Legislator Case Law & Legislation
199414K00263 DK

1994 BTL 263 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORLÆNGELSE OG FORNYELSE AF OVERENSKOMSTER OG AFTALER FOR SYGEPLEJERSKER, RADIOGRAFER, SUNDHEDSPLEJERSKER, HJEMMESYGEPLEJERSKER, HOSPITALSLABORANTER M.FL. NR L 263 1994-95, 1. SAMLING

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Betænkning over lovforslag 1994 263 Valid

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes besvarelse heraf samt

sundhedsministerens opfølgende besvarelse af et samrådsspørgsmål

Spørgsmål nr. 4

»Hvordan er de personer aflønnet i dag, som lovforslaget omhandler, sammenlignet med andre personer, der er beskæftiget inden for omsorgs-, pleje- og sundhedsområdet, på undervisningsområdet samt inden for politiet?»

Svar

De pågældende grupper er aflønnet således

--------------------------------------------------------------------- Årlig nettoløn Årlig gennemsnitslønom- pr. 31/5-95, kostning inkl. overar- Stedtillæg III bejde, arbejdstidsbe- ---------------- stemte tillæg, pensions- Begyndel- Slutløn bidrag, 1/2 pct. ferie- sesløn godtgørelse m.v. --------------------------------------------------------------------- Gruppe Hele kr. Hele kr. Hele kr. --------------------------------------------------------------------- Hjemmehjælpere ....... 154.814 180.465 187.434 Sygehjælpere ......... 157.441 185.521 216.099 Social- og sundhedshjælpere ..... 157.441 180.465 172.233 Social- og sundhedsassistenter .. 165.153 185.521 185.707 Plejehjemsassistenter 165.153 185.521 209.487 Plejere .............. 159.531 185.521 219.322 Terapeuter (ergo/fysio) 180.465 203.388 231.194 Sygeplejersker (hosp.) 180.465 203.388 239.637 Sygeplejersker KL, integ.ordn. .......... 191.427 203.388 237.776 Afdelingssygeplejersker 200.296 219.807 231.294 Oversygeplejersker (hosp.) .............. 223.292 245.898 262.434 Hospitalslaboranter .. 173.419 203.388 225.015 Lærere ............... 188.635 245.898 250.619 ---------------------------------------------------------------------

Efter de aftaler, der blev indgået ved aftalefornyelserne i 1995, udgør begyndelseslønnen for varigt ansatte politibetjente 190.436 kr. årlig (niveau april 1995), mens slutlønnen er 243.997 kr. Oprykning sker ikke automatisk, idet der er indbygget nogle »stopklodser« undervejs i lønforløbet. Til de nævnte beløb kommer polititillæg på i alt 15.438 kr.

Spørgsmål nr. 5

»Indebærer lovforslagets § 3, stk. 2, at det her nævnte udvalg får til opgave at foretage en analyse, hvor funktionsområde, ansvars- og opgavefordeling for hospitalslaboranter sammenstilles med de uddannelsesmæssige forudsætninger for hospitalslaboranter, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3?»

Svar

Betænkning over lovforslag 1994 263 Valid

§ 3, stk. 2, indebærer, at udvalget kan foretage en analyse af hospitalslaborantområdet generelt. Som nogle hovedeksempler på, hvad dette kan omfatte, er nævnt funktionsområde, ansvars- og opgavefordeling samt lønforhold. Eftersom der kun er tale om eksempler, er udvalget ikke afskåret fra at tage andre spørgsmål op til drøftelse, hvis udvalget finder det hensigtsmæssigt og relevant i sammenhængen. Dette gælder også spørgsmålet om de uddannelsesmæssige forudsætninger.

Spørgsmål nr. 9

»Indebærer lovforslagets § 3, stk. 2, at det her nævnte udvalg skal analysere hospitalslaboranters lønudvikling i relation til andre personalegrupper både inden for den offentlige sektor (f.eks. folkeskolelærere, politibetjente og miljøteknikere) og i den private sektor (f.eks. teknikergrupper med samme uddannelsesniveau, laboratorieteknikere, miljøteknikere og akademiingeniører)?»

Svar

Udvalget har ikke fået noget pålæg om, hvor bredt eller hvor snævert man skal tilrettelægge analyseopgaven. Som angivet i svaret på spørgsmål 5 står udvalget m.h.t., hvilke elementer og spørgsmål man finder det hensigtsmæssigt og relevant at inddrage i udvalgsarbejdet.

Spørgsmål nr. 17

»Ministeren bedes redegøre for forholdene mellem § 3 og § 4, herunder uddybe bemærkningerne til § 4, hvoraf det fremgår, at aftaler og afgørelser ikke skal godkendes i Kommunernes Lønningsnævn eller Nævnet for Hovedstadens Sygehusfællesskab.«

Svar

Loven lægger op til en todelt procedure.

Først skal et udvalg analysere situationen på henholdsvis sygeplejerske- og hospitalslaborantområdet, herunder komme med forslag, der medfører merudgifter inden for de i § 3, stk. 5 og 6, angivne rammer, eller som kan finansieres på den i stk. 7 angivne måde.

Derefter optager overenskomstparterne forhandlinger på det grundlag, som udvalget har tilvejebragt, om eventuelle ændringer i løn- og ansættelsesvilkår.

Der er altså tale om, at analysearbejdet og de forslag, som udvalget finder det hensigtsmæssigt at fremkomme med, danner grundlag for egentlige overenskomstforhandlinger. Kun hvis overenskomstparterne ikke kan nå til enighed, er det tanken, at formanden for udvalgene som opmand skal træffe en afgørelse.

I betragtning af denne meget grundige procedure, som sikrer, at ændringer i løn- og overenskomstvilkårene hviler på et omhyggeligt forberedt grundlag, og med den ekstra sikkerhed, som opmandens afgørelsesmulighed giver, ville det være overflødigt, hvis sådanne ændringer skulle godkendes efter de normalt gældende procedurer i henholdsvis Kommunernes Lønningsnævn eller Nævnet for Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Spørgsmål nr. 21

»Hvilken indflydelse vil det få for restreguleringen for andre personalegrupper, hvis sygeplejerskerne opnår en højere løn finansieret gennem effektiviseringer m.v.?»

Svar

Opgørelsen af den ekstraordinære regulering i den nuværende reguleringsordning påvirkes ikke af, at sygeplejersker eventuelt opnår en højere løn finansieret gennem effektiviseringer m.v.

Spørgsmål nr. 22

»Hvad er baggrunden for, at de to udvalg ikke har samme kommissorium? Vil ministeren overveje at lade de under stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5, indgå i kommissoriet for udvalget nedsat i henhold til stk. 2?»

Svar

Det lå på forhånd klart, at der på sygeplejerskeområdet var en lang række spørgsmål, som det kunne være hensigtsmæssigt at få drøftet i et analyseudvalg. Derfor er kommissoriet for § 3, stk. 1-udvalget relativt detaljeret.

På hospitalslaborantområdet ligger det ikke på samme måde på forhånd klart, at der er behov for et lige så omfattende analysearbejde. Derfor er kommissoriet for § 3, stk. 2-udvalget mindre detaljeret.

Der er imidlertid intet i vejen for, at udvalget af egen drift optager sådanne yderligere spørgsmål til drøftelse, som man finder hensigtsmæssige og relevante i den givne sammenhæng. På den baggrund er der ikke behov for en uddybning af kommissoriet.

Spørgsmål nr. 24

»Hvorledes vil ministeren sikre, at sundhedsplejerskerne ikke kommer i klemme under udvalgsarbejdet?»

Svar

Sundhedsplejerskerne er omfattet af lovforslaget. Det vil være op til udvalgene at sikre, at de forskellige personalegruppers forhold tages i betragtning i analysearbejdet.

Spørgsmål nr. 26

»Udvalget anmoder om ministerens kommentar til henvendelsen fra Dansk Sygeplejeråd, jf. bilag 1.«

Svar

Regeringen havde helst set, at parterne selv havde forhandlet sig frem til et forligsresultat. Indgrebet kommer nu, fordi regeringen finder, at situationen bl.a. på grund af de voldsomt voksende ventelister er så alvorlig, at et lovindgreb er nødvendigt.

Ydermere ville konflikten blive udvidet den 1. juni.

Lovforslaget holder sig inden for rammerne af, hvad der i øvrigt er aftalt på det kommunale område.

Der nedsættes imidlertid to udvalg, et for sygeplejerskeområdet og et for hospitalslaborantområdet, bestående af parterne samt en formand, som parterne selv udpeger. Udvalgene skal have til opgave at analysere og drøfte arbejdsforholdene for bl.a. sygeplejersker.

Udvalgene kan stille forslag om ændringer, omstruktureringer, besparelser m.v., og der kan ydes lønforbedringer på baggrund af de afsatte puljer samt opnåede besparelser i forbindelse med rationaliseringer og effektiviseringer m.v.

På baggrund af udvalgenes forslag optager overenskomstparterne forhandlinger med henblik på evt. ændringer af løn- og ansættelsesvilkårene.

Spørgsmål nr. 27

»Udvalget anmoder om ministerens kommentar til henvendelsen af 23. maj 1995 fra Sundhedsplejerskerne i Københavns Kommunes delegation, jf. bilag 11.«

Svar

Sundhedsplejersker er som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 24 omfattet af bestemmelserne i lovforslaget, og deres forhold vil derfor indgå i udvalgsarbejdet på samme måde som forholdene for andre personalegrupper, hvis overenskomster og aftaler forlænges eller fornys ved lovforslaget. Det er derfor ikke nødvendigt at præcisere lovteksten som foreslået af Sundhedsplejerskerne i Københavns Kommune.

Spørgsmål nr. 29

»Ministeren bedes bekræfte, at en eventuel rationaliseringsgevinst ikke kan opnås på andre personalegruppers bekostning.«

Svar

Det kan bekræftes, at en eventuel rationaliseringsgevinst ikke kan opnås på andre personalegruppers bekostning.

Spørgsmål nr. 32

»Kan der ud over de 3,5 pct. frigøres midler i perioden 1995-97 til sygeplejersker og hospitalslaboranter?»

Svar

Der kan kun frigives midler ud over de 3,5 pct. i følgende tilfælde

Udvalgene kan stille forslag, der medfører merudgifter, som finansieres gennem effektiviseringer, rationaliseringer, omlægning af arbejdsgange el.lign. Det svarer til, at der til andre ansatte inden for det offentlige forhandlingsområde kan udloddes andele af en rationaliseringsgevinst.

Endvidere kan reguleringsordningen på samme måde som for andre offentligt ansatte give lønstigninger.

De satser, der er nævnt i lovens § 3, stk. 5 og 6, ændres ikke efter den 1. oktober 1995, men de lønforbedringer, der er mulighed for at anvende puljerne til, vil naturligvis blive reguleret fremover på samme måde som andre lønninger.

Opfølgende kommentar til besvarelsen af samrådsspørgsmål B. Arbejdsmarkedsudvalget (L 263 - bilag 15) (Offentligt)

I fortsættelse af sundhedsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål B skal man oplyse følgende

Vurdering af antal aflyste operationer under konflikten

Der foreligger ikke opgørelser af det samlede antal aflyste operationer.

Sundhedsministeriet skønner, at der er aflyst omkring 5000 operationer pr. uge. Det omfatter både operationer under indlæggelse og ambulante operationer.

Konflikten skønnes på denne baggrund at have medført aflysning af godt 15.000 operationer.

Betydningen for udviklingen i ventetiderne

Det er ikke muligt at sige, hvordan konflikten vil påvirke udviklingen i ventetiderne. Det afhænger bl.a. af, om der i de kommende måneder kan iværksættes ekstraordinære foranstaltninger til afvikling af de forøgede ventelister, der er opstået under konflikten.

Som illustration af problemets størrelse kan det nævnes, at Sundhedsministeriets Ventetidsudvalg i sin redegørelse fra foråret 1993 beregnede, at en nedbringelse af ventetiden til 3 måneder ville forudsætte en ekstraordinær operationsaktivitet på ca. 7000 operationer pr. år i 3 år. I disse beregninger blev der taget udgangspunkt i operationer under indlæggelse.

Selv om tallene således ikke umiddelbart kan sammenlignes, er der ikke tvivl om, at konflikten medfører alvorlige tilbageslag i bestræbelserne på at nedbringe ventetiderne.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har

besvaret skriftligt. Ministerens svar på udvalgets spørgsmål er

optrykt som bilag til tillægsbetænkningen. Udvalget har endvidere

stillet spørgsmål til sundhedsministeren, som denne har besvaret i

samråd.

Endvidere har udvalget modtaget mundtlige henvendelser fra

Hospitalslaboranterne i Ribe Amt,

Hospitalslaboranterne i Sønderjyllands Amt og

Hospitalslaboranterne i Århus Amt.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til vedtagelse.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Børge Bakholt (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd. Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Peter Duetoft (CD) Helge Sander (V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Pia Christmas-Møller (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Annette Just (FP)

Betænkning over lovforslag 1994 263 Valid

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål nr. 48

»Ministeren bedes bekræfte, at såvel politiassistenter som folkeskolelærere vil indgå blandt de personalegrupper, som det vil være naturligt at sammenligne sygeplejerskerne med.«

Svar

Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 1 vil det være op til udvalgene at foretage en nærmere afklaring af, hvilke personalegrupper det vil være naturligt at sammenligne med.

Udvalgene vil således have mulighed for at foretage sammenligninger med polititjenestemænd, folkeskolelærere og andre personalegrupper, som udvalgene måtte finde det relevant at inddrage.

Betænkning over lovforslag 1994 263 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren og sundhedsministeren, som

disse har besvaret skriftligt og i samråd. Nogle af udvalgets

spørgsmål og arbejdsministerens svar herpå samt sundhedsministerens

opfølgende besvarelse af et samrådsspørgsmål er optrykt som bilag

til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Dansk Sygeplejeråd,

Faglig Sammenslutning af Sundhedsplejersker,

HK-Kommunal,

Hovedstadens Amtskreds, Dansk Sygeplejeråd,

Landssammenslutningen af Hospitalslaboranter,

Sundhedsplejersker i Ballerup Kommune,

Sundhedsplejersker i Københavns Kommune og

Sygeplejersker i Gentofte Kommune, Omsorgsafdelingen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, idet det er et indgreb i den fri forhandlingsret og ikke engang løser problemerne på pleje-, omsorgs- og sundhedsområdet.

Børge Bakholt (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd. Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Peter Duetoft (CD) Helge Sander (V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Pia Christmas-Møller (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Annette Just (FP)

Betænkning over lovforslag 1994 263 Valid

Nr BTL 263

Betænkning over Forslag til lov om forlængelse og fornyelse af overenskomster og aftaler for sygeplejersker, radiografer, sundhedsplejersker, hjemmesygeplejersker, hospitalslaboranter m.fl.

Nr L 263 1994-95, 1. samling

Afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19950524

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →