1994 BSF 105 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BEGRÆNSNING I ANVENDELSE AF BEKÆMPELSESMIDLER PÅ IKKEDYRKEDE AREALER
Statutory Text (3 Articles)
Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at der på ubevoksede arealer - f.eks. befæstede arealer, jernbaneterræner, sportspladser og stier - kun anvendes de for miljøet mest skånsomme bekæmpelsesmidler.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er et led i udmøntningen af Venstres og Det Konservative Folkepartis plan til sikring af det danske grundvand.
Forudsætningen for en effektiv nedbrydning af pesticidrester er, at der findes rigelige mængder af mikroorganismer og ilt. Disse betingelser er til stede, hvor jordens overflade er dækket af et muldlag.
På ikkedyrkede, ubevoksede arealer mangler både mikroorganismerne og ilten i stor udstrækning. På disse muldfattige arealer er jordens vandholdende evne tillige meget ringe med det resultat, at ikke nedbrudte pesticidrester nedvaskes med regnvandet og med deraf følgende forureningstrussel mod vores grundvand. Derfor foreslås, at kun de for miljøet mest skånsomme midler, som med sikkerhed ikke skader grundvandet, må anvendes på ubevoksede arealer såsom befæstede arealer, jernbaneterræner, sportspladser, stier og lignende.
Ingen
Nr BSF 105
Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning i anvendelse af bekæmpelsesmidler på ikkedyrkede arealer
Fremsat af Hanne Severinsen (V) Jens Vibjerg (V) Niels J. Langkilde (KF) Brian Mikkelsen (KF)
den 21. april 1995