1994 BTB 101 BETÆNKNING OG INDSTILLING VEDRØRENDE DEN AF STATSREVISORERNE AFGIVNE ENDELIGE BETÆNKNING OVER STATSREGNSKABET FOR FINANSÅRET 1992 NR B 101 1994-95, 1. SAMLING

Bilag

Finansministeriet

Den 29. marts 1995

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

1240 København K

Foranlediget af Finansudvalgets spørgsmål om regeringens initiativer i forbindelse med statsrevisorernes rapport nr. 17/1991 om EF's strukturfonde (paragraf 7 - bilag 76, løbenr. 9121) vedlægges Finansministeriets redegørelse herom, som jeg kan henholde mig til.

Med venlig hilsen

Mogens Lykketoft

Finansministeriets redegørelse vedrørende spørgsmål fra Folketingets Finansudvalg om

EU's strukturfonde m.v.

Spørgsmål

Ad beretning 17/1991 om EF's strukturfonde. II. Fondenes aktiviteter, jf. statsrevisorernes endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1992, side 111-116.

1. Af den endelige betænkning, side 116, fremgår af statsrevisorernes bemærkninger til sagen, at statsrevisorerne finder, at Finansministeriet burde have afklaret den finanslovmæssige behandling af statens eventualforpligtelse i relation til strukturfondsaktiviteterne. Statsrevisorerne har i den forbindelse anført, at man forventer, at der etableres fælles regler for regnskab og revision, samt at ministrene fortsat arbejder for at koordinere og forenkle deres administration i forhold til EU's strukturfonde.

På hvilken måde er dette ønske fra statsrevisorerne blevet imødekommet af regeringen?

Svar

Indledningsvis bemærkes, at administrationen af EU's strukturfonde i Danmark varetages af henholdsvis Landbrugs- og Fiskeriministeriet (Landbrugsfonden), Erhvervsministeriet (Regionalfonden) og Arbejdsministeriet (Socialfonden).

På baggrund af indholdet af Statsrevisorernes betænkning (17/1991 om EF's strukturfonde) nedsatte regeringen et tværministerielt udvalg bestående af de ovennævnte fondsadministrerende ministerier samt andre berørte ministerier og organisationer, herunder Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen.

Hovedopgaven for det tværministerielle udvalg var at stille forslag til øget koordinering og forenkling af strukturfondsadministrationen i Danmark. Herudover skulle udvalget analysere en række øvrige emner, herunder spørgsmålet om fælles regnskabs- og revisionsbestemmelser for fondene, opgørelse af additionalitet m.v.

Udvalgets formandskab og sekretariat blev varetaget af Landbrugsministeriet, mens de øvrige strukturfondsadministrerende ministerier fik formandskabet for undergrupper, der skulle undersøge særlige spørgsmål.

Det tværministerielle udvalg afgav endelig rapport i sommeren 1994. I rapporten er blandt andet angivet forskellige modeller til fornyelse og forenkling af administrationen af strukturfondenes mål 2 (støtte til områder i industriel tilbagegang) og mål 5 b (fremme af udviklingen i landdistrikterne). Rigsrevisionen blev efterfølgende underrettet om rapportens indhold og forslag af udvalgets formandskab.

Med hensyn til status for gennemførelsen af rapportens forslag henholder Finansministeriet sig til modtagne udtalelser herom fra de strukturfondsadministrerende ministerier, jf. nedenfor.

De fondsadministrerende ministerier har styrket koordinationen gennem nedsættelse af en tværministeriel sekretariatsgruppe. Gruppen koordinerer sagsbehandlingen af projektansøgninger, blandt andet med henblik på at sikre multifondsaspektet, dvs. et effektivt samspil mellem alle tre fonde for at opnå den bedst mulige opfyldelse af målene for strukturindsatsen. Den overordnede koordination varetages af et overvågningsudvalg. I programopbygningen for indsatsen søges lagt mest mulig vægt på multifondsaspektet, hvilket statsrevisorerne tillagde særlig betydning i beretning nr. 17/1991.

Med hensyn til inddragelse af det regionale niveau i beslutningsprocessen har amtskommunerne udtale- og indstillingsret i forbindelse med administrationen af såvel mål 2 som 5 b.

Vedrørende mål 2 er amtskommunerne med hensyn til administrationen af regionalfondsmidler tillagt kompetence til at modtage og behandle ansøgninger, mens den endelige beslutningskompetence påhviler Erhvervsfremmestyrelsen, der dog ikke træffer endelig afgørelse i sagerne, før amtskommunens udtalelse foreligger.

Vedrørende mål 5 b kan den pågældende amtskommune inden for en foreløbig finansiel ramme afgive en prioriteret indstilling om projekterne til de statslige myndigheder. Det indgår i administrationsmodellen for mål 5 b, at et projekt, der af amtskommunen indstilles til afslag med nærmere aftalte begrundelser, ikke kan opnå tilsagn om tilskud.

Med hensyn til spørgsmålet om fælles regnskabs- og revisionsbestemmelser for fondene afgav den pågældende undergruppe herom rapport med udkast til ensartet regnskabs- og revisionsgrundlag for projekter under EU's strukturfonde ultimo august 1994. Heri anbefaledes blandt andet nedsættelse af et regnskabsråd med henblik på fortsat harmonisering af dette område. Arbejdsministeriet havde formandskab og sekretariat for denne gruppe og sendte efterfølgende rapporten til udtalelse hos Rigsrevisionen.

I slutningen af 1994 gennemførte de strukturfondsadministrerende ministerier ændringer i deres egen regnskabs- og revisionsinstruks i henhold til dette forslag til fælles grundlag.

Ultimo januar 1995 modtog Landbrugs- og Fiskeriministeriet Rigsrevisionens bemærkninger til de foreslåede revisionsbestemmelser. I forlængelse heraf anmodede Landbrugs- og Fiskeriministeriet primo februar Arbejdsministeriet om at genetablere undergruppen om fælles regnskabs- og revisionsbestemmelser med henblik på ajourføring af bestemmelserne på grundlag af Rigsrevisionens bemærkninger. Denne genetablering af undergruppen er iværksat.

Med hensyn til forbedring af finansloven som prioriterings- og bevillingsdokument for strukturfondstilskuddene gennemførte Finansministeriet på grundlag af analysen i rapporten om EU's budget og statsfinanserne i marts 1995 øgede krav i budgetbemærkningerne til redegørelse for de forventede strukturfondstilskud, herunder krav til særlig belysning af multifondsaspektet i finanslovens tidshorisont.

Afsluttende vedrørende det særlige spørgsmål om den finanslovmæssige behandling af statens eventualforpligtelse i relation til strukturfondsaktiviteterne henviser Finansministeriet til den på finansloven for 1995 optagne tekstanmærkning nr. 75 under paragraf 26. Erhvervsministeriet, der bemyndiger erhvervsministeren til at tilbagebetale eventuelle overskydende strukturfondstilskud til Europa-Kommissionen og til at opkræve de pågældende beløb fra eventuelle berørte kommuner og amtskommuner.

Arbejdsministeriet

Den 27. marts 1995

Folketingets

Finansudvalg

Christiansborg

1240 København K

Vedlagt sendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 1-3 af 8. marts 1995 fra Folketingets Finansudvalg vedrørende statsrevisorernes endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1992 med tilhørende beretninger (§ 17 - bilag 17).

Jytte Andersen

Spørgsmål nr. 1

»Af pkt. 10, side 63 i Rigsrevisionens notat til statsrevisorerne om Arbejdsmarkedets Feriefond af 20. september 1994 fremgår, at rigsrevisor ikke er tilfreds med den manglende overenstemmelse mellem hovedstol, oplysninger om afdrag og restgælden pr. 10. juli 1994 for 3 lån.

Hvad har ministeren foretaget sig i den anledning?»

Svar

Det fremgår af rigsrevisors notat vedrørende de pågældende låneforhold, at Rigsrevisionen har bemærket, at der ikke er overensstemmelse mellem hovedstol, oplysninger om afdrag og restgælden pr. 10. juli 1994 for tre lån. Som det fremgår af pkt. 11-13 af rigsrevisors notat, modtog Rigsrevisionen via Arbejdsministeriet supplerende oplysninger fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Rigsrevisor undlader derefter at udtale kritik af de pågældende forhold.

Derfor har jeg ikke fundet anledning til at foretage yderligere i den forbindelse.

Spørgsmål nr. 2

»I den endelige betænkning pkt. 14 side 64 har rigsrevisor tilkendegivet, at han finder det mindre tilfredsstillende, at oplysninger om tre lån ikke fremgik af de oversigter, som blev fremsendt den 1. august 1994.

Hvad har ministeren foretaget sig i den anledning?»

Svar

Rigsrevisionen har ved Arbejdsministeriets skrivelse af 13. september 1994 modtaget de supplerende oplysninger. Jeg har herefter ikke foretaget mig yderligere.

Spørgsmål nr. 3

»Af statsrevisorernes bemærkninger til sagen i den endelige betænkning fremgår, at statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at ministeren ukritisk fremsender de af Arbejdsmarkedets Feriefond udarbejde, men åbenlyst fejlbehæftede lånoversigter.

a. Vil ministeren i den anledning være mere tilbageholdende med at afgive besvarelser til Folketinget, hvoraf det fremgår, at »ministeren kan henholde sig til det af . . . afgivne svar?»

b. Pådrager ministeren sig ikke det fulde ansvar for fejlagtigt afgivne oplysninger indhentet fra tredjepart, når disse blot ukritisk videregives af ministeren?»

Svar

Lad mig indledningsvis oplyse, at de oplysninger, Arbejdsministeriet - på grundlag af materiale fra Feriefonden - afgav til Rigsrevisionen ved Arbejdsministeriets skrivelse af 1. august 1994, ikke indeholdt urigtige oplysninger.

I en skrivelse af 4. juli 1994 anmodede Rigsrevisionen om en række oplysninger om, hvorledes fonden forholder sig, når forfaldstiden indtræder for de af fonden ydede rente- og afdragsfrie lån. Rigsrevisionen udbad sig bl.a. en oversigt over de lån, fonden har ydet, med oplysninger om lånebeløb, tidspunktet for lånenes optagelse, tidspunkt for udløb af lånene, eventuel forlængelse af lånene, hvilke vilkår der er stillet i forbindelse hermed, samt restgælden pr. senest mulige opgørelsesdato.

Arbejdsministeriet indhentede via Arbejdsmarkedets Feriefond de pågældende oplysninger, der blev fremsendt til Rigsrevisionen den 1. august 1994.

Vedrørende de omtalte låneforhold afgav Arbejdsmarkedets Feriefond de oplysninger, Rigsrevisionen havde anmodet om, uden dog at oplyse, at der på et senere tidspunkt var sket forhøjelser af lånene.

I en skrivelse af 7. september anmodede Rigsrevisionen om yderligere oplysninger vedrørende visse låneforhold - herunder de 3 omtalte lån.

Disse oplysninger blev indhentet og fremsendt til Rigsrevisionen den 13. september 1994.

Jeg vil gerne fremhæve, at jeg naturligvis bærer ansvaret for rigtigheden af de oplysninger, jeg selv eller Arbejdsministeriet afgiver. Det gælder uanset om oplysningerne er indhentet fra andre.

Af samme grund nærer jeg ikke betænkeligheder ved at henholde mig til oplysninger modtaget fra andre myndigheder eller organisationer, i det omfang jeg anser oplysningerne for korrekte.

Arbejdsmarkedets Feriefond kan i denne sammenhæng næppe betegnes som tredjepart, men snarere som en selvejende institution under Arbejdsministerets område.

Jeg vil godt understrege, at der i det konkrete tilfælde ikke var tale om forkerte oplysninger, men i det højeste om, at oplysningerne var ufuldstændige, idet der manglede en forklaring på nogle talmæssige differencer, som Rigsrevisionen hæftede sig ved i det fremsendte materiale.

Arbejdsministeriet

Den 29. marts 1995

Folketingets

Finansudvalg

Christiansborg

1240 København K

Vedlagt sendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 4-11 af 8. martts 1995 fra Folketingets Finansudvalg om statsrevisorernes endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1992 med tilhørende beretninger. Ad beretning 10/1992 om samadministration mellem arbejdsløshedskasser og andre foreninger specielt mellem Firma-Funktionærernes Arbejdsløshedskasse og Sammenslutningen af Firma-Funktionærer, jf. statsrevisorernes endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1992, side 273-276 (§ 17 - bilag 18).

Jytte Andersen

Spørgsmål nr. 4

»Af det i den endelige betænkning side 275-276 optrykte notat af 12. juli 1994 fra Rigsrevisionen til statsrevisorerne fremgår det af pkt. 5, at Rigsrevisionen har tilkendegivet en forventning om, at ministeren vil foranledige en uvildig undersøgelse af sagen om FFA og SFF.

Hvornår og hvordan vil ministeren opfylde denne forventning hos Rigsrevisionen?»

Svar

Pkt. 5 i det nævnte notat fra Rigsrevisionen til statsrevisorerne er sålydende

»5. Arbejdsministeren har noteret sig, at rigsrevisor som opfølgning skal afgive en ny beretning. Desuden har arbejdsministeren i forbindelse med 1. behandling af B 94 om forslag til folketingsbeslutning om tilbagetrækning af anerkendelsen af FFA tilkendegivet en positiv indstilling over for en uvildig undersøgelse af sagen, hvis Folketinget mener, at der er behov herfor.

Hvis dette skulle medføre, at der gennemføres to sideløbende undersøgelser om samme emne, vil der ved tilrettelæggelse af Rigsrevisionens undersøgelse blive taget hensyn hertil.«

Det fremgår således ikke af pkt. 5, at Rigsrevisionen har forventninger om, at jeg vil foranledige den nævnte undersøgelse i sagen.

Som det fremgår af punkt 5, tilkendegav jeg under 1. behandling af B 94, at jeg ville være positivt indstillet over for endnu en undersøgelse af FFA-sagen, hvis Folketinget mener, at der er behov herfor.

Jeg tilkendegav også under 1. behandling af B 94, at jeg ikke selv finder det påkrævet med en ny undesøgelse, der ligger ud over de undersøgelser, Rigsrevisionen og statsrevisorerne har foretaget.

B 94 bortfaldt uden at blive færdigbehandlet, og jeg har derfor ikke set nogen grund til at gå videre med sagen.

For god ordens skyld skal jeg bemærke, at jeg har fuld tillid til, at Rigsrevisionen - også i denne sag - foretager en uvildig undersøgelse - et synspunkt, som jeg forventer at Folketinget er enigt i.

Spørgsmål nr. 5

»Statsrevisorernes bemærkninger til sagen i den endelige betænkning skal ses i sammenhæng med de bemærkninger, de angav i selve beretningen om FFA og SFF (side 67). Dengang udtalte statsrevisorerne

»Statsrevisorerne finder det samtidig nødvendigt at indskærpe over for arbejdsministeren, at direktoratet burde have benyttet sine beføjelser på et tidligere tidspunkt, så snart de første tegn på misbrug dukkede op.«

Nu tilkendegiver statsrevisorerne i den endelige betænkning

»Statsrevisorerne finder, at arbejdsministeren har modtaget tilstrækkelig mange oplysninger m.h.t. uretmæssig administration og derfor burde have grebet ind på et tidligere tidspunkt. Dette giver statsrevisorerne anledning til at indskærpe ministerens ansvar for at føre tilsyn, og at ministeren sikrer, at en tilsvarende situation ikke opstår igen.«

Hvor kraftig en påtale skal ministeren have, før sagen tages op og der foretages det fornødne til at få den bragt til afslutning?»

Svar

Mine skriftlige bemærkninger til statsrevisorernes beretning nr. 10/1992 er gengivet på side 273-274 i statsrevisorernes endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1992.

Jeg har noteret mig den citerede tilkendegivelse fra statsrevisorene i statsrevisorernes endelige betænkning.

Idet jeg i øvrigt kan henholde mig til mine ovenfor nævnte bemærkninger til statsrevisorerne, kan jeg tilføje, at der i foråret 1994 blev gennemført en større tilsynsundersøgelse, der blev ledet af revisionsfirmaerne Price Waterhouse/Seier-Petersen og City Revision A/S.

Revisorernes hovedkonklusion lyder således

»Generelt er det efter gennemgang og vurdering af kommissoriets punkter vor opfattelse, at der ikke sker et økonomisk misbrug af FFA via administrationsfællesskabet med SFF.

Samadministrationen mellem FFA og SFF er efter vor opfattelse nu indskrænket til et niveau, hvor yderligere adskillelse under de givne omstændigheder næppe vil være mulig uden væsentlige meromkostninger til følge. Fælles udnyttelse af personale, lokaler og servicefunktioner vil i relation til en deling af omkostninger mellem to parter altid være forbundet med skøn, som i sagens natur aldrig vil kunne blive 100 pct. nøjagtige. Den almindelige udvikling og tilpasning af de administrative rutiner vil endvidere til stadighed indebære, at der skal foretages nye skøn og dermed nye fordelinger.

Bortset fra, hvad der er anført nedenfor, er vi ikke stødt på forhold, som giver os anledning til at anfægte de foretagne skøn. Principper for fordeling af omkostninger, som der er enighed om mellem FFA og DfA, er ud over det i det efterfølgende anførte ikke nærmere vurderet.«

Herefter er der i revisorernes rapport listet 4 punkter, som revisorerne fandt at direktoratet burde følge op eller overveje.

Direktoratets opfølgning gav anledning til en regulering på kr. 124.170 vedrørende et enkelt punkt.

Den pågældende fejl, der ikke skyldtes tvivl om fordeling, blev i øvrigt straks erkendt af kassen.

Der er således ikke som anført i spørgsmålet tale om, at sagen er taget op. Tværtimod er den afsluttet i det administrative system. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen vil dog løbende kontrollere, at forholdene fortsat er i orden.

Side 273-274 fra statsrevisorernes endelige betænkning vedlægges i kopi.*)

Spørgsmål nr. 6

»Har beretningen givet ministeren anledning til at ændre administrative rutiner i DfA?»

Spørgsmål nr. 7

»Ministeren har tilkendegivet, at sagen om FFA og SFF har taget uforholdsmæssig meget tid for ministeren og særlig DfA. Hvorledes vil ministeren ændre kontrolprocedurerne, således at der ikke fremover skal bruges så meget tid på problemer i samadministrationen mellem arbejdsløshedskasser og fagforeninger?»

Svar

Sagen har ikke givet anledning til direkte ændringer i DfA's administrative rutiner, men direktoratet er selvfølgelig med erfaringerne fra FFA-sagen meget opmærksomt på, om der er fordelingsmæssige problemer i forbindelse med a-kassers og fagforbunds samadministration.

Som nævnt i mine skriftlige bemærkninger til statsrevisorerne, optrykt i statsrevisorernes endelige betænkning på siderne 273-274, har direktoratet endvidere udsendt en ny økonomibekendtgørelse, hvori reglerne for samadministration er blevet skærpet og præciseret, således at direktoratets tilsynsmuligheder nu skulle være bedre end tidligere.

De nye regler for samadministration trådte i kraft 1. januar 1995.

Spørgsmål nr. 8

»Vil ministeren give en opdateret status for de retssager, der verserer mellem FFA/SFF og Ministeriet eller DfA?»

Svar

Jeg kan oplyse, at der verserer følgende sager mellem FFA og Arbejdsministeriet

1. FFA mod Arbejdsministeriet ved stævning af december 1991 med påstand om,

a. at fordeling af udgiftsposten »Løn og honorarer til formand, direktør og sekretariatschef« kan ske i overensstemmelse med administrationsaftaler for årene 1988, 1989 og 1990,

b. at fordeling af udgiftsposten »Skriftlig orientering ekskl. bladomkostninger« kan ske i overensstemmelse med administrationsaftaler for årene 1988, 1989 og 1990, og

c. at fordeling af udgiftsposten »Bladomkostninger« kan ske i overenstemmelse med administrationsaftaler for årene 1988, 1989 og 1990.

2. FFA mod Arbejdsministeriet ved stævning af 17. januar 1994 med påstand om, at en beregnet intern rente for regnskabsåret 1988 på kr. 2.385.825 og for regnskabsåret 1989 på kr. 2.121.000 kan indgå i fordelingsgrundlaget for de respektive regnskabsår mellem FFA og SFF.

3. FFA mod Arbejdsministeriet ved stævning af 17. januar 1994 med påstand om,

a. at fordelingen af udgiftsposterne »Køb af maskintid« og »Forrentning« kan ske i overensstemmelse med årsregnskaber for de respektive regnskabsår 1985-1990, subsidiært at ovennævnte udgiftsposter kan indgå i fordelingsgrundlaget for de respektive regnskabsår 1985-1990 med i alt kr. 1.614.974,

b. at fordelingen af udgiftsposten »Salget af SFF's gamle edb-anlæg i 1985« kan ske i overensstemmelse med sagsøgers årsregnskab for 1985, og

c. at fordelingen af udgifterne vedrørende ejendommen »Peder Hvitfeldts Stræde 9« kan ske i henhold til en af kassen senere udarbejdet opgørelse.

Videre kan jeg oplyse, at ingen af ovennævnte sager er berammet til domsforhandling.

Spørgsmål nr. 9

»Hvor mange klager har DfA og ministeren modtaget angående forhold i FFA og SFF fra medlemmer af de to organer?»

Svar

Indledningsvis må jeg gøre opmærksom på, at DfA og Arbejdsministeriet er klageinstans alene i forhold til de anerkendte arbejdsløshedskasser og således ikke har kompetence til at behandle klager over forhold i Sammenslutningen af Firma-Funktionærer (SFF).

Jeg forudsætter i øvrigt, at der med spørgsmålet alene tænkes på klager, der relaterer sig til problemerne om samadministrationen mellem Firma-Funktionærernes Arbejdsløshedskasse (FFA) og Sammenslutningen af Firma-Funktionærer (SFF).

Sagens omstændigheder taget i betragtning, herunder presseomtale og det lange tidsforløb, har der været overordentlig få skriftlige henvendelser til DfA om sagen. Disse henvendelser har både været fra medlemmer af arbejdsløshedskassen og fra ikke-medlemmer, og antalsmæssigt ligger de næppe over 5.

Spørgsmål nr. 10

»Vil ministeren oplyse de fem vigtigste punkter, hvor FFA og SFF har ændret adfærd efter påbud fra DfA?»

Svar

Jeg kan ikke fremhæve noget som mere væsentligt end andet.

Det, der er mest væsentligt for mig, er imidlertid, at FFA/SFF på nuværende tidspunkt har rettet sig efter samtlige de trufne afgørelser, og at der efter tilsynsundersøgelsen i foråret 1994 ikke er konstateret nye forhold.

Alle de tidligere konstaterede og omtalte forhold er nu administrativt afsluttede, og SFF har efterkommet samtlige krav om tilbageregulering, enten ved kontant betaling til FFA eller - med direktoratets accept - ved en deponering til fordel for FFA vedrørende de forhold, hvorom der verserer retssager.

Spørgsmål nr. 11

»Hvornår har ministeren sidst foretaget stikprøvekontrol af andre a-kasser og deres evt. samadministration med fagforeninger, og hvad var resultatet af denne kontrol?»

Svar

Direktoratets regnskabstilsyn udtager ikke stikprøver, men gennemgår samtlige a-kassers regnskabsmateriale.

Regnskabstilsynets formål er at tilse, at kasserne administrerer såvel de statslige tilskudsmidler som kassernes egne midler i overensstemmelse med bestemmelserne herom i arbejdsløshedsforsikringsloven og de administrative forskrifter, der er udstedt i medfør heraf.

Tilsynet med a-kasserne er opbygget således, at det er kassernes statsautoriserede revisorer, der står for og er ansvarlige for den egentlige revision af kassernes regnskaber.

De statsautoriserede revisorers revision, der bl.a. udføres på grundlag af en af DfA udsendt revisionsinstruks, indgår derfor som et væsentligt element i det samlede tilsyn med a-kasserne.

Jeg har nedenfor listet nogle af de specifikke revisionskrav, der er stillet til a-kassernes statsautoriserede revisorer i medfør af direktoratets revisionsinstruks

Statsmidlerne skal revideres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. § 3 i lov om revision af statens regnskaber m.m., og den øvrige del af kassens regnskab skal revideres i overensstemmelse med god revisionsskik.

For så vidt angår statsmidlerne, skal kassens revisor ved stikprøvevis revision foretage undersøgelser af udbetalingsgrundlaget, i det omfang det er nødvendigt for at skaffe sig en begrundet overbevisning om forretningsgangens sikkerhed og pålidelighed.

Endvidere skal revisor vurdere, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af statsmidlerne, og skal i den forbindelse kontrollere

- om kassen overholder alle forskrifter i forbindelse med administrationen af de udbetalte forskudsbeløb, herunder at midlerne er anbragt på særlige konti,

- om kassens forretningsgang m.v. sikrer korrekt udbetaling af dagpenge m.v., og

- om kassens forvaltning af tilbagebetalingskrav er i overensstemmelse med de af DfA fastsatte bestemmelser.

Herudover skal revisor bl.a. kontrollere følgende

- kassens interne kontrol,

- kassens kontrolforanstaltninger vedrørende udbetaling af dagpenge m.v.,

- kassens anvendelse af edb-systemer,

- kassens dokumentation for udgifter,

- kassens kontering af udgifter,

- kassens eventuelle administrationshonorar,

- kassens periodisering af regnskabsposter og

- kassens afregninger til offentlige myndigheder.

Resultatet af den udførte revision og de eventuelle bemærkninger, revisionen har givet anledning til, skal sammen med revisors eventuelle forslag til ændringer i forretningsgangen fremgå af revisionsprotokollen, der indsendes til DfA.

Revisionsprotokollerne, der således giver direktoratet et overordnet indtryk af kvaliteten af a-kassernes administration og den udførte revision, indgår som allerede nævnt som et væsentligt element i direktoratets almindelige tilsyn med a-kasserne.

Direktoratet foretager ikke en (yderligere) egentlig revision af kassernes årsregnskaber, men koncentrerer sig i stedet om reglernes overholdelse, regnskabsanalyse, gennemgang af revisionsprotokollater m.v.

Direktoratets tilsyn er primært rettet mod administrationen af de statslige midler, i hvilken forbindelse det udtrykkelig skal bemærkes, at der i FFA-sagen ikke er involveret statsmidler.

For så vidt angår kassernes egne midler, er direktoratet især opmærksomt på, om arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 30 og 82 overholdes, samt - jf. mit svar på spørgsmål 6 og 7 - at en eventuel samadministration med en faglig organisation sker i overenstemmelse med de i § 15 i økonomibekendtgørelsen fastsatte regler for samadministration.

Det er for omfattende at redegøre for resultatet af gennemgangen af samtlige regnskabssager, men det kan oplyses, at regnskabstilsynets gennemgange som hovedregel ikke giver anledning til regulering.

Finansudvalget har behandlet den af statsrevisorerne afgivne endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1992 samt de af statsrevisorerne afgivne beretninger. I forbindelse hermed har udvalget stillet spørgsmål til ministre, og disses svar på spørgsmålene er optrykt i det til nærværende betænkning knyttede bilag.

Det bemærkes, at udvalget løbende har haft lejlighed til at behandle statsrevisorernes beretninger og de rigsrevisorrapporter, der ligger til grund for disse, efterhånden som de har foreligget, og at udvalget derfor også i forbindelse hermed eller f.eks. i forbindelse med gennemgangen af de årlige bevillingslovforslag har stillet spørgsmål til ministre, hvor der har været anledning hertil.

Ligesom i tidligere år tilslutter udvalget sig generelt samtlige kritiske udtalelser, som statsrevisorerne har fremsat i betænkningen og beretningerne, og udvalget forudsætter, at den rejste kritik allerede har givet de berørte ministerier og styrelser anledning til dybtgående overvejelser om en forbedring af budgetlægningen og regnskabsaflæggelsen på de punkter, som omfattes af kritikken. Udvalget vil endvidere opmærksomt følge de sager, som rigsrevisor/statsrevisorerne ikke finder endnu har fundet en endelig og tilfredsstillende afslutning.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) udtaler herudover følgende

Folketinget har med stemmeflerhed vedtaget en tillægsbevillingslov for 1992. Nu skal det endelige regnskab godkendes, hvilket er en ren formalitet. Statsrevisorernes betænkning over statsregnskabet for finansåret 1992 opregner en række punkter, hvor ministerierne har fået vejledning og påtale. At Fremskridtspartiet indstiller statsregnskabet til godkendelse, skal ikke tages som udtryk for, at Fremskridtspartiet giver samtykke til det store overforbrug, der også fandt sted i 1992.

Ved behandlingen af statsregnskabet for 1991, som ved de seneste mange års statsregnskaber, var Fremskridtspartiet optimistisk og troede, at grænsen for det folketingsvedtagne overforbrug i staten var nået. Men lige så sikkert har det været, at det næste års regnskab har udvist yderligere udvidelser i statsfrådseriet. Ud over den kendsgerning, at det er skatteyderne, der må grave dybere i lommen, hver gang et politisk flertal bevilger nye afgifter eller afviser at gennemføre besparelser, så repræsenterer de stigende statsbudgetter en uhyggelig tendens. Siden 1987 har statens årlige budget udvist meget store driftsunderskud. Det er medvirkende til, at staten har akkumuleret en meget stor gæld. Gælden og rentebetalingerne er en møllesten om halsen på de kommende generationer - også derfor skal de offentlige udgifter reduceres markant.

Velfærdsstatens bedrag betyder daglig salamireduktion af befolkningens frihed. Frihed er bedst defineret som fravær af tvang. Politiske flertal for begunstigelse af nogle grupper betyder efterfølgende ufrihed og tvang for andre grupper.

Skal de danske problemer med arbejdsløshed, virksomhedslukninger, statsgæld og skatteplyndring af befolkningen løses, er en kraftig reduktion af de offentlige udgifter den eneste farbare vej. Dette kræver, at Folketinget vedtager reducerede finanslove, at der ikke kommer yderligere udgifter med tillægsbevillinger, og at de enkelte ministerier lever op til kravet om, at man skal passe meget bedre på andres penge end på sine egne. Rigsrevisionen og statsrevisorerne er vigtige redskaber til at sikre det sidste. Fremskridtspartier forventer, at regeringen og de enkelte ministerier tager revisorernes betænkning alvorligt og strammer op.

Herefter indstiller udvalget i overensstemmelse med statsrevisorerne følgende

Forslag til folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 1992 Statsregnskabet for finansåret 1992 godkendes.

Pia Gjellerup (S) nfmd. Hans Peter Baadsgaard (S) Helle Degn (S) Klaus Hækkerup (S) Torben Lund (S) Jes Lunde (SF) Tommy Dinesen (SF) Bjørn Elmquist (RV) Peter Duetoft (CD) fmd. Thor Pedersen (V) Anders Fogh Rasmussen (V) Svend Heiselberg (V) Christian Mejdahl (V) Anne Birgitte Lundholt (KF) Karen Højte Jensen (KF) Helge Adam Møller (KF) Kim Behnke (FP)

Ingen

Nr BTB 101

Betænkning og indstilling vedrørende den af statsrevisorerne afgivne endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1992

Nr B 101 1994-95, 1. samling

Afgivet af Finansudvalget

Afgivet: 19950405