Legislator Case Law & Legislation
199416K00007 DK

1994 BRL 7 BERETNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM BUTIKSTID (AF SVEND ERIK HOVMAND (V), PERNILLE SAMS (KF) OG PIA KJÆRSGAARD (FP)) NR L 7 1994-95, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Beretning over lovforslag 1994 7 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Aarrebo Pedersen Aps,

Danmarks Frisørmesterforening,

Danmarks Frugthandlere,

Danmarks Guldsmedeforening,

Danmarks Restaurant- og Cafeteriaforening,

Danmarks Sportshandler-Forening,

Danmarks Tapet- og Farvehandler Forening,

Dansk Blomsterhandlerforening,

Dansk Frisør- og Kosmetiker Forbund,

Dansk Handel & Service,

Dansk Isenkram Forening,

Hirtshals Kommune,

HK-Handel,

Hotel-, Restaurant- og Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening,

Håndværksrådet,

Korporationen af Restauratører i København og Omegn,

Københavns Vin- og Tobakshandlerforening,

Købmændenes Informationstjeneste,

Landsforeningen for ejere af udlejningsejendomme,

Pedersen, Poul H., materialist,

Scheel-Larsen Køkken & Have og

Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) ønsker ved denne beretning klart at understrege, at mindretallet uanset vedtagelsen af regeringens lovforslag L 236, forslag til lov om butikstid m.v., fortsat ønsker lukkelovens totale afskaffelse.

Det er efter mindretallets opfattelse ikke samfundets opgave at bestemme, hvilke butikker der må have åbent, hvad de må handle med og hvornår.

Mindretallet er modstander af konkurrenceforvridende og bureaukratiske reguleringer. Mindretallet er modstander af, at politiet skal kontrollere det frie erhverv i mindste detalje, og er frem for alt modstander af det formyndersamfund, som en regulering af dette område er udtryk for.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) finder, at der med vedtagelsen af L 236, forslag til lov om butikstid m.v., er opnået en væsentlig liberalisering.

Under behandlingen af L 236 tilkendegav erhvervsministeren, at en butiksstrukturkommission vil blive nedsat for at vurdere den sandsynlige udvikling i butiksstrukturen.

Samtidig har miljø- og energiministeren tilkendegivet, at han vil nedsætte et udvalg, der skal se på store butikscentres placering eventuelt ved brug af landsplandirektiv.

Før rapporteringen fra disse udvalg foreligger, ser mindretallet ingen anledning til at revidere den netop vedtagne lov.

P.u.v.

Lissa Mathiasen

formand

Beretning over lovforslag 1994 7 Valid

Nr BRL 7

Beretning over Forslag til lov om ophævelse af lov om butikstid (Af Svend Erik Hovmand (V), Pernille Sams (KF) og Pia Kjærsgaard (FP))

Nr L 7 1994-95, 1. samling

Afgivet af Erhvervsudvalget

Afgivet: 19950531

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →