1994 BTB 1 BETÆNKNING OG INDSTILLING FRA UDVALGET TIL PRØVELSE AF VALGENE NR B 1 1994-95, 1. SAMLING

Bilag

Indenrigsministeriet Den 4. oktober 1994

Udvalget til Prøvelse af Valgene

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Hermed fremsendes i 80 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 1-3, som Udvalget til Prøvelse af Valgene har stillet til indenrigsministeren den 4. oktober 1994 (Alm. del - bilag 17).

Med venlig hilsen

Birte Weiss

/ Helle Brammer

Besvarelse af spørgsmål nr. 1-3 stillet af Udvalget til Prøvelse af Valgene til indenrigsministeren den 4. oktober 1994 (Alm. del - bilag 17)

Spørgsmål nr. 1

»Er der en stigning i antallet af for sent indkomne brevstemmer?»

Svar

Ved folketingsvalget den 12. december 1990 blev der registreret 61 for sent indkomne brevstemmer, mens der ved folketingsvalget den 21. september 1994 er registreret 82 for sent indkomne brevstemmer. Til sammenligning kan nævnes, at antallet af rettidigt modtagne brevstemmer i 1990 udgjorde 115.068 (inkl. 1.432 ikke i betragtning tagne), mens antallet i 1994 udgjorde 180.108 (inkl. 1.816 ikke i betragtning tagne). I øvrigt bemærkes, at både folketingsvalget i 1990 og i 1994 blev afholdt en onsdag, hvorfor fristen for at brevstemme i Danmark ved begge valg udløb mandagen inden valgdagen.

Spørgsmål nr. 2

»Kan det påvises, at postkonflikten har haft indflydelse på dette forhold?»

Svar

Trafikministeriet, Generaldirektoratet for P&T, har oplyst, at postvæsenets servicemål for udbringning af breve er, at 97 pct. opnår omdeling hverdagen efter indlevering.

Endvidere har Trafikministeriet, Generaldirektoratet for P&T, oplyst, at postvæsenet dagligt følger driftsafviklingen og i perioden fra den 16. september 1994 til den 21. september 1994 har opgjort følgende forsinkelsesprocenter for den samlede brevmængde

16. september 1994 3-4 pct.

17. september 1994 4-5 pct.

19. september 1994 4-5 pct.

20. september 1994 4-5 pct.

21. september 1994 under 3 pct.

Trafikministeriet, Generaldirektoratet for P&T, har anført, at under hensyn til, at sidste dag for brevstemmeafgivning i Danmark ved folketingsvalget onsdag den 21. september 1994 var mandag den 19. september 1994, er det forsinkelsesprocenten tirsdag den 20. september 1994, der har særlig interesse. På denne baggrund må det antages at have formodningen for sig, at alle brevstemmer afleveret til postbesørgelse senest den 19. september 1994 er nået frem til den 21. september 1994.

Indenrigsministeriet kan henholde sig til det af Trafikministeriet, Generaldirektoratet for P&T, oplyste.

Spørgsmål nr. 3

»Er brevstemmerne fra FN-enhederne i det tidligere Jugoslavien nået rettidigt frem til valgstederne?»

Svar

Forsvarsministeriet har over for Indenrigsministeriet oplyst, at brevstemmerne fra de danske FN-enheder i det tidligere Jugoslavien er videresendt til Danmark via kurer eller post. 867 brevstemmer er videresendt via kurer til FN-afdelingen i Jægerspris, mens 162 er videresendt pr. post til FN-afdelingen i Jægerspris.

Forsvarsministeriet har endvidere oplyst, at de afgivne brevstemmer ifølge de for Forsvarsministeriet foreliggende oplysninger er nået rettidigt frem til de enkelte afstemningssteder.

Indhold I. Indledning

1. Udskrivelsen af valget.

2. Folketingets sammentræden. Det foreløbige Udvalg til Prøvelse af Valgene.

II. Valget i Danmark

3. Lovgrundlaget og udvalgets materiale.

4. Prøvelsen vedrørende valghandlingen, Indenrigsministeriets beregninger og kandidaterne.

5. Valghandlingen

A. Indenrigsministeriets redegørelse vedrørende valgbøgerne.

1) Stemmesedlerne.

2) Valgbøgerne.

3) Fejl eller mangler ved valgbøgernes førelse.

4) Lodtrækninger.

5) De valgbøgerne tilførte bemærkninger.

6) Ugyldige stemmer.

7) Brevstemmer, der ikke er taget i betragtning.

B. Valgklager m.m.

1) En borger i Vedbæk.

2) Lars J. Kristensen, Farsø.

3) Sønderjyllands Amtskreds 5. opstillingskreds, Tønderkredsen.

4) B. Tue Jørgensen, Viby Sj.

5) Bent Hersø Pedersen, Aalborg.

6) Wilfred Nanfred, København N.

7) Harry Udsen, Horsens.

8) Jørgen H. Nielsen, England.

9) Arne Jensen, Brøndby.

10) Torben Wurtz, Galten.

11) Leif Sørensen, Karup.

12) Eric Jul, Roskilde.

13) Ove Guldberg, Spanien.

6. Indenrigsministeriets beregninger og opgørelser.

7. De valgte kandidater.

III. Valget i Grønland

8. Foreløbig opgørelse.

9. Samlede stemmetal.

10. Partiernes stemmetal.

11. De valgte kandidaters stemmetal.

12. Godkendelse på det foreløbige grundlag.

13. Senere afgørelse om opretholdelse af godkendelsen.

IV. Valget på Færøerne

14. Valgbogen m.v.

15. Antal kandidatlister og samlet antal stemmer.

16. Stemmetal for kandidatlisterne og for de valgte kandidater.

17. Udvalgets bemærkninger.

V. Udvalgets konklusion

18. Udvalgets indstillinger.

I. Indledning

1. Valg til Folketinget blev udskrevet ved kongeligt åbent brev af 29. august 1994 til afholdelse onsdag den 21. september 1994, idet det dog, for så vidt angår valget på Færøerne og i Grønland, blev overladt til henholdsvis Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland at bestemme dagen for valgets afholdelse der.

Den 21. september 1994 blev imidlertid også fastsat som valgdag for Færøerne og Grønland, således at denne dag blev fælles valgdag for hele riget.

2. I henhold til kongeligt åbent brev af 23. september 1994 trådte det nyvalgte Folketing sammen tirsdag den 4. oktober 1994, jf. grundlovens § 35, og Tinget nedsatte, som det er foreskrevet i forretningsordenens § 1, stk. 2, et foreløbigt udvalg på 21 medlemmer til prøvelse af valgene.

Dette udvalg afholdt kort efter sættende møde, hvor Eva Møller (KF) blev valgt til formand og Klaus Hækkerup (S) til næstformand.

Udvalget har derefter i et møde gennemgået det modtagne materiale vedrørende valgene. Udvalget har i denne forbindelse stillet spørgsmål til indenrigsministeren til skriftlig besvarelse. Spørgsmålene og svarene er optrykt som bilag til denne betænkning.

II. Valget i Danmark

3. Valget er foretaget efter reglerne i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 19. august 1994.

Udvalget har vedrørende valget i Danmark af de 175 mandater modtaget følgende materiale

Med skrivelse af 3. oktober d.å. har indenrigsministeren i henhold til valglovens § 86 fremsendt

1) De fra opstillingskredsenes valgbestyrelser modtagne kopier af valgbøgerne, jf. lovens § 74, stk. 3.

2) De i overensstemmelse med lovens §§ 76-79 foretagne beregninger af kreds- og tillægsmandaternes fordeling.

3) Den i overensstemmelse med lovens §§ 76 og 80-82 foretagne opgørelse af, hvilke kandidater der har opnået valg. Opgørelsen blev fremsendt i form af tabeller, der for hver stor- og amtskreds og herunder for hvert parti henholdsvis kandidater uden for partierne angiver de enkelte kandidaters stemmetal (personlige stemmer og tillagte partistemmer) samt de valgte kandidater for de partier, der har opnået mandater.

4) Den i lovens §§ 84 og 85 omhandlede liste over stedfortrædere.

Med samme skrivelse fremsendtes endvidere en redegørelse indeholdende de bemærkninger, som den stedfundne gennemgang af valgbøgerne har givet ministeriet anledning til. Redegørelsen indeholder tillige Indenrigsministeriets bemærkninger til stemmesedlerne.

Endelig fremsendtes en fortegnelse, hvor for hvert parti stor- eller amtskredsene inden for hver landsdel er ordnet i rækkefølge efter størrelsen af 1. urepræsenterede kvotient, og hvoraf tillige fremgår samtlige kvotienter til bestemmelse af stedfortræderrækkefølgen i de tilfælde, der er nævnt i lovens § 92, stk. 2 og 3.

Med skrivelser af 3. og 4. oktober 1994 har indenrigsministeren endvidere fremsendt 13 klager og henvendelser vedrørende valget.

4. Udvalgets arbejde med dette materiale vedrører 3 spørgsmål: For det første spørgsmålet om gyldigheden af valghandlingen, herunder valgets forberedelse, stemmeafgivningen, optællingen af stemmesedlerne og vurderingen af dem samt valgbøgerne og disses førelse m.v. For det andet spørgsmålet om godkendelse af de af Indenrigsministeriet foretagne opgørelser og beregninger. For det tredje spørgsmålet om godkendelse af de kandidater, der har opnået valg.

5. Valghandlingen

Af de spørgsmål, der er nævnt ovenfor, behandles først spørgsmålet om selve valghandlingen og forskellige problemer i forbindelse hermed.

A. Udvalget har som sædvanlig nøje gennemgået Indenrigsministeriets redegørelse indeholdende de bemærkninger, som den stedfundne gennemgang af valgbogsudskrifterne har givet ministeriet anledning til.

1) De nærmere regler om stemmesedlernes indhold og udformning er i henhold til folketingsvalglovens § 43, stk. 4, fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 742 af 1. december 1989 om stemmesedler til brug ved folketingsvalg. Reglerne om stemmesedlerne er således uændrede i forhold til de regler, der fandt anvendelse ved folketingsvalget i 1990.

Kandidaternes navne skal som hovedregel opføres i een kolonne. I tilfælde, hvor der til valget er opstillet et så stort antal kandidater, at stemmesedlen vil blive uforholdsmæssig lang, såfremt kandidaterne anføres i een kolonne, kan valgbestyrelsen beslutte, at kandidaternes navne inden for hvert partifelt skal opføres i to eller flere kolonner.

De to valgbestyrelser, der ved valget i 1990 fremstillede stemmesedler med kandidaternes navne i to kolonner, har også gjort dette ved dette valg. Det drejer sig om valgbestyrelserne for Fyns Amtskreds 9. kreds, Faaborg, og Århus Amtskreds 5. kreds, Mariager. Alle andre valgbestyrelser, herunder valgbestyrelserne for de øvrige opstillingskredse i Fyns Amtskreds og Århus Amtskreds, har i overensstemmelse med hovedreglen fremstillet stemmesedler med kandidaternes navne i een kolonne.

Stemmesedlerne i de forskellige opstillingskredse har i øvrigt en ensartet udformning (når bortses fra de 2 opstillingskredse, der har anvendt 2-spaltede stemmesedler).

Ifølge § 5 i ovennævnte bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folketingsvalg skal der til højre for partinavnet være rigelig plads til at sætte kryds.

Ved dette valg har dette krav til stemmesedlernes udformning ikke været opfyldt for stemmesedlerne i Roskilde Amtskreds 3. kreds, Lejre. Stemmesedlerne i Lejrekredsen er beskåret på en sådan måde, at der slet ikke er plads til at sætte kryds til højre for partinavnet V. Venstre, Danmarks Liberale Parti, mens pladsen hertil til højre for partinavnet Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne kun er 0,7 cm bred, hvilket ikke kan anses for at være "rigelig plads".

Om de foranstaltninger, der fra valgbestyrelsens side blev truffet for at afhjælpe disse mangler ved stemmesedlerne, henvises til gennemgangen nedenfor af de bemærkninger, der er tilført valgbøgerne.

Stemmesedlerne i Vestsjællands Amtskreds 3. kreds, Kalundborg, giver på tilsvarende måde sparsom plads til at sætte kryds til højre for partinavnet Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne.

Vedrørende stemmesedlerne skal i øvrigt bemærkes, at stemmesedlerne i Søndre og Østre Storkreds i feltet for kandidater uden for partierne er forsynet med en sort firkant umiddelbart til venstre for overskriften "Uden for partierne", hvilken overskrift i øvrigt er ukorrekt stavet som "Udenfor partierne". Valgbøgerne for opstillingskredsene i Søndre og Østre Storkreds er tilført en bemærkning om den ukorrekte sorte firkant på stemmesedlerne, jf. nedenfor.

I Vestsjællands Amtskreds 5. kreds, Sorø, er partiet "Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne" anført med ufuldstændigt navn på stemmesedlerne, idet partiet er anført som "Ø. Enhedslisten".

I Viborg Amtskreds 5. kreds, Kjellerup, er en kandidats efternavn ukorrekt stavet som "West". Den korrekte stavemåde er "Westh". 2) De nærmere regler om valgbøgernes indhold og udformning er i henhold til folketingsvalglovens § 28, stk. 3, fastsat i Indenrigsministeriets cirkulære nr. 177 af 26. september 1990 om valgbøger og afstemningsbøger til brug ved folketingsvalg. Cirkulæret indeholder en nøje angivelse af de oplysninger, som valgbogen skal indeholde, mens cirkulæret med hensyn til valgbogens udformning henviser til de fortrykte valgbøger, som Indenrigsministeriet lader fremstille. For så vidt angår foranstaltninger til kontrol af fintællingen, henvises i cirkulæret ligeledes til de kontroller, der fremgår af den fortrykte valgbog.

Ved lov nr. 223 af 6. april 1994 om ændring af lov om valg til Folketinget er der bl.a. gennemført ændringer af reglerne om anmeldelsesmyndigheden for kandidatanmeldelser. Ændringerne indebærer, at valgbestyrelserne i amtskredsene ikke mere har opgaver i forbindelse med kandidatanmeldelser, idet disse opgaver nu varetages af vedkommende statsamtmand.

Som følge heraf har Indenrigsministeriet ladet fremstille nye fortrykte valgbøger. De hidtidige sider 4-29 til oplysninger om de opstillede kandidater er udgået, idet de erstatttes af den fra anmeldelsesmyndigheden (statsamtmanden) modtagne Store Fortegnelse over de opstillede kandidater i vedkommende amtskreds, hvilken fortegnelse skal vedlægges valgbogen.

Afstemningsbøgerne er uændrede i forhold til de afstemningsbøger, der blev benyttet ved folketingsvalget i 1990.

Med hensyn til formkravene til valgbogens udformning oplyses det i øvrigt i Indenrigsministeriets redegørelse, at ministeriet i ovennævnte cirkulæres § 8 har fastsat, at valgbestyrelsen i stedet for den fortrykte valgbog kan anvende en edb- eller etb-udskrevet valgbog under forudsætning af, at en sådan valgbog indeholder de samme oplysninger og i samme form og rækkefølge som den fortrykte valgbog. Under samme forudsætning kan udfyldelse af den fortrykte valgbogs skemaer erstattes af indklæbede edb- eller etb-udskrevne skemaer.

Det oplyses, at der for 46 opstillingskredse er indsendt valgbøger, der er fremstillet ved hjælp af et indkøbt edb-program til udskrivelse af valgbog, mens der for 20 opstillingskredse er indsendt valgbøger fremstillet ved hjælp af edb-programmer udviklet af de pågældende valgbestyrelser selv. For 3 opstillingskredse er indsendt valgbøger, hvor et eller flere af de fortrykte skemaer er erstattet af indklæbede edb-udskrevne skemaer.

Indenrigsministeriet ser det som en positiv udvikling, at stadig flere valgbestyrelser benytter edb ved opgørelsen af resultatet af afstemningen i opstillingskredsen. Ved 1990-valget måtte Indenrigsministeriet konstatere, at de dengang anvendte edb-programmer ikke i alle tilfælde var tilstrækkeligt gennemarbejdede til at levere en korrekt udfyldt valgbog. Ministeriet oplyser, at edb-programmernes "børnesygdomme" ved dette valg i det store og hele synes at være overvundet. Et kvalificeret edb-program er dog, som anført af Indenrigsministeriet, i sig selv ikke tilstrækkeligt til at sikre en korrekt udfyldt valgbog. Det kræves yderligere, at programmet anvendes på korrekt måde, herunder forsynes med de relevante data.

3) Gennemgangen af valgbøgerne har givet Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger om forskellige fejl eller mangler ved valgbøgernes førelse . Ministeriet oplyser, at alle fejl er berigtiget ved telefonisk henvendelse til de pågældende valgbestyrelser, dog ikke fejl, der åbenbart er sammentællingsfejl eller skrivefejl. Fejl i forbindelse med fordeling af partistemmer har Indenrigsministeriet ligeledes berigtiget uden henvendelse til de pågældende valgbestyrelser.

Ingen af de af Inderigsministeriet fremdragne fejl er dog af en sådan karakter, at de har givet udvalget anledning til særlige bemærkninger herom.

4) I folketingsvalglovens § 73, stk. 5, 3. pkt., er det fastsat, at Indenrigsministeriet foretager lodtrækning i de tilfælde, hvor to eller flere kandidater er lige berettiget til en partistemme.

Der var i alt 35 lodtrækningstilfælde fordelt på 27 valgbøger. De pågældende valgbøger er af Indenrigsministeriet berigtiget med lodtrækningens resultat. I intet tilfælde har lodtrækningens resultat haft betydning for kandidatudvælgelsen.

5) Ministeriet har dernæst blandt de valgbøgerne tilførte bemærkninger vedrørende valgets forberedelse, afholdelse og opgørelse særligt henledt opmærksomheden på følgende

Af valgbøgerne for opstillingskredsene i Søndre og Østre Storkredse fremgår, at det den 19. september 1994 om eftermiddagen blev konstateret, at stemmesedlerne ikke var i fuld overensstemmelse med Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 742 af 1. december 1989 (om stemmesedler til brug ved folketingsvalg), idet rubrikken "Uden for partierne" var markeret med en sort firkant på det til partiernes bogstavbetegnelse svarende sted.

Det blev besluttet ikke at trykke nye stemmesedler, da trykkeriet ikke kunne garantere præcision med hensyn til optælling, fordeling og levering, hvis stemmesedlerne skulle trykkes om.

Af valgbogen for Vestre Storkreds, Københavns 8. kreds, Valby , fremgår, at en 24-årig mand med folkeregisteradresse i Herlev forsøgte at få adgang til at stemme på Kirsebærhavens Skole ved at møde frem med en anden mands valgkort, der fejlagtigt var tilsendt den 24-åriges kærestes adresse, hvor han havde ophold. Da det er valgbestyrelsens opfattelse, at der kan være tale om et seriøst forsøg på valgsvindel, vil episoden blive anmeldt til politiet.

Af valgbogen for Roskilde Amtskreds 1. kreds, Roskilde, fremgår, at det ved tømningen af en stemmekasse på 3. afstemningssted, Sct. Jørgens Skole, viste sig, at der i stemmekassen var nedkastet en blækpatron, som tilsværtede 3 stemmesedler. De 2 af disse stemmesedler blev kendt gyldige, idet stemmeafgivningen kunne aflæses, mens den 3. stemmeseddel måtte kendes ugyldig, fordi det ikke kunne konstateres, hvor krydset var sat.

Af valgbogen for Roskilde Amtskreds 3. kreds, Lejre, fremgår, at valgbestyrelsen umiddelbart inden afstemningens begyndelse konstaterede, at stemmesedlerne var beskåret på en sådan måde, at det ved partiet V. og til dels partiet Ø. ville være umuligt at sætte kryds til højre for partinavnet. Som bilag til valgbogen er optaget den vejledning til vælgerne, udarbejdet efter samråd med Indenrigsministeriet, som omgående blev bragt ud til alle afstemningssteder. (Vejledningen indeholder et eksempel på, hvordan der kan afgives partistemme på anden måde end ved at sætte kryds til højre for partinavnet. I eksemplet er partinavn og kandidatnavne gjort ugenkendelige ved skravering). Valgbestyrelsen anfører i forbindelse hermed, at fejlen ved stemmesedlerne ikke gav anledning til usikkerhed hos vælgerne. Dog har man konstateret, at nogle vælgere har taget vejledningen særdeles alvorligt, idet nogle vælgere har foretaget skravering af kandidatnavne som vist i eksemplet, hvilket har fundet sted for samtlige partier, uanset at der har været god plads til højre for partinavnene. Valgbestyrelsen har ikke fundet anledning til at erklære disse stemmesedler for ugyldige.

I valgbogen for Sønderjyllands Amtskreds 5. opstillingskreds, Tønder , er anført, at en brevstemme, som valgbestyrelsen kendte ugyldig, ønskes forelagt for Indenrigsministeriet til vurdering.

Sagen herom er oversendt til Folketinget ved særskilt brev og omtalt under punkt 5,B,3.

I valgbogen for Vejle Amtskreds 3. kreds, Vejle, er anført, at en vælger på et nærmere angivet afstemningssted klagede over, at ægtefællens brevstemme, afgivet på Frederiksberg Kommunes folkeregister, ikke var taget i betragtning på grund af manglende attestation fra folkeregistrets side.

I valgbogen for Vejle Amtskreds 4. kreds, Give , er anført, at en navngiven vælger på et nærmere angivet afstemningssted afleverede sin stemmeseddel ubrugt som følge af valgstyrernes krav om, at hendes handicappede søn skulle ledsages af 2 valgstyrere i forbindelse med afstemningen. En anden navngiven vælger afleverede sin og en handicappet datters stemmeseddel ubrugte af samme grund.

Sidstnævnte vælger har indsendt en klage over ikke at have fået adgang til at bistå sin datter med stemmeafgivningen, jf. pkt. 5,B,7.

Af valgbogen for Århus Amtskreds 4. kreds, Århus Vest, fremgår, at en vælger på et nærmere angivet afstemningssted kom ind i afstemningslokalet med sin søn, som er handicappet og i kørestol. Moderen afleverede begge valgkort og fik udleveret 2 stemmesedler og gik alene ind i stemmerummet. Da hun ville lægge stemmesedlerne i stemmekassen, blev hun standset af stemmemodtageren, som fik stemmesedlerne for at undersøge, om forholdet var i orden. Vælgeren forlod imidlertid valgstedet sammen med sin søn.

Den valgtekniske leder kontaktede efterfølgende vælgeren pr. telefon og oplyste hende om reglerne om hjælp til personer ved stemmeafgivningen. I telefonen oplyste vælgeren, at sønnen er multihandicappet, og at der er stemt ens på begge stemmesedler.

Efter enighed nedlagdes den ene stemmeseddel i stemmekassen. Med hensyn til sønnens stemmeseddel blev moderen gjort opmærksom på, at sønnen ikke kan stemme, da han ikke kan tilkendegive, hvor han vil stemme. Dette fandt moderen urimeligt, da sønnen havde modtaget valgkort og samme fremgangsmåde blev anvendt ved det foregående valg.

Af valgbogen for Århus Amtskreds 7. kreds, Hammel, fremgår, at en brevstemme i et nærmere angivet afstemningsområde er taget i betragtning, uanset at den var afgivet af en umyndiggjort person, der ikke var optaget på valglisten.

I valgbøgerne er nævnt 5 tilfælde, hvor en vælger har afgivet stemme på et andet afstemningssted end det, hvor den pågældende var optaget på valglisten. De pågældende vælgere har i intet tilfælde tillige afgivet stemme på det afstemningssted, hvortil de hørte. Endvidere er nævnt 3 tilfælde, hvor en vælger, der havde afgivet brevstemme, fik adgang til at afgive stemme på valgdagen.

6) Under omtalen af Indenrigsministeriets redegørelse skal endelig til sidst nævnes, at ministeriet som sædvanlig har givet en oversigt over de ugyldige stemmer .

Det fremgår heraf, at der er optalt 33.040 ugyldige stemmer, heraf 24.965 blanke og 8.075 andre ugyldige stemmer. Det kan hertil føjes, at antallet af blanke stemmer i 1987 var 20.289, i 1988 18.222 og i 1990 20.039, og at antallet af andre ugyldige stemmer i 1987 var 6.355, i 1988 5.300 og i 1990 5.719.

Det fremgår endvidere af oversigten, at blandt de 8.075 andre ugyldige stemmer falder en meget stor del i 4 hovedgrupper, nemlig 1.119, der er påført kryds i flere partifelter, 1.052, der er påført andet mærke end kryds i stedet for eller foruden kryds, 1.689, der er forsynet med tegning eller påskrift, og endelig 3.139 brevstemmer, der er ugyldige af forskellige grunde.

7) Indenrigsministeriet har endelig givet en oversigt over brevstemmer, der ikke er taget i betragtning . Det fremgår heraf, at der er optalt 1.816 rettidigt modtagne brevstemmer, der ikke er taget i betragtning. Ved 1990-valget udgjorde antallet 1.432.

B. Som tidligere anført foreligger der 13 klager eller henvendelser vedrørende valghandlingen.

1) Med skrivelse af 30. september 1994 har Indenrigsministeriet fremsendt et brev fra en borger i Vedbæk dateret 20. september 1994, hvori vedkommende klager over, at hun til folketingsvalget den 21. september 1994 er blevet nægtet stemmeret på et ulovligt grundlag.

Klageren henviser til sin klage af 12. juni 1994 over, at hun på grund af en foreløbig umyndiggørelse i formueretlig henseende ved Lyngby Ret blev frataget sin stemmeret til Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 1994. Denne klage blev oversendt til Folketinget ved brev af 21. juni 1994 og omtalt i betænkning og indstilling afgivet af Udvalget til Valgs Prøvelse den 21. juni 1994.

Ved henvendelse til Lyngby Ret og Lyngby Politi er det blevet oplyst over for Indenrigsministeriet, at vedkommende borger fortsat er foreløbig umyndiggjort.

Personer, der er umyndiggjorte, har ikke valgret, jf. folketingsvalglovens § 1. Indenrigsministeriet anfører derfor, at det er korrekt, at den pågældende ikke var optaget på valglisten og ikke har fået adgang til at afgive stemme til valget den 21. september 1994.

2) Med skrivelse af 30. september 1994 har Indenrigsministeriet fremsendt et brev af 6. september 1994 fra Lars J. Kristensen, Farsø, hvori han klager over folketingsvalget den 21. september 1994.

Begrundelsen for klagen er, at han finder det grundlovsstridigt, at det i folketingsvalgloven er bestemt, at kandidater uden for partierne alene kan få andel i kredsmandaterne og ikke tillige i tillægsmandaterne. Klageren gør i denne forbindelse gældende, at også kandidater uden for partierne repræsenterer en anskuelse blandt vælgerne, jf. grundlovens § 31, stk. 2.

De principper i folketingsvalgloven, hvis grundlovsmæssighed klageren bestrider, går tilbage til valgloven af 1920 og har været lagt til grund ved udformningen af grundlovens bestemmelser om, at de nærmere regler for valgrettens udøvelse og om gennemførelse af forholdstalsvalgmåden gives ved valgloven. Klageren indgav i forbindelse med folketingsvalget den 8. september 1987 en lignende klage over folketingsvalgloven, jf. betænkning og indstilling af 22. september 1987 fra Udvalget til Prøvelse af Valgene. Endvidere har klageren ført sag mod Indenrigsministeriet om folketingsvalglovens grundlovsmæssighed.

Indenrigsministeriet blev ved Østre Landsrets dom af 16. marts 1989 frifundet i denne sag.

3) Indenrigsministeriet har den 3. oktober 1994 fremsendt brev af 22. september 1994 fra Sønderjyllands Amtskreds 5. opstillingskreds, Tønderkredsen, hvori kredsen anmoder om ministeriets vurdering af en i kopi vedlagt brevstemmeseddel.

Det fremgår, at valgbestyrelsen har kendt den pågældende stemmeseddel ugyldig med den begrundelse, at der er modstrid vedrørende angivet bogstavbetegnelse, partinavn eller kandidatnavn (personnavn).

På stemmesedlen er som partibogstav påført "C", som partinavn "Det Konservative Folkeparti" og som kandidatnavn "Bendt Bendtsen". En person ved navn Bendt Bendtsen var ikke opstillet som kandidat i Sønderjyllands Amtskreds, men derimod i Fyns Amtskreds.

De nærmere regler om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 326 af 16. maj 1990. § 25 er sålydende

" § 25. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den er påført modstridende angivelser vedrørende bogstavbetegnelse, partinavn eller kandidatnavn (personnavn)."

I Indenrigsministeriets vejledning nr. 193 af 12. oktober 1990 om afholdelse af folketingsvalg er som eksempel på anvendelse af denne bestemmelse bl.a. anført følgende

"En brevstemmeseddel, der ud over bogstavet C og/eller Det Konservative Folkeparti er påført navnet på en person, der ikke er opstillet til valget i vedkommende stor- eller amtskreds, vil derimod kun være ugyldig efter bekendtgørelsens § 25, såfremt det er almindeligt kendt, at den pågældende person ikke tilhører Det Konservative Folkeparti, men f.eks. er en kendt politiker for et andet parti."

Det foreligger ikke oplyst, om valgbestyrelsen i Tønderkredsen har haft kendskab til en person ved navn Bendt Bendtsen, hvorom det var almindeligt kendt, at pågældende tilhørte et andet parti end Det Konservative Folkeparti.

Det er Indenrigsministeriets opfattelse, at den pågældende brevstemmeseddel skulle have været anset som en gyldig stemme på Det Konservative Folkeparti (partistemme).

Indenrigsministeriet tilføjer, at det ikke hidtil har været anset for praktisk muligt at give de enkelte valgbestyrelser oplysning om navnene på de kandidater, der er opstillet i andre end vedkommende amtskreds (storkreds).

4) Indenrigsministeriet har den 3. oktober 1994 fremsendt et brev af 22. september 1994 fra B. Tue Jørgensen, Viby Sj., hvori denne klager over, at der ved folketingsvalget i Lejrekredsen blev anvendt en stemmeseddel, hvor der ikke var plads til at sætte et kryds ud for Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Der henvises til den udførlige redegørelse under punkt 5,A,1 og 5,A,5.

Valgbestyrelsen for Lejrekredsen har i en udtalelse af 29. september 1994 beklaget, at stemmesedlen var beskåret således, at det ikke var muligt at sætte et kryds som partistemme for partiet Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Indenrigsministeriet kan henholde sig til valgbestyrelsens udtalelse. Ministeriet kan bekræfte, at man der sagde god for indholdet og udformningen af den vejledning, der blev udarbejdet til vælgerne i anledning af den konstaterede fejl ved stemmesedlen.

Ved valget i Lejrekredsen blev afgivet i alt 8.177 stemmer på V. Venstre, Danmarks Liberale Parti, heraf 2.859 partistemmer og 5.318 personlige stemmer. Ved valget den 12. december 1990 var de tilsvarende stemmetal 5.067, 2.639 og 2.428.

5) Indenrigsministeriet har den 3. oktober 1994 fremsendt brev af 21. september 1994 fra Bent Hersø Pedersen, Aalborg, hvori han klager over dels det forhold, at en anden person med et andet navn kan blive afkrydset i valgbogen ud for klagers navn, dels det forhold, at en brevstemme, der rettelig er sendt til en kommune, uretmæssigt bliver omadresseret til en anden kommune for der at blive erklæret ugyldig på grund af, at brevstemmeafgiveren ikke er opført på folketingsvalglisten i sidstnævnte kommune.

Klager har i forbindelse hermed oplyst, at en nærmere undersøgelse af valgbogen på afstemningsstedet i Aalborghallen og de indkomne brevstemmer viste, at den vælger, der var påført som brevstemmeafgiver på klagers plads i valgbogen, var klagers tvillingebroder, der er udsendt som ulandsfrivillig i Nepal. På denne baggrund fik klager herefter lov til at afgive stemme.

Det fremgår endvidere af klagen, at det af tilforordnede vælgere på afstemningsstedet i Aalborghallen blev besluttet, at broderens brevstemme skulle betragtes som værende ugyldig, da han ikke var opført på valglisten i Aalborg Kommune.

Det fremgår af kommunens udtalelse af 28. september 1994, at den første fejl i den foreliggende sag er sket i forbindelse med modtagelse af brevstemmematerialet, hvor der via CPR er foretaget en kontrol af vælgerens identitet, men hvor Nakskov Kommune af uforklarlige årsager har forvekslet klagers tvillingebroder med klager, hvorefter man på den gulbrune yderkuvert har påført klagers sidste 4 cifre i CPR-nummeret og derefter videresendt brevstemmematerialet til Aalborg Kommune. Det oplyses, at man ved denne procedure fejlagtigt ikke var opmærksom på, at CPR-nummer og navnet på bagsiden af yderkuverten ikke stemte overens.

I forbindelse med afkrydsning af valgbogen har kommunen videre oplyst, at man desværre ikke har været opmærksom på, at oplysningerne på følgebrevet og bagsiden af yderkuverten ikke svarede til valglistens oplysninger.

6) Indenrigsministeriet har den 3. oktober 1994 fremsendt brev af 22. september 1994, hvori Wilfred Nanfred, København N, klager over, at der skete brud på stemmehemmeligheden, da hans søster afgav brevstemme i hjemmet. En af de 3 brevstemmemodtagere meddelte således, at denne gerne måtte se, hvad søsteren havde stemt.

Københavns Kommune har i brev af 30. september 1994 oplyst, at en af stemmemodtagerne over for vælgeren udtalte, at det ikke gjorde noget, at hun så, hvad vælgeren stemte, da hun havde tavshedspligt. Stemmemodtageren har oplyst, at hun udtalte således, da hun tilbød at hjælpe vælgeren, der umiddelbart så ud til at have besvær med at udfylde brevstemmematerialet. Vælgeren afviste imidlertid hjælpen og udfyldte selv stemmesedlen, uden at nogen gjorde sig bekendt med, hvordan der var stemt.

Indenrigsministeriet har ikke bemærkninger til kommunens brev. Ministeriet tilføjer dog, at reglen om hemmelig afstemning ikke fuldt ud kan overholdes i de tilfælde, hvor der ydes hjælp til stemmeafgivningen i form af hjælp til udfyldelse af (brev)stemmesedlen. Den omstændighed, at der efter folketingsvalgloven er adgang til at yde hjælp til en vælgers udfyldelse af stemmesedlen, jf. § 49 og § 61, stk. 4, er derfor udtryk for, at en vælgers ønske om at afgive stemme om nødvendigt har forrang i forhold til reglen om hemmelig stemmeafgivning.

7) Indenrigsministeriet har den 3. oktober 1994 fremsendt brev af 26. september, hvori Harry Udsen, Horsens, klager over, at valgstyrerne på afstemningsstedet i Nim Forsamlingshus afviste, at han kunne være sin handicappede datter behjælpelig med stemmeafgivningen i stemmerummet med henvisning til, at alene valgstyrere og tilforordnede vælgere har ret til at yde en sådan assistance.

Klageren har oplyst, at han finder denne afvisning yderst overraskende på baggrund af, at han har hjulpet sin datter ved alle tidligere valg og afstemninger, hvor hun har deltaget.

Brædstrup Byråd har i en udtalelse af 29. september 1994 oplyst, at klager, dennes ægtefælle og datter, der er evnesvag, på valgdagen mødte op på afstemningsstedet i Nim Forsamlingshus for at afgive stemme. Det fremgår endvidere, at de pågældende fik udleveret stemmesedler, men at en valgstyrer samtidig påpegede, at der hellere måtte følge 2 valgstyrere med datteren ind i stemmeboksen. På baggrund heraf forlod klager og dennes datter afstemningsstedet uden forinden at have stemt. Det fremgår endvidere af udtalelsen, at det er byrådets opfattelse, at valgstyrerne har handlet korrekt og i overensstemmelse med folketingsvalglovens regler om hjælp til stemmeafgivningen. Byrådet udtaler samtidig, at noget tyder på, at folketingsvalglovens regler om hjælp til stemmeafgivning ved tidligere valg formentlig ikke har været overholdt, uanset at valgstyrerne forinden valgene har modtaget fornøden information og instruktion herom, ligesom valgstedet også har været udstyret med folketingsvalgloven.

Indenrigsministeriet kan henholde sig til byrådets udtalelse samtidig med, at der henvises til ordlyden i folketingsvalglovens § 49.

8) Med skrivelse af 4. oktober 1994 har Indenrigsministeriet fremsendt skrivelse af 20. september 1994 fra hr. Jørgen H. Nielsen, Kent, England, der klager over, at hans valgkort til folketingsvalget ankom for sent. Hr. Nielsen har oplyst, at han har hus på Bornholm. Ministeriet har i den anledning indhentet en udtalelse fra Nexø Kommunalbestyrelse.

Kommunalbestyrelsen har oplyst, at klageren den 30. august meddelte, at han flyttede til England for en periode af 2 år.

Ved brev af 10. september 1994 meddelte Nexø Folkeregister klageren, at han skulle udfylde en flytteblanket.

Indenrigsministeriet har oplyst, at ifølge folketingsvalglovens § 1 er det en betingelse for valgret til Folketinget, at man har fast bopæl i riget. Ifølge § 2 anses fast bopæl i riget i visse nærmere angivne tilfælde for at være bevaret uanset udlandsophold. Af lovens § 18 fremgår det, at vælgere, der er omfattet af § 2, skal optages på valglisten senest 18.-dagen før valgdagen. 18.-dagen var lørdag den 3. september 1994.

9) Med skrivelse af 4. oktober 1994 har Indenrigsministeriet fremsendt skrivelse af 26. september 1994 fra hr. Arne Jensen, Brøndby, der klager over omstændighederne ved valgets afholdelse på afstemningsstedet Brøndbyvester Skole, Brøndby Kommune. Klagen vedrører det forhold, at hr. Arne Jensen først modtog meddelelse om, at han var udpeget som valgstyrer på Brøndbyvester Skole, men derefter fik meddelelse om, at han i stedet var udpeget som tilforordnet vælger. Brøndby Kommune har i en afgivet udtalelse redegjort for fremgangsmåden i forbindelse med udpegelsen af valgstyrerere og tilforordnede vælgere i kommunen og fordelingen af opgaver imellem disse.

Indenrigsministeriet har oplyst, at det ifølge folketingsvalgloven tilkommer kommunalbestyrelsen at udpege valgstyrere og tilforordnede vælgere. Udpegningen kan af kommunalbestyrelsen overlades til forvaltningen. Når en person har modtaget meddelelse om, at vedkommende er valgt som valgstyrer eller tilforordnet vælger, vil der efter Indenrigsministeriets opfattelse kun i helt særlige situationer være adgang til at tilbagekalde et sådant valg, navnlig hvor den valgte har vist sig uegnet til at varetage hvervet.

10) Med skrivelse af 4. oktober 1994 har Indenrigsministeriet fremsendt en skrivelse af 20. september 1994 fra hr. Torben Wurtz, Galten, hvori han klager over, at Socialdemokratiet i Hammelkredsen i forbindelse med partiets kampagne for kredsens kandidat, Peter Christensen, benyttede sig af et såkaldt skrabekort. Klageren har oplyst, at mange vælgere har troet, at de skulle stemme personligt på Peter Christensen for at have en chance for at vinde præmien. I anledning af klagen har Indenrigsministeriet indhentet en udtalelse fra Socialdemokratiet i Hammelkredsen, hvor der nærmere redegøres for, at der ikke i vinderbetingelserne er nogen forudsætning om at skulle stemme på en speciel måde.

11) Med skrivelse af 4. oktober 1994 har Indenrigsministeriet fremsendt en skrivelse af 27. september 1994 fra hr. Leif Sørensen, Karup, hvori der klages over, at reglerne for stemmeafgivning ikke blev overholdt på afstemningsstedet Frederiks i Karup Kommune. Det anføres, at to valgstyrere på valgdagen medbragte en stemmeseddel til et privat hjem i nærheden af afstemningsstedet, hvor de lod en vælger afgive sin stemme. Karup Kommune har i en afgivet udtalelse oplyst, at den omhandlede stemmeafgivning foregik uden for vælgerens hjem, der er beliggende ud til den nærmeste offentlige parkeringsplads i forhold til valgstedet. Indenrigsministeriet har anført, at det efter ministeriets opfattelse er en forudsætning for adgang til at afgive stemme umiddelbart uden for stemmelokalet, at den pågældende vælger kan transporteres til et sted i umiddelbar nærhed af afstemningsstedet, og at der ikke er adgang til på valgdagen at stemme i hjemmet.

12) Med skrivelse af 4. oktober 1994 har Indenrigsministeriet fremsendt en skrivelse af 26. september 1994 fra hr. Eric Jul, Roskilde, der klager over, at reglerne for stemmeafgivning ikke blev overholdt på afstemningsstedet Sct. Jørgens Skole i Roskilde. På dette valgsted lå valglisten således frit synligt på valgbordet. Klageren kunne herved eksempelvis se, hvilke naboer m.m., der havde stemt. Klagerens iagttagelser blev endvidere bekræftet af valglisteføreren på klagerens forespørgsel. Roskilde Kommune har anført, at der ved fremtidige valg kan være grund til at indskærpe reglerne om, at det ikke må oplyses eller på forespørgsel bekræftes, om en vælger har afgivet stemme eller ej. Indenrigsministeriet har henholdt sig til byrådets udtalelse.

13) Med skrivelse af 4. oktober 1994 har Indenrigsministeriet fremsendt en henvendelse af 26. september 1994 fra Ove Guldberg, Spanien.

Ove Guldberg klager over, at et betydeligt antal stemmeberettigede blandt danske statsborgere, der bor i udlandet, har været udelukket fra at deltage i valget den 21. september 1994. Klageren gør gældende, at det skyldes fejl fra myndighedernes side, at de pågældende har været udelukket fra at deltage i valget, herunder fejl i forbindelse med administrationen af reglerne om udlandsdanskeres valgret og optagelse på valglisten.

Klagen er generelt formuleret og indeholder ingen konkrete eksempler på personer, der efter klagers opfattelse med urette har været udelukket fra at deltage i valget.

Som det fremgår af klagers brev, har klageren tidligere rettet henvendelse til Folketinget om udlandsdanskeres valgret. I den anledning gav indenrigsministeren ved brev af 28. april 1994 til Folketingets Kommunaludvalg en udførlig redegørelse for reglerne om udlandsdanskeres valgret og administrationen af disse regler.

Udvalget finder det ikke hensigtsmæssigt at behandle det rejste generelle spørgsmål om valgret i tilknytning til den konkrete godkendelse af et valg, der må foregå efter de gældende regler.

6. Indenrigsministeriets beregninger og opgørelser

Det andet spørgsmål, udvalget skal behandle, er som nævnt under punkt 4 spørgsmålet om godkendelse af de af Indenrigsministeriet foretagne opgørelser og beregninger.

Disse har ikke givet udvalget anledning til særlige bemærkninger.

Det fremgår af den af Indenrigsministeriet foretagne opgørelse, at der ved valget er afgivet i alt 3.360.637 stemmer, heraf som nævnt 24.965 blanke og 8.075 andre ugyldige stemmer. Stemmeprocenten har været 84,3.

7. De valgte kandidater

Det tredje spørgsmål, udvalget skal behandle, er som nævnt under punkt 4 spørgsmålet om godkendelse af de 175 kandidater, der har opnået valg.

Efter det for udvalget oplyste er der ikke forhold, der kan begrunde, at valgte kandidater ikke skulle være valgbare til Folketinget, jf. grundlovens § 30.

III. Valget i Grønland

8. Med skrivelse af 3. oktober 1994 har indenrigsministeren

fremsendt en fra Rigsombudsmanden i Grønland modtaget kopi af den

foreløbige valgbog om folketingsvalget i Grønland den 21. september

1994.

9. Det fremgår af denne opgørelse, at der har været 2 partier og 4 kandidater, der er opstillet i kandidatforbund uden for partierne. Stemmeprocenten har været på 58,64, idet der er afgivet i alt 22.350 stemmer , heraf 21.445 gyldige, 309 blanke og 596 andre ugyldige stemmer.

10. Af de gyldige stemmer er 12.369 afgivet på kandidater inden for kandidatforbundet, 7.473 afgivet på Attasut og 1.603 på Akulliit Partiiat. Kandidatforbundet og Atassut har således fået valgt hver en kandidat.

11. Af kandidatforbundets 12.369 stemmer har Hans-Pavia Rosing fået 7.242 stemmer. Af de 7.473 stemmer, der var afgivet på Attassut, har Otto Steenholdt opnået de 4.512.

Hans-Pavia Rosing og Otto Steenholdt må herefter anses for valgt.

12. Der er ikke over for udvalget rejst tvivl om de to kandidaters valgbarhed, og udvalget benytter derfor bestemmelsen i § 1, stk. 6, i Folketingets forretningsorden, hvorefter det vedrørende medlemmer valgt i Grønland kan gøre indstilling til Tinget om godkendelse på grundlag af den foreløbige opgørelse.

13. Når det endelige valgmateriale til sin tid foreligger, må Folketinget som sædvanlig træffe afgørelse om, hvorvidt godkendelsen kan opretholdes.

IV. Valget på Færøerne

14. Med skrivelse af 3. oktober 1994 har indenrigsministeren fremsendt valgbog vedrørende det på Færøerne den 21. september 1994 stedfundne valg til Folketinget med tilhørende udskrift af valgbestyrelsens protokol bilagt et ubenyttet eksemplar af de stemmesedler, der har været benyttet ved valget.

15. Det fremgår af materialet, at der har deltaget 7 partier og været opstillet 1 kandidat uden for partierne. Der blev ved valget afgivet i alt 19.278 stemmer , heraf 19.175 gyldige, 75 blanke og 28 andre ugyldige stemmer.

16. Det parti, der opnåede det største antal stemmer, nemlig 4.304, var Sambandspartiet, og af dette partis kandidater fik Edmund Joensen flest personlige stemmer, nemlig 663.

Folkeflokken fik det næststørste antal stemmer, nemlig 4.159 stemmer, og af dette partis kandidater fik Oli Breckmann flest personlige stemmer, nemlig 2.875.

De øvrige partier opnåede følgende stemmetal

Det Færøske Socialdemokrati 3.729

Arbejdersammenslutningen 3.118

Det Republikanske Parti 1.798

Selvstyrepartiet 469

Kristeligt Folkeparti 467

Uden for partierne opstillede Zaharias Wang og opnåede 1.131 stemmer.

17. I Indenrigsministeriets skrivelse er det anført, at der ikke er modtaget nogen klager over folketingsvalget på Færøerne.

Valgbestyrelsen har tilstillet de valgte kandidater Oli Breckmann og Edmund Joensen valgbreve.

Udvalget til Prøvelse af Valgene har ingen bemærkninger vedrørende valghandlingen eller opgørelsen af valget, og der er heller ikke over for udvalget rejst tvivl om de to nævnte kandidaters valgbarhed.

V. Udvalgets konklusion

I det foregående har udvalget fremdraget en række enkeltspørgsmål, og

det er også anført, at der i visse tilfælde er forekommet fejl og

mangler.

Udvalget finder imidlertid anledning til at udtale, at ingen har været af en sådan karakter, at de må antages at have kunnet influere på valgets gyldighed eller dets resultat.

18. Der afgives herefter følgende

Indstillinger

A. Vedrørende valget i Danmark

Af udvalget

1) Folketinget godkender det i Danmark den 21. september 1994 afholdte valg af medlemmer til Folketinget (valghandlingen), de af Indenrigsministeriet med skrivelse af 3. oktober 1994 fremsendte beregninger og opgørelse af dette valg og de på den omdelte valgkredsfortegnelse opførte 175 kandidater som valgte fra og med den 21. september 1994.

B. Vedrørende valget i Grønland

Af udvalget

2) Folketinget godkender i henhold til forretningsordenens § 1, stk. 6, på grundlag af den af Rigsombudsmanden i Grønland fremsendte foreløbige valgbog om folketingsvalget i Grønland den 21. september 1994 de 2 på den omdelte valgkredsfortegnelse opførte kandidater som valgte fra og med den 21. september 1994.

C. Vedrørende valget på Færøerne

Af udvalget

3) Folketinget godkender det på Færøerne den 21. september 1994 afholdte valg af 2 medlemmer til Folketinget (valghandlingen), den af valgbestyrelsen foretagne opgørelse og beregning over dette valg og de på den omdelte valgkredsfortegnelse opførte 2 kandidater som valgte fra og med den 21. september 1994.

Eva Fatum (S) Klaus Hækkerup (S) nfmd. Sonja Mikkelsen (S) Erling Christensen (S) Holger Gravesen (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen (S) Kjeld Rahbæk Møller (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Keld Albrechtsen (EL) Sonja Albrink (CD) Knud Enggaard (V) Erik Larsen (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Erling Oxdam (V) Eva Møller (KF) fmd. John Vinther (KF) Henriette Kjær (KF) Stefan G. Rasmussen (KF) Jan Køpke Christensen (FP) Kristian Thulesen Dahl (FP)

Ingen

Nr BTB 1

Betænkning og indstilling fra Udvalget til Prøvelse af Valgene

Nr B 1 1994-95, 1. samling

Afgivet af Udvalget til Prøvelse af Valgene

Afgivet: 19941004