Legislator Case Law & Legislation
19941BA00002 DK

1994 BSF 2 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BØRNEPASNINGSGARANTI, AFVIKLING AF VENTELISTER OG UDDANNELSE AF PÆDAGOGER

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Beslutningsforslag som fremsat 1994 2 Valid

Folketinget opfordrer regeringen til at tage de nødvendige

initiativer til, at der senest ved udgangen af 1995 sikres forældre

ret til at få passet deres børn i hvert fald op til 7-års-alderen,

og at kommunerne sikres økonomisk mulighed for at opfylde dette krav.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

I januar 1994 stod 16.200 0-6-årige på venteliste til en daginstitution med et her og nu-behov for en plads. Disse forældre er enten henvist til at søge børnepasningsorlov, passe barnet selv eller få pasning i en privat pasningsordning baseret på sort arbejde.

Børnepasningsorloven har hjulpet på småbørnsfamiliernes situation, men kan ikke erstatte en egentlig pasningsgaranti. De forældre, som ønsker at genoptage arbejdet efter endt barselorlov, efterspørger jo en institutionsplads og ikke en mulighed for børnepasningsorlov. Samtidig er usikkerheden om børnepasningen en væsentlig mobilitetshæmmende faktor. Arbejdsmarkedet vil derfor komme til at virke mere fleksibelt, hvis der etableres en pasningsgaranti.

Derfor foreslår SF en lovfæstet garanti for, at forældre kan få deres børn passet i et kommunalt dagtilbud. På den måde gøres der een gang for alle op med den usikkerhed, mange forældre og børn må leve i. Pasningsgarantien er et indgreb i det kommunale selvstyre. Men indgrebet svarer helt til det indgreb, der findes i § 19 i folkeskoleloven, hvorefter kommunen skal give tilbud om plads i skolen.

Børnepasningsgarantien er tættere på at kunne indføres end nogen sinde før. Kommunerne har i de seneste år gjort en stor indsats for at udbygge institutionsområdet. Der er således blevet etableret knap 60.000 nye pladser i perioden januar 1992 - januar 1994. Forslagsstillerne mener derfor, at pasningsgarantien må kunne indføres med udgangen af 1995, hvilket statsministeren også har lovet tidligere.

Forudsætningen for realiseringen af pasningsgarantien med udgangen af 1995 er, at kommunerne sikres den nødvendige økonomi til dette. De foreløbige meldinger om de kommunale budgetter viser, at udbygningen af institutionsområdet er ved at gå i stå. En rundspørge, som dagbladet Politiken har foretaget, viser, at der kun kan regnes med ca. 6.000 nye pladser på 1995-budgettet. Såfremt udbygningen ikke bliver større, vil det igen betyde stigende ventelister og ventetider for småbørnsfamilierne, idet behovet for nye pladser som følge af befolkningsudviklingen er større end 6.000 pladser.

Hertil kommer, at regeringen forventer et fald i brugen af orlov til i alt 40.000 næste år, hvilket nødvendigvis indebærer et markant fald i brugen af børnepasningsorlov. Der er dermed udsigt til betragtelige ventelister i en række kommuner også ved udgangen af 1995. Forslagsstillerne skønner, at med det, der i dag vides om de kommunale budgetter, vil der være ca. 12.500 børn under den skolepligtige alder på venteliste ved udgangen af 1995.

SF er åben for forhandlinger om den præcise måde, hvorpå børnepasningsgarantien gennemføres, men SF's egen model er følgende

1. Senest den 1. januar 1995 fremsættes forslag til ændring af lov om social bistand, således at loven forpligter kommunerne til at tilbyde dagpasningsforanstaltninger til alle småbørn, hvis forældre ønsker det. Der gives mulighed for, at kommunerne kan undlade at opfylde denne pligt indtil udgangen af 1995, såfremt kommunerne har iværksat en plan om hurtig afvikling af ventelisterne.

2. Kommunerne skal sikres mulighed for at finansiere de merudgifter, der følger af pasningsgarantien. Ved kommende forhandlinger med kommunerne sikres det, at kommunerne også fremover kan finansiere de udgifter, der følger af fortsat børnepasningsgaranti.

3. Senest den 1. januar 1995 udarbejdes en ændring af bekendtgørelsen om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier, således at kommunerne med virkning fra denne dato kan optage lån til opførelse af daginstitutioner m.v.

4. Der sikres uddannelse af det nødvendige antal pædagoger, så kvaliteten af pasningstilbudet under en pasningsgaranti bevares.

Ad 1

I lov om social bistand, § 69, stk. 1, er anført

»Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på daginstitutioner for børn og unge, herunder socialpædagogiske fritidsforanstaltninger«.

Det foreslås, at bistandslovens formulering ændres, så borgerne får et egentligt retskrav på kommunerne til at få deres børn passet i offentlig dagpasning. Selv om bistandslovens nuværende formulering egentlig er ret stram, tolkes »det nødvendige antal pladser« nemlig ikke som en pligt for kommunen.

Pasning skal gælde fra afslutningen af barselorloven, til barnet optages i 1. klasse (eller påbegynder anden undervisning i overensstemmelse med undervisningspligten). I praksis vil en pasningsgaranti dog betyde, at kommunerne også er nødt til at afskaffe ventelister for skolebørn, da skolebørn ellers vil optage pladser i børnehaver, selv om de har nået skolealderen.

Pasningsgarantien skal også gælde for børn, som forældrene ønsker en plads til på et senere tidspunkt end afslutningen af barselorloven (f.eks. ved afslutningen af børnepasningsorlov).

Ifølge Kommunernes Landsforenings undersøgelse fra april 1994 har 152 kommuner pladsgaranti for børn mellem 1 og 5 år, mens 33 har pladsgaranti for dele af børnegruppen mellem 1 og 5 år. 90 kommuner har ikke indført nogen pladsgaranti. For at give kommuner uden pladsgaranti mulighed for gradvis at etablere pladsgarantien under hensyn til lokalplanvedtagelser, licitationer, byggetider m.v. indføres en bestemmelse i bistandsloven, der giver kommunerne mulighed for at fravige pasningsgarantien frem til udgangen af 1995, såfremt ventelisterne nedbringes hurtigt.

Ad 2

Regeringen må allerede nu tilkendegive, at kommunerne sikres finansieringsmuligheder for merudgifterne til opfyldelse af børnepasningsgarantien, herunder renter og afdrag på lån til nybygning.

I forhandlingerne mellem den daværende regering og Kommunernes Landsforening i foråret 1994 opnåedes ikke enighed om etablering af pladsgaranti. Det skyldes, at parterne ikke kunne opnå enighed om den økonomiske kompensation til kommunerne. En gentagelse af denne situation er uacceptabel.

Forslagsstillerne mener, at nettodriftsomkostningerne til pasningsgarantien udgør ca. 500 mio. kr., idet der skal etableres 12.500 pladser. Beløbet inkluderer renter og afdrag af lånefinansierede nybyggede institutioner.

Såfremt efterspørgslen stiger yderligere, må merudgifterne i denne forbindelse indgå i forhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, når spørgsmålet er afklaret.

Finansieringen indgår i SF's ændringsforslag til finansloven for 1995.

Ad 3

Kommunerne har i dag ikke mulighed for at lånefinansiere nybygning af daginstitutioner. Dette er en alvorlig hindring for kommunernes muligheder for at afskaffe ventelisterne til offentlig pasning. Samtidig er nybygning af daginstitutioner en langsigtet investering.

Det foreslås derfor, at lånebekendtgørelsen ændres, så kommunerne kan lånefinansiere nybygning af daginstitutioner og ombygning af eksisterende lokaler til brug for børnepasning.

Ad 4

Børnepasningsgarantien vil øge personalebehovet, hvorfor det er nødvendigt med en udvidelse af kapaciteten på pædagogseminarierne. Søgningen til pædagoguddannelsen har i de senere år været meget stor (12.000 førsteprioritetssøgere i 1994), men kun ca. 1/3 er kommet ind (4.500 i 1994). Ansøgerne er til stede, blot kræver det en udvidelse af kapaciteten på pædagogseminarierne med 1.000 pladser i hvert af finansårene 1995, 1996 og 1997 til i alt 5.500, 6.500 og 7.500 pladser.

En udvidelse af kapaciteten på pædagogseminarierne vil forøge flaskehalsproblemerne omkring den lønnede praktik. Folketinget skal derfor sikre, at flaskehalsproblemerne i den lønnede praktik løses i forbindelse med en pasningsgaranti.

Supplerende foreslås det at udvide den særligt tilrettelagte pædagoguddannelse under Åben Uddannelse, der især henvender sig til de erfarne ufaglærte medarbejdere på det pædagogiske arbejdsmarked, fra de nuværende ca. 750 pladser til i alt 1.500 i 1997. Finansieringen indgår i SF's ændringsforslag til finansloven for 1995.

Beslutningsforslag som fremsat 1994 2 Valid

Nr BSF 2

Forslag til folketingsbeslutning om børnepasningsgaranti, afvikling af ventelister og uddannelse af pædagoger

Fremsat af Villy Søvndal (SF) Anne Baastrup (SF) Steen Gade (SF) Jes Lunde (SF)

den 12. oktober 1994

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →