1994 BTL 227 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DAGHØJSKOLER OG PRODUKTIONSSKOLER M.V. NR L 227 1994-95, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 16

»Kan ministeren bekræfte, at formuleringen i forslagets § 13, stk. 2, indebærer, at daghøjskolerne har åbent optag for deltagere, der er forsikrede eller kontanthjælpsmodtagere, i den udstrækning disse søger optagelse på skolerne - og at således optagne deltagere udløser 100 pct. taxametertilskud?»

Svar

§ 13, stk. 1, skal forstås på den måde, at alle deltagere, uanset om de er ledige eller ej, som udgangspunkt udløser det samme tilskud.

§ 13, stk. 2, er en undtagelse fra denne regel, idet ledige, der deltager som led i et aktiverende forløb i henhold til lov om kommunal aktivering eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kun udløser tilskud med 80 pct. af taksten i henhold til stk. 1.

Det betyder, at ledige, der deltager i et af de i stk. 2 nævnte forløb, udløser 80 pct. tilskud, mens øvrige ledige udløser det fulde tilskud.

Spørgsmål 20

»Daghøjskoler skal også fortsat godkendes af kommunalbestyrelser og amtsråd - der således kan undlade at godkende skoler og yde grundtilskud hertil.

Hvorledes vil ministeren sikre, at der reelt er tilbud om daghøjskolevirksomhed for borgere, der bor i kommuner, hvor der ikke er godkendt skoler?»

Svar

Da der med lovforslaget etableres frit optag til skolerne, er der intet til hinder for, at en skole kan optage deltagere bosiddende i en anden kommune end skolekommunen, også selv om bopælskommunen ikke yder grundtilskud til skolen.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og ministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

AOF

AOF, Daghøjskoler i Danmark,

Center for Ligebehandling af Handicappede,

Daghøjskoleforstanderne fra Foreningen af Daghøjskoler i Danmark,

Daghøjskolen,

Foreningen af Daghøjskoler i Danmark,

Foreningen for produktionsskoler & produktionshøjskoler,

HLFU,

Kommunernes Landsforening,

Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere og

Liberalt Oplysnings Forbund.

Der er af undervisningsministeren og nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Undervisningsministeren har over for udvalget oplyst, at deltagerbetalingens størrelse fastsættes af den enkelte skole ud fra skolens ønsker og behov. Skolen er ikke bundet af det forudsatte beregningsgrundlag for fastsættelsen af statstaxameteret.

Da daghøjskolernes tilbud henvender sig til kortuddannede, forudsættes deltagerbetalingen at blive minimal, og for elever, der deltager som led i et aktiverende forløb i henhold til lov om kommunal aktivering eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, forudsættes deltagerbetalingen fuldt ud afholdt af kommunen henholdsvis arbejdsformidlingen.

Undervisningsministeren vil følge fastsættelsen af deltagerbetalingen nøje og agter at gribe ind, hvis niveauet fastsættes så højt, at lovens formål ikke tilgodeses.

Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) er enig i de af ministeren fremsatte oplysninger, idet Socialdemokratiet forudsætter, at det statslige taxameter er af en sådan størrelse, at behovet for, at daghøjskolerne skal opkræve gebyr for deltagelse, minimeres til et niveau, der er så lavt, at det ikke indregnes i skolernes driftsbudget, men anvendes til kulturelle arrangementer i løbet af et driftsår.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af undervisningsministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) vil ved 3. behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme for det under nr. 8 stillede ændringsforslag, vil stemme hverken for eller imod de under nr. 9 og 13 stillede ændringsforslag og vil stemme imod de under nr. 1-7 og 10-12 stillede ændringsforslag.

Mindretallet er enig i lovforslagets intentioner om, at der skal gøres en større indsats for, at flere unge får en uddannelsesmæssig ballast efter folkeskolen. Mindretallet mener også, at de to skoleformer - daghøjskoler og produktionsskoler - har gjort og gør et godt arbejde for at støtte personer, der har brug for en særlig håndsrækning.

Mindretallet er imidlertid betænkelig ved at ændre på de to skoleformer fra at være rettet specielt mod de behov, mere svage grupper har, til tilbud på linje med andre uddannelsestilbud til unge og voksne.

Også i lyset af det økonomiske opsving og udsigterne til stærkt forbedrede jobmuligheder specielt for unge fremover er mindretallet imidlertid betænkelig ved at give grønt lys for øgede aktivitetsmuligheder på produktionsskoler og daghøjskoler. Mindretallet er ængstelig for, at den foreslåede ændring af de to skoleformers vilkår kan medføre, at daghøjskoler og produktionsskoler får et stærkt voksende elevtal, samtidig med at erhvervsuddannelserne kommer til at mangle elever.

Som følge af den forbedrede beskæftigelsesmæssige situation - og i lyset af de kommende års meget små årgange af unge mennesker - må det være rimeligt at forvente, at daghøjskoler og produktionsskoler går fra den hidtidige kriseprægede skoleform til en mere selvbåren og kvalitativ form. Med billedsprog må det i lyset af de bedre beskæftigelsesudsigter forventes, at daghøjskoler og produktionsskoler bygges om fra at være rene parkeringspladser til at blive tilkørselsveje til erhvervs- og arbejdslivets motorvej.

Herudover er mindretallet specielt bekymret for, at produktionsskolerne med de foreslåede ændringer kan give erhvervsuddannelserne en konkurrence, som ikke vil være til gavn for mange unge.

Endelig - men ikke mindst - er det mindretallets opfattelse, at spørgsmålet om produktionsskolers og daghøjskolers virke fremover bør indgå som brikker i en samlet reform af hele voksen- og efteruddannelsessystemet. Det er derfor naturligt at vente med at tage stilling til de to skoleformers fremtid, indtil der foreligger et samlet udspil på hele voksen- og efteruddannelsesområdet.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 3-7, 9 og 13 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil redegøre for sin stillingtagen til de under nr. 2, 8 og 12 stillede ændringsforslag ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 10-11 stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for det under nr. 8 stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-5, 8 og 10-13 stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL)

1) I stk. 3, 1. pkt., udgår ordene »for kortuddannede«.

Af et mindretal (EL)

2) I stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »heltidsundervisning« ordet: »primært«.

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL)

3) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke

»Stk. 4. Undervisningen tilrettelægges, så der ikke kræves uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne deltage og fastsættes med særlig hensyntagen til kortuddannelsesbehov.«

Til § 2 4) I stk. 1 udgår 2. pkt.

5) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Daghøjskolerne tilbyder som led i den samlede virksomhed deltagere med behov herfor specialundervisning, specialpædagogisk bistand og undervisning i grundlæggende færdigheder.«

Af et mindretal (SF)

6) I stk. 4 ændres »et« til: »to«.

7) I stk. 4 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Mindst halvdelen af virksomheden skal omfatte kurser af minimum 16 ugers varighed.«

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF)

Til § 11 8) I stk. 2 indsættes efter »300.000 kr.« ordene: », samt for daghøjskoler i tyndt befolkede områder.«

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et mindretal (S, SF, RV, og CD)

Til § 12 9) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Driftstilskud efter stk. 1 omfatter tilskud til undervisningsudgifter, fællesudgifter og bygningsudgifter.«

Af et mindretal (EL)

Til § 13 10) Stk. 3 affattes således

» Stk. 3. Ved beregning af årselever på daghøjskoler indgår kun sammenhængende kursusforløb. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

11) Stk. 4 udgår.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

Til § 17 12) Paragraffen udgår.

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL og CD)

Ny paragraf 13) Efter § 23 indsættes som ny paragraf

»§ 01. I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994, som ændret blandt andet ved lov nr. 1127 af 21. december 1994 og senest ved lov nr. 86 af 8. februar 1995, ophæves § 134 a, stk. 5, sidste pkt.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Det fastslås herved, at daghøjskolens tilbud fortsat skal tilrettelægges som heltidsundervisning. Heltidsundervisningen vil normalt være på ikke under 30 timer om ugen, men i særlige tilfælde kan timetallet være lavere, forudsat at karakteren af heltidsundervisning bibeholdes.

I den nuværende lov er omfanget af den ugentlige undervisning fastsat til mindst 5 timer fordelt på ugens 5 første dage, altså 25 timer. Som hovedregel vil undervisningen også i fremtiden blive gennemført på hverdage, men der åbnes mulighed for, at weekender kan inddrages. Undervisningen skal dog ikke kunne koncentreres på weekender. Nærmere regler herom kan fastsættes af undervisningsministeren.

Til nr. 2 Enhedslisten finder det rimeligt, at undervisningen sigter mod de kortuddannede, men finder, at lovforslaget afgrænser sig for kraftigt i forhold til muligheden for, at der med stort udbytte kan tilrettelægges undervisning, hvor både personer med kort uddannelse og personer med længere uddannelse kan deltage.

Til nr. 3 Udover at daghøjskolernes tilbud er heltidsundervisning for i princippet alle, understreges det herved, at undervisningen skal tilrettelægges på en sådan måde, at der ikke kræves særlige uddannelsesmæssige krav, og at den skal tilrettelægges under hensyntagen til kortuddannede.

For så vidt angår målgruppen, adskiller daghøjskolerne sig i praksis i et vist omfang fra højskolerne, der i højere grad henvender sig til alle voksne. Prioriteringen af kortuddannede på denne måde ændrer ikke ved det principielle i daghøjskolerne, men understreger, at daghøjskolerne i praksis får mange elever, som er kortuddannede.

Bestemmelsen udelukker ikke, at personer med længere uddannelse også kan optages på en daghøjskole. Det skal fremgå af virksomhedsplanen, jf. § 8, stk. 3, hvem undervisningen er tilrettelagt for. Daghøjskolevirksomhed tilrettelagt for personer med længere uddannelse kan gennemføres som indtægtsdækket virksomhed, jf. § 18.

Til nr. 4 Bestemmelsen beskriver daghøjskolernes brede undervisningsbegreb, der omfatter såvel fag/emnebaseret undervisning som projektorienteret undervisning, foredrag, ekskursioner samt muligheden for praktik af kortere omfang. Endvidere kan aktiviteter i tilknytning til undervisningen indgå i tilbudet. Herved tænkes på aktiviteter, f.eks. studiegrupper, hvortil der ikke er knyttet en underviser.

Til nr. 5 Som noget nyt kan specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand indgå i daghøjskolernes tilbud. Udgifterne hertil forudsættes dækket over det almindelige taxametertilskud, jf. § 12, stk. 1.

Skolerne kan i denne forbindelse gøre brug af adgangen i stk. 3 til at anvende undervisning, der henhører under anden lovgivning.

Som noget nyt understreges det, at skolerne har et ansvar over for deltagere med behov for at få styrket grundlæggende færdigheder. Her tænkes især på grundlæggende færdigheder i læsning, skrivning, regning, edb. Skolerne kan i den forbindelse bl.a. gøre brug af muligheden i stk. 3 for at inddrage undervisning, der henhører under lov om specialundervisning for voksne.

Til nr. 6 og 7 Bestemmelsen sikrer, at loven ikke bruges til omfattende kortkursusvirksomhed, der kan legitimeres af et enkelt længere kursus. En sådan bestemmelse vil formentlig også medvirke til at begrænse omfanget af den virksomhed, der er tilskudsberettiget efter denne lov. Samtidig understreges det herved, at daghøjskolernes kurser ikke er kurser af kort varighed, fordi personlig udvikling tager tid, og derfor bør det sikres, at kernen i daghøjskolernes virksomhed er de længere kurser.

Til nr. 8 Ændringen går ud på at skabe mulighed for nedsættelse af de kommunale grundtilskud til daghøjskoler i små kommuner med særlig lavt indbyggertal.

Til nr. 9 Ændringen går ud på, at der ydes bygningstilskud til alle produktionsskoler, uanset om skolerne ejer de bygninger, der anvendes i undervisningen.

Til nr. 10 og 11 Lovforslagets § 13 lægger for restriktive bestemmelser på tilskudsmulighederne. Enhedslisten vil gerne understøtte en model, hvor der gives betaling for den faktiske kursusaktivitet, uanset antal deltagere og uanset, om der i løbet af kursusforløbet sker et fald i antal deltagere.

Til nr. 12 Enhedslisten har noteret sig, at undervisningsministeren fremhæver, at der kun vil være tale om et mindre beløb, men Enhedslisten finder ikke, at det bør pålægges daghøjskolerne at opkræve betaling for undervisningen.

Til nr. 13 I § 134 a, stk. 5, i lov om social bistand er fastsat regler om særlige statstilskud til kommuner for udgifter ved aktivering af udlændinge. Blandt andet er (i stk. 5, sidste pkt.) fastsat et særligt tilskud for udlændinge, der opfylder betingelserne for tilskud efter § 25 i lov om kommunal aktivering. Da denne bestemmelse er foreslået ophævet, jf. forslagets § 23, foreslås

i konsekvens heraf den omhandlende bestemmelse i § 134 a, stk. 5, ophævet.

Anne-Marie Meldgaard (S) nfmd. Else Marie Mortensen (S) Hans Peter Baadsgaard (S) Poul Erik Dyrlund (S) Lis Greibe (S) Aage Frandsen (SF) Dorit Myltoft (RV) Bruno Jerup (EL) Peter Duetoft (CD) Anders Mølgaard (V) Hanne Severinsen (V) fmd. Else Winther Andersen (V) Ulla Tørnæs (V) Frank Dahlgaard (KF) Lene Espersen (KF) John Vinther (KF) Jan Køpke Christensen (FP) Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 60

»§ 3, stk. 1, i lovforslaget angiver, at produktionsskolerne fremover får mulighed for at tilbyde undervisnings- og produktionsprogrammer til unge under 25 år.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at produktionsskolerne hermed kan anvendes af elever fra folkeskolens 8.-10. klasser i henhold til folkeskolelovens § 9, stk. 5. Der er her bl.a. tale om kommunernes erhvervs- og projektklasser.

Er det hensigten med dette lovforslag at opfordre kommunerne til at lade produktionsskoler forestå eller overtage ungdomsskolernes heltidsundervisning, der gennem visitation tilbydes truede undervisningspligtige unge med store personlige problemer?»

Svar

Baggrunden for lovforslagets bemærkninger om muligheden for at anvende produktionsskoler for folkeskoleelever er folkeskolelovens § 9, stk. 5, der blev indført med den ny folkeskolelov i 1993. Herefter kan der for elever i 8.-10. klasse etableres undervisningsforløb, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen kan disse undervisningsforløb foregå på forskellige skoler og institutioner, bl.a. på produktionsskoler.

Da målgruppen for produktionsskolerne med forslaget er lettere justeret, er de nævnte elevgrupper fra folkeskolen nævnt i bemærkningerne for at fastslå, at det ikke har været tanken at afskaffe muligheden for at anvende produktionsskolerne til de særlige undervisningsforløb i henhold til § 9, stk. 5, i folkeskoleloven.

Der er ikke herved tale om at etablere et alternativ til den heltidsundervisning, der kan foregå i den kommunale ungdomsskole i henhold til folkeskolelovens § 33, stk. 3. Denne omfatter normalt et helt eller flere skoleår, og de pågældende elever udskrives i så fald af folkeskolen.

Bestemmelsen i folkeskolelovens § 9, stk. 5, tager derimod sigte på korterevarende undervisningsforløb som en del af folkeskoleundervisningen, hvor de pågældende elever fortsat er indskrevet i folkeskolen.

Spørgsmål 61

»Hvis kommunerne overfører det store antal erhvervs- og projektklasser til produktionsskolerene, hvor stort er i givet fald omfanget af de kommunale udgifter, der så kan overføres til staten, idet der jo er tale om statstilskud i henhold til lovforslaget?»

Svar

Som nævnt i mit svar på spørgsmål 60 er der ikke tale om etablering af en heltidsundervisning svarende til ungdomsskolens, og der bliver således ikke som anført tale om overførelse af hele kasser.

Spørgsmål 62

»Ifølge lovforslaget fastlægger produktionsskolen regler for optag af elever på skolen. Er det korrekt opfattet, at kommunernes fleksibilitet til akut visitation til erhvervsskole- og produktionsskoleklasser dermed svækkes eller bortfalder?

Ofte er de lokale myndigheder involveret i visitationen. Da Pædagogisk Psykologisk Rådgivning ikke er nævnt i lovforslaget bekræfter dette en skepsis. Hvorledes vil man sikre den intense personlige rådgivning og vejledning, som de svageste unge modtager i ungdomsskolens heltidsundervisning, ofte kombineret med et tæt samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning samt social- og sundhedsforvaltningen?»

Svar

Som nævnt i bemærkningerne vil produktionsskoler fortsat kunne anvendes som aktiveringstilbud for ledige. Samtidig indføres frit optag til skolerne, således at de selv er ansvarlige for elevoptagelsen. De nærmere regler herom fastsættes af skolens bestyrelse, jf. forslagets § 8, stk. 4.

Det er således den enkelte skole, der træffer afgørelse om optagelse, også i tilfælde hvor optagelsen er led i en aktivering af den unge.

Sikring af den fornødne rådgivning og vejledning af de unge påhviler fortsat de kommunale myndigheder.

Spørgsmål 63

»Ifølge lovforslaget fører undervisningsministeren tilsyn med skolerne.

Svækkes den kommunale mulighed for at præge pædagogik og indhold i erhvervsskole- og produktionsskoleklasser hermed?»

Svar

Med forslaget sigtes der mod en større selvstændighed for skolerne ikke mindst i forhold til kommunerne.

Kommunerne skal dog fortsat godkende vedtægter for skolerne, mens virksomhedsplaner, der skal indeholde en beskrivelse af mål, målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden, fastlægges af bestyrelsen på dennes eget ansvar.

Spørgsmål 64

»I henhold til lovforslaget er der tale om skoleydelser på min. 500 kr. - max. 1.000 kr. pr. uge.

Med et frit optag til produktionsskolerne uden kommunal styring kan man forestille sig, at unge lokkes fra almen skoleuddannelse på 8.-10. klassetrin over i produktionsskolerne. Nu er der jo en god løn (2.000-8.000 kr./mdr.) i forbindelse med skolegangen.

Hvorledes forhindres en sådan udvikling?»

Svar

For elever i undervisningspligtig alder, det vil sige fra 8. og 9. klasse, er der ikke mulighed for at forlade folkeskolen til fordel for produktionsskoler, idet undervisningspligten ikke kan opfyldes ved at gå på en produktionsskole. Kun for elever på 10. klassetrin vil der være denne valgmulighed.

For elever, der deltager i kortere undervisningsforløb på en produktionsskole, jf. svaret på spørgsmål 60, er der endnu ikke truffet afgørelse om, hvorvidt de skal være omfattet af ordningen med skoleydelse.

Spørgsmål 70

»Hvor længe kan en elev have ophold på en produktionsskole?»

Svar

Der er ikke i forslaget fastsat grænser for varigheden af produktionsskoleophold, men det er overladt til de enkelte skoler i samråd med eleven at vurdere, hvornår opholdet har givet eleven et rimeligt forbedret grundlag for at komme videre i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.

Spørgsmål 71

»Hvor længe kan en elev være fraværende og stadig tælle med som elev?»

Svar

Regler herom vil blive fastsat i forbindelse med de nærmere regler om beregning af årselever på produktionsskoler og daghøjskoler, der ifølge forslagets § 13, stk. 6, skal fastsættes af ministeren.

Spørgsmål 72

»Hvor mange forskellige uddannelsesretninger kan der være på en produktionsskole inklusiv erhvervsklasser og projektklasser?»

Svar

Der er ikke egentlige uddannelsesretninger på produktionsskolerne, men de fleste er organiseret med forskellige værksteder, hvortil eleverne fordeles. Antallet af værksteder bestemmes af de enkelte skoler.

Spørgsmål 73

»Hvor stor aldersspredning kan der være på en produktionsskole - fordelt på årgange?»

Svar

Der er ikke fastsat regler herom, og det er således de enkelte skoler, der træffer afgørelse om, hvilke unge der - inden for målgruppen - skal optages på skolen.

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har herunder stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og ministerens svar herpå er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

Undervisningsministeren har som uddybning af lovforslagets § 1 med tilhørende bemærkninger over for udvalget tilkendegivet, at der ikke er noget til hinder for, at andre end kortuddannede, som er mellem 18 og 61 år, kan deltage i kurser på daghøjskoler med statstilskud. Tilbudene på daghøjskoler skal, som det fremgår af § 1, stk. 3, tilrettelægges som heltidsundervisning for kortuddannede, men andre, f.eks. mennesker med en kortere eller en længere videregående uddannelse, kan optages på daghøjskolernes kurser, hvor de kan indgå i undervisningen på lige fod med kortuddannede. Daghøjskolerne har en helt særlig forpligtelse over for de kortuddannede, men også andre vil kunne have glæde af daghøjskolernes tilbud, som f.eks. mere veluddannede personer, der befinder sig i en udsat position i forhold til arbejdsmarkedet.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) anfører

Daghøjskolerne er en del af den danske højskoletradition og er derfor for SF en vigtig del af det danske uddannelsessystem. Derfor er det for SF vigtigt, at daghøjskolerne er åbne for alle over 18 år, uanset at daghøjskolernes primære målgruppe er de kortuddannede, og at undervisningen er tilrettelagt for kortuddannede.

Både kortuddannede og andre kan have glæde af, at daghøjskolerne ud over de kortuddannede på kurserne også har kursister, der har en anden uddannelsesmæssig erfaring.

Et sådant møde mellem mennesker med forskellig uddannelsesmæssig baggrund kan f.eks. inspirere de kortuddannede til at fortsætte uddannelsen efter kurser på daghøjskoler.

SF havde gennem ændringsforslag ønsket at få nærmere præciseret, at daghøjskolerne er åbne for alle.

Men SF er tilfreds med, at denne markering er sket på anden vis. SF er tilfreds med undervisningsministerens tilkendegivelser under 2. behandling og med ministerens bidrag til tillægsbetænkningen, hvor det præciseres, at alle mennesker mellem 18 og 61 år kan optages på daghøjskoler med statstilskud, uanset at undervisningen tilrettelægges for kortuddannede.

Samtidig ønsker SF også at understrege, at deltagerbetalingen skal være minimal, sådan som det også understreges af ministeren og af Socialdemokratiets medlemmer af udvalget i betænkningen.

Produktionsskolerne er af betydning for mange unge, der endnu ikke er parate og/eller modne til at påbegynde en ungdomsuddannelse, ligesom produktionsskolerne har stor betydning for nogle af de unge, der har måttet afbryde en ungdomsuddannelse. Et ophold på en produktionsskole kan give unge mennesker den modenhed og selvstændighed, som er vigtig med henblik på at gå i gang med en ungdomsuddannelse eller få et job på arbejdsmarkedet.

Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) vil ved 3. behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Anne-Marie Meldgaard (S) nfmd. Else Marie Mortensen (S) Hans Peter Baadsgaard (S) Poul Erik Dyrlund (S) Lis Greibe (S) Aage Frandsen (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bruno Jerup (EL) Peter Duetoft (CD) Anders Mølgaard (V) Hanne Severinsen (V) fmd. Else Winther Andersen (V) Ulla Tørnæs (V) Frank Dahlgaard (KF) Lene Espersen (KF) John Vinther (KF) Jan Køpke Christensen (FP)

Ingen

Nr BTL 227

Betænkning over Forslag til lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v.

Nr L 227 1994-95, 1. samling

Afgivet af Uddannelsesudvalget

Afgivet: 19950530