1994 BTL 242 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN (BEHANDLINGEN AF KLAGER OVER POLITIPERSONALET M.V.) NR L 242 1994-95, 1. SAMLING

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål

»Hvilke indvendinger og fordele vil der efter ministerens opfattelse være ved, at de eksisterende lokalnævn fremover får tillagt de funktioner, der efter lovforslaget foreslås henlagt til politiklagenævnene, og vil ministeren med henblik herpå yde teknisk bistand til en ændret affattelse af lovforslagets afsnit om et nyt kapitel 93 d, idet det forudsættes, at politiets repræsentanter ikke i disse situationer får sæde i lokalnævnene?»

Svar

Justitsministeriet forstår det i spørgsmålet beskrevne forslag således, at lokalnævnene under behandlingen af sager omfattet af kapitel 93 b og 93 c forudsættes sammensat af borgmestrene i de kommuner, som politikredsen omfatter, eventuelle yderligere kommunale medlemmer udpeget i henhold til retsplejelovens § 115, stk. 2, samt en advokat, jf. retsplejelovens § 115, stk. 4. Derimod forudsættes det, at politiets repræsentanter ikke medvirker ved behandlingen af disse sager.

Spørgsmålet om kontrolorganernes antal og sammensætning er omtalt i betænkning nr. 1278/1994, kapitel 14, afsnit 2 (s. 162 ff.). Her anføres bl.a.

»I SF's forslag til folketingsbeslutning om politiklagenævn var det tanken at oprette et politiklagenævn bestående af 9 personer i hver af landets 54 politikredse (Grønland og Færøerne ikke medregnet).

Sagernes begrænsede antal taget i betragtning er det imidlertid et spørgsmål, om det er hensigtsmæssigt med et så stort »apparat«. Hensynet til at sikre en ensartet behandling af sagerne taler mod oprettelsen af så mange nævn, hvoraf flertallet kun ville komme til at behandle ganske få sager om året. Antallet af nævnsmedlemmer i det enkelte nævn forekommer ligeledes for stort. De praktiske problemer med - eventuelt med kort varsel - at samle et nævn bestående af 9 medlemmer til et møde bør ikke undervurderes. Hertil kommer risikoen for, at selve nævnsbehandlingen bliver uforholdsmæssig tidskrævende, i hvert fald hvis alle klagesager skal forelægges det samlede nævn.

Da kontrolorganerne i den løsningsmodel, der beskrives nærmere i dette kapitel, forudsættes at skulle samvirke med de regionale statsadvokater, forekommer det mest nærliggende, at der oprettes et kontrolorgan for hvert af landets 6 regionale statsadvokatembeder. Dermed opnår man et hensigtsmæssigt antal organer, der kan sikre en ensartet sagsbehandling. Eventuelt kunne man oprette to kontrolorganer i Københavnsområdet, hvis sagernes antal tilsiger det.'

Tilsvarende synspunkter vil efter min opfattelse i vidt omfang kunne anføres i relation til den skitserede lokalnævnsmodel.

Et forslag om, at lokalnævnene sammensat på den anførte måde skal virke som kontrolorganer i forhold til statsadvokaterne, medfører således et langt større antal kontrolorganer. Der er oprettet i alt 54 lokalnævn svarende til antallet af politikredse (Grønland og Færøerne ikke medregnet), hvorimod det er forudsat i bemærkningerne til den foreslåede § 1021, at der oprettes 6 politiklagenævn, dvs. et for hver af de regionale statsadvokaturer (men således, at der er hjemmel til administrativt om fornødent at etablere mere end et politiklagenævn for hver statsadvokatur, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 4.1.2.). Det i spørgsmålet beskrevne forslag vil endvidere indebære, at det enkelte kontrolorgan kommer til at bestå af flere medlemmer end foreslået i lovforslaget.

Dette vil naturligvis indebære, at hvervet bliver mindre byrdefuldt for det enkelte kontrolorgan og dets medlemmer. På den anden side vil det enkelte kontrolorgan ikke kunne opbygge samme erfaring, overblik og rutine i behandlingen af sagerne.

Forslaget vil endvidere indebære, at den enkelte statsadvokat skal samvirke med betydelig flere kontrolorganer. Statsadvokaten for København m.v. vil således skulle samvirke med 3 kontrolorganer, mens de øvrige statsadvokater skal samvirke med mellem 7 og 13 forskellige kontrolorganer. Der vil derfor næppe kunne opbygges samme nære samvirke mellem statsadvokaten og det enkelte kontrolorgan som efter lovforslaget, og det forøgede antal kontrolorganer kan endvidere medføre praktiske og administrative vanskeligheder med hensyn til at tilrettelægge hensigtsmæssige sagsbehandlingsrutiner.

Det kan i øvrigt nævnes, at lægmændene efter lovforslagets § 1021, stk. 4, ikke samtidig med hvervet som medlem af politiklagenævnet kan være medlem af en kommunalbestyrelse, et amtsråd eller Folketinget.

Det i spørgsmålet beskrevne forslag indebærer derimod, at politisk valgte kommunale repræsentanter skal deltage i sagsbehanldingen. Om det er hensigtsmæssigt, må bl.a. vurderes i lyset af, at kontrolorganerne - i modsætning til lokalnævnene efter den gældende ordning - også skal tilkendegive, hvorledes adfærdsklagesagerne efter kontrolorganets opfattelse bør afgøres. Det samme gælder efter lovforslaget i straffesager mod politipersonale (som lokalnævnene ikke hidtil har deltaget i behandlingen af), jf. den foreslåede § 1021 e, stk. 1.

Et ændringsforslag, hvorefter politiklagenævnene erstattes som kontrolorganer med lokalnævnene (ekskl. politiets repræsentanter og inkl. en akvokat) kan i givet fald udformes således

Til § 1 1) Nr. 1 affattes således

»1. § 115, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Ved behandlingen af de i § 1021 nævnte sager består nævnet af de kommunale medlemmer samt et medlem udpeget af Advokatrådet blandt advokater med kontor i en retskreds inden for politikredsens område, som justitsministeren har antaget til at beskikkes som offentlige forsvarere ved en byret inden for området.«

2) Nr. 2 affattes således

»2. § 115, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. Nævnets formand og næstformand vælges af og blandt de kommunale medlemmer.«

3) Nr. 4 affattes således

»4. I § 115 a, stk. 7, der bliver stk. 6, ophæves 2. pkt.«

4) Overskriften til det under nr. 10 foreslåede kapitel 93 d affattes således

»Lokalnævnenes deltagelse i behandlingen af de i kapitel 93 b og kapitel 93 c nævnte sager«.

5) Den under nr. 10 foreslåede § 1021 affattes således

» § 1021. Lokalnævnet, jf. § 115, deltager i behandlingen af de i kapitel 93 b og kapitel 93 c nævnte sager efter reglerne i dette kapitel.«

6) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 1021 a, stk. 2, § 1021 b, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 1021 c, stk. 1, § 1021 e, stk. 1, og § 1021 f, stk. 1, ændres »Politiklagenævnet« til: »Lokalnævnet«.

7) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 1021 a, stk. 1, § 1021 b, stk. 2, § 1021 d, og § 1021 f, stk. 2, ændres »politiklagenævnet« til: »lokalnævnet«.

8) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 1021 e, stk. 2, ændres »politiklagenævnets« til: »lokalnævnets«.

9) Den under nr. 10 foreslåede § 1021 g affattes således

» 1021 g. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om lokalnævnenes virksomhed efter dette kapitel, herunder om statsadvokaternes samvirke med lokalnævnene.«

Til § 2 10) Stk. 6 udgår.

Det tilføjes, at jeg ikke kan støtte et sådant ændringsforslag.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til justitsministeren og finansministeren, som

disse har besvaret skriftligt. Et af svarene er optrykt som bilag

til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Dansk Retspolitisk Forening og Carsten Hvam, Odense.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lægger vægt på, at lokalnævnene ikke fremover skal deltage i behandlingen af klager over politiet.

Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) ønsker at give udtryk for følgende synspunkter

Der har gennem tiden været fremført kritik af det eksisterende regelsæt for behandling af politiklager.

For flertallet er det væsentligt, at et klagesystem både af borgerne opleves som uvildigt, og at det respekterer de tjenestemandsrettigheder, polititjenestemænd har.

Det nu foreslåede regelsæt indebærer derfor dels, at politimesteren ikke længere skal træffe afgørelse i klagesager vedrørende politiets adfærd, og dels, at der i klagebehandlingen inddrages både et politiklagenævn og mulighed for beskikkede advokater for klager og indklagede.

Med det foreliggende lovforslag anbringes behandlingen af klager over politiet i nye rammer, og flertallet finder det derfor væsentligt, at der foretages en evaluering af, om det nye klagesystem lever op til ønsket om at skabe tillid hos befolkningen til, at klager over politiet behandles på betryggende vis. Flertallet har derfor med tilfredshed noteret sig, at justitsministeren har givet tilsagn om, at en sådan evaluering vil foreligge 3 år efter lovens ikrafttræden. Dette giver et rimeligt tidsrum for indsamling af erfaring samtidig med, at det - hvis evalueringen viser behov for ændringer - vil være muligt at gennemføre disse inden ny/genudpegning af politiklagenævnets medlemmer.

De årlige rapporter fra politiklagenævn og rigsadvokat bør indgå i evalueringen.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) havde helst set, at man havde etableret en ordning svarende til forsvarets auditørsystem, altså et organ, der uafhængigt også af anklagemyndigheden kunne behandle klager over politiet. En auditørordning ville også være mere enkel og forståelig end det foreslåede system. Mindretallet er imidlertid indstillet på at forsøge, om den foreslåede ordning kan leve op til de krav, såvel samfund som politi må stille til et klagesystem, og har derfor med tilfredshed noteret sig ministerens tilsagn om at evaluere systemet med henblik på at få konstateret, om disse vigtige krav er opfyldt - og at ændre det, hvis det ikke er tilfældet.

Et andet mindretal inden for flertallet (Enhedslistens medlem af udvalget) havde som alternativ til lokalnævnene ønsket etableret en politiombudsmandsordning, som uafhængigt af politi og anklagemyndighed kunne behandle klager over politiet. En sådan ordning ville både være enkel og have forudsætningerne for at kunne opnå bred tillid i befolkningen.

Den foreslåede ordning vil næppe løse problemet med mistillid til klagesystemet over politiet. Dels vil mange opfatte statsadvokaten som sammenspist med politiet (jævnfør daværende statsadvokat Hanne Bech Hansens beslutning om ikke at rejse tiltale mod diverse betjente involveret i 18. maj-urolighederne). Og dels vil lægelementet i klagesystemet være meget svagt (2 lægpersoner i hvert politiklagenævn udpeget af Justitsministeriet efter indstilling fra amtsrådene).

Da den foreslåede ordning imidlertid er knap så ringe som den nuværende, og da Enhedslisten har noteret sig ministerens tilsagn om at evaluere systemet inden for en kortere årrække, vil mindretallet afholde sig fra at stemme imod ved lovforslagets 3. behandling.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Per Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Bjørn Elmquist (RV) fmd. Søren Søndergaard (EL) Sonja Albrink (CD) Birthe Rønn Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Svend Aage Jensby (V) Erling Oxdam (V) Helge Adam Møller (KF) John Vinther (KF) Henning Grove (KF) Pia Kjærsgaard (FP)

Ingen

Nr BTL 242

Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.)

Nr L 242 1994-95, 1. samling

Afgivet af Retsudvalget

Afgivet: 19950523