1994 BTL 236 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BUTIKSTID M.V. NR L 236 1994-95, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som denne har besvaret

dels skriftligt, dels i samråd.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Bryggeriforeningen,

Danmarks Frugthandlere,

Dansk Handel & Service,

Dansk Blomsterhandlerforening,

Dansk Textilunion,

De Samvirkende Købmandsforeninger i Danmark,

Den Danske Boghandlermedhjælperforening,

Expert A.M.B.A.,

FDB,

Frederikshavn Kommune, borgmesteren,

Handelssektoren i HK Hjørring-Brønderslev,

Hirtshals Kommune,

HK Bornholm,

HK Fredericia,

HK Frederikshavn - Skagen - Sæby Afdeling,

HK Herning,

HK Hobro-Mariager-Hadsund afdeling,

HK Horsens,

HK København, Afdeling 6/Handel,

HK Odense,

HK Roskilde,

HK Silkeborg,

HK Ungdom,

HK Vestsjælland,

HK Aalborg,

HK/HANDEL,

HK/Handel, Randers, lokalbestyrelsen,

HK/Handel, Århus,

HK/Sekretariatet for butiksansatte, Randers,

Højer, Tønder, Tinglev og Bov Kommuner,

Håndværksrådet,

Kjer, Hanne, m.fl., Vejle,

Kommunernes Landsforening,

Københavns City Center Forening,

Landsforeningen for ejere af udlejningsejendomme,

Landsforeningen af Textilhandlere i Danmark,

Løkken Turistforening,

Nærbutikkernes Landsforening,

Ostehandlerforeningen for Danmark og

Small Shops Danmark A/S.

Der er af erhvervsministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag.

Mindretallet vil, hvis mindretallets ændringsforslag ikke vedtages, stemme for de af erhvervsministeren under nr. 4, 5, 6, 7, 8, 14, 18, 19, 23 og 25 stillede ændringsforslag og stemmer hverken for eller imod de af erhvervsministeren under nr. 10, 11, 12, 13, 16, 17 og 21 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslagets endelige vedtagelse ved 3. behandling.

Som det er bekendt, vil et flertal af folketingsgruppens medlemmer stemme for lovforslaget med de af ministeren stillede ændringsforslag, medens et mindretal vil stemme imod. De socialdemokratiske medlemmers tilkendegivelse til ændringsforslagene er således udtryk for en afspejling af flertallet i folketingsgruppens holdning. Der vil være et mindretal i gruppen, som tillige er repræsenteret i Erhvervsudvalget, som ikke nødvendigvis er dækket af den udtrykte tilkendegivelse.

Et tredje mindretal (Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af erhvervsministeren stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse, men vil dog stemme for det under nr. 26 stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkeparti vil redegøre for sin stilling til de øvrige stillede ændringsforslag ved 2. behandling af lovforslaget.

SF vender sig skarpt mod vedtagelsen af lovforslaget.

Lovforslaget vil forringe arbejdsvilkårene for mange butiksansatte og for mange selvstændige erhvervsdrivende med mindre butikker. De butiksansatte vil få mere ubekvemme arbejdstider, uden muligheder for garanteret børnepasning, og deres muligheder for at deltage i kulturelle og sociale aktiviteter vil blive forringet drastisk. Mange mindre forretninger vil på grund af konkurrencen blive tvunget til at udvide deres åbningstid uden en tilsvarende forøgelse af omsætningen, derfor vil resultatet blive længere arbejdstid for indehaverne og et lavere udbytte. På blot lidt længere sigt vil dette medføre lukning af mange mindre dagligvare- og specialvarebutikker.

Lovforslagets gennemførelse vil endvidere medføre, at butiksstrukturen skævvrides til fordel for dels de store kapitalkæder, dels døgnkiosker og tankstationer. Disse forretninger er karaktiserede ved at satse mindre på faglært betjening, service og kvalitet. Dermed forringes forbrugernes mulighed for at vælge frit og for at satse på den personlige betjening og på service og høj kvalitet tilsvarende.

Lovforslaget vil betyde, at et job i detailhandelen bliver mindre attraktivt, og derfor vil færre unge søge uddannelse inden for området. Samtidig vil antallet af uddannelsespladser falde, så det samlede resultat bliver et fald i beskæftigelsen inden for detailhandelen stik imod regeringens intentioner om at øge beskæftigelsen i forbindelse med udvikling af nye forretningsområder for service.

SF finder hele beslutningsproceduren i forbindelse med lovforslaget dybt uanstændig. Et enigt kompromis fra detailhandelens parter tilsidesættes, selv om parterne udtrykkeligt var blevet bedt om at udarbejde et forslag, og en lov, der kun har været i kraft i få måneder, ændres på grund af partipolitiske, taktiske overvejelser uden saglig baggrund og uden den fornødne tid til reelle og seriøse drøftelser i Folketingets partier.

Et femte mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag.

Mindretallet vil, hvis mindretallets ændringsforslag ikke vedtages, stemme for de under nr. 4, 5, 6, 7, 18, 19, 22, 23 og 25 stillede ændringsforslag.

Et sjette mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil dog stemme for det under nr. 26 stillede ændringsforslag.

Enhedslisten vil redegøre for sin stilling til de øvrige stillede ændringsforslag ved 2. behandling af lovforslaget.

Enhedslisten så gerne den gældende lukkelov ændret, men i modsat retning af det foreliggende lovforslag, der vil være til endnu større skade for de små, selvstændige butikker og forringe de ansattes arbejdsvilkår endnu mere, end det skete, da den gældende lov trådte i kraft. Mindretallet vil desuden udtrykke skarp fordømmelse af den måde, dette lovforslag ser ud til at blive vedtaget på. Lovforslaget er født på en måde, der er Christiansborgpolitik, når den er allerværst. Lovforslaget er aftalt som betaling for at støtte et helt andet lovforslag, og det kan ikke engang samle et flertal i Tinget. På dette spinkle grundlag trumfes lovforslaget igennem, på trods af protester fra en samlet branche, såvel arbejdsgivere som ansatte. Et sådant forløb kan kun øge politikerleden.

ÆndringsforslagAf et mindretal (V, KF og FP)

Til § 1 1) Paragraffen udgår.

Til § 2 2) Paragraffen udgår.

Til § 3 3) Paragraffen udgår.

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD)

4) Stk. 1, nr. 4, affattes således

»4) Planter, blomster, kranse og genstande, der har karakter af tilbehør hertil samt i øvrigt havebrugsvarer.«

5) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. Serviceanlæg beliggende på motorvejsnettet samt butikker beliggende i jernbanestationer, rutebilstationer, lufthavne, passagerskibe, fly og tog er ikke omfattet af § 1, stk. 1.«

6) Stk. 4 affattes således

»Stk. 4. Butikker, der sælger proviant til skibe og luftfartøjer, samt told- og/eller afgiftsfrie butikker i toldlufthavne, i passagerskibe og i fly er ikke omfattet af § 1, stk. 1, og § 2.«

7) Efter stk. 4 indsættes som nye stykker

»Stk. 5. Butikker beliggende i lufthavne og på eller ved havnearealer er ikke omfattet af § 1, stk. 1 og § 2.

Stk. 6. Butikker beliggende på lejrpladser er ikke omfattet af § 1, stk. 1, og § 2. Dette gælder alene for den tid af året, hvor lejrpladsen er åben for lejrgæster.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

8) Efter stk. 5, der bliver stk. 7, indsættes som nyt stykke

»Stk. 8. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen tillade, at § 1, stk. 1, fraviges ved ganske særlige lejligheder. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.«

Til § 4Af et mindretal (V, KF og FP)

9) Paragraffen udgår.

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD)

10) Stk. 1 affattes således

»Undtaget fra § 1, stk. 1, er butikker, hvis forventede årlige omsætning ikke overstiger 10 mio. kr. ekskl. moms. Omsætningen kan opgøres ekskl. punktafgifter for tobaksvarer. Butikker, der udelukkende eller hovedsagelig sælger udvalgsvarer, omfattes ikke af undtagelsen.«

11) I stk. 2 ændres ordene »de i stk. 1 nævnte grænser« til: »den i stk. 1 nævnte grænse«.

12) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 01. Butikker, der udnytter undtagelsen i stk. 1, skal til enhver tid kunne dokumentere, at den forventede årlige omsætning ikke overstiger 10 mio. kr., og om nødvendigt at omsætningen ikke udelukkende eller hovedsagelig består af udvalgsvarer. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter retningslinjer herfor.«

13) Stk. 4 affattes således

»Stk. 4. Det i stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb reguleres årligt pr. 1. januar i overensstemmelse med stigningen i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks respektive detailomsætningsindeks. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bekendtgør hvert år omsætningsgrænsen efter den stedfundne regulering.«

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD)

14) Efter stk. 5 indsættes som nyt stykke

»Stk. 02. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan tillade, at mindre butikker beliggende i landområder undtages fra § 1, stk. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.«

Til § 5Af et mindretal (V, KF og FP)

15) Paragraffen udgår.

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD)

16) Stk. 1 affattes således

»Overtrædelse af § 1, stk. 1 og stk. 3, 2. pkt., § 2 og § 4, stk. 1, 01 og 3, samt udøvelse af detailhandel i strid med en frakendelse af retten hertil, jf. stk. 2, straffes med bøde. Der skal i gentagelsestilfælde udmåles en skærpet bøde. Har en erhvervsdrivende gjort sig skyldig i overtrædelse af betingelserne for at være undtaget efter § 4, skal der ved udmålingen af bøde tages særlig hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, hvis der ikke sker konfiskation af udbytte.«

17) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Har en erhvervsdrivende gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af § 1, stk. 3, 2. pkt., og § 2, kan retten frakende den pågældende retten til at sælge de i § 2 omhandlede varer.«

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD)

Til § 6 18) I stk. 1 ændres ordene »1. juni 1995« til: »1. juli 1995«.

19) Efter stk. 2 indsættes som et nyt stykke

»Stk. 3. § 9 gælder alene for lejeaftaler, som indgås efter denne lovs ikrafttræden.«

Til § 7Af et mindretal (V, KF og FP)

Principalt

20) Paragraffen udgår.

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD)

21) Stk. 1 affattes således

»Gældende tilladelser givet af kommunalbestyrelsen inden 1. juli 1995 i henhold til tidligere love om butikstid bevarer deres gyldighed tidsubegrænset. Dog bortfalder tilladelser til butikker i større trafikknudepunkter fra 1. juli 1995. Butikker i større trafikknudepunkter, som ved lovens ikrafttræden har tilladelse til udvidede butikstider, vil dog indtil 1. juli 2000 kunne holde åbent på de i tilladelsen angivne vilkår.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP)

Subsidiært

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. 21 22) I den ved ændringsforslag nr. 21 foreslåede affattelse af § 7, stk. 1, udgår ordene ». Dog bortfalder tilladelser til butikker i større trafikknudepunkter fra 1. juli 1995. Butikker i større trafikknudepunkter, som ved lovens ikrafttræden har tilladelse til udvidede butikstider, vil dog indtil 1. juli 2000 kunne holde åbent på de i tilladelsen angivne vilkår.«

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD)

23) I stk. 2 ændres »1. september 1995« til: »1. oktober 1995«.

Af et mindretal (V, KF og FP)

Til § 8 24) Paragraffen affattes således

»§ 8. I lov nr. 256 af 6. maj 1993 om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. foretages følgende ændringer

1. § 9, stk. 2, nr. 2 og 3, ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 2.

2. I § 9, stk. 3, udgår ordene »eller salg i videre omfang end nævnt i stk. 2, nr. 1-3«, og i stedet indsættes: »i videre omfang end nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2«.'

Til § 9Af erhvervsministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD)

25) Nr. 1 affattes således

»1. I § 30, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Det kan ikke pålægges lejere af forretninger i butikscentre eller lignende butiksfællesskaber at holde åbent efter kl. 20.00.«»

Af et mindretal (SF og EL)

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. 25 26) I det ved ændringsforslag nr. 25 foreslåede § 30, stk. 2, 2. pkt., udgår ordene »efter kl. 20.00«, og i stedet indsættes: »længere end butiksindehaveren skønner, at det er forretningsmæssigt rentabelt«.

Bemærkninger

Til nr. 1, 2, 3, 9, 15 og 20 Ændringsforslagene indebærer, at butikstiden er fri. Der kan således holdes åbent på hverdage, søn- og helligdage i det omfang, den enkelte butik måtte finde behov herfor. Alle butikker må holde åbent. Det har således ingen betydning, hvilke varer den enkelte butik sælger eller hvilken omsætning, den enkelte butik har. Det er forslagsstillernes opfattelse, at eventuelle problemer med uroligheder i forbindelse med indtagelse af alkohol bør klares igennem ændringer af politivedtægten og ikke igennem regulering af butikstiden.

Til nr. 4 I § 3, stk. 1, nr. 4, suppleres havebrugsvarer, der sælges af gartnerier og planteskoler, med planter, blomster, kranse og genstande, der har karakter af tilbehør hertil. Blomsterbutikkernes varegrupper er i den gældende lovgivning med i sortimentsopregningen, som ved lovforslaget erstattes af en omsætningsgrænse. Da blomsterbutikkerne ofte dækker et indkøbsbehov hos forbrugerne på netop søn- og helligdage, er det fundet nødvendigt selvstændigt at undtage blomsterbutikkers varegrupper fra lukketiden.

Til nr. 5 For at sikre, at de rejsende også på passagerskibe, i fly og i tog kan få dækket presserende indkøbsbehov, og for at sikre, at butikkerne på disse steder også fremover kan fortsætte deres virksomhed, selv om de har en årlig omsætning på over 10 mio. kr., er salg fra passagerskibe, fly og tog foreslået indføjet i forslagets § 3, stk. 3.

Til nr. 6 Bestemmelsen er indsat for at sikre, at told- og/eller afgiftsfrie butikker på passagerskibe og fly i fart mellem danske og udenlandske destinationer, også når de befinder sig på dansk territorium, sidestilles med lignende butikker i lufthavne. Af hensyn til de rejsendes indkøbsbehov og i øvrigt det toldfrie varesalg er butikkerne derfor undtaget fra lukketiderne.

Til nr. 7 Det har vist sig, at lovforslagets bestemmelse om at friholde butikker i havne kan skabe konkurrencemæssige problemer for butikker i umiddelbar nærhed af havnen, som har deres største omsætning fra færgeturister. Det kan være tilfældigt, om en sådan butik ligger på selve havneområdet eller lige op ad, ligesom havneområdet kan have ændret sig.

Det foreslås derfor, at butikker beliggende på eller ved havnearealet undtages fra § 1, stk. 1, og § 2.

Butikker beliggende »på eller ved havnearealet« skal forstås som butikker beliggende på havnearealet eller områder, som støder umiddelbart op til havnearealet. Bestemmelsen kan således ikke udstrækkes til at gælde for en hel bydel. Havnearealet omfatter det af havnen ejede, matrikulerede areal.

Nogle butikker på eller ved havnearealet baserer en væsentlig del af omsætningen på salg af øl, vin og spiritus til turister. Det foreslås derfor, at disse butikker undtages fra begrænsningen i salg af stærke drikke.

På baggrund af en række henvendelser i forbindelse med lovforslagets behandling er det fundet nødvendigt generelt at undtage butikker beliggende på lejrpladser. Herved sikres, at eksisterende og nye lejrpladser stilles lige.

Det foreslås derfor, at der som et nyt stk. 6 indsættes en bestemmelse, hvorefter lejrpladser generelt undtages fra de i § 1, stk. 1, fastsatte åbningstider samt fra forbudet mod salg af øl, vin og spiritus i henhold til § 2.

Som konsekvens af de ovennævnte ændringer bliver lovforslagets stk. 5 herefter stk. 7.

Til nr. 8 Bestemmelsen giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mulighed for at tillade fravigelse af lukketiden ved ganske særlige lejligheder. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der foreligger omfattende festligheder af en karakter, som det kendes efter den gældende lovs § 5, stk. 4. Derimod skal der være tale om meget omfattende arrangementer, typisk af international eller tilsvarende omfattende karakter, og ofte med deltagelse af en række danske og udenlandske organisationer.

Da denne dispensationsmulighed alene skal kunne benyttes på de nævnte meget sjældne arrangementer, er det fundet mest hensigtsmæssigt at overlade kompetencen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som administrerer loven. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens dispensationsafgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

For at sikre, at de omhandlede dispensationer kun gives til arrangementer af officiel karakter, træffer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgørelse efter indstilling fra kommunalbestyrelsen.

Som nævnt er det afgørende for, om dispensation kan gives, at der er tale om meget omfattende arrangementer. Det betyder, at der ikke vil kunne meddeles dispensation i forbindelse med f.eks. lokale festivaler, byfester og indkøbscentres åbning, heller ikke selv om arrangementet involverer en hel egn. Som eksempler på arrangementer, hvortil der efter forslaget vil kunne gives en dispensation, kan nævnes det nyligt afholdte Sociale Topmøde og de meget omfattende enkeltarrangementer af international karakter, der forventes arrangeret i forbindelse med Kulturby »96.

Til nr. 10 I forbindelse med behandlingen af lovforslaget har der været påpeget en række konkrete tilfælde, hvor en omsætningsgrænse på 15 mio. kr. vil betyde, at der i lokalområder kan opstå en utilsigtet forskelsbehandling mellem butikker, der tilhører samme kategori. For at undgå dette foreslås det at nedsætte omsætningsgrænsen til 10 mio. kr. Herved skabes en klar grænsedragning mellem på den ene side kiosker, minimarkeder, herunder købmænd og brugser, samt fødevareforretninger, som omfattes af omsætningsgrænsen, og discountbutikker, supermarkeder og varehuse, som falder udenfor.

Det har vist sig, at det vil være administrativt meget krævende for de enkelte butikker, hvis de skal fraregne punktafgifter ved omsætningsberegningen. Det foreslås derfor, at omsætningen opgøres inkl. punktafgifter. Da omsætningen fra salg af tobaksvarer for visse butikker kan udgøre en væsentlig andel, foreslås det imidlertid samtidig, at omsætningen kan opgøres uden punktafgifter for tobak.

Med den foreslåede omsætningsgrænse vil det være tilstrækkeligt at undtage butikker, der udelukkende eller hovedsageligt sælger udvalgsvarer, det vil sige langvarige forbrugsgoder defineret som varer, der bliver ved med at eksistere samtidig med brugen, og som først går til grunde efter en nedslidning over en længere periode. Det kan f.eks. være møbler, elektronikvarer, tøj, hårde hvidevarer m.v.

Bortset herfra kan alle varer sælges af butikker med en forventet årlig omsætning på under 10 mio. kr. Ændringen betyder, at den mindre dagligvarebutik med en forventet årlig omsætning under 10 mio. kr. såsom en kiosk, en købmand eller en fødevarebutik ikke behøver at opdele omsætningen for at beregne, om den omfattes af undtagelsen, da det alene vil være egentlige udvalgsvarebutikker, som ikke omfattes.

Til nr. 11 Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringen i nr. 10.

Til nr. 12 Det foreslås i § 4, stk. 3, at butikker, der udnytter undtagelsen i stk. 1, til enhver tid skal kunne dokumentere, at den forventede årlige omsætning ikke overstiger 10 mio. kr. Butikkerne skal således til enhver tid være i besiddelse af materiale, hvoraf det fremgår, at butikkens forventede årlige omsætning ikke overstiger omsætningsgrænsen. Såfremt der kan opstå tvivl om, hvorvidt der kan være tale om en egentlig udvalgsvarebutik, skal butikken kunne dokumentere, at omsætningen ikke udelukkende eller hovedsageligt består af udvalgsvarer, det vil sige langvarige forbrugsgoder.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter retningslinjer for, hvorledes den forventede omsætning kan dokumenteres. Det er herved tanken, at opgørelsen af omsætningen skal gøres enkel og let tilgængelig for de mange mindre butikker, som omfattes af undtagelsesbestemmelsen.

Til nr. 13 Det foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved reguleringen af omsætningsgrænsen anvender stigningen i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks respektive detailomsætningsindeks.

Til nr. 14 Ved en nedsættelse af omsætningsgrænsen til 10 mio. kr. vil en række mindre butikker beliggende i landområder ikke længere opfylde betingelserne for at kunne holde åbent i den i loven fastsatte lukketid. Sådanne butikker har typisk stor betydning for indkøbsmulighederne i lokalsamfund i landområderne og udgør ofte den eneste indkøbsmulighed i disse områder. Det er derfor fundet påkrævet, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan tillade, at sådanne mindre butikker i landområder kan holde åbent i den i loven fastsatte lukketid.

Ved en mindre butik forstås en købmand, brugs eller lignende med en omsætning, der normalt ligger mellem 10-15 mio. kr. Butikken skal være beliggende i egentlige landdistrikter eller små bysamfund.

Til nr. 16 I forhold til lovforslaget er bestemmelsen nu ændret, så det sikres, at erhvervsdrivende, der holder åbent lørdag aften og på søn- og helligdage uden at opfylde betingelserne for dette, straffes. Enten ved at få konfiskeret udbyttet eller ved at blive idømt en bøde, der fastsættes under særlig hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Til nr. 17 Den foreslåede bestemmelse tydeliggør, at retten i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af begrænsningen i salg af stærke drikke kan frakende en butik retten til at sælge disse.

Til nr. 18 Efter lovforslaget træder loven i kraft den 1. juni 1995. Man er imidlertid blevet opmærksom på, at en række butikker ikke i løbet af det meget korte tidsrum har mulighed for at omstille sig til den nye lov.

Det foreslås derfor, at lovforslaget først træder i kraft den 1. juli 1995.

Til nr. 19 Det foreslås præciseret, at tilføjelsen til lejeloven alene gælder for lejeaftaler, som indgås efter denne lovs ikrafttræden.

Til nr. 21 Det foreslås i § 7, stk. 1, at gældende tilladelser, givet af kommunalbestyrelsen inden 1. juli 1995 i henhold til den gældende og tidligere love om butikstid, bevarer deres gyldighed tidsubegrænset. Bestemmelsen betyder, at butikker med dispensationer eller beliggende i dispensationsområder behandles ens, idet de bevarer deres tilladelser tidsubegrænset. Disse butikker vil således også efter 1. juli 2000 kunne sælge øl, vin og spiritus i aften- og nattetimerne samt på søn- og helligdage.

Undtaget fra dette er butikker i større trafikknudepunkter, jf. dog den foreslåede § 3, stk. 4, vedrørende butikker i havne og lufthavne. For butikker i andre trafikknudepunkter, det vil sige butikker i jernbanestationer og rutebilstationer, bortfalder tilladelserne ved lovens ikrafttræden, dog således at butikkerne indtil 1. juli 2000 kan holde åbent på de i tilladelsen givne vilkår. Dette medfører, at butikker på f.eks. banegårde efter 1. juli 2000 ikke må sælge øl, vin og spiritus uden for de i § 2 fastsatte tider.

Overgangsreglen i § 7, stk. 1, gælder både butikker, der har opnået dispensation efter den gældende lov om butikstid, og butikker, der har opnået dispensation efter tidligere love.

Der skal være tale om en gyldig tilladelse, der ikke er underkendt af Butikstidsankenævnet eller domstolene.

Til nr. 22 Det foreslås i § 7, stk. 1, at gældende tilladelser, givet af kommunalbestyrelsen inden 1. juli 1995 i henhold til den gældende og tidligere love om butikstid, bevarer deres gyldighed tidsubegrænset. Bestemmelsen betyder, at alle butikker med dispensationer eller beliggende i dispensationsområder behandles ens, idet alle bevarer deres tilladelser tidsubegrænset. Disse butikker vil således også efter 1. juli 2000 kunne sælge øl, vin og spiritus i aften- og nattetimerne samt på søn- og helligdage.

Overgangsreglen i § 7, stk. 1, gælder både butikker, der har opnået dispensation efter den gældende lov om butikstid, og butikker, der har opnået dispensation efter tidligere love.

Der skal være tale om en gyldig tilladelse, der ikke er underkendt af Butikstidsankenævnet eller domstolene.

Til nr. 23 Som konsekvens af den ændrede ikrafttræden ændres fristen vedrørende sagers indbringelse for Butikstidsankenævnet.

Til nr. 24 Ændringsforslaget er en konsekvensændring.

Til nr. 25 Det foreslås at gøre begrænsningen i aftalefriheden for forretninger i lejede lokaler mindre vidtgående end foreslået i det oprindelige lovforslag.

Med dette ændringsforslag begrænses reglens område til kun at omfatte butikscentre og lignende butiksfællesskaber.

Samtidig fastsættes den seneste fælles åbningstid, som kan pålægges lejere af forretningslokaler i sådanne butiksfællesskaber, til kl. 20.00.

Ændringsforslaget sikrer ud fra de samme hensyn som i det oprindelige lovforslag lejere af forretningslokaler i butikscentre m.v. imod at skulle holde forretningen åben i den sene åbningstid, det vil sige efter kl. 20.00.

Ændringsforslaget omfatter kun forretningslejere i butikscentre og lignende butiksfællesskaber. Med lignende butiksfællesskaber sigtes til butikker på gågader, handelsstrøg, torve og lignende, som indgår i et fællesskab til varetagelse af de medvirkendes handelsinteresser, herunder fælles åbningstider.

I henhold til forslaget kan lejer og udlejer ikke aftale, at forretningen skal holdes åben efter kl. 20.00.

Ændringsforslaget bevirker endvidere, at lejere i butikscentre m.v. ikke ved vedtægtsbestemmelser eller lignende kan pålægge hinanden at holde åbent efter kl. 20.00.

Samtidig hermed begrænses udlejerens adgang til at ophæve en lejeaftale, idet udlejer ikke vil kunne ophæve en lejeaftale med henvisning til, at lejeren har forsømt at holde forretningen åben efter kl. 20.00.

Der bør ved afgrænsningen af reglens anvendelse ses bort fra forretninger i tilknytning til etablissementer og lignende, som netop har til formål at holde åbent i den sene åbningstid, og hvor forretningen må antages hovedsageligt at blive søgt af det publikum, der benytter de nævnte etablissementer m.v. Som eksempler herpå kan nævnes forlystelsesetablissementer, banegårde, lufthavne og biografcentre.

Det foreslås samtidig fastsat, at bestemmelsen ikke ved aftale kan fraviges til skade for lejeren.

Til nr. 26 Underændringsforslaget indebærer, at det er den enkelte butiksindehaver, der skal afgøre, hvor længe forretningen skal holde åbent. Dermed sikres det, at de mindre dagligvareforretninger, f.eks. slagterforretninger, fiskeforretninger, osteforretninger m.v., ikke kan tvinges til at holde åbent længere end nødvendigt for sådanne typer af dagligvareforretninger.

Lissa Mathiasen (S) fmd. Ole Stavad (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Lotte Henriksen (S) Kjeld Rahbæk Møller (SF) Bjørn Elmquist (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Svend Erik Hovmand (V) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Erik Larsen (V) Kai Dige Bach (KF) nfmd. Pernille Sams (KF) Niels Ahlmann-Ohlsen (KF) Kim Behnke (FP)

Tillægbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som denne har

besvaret i samråd. Såfremt der er yderligere deputationer, vil disse

få foretræde for udvalget inden 3. behandling af lovforslaget.

Der er af erhvervsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) er af den opfattelse, at mindretallet som følge af den tekniske afstemningsfejl ved 2. behandling vil stemme for ændringsforslagene. Dette ændrer dog ikke ved de tre partiers grundlæggende holdning, således som den blandt andet er kommet til udtryk både inden 1. og 2. behandling af lovforslaget. Mindretallet er modstander af, at det offentlige skal bestemme, hvor stor en omsætning butikker skal have for at holde åbent. Det er en urimelig, uhensigtsmæssig og konkurrenceforvridende barriere. Når regeringen imidlertid vil vedtage en fast omsætningsgrænse, finder mindretallet det positivt, at denne grænse sættes så højt som muligt. Derfor støtter mindretallet en forhøjelse af omsætningsgrænsen fra 10 mio. kr. til 12,5 mio. kr.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget, men vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) meddeler, at et flertal af den socialdemokratiske folketingsgruppe indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse og vil redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 3. behandling.

Et fjerde mindretal (Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse, men vil stemme for de stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, FP, RV og CD)

Ny paragraf 1) Efter § 3 indsættes som ny paragraf

»§ 01. Undtaget fra § 1, stk. 1, er butikker, hvis forventede årlige omsætning ikke overstiger 12,5 mio. kr. ekskl. moms. Omsætningen kan opgøres ekskl. punktafgifter for tobaksvarer. Butikker, der udelukkende eller hovedsagelig sælger udvalgsvarer, omfattes ikke af undtagelsen.

Stk. 2. § 1, stk. 1, gælder dog for butikker omfattet af stk. 1, hvis den årlige omsætning i tre på hinanden følgende år overskrider den i stk. 1 nævnte grænse for omsætning.

Stk. 3. Butikker, der udnytter undtagelsen i stk. 1, skal til enhver tid kunne dokumentere, at den forventede årlige omsætning ikke overstiger 12,5 mio. kr., og om nødvendigt at omsætningen ikke udelukkende eller hovedsagelig består af udvalgsvarer. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter retningslinjer herfor.

Stk. 4. De i stk. 1 nævnte butikker må ikke stå i indvendig forbindelse, herunder med andre butikker.

Stk. 5. Det i stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb reguleres årligt pr. 1. januar i overensstemmelse med stigningen i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks respektive detailomsætningsindeks. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bekendtgør hvert år omsætningsgrænsen efter den stedfundne regulering.

Stk. 6. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgiver årligt en redegørelse om udviklingen i butikkernes omsætningsforhold.

Stk. 7. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan tillade, at mindre butikker beliggende i landområder undtages fra § 1, stk. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.«

Ny paragraf 2) Efter § 5 indsættes som ny paragraf

»§ 02. Gældende tilladelser givet af kommunalbestyrelsen inden 1. juli 1995 i henhold til tidligere love om butikstid bevarer deres gyldighed tidsubegrænset. Dog bortfalder tilladelser til butikker i større trafikknudepunkter fra 1. juli 1995. Butikker i større trafikknudepunkter, som ved lovens ikrafttræden har tilladelse til udvidede butikstider, vil dog indtil 1. juli 2000 kunne holde åbent på de i tilladelsen angivne vilkår.

Stk. 2. Tilladelser omhandlet i stk. 1 kan indtil 1. oktober 1995 indbringes for Butikstidsankenævnet. Efter behandling af disse klager nedlægges Butikstidsankenævnet.

Stk. 3. Butikker, hvis virksomhed ved lovens ikraftræden er omfattet af § 3 i den tidligere lov, kan fortsætte denne virksomhed indtil 1. juli 1996.

Stk. 4. Loven tages op til revision i år 2000.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Den paragraf, som blev forkastet ved 2. behandling, foreslås indsat med de ændringer, som var foreslået i udvalgets betænkning. Herudover foreslås beløbsgrænsen forhøjet til 12,5 mio. kr.

Under folketingsbehandlingen af lovforslaget har størrelsen af omsætningsgrænsen været drøftet. Det er således overvejet nøje, hvilke butikstyper der omfattes af forskellige omsætningsafgrænsninger.

Omsætningsgrænsen på 10 mio. kr. som foreslået i Folketingets Erhvervsudvalgs betænkning af 29. maj 1995 var valgt for at skabe en klar grænsedragning mellem på den ene side kiosker, minimarkeder, herunder købmænd og brugser, samt fødevareforretninger, som omfattes af omsætningsgrænsen, og på den anden side discountbutikker, supermarkeder og varehuse, som falder udenfor.

Denne omsætningsgrænse tager imidlertid ikke højde for, at kioskerne ved den gældende lovs ikrafttræden pr. 1. oktober 1994 fik mulighed for et bredere sortiment og dermed udvidede salgsmuligheder. Dette kan betyde, at omsætningstallene for kiosker kan forventes at stige noget i forhold til den hidtidige gennemsnitlige omsætning.

En forhøjelse af omsætningsgrænsen vil samtidig tilgodese flere mindre nærbutikker i lokalområder, der ikke omfattes af dispensationsadgangen i det nu foreslåede stk. 7.

Til nr. 2 Den paragraf, som blev forkastet ved 2. behandling, foreslås indsat med den ændring, som var foreslået i udvalgets betænkning. Herudover foreslås i stk. 3, at 1. juni 1996 ændres til 1. juli 1996 som en konsekvens af, at lovens ikrafttræden er udskudt til 1. juli 1995.

Lissa Mathiasen (S) fmd. Ole Stavad (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Lotte Henriksen (S) Kjeld Rahbæk Møller (SF) Bjørn Elmquist (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Svend Erik Hovmand (V) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Erik Larsen (V) Kai Dige Bach (KF) nfmd. Pernille Sams (KF) Niels Ahlmann-Ohlsen (KF) Kim Behnke (FP)

Ingen

Nr BTL 236

Betænkning over Forslag til lov om butikstid m.v.

Nr L 236 1994-95, 1. samling

Afgivet af Erhvervsudvalget

Afgivet: 19950529