1994 BSF 70 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGERINGSINITIATIVER IMOD VALUTASPEKULATION

Folketinget opfordrer regeringen til i Det Europæiske Råd og i andre relevante internationale fora at fremsætte forslag, der kan begrænse valutaspekulation.

Bemærkninger til forslaget

Valutahandel er en nødvendighed i en verden med samhandel og samkvem mellem mennesker på tværs af grænser.

Tilsvarende er der intet mærkeligt i, at mange i forbindelse med handel eller turisme forsøger at få den mest gunstige valutakurs eller at sikre sig imod udsving i kursen gennem terminsforretninger.

Men disse naturlige handler med valuta fylder i dag næsten intet i den samlede internationale valutahandel. Omsætningen af valuta er for tiden i gennemsnit på seks tusinde milliarder kroner dagligt.

Omsætningen er med andre ord 40 gange så stor som verdens totale varehandel, fordi langt hovedparten af valutahandelen udelukkende tjener til spekulation.

Mange vil måske umiddelbart sige, at det må spekulanterne selv om. Nogle taber og nogle vinder, og hvad kommer det os ved?

Det triste er imidlertid, at valutaspekulationen betyder meget for vores hverdag.

Hvis spekulanterne vælger at gå efter den danske krone, så har det øjeblikkeligt negative økonomiske virkninger for stort set alle danske virksomheder og for hundredtusindvis af enkeltpersoner.

Årsagen er, at de beløb, der er i omdrift i valutaspekulation, er så kolossale, at Nationalbanken må gribe til krasse midler for at forsvare kronekursen.

Nationalbanken sætter renten dramatisk i vejret for at tiltrække kapital for at skabe en modbevægelse til den salgsbølge, der er sat i gang af dem, der spekulerer imod en valuta. Disse spekulanter sælger valutaen i store mængder for at presse til en devaluering, og lykkes planen, er der stor gevinst til dem, der solgte til høj kurs og senere kan indfri aftaler til en lavere kurs.

Rentevåbnet rammer virksomhederne hårdt, uden at de på nogen måde behøver at have deltaget i spekulation. Man kan f.eks. lytte til direktøren for firmaet Bang & Olufsen, der som flere andre offentligt har luftet sin frustration over, at hæderlige virksomheder skal straffes for andres spekulationer.

Derudover er det ikke engang sikkert, at Nationalbanken har held til at forsvare valutaen. Spekulanternes magt er nemlig blevet så stor, at selv nationalbanker ofte må give op.

Vi har mest tydeligt set det med EMS'ens sammenbrud, hvor en hel verdensdel - Europa - måtte give op over for spekulativt pres.

Men behøver det være sådan? Svaret er naturligvis nej. Det er i sidste ende op til det internationale samfund, om vi vil acceptere en samfundsorden, hvor valutaspekulanterne har så stor en magt.

Monetaristiske (ultraliberale) politikere siger, at man bare kan imødegå spekulationen ved at have en sund økonomi, som der ikke er grundlag for at spekulere imod. Men det er den rene utopi.

Det seneste års tid har netop vist, at spekulanterne sagtens kan vælge at presse Danmark, selv om vores valuta målt på betalingsbalance, inflation og andre nøgletal i øjeblikket burde stå stærkere end selv D-marken.

Det er derfor helt nødvendigt at gå konstruktivt i gang med at finde de midler, der kan tæmme spekulationen.

Det mest oplagte middel er at indføre en afgift på handel med valuta. Den behøver ikke at være på ret mange promille, før den vil dæmpe spekulationen, der netop bygger på en voldsom masse frem- og tilbagehandler. Dermed kan den også udformes, så den ikke får nogen reel betydning for de valutahandler, der er en nødvendig følge af varehandel.

SF står langtfra alene med dette synspunkt. Det deles blandt andet af den netop afgåede kommissionsformand Jacques Delors, af en af dette århundredes største økonomiske klassikere, John Maynard Keynes, af nobelpristager i økonomi, James Tobin, af UNCTAD-sekretariatet i FN og sågar af indtil flere tænksomme amerikanske børshandlere.

Lord John Maynard Keynes, der i 1936 slog sit navn fast med værket »The General Theory of Employment, Interest and Money«, var fuldt ud klar over, at kortsigtet spekulation kunne skabe misforhold på markedet.

Hans konklussion var, at »en transaktionsskat kunne styrke de langsigtede dispositioners vægt i (aktie)markedets prismekanisme i forhold til spekulanternes gætterier om andre spekulanters kortsigtede adfærd«.

James Tobin, nobelprismodtager i økonomi, har foreslået at lægge en international og ensartet skat på isolerede valutatransaktioner (herunder futures og optioner). En skat på 5 promille på valutatransaktioner vil ifølge Tobins beregninger markedsmæssigt svare til en 4 pct. forskel i årlig rente på tremånederspapirer. Afgiften ville altså allerede ved denne beskedne størrelse være tilstrækkelig til at stoppe hovedparten af de spekulative kapitalbevægelser, samtidig med at den vil være så lille, at den ikke vil være en hæmsko for almindelig varehandel.

Provenuet af afgiften vil efter Tobins vurdering fra starten være på ca. 1,5 billioner US-dollars med en faldende tendens med tiden. Tobin foreslog, at beløbet blev brugt til løsning af internationale opgaver gennem internationale organer.

Disse opgaver er det desværre kun alt for let at komme med ideer til. Lad os bare nævne fattigdomsbekæmpelse, den globale miljømæssige omstilling og FN's fredsbevarende arbejde som eksempler på gigantiske opgaver, der i dag hæmmes afgørende af manglende finansiering.

Efter SF's opfattelse er det på tide, at diskussionen om demokratiernes modtræk mod spekulanternes magt sættes på dagsordenen.

SF erkender, at det er en international opgave, fordi en isoleret dansk afgift på valutahandel ikke har nogen mening, når der er frie kapitalbevægelser.

En afgift skal omfatte ikke bare hele OECD, men alle betydende finansielle centre i verden, uanset hvor de måtte befinde sig.

SF foreslår, at den danske regering tager hul på debatten ved at stille forslag i Det Europæiske Råd og i andre internationale fora, hvor der er mulighed for at fremme synspunkterne.

Forslagsstillerne gør sig ingen forestillinger om, at den internationale beslutningsproces er hverken let eller hurtig.

Men nogen skal starte med at stille forslaget. Den danske regering får chancen for det gennem vedtagelsen af nærværende beslutningsforslag.

Ingen

Nr BSF 70

Forslag til folketingsbeslutning om regeringsinitiativer imod valutaspekulation

Fremsat af Jes Lunde (SF) Steen Gade (SF) Jørn Jespersen (SF) Kjeld Rahbæk Møller (SF)

den 24. februar 1995