Legislator Case Law & Legislation
19941EA00022 DK

1994 BRB 22 BERETNING OVER I. (B 22) FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AT SKAFFE HJEMMEL TIL AT HINDRE EKSPORT AF KLORANLÆGGET FRA SOJAKAGEFABRIKKEN NR B 22 1994-95, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Beretning over beslutningsforslag 1994 22 Valid

Udvalget har behandlet beslutningsforslagene i en række møder og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Beboerforeningen Bryggegrupperne og Greenpeace.

Miljø- og energiministeren har over for udvalget oplyst, at Miljøstyrelsen er blevet bedt om at fremlægge en model for en national informationsprocedure ved eksport af visse udtjente produktionsanlæg.

Formålet med anmeldelsesproceduren er at sikre miljømyndigheden i modtagerlandet relevant og fyldestgørende orientering om dels de miljømæssige forhold ved drift af anlægget og dels de miljøkrav, som danske miljømyndigheder stillede, da anlægget var i drift i Danmark.

Det danske firma, som ønsker at eksportere et udtjent produktionsanlæg, skal give en anmeldelse heraf omfattende information om de miljømæssige forhold svarende til oplysningerne i en ansøgning om og myndighedsvilkår i en miljøgodkendelse. Informationerne skal videresendes til den komptente myndighed i modtagerlandet.

Som led i arbejdet vil det blive overvejet, hvorledes der kan ske en afgrænsning af, hvilke produktionsanlæg eller dele heraf der skal omfattes af en informationsprocedure. Endvidere vil hjemmelsmæssige spørgsmål og EU-aspektet blive vurderet.

Resultatet af arbejdet med et forslag til en informationsprocedure vil foreligge ved årsskiftet 1995-96. På baggrund heraf vil ministeren orientere udvalget.

Ministeren har endvidere oplyst, at parallelt med dette arbejde er det i forbindelse med den netop afsluttede samling i Nordisk Råd på dansk initiativ besluttet, at den af Nordisk Ministerråd nedsatte Arbejdsgruppe for Renere Teknologi skal foretage en kortlægning af problemet med eksport af miljøskadelig teknologi fra Norden til lande uden for OECD. I forlængelse af kortlægningen vil Danmark arbejde for, at arbejdsgruppen fremkommer med konkrete forslag til opfølgning i egnede internationale fora, herunder EU.

Herefter udtaler et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget), at man kan tiltræde miljø- og energiministerens tilkendegivelser vedrørende arbejdet med udarbejdelse af en model for en national informationsprocedure ved eksport af visse udtjente produktionsanlæg.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) er betænkeligt ved en dansk enegang på dette område, men ser gerne, at miljø- og energiministeren arbejder for en fælles EU-informationsprocedure.

En dansk enegang vil i mange tilfælde stille danske virksomheder ringere, hvis de vil medvirke til genbrug af produktionsanlæg. Det vil kunne betyde, at modtagerlandet i stedet vil købe et ikkedeklareret anlæg af lavere miljømæssig standard med større miljøbelastning til følge.

P.u.v.

Steen Gade,

formand

Beretning over beslutningsforslag 1994 22 Valid

Nr BRB 22

Beretning over I. (B 22) Forslag til folketingsbeslutning om at skaffe hjemmel til at hindre eksport af kloranlægget fra Sojakagefabrikken

Nr B 22 1994-95, 1. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19950531

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →