1994 BRB 33 BERETNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORSIKRINGSORDNING FOR KUNSTNERE NR 33 1994-95, 1. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har
herunder stillet spørgsmål til kulturministeren, som denne har
besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og mundtlige henvendelser fra
Billedkunstnernes Forbund,
Dansk Forfatterforening,
Dansk Komponist Forening,
Dansk Kunstnerråd,
Danske Dramatikeres Forbund,
Danske Populær Autorer, DJBSA,
Danske Skønlitterære Forfattere og
Sammenslutningen af Danske Scenografer.
Herefter er et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) indstillet på til efteråret at arbejde med en række forskellige elementer til en mulig forbedring af forholdene for de skabende kunstnere, herunder
- en eventuel social forsikringsordning og
- en mulig skatteordning til udjævning af kunstnernes svingende indtægter over en længere periode.
Uafhængigt heraf kan i drøftelserne indgå oprettelse af nye arbejdslegater fordelt gennem Statens Kunstfond samt en eventuel revision af de nuværende livsvarige ydelser på finansloven.
I arbejdet med at skabe en ordning, der kan give kunstnerne bedre arbejdsvilkår, bør man dels få klarhed over, hvor mange der kan komme på tale, dels hvorledes ordningen kan finansieres.
Flertallet er bekendt med, at Enhedslisten som forslagsstillere kan tiltræde flertallets udtalelse i beretningen.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) kan tilslutte sig ideen om at ændre på skattereglerne, således at kunstnere får mulighed for at udjævne indtægterne over flere år. Det er ting, som Fremskridtspartiet har arbejdet på inden for andre områder også, og Fremskridtspartiet mener derfor, at det vil være en god ide at indføre dette.
Fremskridtspartiet kan ikke støtte, at kunstnere skal have mulighed for at tilmelde sig en A-kasse, da partiet mener, at det vil være en form for borgerløn til kunstnere, og denne ide kan Fremskridtspartiet ikke støtte.
Fremskridtspartiet vil kunne støtte en forsikringsordning, som betales af kunstnerne selv.
P.u.v.
Hanne Andersen
formand
Ingen
Nr BRB 33
Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om forsikringsordning for kunstnere
Nr 33 1994-95, 1. samling
Afgivet af Kulturudvalget
Afgivet: 19950531