Legislator Case Law & Legislation
199414KA0096 DK

1994 BTL 96A BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGIAFGIFT AF MINERALOLIEPRODUKTER M.V. (AFGIFTSFORHØJELSE OG -DIFFERENTIERING M.V.) NR L 96A 1994-95, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1994 96 A Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren og miljø- og energiministeren, som disse har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og mundtlige henvendelser fra De Danske Landboforeninger og Landbrugsraadet.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag om en deling af lovforslaget. Det øvrige udvalg har tiltrådt delingen af lovforslaget.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslagene.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag, idet udvalget vedrørende det under A nævnte lovforslag vil anmode om fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.

ÆndringsforslagAf et mindretal (SF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg)

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget 1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold

A. »Forslag til lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Afgiftsforhøjelse)» omfattende § 1, indledningen, nr. 1-5 og 7-9, § 2 og § 3.

B. »Forslag til lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Afgiftsdifferentiering i forbindelse med dampretur m.v.)» omfattende §§ 1, 2 og 3.

b

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 1 2) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 1, stk. 1, nr. 8, ændres »396« til: »385« og »392,7« til: »381,8«.

3) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 1, stk. 1, nr. 9, ændres »331« til: »320« og »328,2« til: »317,3«.

4) I det under nr. 3 foreslåede § 1, stk. 1, nr. 10, ændres »393 øre/l 389,7 øre/l« til: »382 øre/l 378,8 øre/l«.

Til § 2 5) I den under nr. 1 foreslåede tabel ændres »386« til: »375« og »382,8« til: »371,9« og »391« til: »380« og »387,7« til: »376,8«.

6) I den under nr. 2 foreslåede tabel ændres »321« til: »310« og »318,3« til: »307,4« og »326« til: »315« og »323,3« til: »312,4«.

Til § 3 7) I den i stk. 3 foreslåede tabel med overskriften »Blyholdig benzin med blyindhold over 0,013 g pr. l udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur« ændres »383« til: »372« og »379,8« til: »368,9« og »388« til: »377« og »384,8« til: »373,9«.

8) I den i stk. 3 foreslåede tabel med overskriften »Blyfri benzin med blyindhold på højst 0,013 g pr. l udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur« ændres »318« til: »307« og »315,4« til: »304,4« og »323« til: »312« og »320,3« til: »309,4«.

Bemærkninger

Til nr. 1-8 Lovforslaget fra skatteministeren er ikke klar til vedtagelse i sin helhed på grund af manglende politiske forhandlinger. Den del af lovforslaget, der vedrører afgiftsdifferentiering i forbindelse med dampretur, og forslaget om hydraulikolier og lign., er imidlertid klar til vedtagelse. For at undgå en forsinkelse af denne lovgivning foreslås en opdeling af lovforslaget, så denne del kan blive gennemført nu.

Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Lis Greibe (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (FP)

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) ønsker at oplyse, at regeringen i efteråret vil gøre status på opfølgning af kuldioxidmålsætningen og drøfte det med partierne.

Regeringen vil arbejde for andre løsninger, der kan begrænse kuldioxidudslippet fra færger og fly.

Regeringen vil i EU arbejde for, at direktivet om brændstof udformes på en sådan måde, at det bliver generelt virkende med en minimumsafgift.

Forhøjelsen af benzinafgiften pr. 1. januar 1996 med 17 øre pr. liter, ud over hvad der blev vedtaget ved skattereformen, vil forrykke balancen mellem at anvende benzin og dieselolie som brændstof til biler yderligere. For en gennemsnitlig personbil vil fordelen ved at bruge diesel i stedet for benzin øges med ca. 500 kr.

For en gennemsnitlig varebil mellem 2 og 3 t vil den samlede forhøjelse på 17 øre pr. liter benzin øge fordelen ved benyttelse af en dieselbil med ca. 400 kr. årlig.

Regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten er enige om i den kommende folketingssamling med virkning fra 1. januar 1996 at gennemføre en forhøjelse af den særlige faste afgift af biler, der ikke anvender benzin som brændstof (udligningsafgiften) med 500 kr. årlig for en almindelig personbil mellem 801 og 1.100 kg og 400 kr. for en almindelig varebil med en tilladt totalvægt på mellem 2,5 og 3 t.

Udligningsafgiften af de øvrige køretøjskategorier bør forhøjes forholdsmæssigt, dog mindre for de større erhvervskøretøjer, hvor valget mellem brændstoftype er mindre følsomt over for forskelle i afgiftsbelastningen.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse . Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V, KF og FP)

Til § 1 1) I indledningen ændres »§ 2 i lov nr. 1115 af 21. december 1994« til: »§ 1 i lov nr. 235 af 6. april 1995«.

2) Nr. 1-3 udgår, og i stedet indsættes

»1. § 1, stk. 1, affattes således

»Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet. Afgiften udgør for

--------------------------------------------------------------------- Ved 15 grader C dagtemperatur --------------------------------------------------------------------- 1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof 212 øre/l 210,7 øre/l 2) Anden gas- og dieselolie 149 øre/l 148,1 øre/l 3) Let dieselolie 202 øre/l 200,8 øre/l 4) Fuelolie 166 øre/kg - 5) Fyringstjære 150 øre/kg - 6) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof 212 øre/l 210,7 øre/l 7) Anden petroleum 149 øre/l 148,0 øre/l 8) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g. pr. l) 402 øre/l 398,7 øre/l 9) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l) 337 øre/l 334,2 øre/l 10) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur 399 øre/l 395,7 øre/l 11) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l) udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur 334 øre/l 331,2 øre/l 12) Autogas (LPG) 143 øre/l - 13) Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas) 200 øre/kg - 14) Smøreolier, hydraulikolier og lign. 178 øre/l -».« ---------------------------------------------------------------------

3) Nr. 4-8 udgår.

Til § 2 4) I indledningen ændres »og § 4 i lov nr. 957 af 25. november 1994« til: », § 4 i lov nr. 957 af 25. november 1994 og § 2 i lov nr. 235 af 6. april 1995«.

5) Nr. 1 affattes således

»1. I § 2, stk. 2, affattes afsnittet Blyholdig benzin med blyindhold over 0,013 g pr. l således

»Blyholdig benzin med blyindhold over 0,013 g pr. l: --------------------------------------------------------------------- Ved dagtemperatur 15 grader C --------------------------------------------------------------------- 392 øre/l 388,7 øre/l i perioden 1. januar 1996- 31. december 1996 397 øre/l 393,7 øre/l i perioden 1. januar 1997- 31. december 1997«.' ---------------------------------------------------------------------

6) Nr. 2 affattes således

»2. I § 2, stk. 2, affattes afsnittet Blyfri benzin med blyindhold på højst 0,013 g pr. l således

»Blyfri benzin med blyindhold på højst 0,013 g pr. l: --------------------------------------------------------------------- Ved dagtemperatur 15 grader C --------------------------------------------------------------------- 327 øre/l 324,3 øre/l i perioden 1. januar 1996- 31. december 1996 332 øre/l 329,2 øre/l i perioden 1. januar 1997- 31. december 1997«.' ---------------------------------------------------------------------

Ny paragraf

7) Efter § 2 indsættes som ny paragraf

»§ 01 I lov nr. 235 af 6. april 1995 om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Afgiftsdifferentiering i forbindelse med dampretur m.v.) foretages følgende ændringer

»1. I § 3, stk. 3, affattes afsnittet Blyholdig benzin med blyindhold over 0,013 g pr. l udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur således

»Blyholdig benzin med blyindhold over 0,013 g pr. l udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur

--------------------------------------------------------------------- Ved dagtemperatur 15 grader C --------------------------------------------------------------------- 389 øre/l 386,8 øre/l i perioden 1. januar 1996- 31. december 1996 394 øre/l 390,7 øre/l i perioden 1. januar 1997- 31. december 1997«.' ---------------------------------------------------------------------

»2. I § 3, stk. 3, affattes afsnittet Blyfri benzin med blyindhold på højst 0,013 g pr. l udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur således

»Blyfri benzin med blyindhold på højst 0,013 g pr. l udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur

--------------------------------------------------------------------- Ved dagtemperatur 15 grader C --------------------------------------------------------------------- 324 øre/l 321,3 øre/l i perioden 1. januar 1996- 31. december 1996 329 øre/l 326,3 øre/l i perioden 1. januar 1997- 31. december 1997«.' ---------------------------------------------------------------------

Til § 3

8) Stk. 1 affattes således

»Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996, jf. dog stk. 2.«

9) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, stk. 1, nr. 10 og 11, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.«

10) Stk. 3 udgår.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

Bemærkninger

Til nr. 1 og 4 Ved ændringerne medtages den sidst vedtagne lov nr. 235 af 6. april 1995 om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Afgiftsdifferentiering i forbindelse med dampretur m.v.).

Til nr. 2 og 5-7 Det foreslås, at afgiften af benzin forhøjes med yderligere 6 øre ud over de i lovforslaget foreslåede 11 øre fra 1. januar 1996.

Ændringsforslaget om at forhøje benzinafgiften med 6 øre pr. liter vil medføre en årlig provenugevinst på 150 mio. kr. eksklusiv moms og ca. 190 mio. kr. inklusiv moms. I finansåret 1996 vil virkningen være ca. 140 mio. kr. eksklusiv moms.

Ændringsforslagene vil medføre en vis reduktion i kuldioxidudslip.

Forhøjelsen vil ikke give grænsehandelsproblemer.

For at gøre det mere overskueligt er alle de fra 1998 gældende afgiftssatser i lovens § 1, stk. 1, medtaget. Ændringsforslag nr. 5-7 indeholder afgiftssatserne for benzin for perioden 1. januar 1996 til 31. december 1997.

Til nr. 3 Ændringen er en konsekvens af vedtagelsen af lovforslag nr. L 96 B om afgiftsdifferentiering i forbindelse med dampretur, lov nr. 235 af 6. april 1995.

Til nr. 8 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Til nr. 9 Afgiftsdifferentieringen (nedsættelsen af afgiftssatserne for benzin fra anlæg med dampretur) er endnu ikke trådt i kraft, da den afventer EU's formelle godkendelse, derfor må ikrafttrædelsen af denne del af ændringsforslaget fastsættes af skatteministeren. Der henvises til brev til Skatteudvalget, jf. alm. del - bilag 280.

Til nr. 10 Ændringen er en konsekvens af den under ændringsforslag nr. 7 indsatte nye paragraf.

Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Martin Glerup (S) Lis Greibe (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (FP)

Betænkning over lovforslag 1994 96 A Valid

Nr BTL 96a

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Afgiftsforhøjelse og -differentiering m.v.)

Nr L 96a 1994-95, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19950322

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →