Legislator Case Law & Legislation
199414K00251 DK

1994 BTL 251 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKOLEPRAKTIK I ERHVERVSUDDANNELSERNE OG AF LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER (FORLÆNGELSE AF SKOLEPRAKTIK OG ERHVERVSSKOLERS GODKENDELSE AF PRAKTIKVIRKSOMHEDER) NR L 251 1994-95, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1994 251 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Enhedslistens medlem af udvalget) finder det vigtigt, at man i begyndelsen af det nye folketingsår starter forhandlingerne om en varig løsning på praktikpladsproblemet.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et flertal inden for mindretallet (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) finder, at forudsætningerne for at videreføre skolepraktikordningen er bortfaldet,

og derfor bør skolepraktikken også falde bort. Denne ordning, der blev vedtaget som en midlertidig ordning til udløb ved udgangen af 1995, skulle afhjælpe følgerne af den økonomiske stagnation i kølvandet på kartoffelkuren og den økonomiske tilpasning til et ændret skattesystem og en lav inflation. Med det økonomiske opsving, der gik i gang i begyndelsen af 1994, er mulighederne for at skaffe en rigtig praktikplads i erhvervslivet imidlertid blevet afgørende forbedret.

Samtidig med at erhvervslivets behov for lærlinge vokser, falder udbudet som følge af de mindre ungdomsårgange. Situationen er således radikalt forandret til det bedre. Lovforslaget lægger derfor op til en helt unødvendig udsættelse af skolepraktikkens ophør.

De grupper af unge, der nu og fremover vil få svært ved at skaffe sig en almindelig praktikplads i erhvervslivet, er grupper med helt specielle problemer, som en generel skolepraktik-ordning ikke er den bedste hjælp for. Venstre og Det Konservative Folkeparti foreslår derfor, at der gennemføres et hurtigt udredningsarbejde om årsagerne til disse grupper af unges problemer, og at der i forlængelse heraf sættes målrettet ind med tiltag over for de enkelte grupper.

Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) bemærker, at da denne skolepraktikordning blev indført, var Fremskridtspartiet det eneste parti, der gik imod forslaget. Efterfølgende kom der kritiske bemærkninger fra elever på erhvervsskoler, fra organisationer under LO og Dansk Arbejdsgiverforening og fra andre på arbejdsmarkedet.

Fremskridtspartiet mener, det er yderst vigtigt, at man bevarer vekselundervisningen mellem skole og praktikplads, og derfor er det ikke rimeligt at fortsætte den ordning, som dette lovforslag går ud på.

Anne-Marie Meldgaard (S) nfmd. Else Marie Mortensen (S) Hans Peter Baadsgaard (S) Poul Erik Dyrlund (S) Lis Greibe (S) Aage Frandsen (SF) Dorit Myltoft (RV) Bruno Jerup (EL) Peter Duetoft (CD) Anders Mølgaard (V) Hanne Severinsen (V) fmd. Else Winther Andersen (V) Ulla Tørnæs (V) Frank Dahlgaard (KF) Lene Espersen (KF) John Vinther (KF) Jan Køpke Christensen (FP)

Betænkning over lovforslag 1994 251 Valid

Nr BTL 251

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om skolepraktik i erhvervsuddannelserne og af lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser (Forlængelse af skolepraktik og erhvervsskolers godkendelse af praktikvirksomheder)

Nr L 251 1994-95, 1. samling

Afgivet af Uddannelsesudvalget

Afgivet: 19950523

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →