at der er tale om handel med underskud ud fra et skattemæssigt synspunkt. Det er faktisk et kernepunkt i diskussionen af de skattemæssige problemer omkring Himmerlandsbanken, at sagen ikke drejer sig om handel med et underskud. Det fremgår også af skatteministerens redegørelse til Erhvervsudvalget i går, at der alene er tale om merhensættelser, ikke handel med underskud. Deri ligger også, at hvis der ikke bliver brug for disse hensættelser, så bliver der naturligvis tale om en genbeskatning i forhold til det tidligere fratrukne beløb i form af de merhensættelser, jeg har omtalt.«

I sine afsluttende bemærkninger nævnte statsministeren, bl. a. på baggrund af et spørgsmål fra Kai Dige Bach (KF) om at få lejlighed til at se aftaledokumentet, at »jeg er i den lykkelige situation, at jeg kan henholde mig til hr. Jørgen Giversen fra Sparekassen Nordjylland, der i dag - og det er jeg ganske enig i - siger: »De flere omtaler af telefaxen som hemmelig: På baggrund af den debat har vi spurgt i ministerierne, om vi må offentliggøre den. Da ministerierne intet har imod dette, vedlægges fotokopi af en telefax fra Told- og Skattestyrelsen.« Statsministeren tilføjede: »Jeg siger det også for at understrege, at dette her ikke drejer sig om, at regeringen vil forholde Folketinget oplysninger.«

Samråd med statsministeren den 18. januar 1995 om besvarelsen af spm. S 45.

Under et samråd i Det Særlige Undersøgelsesudvalg den 18. januar 1995 har statsministeren anført, at han kunne bekræfte, at han ved besvarelsen af spm. S 45 havde kendskab til konkursrapportens eksistens, men ikke til dens indhold, og på et spørgsmål, om købesummen blev fastlagt i kuratorrapporten, oplyste han, at det nærmeste, man kommer en omtale af en købspris i rapporten, er sætningen »Ud fra de af Sparekassen Nordjylland opstillede forudsætninger indebar de forhandlede vilkår, at Sparekassen Nordjylland overtog forpligtelser, der oversteg aktiverne med et beløb i størrelsesordenen 25 mio. kr.« På et opfølgende skriftligt spørgsmål, om købesummen fremgik af bilagene til kuratorrapporten, har statsministeren oplyst, at det af en foreløbig resultatopgørelse, der var vedlagt kuratorrapporten, fremgår, at en samlet merværdi ved salg af banken er 24.649.080 kr. På et spørgsmål, om det på noget tidspunkt inden spørgsmål S 45's besvarelse var nævnt over for statsministeren, at købesummen havde afgørende betydning, svarede statsministeren klart nej.

Statsministeren nævnte videre, at der som forberedelse af besvarelsen af spm. S 45 havde fundet et møde sted i Statsministeriet dagen før. I dette møde deltog skatteministeren, justitsministeren og industriministeren og tilhørende embedsmænd. Baggrunden for at indkalde til dette møde var ifølge statsministeren, at skatteministeren og industriministeren samme dag havde været i samråd i Erhvervsudvalget, og at justitsministerens tilstedeværelse var nødvendig for at undersøge, om der var grundlag for at imødekomme ønsket om en uvildig ekspertundersøgelse. Statsministeren har senere skriftligt meddelt, at han ikke er bekendt med, at der foreligger referater fra dette forberedende møde.

På udvalgets gentagne spørgsmål om statsministerens anvendelse af ordet »genbeskatning« under besvarelsen af spm. S 45 meddelte statsministeren, at han ikke anså det som sin naturlige opgave at indlade sig på en nærmere skatteteknisk diskussion af de enkelte led i besvarelsen.

Statsministeren gav endelig udtryk for, at der ikke i Statsministeriet var foretaget en selvstændig analyse eller alternativ vurdering af det materiale, der fra fagministerierne var fremsendt, og som lå til grund for besvarelsen af spm. S 45.

IV. Perioden 24. - 27. oktober 1993

Som lovet under samrådet den 12. oktober 1993 foranledigede skatteministeren, at Kammeradvokaten udarbejdede et notat om sagen. Dette notat modtog skatteministeren i udkast den 24. oktober på sin telefax hjemme i Brovst.

Under møder med Det Særlige Undersøgelsesudvalg har Ole Stavad forklaret, at »ved gennemlæsningen af notatet blev jeg for første gang usikker på, om der var problemer i sagen. Sammenhængen over til den skattemæssige anskaffelsessum som loft over, hvor stor en del af de 173 mio. kr. Spar Nord vil kunne udnytte som fradrag, står for første gang klart for mig.«

I notatet fastslår Kammeradvokaten bl. a., at den mellem parterne aftalte købesum danner udgangspunkt for den skattemæssige konstatering af, om overdrageren har lidt tab eller opnået gevinst, og at anskaffelsessummen også er udgangspunkt for de hensættelser, som det erhvervende pengeinstitut skal foretage i medfør af Ligningsrådets anvisning.

Under gennemlæsningen af udkastet til notatet blev Ole Stavad usikker på en række punkter, hvilket fremgår af bemærkningerne i margenen på det eksemplar, der er udleveret til udvalget (bilag 37, nr. 26).

Ole Stavad tog derfor initiativ til, at de opståede tvivlsspørgsmål blev drøftet med de ledende embedsmænd straks mandag morgen. Her blev han imidlertid beroliget med, at der ikke forelå problemer i sagen.

Ole Stavad har oplyst, at efter gennemlæsningen af Kammeradvokatens notat indgik købsprisen direkte i diskussionerne med embedsmændene. Både embedsmændene og Kammeradvokaten var dog enige om, at de oplysninger, der forelå, ikke fortalte ret meget om, hvad den skattemæssige overtagelsespris endeligt ville blive opgjort til. Det kunne der først fås en klar opfattelse af, når Spar Nord havde afleveret sin selvangivelse for 1993.

Tirsdag den 26. oktober 1993 blev Kammeradvokatens notat fremsendt til Sparekassen Nordjylland på Ole Stavads anmodning. Ole Stavad har oplyst, at han ønskede at »få afklaret, om Spar Nord var enig i Kammeradvokatens fortolkning af tilsagnet.« Samme dag kontaktede direktør Giversen told- og skattedirektør Carsten Jarlov med anmodning om, at der blev foretaget en enkelt faktuel ændring i notatet.

Onsdag den 27. oktober 1993 var der telefonisk kontakt mellem Ole Stavad og direktør Giversen. Ole Stavad har herom oplyst, at direktør Giversen to gange bekræftede, at han var enig i Kammeradvokatens notat. Videre har Ole Stavad oplyst, at han stillede uddybende spørgsmål »for at være sikker på, at Spar Nord har forstået problemstillingen rigtigt.« De tre af spørgsmålene lød ifølge Ole Stavad således: 1. Om det var rigtigt forstået, at Spar Nord var enig i Kammeradvokatens notat. 2. At det så betød, at man var enig i, at man aldrig kunne få et større fradrag end det, man tabte. 3. Om Giversen også dermed var enig i, at de 173 mio. kr. kunne blive et andet beløb, afhængigt af den endelige anskaffelsespris. Giversen svarede ifølge Ole Stavad bekræftende på alle tre spørgsmål.

Direktør Giversen har oplyst, at han har ført en samtale med Ole Stavad fra sin broders køkken. Om samtalen har Giversen forklaret, at der ikke var nogen, der i den samtale sagde til ham, at det var vederlagsbetragtningen, der var af afgørende betydning. Giversen har videre oplyst, at han talte med Ole Stavad om de 173 mio. kr., men kun, om det kunne blive til et andet beløb, hvis engagementerne ikke blev nødlidende i det omfang, som man troede, da hensættelserne blev foretaget. Om Kammeradvokatens notat har Giversen videre oplyst, at såfremt han havde fået at vide, at han skulle nærlæse det og føre en dialog med sine rådgivere, ville sparekassen have svaret: »Det her er ikke den faktiske verden, vi lever i, det notat kan vi ikke stå bag.«

Ole Stavad har videre anført, at der efter den telefoniske kontakt for ham fortsat var tvivl om, at Spar Nord havde den samme opfattelse af tilsagnet som Kammeradvokaten og ministeriet. Det stod således først klart for ham, at Spar Nord opfattede skattetilsagnet som et ubetinget fradrag, efter et møde i Told- og Skattestyrelsen sent om eftermiddagen den 29. oktober 1993.

V. Mundtlig besvarelse af § 20-spørgsmål den 27. oktober 1993

Ved denne lejlighed blev spørgsmål nr. S 109, S 111, S 112, S 113, S 114 og S 115 besvaret.

Spm. S 109, 111, 114 og 115 var stillet til statsministeren, og spm. S 112 og 113 var stillet til skatteministeren.

Spm. S 109 til statsministeren havde følgende ordlyd

»Vil statsministeren bekræfte, at det er den samme advokat, Søren Skov Knudsen fra Kammeradvokaturen, der i sagen om Himmerlandsbankens overdragelse deltog i de langvarige forhandlinger den 21.-22. august 1993 som Finanstilsynets rådgiver samt godkendte den juridiske konstruktion af hensættelsesbeløbet og er kurator/midlertidig bestyrer i konkursboet?»

I sit svar henviste statsministeren til, at det er fast praksis, at Finanstilsynet beskikker 2 advokater, hvoraf den ene kommer fra Kammeradvokatens kontor.

Spørgeren, Svend Aage Jensby (V), spurgte herefter, om statsministeren ikke fandt, at befolkningen med rette kunne drage den pågældende advokats (fra Kammeradvokaturen) habilitet i tvivl.

Hertil replicerede statsministeren, at der ved at udpege 2 advokater er taget højde for spørgsmålet om habilitet.

Til grund for statsministerens besvarelse forelå et udkast til svar dateret 26. oktober 1993 fra Industriministeriet.

Spm. S 111 til statsministeren havde følgende ordlyd

»Er statsministeren enig med industriministeren, når denne i Morgenavisen Jyllands-Posten den 16. oktober 1993 er citeret for følgende udtalelse: »At Himmerlandsbanken efter det foreliggende har vildledt en række mennesker til at skyde penge ind i bankens kapitalgrundlag, er en anden sag«?»

Statsministeren erklærede sig enig heri.

Spørgeren (Pia Larsen (V)) spurgte herefter om de tabslidende, herunder obligationskøbernes, advokater kunne få adgang til de oplysninger af f. eks. regnskabsmæssig karakter, der kan have betydning for bedømmelsen af en eventuel erstatningssag.

I sit svar og i efterfølgende svar til medspørgerne, Svend Aage Jensby (V) og Kirsten Jacobsen (FP), henholdt statsministeren sig til de almindelige regler om overholdelse af de fortrolighedshensyn, der skal overholdes i en sådan sag. Statsministeren tilføjede på et spørgsmål fra Kirsten Jacobsen (FP), om ikke regeringen gemmer sig bag tavshedsbestemmelserne, at »der er ingen, der gemmer sig bag noget som helst«, og fortsatte: »Der er fremlagt alle de oplysninger, vi overhovedet kan fremlægge under rimeligt ansvar for, at pengeinstitutverdenen også fremover er i stand til at fungere under de forretningshensyn, der også må og skal tages i det pågældende spørgsmål.«

Til grund for statsministerens besvarelse forelå et udkast til svar dateret 26. oktober 1993 fra Industriministeriet.

Spm S 114 til statsministeren havde følgende ordlyd

»Såfremt det bliver bevist, at skatteministerens oplysninger om, at den skattemæssige konstruktion, der er anvendt i Sparekassen Nordjyllands delovertagelse af Himmerlandsbanken, er sædvanlig praksis, er »en falsk melodi«, hvilke konsekvenser vil statsministeren så drage heraf?»

Statsministeren svarede bl.a.: »Der foreligger ikke for mig noget som helst, der indikerer, at Folketinget har fået nogen form for misvisende eller forkerte oplysninger, og derfor er der heller ingen falsk melodi at tage stilling til.«

På et tillægsspørgsmål fra spørgeren Kirsten Jacobsen (FP) om et notat omdelt i Erhvervsudvalget udarbejdet af Told- og Skattestyrelsen om principperne for og hjemmelen til den praksis, der følges på området, som spørgeren fandt byggede på forudsætninger, der ikke kunne opfyldes, svarede statsministeren, at han ingen grund havde til at anfægte notatet og heller ikke dets forudsætninger.

Til grund for statsministerens besvarelse forelå et udkast til svar fra Told- og Skattestyrelsen dateret 26. oktober 1993.

Spm. S 115 til statsministeren fra Kirsten Jacobsen (FP) havde følgende ordlyd

»Vil statsministeren bekræfte, at statsministeren, økonomiministeren og industriministeren er fuldt informeret om alle forhold i forbindelse med Sparekassen Nordjyllands delovertagelse af Himmerlandsbanken, og har den samlede regering godkendt konstruktionen og det skattemæssige underskud for hensættelser?»

Statsministeren svarede, at »industriministeren har haft den koordinerende funktion i henhold til tilsynslovgivningen på området, som han er ansvarlig for over for de berørte instanser, herunder Nationalbanken. Økonomiministeren har som kgl. bankkommissær været involveret, for så vidt angår den del af løsningen, der indeholdt en garantistillelse fra bl. a. Nationalbanken over for afviklingsselskabet, og jeg selv blev i weekenden den 21.-22. august informeret om, at forhandlingerne var i gang. Om søndagen blev jeg desuden informeret om, at garantistillelsen var etableret.

Vedrørende fordelingen af de skattemæssige hensættelser blev afgørelsen truffet af Told- og Skattestyrelsen efter drøftelse med skatteministeren og under medvirken af Kammeradvokaten.

På et tillægsspørgsmål tilføjede statsministeren, at »når det gælder det konkrete spørgsmål, står den samlede regering naturligvis bag afgørelsen ligesom i andre anliggender og har dermed også del i det ansvar, de pågældende ministre har på hver deres område.«

Til grund for statsministerens besvarelse lå et udkast til besvarelse udarbejdet i Industriministeriet og dateret 26. oktober 1993.

Spm. S 112 til skatteministeren fra Kirsten Jacobsen (FP) havde følgende ordlyd

Vil ministeren oplyse, i hvor mange tilfælde den skattemæssige konstruktion, der er anvendt i Sparekassen Nordjyllands delovertagelse af Himmerlandsbanken, er blevet anvendt siden 1985?

Skatteministeren oplyste, at fremgangsmåden har fulgt skattelovgivningens almindelige regler såvel ved fusion som ved andre former for overtagelse. Herefter nævnte skatteministeren, at der havde været i alt 58 overtagelsestilfælde inden for den finansielle sektor; i et tilfælde var der tale om, at et pengeinstitut overtog aktiverne uden egentlig fusion.

Herefter koncentrerede debatten sig om, hvilke principper for opdeling af hensættelser der anvendes ved overtagelse af aktiver eller ved fusion. Skatteministeren oplyste, at principperne for opdeling af hensættelser er de samme, uanset om man står i den ene eller den anden situation. Senere tilføjede skatteministeren, at man aldrig nogen sinde kan få fradrag for andet end et tab, man har lidt, og at »nogle har forsøgt at udlægge teksten, som om Sparekassen Nordjylland er blevet tildelt et fradrag, uanset om man lider et tab eller ej. Det er bestemt ikke tilfældet.

Ole Stavad har i Det Særlige Undersøgelsesudvalg oplyst, at det af en række notater fra Told- og Skattestyrelsen fremgik, at det var styrelsens opfattelse, at der er en række regler, som gælder såvel i fusionssituationen som i andre overtagelsessituationer, og at disse notater ikke gav ham anledning til tvivl om, at alt var foregået korrekt.

På et tillægsspørgsmål fra Anders Fogh Rasmussen (V), om Told- og Skattestyrelsen havde ændret opfattelse efter drøftelse med skatteministeren, svarede skatteministeren: »Hr. Fogh Rasmussen stiller et spørgsmål, som jeg forstod sådan - lidt pakket ind - om Told- og Skattestyrelsen af mig var blevet bedt at nå frem til en konkret afgørelse. Dertil er svaret nej. Hvad der så er sket i en sag, der har strakt sig over nogle dage, har jeg i sagens natur ingen mulighed for at sige meget klogt om, i og med at jeg overhovedet først bliver kontaktet i den her sag på et meget, meget sent tidspunkt.

Efter at Anders Fogh Rasmussen havde gentaget sit spørgsmål, svarede skatteministeren i anden omgang, at »det betyder så også, at jeg ikke har mulighed for at bekræfte det, hr. Fogh Rasmussen spørger om, nemlig om der har været sagt nej eller der har været givet andre beskeder undervejs i den her proces, og om der er skiftet holdning, efter at man har talt med mig. Derefter kan jeg også sige: Det kan jeg ej heller bekræfte.«

Ole Stavad har om dette spørgsmål til udvalget oplyst, at hans svar til Anders Fogh Rasmussen skulle forstås som et ikkesvar, idet han ved at sige, at han ikke kunne bekræfte spørgerens påstand, ikke besvarede spørgsmålene, men netop afviste at besvare dem, bl.a. under hensyn til, at den efterfølgende diskussion uvægerlig ville medføre problemer i relation til tavshedspligten.

Ole Stavad oplyser bl. a. til udvalget, at havde han svaret, »at så vidt han vidste, havde embedsmændene tidligere i forløbet afvist en løsning, ja, så er jeg sikker på, at dette udvalg med erfarne politikere ikke mangler fantasi til at se for sig, hvilken byge af opfølgende spørgsmål jeg derefter ville blive mødt med. Det ville næsten uundgåeligt være spørgsmål, som ikke kunne besvares på grund af tavshedspligten, hvorefter myterne om det, der var foregået, ville få ny grokraft. Derfor var det helt nødvendigt at give Anders Fogh Rasmussen et ikkesvar på hans spørgsmål.«

Til grund for skatteministerens besvarelse af spm. S 112 forelå flere udkast til svar fra Told- og Skattestyrelsen, alle dateret 26. oktober 1993.

Spm. S 113 fra Kirsten Jacobsen (FP) til skatteministeren havde følgende ordlyd

»Vil ministeren oplyse, hvilke år den skattemæssige konstruktion, der er anvendt i Sparekassen Nordjyllands delovertagelse af Himmerlandsbanken, er blevet brugt i andre tilfælde?»

Skatteministeren bekræftede, at den delovertagelse, Told- og Skattestyrelsen havde været involveret i, foregik i 1992 og var Bikubens overtagelse af aktiverne i Bornholmerbanken.

Den tidligere skatteminister, Anders Fogh Rasmussen (V), spurgte, om den konstruktion, der blev fundet vedrørende Bikubens overtagelse af Bornholmerbanken, var 100 pct. identisk med den konstruktion, der var fundet vedrørende Sparekassen Nordjylland og Himmerlandsbanken. Endvidere ville medspørgeren gerne have oplyst, om den nuværende skatteminister i den aktuelle sag havde fulgt indstillingen fra Told- og Skattestyrelsen uden at ændre i den. Skatteministeren kunne besvare den sidste del af spørgsmålet bekræftende, medens han for det første spørgsmåls vedkommende oplyste, at man i den slags sager sager ikke finder to, der er 100 pct. identiske, men at det, der kunne siges med sikkerhed, var, at begge sager var behandlet ud fra de samme skatteretlige principper, hvilket skatteministeren fandt var det afgørende.

Til grund for skatteministerens besvarelse forelå flere udkast til svar fra Told- og Skattestyrelsen, dateret 26. oktober 1993.

Ole Stavad har efterfølgende i Det Særlige Undersøgelsesudvalg oplyst, at han allerede natten til den 23. august 1993 fik præsenteret Bornholmerbanksagen som et fortilfælde svarende til Himmerlandsbanken, men at han først et år senere fik endelig vished for, at denne sag også rummede problemer.

VI. Samråd i Erhversudvalget den 28. oktober 1993

I mødet i Erhvervsudvalget indgik samråd med statsministeren, skatteministeren og industriministeren.

Samrådsspørgsmål M til statsministeren lød således

»Vil statsministeren bekræfte, at den statsgaranti på de 150 mio. kr., der er givet omkring Himmerlandsbanken, indeholder et beløb på 30 mio. kr. til dækning af Sparekassen Nordjyllands tab på de overtagne aktiver i Himmerlandsbanken, samt oplyse, hvorfor den er givet, og hvad garantien konkret skal dække?»

Statsministeren har efterfølgende fremsendt sit talepapir til Erhvervsudvalget. Talepapiret var ganske kort og indeholdt de ønskede oplysninger.

Samrådsspørgsmål K til skatteministeren havde følgende ordlyd

»Vil ministeren redegøre for, hvordan det teknisk er muligt efter et pengeinstituts overtagelse af et andet pengeinstitut, at udskille tab og hensættelser til tab mellem det overtagende pengeinstitut og det overtagne pengeinstitut? Skal denne fremgangsmåde benyttes i praksis, og hvem sikrer, at det sker?»

Samrådsspørgsmål L til skatteministeren havde følgende ordlyd

»Vil ministeren redegøre for, om et skattefradrag på f. eks. 173 mio. kr., som et pengeinstitut har opnået ved overtagelse af en del af et andet pengeinstituts engagementer, er direkte forbundet med tab ved disse konkrete engagementer, og reduceres fradraget i takt med, at tabene ikke aktualiseres, eller kan fradraget anvendes på alle tabsgivende engagementer i den overtagende bank?»

Endvidere fremgår det af udvalgets dagsorden, at der var stillet et yderligere samrådsspørgsmål til skatteministeren, samrådsspørgsmål N. Spørgsmålet vedrørte Sparekassen Nordjyllands ret til at foretage fradrag for hensættelser i 1993 på 173 mio. kr. En del af samrådsspørgsmålet blev den 29. oktober 1993 stillet som spørgsmål til skriftlig besvarelse. Spørgsmålet blev ikke besvaret.

Ole Stavad har til Det Særlige Undersøgelsesudvalg oplyst, at efter hans opfattelse blev samrådsspørgsmålet besvaret på mødet.

Til brug for ministerens besvarelse af de to samrådsspørgsmål, der blev besvaret under samrådet, udarbejdede Told- og Skattestyrelsen et notat dateret 28. oktober 1993, som blev omdelt i Erhvervsudvalget den 29. oktober 1993. Notatet foreligger i flere versioner. Herudover havde Told- og Skattestyrelsen udarbejdet redegørelser til de to samrådsspørgsmål. I notaterne og redegørelserne gøres der opmærksom på, at

»På samme måde som ved enhver anden virksomhedsoverdragelse erhverver et pengeinstitut (køber) nogle aktiver (f. eks. udlånsporteføljen) og evt. nogle passiver (f. eks. indlånsporteføljen).

Nettoværdien af de overtagne aktiver og passiver kan være positiv eller negativ, alt afhængigt af den enkelte aftale.

Skatteretligt er der i visse tilfælde mulighed for at korrigere fordelingen af overdragelsessummen på de enkelte aktiver. Som følge heraf kan den skattemæssige anskaffelsessum for f. eks. udlånene være større end den regnskabsmæssige anskaffelsessum. En sådan merværdi er dog betinget af, at der mindst er ydet et hertil svarende vederlag.«

I redegørelsen - men ikke i det oversendte notat - tilføjes: »Købesummen påvirkes af ikke bogførte forpligtelser såsom overtagelse af personale, risiko for at skulle »rydde op« ved afvikling af dele af virksomheden m.v.'

Den 22. oktober 1993 stillede Erhvervsudvalget spm. 16, 17 og 19 til skriftlig besvarelse inden samrådet den 28. oktober 1993. Svarene er dateret 28. oktober 1993. Spørgsmål 17 A havde følgende ordlyd: »Kan det fortsættende pengeinstitut opnå fradrag for beløb/tab, man ikke har betalt?» Af svaret fremgår det, at »Det følger umiddelbart af hovedreglerne i statsskattelovens §§ 4-6 og kursgevinstlovens § 8, stk. 2, at det ikke er muligt for en køber at få en større skattemæssig anskaffelsessum, end overdragelsessummen betinger. Det er følgelig heller ikke muligt at opnå skattemæssigt fradrag for tab ud over den skattemæssige anskaffelsessum, ligesom det ikke er muligt at få fradrag for tab, der ikke er lidt.«

Samrådet med industriministeren handlede om Finanstilsynets rolle i sagen. Der var stillet fire samrådsspørgsmål med følgende ordlyd

»G. Af det nævnte materiale fremgår det indledningsvis, at Sparekassen Nordjylland fik besked på at fremlægge Sparekassens krav for at indgå i forhandlingerne. Blev andre end Sparekassen spurgt om dette?

H. Af det nævnte materiale fremgår det, at Finanstilsynet anmodede Sparekassen Nordjylland om at stille medarbejdere til rådighed for en nærmere vurdering af den økonomiske situation ? Er det normal praksis, at Finanstilsynet udpeger et pengeinstitut til at udføre konsulentarbejde, og at dette pengeinstitut senere på det pågældende grundlag overtager det pågældende pengeinstitut?

I. Ministeren bedes redegøre for, om Finanstilsynet har en arbejdsinstruks, og i givet fald redegøre for indholdet heraf.

J. Mener ministeren, at det er en tilsynsfunktion at påtage sig alle de opgaver, der fremgår af den omskrivning til bilforhold, som Finanstilsynets direktør, Eigil Mølgaard, benytter i vedlagte artikel fra Finans & Samfund nr. 10, når han beskriver Finanstilsynets arbejdsopgaver?»

Til brug for industriministerens besvarelser havde Industriministeriet udarbejdet talepapirer dateret 26. oktober 1993 for hvert af samrådsspørgsmålene.

Møder i dagene 28.-30. oktober 1993 . Den 28. oktober 1993 blev der på SF's foranledning afholdt et møde i Skatteministeriet mellem skatteministeren og Jens Thoft og Kjeld Rahbæk Møller, der begge havde deltaget i samrådet i Erhvervsudvalget. Herudover deltog fra SF rådgivende skatterevisor Christen Amby. På dette møde fremførte repræsentanterne fra SF bl.a., at de var af den opfattelse, at man med de oplysninger, som man nu var i besiddelse af, med stor sikkerhed kunne opgøre, hvor stor en del af de 173 mio. kr. Sparekassen Nordjylland kunne udnytte. På denne baggrund var det SF's opfattelse, at det var udelukket, at Sparekassen Nordjylland kunne være enig i den retsstilling, som Kammeradvokatens notat nåede frem til.

Ole Stavad har om dette møde forklaret, at de nye oplysninger han havde fået efter samrådet i Erhvervsudvalget tidligere på dagen, »skabte efterhånden en betydelig usikkerhed hos mig, om ikke Amby havde ret i, at Spar Nord var uenig i Told- og Skattestyrelsens opfattelse af tilsagnet og dermed også uenig i Kammeradvokatens notat«. Endvidere har Ole Stavad oplyst om begivenhederne denne aften, at han kontaktede finansministeren, som sluttede sig til mødet med SF. Forinden repræsentanterne fra SF forlod mødet, blev statsministeren kontaktet af de to ministre for som lovet at orientere ham om forløbet. Statsministeren har over for udvalget bekræftet, at han telefonisk blev orienteret af skatteministeren om mødet med SF. Finansministeren har over for udvalget bekræftet handlingsforløbet.

Den 29. oktober 1993 blev der afholdt et møde mellem repræsentanter for Sparekassen Nordjylland, Kammeradvokaten og Told- og Skattestyrelsen. På dette møde blev det klart, at Spar Nord anså sig berettiget til et ubetinget fradrag på 173 mio. kr. Told- og Skattestyrelsen var derimod af den opfattelse, at tilsagnet på de 173 mio. kr. var begrænset af den aftalte købspris.

Senere samme dag blev der afholdt et møde, hvori deltog skatteministeren, finansministeren, justitsministeren og industriministeren samt forskellige embedsmænd; statsministeren opholdt sig i Bruxelles til EU-topmøde. Ole Stavad har om dette møde oplyst, at bl.a. Justitsministeriets departementschef, M. Lunn, deltog sammen med kammeradvokat Gregers Larsen. Finansministeren har oplyst, at herudover deltog departementschef C. B. Bramsen, Industriministeriet, Finanstilsynets direktør, E. Mølgaard, direktør C. Jarlov, direktør R. Mikkelsen og kontorchef J. Egelund, Told- og Skattestyrelsen, samt Skov Knudsen og Vinten fra Kammeradvokaten. På mødet blev det drøftet, hvilke muligheder der eksisterede for at få en hurtig afklaring af den opståede konflikt. Ole Stavad oplyste, at efter hans opfattelse blev et forslag om et anerkendelsessøgsmål kombineret med fri proces forelagt af Justitsministeriets departementschef. Finansministeren har om mødet, der varede to timer og tyve minutter, oplyst, at »de tilstedeværende ministre blev efterladt med den fuldstændige enslydende vurdering fra alle tilstedværende embedsmænd og rådgivere: at det kunne godt være, der var et problem, men hvis der var et problem, var det sparekassens problem. Det er meget vigtigt for forståelsen af den beslutning, regeringen traf om sagens videre håndtering.« Konklusionen på mødet blev, at embedsmændene skulle vurdere løsningen om et anerkendelsessøgsmål kombineret med fri proces og udarbejde forslag til brev til Sparekassen Nordjylland og tilhørende pressemeddelelse, som skulle være færdig til et møde i Statsministeriet næste morgen kl. 7.00.

I mødet i Statsministeriet kl. 7.00 deltog de samme ministre som omtalt ovenfor, men med statsministeren for bordenden. På dette møde blev der givet tilslutning til modellen med et anerkendelsessøgsmål og fri proces samt til brevet til Sparekassen Nordjylland med direktøren for Told- og Skattestyrelsen som afsender. Statsministeren har oplyst, at der ikke for ham foreligger et referat fra dette møde, men at der var en enig indstilling om at anvende modellen med et anerkendelsessøgsmål og fri proces. Finansministeren har oplyst, at »der selvfølgelig ikke er skrevet noget referat fra det her møde«. Finansministeren tilføjede, at »der ikke laves referater af koordinationsudvalgsmøder og økonomiudvalgsmøder, hvor en meget væsentlig del af regeringens forretninger tilrettelægges. Der skrives heller ikke referater af møder som det her, som kan siges i en vis forstand at være af endnu mere uformel karakter.«

Statsministeren fik oplyst, at alle embedsmænd og Kammeradvokaten, der havde deltaget i møderne i Finanstilsynet den 22. og 23. august 1993, aftenen i forvejen havde givet udtryk for, at Sparekassen Nordjylland ikke kunne have en berettiget forventning skabt af statslige repræsentanter om et ubetinget fradrag. På denne baggrund måtte statsministeren anse problemet for at være en retstvist mellem sparekassen og staten.

VII. Samråd i Erhvervsudvalget den 1. november 1993

Samrådet med statsministeren handlede om, hvordan Sparekassen Nordjylland kunne få bibragt indtryk af, at den kunne få et ekstraordinært fradrag på 173 mio. kr., og om, hvilke konsekvenser statsministeren vil drage, herunder politiske konsekvenser for skatteministeren og de evt. erstatningsretlige konsekvenser for staten.

VIII. Mundtlig besvarelse af § 20-spørgsmål den 10. november 1993

Ved denne lejlighed blev spørgsmål nr. S 165 og S 166 besvaret. Spørgsmålene til industriministeren og statsministeren drejede sig om Bikubens overtagelse af Bornholmerbanken.

Spørgsmål nr. S 166 fra Rahbæk Møller (SF) til statsministeren havde følgende ordlyd

»Kan statsministeren bekræfte eller afkræfte, at i forbindelse med Bikubens overtagelse af Bornholmerbankens arrangementer fratrak Bikuben hensættelser overført fra Bornholmerbanken i sit skatteregnskab, selv om de samme hensættelser var fratrukket i købesummen?»

Statsministeren svarede, at gældende regler om tavshedspligt afskar ham fra at svare konkret på det stillede spørgsmål. Generelt kunne statsministeren dog sige, at Told- og Skattestyrelsen havde oplyst, at det følger af almindelige skatteregler, at den købesum, der er aftalt mellem parterne, danner udgangspunkt for den skattemæssige konstatering af, om overdrageren har lidt tab eller opnået gevinst. Statsministeren citerede endvidere fra en redegørelse, som Bikuben havde sendt til Københavns Fondsbørs: »"

Der er intet i det passerede, som afviger fra god sædvanlig praksis. Bikuben har hverken bedt om eller fået nogen skattemæssig begunstigelse." På yderligere spørgsmål fra spørgeren og Jens Thoft (SF) svarede statsministeren: »Jeg har sagt, at det, der foreligger oplyst for mig, er, at det er de lovgivningsmæssige skatteregler, der er blevet fulgt i denne sag, og det kan jeg henholde mig til.«

Herudover har der været stillet fem § 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse.

Hovedspørgsmålene drejede sig dels om tavshedsbestemmelser i bank- og sparekasseloven og dels om økonomiministerens involvering i sagen.

IX. Bikubens overtagelse af Bornholmerbanken

Efter forudgående undersøgelser af Bornholmerbankens engagementhensættelser m.v. overtog Sparekassen Bikuben den 10. februar 1992 den igangværende bankvirksomhed i Bornholmerbanken A/S, medens selve selskabet Bornholmerbanken A/S blev erklæret konkurs.

Forud var gået forhandlinger i Finanstilsynet. Herunder blev Told- og Skattestyrelsen orienteret om de løbende forhandlinger, men deltog ikke i disse og havde ikke før overdragelsen taget stilling til de skattemæssige problemer i forbindelse med overdragelsen.

Told- og Skattestyrelsen orienterede skatteminister Anders Fogh Rasmussen om de igangværende overvejelser gennem et notat dateret den 10. februar 1992. Det fremgår af påtegningen på notatet, at skatteministeren først har set notatet den 4. maj 1992.

Efter et møde i Told- og Skattestyrelsen den 11. februar 1992 meddelte styrelsen Sparekassen Bikuben, at »Told- og Skattestyrelsen kunne tiltræde, at 125,7 mio. kr. af den opgjorte merhensættelse i Bornholmerbanken på 160,7 mio. kr. skattemæssigt kan føres til udgift i Sparekassen Bikuben A/S« 1992-regnskab.'

Sparekassen Bikuben overtog hele virksomheden i Bornholmerbanken. Ved denne overtagelse var der en underbalance - det vil sige, at gælden oversteg aktiverne - på 68,3 mio. kr., når der i udlånene var foretaget den anførte merhensættelse på 160,7 mio. kr.

På Skatteministeriets foranledning har advokat Jesper Lett i rapport af 16. december 1994 vurderet det givne tilsagn om fradrag og konkluderet, at dette ikke lovligt kunne gives efter de gældende skatteregler, idet der var tale om overtagelse af en igangværende virksomhed uden mulighed for skattemæssig succession. Det fremgår ligeledes af rapporten, at der ikke i tilsagnet var indbygget et forbehold om overdragelsesprisens faktiske størrelse.

Det fremgår af denne rapport, at spørgsmålet om fradraget ikke har været en del af forhandlingerne - endsige betingelserne - for Sparekassen Bikubens overtagelse af Bornholmerbankens aktiviteter, men først er forhandlet efter, at aftalen om overtagelsen var indgået.

Det fremgår desuden af rapporten samt øvrigt foreliggende materiale, at den daværende skatteminister, Anders Fogh Rasmussen, blev orienteret om forhandlingerne i Finanstilsynet og de efterfølgende forhandlinger mellem Told- og Skattestyrelsen og Bikuben, men at ministeren ikke var involveret heri eller har deltaget i drøftelser eller beslutninger om sagen.

Det fremgår af undersøgelsesrettens rapport og Ole Stavads oplysninger til Det Særlige Undersøgelsesudvalg, at det givne tilsagn havde en central betydning for tiltrædelsen af, at Sparekassen Nordjylland fik tilsagnet om fradrag for de 173 mio. kr. Først med Bikubens brev til Told- og Skattestyrelsen dateret den 2. august 1994 stod det klart for Ole Stavad, at Bikuben anså sig berettiget til et ubetinget fradrag på 125,7 mio. kr. som konsekvens af brev af 12. februar 1992 fra Told- og Skattestyrelsen.

X. Andre relevante forhold

Skatteminister Carsten Koch har den 22. marts 1995 oplyst, at han har anmodet Told- og Skattestyrelsen om en grundig undersøgelse af, hvilken skattemæssig praksis der siden 1984 har været fulgt i sager om overdragelse af pengeinstitutter. Undersøgelsen blev oversendt til udvalget den 20. april 1995 sammen med en pressemeddelelse fra skatteministeren.

Undersøgelsen har omfattet 75 overdragelser i perioden 1984 til 1993. 66 overdragelser har kunnet undersøges nærmere; af disse blev 43 gennemført med anvendelse af reglerne om skattefri fusion, 9 med anvendelse af reglerne om skattepligtig fusion og 14 ved overdragelse af aktiver og passiver. Der er ved gennemgangen af overdragelser taget udgangspunkt i den opdeling af overdragelsessituationer og den skattemæssige behandling heraf, som er beskrevet i Skatteministeriets cirkulære af 16. marts 1995 om den skattemæssige behandling af udvalgte forhold i forbindelse med overdragelse af pengeinstitutvirksomhed.

I konklusionen anføres, at der siden 1985 har eksisteret en særlig skattemæssig praksis for periodisering af hensættelser i situationer, hvor et nødlidende pengeinstitut har skullet sammenlægges med et andet pengeinstitut for at undgå konkurs, og at det er undersøgelsesgruppens opfattelse, at denne praksis ikke har haft den fornødne lovhjemmel ved den fortolkning af retsreglerne, som er lagt til grund for undersøgelsen.

XI. Udvalgets konklusioner

Herefter skal udvalget fremkomme med følgende konklusioner, idet dog bemærkes, at et mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) på en række punkter har ønsket at fremsætte nogle korrektioner, som er anført bagest i beretningen

1. Udvalgets arbejdsform.

Det Særlige Undersøgelsesudvalg blev nedsat, da et flertal i Folketinget (S, SF, RV, EL og CD) ikke ønskede at drage konklusioner om ministres ansvar og eventuelle konsekvenser heraf, før de berørte ministres involvering i sagen og deres orientering af Folketinget var grundigt belyst gennem udvalgets arbejde.

Udvalget har ikke haft en forud fastlagt ramme for sit arbejde, da det såkaldte Nordskov Nielsen-udvalg endnu ikke har færdiggjort sine overvejelser over, hvordan sådanne undersøgelser bør foretages. Undersøgelsesudvalget har således måttet tilrettelægge sit arbejde ud fra begrænsede erfaringer.

Udvalgets arbejde har som noget nyt været karakteriseret af en vidtstrakt åbenhed, i den forstand at offentligheden har haft adgang til samråd og møder med ministre, Ole Stavad og Jørgen Giversen, hvilket har givet offentligheden mulighed for at få direkte indblik i de implicerede aktørers forklaringer og i kvaliteten af udvalgets arbejde.

Udvalget har arbejdet inden for rammerne af Folketingets Forretningsorden og har haft et omfattende skriftligt materiale, herunder referaterne af afhøringerne af embedsmændene i undersøgelsesretten, til rådighed.

Derimod har udvalget ikke selv kunnet afhøre embedsmænd, hvoraf flere i henhold til en beslutning i regeringen er underkastet tjenestemandsundersøgelse.

Det skal på den baggrund understreges, at beretningen fra Det Særlige Undersøgelsesudvalg ikke drager konklusioner i forhold til de involverede embedsmænd.

Den manglende mulighed for at afhøre embedsmænd kan medføre, at aspekter af sagen ikke er blevet behandlet. Der må derfor i udvalgets konklusioner tages et forbehold over for, hvad der måtte komme frem af nye aspekter i tjenestemandssagerne.

Udvalget blev nedsat efter offentliggørelsen af Frank Poulsen-rapporten, hvis konklusioner har været en overordnet præmis for udvalgets arbejde.

Udvalgets adgang til internt regeringsmateriale har været defineret af regeringen. Under forespørgselsdebatten den 13. oktober 1994 gav statsministeren tilsagn om, at udvalget bør kunne »få adgang til materiale, der ikke er undergivet aktindsigt efter reglerne i offentlighedsloven. Det gælder f.eks. undersøgelsesrettens retsbog, brevveksling med Kammeradvokaten, talepapirer til brug for samråd, eventuelle dokumenter udarbejdet til brug for møder mellem ministre samt - under hensyn til sagens særlige karakter - alle dokumenter, der har været forelagt ministre i forbindelse med sagens behandling.«

Det Særlige Undersøgelsesudvalg tog dette tilsagn til efterretning, men har samtidig - gennem brev fra udvalgsformanden til statsministeren af 8. marts 1995 (bilag 145) - givet udtryk for, at tilsagnet ikke kunne opfattes som begrænsende for udvalgets mulighed for at anmode om yderligere materiale.

Udvalget har i særlig grad ønsket at få tilstillet eventuelle referater og eventuelt andet materiale vedrørende drøftelser blandt regeringsmedlemmer den 12. oktober 1993, den 29. oktober 1993 og den 30. oktober 1993. Bl. a. under henvisning til tilsagnet af 13. oktober 1994 og under henvisning til, at det pågældende materiale ifølge regeringen ikke findes, har dette ønske ikke kunnet imødekommes.

Samme dag som udvalget blev nedsat, valgte Ole Stavad at træde tilbage som skatteminister. Der opstod herved det problem, at han ikke kunne indkaldes til samråd i udvalget. Problemet blev løst gennem velvilligt samarbejde med Ole Stavad, som indvilligede i alligevel at afgive forklaring til udvalget, hvilket har bidraget til udvalgets konklusioner.

Det har endvidere bidraget til konklusionerne, at også Jørgen Giversen har givet møde i udvalget.

Udvalget har behandlet materiale, som ikke direkte har forbindelse med Spar Nords overtagelse af Himmerlandsbanken. I overensstemmelse med dagsordenen af 13. oktober 1994 har udvalget behandlet en rapport udarbejdet af advokat Jesper Lett om Bikubens overtagelse af Bornholmerbanken i 1992. Rapporten var bestilt af Skatteministeriet.

Udvalget har desuden fået tilstillet en rapport udarbejdet af Skatteministeriet om den skattemæssige praksis, der siden 1984 har været fulgt i sager om overdragelse af pengeinstitutter.

Disse rapporter er indgået som en del af det samlede grundlag, hvorpå konklusionerne er draget.

2. Perioden frem til den 24. oktober 1993.

I perioden frem til den 24. oktober har udvalget behandlet samråd med industriministeren i Erhvervsudvalget den 10. september, samråd med skatteministeren i Erhvervsudvalget den 12. oktober og statsministerens svar i Folketingets spørgetid den 13. oktober 1993.

Der er ingen kommentarer til samrådet med industriministeren den 10. september 1993.

Der foreligger intet talepapir til samrådet med skatteministeren den 12. oktober 1993, ligesom samrådets præcise forløb ikke foreligger oplyst for udvalget.

Der blev dog forud for samrådet omdelt et notat dateret den 11. oktober, som skatteministeren tog udgangspunkt i ved sin besvarelse. Derudover er der fremsendt brev fra skatteministeren til statsministeren dateret den 12. oktober, som behandler indholdet i samrådet.

Begge dokumenter er karakteriseret ved, at de ikke forholder sig til overdragelsesprisens betydning. Det samme kan siges om et internt notat til skatteministeren dateret den 7. oktober 1993.

Ole Stavad har i udvalget forklaret, at debatten på det pågældende tidspunkt havde et fejlagtigt udgangspunkt, idet den drejede sig om overtagelse af skattemæssige underskud og ikke om det, der var sagens kerne, nemlig Spar Nords mulighed for at foretage et fradrag på i alt 173 mio. kr. for hensættelser på de engagementer, som sparekassen overtog fra Himmerlandsbanken. Han har på den baggrund forklaret udvalget, at der var tale om misforståelser.

Upræcist formulerede spørgsmål fritager dog ikke en minister fra forpligtelsen til at give fyldestgørende besvarelser, og de legitimerer ikke tilsvarende upræcise svar eller såkaldte ikkesvar. På det tekniske plan er Folketinget ikke i stand til at matche et ministerium, og i Spar Nord-sagen kunne almindelige folketingsmedlemmer i begyndelsen af oktober 1993 ikke have overblik over alle skattetekniske detaljer. Når der (fejlagtigt) blev spurgt om »skattemæssige underskud«, hang det sammen med en offentlig debat, som var upræcis. I den situation er det ministerens forpligtelse af sørge for, at præmisserne for debatten bliver korrekte.

Der skal i denne forbindelse henvises til betænkning fra Folketingets Finansudvalg af 22. april 1992 om statsregnskabet for 1989 (B 88), hvor Finansudvalget bl.a. skriver, at »ministre og embedsmænd i centraladministrationen både i forhold til statsrevisorerne og Folketinget og dettes udvalg har ansvar for, at de af egen drift giver alle fornødne oplysninger.«

Både skatteministeren og statsministeren forsøger - i henholdsvis notatet af 11. oktober 1993 og besvarelsen i spørgetiden den 13. oktober 1993 - at dreje debatten i den rigtige retning, dvs. væk fra »skattemæssige underskud« og hen til et spørgsmål om »fradrag for merhensættelser«.

Deres besvarelser er imidlertid ufyldestgørende, idet de slet ikke omhandler hjemmelsspørgsmålet og betydningen af overtagelsesprisen.

Spørgsmålet er så, hvilket grundlag ministrene foretog besvarelserne på.

I Frank Poulsen-rapporten er der en grundig beskrivelse af begivenhedsforløbet om natten den 22.-23. august 1993. Det fremgår bl.a., at embedsmændene først sagde nej til den foreslåede konstruktion, men at de senere skiftede mening og gav en enig indstilling til skatteministeren.

I denne forbindelse har Ole Stavad bl. a. sagt følgende til Det Særlige Undersøgelsesudvalg: »Beslutningen blev truffet efter enig indstilling fra tre ledende embedsmænd i Told- og Skattestyrelsen og Kammeradvokaten. Disse fire eksperter var enige om, at tilsagnet holdt sig inden for gældende lov og regler. Der blev endvidere henvist til en tilsvarende beslutning i 1992, hvor Bikuben overtog Bornholmerbanken under en anden skatteminister.« (Ole Stavad i Det Særlige Undersøgelsesudvalg den 1. februar 1995, bilag 124, side 4).

Man kan diskutere, om Ole Stavad burde have været mere aktiv med henblik på en opklaring af sagens rette sammenhæng, når man betænker, at embedsmændene skiftede opfattelse under mødet den 22.-23. august 1993.

Ole Stavad har til undersøgelsesudvalget forklaret (den 1. februar 1995, bilag 124, side 69f.), at han bad systemet gå hele sagsforløbet igennem med henblik på at undgå en gentagelse, og at han i øvrigt regnede med, at dette ville ske, uden at en tilbagemelding var nødvendig.

Embedsmændene producerede et notat dateret den 26. august 1993, hvor hjemmelsproblematikken behandles. Ole Stavad har forklaret i både undersøgelsesretten og Det Særlige Undersøgelsesudvalg, at han først så dette notat sidst i oktober 1993. Hjemmelsproblematikken er endvidere nævnt i notat af 9. september 1993.

I ingen af de pågældende notater er imidlertid anført, at sagen indeholder reelle problemer, herunder at overtagelsesprisen udgør en overgrænse for, hvor stor en del af fradraget der kan udnyttes. Som omtalt nævnes dette heller ikke i notatet af 8. oktober 1993.

Ole Stavad har i udvalget forklaret, at der ikke over for ham blev nævnt noget som helst om, at overtagelsesprisen udgjorde en overgrænse, og at han først blev klar over problematikken, da han den 24. oktober 1993 læste Kammeradvokatens notat.

Det skal desuden anføres, at Ole Stavad under samrådet den 12. oktober 1993 gav tilsagn om, at Kammeradvokaten ville udarbejde et notat om hele sagen.

På baggrund af Ole Stavads udtalelser til udvalget sammenholdt med de for udvalget foreliggende oplysninger kan det konstateres, at orienteringen af Ole Stavad har været mangelfuld, og der findes således ikke grundlag for at udtrykke misbilligelse af Ole Stavad vedrørende hans informering af Folketinget i perioden frem til den 24. oktober 1993.

Udvalget har også behandlet statsministerens besvarelse i Folketingets spørgetid den 13. oktober 1993. Her svarer statsministeren bl. a. følgende: På denne baggrund kan jeg konstatere, at sagen i øjeblikket er undersøgt eller bliver undersøgt af de myndigheder, som har til opgave at undersøge og afgøre sager af netop den karakter.' Han sagde endvidere, at »det, der overhovedet kan undersøges, bliver undersøgt, såvel af uvildige offentlige som private instanser«.

I betragtning af sagens senere udvikling var denne besvarelse problematisk og kritisabel. Det er derfor naturligt, at undersøgelsesudvalget har beskæftiget sig med, hvad statsministeren vidste på det pågældende tidspunkt.

Det fremgår, at skatteministeren som forberedelse af samrådet fremsendte et brev dateret den 12. oktober. Som tidligere anført behandler dette brev imidlertid ikke substansen i sagen. Der er i stedet tale om en beskrivelse af de formelle regler omkring bankovertagelser.

Statsministeren har i Det Særlige Undersøgelsesudvalg den 18. januar 1995 forklaret, at han havde kendskab til konkursrapportens eksistens, men ikke til dens indhold. Han forklarede endvidere, at der blev holdt et forberedende møde i Statsministeriet den 12. oktober 1993, men at man på dette møde ikke kom ind på substansen i sagen. Han forklarede endvidere til udvalget, at betydningen af overtagelsesprisen som en overgrænse for udnyttelse af fradraget ikke på noget tidspunkt var nævnt for ham.

Efter det foreliggende materiale er der ikke grundlag for en misbilligelse af statsministerens svar den 13. oktober 1993.

3. Perioden efter den 24. oktober 1993.

I perioden efter den 24. oktober 1993 har udvalget behandlet svar fra statsministeren og skatteministeren i spørgetiden den 27. oktober 1993, samråd med skatteministeren i Erhvervsudvalget den 28. oktober 1993 og samråd med statsministeren den 1. november 1993.

For Ole Stavad får hele forløbet en ny drejning, da han søndag den 24. oktober om aftenen læser Kammeradvokatens notat, hvor han efter eget udsagn for første gang bliver usikker på, om der er problemer i sagen. I notatet fastslår Kammeradvokaten bl. a., »at den mellem parterne aftalte købesum danner udgangspunkt for den skattemæssige konstatering af, om overdrageren har lidt tab eller opnået gevinst, og at anskaffelsessummen også er udgangspunkt for de hensættelser, som det erhvervende pengeinstitut skal foretage i medfør af Ligningsrådets anvisning«.

Allerede den 25. oktober om morgenen tager han initiativ til en drøftelse med embedsmændene. På dette møde besluttes det bl. a. at fremsende Kammeradvokatens notat til Jørgen Giversen med henblik på at få en afklaring af den opståede usikkerhed.

I sine forklaringer har Ole Stavad lagt stor vægt på en telefonsamtale, han havde med Giversen den 27. oktober 1993. Her stiller Stavad bl. a. Giversen det spørgsmål, om han er enig i, »at hvis den skattemæssigt opgjorte købspris eller vederlaget - hvordan det nu blev formuleret - ikke gav plads til de 173 mio. kr, kunne det blive et andet tal«. Ifølge Stavad svarede Giversen bekræftende på dette spørgsmål (Stavad i Det Særlige Undersøgelsesudvalg den 3. februar 1995, bilag 133, side 56).

Giversen har i udvalget afvist at have bekræftet dette spørgsmål. Han var enig i, at de 173 mio. kr. kunne blive et andet tal: ». . . hvis engagementerne ikke bliver så nødlidende, som man tror, når man laver hensættelsen, så er det klart, at så bliver det heller ikke 173. Hvis vi får nogle af pengene ind efterfølgende, så bliver slutresultatet ikke 173.« (Giversen i Det Særlige Undersøgelsesudvalg den 22. februar 1995, bilag 142, side 49).

Giversen lægger i øvrigt vægt på, at »vederlagsbetragtningen« var »gemt« i halvanden linje sidst i Kammeradvokatens notat, og at han betragter samtalen med Stavad som en »fælde«, der var lagt ud for ham.

Der er således mellem Stavad og Giversen uenighed om indholdet af samtalen den 27. oktober 1993. Det Særlige Undersøgelsesudvalg har i sagens natur ikke været i stand til at vurdere det konkrete indhold af telefonsamtalen. Det er dog et flertals ( V, KF, SF, FP og EL) vurdering, at Giversen ikke fik en klar opfattelse af, at der for Spar Nord var problemer omkring det fradrag, man havde forventning om.

Forløbet mellem den 24. og den 28. oktober 1993 er vigtigt i bedømmelsen af, hvad ministre har oplyst til Folketinget i den pågældende periode.

Under spørgetiden den 27. oktober 1993 bliver Ole Stavad i spørgsmål S 112 spurgt, »i hvor mange tilfælde den skattemæssige konstruktion, der er anvendt i Sparekassen Nordjyllands delovertagelse af Himmerlandsbanken, er blevet anvendt siden 1985«. Der er ingen bemærkninger til Stavads konkrete besvarelse af dette spørgsmål.

I forbindelse med spørgsmålet bliver der imidlertid stillet et tillægsspørgsmål fra Anders Fogh Rasmussen, hvor der bl. a. spørges om følgende: »Kan skatteministeren bekræfte mediernes oplysninger om, at Told og Skattestyrelsens embedsmænd i første omgang var imod konstruktionen, men siden ændrede opfattelse?» Efter i første omgang at have undladt en besvarelse svarer Ole Stavad følgende: »Det betyder også, at jeg ikke har mulighed for at bekræfte det, hr. Anders Fogh Rasmussen spørger om, nemlig om der var været sagt nej eller der har været givet andre beskeder undervejs i den her proces, og om der er skiftet holdning, efter at man har talt med mig. Derefter kan jeg også sige: Det kan jeg ej heller bekræfte.«

Det fremgår af Frank Poulsen-rapporten (s. 670-673) at der under en telefonsamtale den 22. august 1993 om natten mellem tidligere skatteminister Ole Stavad og skattedirektør Carsten Jarlov var enighed om, at et ønske/krav fra sparekassens side om godkendelse af en overførsel af hensættelser på 173 mio. kr. ikke kunne imødekommes, og at der under en fornyet telefonsamtale med Ole Stavad samme nat blev opnået enighed om, at sparekassens krav alligevel kunne imødekommes.

Om sit svar har Ole Stavad sagt følgende til Det Særlige Undersøgelsesudvalg: »Havde jeg f.eks. svaret, at så vidt jeg vidste, havde embedsmændene tidligere i forløbet afvist en løsning, ja, så er jeg sikker på, at dette udvalg med erfarne politikere ikke mangler fantasi til at se for sig, hvilken byge af opfølgende spørgsmål jeg derefter ville blive mødt med. Det ville næsten uundgåeligt være spørgsmål, som ikke kunne besvares på grund af tavshedspligten, hvorefter myterne om det, der var foregået, ville få ny grokraft. Derfor var det helt nødvendigt at give Anders Fogh Rasmussen et ikkesvar på hans spørgsmål«. (Ole Stavad i Det Særlige Undersøgelsesudvalg den 22. marts 1995, bilag 159, side 36).

Som det fremgår af Ole Stavads ovennævnte forklaring til udvalget, var der tale om et bevidst ikkesvar. Det er imidlertid en ministers ansvar at give fuldt korrekte og fyldestgørende svar til Folketinget. En afvigelse fra dette princip kan ikke begrundes med, at eventuelle opfølgende spørgsmål kan give problemer af den ene eller anden art.

Der skal derfor udtrykkes ikke blot alvorlig kritik, men misbilligelse over for Ole Stavads vildledende og bevidste ikkesvar på spørgsmålet i Folketinget den 27. oktober 1993.

Ole Stavad blev endvidere spurgt om, »hvilke år den skattemæssige konstruktion, der er anvendt i Sparekassen Nordjyllands delovertagelse af Himmerlandsbanken, er blevet brugt i andre tilfælde«.

Ole Stavad bekræftede, at der var tale om Bikubens overtagelse af Bornholmerbanken i 1992. Han lagde i svaret vægt på, at begge sager var behandlet ud fra samme skatteretlige principper. Ole Stavad har senere i Det Særlige Undersøgelsesudvalg sagt, at han først et år senere fik klarhed over, at denne sag også indeholdt problemer.

Der er ingen kommentar til Ole Stavads besvarelse af dette spørgsmål.

Også statsministeren besvarede spørgsmål om Spar Nords overtagelse af Himmerlandsbanken i spørgetiden den 27. oktober 1993.

I et svar på spørgsmål 114 svarer statsministeren bl.a. følgende: »Der foreligger ikke for mig noget som helst, der indikerer, at Folketinget har fået nogen form for misvisende eller forkerte oplysninger, og derfor er der heller ingen falsk melodi at tage stilling til.«

I betragtning af sagens karakter er der tale om et yderst problematisk svar, som ligger i forlængelse af svaret den 13. oktober 1993. Heller ikke den 27. oktober 1993 havde Folketinget fået en fyldestgørende redegørelse om betydningen af anskaffelsesprisen og hjemmelsproblematikken.

Statsministerens besvarelse må imidlertid efter de for udvalget foreliggende oplysninger ses på baggrund af den manglende orientering af ham, og der er således ikke grundlag for nogen misbilligelse.

Vedrørende samrådet i Folketingets Erhvervsudvalg den 28. oktober 1993 er der ingen kommentarer til besvarelserne fra statsministeren og den daværende industriminister, Jan Trøjborg.

Til brug for samrådet var der udarbejdet et notat dateret den 28. oktober, som blev uddelt til Erhvervsudvalget den 29. oktober 1993. Notatet dannede udgangspunkt for Ole Stavads besvarelse af samrådsspørgsmålene.

Notatet berører ikke de for sagen centrale spørgsmål, og det er fremgået, at heller ikke Ole Stavad under samrådet nævnte, at der var problemer med Spar Nords fradrag på 173 mio. kr. Ole Stavad har i Det Særlige Undersøgelsesudvalg lagt vægt på, at sagens rette sammenhæng først går op for ham den 28. om aftenen, dvs. efter samrådet i Erhvervsudvalget. Han har endvidere lagt vægt på, at Spar Nord efter hans opfattelse var enig i Kammeradvokatens notat, der blev omdelt på samrådet.

Som tidligere omtalt er der ikke enighed mellem Stavad og Giversen vedrørende påstanden om, at Spar Nord også skulle være enig i, at overtagelsesprisen udgør en overgrænse for, hvor meget af de 173 mio. kr. Spar Nord kan udnytte.

Det er fremgået, at Ole Stavad efter den 24. oktober bliver usikker på, om sagen indeholder problemer. På den baggrund kan det forekomme uforståeligt, at han tilsyneladende fortsat bedyrer, at sagen ikke indeholder problemer.

På den anden side skal det understreges, at embedsmændenes orientering af Ole Stavad efter det oplyste frem til den 28. oktober om aftenen ikke indeholder de centrale problemstillinger. Stavad bliver således ifølge hans oplysninger til udvalget ikke orienteret om, at Spar Nord i den konkrete sag ikke kan få et lovligt skattefradrag på 173 mio. kr., før Chresten Amby gør rede for sagen på et møde med SF den 28. oktober om aftenen.

På mødet med SF bliver Ole Stavad endeligt klar over, at Spar Nord på baggrund af den faktiske skattemæssige anskaffelsessum ikke er i stand til at få et fradrag på 173 mio. kr. Det skal bemærkes, at det ifølge Ole Stavads forklaring først er efter Chresten Ambys diskussion med Kammeradvokaten og gennemgang af sagen, at det stod klart for Ole Stavad, at den skattemæssigt opgjorte anskaffelsespris ikke kunne ændres nævneværdigt.

Samrådet den 1. november 1993 fandt sted efter et begivenhedsforløb, hvor Spar Nord den 29. oktober blev orienteret om, at man i praksis ikke kunne få et fradrag på 173 mio. kr.. Efter et møde med en række embedsmænd om aftenen den 29. oktober meddeler regeringen, at Spar Nord kan få fri proces til en retssag imod staten. Efter at Spar Nord afviste denne mulighed, besluttede regeringen den 30. oktober 1993, at der skal iværksættes en undersøgelse.

Statsministeren gør på samrådet den 1. november 1993 rede for hele sagsforløbet.

Det er bemærkelsesværdigt og kritisabelt, at regeringen efter aftenmødet med SF den 28. oktober 1993 fremfører en fortolkning af telefaxen, ifølge hvilken Spar Nord i praksis ikke er berettiget til et fradrag på 173 mio. kr. Under hele forløbet kan der for regeringen ikke være tvivl om, at Spar Nord mener at have fået et fradrag på 173 mio. kr., som ikke er begrænset af anskaffelsessummen. Dette understreges yderligere af, at Ole Stavad til undersøgelsesudvalget (den 22. marts 1995, bilag 159, side 7) har udtalt, at Chresten Amby på mødet belærte ham om, »at det var alment kendt i pengeinstitutkredse, at i forbindelse med en bankredning skulle man have noget på skatten, og derfor anså han det for naturligt, at det forventede Spar Nord også at få«. Det skal anføres, at Ole Stavad understregede, at det for ham var nyt, at det forholdt sig således.

Regeringen har lagt vægt på, at der på mødet den 29. oktober om aftenen med en række embedsmænd blev givet en klar melding om, at der var en forskellig opfattelse af telefaxen.

Finansmisteren sagde i Det Særlige Undersøgelsesudvalg den 5. april 1995 bl.a. følgende: »Det, som måske er mest interessant for dette udvalg at være fuldstændig krystalklar på om den diskussion, er, at de tilstedeværende ministre blev efterladt med den fuldstændig enslydende vurdering fra alle tilstedeværende embedsmænd og rådgivere: at det kunne godt være, der var et problem, men hvis der var et problem, var det sparekassens problem. Det er meget vigtigt for forståelsen af den beslutning, regeringen traf om sagens videre håndtering.« (Samråd med finansministeren, bilag 166).

På baggrund af finansministerens oplysninger til Det Særlige Undersøgelsesudvalg må rådgivningen på mødet den 29. oktober betragtes som ufyldestgørende. Det fritager imidlertid ikke regeringen for et ansvar for håndteringen af sagen den 29.-30. oktober. Det er i denne forbindelse kritisabelt, at regeringen pludselig meddeler Spar Nord, at telefaxen skal forstås sådan, at sparekassen ikke uafhængigt af købsprisen kan opnå et skattefradrag på 173 mio. kr., og at sparekassen kan anlægge retssag, hvis den er uenig i denne fortolkning.

4. Bikubens overtagelse af Bornholmerbanken og andre forhold.

Det fremgår af Folketingets dagsorden af 13. oktober 1994, der udgør kommissoriet for Det Særlige Undersøgelsesudvalg, at i »det omfang det er af betydning for denne vurdering, kan udvalget inddrage forhold forud for meddelelsen af tilsagnet til Sparekassen Nordjylland den 23. august 1993, herunder Bikubens overtagelse af Bornholmerbanken«.

Derfor har udvalget også inddraget Bikubens overtagelse af Bornholmerbanken i arbejdet, ligesom Skatteministeriets undersøgelse af tidligere sager (bilag 167) har været inddraget.

Det er fremgået, at Bikubens overtagelse af Bornholmerbanken spillede en central rolle for tiltrædelsen af, at Spar Nord fik tilsagn om fradrag for de 173 mio. kr.

Vedrørende Skatteministeriets rapport om tidligere bankovertagelser er der efterfølgende opstået en skatteteknisk diskussion om, hvorvidt Skatteministeriet har ret i konklusionen om, at der på de pågældende tidspunkter ikke eksisterede den tilstrækkelige lovhjemmel i forbindelse med den særlige skattemæssige praksis for periodisering og hensættelser i situationer, hvor et nødlidende pengeinstitut har skullet sammenlægges med et andet pengeinstitut for at undgå konkurs. Det er faldet udenfor udvalgets kommissorium at tage stilling til denne skattetekniske debat.

Det kan imidlertid konstateres, at der har eksisteret en praksis, ifølge hvilken skattemyndighederne har bevilget skattemæssige fordele i forbindelse med sammenlægning af pengeinstitutter. Det kan endvidere konstateres - også efter rapporten fra advokat Jesper Lett - at Bikubens overtagelse af Bornholmerbanken udgør en sag, som skatteteknisk er parallel med Spar Nords overtagelse af Himmerlandsbanken.

I forhold til Ole Stavads rolle har flertallet taget Bikubens overtagelse af Bornholmerbanken i betragtning, samt at der efter det oplyste har eksisteret en årelang praksis med at give skattemæssige fordele omkring overtagelse af pengeinstitutter.

Som et svar til Kjeld Rahbæk Møller i spørgetiden den 10. november 1993 angående Bikubens overtagelse af Bornholmerbanken giver statsministeren i første omgang et svar, som reelt er intetsigende. På efterfølgende spørgsmål fra Kjeld Rahbæk Møller og Jens Thoft svarer statsministeren: »Jeg har sagt, at det, der foreligger oplyst for mig, er, at det er de lovgivningsmæssige skatteregler, der er blevet fulgt i denne sag, og det kan jeg henholde mig til.«

I betragtning af, hvad der er kommet frem i bl. a. rapporten fra Jesper Lett, må dette svar anses for ukorrekt. I betragtning af, hvad der ifølge de for udvalget foreliggende oplysninger på det tidspunkt var oplyst for statsministeren, er der dog ikke tale om noget bevidst misvisende svar.

5. Sammenfatning.

Sammenfattende kan udvalget konkludere,

at der på baggrund af de for udvalget foreliggende oplysninger ikke er baggrund for nogen misbilligelse af daværende ministres informering af Folketinget i tiden frem til den 24. oktober 1993,

at der udtrykkes ikke blot alvorlig kritik, men misbilligelse over for Ole Stavads vildledende og bevidste ikkesvar under Folketingets spørgetid den 27. oktober 1993.

Et flertal ( V, KF, SF, FP og EL) konkluderer endvidere,

at der udtrykkes alvorlig kritik over for regeringens håndtering af sagen i perioden den 29.-31. oktober 1993, hvor den pludselig giver udtryk for, at sparekassen ikke uafhængigt af købsprisen kan opnå et skattefradrag på 173 mio. kr., og at sparekassen kan anlægge retssag, hvis den er uenig i denne fortolkning.

Et mindretal ( S, RV og CD) ønsker til ovenstående konklusioner og sammenfatning at tilføje

Mindretallet har nøje gennemgået såvel beskrivelsen som konklusionsafsnittets analyser. Mindretallet kan ikke på alle punkter tilslutte sig formuleringerne, men på baggrund af det åbne forløb i udvalgets arbejde, synes det ikke afgørende at gennemføre en længere ord- og sætningskløvning.

Som afgørende eksempler på faktuelt forkerte eller manglende oplysninger kan nævnes

a. Det fremgår ikke af omtalen side 37, at Ole Stavad fremsendte Kammeradvokatens notat til medlemmerne af Folketingets Erhvervsudvalg forud for samrådet den 28. oktober 1993, og at samrådet tog udgangspunkt i dette notat, som beskriver såvel den generelle problemstilling som den konkrete problemstilling. Ole Stavads besvarelse tog sit udgangspunkt i netop dette notat, som allerede den 26. oktober 1993 var tilsendt Sparekassen Nordjylland.

b. Formuleringerne i konklusionen side 37

»Stavad bliver ifølge hans oplysninger til udvalget ikke orienteret om, at Spar Nord i den konkrete sag ikke kan få et lovligt skattefradrag på 173 mio. kr., før Chresten Amby gør rede for sagen på mødet den 28. oktober om aftenen.«

Ole Stavad har ikke over for udvalget forklaret, at han indtil mødet den 28. oktober om aftenen var af den opfattelse, at sparekassen fuldt ud kunne udnytte de 173 mio. kr. som fradrag. Ole Stavad har derimod oplyst, at han var bibragt den opfattelse, at der var stor usikkerhed om, hvad den skattemæssigt opgjorte anskaffelsespris endeligt ville blive opgjort til. Netop usikkerheden om anskaffelsesprisen, og hvor stor en del der kunne anvendes, var baggrunden for at sende Kammeradvokatens notat til Sparekassen Nordjylland og indgik ifølge Ole Stavad i de efterfølgende samtaler med Jørgen Giversen.

c. Formuleringerne i konklusionen side 38 og 39

»Det er i denne forbindelse kritisabelt, at regeringen pludselig meddeler Spar Nord, at telefaxen skal forstås sådan, at sparekassen ikke uafhængigt af købsprisen kan opnå et skattefradrag på 173 mio. kr.«

Allerede med Kammeradvokatens notat, som blev tilsendt Spar Nord den 26. oktober 1993, fremgik det, at »købsprisen« udgjorde et loft over fradragets størrelse. Derfor var der for regeringen ikke tale om en pludselig ny meddelelse.

Til den udtalte misbilligelse af Ole Stavad bemærkes, at kritikken retter sig mod en besvarelse af et tillægsspørgsmål under en spørgetid.

Spørgsmålet handlede om, hvorvidt Told- og Skattestyrelsens embedsmænd havde ændret opfattelse undervejs, og om det skete efter drøftelse med skatteministeren (Ole Stavad) - Folketingstidende 1993-94, sp. 873 og 874.

Skatteministeren (Ole Stavad) svarede: »Hr. Anders Fogh Rasmussen stillede et spørgsmål, som jeg forstod sådan - lidt pakket ind - om Told- og Skattestyrelsen af mig var blevet bedt om at nå frem til en konkret afgørelse. Dertil er svaret nej.« Folketingstidende 1993-94, sp. 874.

Afhøringerne af alle involverede embedsmænd og advokat Søren Skov Knudsen fra Kammeradvokaten i undersøgelsesretten har fuldt ud bekræftet, at daværende skatteminister Ole Stavad ikke forsøgte at få embedsmændene til at skifte holdning. Svaret til Anders Fogh Rasmussen er således korrekt.

Da Anders Fogh Rasmussen fastholdt sit tillægsspørgsmål om, hvorvidt embedsmændene havde skiftet holdning undervejs, svarede skatteministeren, at det havde han ikke mulighed for at bekræfte.

Det stillede spørgsmål handlede om embedsmændenes interne overvejelser i en konkret sag, som var omfattet af tavshedspligt. Det er ikke sædvane, at ministre oplyser over for Folketinget, hvilke overvejelser eller hvilken stillingtagen de forskellige embedsmænd har haft i en beslutningsproces, der fører frem til afgørelser i konkrete sager af den karakter.

Svaret kan derfor betegnes som uklart eller ufyldestgørende, men ikke vildledende.

Den udtalte kritik af regeringens forslag til løsning af konflikten med Sparekassen Nordjylland gennem en almindelig borgerlig retssag deles ikke af mindretallet. Men mindretallet noterer sig, at der kun er tale om kritik og ikke om en misbilligelse.

For det første ligger emnet uden for udvalgets opgave. Udvalget skal undersøge, hvorvidt der ved fejl eller forsømmelser er givet mangelfulde eller forkerte oplysninger til Folketinget, som kan give anledning til at drage ministre til ansvar.

Der er ikke ved fejl eller forsømmelser afgivet mangelfulde eller forkerte oplysninger til Folketinget. Der er truffet en beslutning, som man kan være uenig i, men det er et rent politisk anliggende.

Beslutningsforslag om nedsættelse af en undersøgelsesret blev forhandlet med alle Folketingets partier og vedtaget i enighed. Der fremkom ikke andre forslag til behandling i Folketinget.

For det andet finder mindretallet, at det var en rigtig løsning, regeringen lagde op til.

I undersøgelsesrettens rapport anfører Frank Poulsen, at der ved nedsættelsen af undersøgelsesretten forelå en sag, der »har en betydelig lighed med en almindelig borgerlig retssag,» hvor staten ville have haft partsrettigheder (beretning s. 639). Efterfølgende anmoder Frank Poulsen om, »at denne abnormitet og - ud fra almindelige processuelle og retssikkerhedsmæssige synspunkter - åbenbare mangel« haves i erindring, når konklusionen læses (beretning s. 640).

Men også dette er et politisk valg, som det ligger uden for udvalgets opgave at bedømme.

P.u.v.

Holger K. Nielsen

formand

Ingen

Nr BR 4

Beretning om ministres håndtering af sagen om Sparekassen Nordjyllands overtagelse af visse engagementer i Himmerlandsbanken

Nr L 4 1994-95, 1. samling

Afgivet af Det Særlige Undersøgelsesudvalg

Afgivet: 19950629