Legislator Case Law & Legislation
19941BA00109 DK

1994 BSF 109 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BRAKLÆGNING AF AREALER LANGS VANDLØB OG OVEN OVER SÆRLIG FØLSOMME VANDINDVINDINGSOMRÅDER M.V.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Beslutningsforslag som fremsat 1994 109 Valid

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, således at der i reglerne om braklægning af landbrugsjord optages bestemmelser om følgende forhold

1) Arealer, der skal braklægges, bør i højere grad være arealer, der kan braklægges med miljømæssig gevinst.

2) Braklægningsstøtte skal kunne gives til braklægning af mindre arealer langs vandløb eller af arealer, der er beliggende oven over særlig følsomme vandindvindingsområder.

3) Der skal være fri omsættelighed af braklægningskvoter på miljøfølsomme områder. Såfremt regeringen ikke kan få EU's tilslutning til en sådan ordning, pålægger Folketinget regeringen at sikre arealerne beskyttet ved hjælp af nationale foranstaltninger med fuld erstatning for driftstabet til de berørte grundejere.

4) EU's braklægningsregler giver mulighed for at etablere vådbrak. Det skal også kunne lade sig gøre i den danske braklægningsordning.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er et led i udmøntningen af Venstres og Det Konservative Folkepartis plan til sikring af det danske grundvand.

Brugen af bræmmer langs vandløb er en effektiv måde at bremse udvaskningen af næringsstoffer og pesticider på. Såfremt arealer skal braklægges, bør det i højere grad omfatte arealer, der kan braklægges, med miljømæssig gevinst. Derfor bør braklægningsbestemmelserne udformes, så støtten kan gives til braklægning af mindre arealer langs vandløb, eller af arealer, der er beliggende oven over særlig følsomme vandindvindingsområder.

Det skal desuden være muligt for en landmand, der er underlagt krav om braklægning, at betale en anden landmand for at overtage denne forpligtelse (fri omsættelighed ved handel med braklægningskvoter), såfremt den jord, der braklægges, kan omdannes til bræmmer ved vandløb.

Efter forslagsstillernes opfattelse vil dette sikre en mere effektiv braklægning, der tager hensyn til vandmiljøet. Eventuelt kan indføres en national braklægningsstøtte som supplement (udvidelse af støtten til miljøfølsomme områder).

Beslutningsforslag som fremsat 1994 109 Valid

Nr BSF 109

Forslag til folketingsbeslutning om braklægning af arealer langs vandløb og oven over særlig følsomme vandindvindingsområder m.v.

Fremsat af Hanne Severinsen (V) Jens Vibjerg (V) Niels J. Langkilde (KF) Brian Mikkelsen (KF)

den 21. april 1995

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →