1994 BTL 209 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KULDIOXIDAFGIFT AF VISSE ENERGIPRODUKTER OG LOV OM FREMSKYNDET TILBAGEBETALING AF VISSE AFGIFTER (ÆNDRING AF REGLERNE FOR TILBAGEBETALING) NR L 209 1994-95, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

BASF Vitaminfabrik A/S,

Bryggeriet Slotsmøllen Kolding A/S

Bryggeriforeningen,

Central Soya Aarhus A/S,

Cheminova Agro A/S

Copenhagen Pectin A/S,

Damolin, Dansk Moler Industri A/S,

Danisco,

Dankalk A/S

Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening,

Dansk Delikatessefedt A/S,

Dansk Erhvervsgartnerforening,

Dansk Handel & Service,

Dansk Industri,

Dansk Salt A/S,

Danske Elværkers Forening,

Danske Mejeriers Fællesorganisation,

Den Elektriske Staalrørsfabrik A/S,

Det Danske Stålvalseværk A/S,

Faxe Kalk,

Hede Nielsen A/S,

Henriksen, Peter A/S,

Hercules,

Herning Kommunale Værker,

HO-RE-FA,

Holmegaards Glasværk,

Industrihærderiet,

Joka Plastic-Emballage A/S,

Junckers Industrier A/S,

Kalk- og Teglværksforeningen,

Kemira,

Landbrugsraadet,

Lego A/S,

NKT,

Nordisk Tekstil,

Norfrig,

Næstved Jernstøberi A/S

Oliebranchens Fællesrepræsentation,

Plastindustrien i Danmark,

Roug, Erik A/S,

Roulunds Fabrikker A/S,

Skamol A/S,

SunChemical, KVK, Køge,

Textil- og Beklædningsindustrien,

Aalborg Portland,

Aarhus Oliefabrik A/S.

En af de skriftlige henvendelser er optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet indstiller hele lovpakken om de såkaldte grønne afgifter til forkastelse.

For det første er der tale om nye og højere skatter i et land, der i forvejen har et for højt skattetryk.

For det andet ødelægges konkurrenceevnen i en række vigtige danske virksomheder og endog hele brancher til skade for produktion, eksport og beskæftigelse.

For det tredje er pakken med sine varierende afgiftssatser, diverse tilskudsordninger og indbyggede forhandlinger med staten om aftaler udtryk for en rendyrket socialistisk planøkonomi. Med pakkens vedtagelse skal den enkelte virksomhed for fremtiden have sine produktionsprocesser og investeringsplaner godkendt af staten med henblik på at få lavere afgifter. Godkendelsen er endda kun midlertidig, hvilket efterlader virksomheder i stor usikkerhed.

For det fjerde vil lovpakken med sit forsøg på at skelne mellem tunge processer, lette processer, rumopvarmning, direkte og indirekte procesomkostninger samt tilskud efter et statsligt skøn alt i alt virke vilkårligt og tilfældigt for den enkelte virksomhed. Alle de her skadelige virkninger for samfundet skal ses i forhold til, at Danmarks miljømål kunne nås ad frivillighedens vej uden afgifter.

De mange ændringsforslag vil i visse tilfælde være udtryk for imødekommenhed i forhold til nogle virksomheder, men samtidig er der overhovedet ikke vist imødekommenhed over for andre virksomheder og brancher.

Hertil kommer, at mange virksomheder formentlig slet ikke har nået at få overblik over virkningerne, og deres ønsker har man således slet ikke kunnet tage stilling til.

På denne baggrund synes ændringsforslagene som helhed at være tilfældige og vil medvirke til, at hele lovpakken forskelsbehandler virksomheder og brancher.

På denne baggrund vil Venstre og Det Konservative Folkeparti undlade at stemme til ændringsforslagene.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet indstiller lovforslagene vedrørende grønne afgifter for erhverv til vedtagelse, fordi mindretallet opfatter forslagene som et fremskridt i indsatsen for at nå en reduktion i forureningen med kuldioxid og svovl. Men SF beklager stærkt, at regeringen har valgt at reducere sit oprindelige oplæg, så lovkomplekset ikke yder det planlagte bidrag til at nå målsætningen om en 20 pct. reduktion af kuldioxid-udslippet i år 2005.

SF deltog fra starten i politiske forhandlinger om afgiftspakken, forhandlinger, som regeringen ensidigt afbrød, alene fordi Det Konservative Folkeparti og Venstre ikke længere ønskede at forhandle.

Dette brud indebærer, at mindretallet ikke kan tage noget samlet ansvar for pakkens udformning, og at mindretallet er frit stillet til senere at fremsætte såvel forslag til forbedringer af pakken med hensyn til udformningen af de enkelte regler som forslag, der øger chancerne for at nå miljømålsætningen.

Regeringens ændringsforslag afspejler et ønske om at tage hensyn til de mange reaktioner, der er kommet fra virksomhederne. På en række punkter er ændringerne velbegrundede, på andre punkter mere tvivlsomme. SF vil for at understrege, at detailudformningen alene sker på regeringens ansvar, undlade at stemme til ændringsforslagene.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet indstiller hele regeringens lovpakke om nye afgifter camoufleret som »grønne« afgifter til forkastelse.

Indledningsvis skal Fremskridtspartiet stærkt beklage, at regeringen har valgt at gennemføre den meget omfattende lovpakke om »grønne« afgifter med et hastværk, som ikke har levnet tid til en saglig behandling af lovforslagene i Folketinget. Samtidig har de mange virksomheder, organisationer og enkeltpersoner, som har henvendt sig om disse lovforslag, med god grund beklaget sig over, at deres henvendelser ikke er blevet behandlet med den seriøsitet, som de burde kunne forvente.

Fremskridtspartiet er modstander af hele regeringens såkaldte miljøpakke med nye store skatter. Hele den filosofi, regeringen har lagt til grund for sin pakke af nye grønne skatter, er Fremskridtspartiet imod. Der bliver som så ofte tidligere tale om ensidige danske initiativer, hvorved danske virksomheder nok en gang mister konkurrenceevne til skade for beskæftigelsen og for samfundsøkonomien.

Det er selvfølgelig vigtigt, at danske virksomheder er tilbageholdende med deres ressourceforbrug. Imidlertid er det helt forfejlet at tvinge virksomhederne til at gennemføre energiomlægninger, de måske ikke har råd til, eller som har minimalt miljømæssigt sigte. Der vil blive tale om betydelige fejlinvesteringer, fordi virksomhederne føler sig presset til at præstere en såkaldt miljørigtig adfærd.

Danske virksomheder handler på mange måder energibevidst. De har så rigeligt at gøre med at holde omkostningerne på et minimum, at de selvfølgelig ikke sviner med energien. Den benhårde konkurrence har for længst fået frasorteret de virksomheder, som har en energifrådsende adfærd. Energi er jo ikke gratis! Mange af de danske virksomheder lever i en balanceøkonomi, hvor selv små ændringer i konkurrenceevnen vil betyde tab af markedsandele, tab af omsætning, tab af arbejdspladser og afledt tab af velfærd for hele samfundet.

Hvis så bare regeringens politik havde et miljømæssigt forsvarligt sigte, men end ikke det er tilfældet. Den internationaliserede handel gør, at forbrugere af ethvert produkt frit kan vælge at skifte til en udenlandsk leverandør.

Udenlandske virksomheder har ofte produktionsmetoder, der miljømæssigt halter langt bag efter danske virksomheders. Derved opnås en forværring af det globale miljø. Der opnås eksport af arbejdspladser og nye bølger af virksomhedslukninger.

Regeringens lovforslag om at give virksomhederne en del af provenuet tilbage i form af tilskud er med til yderligere statslig styring og kontrol af danske virksomheder. Det er en helt fejlagtig udvikling, som Fremskridtspartiet vender sig stærkt imod.

Regeringens løsning vil tvinge alt for mange virksomheder til at gøre sig overvejelser om, hvorvidt de fortsat skal have hjemsted i Danmark. Det vil give et markant tab af investeringslyst hos de udenlandske investorer, som overvejer at slå sig ned i Danmark. Danmark vil således miste international styrke som investeringsland.

Folketinget har fået præsenteret hundreder af små og store nødråb fra danske virksomheder, som ikke ved, hvad de skal gøre, når afgifterne for alvor vil tage fat. Virksomhederne ved dog en ting med sikkerhed: De vil miste markeder, de vil miste omsætning, og de vil blive tvunget ud i nye runder af afskedigelser. Alt dette blot fordi en række politikere og embedsmænd har fået den forfejlede ide, at der skal indføres voldsomme energiskatter i Danmark. Når først skaden er sket, viser erfaringen, at det ikke er nemt at rette op igen. De ansvarlige politikere og embedsværket vil tale om ændrede forudsætninger og internationale påvirkninger, om et nødvendigt onde osv. De vil således sandsynligvis ikke tage ansvaret for deres forfejlede politik. De vil søge at bortforklare selv dokumenterede virksomhedslukninger med påstande om dårlig ledelse osv.

Fremskridtspartiet kan kun håbe på, at regeringens levetid bliver kort, således at Fremskridtspartiet sammen med andre erhvervsvenlige partier kan få lovpakken ophævet hurtigt igen.

Et femte mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse.

Mindretallet vil stemme for de under nr. 3, 4, 6, 7, 10, 18 og 20 stillede ændringsforslag og stemme imod de under nr. 1, 2, 5, 14-17, 22 og 23 stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1Af skatteministeren , tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD)

1) I det under nr. 1 foreslåede § 9, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»For de i nr. 15-31 i bilaget til denne lov nævnte anvendelser kan afgiftspligtige varer anvendt til ventilation i forbindelse med de omtalte anvendelser medregnes som en del af den anvendelse, der er omfattet af bilaget.«

2) I den under nr. 1 foreslåede § 9 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 01. En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 2 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1 som anvendelser omfattet af stk. 2, når en sådan fordeling kan opgøres. Den andel, der kan henregnes under stk. 2, opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, der anvendes som nævnt i bilaget, og på den anden side energien i den samlede mængde fremstillet varme.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV, EL og CD)

3) I det under nr. 1 foreslåede § 9, stk. 4, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling.«

4) Det under nr. 1 foreslåede § 9, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. For virksomheder, som inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 9, stk. 5, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994, i § 8, stk. 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 22. juni 1994, eller i § 11, stk. 5, i lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 4, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD)

5) I det under nr. 1 foreslåede § 9, stk. 6, ændres »stk. 1 og 2.« til: »stk. 1. For varme, der er anvendt som nævnt i bilaget til denne lov, ydes der dog tilbagebetaling af hele nedsættelsen efter stk. 4.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV, EL og CD)

6) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 10, stk. 4, udgår »ledningsført«.

Til § 3 7) I stk. 2, 2. pkt., og stk. 8, 1. pkt., udgår »af elektricitet, gas, bygas og naturgas«.

Til bilagetAf skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD)

8) I den foreslåede liste affattes nr. 3 således

»3) Der anvendes direkte ved pasteurisering, sterilisering, inddampning, homogenisering, koncentrering og tørring af mælk og mælkebaserede produkter med henblik på fremstilling af mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct. Elektricitet anvendt direkte til opvarmning og tørring samt til drift af særlige anlæg, hvorved der som led i forarbejdningsprocessen sker en koncentration i form af f.eks. ultrafiltrering, er dog også omfattet.«

9) I den foreslåede liste affattes nr. 4 således

»4) Der anvendes direkte ved fremstilling af foderstoffer, fodertilsætning, herunder foderfosfat, og foderblandinger samt tørring og inddampning af vinasse, mask, roepiller og lignende varer bestemt til dyrefoder. Dette gælder dog ikke forbrug til tørring af korn og frø.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV, EL og CD)

10) I den foreslåede liste indsættes i nr. 5 efter »fedtegrever«: »egnet til menneskeføde«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD)

11) I den foreslåede liste affattes nr. 6 således

»6) Der anvendes direkte ved fremstilling af grøntmel, grøntpiller og andet kunsttørret grønt.«

12) I den foreslåede liste affattes nr. 7 således

»7) Der anvendes direkte til fremstilling af pectinstoffer, pectinater og pectater samt planteslimer og gelateringsmidler, også modificerede, udvundet af vegetabilske stoffer henhørende under position 1302.20 til og med position 1302.39 i EU's kombinerede nomenklatur.«

13) I den foreslåede liste affattes nr. 8 således

»8) Der anvendes direkte ved destillering af alkohol og i kombination hermed fremstilling af gær, herunder efterfølgende tørring af gær.«

14) I den foreslåede liste affattes nr. 11 således

»11) Der anvendes direkte ved fremstilling af

a) slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld, ekspanderet vermiculit, ekspanderet ler, skumslagger og lignende ekspanderede mineralske stoffer, blandinger og varer af varmeisolerende, lydisolerende eller lydabsorberende mineralske stoffer henhørende under position 6806 i EU's kombinerede nomenklatur,

b) glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019 i EU's kombinerede nomenklatur,

c) spånplader, træfiberplader og krydsfiner m.v. henhørende under position 4410, 4411 og 4412 i EU's kombinerede nomenklatur og preskorkplader eller

d) plader eller blokke af ekspanderet polystyren.

Elektricitet anvendt ved fremstilling af de under litra a, b, c og d nævnte varer er dog også omfattet, i det omfang elektriciteten udelukkende anvendes til opvarmning og varmholdelse af disse produkter samt mellemprodukter hertil i fremstillingsprocessen eller anvendes til ventilation af lokaler, hvori disse processer foregår.«

15) I den foreslåede liste affattes nr. 13 således

»13) Der anvendes direkte til opvarmning, inddampning, tørring eller brænding af kalk, kridt, kridtsten, marmor og andre calciumkarbonatprodukter, gips, moler, bentonit og andre lerarter, ferrosulfat, kobbersulfat og calciumoxid samt gødningsstoffer med et tørstofindhold på mindst 90 pct., heraf mindst 5 pct. fosfat efter tørring. Elektricitet anvendt direkte til fremstilling af calciumkarbonatprodukter dog alene i form af opvarmning og tørring samt til drift af særlige anlæg, hvorved der som led i forarbejdningsprocessen sker en koncentration af calciumkarbonatprodukterne, er dog også omfattet.«

16) I den foreslåede liste affattes nr. 14 således

»14) Der anvendes direkte ved fremstilling af vegetabilske olier, sukkerstoffer og proteiner på baggrund af olieholdige frø, nødder og frugter. Videreforarbejdning af vegetabilsk olie til teknisk eller kemisk brug er også omfattet.«

17) I den foreslåede liste affattes nr. 15 således

»15) Der anvendes direkte til fremstilling af K-sorbat.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV, EL og CD)

18) I den foreslåede liste affattes nr. 16 således

»16) Der anvendes direkte ved fremstilling af fiskeolie samt fiskemel henhørende under position 2301.20 i EU's kombinerede nomenklatur på baggrund af fisk og krebsdyr, bløddyr eller andre hvirvelløse vanddyr samt affald heraf. Dette gælder dog ikke forbrug af elektricitet til fremstilling af fiskemel, efter at fiskeolien og limvand er blevet udskilt fra pressekagen, og efter at fiskeolien er blevet separeret fra solubles i produktionsprocessen. Det gælder heller ikke forbrug af elektricitet til videreforædling af fiskeolien, efter at denne er blevet separeret fra solubles.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD)

19) I den foreslåede liste ændres i nr. 18 »90 pct.« til: »80 pct.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV, EL og CD)

20) I den foreslåede liste ændres i nr. 21, 2. pkt. »forbrug af elektricitet, der anvendes til efterbehandling af papir og pap« til: »afgiftspligtige varer, der anvendes til efterbehandling af papir eller pap, herunder efterfølgende fremstilling af papir og pap eller andre papir- og papprodukter på basis af færdigfremstillet papir,».

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD)

21) I den foreslåede liste affattes nr. 23 således

»23) Der anvendes direkte ved fremstilling af hydrogen, argon, inaktive gasser, nitrogen, di-nitrogenmonoxyd, ozon og oxygen, herunder påfyldning af disse gasser i trykbeholdere, i det omfang gasserne anvendes i virksomhedens produktion i stedet for indkøbte gasser eller gasserne afsættes.«

22) I den foreslåede liste affattes nr. 30 således

»30) Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af smeltede metaller og glas samt til drift af stålvalsemaskiner, til metalvarmebehandlingsanlæg og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. Alene opvarmning af glas til over 300 grader samt varmholdelse af glas, der har været opvarmet herover i fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning af glas samt varmholdelse af smeltet glas.«

23) I den foreslåede liste indsættes som nr. 32

»32) Der anvendes direkte ved fremstilling af regenereret plastic i form af pellets, pulver eller granulat på baggrund af plasticaffald m.v.«

Bemærkninger

Til nr. 1-23Provenumæssige konsekvenser

Ændringsforslagene skønnes at medføre et provenutab på netto godt 5 mio. kr. i 1996 stigende til ca. 15 mio. kr. i 2000. I de fleste tilfælde er der tale om præciseringer, der ikke medfører ændring af provenuoverslaget. De fleste tilføjelser til listen har været forholdsvis energilette processer, der er taget med af konkurrencemæssige årsager.

Provenuet kan ses i sammenhæng med, at nettoprovenuet af den foreslåede afgift af nikkel-cadmium-batterier udgør ca. 15 mio. kr.

Ad nr. 1

Virksomhederne kan have forskellige ventilationsbehov.

Det har imidlertid været vanskeligt at identificere omfanget af det arbejdsmiljøbetingede ventilationsproblem i relation til den foreslåede afgift af rumvarme, og hvilke virksomheder med stort ventilationsbehov der især ville blive belastet af afgiftspakken.

Det foreslås, at der for visse af de tunge processer sker en udvidelse, således at elektricitet til ventilation i de lokaler, hvori der foregår tunge processer, vil blive omfattet af proceslisten (f.eks. i forbindelse med smeltning og varmholdelse af metaller).

Såfremt der herefter fortsat skulle være virksomheder med stort ventilationsbehov, der bliver hårdt ramt af afgiftspakken, vil regeringen være indstillet på, at der findes rimelige løsninger for disse.

Ad nr. 2

Det foreslås, at virksomhederne kan få en forholdsmæssig del af afgiften godtgjort som tung proces, når f.eks. samme oliefyr laver varme til såvel let som tung proces.

Ad nr. 3 og 4

Formuleringen svarer til den samtidig foreslåede formulering vedrørende energiafgifterne. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Ad nr. 5

Overskudsvarme anvendt til tung proces foreslås friholdt for overskudsvarmeafgiften. Baggrunden er dels, at brændslerne allerede er afgiftsbelastede som tung proces, dels at der herved undgås dobbelt beskatning ved cirkulation.

Ad nr. 6 og 7

Der er tale om en lovteknisk rettelse.

Ad nr. 8

Der er tilføjet »koncentrering« og foretaget mindre sproglige rettelser. Det foreslås, at der også kan gives procesrefusion til visse ganske særlige elektricitetsanvendelser i forbindelse med fremstilling af mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct., idet disse særlige anvendelser af elektricitet direkte kan erstattes af brændsler. Det skal understreges, at forskellige beskrevne processer godt kan foregå adskilt fra den endelige fremstilling af de beskrevne færdigvarer, hvis de herved fremstillede mellemprodukter udelukkende anvendes til fremstilling af den beskrevne færdigvare.

Ad nr. 9

Det er blevet præciseret, at procesbeskrivelsen mere bredt omfatter forskellige foderstoffer, herunder foderfosfat, vinasse, mask, roepiller og lignende varer. Ligeledes vil videreforarbejdning af kødmel m.v., jf. nr. 5, grøntmel m.v., jf. nr. 6, oliekager m.v., jf. nr. 14, og fiskemel, jf. nr. 16, til foderstoffer være omfattet af procesbeskrivelsens nr. 4, i det omfang de ikke længere er omfattet af disse beskrivelser. Det er blevet præciseret, at tørring af frø lige så lidt som tørring af korn er omfattet af procesbeskrivelsen.

Ad nr. 10

Det er blevet præciseret, at fedtegrever til dyrefoder er med under procesbeskrivelsen. Beskrivelsen udelukker således fortsat sådanne varer til menneskeføde.

Ad nr. 11

Det er præciseret, at procesbeskrivelsen omfatter de forskellige former for kunsttørret grønt.

Ad nr. 12

Ved ændringsforslaget udvides procesbeskrivelsen til at omfatte andre stoffer med tilsvarende egenskaber som pectin, herunder carrageenan og kernemel af johannesbrød.

Ad nr. 13

Det præciseres, at fremstilling af gær i kombineret produktion med destillering af alkohol er omfattet af procesbeskrivelsen. Det er tilføjet, at efterfølgende tørring af gær også er omfattet.

Ad nr. 14

Procesbeskrivelsen er blevet udvidet til at omfatte andre mineralske isoleringsmaterialer samt direkte erstatningsvarer hertil i form af plader af ekspanderet polystyren, spånplader og træfiberplader.

Det skal præciseres, at plader af calciumsilikat også er omfattet, i det omfang der er tale om isoleringsplader. Fremstilling af flere af de nævnte isoleringsmaterialer er ikke i sig selv energiintensiv nok til at opfylde kriterierne for at være med på listen, men da de er i direkte konkurrence med de energiintensive, er de for at undgå konkurrencefordrejning foreslået medtaget. Af konkurrencemæssige grunde er den oprindelig foreslåede nr. 15 nu integreret under nr. 11. Herved er mulighederne for at få procesrefusion for elektricitet blevet indskrænket.

Ad nr. 15

Det er præciseret, at kalk omfatter andre kalkholdige mineraler m.v. såsom kridt og marmor. I forhold til tidligere er procesbeskrivelsen blevet udvidet til også at omfatte flere andre mineraler såsom ler i almindelighed, hvor forarbejdningen i form af tørring m.v. er stærkt energikrævende.

Ad nr. 16

Det skal præciseres, at det er en forudsætning for procesrefusionen, at fremstillingen tager udgangspunkt i olieholdige frø, nødder og frugter eller dele heraf. Fremstilling af sukkerstoffer eller proteinstoffer i kombineret produktion med oliefremstilling er også omfattet af procesbeskrivelsen. Derimod er videreforarbejdning af olie til andet end teknisk og kemisk brug udelukket af konkurrencehensyn.

Ad nr. 17

Det oprindelig foreslåede nr. 15 er foreslået integreret med nr. 11 ovenfor. Fremstilling af K-sorbat er stærkt energikrævende og ikke i konkurrence med andre varer.

Ad nr. 18

Ved henvisning til position 2301.20 i EU's kombinerede nomenklatur er det blevet præciseret, at alene fiskemel til foderformål er omfattet. Af konkurrencegrunde i forhold til kødmel under nr. 5 er det blevet foreslået præciseret, at elektricitetsforbruget alene omfatter de dele af forarbejdningen, hvor olie og råstoffet til fiskemel stadig er sammen. Elektricitet til forarbejdning af »varer« uden fiskeolie og til forarbejdning af den separerede olie er herefter ikke omfattet af procesbeskrivelsen.

Det præciseres, at mel og olie af vanddyr i almindelighed omfattes og ikke kun af fisk.

Ad nr. 19

Efter det oplyste indeholder kartoffelmel under 90 pct. tørstof, men mindst 80 pct. tørstof.

Ad nr. 20

Det er præciseret, at efterfølgende fremstilling af papir og pap og andre papir- og papprodukter på basis af færdigfremstillet papir ikke er omfattet af proceslempelsen. Alene efterbehandling i form af coatning og glitning berettiger til proceslempelse.

Ad nr. 21

Ozon foreslås tilføjet. Det tilføjes, at gasserne skal anvendes i virksomhedens produktion eller afsættes, for at forhindre, at kombineret produktion (f.eks. fotokopiering), hvor gasserne udvikles, men ikke nyttiggøres i produktionen, bliver omfattet af procesbeskrivelsen.

Ad nr. 22

Procesbeskrivelsen udvides til også at omfatte glas, se nr. 10, hvorved også elektricitet omfattes af muligheden for procesrefusion, i det omfang elektriciteten anvendes til opvarmning af glas til over 300 grader samt efterfølgende varmholdelse i forbindelse med fremstillingsprocessen. Det foreslås præciseret, at også ventilation af lokaler, hvor disse processer foregår, omfattes.

Det er foreslået, at også metalvarmebehandlingsanlæg omfattes af procesbeskrivelsen. Drift af metalvarmebehandlingsanlæg (hærdningsanlæg) bruger en del energi, men ikke nok til at opfylde 3 pct.-kravet. Efter det oplyste består der en potentiel konkurrencesituation mellem efterfølgende hærdning og hærdning i forbindelse med udstøbning af plader. Hvis der tages udgangspunkt i en virksomhed, der har smeltet metallet og efterfølgende holder det varmt under hærdningen, kan der gives lempelse efter det oprindelig foreslåede, mens det ikke er muligt at give lempelse, hvis hærdningen foregår uafhængigt af smeltningen. Ved den foreslåede tilføjelse fjernes denne mulige konkurrenceforvridning mellem danske virksomheder.

Ad nr. 23

Fremstilling af rå plast er meget energitung. Denne produktion foregår ikke i Danmark. Fremstilling af regenereret plastic, hvortil bruges meget energi, konkurrerer hermed, om end fremstilling af regenereret plastic ikke er så energiintensiv, at det opfylder 3 pct.-kravet. Det foreslås, at regenerering af brugt plastic eller affaldsplastic omfattes af proceslisten.

Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Martin Glerup (S) Lis Greibe (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (FP) Bilag

En af de skriftlige henvendelser til udvalget

Aalborg Portland

Den 24. maj 1995

Til medlemmer og stedfortrædere i Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg

1240 København K

Vedr.: Grønne afgifter for Aalborg Portland A/S

I et notat om afgiftsstigninger for Aalborg Portland 1996-2000 fra Skattepolitisk Afdeling den 19. maj 1995 og tilkommende meddelelse fra hr. skatteminister Carsten Koch, jf. skrivelse 20.95-231-125 til Folketingets Skatteudvalg, konkluderes følgende

1. At af de nuværende henved 30 mio. kr. grønne afgifter, virksomheden allerede er belastet med, er de ca. 10 mio. kr. konkurrenceforvridende afgifter.

2. At det foreliggende forslag til nye grønne afgifter vil belaste virksomheden med ekstra 7,5 mio. kr. i 1996, stigende til ca. 17 mio. kr. ekstra i år 2000, når man ser bort fra et eventuelt investeringstilskud.

3. At skatteministeren vil fremsætte et ændringsforslag til svovlafgift, hvorefter jordoliekoks (petcoke) vil få samme særordning som almindelige kul. Virksomheden vil herefter blive lettet med 5-6 mio. kr. i afgiftsstigninger regnet fra 1999.

Beregnes de nuværende konkurrenceforvridende afgifter samt de nye grønne afgifter som en stigning i forhold til de samlede lønudgifter for Aalborg Portland A/S, lønudgift 1995 ca. 250 mio. kr., får vi følgende

Konkurrenceforvridende skat

1992 10/250 = 4 pct. ekskl. lønstigning

1996 10+7,5/250 = 7 pct. ekskl. lønstigning

2000 uden petcokelempelse 17+13*

= 30/250 = 12 pct. ekskl. lønstigning

2000 med petcokelempelse 11,5+13*

= 24,5/250 = 9,8 pct. ekskl. lønstigning

* deponeringsafgiften stiger

Konsekvenserne af forslaget bliver for Aalborg Portland A/S, at vi vil reducere lønomkostningerne med minimum ovennævnte beløb i de kommende år for at fastholde den nuværende konkurrenceevne. Dette svarer til en reduktion i medarbejderstaben på ca. 120 medarbejdere over de næste 4-5 år (ca. 30 mio. kr.).

Ovennævnte skal desuden ses på baggrund af, at Aalborg Portland A/S' nuværende indtjening efter skat kun er 37 mio. kr. i 1994 (forrentning af egenkapitalen ca. 3 pct.), og at virksomheden over de sidste fem år har tabt markedsandele til importører af cement, der i dag har ca. 20 pct. af det danske marked.

Der er endnu ikke taget stilling til lovforslagets konsekvenser for fremtidige investeringer hos Aalborg Portland A/S.

Vi må derfor under hensyntagen til ovennævnte og den samfundsmæssige betydning, Aalborg Portland A/S har, se bilag 1, på det kraftigste anmode Folketingets Skatteudvalg og skatteministeren om, at der for Aalborg Portland udarbejdes et særtillæg til loven gældende for dansk cementindustri, hvor CO2-afgiften sættes til 0 kr. pr. ton cement, således at Aalborg Portland A/S følger den øvrige europæiske cementindustri og EU's politik på dette område, eller der indføres en cementafgift på importeret cement svarende til de konkurrenceforvridende grønne afgifter. Endvidere bør eksporten friholdes for afgifter (model råstofafgiften). Resume vedrørende ændringsforslag, se bilag 2.

Venlig hilsen

Aalborg Portland

Søren Vinther

administrerende direktør

Underbilag 1

Indførelse af grønne afgifter for cementindustrien i Danmark

Vi mener, det er af afgørende betydning, at en indførelse af grønne afgifter for en energiintensiv og international industri som cementindustrien ses ud fra en europæisk synsvinkel. Dette skal ses i lyset af følgende

- Aalborg Portland A/S er karakteriseret som en af de mest miljøvenlige cementfabrikker i verden.

- De seneste 10 år er der investeret ca. 850 mio. kr. i energibesparende foranstaltninger og miljøfremmende udstyr, som bl.a. har medført, at CO2-emissionen er reduceret med ca. 37 pct. pr. ton cement og SO2 med ikke mindre end 82 pct.

- Aalborg Portland A/S' samfundsmæssige betydning, herunder bl.a. nyttiggørelse af spildvarme, anvendelse af flyveaske i cementproduktionen og levering af kridtslam til Nordjyllandsværket i Aalborg for anvendelse til afsvovling af røggasserne i kraftblokkens røgvaskeanlæg.

Aalborg Portland A/S kan ud fra en dansk og EU's synsvinkel bruges som en mønstervirksomhed, hvorfor grønne afgifter ikke bør pålægges Aalborg Portland A/S, men ligesom den øvrige europæiske cementindustri være underlagt frivillige aftaler.

De samfundsmæssige konsekvenser, hvis Danmark ikke har en cementindustri

1. 250.000 tons flyvaaske skal årlig deponeres.

2. 64.000 tons papirslam fra genbrugspapirfabrikationen skal årlig deponeres, hvilket vil betyde stop for St. Maglemølle.

3. 75.000 tons gips fra afsvovlingsanlæg skal årlig finde anden anvendelse eller deponeres.

4. 10.000 tons sandblæsningssand skal årlig deponeres.

5. 1.000 tons jernoxidslam skal årlig afbrændes på anden måde.

6. 20.000 husstandes varmeforbrug overgår fra Aalborg Portland A/S' varmegenindvindingsanlæg til anden energikrævende varmeproduktion.

7. Flere tusinde arbejdspladser mistes i lokalsamfundet, heraf Aalborg Portland A/S ca. 900 medarbejdere.

8. Betalingsbalancen forringes med ca. 1 mia. kr.

9. Miljø- og energibesparende udstyr for ca. 850 mio. kr. går tabt.

10. Forskning og udvikling af cement og beton stoppes.

11. Dansk (FLS) udvikling i cementfabrikationsudstyr flyttes til udlandet.

12. Der skal importeres ca. 1,2 mio. tons cement årlig. Betalingsbalancen forringes, den globale SO2- og CO2-belastning øges.

Underbilag 2

Vedr.: Notat om afgiftsstigninger for Aalborg Portland 1996-2000

Vi kan knytte følgende kommentarer

Det fremsatte lovforslag vedrørende ændringsforslag til svovlafgiften, hvorefter jordoliekoks vil få samme særordning som almindelige kul, bør udvides med et tillæg om, at

- Aalborg Portland A/S' produktion og anvendelse af brændsler skal ses under et, således at den særlige kullempelse modregnes i afgiften på andre brændsler, og

- importen belægges med tilsvarende afgift pr. ton cement, som de nye grønne afgifter belaster Aalborg Portland, eksporten af cement friholdes for afgift, og

- CO2-afgiften sættes til 0 kr. pr. ton cement, hvis miljøsyn viser, at Aalborg Portland A/S har gjort alt teknisk/økonomisk muligt, og

- virksomheden fritages for den konkurrenceforvridende deponeringsafgift.

Ingen

Nr BTL 209

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter (Ændring af reglerne for tilbagebetaling)

Nr L 209 1994-95, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19950524