1994 BTB 19 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SIKRING AF UVILDIG ADVOKATBISTAND OG JURIDISK EKSPERTISE FOR STATEN NR B 19 1994-95, 1. SAMLING

Bilag 2

Et spørgsmål stillet i henhold til Folketingets Forretningsordens § 20 til finansministeren og dennes skriftlige svar herpå

Finansministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 65, stillet den 18. oktober 1994 af

Kirsten Jacobsen (FP)

Spørgsmål

Hvorfor mener ministeren, at statens udgifter til Kammeradvokaten er undtaget fra aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen, og hvad agter ministeren at foretage sig for at sikre, at befolkningen får kendskab til, hvilke udgifter staten bruger på dette monopolforetagende?

Begrundelse

Begrundelsen for, at staten benytter et privat firma, Kammeradvokaten, er jo, at man over for Folketinget skal kunne henvise til, at råd, udredninger og notater fra dette firma er uvildige og uafhængige af statsadministrationen og de enkelte ministre, men når det er en kendsgerning, at næsten hele Kammeradvokaturens indtægt kommer fra staten, er denne uafhængighed jo en illusion. Derfor må man gøre noget for at sikre, at uafhængigheden igen bliver reel. Alternativet er jo at nedlægge Kammeradvokaturen og dermed spare det offentlige for store millionbeløb, idet man så lige så godt kan lade de enkelte ministres egne embedsmænd udarbejde de notater og give den rådgivning, der er tale om. Når man ser på de beløb, staten har betalt i sager som Himmerlandsbanken, Ungbo, »Ask« og »Urd« og mange andre, må man for det første konstatere, at det arbejde, Kammeradvokaturen har udført, ikke har haft en kvalitet, som berettiger til de salærer, som er betalt. Derudover er det fuldstændig uantageligt, at Folketinget og offentligheden ikke kan få oplyst, hvor store beløb staten bruger til dårlige råd fra Kammeradvokaten i de enkelte sager, ligesom det heller ikke er muligt at få at vide, hvor meget statens samlede udgifter pr. år er til denne »institution«.

Svar

Kammeradvokatens samlede salærer fra staten for de seneste 5 år udgør

1989 kr. 18.161.837,46 ekskl. moms

1990 kr. 18.416.317,14 ekskl. moms

1991 kr. 23.469.163,06 ekskl. moms

1992 kr. 33.556.847,20 ekskl. moms

1993 kr. 44.374.143,36 ekskl. moms

Bilag 3

Morgenavisen Jyllands-Posten den 11. maj 1995

Bredside mod Kammeradvokaten

Af Kristian Halskov

Kammeradvokatens repræsentant, Søren Skov Knudsen, gav så dårlig rådgivning omkring Spar Nords ulovlige skattefradrag, at der kan rejses erstatningskrav.

Det er konklusionen på en rapport, som advokat Carsten Tvede-Møller fra advokatfirmaet Plesner & Lunøe har udarbejdet for skatteministeren.

Ifølge rapporten har Søren Skov Knudsen gjort sig skyldig i en rådgivning, der »af en domstol formentlig vil blive anset som ansvarspådragende«.

Det drejer sig om mangelfuld orientering af daværende skatteminister Ole Stavad under telefonsamtaler i weekenden 21. til 23. august 1993, da Spar Nord fik et ulovligt skattefradrag på 173 mio. kr. for at overtage Himmerlandsbanken. Og det drejer sig om formuleringen af den telefax med det ulovlige fradrag, der blev afsendt til Spar Nord.

Da Sø- og Handelsrettens præsident, Frank Poulsen, kom med sin undersøgelsesrapport om Himmerlandsbanksagen i efteråret, blev Søren Skov Knudsen øjeblikkeligt fyret fra Kammeradvokaten. Undersøgelsesrapporten afslørede Kammeradvokatens råd som dårlige. Sagen kostede også Ole Stavad posten som skatteminister.

Den nye skatteminister, Carsten Koch, bad allerede i oktober 1994 advokat Carsten Tvede-Møller udarbejde en rapport - et såkaldt juridisk responsum - over, hvorvidt de dårlige råd ligefrem var ansvarspådragende. Rapporten forelå måneden efter - i november 1994. Men Carsten Koch har holdt den hemmelig både over for Folketinget og over for medlemmerne af det såkaldte Stavadudvalg.

Denne fortielse kritiseres nu kraftigt af den konservative leder, Hans Engell. Og Fremskridtspartiets Kirsten Jacobsen vil have genoptaget debatten om at afskedige Kammeradvokaten som statens advokat.

Bilag 4

Morgenavisen Jyllands-Posten den 19. maj 1995

Staten må sikre sig uvildig bistand

Af Kirsten Jacobsen, folketingsmedlem, ordfører på det erhvervsfinansielle område for Fremskridtspartiet

I forbindelse med Sparekassen Nordjyllands overtagelse af Himmerlandsbanken står det igen lysende klart, at den nuværende ordning, hvor staten har en fast kammeradvokat, der dermed har monopol, må ophøre.

Uheldige monopoler

Monopolvirksomheder er i sig selv uheldige, det viser historien. Kammeradvokaten, eller »monopoladvokaten«, har i forbindelse med bankovertagelsen ikke givet regeringen den juridiske ekspertise, der betales for, og spørgsmålet er herefter, om staten bør anlægge en erstatningssag mod Kammeradvokaturen. Det mener jeg bør ske - også for at få en domstols vurdering af, hvor grænserne går i rådgivningsspørgsmål på det erhvervsfinansielle område.

Hvad er det så, der har været galt med Kammeradvokaturens rådgivning?

Ifølge en fortrolig rapport til Skatteministeriet fra advokat Carsten Tvede-Møller fra advokatfirmaet Plesner & Lunøe (rapporten er bestilt af Skatteministeriet) er der ydet en højst mangelfuld rådgivning fra Kammeradvokaten.

Stort set hele den samlede dagspresse har omtalt den fortrolige rapport, og af omtalen fremgår det, at Kammeradvokaten på to punkter har gjort sig skyldig i forhold, der af en domstol formentlig vil blive opfattet som ansvarspådragende.

Undersøgelsesdommer Frank Poulsen kom sidste efterår med sin rapport om sagen, hvilket førte til en omgående fyring af den person fra Kammeradvokaturen, det drejede sig om.

Sagen om bl.a. Himmerlandsbanken plus mange andre, f.eks. Ask og Urd, Ungbo og branden i Proviantgården, rejser spørgsmålene om, hvorvidt Kammeradvokaturen er sin opgave voksen, er i lommen på staten, om rådgivningen er god nok, osv.

Her er det Fremskridtspartiets holdning - og det har vi allerede den 8. november 1994 fremsat et forslag til folketingsbeslutning om - at regeringen skal opsige aftalen mellem Finansministeriet og Kammeradvokaturen og fremover indgå aftale om juridisk bistand med en række forskellige advokatvirksomheder, der hver for sig har særlig ekspertise inden for de enkelte juridiske specialområder.

En række fordele

Inden for hvert område bør det således aftales med mindst to virksomheder. Aftalerne skal genforhandles hvert tredje år.

En sådan ordning vil alt andet lige medføre en række fordele.

- Vi får ophævet det monopol, Kammeradvokaturen har på at være statens advokat.

- Vi får gennemført den uvildighed i den juridiske advokatbistand og ekspertise, der er forudsat. I dag modtager Kammeradvokaten op imod 75 pct. af sine indtægter fra staten, og det fik den 23. oktober 1994 professor, dr.jur. Erik Werlauff til her i Jyllands-Posten at skrive: »Det giver risiko for, at man oplever sig selv som kundens forlængede arm. Og det er principielt usundt, hvis man ønsker en uafhængig juridisk bistand.«

- Der bliver indført fri konkurrence på området, og erfaringerne viser så, at staten sparer penge.

Det kan da godt være, at der på Kammeradvokatens kontor findes dygtige jurister, men det er nu en gang umuligt for den enkelte virksomhed at dække alle områder. Derfor er det også både sagligt og principielt rigtigt, at staten frit kan vælge advokat inden for de forskellige sagsområder.

Tiden er nu inde til at vurdere Kammeradvokaturens rolle og at ophæve dens nærmest monopolagtige status på at føre statens sager. Der er sket meget i juraen, bl.a. på EU-området, siden Kammeradvokaturen blev oprettet i år 1700. Derfor er der tale om et forældet begreb, der trænger til fornyelse og konkurrence.

Det er det, Fremskridtspartiet lægger op til med beslutningsforslaget.

Bilag 5

Berlingske Tidende den 22. oktober 1994

Kammeradvokatens eneret undersøges

Af Jakob Elkjær

Monopol: Kun i en ud af 2.000 sager har staten brugt en anden advokat end Kammeradvokaten. Konkurrencerådet undersøger, om det er i strid med de konkurrenceretlige regler

Konkurrencerådet er nu ved at undersøge, om en aftale med konkurrencebegrænsninger mellem staten og Kammeradvokaten er i strid med de konkurrenceretlige regler. Inden for det seneste år har Kammeradvokaten ført 1.999 ud af 2.000 sager for staten, anslår Finansministeriet. »Vi undersøger, om aftalen giver konkurrenceretlige problemer«, siger direktør Lars Skov Madsen, Konkurrencerådet.

Kirsten Jakobsen (Frp) har bebudet, at hun vil fremsætte et forslag om ændring af Kammeradvokaturen, så det ikke længere er et firma, men et stribe af eksperter, der rådgiver staten.

Det er det private advokatfirma Poul Schmith, der siden 1986 har haft en aftale med Finansministeriet om at føre statens sager. I spidsen for firmaet står Michael Gregers Larsen, som er kongeligt udnævnt til Kammeradvokat.

I aftalen mellem Kammeradvokaten og Finansministeriet står der, at Kammeradvokaten varetager retssager for staten, mod at Kammeradvokaten kun får to tredjedele af det sædvanlige advokathonorar. Kun hvis en statsinstitution i »særlige tilfælde« ønsker anden advokat, kan ministeriet give dispensation.

Ud af 2.000 sager er der kun søgt om dispensation i tre sager. Kun i en enkelt er der givet dispensation inden for det seneste år, anslår Finansministeriet. Der skal nemlig helt specielle forhold til, før ministeriet giver dispensation, oplyser kommitteret Karsten Olsen: »Det kan for eksempel være indkøb af krigsmateriel i udlandet, hvor det er praktisk at have en advokat på stedet.«

Det meget begrænsede antal dispensationer kan blive afgørende for Konkurrencerådets afgørelse i sagen: »Ud fra en rent principiel betragtning vil monopolets omfang være grundlæggende for vores stillingtagen i enhver sag«, siger direktør Lars Skov Madsen. Han understreger, at Konkurrencerådet først tager stilling i sagen, når Kammeradvokaturen er blevet hørt i løbet af efteråret.

Finansministeriet begrunder Kammeradvokaturens eneret med tradition siden 1684 samt det praktiske i at have en fast forbindelse, som kender statens forhold.

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til finansministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren og dennes svar herpå tillige med et spørgsmål stillet i henhold til Folketingets Forretningsordens § 20 samt nogle avisartikler er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) finder, at det er vigtigt at sikre, at det private erhvervsliv har mulighed for at vælge mellem et rimeligt antal kvalificerede advokater, der ikke har eller arbejder på at få staten på kundelisten.

Det er også nødvendigt at sikre, at staten fortsat har assistance af en advokat, der ud over at varetage de store og prestigefyldte sager også skal varetage de små, daglige sager på en seriøs måde.

Mindretallet er opmærksomt på, at samfundet i stadig stigende grad er præget af specialisering, hvilket naturligt præger de sager, som staten har behov for assistance i. Som følge deraf bør staten udvide Kammeradvokaturen med et mindre antal faste eksperter, der kan anvendes i de sager, hvor Kammeradvokatens ekspertise ikke er tilstrækkelig.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis, Fremskridtspartiets og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) henviser i denne forbindelse til den som bilag til betænkningen optrykte artikel fra Jyllands-Posten den 19. maj 1995: »Staten må sikre sig uvildig bistand«.

Torben Lund (S) Ole Vagn Christensen (S) Ole Stavad (S) Hardy Hansen (S) Sonja Mikkelsen (S) Jes Lunde (SF) fmd. Bjørn Elmquist (RV) Frank Aaen (EL) Erhard Jakobsen (CD) Anders Fogh Rasmussen (V) nfmd. Uffe Ellemann-Jensen (V) Helge Sander (V) Peter Brixtofte (V) Hans Engell (KF) Anne Birgitte Lundholt (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Kirsten Jacobsen (FP) Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren og dennes svar samt et supplerende svar

Spørgsmål 1

»Der ønskes en oversigt over de honorarer, det offentlige har udbetalt til Kammeradvokaturen i årene 1994 og 1995.«

Svar

I 1994 udgjorde Kammeradvokatens samlede honorar kr. 42.709.645,53 ekskl. moms. For så vidt angår det samlede honorar til dato i 1995, er Finansministeriet ikke bekendt hermed, idet opgørelse over honorarer først modtages ved årets udgang.

Spørgsmål 2

»Der ønskes en oversigt i skemaform over sager, hvor honoraret har oversteget kr. 100.000. Oversigten skal omfatte de seneste 3 år med angivelse af, hvilken sag det drejer sig om, samt honoratets størrelse.«

Svar på spørgsmål 2

På Finansministeriets område har der i perioden 1992-1994 været følgende sager, hvor honoraret (ekskl. moms) har oversteget kr. 100.000

1992: 1 sag - honorar kr. 440.000 - sagsgenstanden vil snarest blive oplyst

1993: Dr. polit. Erling Olsen og lektor Kjeld Rahbæk Møller mod finansministeren - privatisering af Statsanstalten for Livsforsikring - honorar kr. 780.800,00

Højesteret, lektor Kjeld Rahbæk Møller mod finansministeren - privatisering af Statsanstalten for Livsforsikring - honorar kr. 800.000,00

1994: Salg af statens aktier i Københavns Lufthavne A/S - honorar kr. 475.000,00

Salg af 25 pct. af statens aktier i A/S EKR Eksportkredit Forsikringsselskab - honorar kr. 335.000,00.

Med henblik på besvarelsen af spørgsmålet, for så vidt angår de øvrige ministerier, har Finansministeriet iværksat en undersøgelse heraf, hvorefter en samlet besvarelse tilstræbes at foreligge inden beslutningsforslagets 2. behandling.

Supplerende svar på spørgsmål 2

Indledningsvis skal for så vidt angår Finansministeriets område følgende korrigeres i forhold til tidligere besvarelse

I 1992 var der ingen sager, hvor honoraret til Kammeradvokaten oversteg kr. 100.000. Det tidligere oplyste beløb på kr. 440.000 vedrører et rentebeløb påløbet Kammeradvokatens kassekredit som følge af Kammeradvokatens samlede udlæg for statsadministrationen.

På Finansministeriets område var der ud over det tidligere oplyste 2 sager i Statens Regnskabsdirektorat i perioden 1992-1994, hvor honoraret oversteg kr. 100.000

1992: Gennemgang af aftaleudkast vedrørende Jyske Banks betalingsformidling af løn, pension m.v. kr. 117.120

1994: Afløsning af pensionsbidrag i Tele Danmark A/S kr. 333.000

For så vidt angår de øvrige ministeriers udgifter til honorarer over kr. 100.000, er disse opgjort nedenfor. Det bemærkes, at nogle ministeriers besvarelse ikke indeholder oplysninger vedrørende alle 3 år (1992-94), ligesom nogle ministeriers besvarelse ikke angiver årene, udgifterne er afholdt i. I det omfang udgifter i 1995 er medtaget i ministeriernes besvarelse, er de tillige medtaget i opgørelsen nedenfor.

Socialministeriet

1993: Højesterets anerkendelse af en ryglidelse kr. 187.672

1994: Opførelse af behandlingsinstitutionen Sundbyvang kr. 218.500

1995: Ingen honorarer over kr. 100.000

Forskningsministeriet

1992: Tele Danmark A/S kr. 180.560

Højesteretssag anlagt af 4-Jan International ApS kr. 780.800

1993: Tele Danmark A/S kr. 2.000.000

1994: Tele Danmark A/S kr. 2.000.000

Justitsministeriet

1993: Varetagelse af Justitsministeriets interesser i Østre Landsret og Højesteret i sagsanlæg om gebyrers lovlighed kr. 3.454.079 Varetagelse af Justitsministeriets interesser i sagsanlæg mod staten i anledning af uhensigtsmæssig opbevarelse af beslaglagte genstande kr. 120.000 Bistand ved udarbejdelse af en datakom- munikationskontrakt kr. 180.000

1994: Bistand i forbindelse med afholdelse af EU-udbudsforretning kr. 120.000 Bistand i forbindelse med afholdelse af EU-udbudsforretning kr. 270.000

1995: Varetagelse af Justitsministeriets interesser i sag ved Østre Landsret om tinglysnings- ekspeditionstiden kr. 125.000

Arbejdsministeriet: Medlem, der modtog arbejdsløshedsdagpenge og samtidig var tilmeldt universitetet kr. 117.084 Opfyldning af aftale om levering af journalsystemer kr. 191.964 Anskaffelse af edb-udstyr m.v. til AMU-centrene kr. 162.500 Det er alene anført, at udgifterne vedrører de seneste 3 år.

Skatteministeriet

1992: Retssager vedrørende personer udgjorde følgende beløb kr. 120.000 kr. 488.000 kr. 195.200 kr. 117.120 kr. 292.800 Retssager vedrørende selskaber udgjorde følgende beløb kr. 1.171.200 kr. 175.680 kr. 439.200 kr. 488.000 kr. 195.200 kr. 488.000 kr. 117.200 kr. 312.320 Traktatudbudssagen (ambi), herunder rådgivning om konsekvenserne af afgørelsen kr. 585.600 Vedrørende arbejdsgruppen angående ambi kr. 195.200 Inddragelse af kapitalpensionskonto i kontohavers dødsbo kr. 292.800 Erhvervsinvesteringssager, sagskompleks kr. 780.800 Konkurssag kr. 292.800

1993: Retssager vedrørende personer udgjorde følgende beløb kr. 160.000 kr. 500.000 kr. 200.000 kr. 200.000 kr. 180.000 kr. 200.000 kr. 117.120 kr. 300.000 kr. 195.200 kr. 117.120 Retssager vedrørende selskaber udgjorde følgende beløb kr. 150.000 kr. 120.000 kr. 300.000 kr. 300.000 kr. 300.000 kr. 136.640 kr. 195.200 kr. 400.000 kr. 488.000 kr. 585.600 Vedrørende traktatbrudssagen (ambi) herunder rådgivning om konsekvenserne af afgørelsen kr. 892.800 Aftale om betalingsformidling kr. 300.000 Udtalelse, anpartsvirksomheder kr. 140.000

1994: Retssager vedrørende personer udgjorde følgende beløb kr. 120.000 kr. 250.000 kr. 140.000 kr. 120.000 kr. 180.000 kr. 132.000 kr. 180.000 kr. 300.000 kr. 180.000 Retssager vedrørende selskaber udgjorde følgende beløb kr. 266.667 kr. 1.000.000 kr. 480.000 kr. 330.000 kr. 146.760 kr. 360.000 kr. 148.000 Vedrørende arbejdsgruppen angående ambi kr. 1.100.000 Erstatningsansvar m.v., selskabstømning kr. 110.000 Rådgivning m.v., selskabstømning kr. 1.150.000 Konkurs-efterbeskatning kr. 110.000 Konkurssag kr. 140.000 Udbud af erhvervssystem kr. 265.000 Rådgivning, systemeksport kr. 120.000 Kæremål, udpantningssag kr. 160.000 Kæremål, restancesag kr. 140.000 Realrenteafgift kr. 120.000

Erhvervsministeriet: A/S EKR Forsikringsselskab Eksportkredit kr. 390.400 Rekonstruktion af A/S Varde Bank kr. 235.000 Riis Shipping A/S m.fl., Danmarks Skibskreditfond kr. 250.000 Erhvervssygdomsrisici kr. 292.800 Københavns Handelsbank (a conto) kr. 195.200 Kreditforeningen Danmark kr. 200.000 Himmerlandsbanken kr. 400.000 Lindknud-Hovborg kr. 133.750 Tvangsbødesagen mod Pharma Nord ApS kr. 120.000 Gyproc A/S - for lands- og højesteret kr. 280.000 Forhandling af Facility Management aftale (edb) kr. 140.000 Forhandling af Scanning Imagesystem (edb) kr. 450.000 Diners Club kr. 127.600 Valideringsregler kr. 692.120 Vandsenge kr. 237.120 Diamanter kr. 110.000 Anskaffelse af edb-system til adm. brug hos UNISYS kr. 109.800 Ændring af lov om erhvervsfremme kr. 146.400 Udbud af adm. opgaver i forbindelse med garantigivning/eksportkredit kr. 187.500

Beløbene vedrører perioden 1992-94, men er herudover ikke tilstrækkeligt specificeret på udbetalingsår.

Sundhedsministeriet

1992: Bistand i forbindelse med omdannelse af Statens Seruminstitut til et statsligt aktieselskab kr. 222.502

1993: Vedrørende fejlbehandling på Odense Sygehus (Statens Seruminstitut) kr. 150.000 Bistand til Levnedsmiddelstyrelsen i forbindelse med kontraktindgåelse ved udlejningen af blok H kr. 120.000

1994: Voldgiftssag i klagenævnet for udbud (Statens Seruminstitut) kr. 150.000

Landbrugs- og Fiskeriministeriet

1992: Rådgivning vedrørende indgåelse af kontrakt vedrørende et Generelt Landbrugsregister og et Centralt Husdyrbrugsregister kr. 175.680 EU-direktoratet mod 1) Nowaco A/S og Nowaco Holding A/S, 2) SMC af 31. december 1989 samt Steff Houlberg I/S kr. 1.073.600

1993: Ingen sager over kr. 100.000

1994: EU-direktoratet mod 1) Nowaco A/S og Nowaco Holding A/S, 2) SMC af 31. december 1989 samt Steff Houlberg I/S kr. 348.080

Trafikministeriet

1992: Udtalelse vedrørende henvendelse fra EF- Kommissionen vedrørende lov om Københavns Havn kr. 131.760 Udarbejdelse af nyt regelsæt på bladområdet »Generelle betingelser for postbesørgelse af blade« kr. 146.400

1993: Salg af aktier i GiroBank A/S kr. 328.125

1994: Landsretssag Haahr Petroleum mod Århus Havn kr. 250.000 Bistand til udarbejdelse af lov om Post Danmark og lov om postvirksomhed kr. 248.437 Voldgiftssag Dansk Data Elektronik A/S (DDE) mod Statens Luftfartsvæsen kr. 180.000

Oversigten indeholder ikke eventuelle honorarer udbetalt af det tidligere postvæsen, som formelt var en del af Generaldirektoratet for P&T.

Indenrigsministeriet

1993: Bistand i forbindelse med statens køb af Avnstrup Plejehospital kr. 161.450

1994: Bistand i forbindelse med forligsforhandlinger med leverandøren af Udlændingeregistret kr. 250.000 Bistand i forbindelse med sagen om tilbage- betaling af de af asylansøgere deponerede midler til dækning af underholdsudgifter i forbindelse med de pågældende asylansøgeres asylansøgning i Danmark kr. 176.752 (Udbetalingstidspunktet er anført til 1993-94)

Statsministeriet

Der har ikke i Statsministeriet i de seneste tre år været sager, hvor honoraret til Kammeradvokaten har oversteget kr. 100.000.

Kirkeministeriet

Der har ikke i Kirkeministeriet i de seneste tre år været sager, hvor honoraret til Kammeradvokaten har oversteget kr. 100.000.

Undervisningsministeriet

1992: Vedrørende udformningen af en kontrakt med et dansk firma/de malaysiske myndigheder om levering af en edb-skole i Malaysia kr. 183.000

1993: Højesteretssagen: Den selvejende institution Esbjerg Seminarium mod Undervisnings- ministeriet (grundlovens § 73) kr. 300.000 Spørgsmålet om ministerens rettigheder og pligter som patron for Herlufsholm kr. 229.360 COPY-DAN som mandatar for 3 personer mod Københavns Universitet, RUC og Odense Universitet vedrørende erstatning for uhjemlet kopiering kr. 135.000

1994: Klagenævnssag vedrørende udbud kr. 150.000

1995: Ingen afsluttede sager

Det bemærkes, at besvarelsen ikke indeholder oplysninger om eventuelle honorarer af den omhandlede størrelse afholdt af institutioner under Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet vil kunne fremskaffe disse oplysninger fra institutionerne.

Boligministeriet

1992: Boligministeriets sag mod BRF-Kredit A/S, vedrørende Øer Maritime kr. 780.800 Landsforeningen Ungbo kr. 761.280 Voldgiftssag vedrørende Skjoldhøjkollegiet kr. 251.907 Huslejesag for Danmarks Elektriske Materiel- kontrol kr. 544.884

1993: Landsforeningen Ungbo kr. 470.000 Sag vedrørende udmåling og betaling af rentesikring i saneringssager kr. 297.275 Vedrørende omdannelse af Danmarks Elektriske Materielkontrol til statsejet aktieselskab kr. 110.249 Bistand til Slots- og Ejendomsstyrelsen vedrørende køb af Holmens Kanal 24 kr. 252.600

1994: Vedrørende brandsikring af Provianthuset kr. 175.000 Boligministeriets sag mod BRF-Kredit A/S vedrørende Øer Maritime kr. 404.739 Bistand til Elektricitetsrådet vedrørende kontrakter om markedskontrol og standardiseringsarbejde kr. 187.825

Kulturministeriet

1992: Voldgiftssag - Det Kongelige Teater kr. 651.000

1993: Dansk BiblioteksCenter A/S - vedrørende nationalbibliografien kr. 250.000

1994: Ingen udgifter til Kammeradvokaten, der oversteg kr. 100.000

1995: Ingen udgifter til Kammeradvokaten, der oversteg kr. 100.000

Miljø- og Energiministeriet

1993: Nord-Schrot GmbH (Århus Amt betalte halvdelen af honoraret) kr. 135.000 SEAS-sagen (betalingsperioden er angivet til 1993-94) kr. 150.000

1994: Sejbæk Dambrug kr. 400.000 Landsretssag mod Gram A/S kr. 350.000

Økonomiministeriet

1992: Vedrørende belysning af »Regler til anvendelse af Rådets forordninger (EØF nr. 3330/91)» kr. 117.000

Udenrigsministeriet

1992: Samarbejdsaftale om udgivelse af eksporthåndbog kr. 183.000

1993: F.L. Smidth A/S mod Udenrigsministeriet vedrørende investeringsgaranti for en investering i Benin kr. 305.125

1994: EU-udbud af globalnet kr. 120.000

1995: F.L. Smidth A/S mod Udenrigsministeriet vedrørende investeringsgaranti for investering i Benin kr. 220.141

Forsvarsministeriet

1992: Retssag vedrørende afskedigelsen af en seniorsergent i hæren (verserer stadig) kr. 107.360 Søværnets Materielkommandos indgåelse af kontrakt med Skibsteknisk Laboratorium/det britiske forsvarsministerium om udvidelse af LYNX-helikopteres operationsområde kr. 109.790

1993: Rådgivning vedrørende indgåelse af entreprenørkontrakt til ca. 500 mio. kr. efter EU-udbud kr. 320.000 Gennemførelse af syn og skøn samt voldgiftssag (igennem 8 år) vedrørende udførelsen og vedligeholdelsen af fortøjningsarrangement ved Frederikshavn kr. 280.000 Flyvematerielkommandoens indgåelse af kontrakt med DANISH AEROTECH A/S kr. 120.000

1994: Udarbejdelse af vedtægter for grundejer- foreningen på Holmen samt rådgivning vedrørende udbudet af dele af Holmen kr. 160.000 Assistance til Søværnets Materielkommando i.f.m. McDonnell Douglaskontrakt vedrørende HARPOOEN Coastal Defence System kr. 129.600

1995: Ingen udgifter over kr. 100.000

Ingen

Nr BTB 19

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om sikring af uvildig advokatbistand og juridisk ekspertise for staten

Nr B 19 1994-95, 1. samling

Afgivet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg

Afgivet: 19950523