1994 BTL 254 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF DØDSBOER OG GAVER NR L 254 1994-95, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar

herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

AMP-samarbejdet,

Assurandør-Societetet,

Dansk Erhvervsjordbrug,

Ernst & Young,

Finansrådet,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Gorrissen & Federspiel,

Mosbæk, Holger, advokat,

Pontoppidan, Philip & Partnere og

Revitax.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

Til § 1 1) Stk. 2, litra c, affattes således

»c) afdødes barns eller stedbarns ægtefælle, uanset om barnet lever eller er afgået ved døden,».

Til § 3 2) I litra a ændres »arv« til: »arv og forsikringer m.v.«.

3) Litra e udgår.

Litra f bliver herefter litra e.

4) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Skatteministeren er bemyndiget til at bevilge afgiftsfritagelse for arv, legat og forsikringer m.v. til offentlige institutioner, den danske folkekirke, valgmenigheder, religiøse samfund, foreninger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål.«

Til § 4 5) »§ 10, stk. 3-6« ændres til: »§ 10, stk. 3-7«.

Til § 6 6) I stk. 1, litra c, og i stk. 3, 3. pkt., ændres »§ 10, stk. 4-6« til: »§ 10, stk. 4-7«.

Til § 10 7) Efter stk. 6 indsættes som nyt stykke

»Stk. 7. Den begunstigede til en forsikring, der ikke omfattes af stk. 5, har pligt til at indgive anmeldelse om det afgiftspligtige beløb til skifteretten senest 3 måneder efter udbetalingen eller første udbetaling af en del af en forsikring m.v.«

Til § 11 8) I stk. 1 ændres »§ 10, stk. 3, 4 og 6« til: »§ 10, stk. 3, 4, 6 og 7«.

Til § 12 9) I stk. 1 ændres »§ 10, stk. 3, 4 og 6« til: »§ 10, stk. 3, 4, 6 og 7«.

Til § 13 10) Stk. 4 udgår.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

Til § 15 11) Paragraffen affattes således

»§ 15. I boafgifterne kan fratrækkes bo- eller arveafgift, der er betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne, af der beliggende eller beroende aktiver. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til de danske boafgifter af de pågældende aktiver. Der gives ikke fradrag for udenlandsk bo- eller arveafgift af aktiver, der er omfattet af § 3, eller som er fritaget for danske boafgifter i henhold til en indgået dobbeltbeskatningsaftale om arv og gave.«

Til § 17 12) I stk. 1 ændres »§ 10, stk. 3-6« til: »§ 10, stk. 3-7«.

Til § 19 13) I stk. 1 ændres »§ 10, stk. 3, 4 og 6« til: »§ 10, stk. 3, 4, 6 og 7«.

Til § 20 14) I stk. 4 ændres »§ 10, stk. 3, 4 og 6« til: »§ 10, stk. 3, 4, 6 og 7«.

Til § 23 15) I stk. 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Der skal ligeledes betales 15 pct. i afgift af gaver til barns eller stedbarns ægtefælle, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 2, nævnte beløb.«

16) I stk. 2 udgår », og af gaver til barns eller stedbarns ægtefælle, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 2, nævnte beløb«.

Til § 29 17) Stk. 1 affattes således

»I gaveafgiften kan fratrækkes gaveafgift, der er betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne af, der beliggende eller beroende aktiver. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til den danske gaveafgift af de pågældende aktiver.«

18) Stk. 2 udgår.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

Bemærkninger

Til nr. 1, 15 og 16 Det foreslås, at arv og gaver til svigerbørn afgiftsmæssigt stilles ens, uanset om barnet lever eller er afgået ved døden. Herefter skal der af arv og gave til et svigerbarn kun betales 15 pct. i afgift, også når barnet lever.

Det afgiftsfri årlige gavebeløb på 14.000 kr. til et svigerbarn, hvor barnet lever, foreslås ikke ændret.

Ændringsforslagene skal bl.a. ses i lyset af, at lovforslaget indebærer mulighed for afgiftsfri formueoverførsel mellem ægtefæller, og at denne mulighed må antages at ville blive anvendt som led i overførsel af værdier til svigerbørn. Set på denne baggrund skønnes ændringsforslagene at være forbundet med et yderst begrænset provenutab.

Til nr. 2 Det foreslås, at det kommer til at fremgå af lovteksten og ikke kun af bemærkningerne, at forsikringer m.v., der tilfalder ægtefællen, er undtaget fra afgiftspligten, selv om forsikringer ikke er egentlig arv.

Til nr. 3 og 4 Det foreslås, at fritagelsesbestemmelsen for almenvelgørende og almennyttige organisationer m.fl. udformes som en bemyndigelsesbestemmelse for skatteministeren, således som det også gælder efter arve- og gaveafgiftsloven.

Det foreslås endvidere, at skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, giver afgiftsfritagelse efter de samme retningslinjer som efter § 3, stk. 4, i arve- og gaveafgiftsloven.

Skifteretten vil derfor som hidtil kunne bevilge afgiftsfritagelse til organisationer m.fl., som er godkendt efter ligningslovens § 8 A til at modtage fradragsberettigede gaver. Er en organisation ikke godkendt efter ligningslovens § 8 A, kan der søges om afgiftsfritagelse ved afdødes told- og skatteregion. De krav, som told- og skatteregionen stiller til godkendelse, vil fortsat være lidt lempeligere end kravene til en godkendelse efter ligningslovens § 8 A.

Et legat eller en stiftelse anses således fortsat ikke for almenvelgørende, når der er forbeholdt medlemmer af en bestemt familie fortrinsret til nydelse af samme for mere end to generationer.

Til nr. 10, 11, 17 og 18 Lovforslaget indeholder i § 13, stk. 4, regler om nedslag i boafgiftsgrundlaget for udenlandsk bo- eller arveafgift betalt af aktiver, som er beliggende der. Denne nedslagsregel gælder for øvrige aktiver end faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste driftssteder. For bo- eller arveafgifter, der er betalt til fremmed stat af der beliggende faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste driftssteder, foreslås det i lovforslagets § 15, at de beregnede danske boafgifter nedsættes med den betalte udenlandske afgift, dog højst med et beløb, der svarer til de danske boafgifter, der falder på disse aktiver.

Tilsvarende lempelser er foreslået for afgift af gaver, jf. lovforslagets § 29.

Der er således tale om to forskellige metoder til lempelse. Den ene giver nedslag i beregningsgrundlaget for afgifterne, den anden giver nedslag i selve de beregnede afgifter. Lovforslaget svarer på disse områder til principperne i den nuværende arve- og gaveafgiftslovs § 16, stk. 6, og § 9, stk. 2, der vedrører arv, men som tillige finder anvendelse på gaver, jf. lovens § 48, stk. 2.

For at forenkle afgifterne af arv og gaver yderligere foreslås det i ændringsforslagene, at der i alle tilfælde gives nedslag efter samme princip. Det foreslås således, at de beregnede boafgifter i alle tilfælde nedsættes med bo- eller arveafgifter, der måtte være betalt til en udenlandsk stat af der beliggende aktiver. Hermed vil nedslagsreglerne blive udformet i overensstemmelse med den almindelige kreditregel i ligningslovens § 33.

Fradraget skal dog ikke kunne overstige et beløb svarende til de danske boafgifter af de omhandlede aktiver, ligesom der ikke gives fradrag for udenlandsk bo- eller arveafgift af aktiver, som er fritaget for danske boafgifter i henhold til en indgået dobbeltbeskatningsaftale om arv eller gave. Endelig gives der heller ikke nedslag for afgift af aktiver, som er undtaget fra boafgiften i henhold til lovforslagets § 3.

Provenutabet ved indførsel af et generelt kreditprincip skønnes at være meget begrænset.

Til nr. 5, 6, 7, 8, 9, 12, 13 og 14 Det foreslås, at i de tilfælde, hvor det ikke måtte være muligt at pålægge et dansk pensionsinstitut eller en repræsentant for et udenlandsk pensionsinstitut at anmelde og tilbageholde afgift af afgiftspligtige forsikringer m.v., påhviler pligten til at anmelde forsikringen den eller de begunstigede til forsikringen. Den begunstigede hæfter da tillige for afgiften.

Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Lis Greibe (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (FP) Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1

I forbindelse med ændringerne af afgifterne af dødsboer og gaver bedes ministeren orientere udvalget om, hvilke værdifastsættelsesprincipper for overdragelseskursen for unoterede aktier der påtænkes indskrevet i det kommende cirkulære.

Spørgsmål 2

Hvis den hidtidige praksis for værdifastsættelse, hvor handelsværdier er blevet anvendt i stadig større omfang, fortsættes, bedes ministeren delagtiggøre udvalget i sine betragtninger om det hensigtsmæssige i at have en værdifastsættelse i forbindelse med planlagte overdragelser, der er forskellig fra skatteværdien. Herunder ønskes kommentarer til de incitamenter til nedbringelse af handelsværdierne, som den hidtidige praksis har medført i stadig større omfang.

Spørgsmål 5

Ministeren bedes fremsende en opgørelse, der viser udviklingen i de seneste 10 år i anvendelsen af henholdsvis handelsværdien og skatteværdien i forbindelse med værdifastsættelsen ved aktieoverdragelser i forbindelse med gaveoverdragelser, dødsboer og generationsskifter.

Svar på spørgsmål 1, 2 og 5

Efter arve- og gaveafgiftslovens § 17, jf. kildeskattelovens § 20, og arve- og gaveafgiftslovens § 48 beregnes arve- og gaveafgifterne på grundlag af handelsværdien.

Efter forslag til lov om afgift af dødsboer og gaver § 12 og § 27 skal boafgifterne og gaveafgiften ligeledes beregnes på grundlag af handelsværdien.

De nærmere retningslinjer for fastsættelsen af handelsværdien efter arve- og gaveafgiftsloven af forskellige aktiver og passiver fremgår af Skatteministeriets cirkulære nr. 185 af 17. november 1982. Af bemærkningerne til forslagets § 12 fremgår det, at principperne i cirkulæret og den praksis, der er etableret på området, fortsat vil være gældende ved fastsættelse af handelsværdien efter vedtagelsen af lovforslaget.

Lovforslaget indeholder således ingen ændringer vedrørende værdiansættelsen af aktiver og passiver.

Værdiansættelsen af unoterede aktier fremgår af cirkulærets pkt. 17 vedrørende værdipapirer. Det fremgår heraf, at »Værdiansættelsen for unoterede aktier skal ske efter aktiernes handelsværdi. Ofte vil der ikke kunne fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfundne omsætninger, eller omsætningerne har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet som udtryk for handelsværdien. I så fald vil en kurs udregnet efter de af ligningsrådet fastsatte retningslinjer for beregning af formueskattekursen kunne anvendes ved værdiansættelsen. Denne kursberegning foretages i almindelighed på grundlag af selskabets regnskab for det regnskabsår, der er udløbet nærmest forud for det tidspunkt, der er afgørende for skatte- og afgiftsberegningen. I særlige tilfælde må beregningen dog foretages på grundlag af regnskabet for regnskabsåret, der udløber efter afgiftstidspunktet, navnlig i tilfælde, hvor den afgiftspligtige begivenhed er indtruffet ganske kort tid forud for regnskabsårets udløb. Beregningen af kursen sker med anvendelse af de beregningsregler, herunder beregningsfaktorerne, som var kendt på afgiftstidspunktet, hvilket ved gaveoverdragelser vil sige beregningsreglerne for beregning af formueskattekursen pr. 1. januar i det kalenderår, hvori afgiftspligten indtræder.«

Når værdien af unoterede aktier fastsættes på grundlag af formueskattekursen, er der således tale om en praktisk metode til at værdiansætte i disse særlige situationer.

For så vidt angår spørgsmålet om udviklingen i praksis, foreligger der ikke statistisk materiale, som kan danne grundlag for den ønskede opgørelse.

Foranlediget af spørgsmålet har Told- og Skattestyrelsen været i kontakt med nogle told- og skatteregioner (Horsens, Nærum, Ålborg og Århus) og der fået bekræftet, at værdiansættelsen af unoterede aktier ved gaveafgiftspligtige overdragelser nøje følger cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, hvorefter den relevante formueskattekurs lægges til grund, medmindre der foreligger relevant omsætning af aktierne til tredjemand eller andre helt specielle forhold, jf. nærmere nedenfor.

Endvidere har Told- og Skattestyrelsen i anledning af spørgsmålet oplyst, at Landsskatteretten i de seneste 2 år har behandlet i alt 4 klagesager over værdiansættelsen af unoterede aktier i arve- og gavesager. Heraf er 2 indbragt for domstolene, mens 2 endnu verserer.

I den ene domstolssag har Landsskatteretten tillagt en omsætning af de pågældende aktier 1/2 år før gaveoverdragelsen betydning ved værdiansættelsen. I den anden domstolssag har Landsskatteretten fundet, at der skulle anvendes en formueskattekurs baseret på selskabets 1. regnskabsår, hvorunder gaveoverdragelsen fandt sted, men som først forelå senere. De 2 verserende sager angår spørgsmålet om, hvorvidt der er indtruffet relevante faktiske eller retlige ændringer i selskabet inden overdragelsen, som ikke har fundet udtryk i det årsregnskab, som efter cirkulæret som udgangspunkt skal lægges til grund.

Ligningsrådet har i 1994 afgivet nogle få bindende forhåndsbeskeder om værdiansættelsesspørgsmål om unoterede aktier i gavemiljøet, dvs. situationer, hvor der foreligger nært interessefællesskab mellem parterne.

Selv om også disse sager naturligvis er konkrete, fastslår forhåndsbeskederne, at aktierne i gavesammenhæng skal værdiansættes til værdien i handel og vandel på det afgørende tidspunkt for afgiftsberegningen, jf. cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, samt at en overdragelseskurs efter de af ligningsrådet fastsatte retningslinjer for beregning af skattekursen, bortset fra ekstreme tilfælde, ikke vil blive kritiseret skattemæssigt.

På baggrund af det lave antal klagesager i arve- og gavesager ved Landsskatteretten og ligningsrådets praksis i forhåndsbeskedssager om værdiansættelse på gaveområdet, er det efter min opfattelse overdrevet og forkert at tale om, at der skulle være en udvikling i værdiansættelsessager ved overdragelse af unoterede aktier i arve- og gavesager i retning af, at værdiansættelser baseret på den relevante formueskattekurs tilsidesættes med henblik på at fastslå en egentlig handelsværdi af aktierne.

Efter cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 er der dog, som også fastslået af ligningsrådet og Landsskatteretten, visse situationer, hvor formueskattekursen ikke giver et retvisende udtryk for aktiernes værdi i handel og vandel. Det kan være tilfældet på grund af stedfundne omsætninger af aktierne til tredjemand eller på grund af indtrufne faktiske eller retlige ændringer i og omkring det pågældende selskab, som ikke har fundet udtryk i det årsregnskab, der som udgangspunkt skal danne grundlag for beregning af den relevante formueskattekurs. I sidstnævnte tilfælde, og hvor gaveoverdragelsen finder sted sidst i et regnskabsår, vil det kommende årsregnskab eventuelt kunne forlanges lagt til grund ved beregningen af overdragelseskursen.

Endvidere er det umiddelbart min opfattelse, at en bindende forhåndsbesked fra ligningsrådet med hensyn til de pågældende aktiers handelsværdi pr. 19. maj 1993 i relation til lov nr. 421 af 25. juni 1993 om ændring af aktieavancebeskatningsloven eventuelt vil kunne have betydning for værdiansættelsen af de pågældende aktier ved efterfølgende arv eller gaveoverdragelse, hvor der ikke kan påvises værdiudsving i mellemtiden.

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Ernst & Young.

Udvalget har under lovforslagets behandling modtaget henvendelser om lovforslagets betydning for arv til fonde. Skatteministeren har i den anledning tilkendegivet, at han vil foretage en undersøgelse af de samlede skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser i situationer, hvor fonde anvendes som led i generationsskifte af erhvervsvirksomheder. Undersøgelsen forventes færdig i løbet af efteråret og vil herefter blive tilstillet udvalget.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Martin Glerup (S) Lis Greibe (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (FP)

Ingen

Nr BTL 254

Betænkning over Forslag til lov om afgift af dødsboer og gaver

Nr L 254 1994-95, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19950523