1994 BTB 34 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DET DANSKE ENGAGEMENT VED FN'S FREDSBEVARENDE STYRKE I DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN (UNPROFOR) NR B 34 1994-95, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i to møder og har herunder stillet spørgsmål til forsvarsministeren og udenrigsministeren, som disse har besvaret skriftligt. Udvalgets spørgsmål og forsvarsministerens og udenrigsministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets og Enhedslistens medlemmer) beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behandling.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse, dels fordi det ikke er dokumenteret at yderligere mulighed for at anvende militær magt vil føre til en løsning til gavn for civilbefolkningen og de anti-nationalistiske kræfter, dels fordi FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 958 bygger på en tilslutning til Vance-Owen-planen, som betyder en etnisk opdeling af Bosnien-Hercegovina.

Ingrid Rasmussen (S) nfmd. Helen Beim (S) Helle Degn (S) Poul Qvist Jørgensen (S) Ove Fich (S) Villy Søvndal (SF) Jørgen Estrup (RV) Søren Søndergaard (EL) Arne Melchior (CD) Svend Aage Jensby (V) Knud Enggaard (V) fmd. Peder Sønderby (V) Anders Mølgaard (V) Niels Ahlmann-Ohlsen (KF) Kaj Ikast (KF) Stefan G. Rasmussen (KF) Annette Just (FP) Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til forsvarsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1

Kan ministeren bekræfte, at der med beslutningsforslaget er tale om en omklassificering af de danske FN-styrker i Kroatien fra at være sendt ud som fredsbevarende til at blive betragtet som fredsskabende?

Svar

Nej. FN's styrke i det tidligere Jugoslavien, UNPROFOR, herunder de danske soldater, er en fredsbevarende styrke. UNPROFOR har ikke noget fredsskabende mandat. UNPROFOR er udsendt under regler for magtanvendelse i selvforsvar, der ud over almindeligt selvforsvar også omfatter situationer, hvor bevæbnede personer med magt forsøger at forhindre FN-tropperne i at udføre deres mandat. Heri ligger ifølge FN's retningslinjer, at selvforsvar omfatter forsvar af egen person, af ens enhed, post, konvoj, køretøj eller våben. En fredsbevarende styrke formodes at fungere som et integreret hele. Et angreb på dele af styrken berettiger derfor andre personer eller enheder fra styrken til at handle i selvforsvar mod dette angreb. Disse regler for magtanvendelse i selvforsvar har været gældende for FN's fredsbevarende operationer i de seneste 20 år.

I forbindelse med resolution 836 (1993) og 958 (1994) har Sikkerhedsrådet givet bemyndigelse til, at der, i tæt koordination med FN, vil kunne anvendes flystyrker til støtte for UNPROFOR's mandat i de sikre områder. Indsættelsen af luftstøttekoordinationshold til, om nødvendigt, at kunne dirigere fly præcist mod udpegede mål og til beskyttelse af de indsatte tropper ændrer ikke ved karakteren af UNPROFOR's indsats som en fredsbevarende styrke, hverken i Kroatien, Bosnien-Hercegovina eller Makedonien. Luftstøttekoordinationsopgaven i relation til UNPROFOR's mandat i de sikre områder kan imidlertid have et sådant element af magtanvendelse i sig, at det har været opfattet som naturligt at bringe grundlovens § 19, stk. 2, i anvendelse, som det tilsvarende var tilfældet ved folketingsbeslutning B 107.

Spørgsmål 2

Når man i beslutningsforslagets bemærkninger under IV henviser til grundlovens § 19, stk. 2, er det så ikke at regne for tilladelse til krigshandlinger, der ligger ud over forsvar mod væbnet angreb mod danske styrker?

Svar

Henvisningen til grundlovens § 19, stk. 2, er indiceret, fordi regeringen finder, at udsendelse af det i bemærkningerne omtalte luftstøttekoordinationshold vil være omfattet af denne grundlovsbestemmelses henvisning til anvendelse af militære magtmidler mod en fremmed stat. Da denne bistand til eventuel magtanvendelse sker i beskyttelsesøjemed til sikring af, at UNPROFOR kan udføre sit internationale mandat, er der selvsagt hermed ikke givet tilladelse til krigshandlinger.

Spørgsmål 3

Er ministeren parat til også at hjemtrække det danske kontingent af FN-soldater fra Kroatien, hvis situationen i Kroatien forværres til egentlig krig imellem parterne?

Svar

Den generelt stabile situation i DANBAT's område understreger, at styrken løser sin opgave, jf. Sikkerhedsrådets mandat, og at styrken ikke skal trækkes tilbage.

Da hverken den militære eller politiske situation i området er statisk, men udvikler sig - i øjeblikket primært som en konsekvens af den spændte situation i Bihac-enklaven, som grænser op til bl.a. sektor Nord - kan det ikke udelukkes, at der opstår en situation, hvor Danmark må trække sit bidrag ud af Kroatien.

Der synes at kunne opstå tre situationer, hvor en tilbagetrækning kunne blive aktuel

1) hvis Sikkerhedsrådet vedtager en resolution, hvoraf det fremgår, at styrken skal trækkes tilbage,

2) hvis situationen generelt medfører, at bl.a. de danske styrker ikke længere er i stand til at løse deres opgave, eller

3) hvis andre lande måtte trække deres styrkebidrag ud og sikkerheden for de danske styrker af den årsag ikke længere kan opretholdes.

Tilsvarende overvejelser gælder for øvrige styrkebidrag til UNPROFOR.

Spørgsmål 4

Kan ministeren beskrive, hvilke ændringer beslutningsforslaget giver i forhold til den oprindelige beslutning om at sende danske FN-styrker til Kroatien efter FN-resolution 836?

Svar

UNPROFOR blev etableret ved sikkerhedsrådsresolution 743 i februar 1992. Den oprindelige beslutning om at sende danske FN-styrker til Kroatien skete efter en anmodning fra FN af 6. marts 1992 på baggrund af resolution 743.

UNPROFOR-styrken var oprindeligt udsendt på basis af en fredsplan (den såkaldte Vance-plan) for Kroatien og med parternes indforståelse. UNPROFOR er siden løbende blevet udvidet, herunder med opgaver i Bosnien-Herzegovina og i Makedonien. Af praktiske årsager er UNPROFOR opdelt i tre underkommandoer for de tre områder (Kroatien, Bosnien-Hercegovina og Makedonien). Hver af disse underkommandoer har egen chef, men er underlagt UNPROFOR's overordnede kommando og er dækket af de løbende mandatfornyelser. Der gælder samme regler om magtanvendelse i selvforsvar for hele UNPROFOR.

I operative paragraf 10 i sikkerhedsrådsresolution 836 (1993), der er vedtaget under FN-pagtens kapitel VII, besluttes det, at medlemslandene kan tage alle nødvendige skridt gennem anvendelse af flystyrker i og omkring de sikre områder i Bosnien-Hercegovina til at støtte UNPROFOR i udførelsen af sit mandat, således som det er defineret i resolutionens paragraf 5 og 9. Luftstøtten skal ydes i henhold til Sikkerhedsrådets bemyndigelse og i tæt koordination med FN's generalsekretær og UNPROFOR.

Sikkerhedsrådsresolution 958 knytter sig direkte til resolution 836 og indeholder ikke noget nyt i forhold til de centrale elementer i resultion 836 om anvendelse af flystyrker til støtte for UNPROFOR's mandat til beskyttelse af de sikre områder i Bosnien-Hercegovina, inklusive Bihac. Men eftersom beskyttelsen af Bihac-området nødvendiggør en militær indsats rettet mod mål i Kroatien, har Sikkerhedsrådet fundet det rigtigst at vedtage en særlig resolution, i hvilken det tilkendegives, at autorisationen i resolution 836, operative paragraf 10, også skal finde anvendelse i Kroatien.

Hvor UNPROFOR's opgaver i Kroatien til en vis grad har bestået af traditionelle fredsbevarende opgaver, har de primære opgaver i Bosnien-Hercegovina været beskyttelse af humanitære forsyninger. Hertil kom med sikkerhedsrådsresolution 836 fra juni 1993 også en række opgaver i relation til beskyttelsen af de såkaldte sikre områder i Bosnien-Hercegovina. Med folketingsbeslutning B 107 besluttede Folketinget i opfølgning af resolution 836, at det danske engagement ved FN's fredsbevarende styrke i det tidligere Jugoslavien (UNPROFOR) blev udvidet gennem udsendelse af en dansk militær styrke under forhold, hvor mulighederne for at anvende militære magtmidler er forøget. Resolution 958 (1994) indeholder ikke noget nyt i forhold til de centrale elementer i resolution 836, men på grund af en vis usikkerhed om den geografiske afgrænsning af folketingsbeslutning B 107 har regeringen valgt at fremlægge B 34, der gør det klart, at det danske engagement i det tidligere Jugoslavien også kan omfatte opgaver i Kroatien i overensstemmelse med resolution 958 (1994).

Spørgsmål 5

Kan udvalget få oversendt sikkerhedsrådsresolutionerne 958 og 836 med beskrivelse af forskellen?

Svar

Sikkerhedsrådsresolutionerne 836 af 4. juni 1993 og 958 af 19. november 1994 vedlægges.

Spørgsmål 6

Kan ministeren beskrive forholdene i Kroatien med hensyn til FN's tilstedeværelse i landet - hvor langt er man nået med at sikre den på tidspunktet for udsendelsen indgåede fred?

Svar

Efter godt 1/2 års krig i Kroatien forhandlede Cyrus Vance på FN's vegne en våbenstilstand mellem Serbien-Montenegro og Kroatien benævnt »Vance-planen«. Aftalen blev underskrevet den 2. januar 1992.

Den 21. februar 1992 vedtog FN's Sikkerhedsråd resolution 743, der tillod indsættelse af en international enhed i Kroatien i det tidligere Jugoslavien. Styrken var i første omgang påtænkt indsat for en periode på 12 måneder og med det formål at implementere Vance-planen. Den 12. marts 1992 traf regeringen efter at have rådført sig med Det Udenrigspolitiske Nævn endelig beslutning om at udsende et dansk styrkebidrag til sektor Nord i Kroatien.

Hovedelementet i Vance-planen var en fuldstændig demilitarisering af de fire serbisk kontrollerede områder med henblik på at gøre det muligt for de fordrevne kroater at vende tilbage til områderne. Til sikring heraf skulle FN-styrker overvåge de serbisk kontrollerede områder gennem oprettelse af de fire beskyttelseszoner (de såkaldte UNPA'er). Mens de første faser af planen, der bl.a. indebar tilbagetrækning af den tidligere jugoslaviske forbundshær, forløb uden større problemer, har det endnu ikke været muligt at realisere de fordrevne kroaters tilbagevenden.

Et første fremskridt skete med våbenhvileaftalen af 29. marts 1994 mellem den kroatiske regering og Krajina-serberne, der også indebar en tilbagetrækning af respektive styrker og våben fra konfrontationslinjerne i UNPA'erne. Aftalen trådte i kraft den 4. april 1994.

Den nuværende opgave for den danske bataljon (DANBAT) i sektor Nord er - sammen med enheder fra Polen, Jordan og Ukraine - at overvåge våbenhvilen af 29. marts i år. Der blev i forbindelse med aftalen oprettet fælles kommissioner, der har til opgave at fastlægge adskillelseslinjer for parterne. UNPROFOR leder de fælles kommissioner. Der blev endvidere åbnet et antal crossing points langs konfrontationslinjen, som UNPROFOR har etableret check points i tilslutning til. Ved disse check points kan kommissionerne mødes og drøfte forhold omkring konfrontationslinjen.

Våbenhvilen blev effektueret i overensstemmelse med den indgåede aftale og er i al væsentlighed blevet overholdt. DANBAT har siden aftalens implementering haft færre skudepisoder end på noget tidligere tidspunkt. Før våbenhvilen var der dagligt 200-300 skudepisoder i området. I dag er antallet nede på ca. 50 om dagen.

DANBAT medvirker således ved sin tilstedeværelse bl.a. til at holde krigens parter i området adskilt. Den danske styrke medvirker også til at koordinere den humanitære indsats i området. Efter at kampene i Bihac-enklaven tog til i dette efterår, ankom et stort antal flygtninge til bl.a. sektor Nord. De danske styrker medvirkede i den forbindelse til at oprette flygtningelejre og senere støtte med kørsel af forsyninger til flygtningene. I enkelte tilfælde ydede de danske styrker også lægehjælp til flygtningene.

Det kan således konkluderes, at de danske styrker ved deres tilstedeværelse i området både bidrager til opretholdelse af freden og yder humanitær støtte til den lokale befolkning. I den seneste situationsrapport fra området anføres det, at situationen ved de danske styrker i Kroatien generelt er rolig. De enkelte overtrædelser af våbenhvilen, der fandt sted i forbindelse med den generelle skærpelse af situationen, da NATO bombede Udbina-luftbasen i sektor Syd i Kroatien den 21. november, og da NATO den 23. november bl.a. bombede raketbatterier, er ophørt. De danske styrker har fortsat et godt forhold til begge parter i konflikten og den lokale befolkning.

Den 2. december 1994 blev der undertegnet en aftale om at normalisere de økonomiske forbindelse mellem den kroatiske regering og de krajina-serbiske myndigheder. Aftalen indebærer bl.a. genetablering af vand- og elforsyningen, genåbning af en jernbaneforbindelse og en motorvej. Det er endnu usikkert, hvorvidt parterne er rede til at implementere aftalen.

Spørgsmål 7

Giver beslutningsforslaget - ud over at udstrække luftstøtten efter FN-resolution 836 til kroatisk område - andre ændringer i UNPROFOR's hidtidige mandat i Kroatien, Bosnien-Hercegovina og Makedonien?

Er der f.eks. åbnet mulighed for magtanvendelse i videre omfang end selvforsvar, som dette er defineret af FN?

Svar

Sikkerhedsrådsresolution 958 indebærer ikke andre ændringer i UNPROFOR's mandat. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 1.

Ingen

Nr BTB 34

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om det danske engagement ved FN's fredsbevarende styrke i det tidligere Jugoslavien (UNPROFOR)

Nr B 34 1994-95, 1. samling

Afgivet af Forsvarsudvalget

Afgivet: 19941213