1994 BTL 213 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF SVOVL NR L 213 1994-95, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Danske Fjernvarmeværkers Forening,

De danske Landboforeninger og

Aalborg Portland.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet indstiller hele lovpakken om de såkaldte grønne afgifter til forkastelse.

For det første er der tale om nye og højere skatter i et land, der i forvejen har et for højt skattetryk. For det andet ødelægges konkurrenceevnen i en række vigtige danske virksomheder og endog hele brancher til skade for produktion, eksport og beskæftigelse. For det tredje er pakken med sine varierende afgiftssatser, diverse tilskudsordninger og indbyggede forhandlinger med staten om aftaler udtryk for en rendyrket socialistisk planøkonomi.

Med pakkens vedtagelse skal den enkelte virksomhed for fremtiden have sine produktionsprocesser og investeringsplaner godkendt af staten med henblik på at få lavere afgifter. Godkendelsen er endda kun midlertidig, hvilket efterlader virksomheder i stor usikkerhed. For det fjerde vil lovpakken med sit forsøg på at skelne mellem tunge processer, lette processer, rumopvarmning, direkte og indirekte procesomkostninger samt tilskud efter et statsligt skøn alt i alt virke vilkårligt og tilfældigt for den enkelte virksomhed. Alle de her skadelige virkninger for samfundet skal ses i forhold til, at Danmarks miljømål kunne nås ad frivillighedens vej uden afgifter.

De mange ændringsforslag vil i visse tilfælde være udtryk for imødekommenhed i forhold til nogle virksomheder, men samtidig er der overhovedet ikke vist imødekommenhed over for andre virksomheder og brancher.

Hertil kommer, at mange virksomheder formentlig slet ikke har nået at få overblik over virkningerne, og deres ønsker har man således slet ikke kunnet tage stilling til.

På denne baggrund synes ændringsforslagene som helhed at være tilfældige og vil medvirke til, at hele lovpakken forskelsbehandler virksomheder og brancher.

På denne baggrund vil Venstre og Det Konservative Folkeparti undlade at stemme til ændringsforslagene.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet indstiller lovforslagene vedrørende grønne afgifter for erhverv til vedtagelse, fordi mindretallet opfatter forslagene som et fremskridt i indsatsen for at nå en reduktion i forureningen med kuldioxid og svovl. Men SF beklager stærkt, at regeringen har valgt at reducere sit oprindelige oplæg, så lovkomplekset ikke yder det planlagte bidrag til at nå målsætningen om en 20 pct.s reduktion af kuldioxidudslippet i år 2005.

SF deltog fra starten i politiske forhandlinger om afgiftspakken, forhandlinger, som regeringen ensidigt afbrød, alene fordi Det Konservative Folkeparti og Venstre ikke længere ønskede at forhandle.

Dette brud indebærer, at mindretallet ikke kan tage noget samlet ansvar for pakkens udformning, og at mindretallet er frit stillet til senere at fremsætte forslag til forbedringer af pakken såvel i udformningen af de enkelte regler som forslag, der øger chancerne for at nå miljømålsætningen.

Regeringens ændringsforslag afspejler et ønske om at tage hensyn til de mange reaktioner, der er kommet fra virksomhederne. På en række punkter er ændringerne velbegrundede, på andre punkter mere tvivlsomme. SF vil for at understrege, at detailudformningen alene sker på regeringens ansvar, undlade at stemme til ændringsforslagene.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet indstiller hele regeringens lovpakke om nye afgifter camoufleret som grønne afgifter til forkastelse.

Indledningsvis skal Fremskridtspartiet stærkt beklage, at regeringen har valgt at gennemføre den meget omfattende lovpakke om grønne afgifter med et hastværk, som ikke har levnet tid til en saglig behandling af lovforslagene i Folketinget. Samtidig har de mange virksomheder, organisationer og enkeltpersoner, som har henvendt sig om disse lovforslag, med god grund beklaget sig over, at deres henvendelser ikke er blevet behandlet med den seriøsitet, som de burde kunne forvente.

Fremskridtspartiet er modstander af hele regeringens såkaldte miljøpakke med nye store skatter. Hele den filosofi, regeringen har lagt til grund for sin pakke af nye grønne skatter, er Fremskridtspartiet imod. Der bliver som så ofte tidligere tale om ensidige danske initiativer, hvorved danske virksomheder nok en gang mister konkurrenceevne til skade for beskæftigelsen og for samfundsøkonomien.

Det er selvfølgelig vigtigt, at danske virksomheder er tilbageholdende med deres ressourceforbrug. Imidlertid er det helt forfejlet at tvinge virksomhederne til at gennemføre energiomlægninger, de måske ikke har råd til, eller som har minimalt miljømæssigt sigte. Der vil blive tale om betydelige fejlinvesteringer, fordi virksomhederne føler sig presset til at præstere en såkaldt miljørigtig adfærd.

Danske virksomheder handler på mange måder energibevidst. De har så rigeligt at gøre med at holde omkostningerne på et minimum, at de selvfølgelig ikke sviner med energien. Den benhårde konkurrence har for længst fået frasorteret de virksomheder, som har en energifrådsende adfærd. Energi er jo ikke gratis! Mange af de danske virksomheder lever i en balanceøkonomi, hvor selv små ændringer i konkurrenceevnen vil betyde tab af markedsandele, tab af omsætning, tab af arbejdspladser og afledt tab af velfærd for hele samfundet.

Hvis så bare regeringens politik havde et miljømæssigt forsvarligt sigte, men end ikke det er tilfældet. Den internationaliserede handel gør, at forbrugere af ethvert produkt frit kan vælge at skifte til en udenlandsk leverandør.

Udenlandske virksomheder har ofte produktionsmetoder, der miljømæssigt halter langt bag efter danske virksomheder. Derved opnås en forværring af det globale miljø. Der opnås eksport af arbejdspladser og nye bølger af virksomhedslukninger.

Regeringens lovforslag om at give virksomhederne en del af provenuet tilbage i form af tilskud er med til yderligere statslig styring og kontrol af danske virksomheder. Det er en helt fejlagtig udvikling, som Fremskridtspartiet vender sig stærkt imod.

Regeringens løsning vil tvinge alt for mange virksomheder til at gøre sig overvejelser om, hvorvidt de fortsat skal have hjemsted i Danmark. Det vil give markant tab af investeringslyst hos de udenlandske investorer, som overvejer at slå sig ned i Danmark. Danmark vil således miste international styrke som investeringsland.

Folketinget har fået præsenteret hundreder af små og store nødråb fra danske virksomheder, som ikke ved, hvad de skal gøre, når afgifterne for alvor vil tage fat. Virksomhederne ved dog en ting med sikkerhed. De vil miste markeder, de vil miste omsætning, og de vil blive tvunget ud i nye runder af afskedigelser, alt dette blot fordi en række politikere og embedsmænd har fået den forfejlede ide, at der skal indføres voldsomme energiskatter i Danmark. Når først skaden er sket, viser erfaringen, at det ikke er nemt at rette op igen. De ansvarlige politikere og embedsværket vil tale om ændrede forudsætninger og internationale påvirkninger, om et nødvendigt onde osv. De vil således sandsynligvis ikke tage ansvaret for deres forfejlede politik. De vil søge at bortforklare selv dokumenterede virksomhedslukninger med påstand om dårlig ledelse osv.

Fremskridtspartiet kan kun håbe på, at regeringens levetid bliver kort, således at Fremskridtspartiet sammen med andre erhvervsvenlige partier kan få lovpakken ophævet hurtigt igen.

Et femte mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil stemme for de under nr. 3, 5-13 og 16 stillede ændringsforslag og vil stemme imod de under nr. 2, 14 og 15 stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD)

Til § 6 1) Stk. 8 udgår.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

Til § 8 2) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Fritaget for afgift er registrerede virksomheders leverancer af

1) varer med et afgiftspligtigt svovlindhold til brug i luftfartøjer og

2) varer med et afgiftspligtigt svovlindhold til brug om bord på skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer på 5 BRT og derover og fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssig sejlads, bortset fra lystfartøjer.«

Til § 9Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV, EL og CD)

3) I stk. 1 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»Der ydes ikke godtgørelse, såfremt afgiften opgøres efter § 6, stk. 3.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD)

4) Efter stk. 1 indsættes som nye stykker

»Stk. 01. Godtgørelsen skal for hver afgiftsperiode opgøres for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg for sig. Såfremt der anvendes flere typer brændsler i samme ovn- eller kedelanlæg samtidig, fordeles den bortrensede eller bundne mængde svovl for hvert brændsel for hvert ovn- eller kedelanlæg for sig i forhold til mængden af svovl i de forskellige indfyrede brændsler.

Stk. 02. Den i stk. 1 nævnte mængde svovl, for hvilken der ydes godtgørelse, kan ikke overstige mængden af svovl i de indfyrede brændsler.

Stk. 03. Virksomheder, der forbruger varer nævnt i § 1, nr. 5-7, som begrænser udledningen af svovldioxid til luften igennem røgrensning, binding af svovl i andre materialer m.v., og som ikke foretager måling af den bortrensede eller bundne mængde svovl, kan beregne godtgørelsen efter en standardsats. Standardsatsen udgør for brændsel nævnt i § 1, nr. 5-7

1) 20 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i risteanlæg eller »fluid bed«-anlæg,

2) 5 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i andre anlæg.'

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV, EL og CD)

5) I stk. 3 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Afgiftsgodtgørelse kan dog uanset beløbets størrelse modregnes i skyldig svovlafgift.«

Til § 32 6) I stk. 1, 1 pkt., ændres »betales der ikke afgift af svovlindholdet i varer omfattet af § 1, som ligger på eller under« til: »betales der alene afgift af den del af svovlindholdet i varer omfattet af § 1, der ligger over«.

7) I stk. 1 indsættes efter hvert af de foreslåede afsnit med overskrifterne »Gas- og dieselolie, petroleum, blyholdig og blyfri benzin, autogas (LPG) og anden flaskegas (LPG), raffinaderigas og naturgas«, »Fuelolie«, »Fyringstjære«, »Stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus«, »Brunkulsbriketter og brunkul« og »Jordoliekoks«: »De anførte svovlprocenter er vægtprocenter af varernes vægt ekskl. vand.«

8) I stk. 1 udgår sidste pkt.

9) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 01. Bundfradragene i stk. 1 finder anvendelse på varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, som forbruges i virksomheden, eller svovl, der udledes af virksomheden. Der kan ikke foretages bundfradrag for varer, som fraføres virksomheden.«

10) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 1 og 2, skal, såfremt der anvendes flere brændsler i samme ovn- eller kedelanlæg samtidig, for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg beregne den afgiftspligtige svovlmængde før godtgørelse efter § 9, men efter almindeligt bundfradrag efter stk. 1. Såfremt godtgørelsen for et brændsel anvendt i et ovn- eller kedelanlæg overstiger den afgiftspligtige svovlmængde før godtgørelse, men efter almindeligt bundfradrag, kan den uudnyttede godtgørelse overføres til andre brændsler anvendt i samme ovn- eller kedelanlæg i forhold til de indfyrede svovlmængder. Den således beregnede mængde benævnes afgiftspligtig svovlmængde efter almindeligt bundfradrag, efter godtgørelse og efter fordeling af uudnyttet godtgørelse.«

11) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. Virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 3, kan beregne et fælles fradrag for alle de benyttede brændsler og for alle de benyttede ovn- eller kedelanlæg, hvor der sker måling, forudsat at ovn- eller kedelanlæggene m.v. befinder sig på samme geografiske sted. Udledningen beregnes for hver afgiftsperiode for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg, hvorfra der sker måling, idet en andel af den målte svovludledning henregnes til de enkelte brændsler i forhold til den indfyrede energimængde, der opgøres ud fra de i § 34, stk. 3, anførte omregningsforhold. Samtidig opgøres det almindelige bundfradrag efter stk. 1 for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg, hvorfra der sker måling. Herefter beregnes svovlafgiftsgrundlaget for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedenanlæg, hvorfra der sker måling, efter almindeligt bundfradrag, men før overførsel af uudnyttet bundfradrag. Såfremt bundfradraget for et bestemt brændsel for et bestemt ovn- eller kedelanlæg er større end den til dette brændsel henregnede svovlmængde, kan det overskydende bundfradrag overføres til andre brændsler i samme ovn- eller kedelanlæg eller til brændsler i andre ovn- eller kedelanlæg, hvorfra der sker måling. Det overskydende bundfradrag fordeles på de andre brændsler i samme ovn m.v. og brændslerne i andre ovne efter de indfyrede energimængder efter omregningsforholdene i § 34, stk. 3. Samme procedure kan anvendes igen, hvis der igen måtte være uudnyttede bundfradrag. Den således beregnede svovlmængde for hvert brændsel for hvert ovn- eller kedelanlæg benævnes afgiftspligtig svovlmængde efter almindeligt bundfradrag og efter fordeling af uudnyttet bundfradrag.«

12) Stk. 4 affattes således

»Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler for opgørelse af det afgiftspligtige svovlindhold i varer, som virksomheden har på lager i perioden 1. januar 1996 til 31. december 1999.«

13) Stk. 5 udgår.

Til § 33Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD)

14) I stk. 1 ændres »For kul med et afgiftspligtigt svovlindhold, der anvendes af virksomheder« til: »For varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7, med et afgiftspligtigt svovlindhold, der anvendes af registrerede virksomheder«.

15) I stk. 1 ændres »ydes et fradrag i afgiften, der svarer til satsen for stenkul m.v. nævnt i § 32, stk. 1, for 1996.« til: »ydes der et særligt bundfradrag, der svarer til forskellen mellem bundfradraget for det pågældende brændsel i 1996 og det for det aktuelle år gældende almindelige bundfradrag for det pågældende brændsel efter § 32, stk. 1. For år 2000 og frem udgør det for det pågældende år gældende almindelige bundfradrag 0.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV, EL og CD)

16) I stk. 2, 2. pkt., ændres »For virksomheder, hvis ovn- eller kedelanlæg« til: »Hvis ovn- eller kedelanlægget«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD)

17) Efter stk. 2 indsættes som nye stykker

»Stk. 3. For virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 1 og 2, skal det særlige bundfradrag opgøres for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg og fratrækkes den afgiftspligtige svovlmængde efter almindeligt bundfradrag, efter godtgørelse og efter fordeling af uudnyttet godtgørelse. Hvis det særlige bundfradrag i en afgiftsperiode for hvert enkelt brændsel for hvert enkelt ovn- eller kedelanlæg overstiger den afgiftspligtige svovlmængde efter almindeligt bundfradrag, efter godtgørelse og efter fordeling af uudnyttet godtgørelse, kan der ske overførsel af det uudnyttede bundfradrag til andre brændsler omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7, der benyttes samtidig i samme ovn- eller kedelanlæg. Det særlige bundfradrag kan dog ikke overføres til andre brændsler eller andre afgiftsperioder.

Stk. 4. For virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 3, skal det særlige bundfradrag henregnes til hvert brændsel for hvert ovn- eller kedelanlæg og fratrækkes den afgiftspligtige svovlmængde efter almindeligt bundfradrag og efter fordeling af uudnyttet almindeligt bundfradrag. Hvis det særlige bundfradrag overstiger den afgiftspligtige svovlmængde efter almindeligt bundfradrag og efter fordeling af uudnyttet almindeligt bundfradrag, kan der ske overførsel af det uudnyttede særlige bundfradrag til samme brændsel i andre ovn- eller kedelanlæg på sammme geografiske sted, der opfylder betingelserne for at kunne få særligt bundfradrag. Det særlige bundfradrag kan dog ikke overføres til andre brændsler, ovn- eller kedelanlæg eller afgiftsperioder.

Stk. 5. Hvis anvendelsen af brændsler omfattet § 1, stk. 1, nr. 5-7, samtidig sker til andre formål end dem, som er nævnt i proceslisten i lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter. (Ændring af reglerne for tilbagebetaling), ses bort herfra i beregningen af det særlige bundfradrag, hvis disse andre formål udgør under 20 pct. af de fremstillede energimængder.«

Bemærkninger

Til nr. 1-17 Igennem ændringsforslagene foreslås det at gennemføre rettelser som konsekvens af bortfaldet af forslag til lov om afgift af brændstof, der forbruges af færger og luftfartøjer i indenrigsfart (L 214). Den særlige lempelse for kul, der indfyres i nye eller renoverede kedler, foreslås udstrakt til også at omfatte jordoliekoks og brunkul. Endvidere foreslås det at indføre en standardgodtgørelse for svovl fremkommet ved forbrænding af kul og koks m.v., som bortrenses eller bindes i andre materialer. Endelig præciseres bestemmelserne vedrørende godtgørelse, bundfradrag og særligt bundfradrag, idet det under arbejdet med lovforslaget har vist sig, at bestemmelserne i deres hidtidige formulering har været åbne for fortolkning. Desuden indgår diverse lovtekniske justeringer.

Der synes at herske en vis usikkerhed om, hvorvidt nedmuldningen af halm medfører udledning af svovl, samt om de økonomiske konsekvenser af forslaget i alle de forskellige anvendelser, hvor der kan bruges halm. Såfremt afgiftsforslagene måtte vise sig at stille sig hindrende i vejen for anvendelsen af biobrændsel, eller at der ikke netto udledes svovl i forbindelse med brugen af biobrændsler, vil regeringen lade det indgå i de ændringer af lovpakken, som regeringen vil foreslå ved den bebudede revision i 1998.

Endvidere har regeringen til hensigt at nedsætte en arbejdsgruppe, der nærmere skal gennemgå fordele og ulemper ved at pålægge elværkerne svovlafgift på brændslerne. Arbejdsgruppens overvejelser vil indgå i den påtænkte revision af afgiftskomplekset i 1998, hvor der bl.a. vil blive taget stilling til, hvorvidt elværkerne skal omfattes af svovlafgiften i år 2000 og frem.

Provenubemærkninger Ændringsforslaget om at fritage luftfartøjer, skibe, færger m.v. for svovlafgift vil medføre et provenutab på henved 5 mio. kr. årligt.

Ændringsforslaget om, at der også for jordoliekoks og brunkul vil kunne ydes et ekstraordinært bundfradrag vil medføre et provenutab på godt 5 mio. kr. fra år 2000 og væsentlig lavere i de foregående år. I de oprindelige provenubemærkninger var det imidlertid forudsat, at provenubidraget fra jordoliekoks og brunkul var beskedent, idet det fejlagtigt blev antaget, at hovedforbrugere af disse varer ville undgå afgift på grund af svovlrensning. Svovlrensningseffektiviteten har imidlertid efterfølgende vist sig at være mindre end forudsat. Ændringsforslaget vil derfor ikke medføre provenutab i forhold til det oprindeligt forudsatte.

Ændringsforslaget om at fastsætte en standardgodtgørelse for røgrensning og binding af svovl fra kul og koks m.v. i andre materialer medfører principielt ikke noget provenutab, idet der også i det oprindelige lovforslag var muligheder for opnåelse af en sådan godtgørelse, dog alene på baggrund af målinger.

Svovlbindingen til aske og slagger i ikke kulstøvsfyrede anlæg har imidlertid vist sig at være større end oprindeligt forudset, hvorfor nettoprovenuvirkningen kan anslås til henved 5 mio. kr. faldende over tiden, jf. reduktionen i kulforbruget.

Provenuvirkningen af ændringsforslagene som helhed skønnes at være ca. 10 mio. kr. i 1996, faldende til ca. 5 mio. kr. i 2000.

Provenutabet kan ses i lyset af, at nettoprovenuet af afgifter på de klorerede opløsningsmidler er skønnet til at udgøre 6 mio. kr. årligt.

Ad nr. 1

Bestemmelsen er overflødig og udgår derfor.

Ad nr. 2

Ændringen er en konsekvens af, at forslag til lov om afgift af brændstof, der forbruges af færger og luftfartøjer i indenrigsfart (L 214) bortfalder. Ændringen indebærer, at varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der anvendes i fly og skibe, bortset fra lystfartøjer, fritages for svovlafgift. Bestemmelsen svarer til fritagelsesbestemmelserne for fly og skibe i lov om energiafgift af mineralolieprodukter. Ændringen forventes ikke at få nævneværdige provenumæssige eller administrative konsekvenser.

Ad nr. 3

Med ændringen præciseres det, at virksomheder, der har valgt at betale afgift af den udledte mængde svovl, ikke kan opnå godtgørelse for bortrenset eller bundet svovl, idet disse kun betaler afgift af det, som faktisk udledes.

Ad nr. 4

Det præciseres, at godtgørelsen skal opgøres for hvert brændsel og for hver kedel eller ovn for sig. Endvidere præciseres det, at såfremt en virksomhed indfyrer flere typer brændsel i samme ovn eller kedel samtidig, skal godtgørelsen for hvert brændsel opgøres i forhold til mængden af svovl i hvert af de indfyrede brændsler.

Desuden præciseres det, at godtgørelsen af den bortrensede mængde svovl ikke kan overstige afgiften af den indfyrede mængde svovl. I visse produktionsprocesser frigøres svovl fra de forarbejdede råvarer som følge af processen. Denne mængde svovl er ikke afgiftspligtig, når virksomhden betaler afgift af svovlindholdet i de indfyrede brændsler, og derfor heller ikke godtgørelsesberettiget.

Endvidere foreslås det at fastsætte en standardgodtgørelse på grundlag af de indfyrede mængder brændsel for svovl, der bortrenses eller bindes fra kul, jordoliekoks og brunkul. Et standardfradrag vil give virksomhederne mulighed for at undgå at foretage målinger af den faktisk bortrensede eller bundne mængde svovl, idet det er forbundet med omkostninger at måle mængden af svovl, der er bortrenset eller bundet i andre materialer m.v., især for mindre virksomheder.

Bundfradraget er fastsat ud fra de mængder svovl, der erfaringsmæssigt bindes i slagger og aske fra kulbrænding. Svovlbindingen kan variere fra kultype til kultype afhængig af indhold af basiske stoffer (kalk) i kullene, svovlprocenten, den form, svovlet i kullene har, ovn- eller kedelanlæggets indretning og fyringsteknologi og forbrændingstemperatur.

For »fluid bed«-anlæg og risteanlæg er godtgørelsen fastsat til 20 kr. pr. ton indfyret brændsel. Tidligere kunne der opnås svovlbinding på op til 50 pct. af svovlet i kullene m.v. i aske og slagger. Mere effektive anlæg til udnyttelse af energien i kullene har dog bevirket, at svovlbindingsprocenten nu er på 20-30 pct. Standardgodtgørelsen for disse anlæg er fastsat på baggrund af en forsigtig antagelse om, at kullene indeholder mellem 0,5 og 0,6 pct. svovl og der sker en 20 pct. binding. Det sikres ved disse forsigtige antagelser, at der kun i få tilfælde bliver udbetalt godtgørelse for en større mængde svovl, end der faktisk bindes.

For andre ovn- og kedelanlæg er godtgørelsen fastsat til 5 kr. pr. ton indfyret brændsel. Denne godtgørelse er baseret på erfaringerne vedrørende binding af svovl i flyveaske m.v. i anlæg, der fyrer med kulstøv m.v., hvor en svovlbindingsprocent på 5 pct. er oplyst. Der er igen taget udgangspunkt i kul med en svovlprocent på mellem 0,5 og 0,6.

Såfremt virksomhederne mener, at de binder mere svovl, har de fortsat mulighed for gennem måling at få den tilsvarende større godtgørelse.

Ad nr. 5

Det præciseres, at godtgørelsesbeløb uanset beløbets størrelse kan modregnes i skyldig afgift.

Ad nr. 6

Der indsættes en mere præcis formulering.

Ad nr. 7 og 8

Der er alene tale om rettelse af en fejl. Sidste punktum i § 32, stk. 1, vedrører ikke biobrændsler og affald, da det i praksis er forbundet med store vanskeligheder at konstatere tørstofindholdet i disse brændsler.

Ad nr. 9

Det præciseres, at bundfradragene kun finder anvendelse for varer, der forbruges i virksomheden, eller svovl, der udledes af virksomheden.

Ad nr. 10

Der er tale om en præcisering af reglerne for, hvordan virksomheder, der betaler afgift efter svovlindholdet i de indfyrede brændsler, skal beregne den afgiftsgiftspligtige svovlmængde efter bundfradrag, godtgørelse og fordeling af uudnyttet godtgørelse i de tilfælde, hvor der samtidig indfyres forskellige brændsler.

Ad nr. 11

Der er tale om en præcisering af reglerne for, hvordan virksomheder, der betaler afgift efter den målte udledning af svovldioxid, skal beregne den afgiftsgiftspligtige svovlmængde efter almindeligt bundfradrag og fordeling af eventuelt uudnyttet bundfradrag.

Ad nr. 12 og 13

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for opgørelse af det afgiftspligtige svovlindhold i varer, som virksomheder har på lager i overgangsperioden. Hermed bliver stk. 4 og 5 overflødige.

Ad nr. 14 og 15

For at undgå konkurrenceforvridninger imellem kul og jordoliekoks foreslås det, at det særlige bundfradrag for stenkul, der indfyres i nye eller renoverede kedler, udstrækkes til også at omfatte brunkul og jordoliekoks.

Ad nr. 16

Der er tale om rettelse af en fejl

Ad nr. 17

Det præciseres, hvordan virksomheder, der betaler afgift af det afgiftspligtige svovlindhold i brændslerne, samt virksomheder, der betaler afgift efter den målte udledning af svovldioxid, skal beregne det særlige bundfradrag for stenkul, jordoliekoks og brunkul.

Endvidere foreslås det, at såfremt virksomhederne anvender stenkul, jordoliekoks eller brunkul til andre formål end dem, som er nævnt i proceslisten i kuldioxidafgiftsloven, ses der bort herfra i beregningen af det særlige bundfradrag, såfremt disse andre formål udgør under 20 pct. af de fremstillede energimængder.

Efter bestemmelserne i kuldioxidafgiftsloven kan svovlafgiften for fuelolie i visse tilfælde modregnes i EU's minimumsafgift på fuelolie. Den svovlafgift, som EU's minimumsafgift kan modregnes i, er svovlafgiften efter almindeligt bundfradrag, godtgørelse efter § 9, særligt bundfradrag og fordeling af eventuelt uudnyttet almindeligt bundfradrag og godtgørelse.

Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Martin Glerup (S) Lis Greibe (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (FP)

Ingen

Nr BTL 213

Betænkning over Forslag til lov om afgift af svovl

Nr L 213 1994-95, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19950524