Legislator Case Law & Legislation
19941BA00122 DK

1994 BSF 122 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORSKERSTUDERENDES STATUS

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Beslutningsforslag som fremsat 1994 122 Valid

Folketinget opfordrer regeringen til at ændre forskerstuderendes status, så de bliver ansat på lønmodtagervilkår.

Bemærkninger til forslaget

Forskeruddannelsesreformen har på mange områder været en stor succes. Men på et punkt har den vist sig meget problematisk. Med reformen ændrede de forskerstuderende status fra at være lønmodtagere til at være SU-modtagere. Denne statusændring har vist sig at give store problemer, især i forhold til skattelovgivningen, men også i forhold til arbejdsmarkedslovgivningen.

Disse problemer har længe været erkendt, og regeringen har haft interne overvejelser om en løsning. Regeringen har imidlertid ikke været i stand til at nå til intern enighed. Derfor er oppositionen nu nødt til at handle.

Forslagsstillerne foreslår, at de forskerstuderende atter bliver lønmodtagere. Derved forsvinder alle de nævnte problemer. Det foreslås derimod ikke at ændre betegnelsen forskerstuderende, idet det anses for væsentligt at understrege, at universiteterne har en uddannelsesforpligtelse over for de forskerstuderende.

En ændret status vil forudsætte forhandlinger om løn- og arbejdsmarkedsvilkår med Akademikernes Centralorganisation. AC har imidlertid for længst erklæret, at organisationen er indstillet på at acceptere en forhandlingsløsning, der ikke forøger den udbetalte ydelse. Det eneste udestående problem er derfor, at løn i stedet for SU vil forudsætte pensionsindbetalinger. Forslagsstillerne overlader det til de forhandlingsberettigede parter at løse dette problem.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter i denne forbindelse finansieres af de midler, der er afsat til uddannelse og forskning.

Beslutningsforslag som fremsat 1994 122 Valid

Nr BSF 122

Forslag til folketingsbeslutning om forskerstuderendes status

Fremsat af Kjeld Rahbæk Møller (SF) Hanne Severinsen (V) Frank Dahlgaard (KF) Jan Køpke Christensen (FP) Bruno Jerup (EL)

den 23. maj 1995

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →