1994 BTL 230 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ÆNDRING AF PRISBESTEMMELSERNE M.V.) NR L 230 1994-95, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen

Spørgsmål 1

»Udvalget anmoder om ministerens kommentar til henvendelsen af 27. april 1995 fra Elinstallatørernes Landsforening, jf. bilag 1.«

Svar

Elinstallatørernes Landsforening anfører, at eksisterende sideordnede aktiviteter i elselskaberne generelt bør udskilles i selvstændige selskaber.

Efter lovforslagets § 2, stk. 2, er det umiddelbart kun elselskabernes fremtidige sideordnede aktiviteter, der skal udskilles i selvstændige selskaber. Elprisudvalget kan dog efter forslaget give pålæg om udskillelse af igangværende sideordnede aktiviteter, hvis der er tale om aktiviteter af særlig omfattende karakter.

Det vil i praksis føre for vidt at kræve alle bestående sideordnede aktiviteter udskilt, uanset om der er tale om aktiviteter af større eller mindre omfang. Det vil dog være formålstjenligt, hvis Elprisudvalget i sin praksis giver pålæg om udskillelse, når forholdene taler herfor, eksempelvis når aktivitetens størrelse eller forholdet til andre virksomheder på det pågældende marked indicerer, at udskillelsen er påkrævet for at sikre en rimelig konkurrencesituation.

I øvrig må det ventes, at elselskaberne selv i vidt omfang vil udskille aktiviteterne i selvstændige selskaber.

Hvis Elprisudvalget giver pålæg, skal der tages hensyn til, at elselskaberne skal have en rimelig frist til at gennemføre en udskillelse, og at de bestående kreditorers stilling ikke bliver forringet.

Et pålæg om udskillelse vil indebære, at det selvstændige selskab ved overtagelsen af driften indtræder i elselskabets rettigheder og forpligtelser vedrørende aktiviteten. Et pålæg skal dog respektere bestående kreditorers rettigheder, så at disse kreditorer fortsat kan holde sig til elselskabet.

Det nuværende forslag er således efter min vurdering tilstrækkeligt til at varetage de nævnte hensyn.

Spørgsmål 4

»Ministeren bedes eksemplificere reglerne for »forretningsmæssige forhold«, jf. § 9 c, stk. 3.'

Svar

Det skal sikres, at elselskabernes investeringer i selvstændige selskaber sker efter rationelle markedsøkonomiske principper. Endvidere skal aktiviteterne have tilknytning til elforsyningen, og elselskaberne må ikke investere midler, der skal medgå til dækning af de nødvendige omkostninger efter elforsyningslovens § 9, stk. 1.

Elprisudvalget skal ved sin godkendelse af investeringerne påse dette, og det vil påhvile elselskaberne at dokumentere over for udvalget, at kravet er overholdt.

De regler, der vil blive fastsat på dette område, vil alene uddybe de nævnte principper. Det er ikke hensigten, at forretningsmæssige dispositioner i øvrigt i de selvstændige selskaber skal kontrolleres.

Spørgsmål 13

»Burde eksisterende aktiviteter på ovennævnte områder ikke omfattes af kravet om selvstændige selskaber og regnskaber?»

Svar

Hvad angår selvstændige selskaber, kan jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål 1. Der er ikke noget til hinder for at stille regnskabsmæssige krav efter § 9 b til bestående aktiviteter.

Spørgsmål 16

»Vil ministeren inddrage udvalget i overvejelserne om bekendtgørelser, cirkulærer m.v., jf. f.eks. § 9, stk. 2, § 9 b og § 9 c, stk. 3, inden de pågældende udsendes?»

Svar

Jeg er indforstået med at inddrage udvalget, inden der udstedes bekendtgørelser og lign. på området.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har

besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og miljø- og

energiministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra Danske Elværkers Forening og Elinstallatørernes Landsforening.

Udvalget har noteret sig, at miljø- og energiministeren over for udvalget har oplyst, at det er en klar forudsætning for lovforslaget, at elforsyningsvirksomhedernes aktiviteter i udlandet sker i nøje overensstemmelse med principperne i dansk miljø- og energipolitik og i samarbejde med myndighederne.

Miljø- og energiministeren har desuden tilkendegivet, at Folketingets Energipolitiske Udvalg årligt vil blive orienteret om elforsyningsvirksomhedernes udlandsaktiviteter og om den danske energibistand.

Endelig har miljø- og energiministeren over for udvalget tilkendegivet, at regler, der bliver fastsat efter denne lov, forinden vil blive drøftet med Danske Elværkers Forening og øvrige berørte parter.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) er tilfreds med, at lov om elforsyning efter 2 års behandling i Europa-Kommissionen nu endelig igen ligger på ministerens bord. Mindretallet er meget tilfreds med de faktuelle ændringer i lovforslaget i forhold til det tidligere L 238 (folketingsåret 1992-93), for så vidt angår kravet om selvstændige regnskaber for udøvelsen af sideordnede aktiviteter. Hermed har regeringen efter vejledning fra Kommissionen imødekommet Venstres og Det Konservative Folkepartis væsentligste anke i forbindelse med behandlingen af L 238 fra juni 1993.

Mindretallet betragter hermed lovforslaget som værende det første spæde skridt mod en øget liberalisering af det europæiske elmarked, ligesom lovforslaget er det første lille tiltag i retning af at give danske elselskaber samme muligheder og ansvar i konkurrencen med andre europæiske elselskaber.

Mindretallet ønsker dog at gøre opmærksom på de mange og vidtrækkende beføjelser, som miljø- og energiministeren har taget sig i en lov, der tilstræber at give elselskaberne mere frihed. Det harmonerer dårligt med de udfordringer, elselskaberne vil møde i fremtiden. Mindretallet vil derfor nøje følge udformningen af de bekendtgørelser, der skal implementere loven.

Mindretallet hilser med tilfredshed, at miljø- og energiministeren på Danske Elværkers Forenings årsmøde den 18. maj 1995 lovede, at udfærdigelsen af de fornødne bekendtgørelser til loven sker i samråd med Danske Elværkers Forening.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet anfører, at elværker driver en monopolvirksomhed, hvor forbrugerne ikke har adgang til frit at vælge elleverandør. Så længe det er tilfældet, skal elværkerne ikke involvere sig i sideordnede aktiviteter, som kan påføre forbrugerne unødig risiko for tab og endog et egentligt tab. Forbrugerne må være sikre på, at den pris, de betaler for elektricitet, kun dækker omkostningerne ved fremstilling af strømmen med anvendelse af rationel og miljømæssigt moderne teknologi.

Det kan jo gå galt, hvilket SEAS-sagen er et alt for godt eksempel på. I SEAS-sagen var det tomatproduktion, fiskeopdræt og vindmøllefabrikation, som udgjorde den sideordnede aktivitet. Resultatet blev et tab på over 230 mio. kr., som forbrugerne i området nu må »afdrage« i 15 år i form af manglende elprisnedsættelse ved rationaliseringsgevinster. I SEAS-sagen var der blandt ministre, politikere og embedsmænd udbredt opbakning til de sideordnede projekter. Ministre brugte projektet til promovering, og SEAS blev i en periode betragtet som et fremtidsorienteret mønsterprojekt til efterfølgelse. I dag ved alle, at det ikke blev tilfældet. I dag ved alle, at det ikke går godt, når elværksfolk, politikere og embedsmænd går i gang med et virke, de ikke har fornøden viden om.

En lovgivning, som tillader alle dele af vores elsektor at begive sig ud i sideordnede aktiviteter, kan Fremskridtspartiet ikke anbefale. De samme politikere, som bakkede SEAS-projektet op og tog fejl, argumenterer nu for, at elværkerne skal i gang med andre projekter - de vil igen tage fejl. Fejlinvesteringer vil betyde økonomiske tab. Hvem skal dække disse tab? Ministeren, politikerne eller elværksledelserne? Nej, præcis som i SEAS-sagen vil det blive forbrugerne, som må bære byrden i form af kontant afregning over elregningen.

Ingen elværker er selvfølgelig så inkompetente, at de begiver sig ud i tomatavl eller fiskeopdræt igen. 1995-melodien er »udenlandske aktiviteter«, det er energirådgivning, elinstallatørarbejde eller rådgivende ingeniørvirksomhed i første omgang! Det kan og vil give tab, når elværkerne, hvis ledelser slet ikke har forudsætninger inden for disse områder, skal betræde disse nye græsgange.

Ud over de tab, elværkerne kan lide, så vil der meget let blive tale om helt urimelig konkurrence over for de virksomheder, der allerede er etableret inden for de brancher, hvor elværkerne nu vil være med. Der er nemlig ikke tale om, at elværkerne vil forsøge sig med nye erhvervsområder. Elværkerne vil komme i konkurrence med små elinstallatører, rådgivende ingeniører osv. Konkurrencen kan aldrig blive fair, eftersom elværkerne ikke er skattepligtige på samme måde som de private virksomheder. Elværkerne har desuden hele deres produktionsapparat, kapitalapparat og medarbejderstab på vilkår, som ingen private kan få.

Fremskridtspartiet må derfor meget kraftigt advare imod, at elværkerne giver sig til at ødelægge erhvervsgrundlaget for mange danske brancher. Hvis de projekter, som elværkerne kan finde, er så åbenlyst gode og rentable, da kan elværkerne lade private virksomheder forestå arbejdet på licitations-/samarbejdsbasis.

Lovforslaget er fyldt med ministerbeføjelser. Fremskridtspartiet er imod ministerbeføjelser, eftersom de efterlader Folketinget uden viden om, hvilke bestemmelser der bliver gældende retspraksis. I det konkrete forslag har ministeren haft svært ved på forhånd at oplyse om intentionerne bag de mange beføjelser - det er bekymrende. Ministeren burde have fremsat et lovforslag med præcise lovbestemmelser og ikke kun en tom rammelov. Det er selvfølgelig en formildende omstændighed, at ministeren har lovet elværkerne at tage dem med på råd ved udformning af de konkrete retsforskrifter. Men det efterlader fortsat Folketinget i en rolle, hvor udmøntningen af loven kan vise sig at være en helt anden, end intentionen har været ved lovens vedtagelse.

Lovforslaget betyder endvidere afgivelse af meget betydelig kompetence til Elprisudvalget. Elprisudvalget har sin berettigelse i forhold til det offentlige tilsyn med prisdannelsen på elektricitet. Nu skal udvalget imidlertid også til at vurdere, om de sideordnede aktiviteter er unfair konkurrence over for private. Det er en opgave, som Konkurrencerådet burde pålægges. Elprisudvalget skal endvidere tage stilling til, hvor meget »overskud« et elværk kan bruge på de nye aktiviteter m.v. Det fremgår af ministerens svar, at det forventes, at Elprisudvalget gennem en række afgørelser vil skabe en præcedens og retspraksis på området, og at det først derefter er tydeligt, hvilke regler elværkerne skal virke inden for. Det er absolut bekymrende med en sådan retstilstand. Ministerbeføjelser er slemt, men beføjelser til Elprisudvalget er værre. Hvis en minister udmønter en ministerbeføjelse i strid med Folketinget, kan ministeren tilrettevises af Folketingets flertal. Hvis Elprisudvalget træffer afgørelser og skaber en retspraksis i direkte modstrid med Folketinget, da er der ikke noget at gøre.

Fremskridtspartiet skal derfor ud fra en samlet vurdering anbefale lovforslagets forkastelse. Lovforslaget er et produkt af en tidligere vedtaget lov nr. 445 af 30. juni 1993, som Europa-Kommissionen ikke ville notificere. Folketinget burde lade sagen ligge her. Folketinget burde afvente fælles EU-regler på hele elområdet. Folketinget bør nedstemme nærværende lovforslag.

Martin Glerup (S) nfmd. Henning Gjellerod (S) Erik Mortensen (S) Helge Mortensen (S) Inger Bierbaum (S) Anni Svanholt (SF) Kristen Touborg (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Peter Duetoft (CD) Peter Hansen-Nord (V) Knud Enggaard (V) Birgit Thye-Petersen (V) Jens Vibjerg (V) Eva Møller (KF) Pernille Sams (KF) Niels J. Langkilde (KF) Kim Behnke (FP) fmd.

Enhedslisten havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 230

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Ændring af prisbestemmelserne m.v.)

Nr L 230 1994-95, 1. samling

Afgivet af Det Energipolitiske Udvalg

Afgivet: 19950522