1994 BTL 186 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF BEKÆMPELSESMIDLER NR L 186 1994-95, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Dansk Agrokemisk Forening,

Dansk Erhvervsfrugtavl,

Dansk Erhvervsjordbrug,

Dansk Familielandbrug,

De danske Landboforeninger og

Textil- og Beklædningsindustrien.

Nogle af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet finder det besynderligt, at flertallet ikke kan vente med at indføre nye stramninger på plantebeskyttelsesområdet, indtil man har set, om erhvervet opfylder de politisk fastsatte halveringsmålsætninger inden for den vedtagne tidsfrist (1. januar 1997).

Der er ingen tvivl om, at en plantebeskyttelsesafgift vil betyde øgede omkostninger og dårligere økonomi for landbruget, som erhvervet ikke kan vælte over på varens pris. Afgifterne rammer meget skævt i forhold til produktionsformer.

Lovpakken omkring plantebeskyttelsesafgiften og beskatningen af fast ejendom er skrevet sammen på en helt tåbelig måde. Man afløser en urimelig skat med en anden.

Det er her ligeledes bemærkelsesværdigt, at regeringen lægger en politik frem, som betyder, at et reduceret forbrug af pesticider automatisk vil medføre en forhøjelse af landbrugets ejendomsskatter.

Det er så belønningen, som landbruget - efter regeringens mening - fortjener for en yderligere positiv miljøindsats.

Mindretallet er ligeledes i tvivl om lovforslagets forenelighed med EU's bestemmelser på konkurrenceområdet og anvendelsen af provenuet fra afgiften i relation til EU-traktaten.

ÆndringsforslagAf skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL og CD)

Til § 33 1) I stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 1, nr. 1 og 2,» til: »stk. 1, nr. 1, 2 og 4,».

Til § 40 2) I stk. 4 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

Til § 42 3) I stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 3-5« til: »stk. 4 og 5«, og i 2. pkt. udgår ordet »lovens«.

Til § 43 4) I stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.

Til § 46 5) I stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Der er tale om rettelse af en fejl, idet den sædvanlige frist for indbringelse for Momsnævnet af afgørelser om varers afgiftspligtige værdi var blevet glemt.

Til nr. 2 Bestemmelsen, der vedrører bødeansvar for overtrædelser, der begås af kommuner og kommunale fællesskaber, og som svarer til bestemmelser i de nyere punktafgiftslove, var ved en fejltagelse ikke blevet medtaget i lovforslaget.

Til nr. 3 Den foreslåede ændring er af teknisk karakter. Det foreslås således, at kun virksomheder, der omfattes af lovens hamstringsbestemmelser i § 42, stk. 4 og 5, dvs. ikkeregistrerede virksomheder, har pligt til at skulle betale afgift af deres lagerbeholdning senest 15 dage efter indsendelsen af lageropgørelsen til de statslige told- og skattemyndigheder.

I overensstemmelse med de øvrige afgiftslove har registrerede virksomheder efter § 10 mulighed for at have et lager af uberigtigede varer. Afgiften forfalder først ved udlevering af afgiftspligtige varer fra en registreret virksomhed til en ikkeregistreret virksomhed. Derfor skal disse ikke betale afgift af deres lagerbeholdning 15 dage efter indsendelsen af lageropgørelsen til de statslige told- og skattemyndigheder.

Til nr. 4 og 5 Der er alene tale om rettelse af en forkert henvisning.

Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Lis Greibe (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (FP) Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

7. Ministeren bedes fra erhvervsministeren indhente en redegørelse, som belyser de konkurrenceretlige problemer, som lovforslaget rejser i relation til den danske lovgivning på konkurrenceområdet.

8. Ministeren bedes fra justitsministeren indhente en redegørelse, som belyser de konkurrenceretlige problemer, som lovforslaget rejser i relation til EU's bestemmelser på konkurrenceområdet.

Svar

7. Jeg har fra erhvervsministeren indhentet en redegørelse, som belyser lovforslagets konkurrenceretlige problemer i forhold til den danske lovgivning. Redegørelsen er vedlagt.

8. Jeg har fra justitsministeren indhentet en redegørelse, som belyser lovforslagets konkurrenceretlige problemer i forhold til EU's bestemmelser. Redegørelsen er vedlagt.

ErhvervsministerietDen 28. april 1995

Svar på spørgsmål 7 fra Skatteudvalget (L 186 - bilag 8) til forslag til lov om afgift af

bekæmpelsesmidler

Spørgsmål

»Ministeren bedes fra erhvervsministeren indhente en redegørelse, som belyser de konkurrenceretlige problemer, som lovforslaget rejser i relation til den danske lovgivning på konkurrenceområdet.«

Svar

Erhvervsministeren har svaret følgende

Jeg har forelagt spørgsmålet for Konkurrencesekretariatet, der har givet følgende svar

»Sigtet med konkurrenceloven er først og fremmest at fremme konkurrencen og dermed effektiviteten i produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser m.v. og at hindre ulighed i erhvervsudøvelsen.

Sammenholdes det foreliggende lovforslag om afgift på bekæmpelsesmidler med dette sigte, giver en umiddelbar konkurrenceretlig bedømmelse af lovforslaget anledning til følgende bemærkninger fra Konkurrencesekretariatets side

Ifølge lovforslaget med tilhørende bemærkninger baseres afgiftsberegningen på bekæmpelsesmidlets højeste detailsalgspris, der bindes igennem faste detailpriser via et prismærkningssystem.

Dette vil - som konkurrenceforholdene er på området - efter Konkurrencesekretatiatets opfattelse mindske pris- og rabatkonkurrencen med risiko for højere priser til følge på de bekæmpelsesmidler, hvor der i dag forekommer konkurrence.

Selv om den i lovforslaget angivne detailsalgspris formelt set er en højestepris, indebærer lovforslaget efter Konkurrencesekretariatets opfattelse, at incitamentet til at fravige højesteprisen i nedadgående retning mindskes.

Efter lovforslaget beregnes der en afgiftssats på henholdsvis 13 og 27 pct. af detailsalgsprisen inklusive afgiften afhængigt af, hvilket bekæmpelsesmiddel der er tale om.

Afgiftsdifferentieringen er ikke fuldt ud konkurrenceneutral mellem de forskellige bekæmpelsesmidler og vil derfor kunne medføre forvridning af konkurrencen mellem de forskellige midler. Det er selvsagt ikke muligt at opgøre konkurrenceforvridningens styrke og dermed fastlægge, i hvilket omfang lovforslaget medfører ulighed i erhvervsvilkårene.

En afgiftsberegningsmetode af den i lovforslaget omhandlede karakter vil derfor af de anførte grunde kunne begrænse og forvride konkurrencen i strid med konkurrencelovens intentioner.«

Jeg skal bemærke, at som det fremgår af Konkurrencesekretariatets besvarelse, er der alene tale om en konkurrenceretlig vurdering af forslaget. I den samlede vurdering af forslaget vil der indgå en række andre hensyn i forbindelse med myndighedernes lovregulering, som skal afvejes indbyrdes, f.eks. som i dette tilfælde varetagelse af miljøhensyn.

JustitsministerietDen 2. maj 1995

Lovafdelingen

Skatteministeriet

Ved skrivelse af 7. april 1995 (j.nr. 8.94-231-90) har Skatteministeriet anmodet Justitsministeriet om en udtalelse vedrørende Folketingets Skatteudvalgs spørgsmål nr. 8 (L 186 - bilag 8).

Skatteudvalgets spørgsmål nr. 8 har følgende ordlyd

»Ministeren bedes fra justitsministeren indhente en redegørelse, som belyser de konkurrenceretlige problemer, som lovforslaget rejser i relation til EU's bestemmelser på konkurrenceområdet.«

I den anledning skal Justitsministeriet udtale følgende

Lovforslag L 186, forslag til lov om afgift af bekæmpelsesmidler, rejser en række spørgsmål i forhold til EU's konkurrenceregler.

Ved lovforslaget foreslås indført en afgift på alle bekæmpelsesmidler, der er godkendelsespligtige efter lov om kemiske stoffer og produkter. Samtidig er der fremsat forslag om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990 og om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 26. maj 1994 (bemyndigelsesloven).

Ved disse to lovforslag foreslås, at landbrugserhvervet kompenseres for afgiften på bekæmpelsesmidler igennem en suspension af en del af den amtskommunale grundskyldpromille. Denne grundskyld har hidtil finansieret promilleafgiftsfondene for landbruget og for gartneribrug og frugtavl samt miljøforbedrende investeringer i landbruget. Promillefondene finansieres i stedet af bekæmpelsesmiddelafgiften. Det er endvidere hensigten, at Landbrugs- og Fiskeriministeriet kompenseres for bortfaldet af promillemidlerne igennem en overførsel af en del af provenuet fra bekæmpelsesmiddelafgiften.

Der kan rejses spørgsmål om, hvorvidt lovforslagets regler om prismærkning m.v. er forenelige med EF-traktatens art. 85 og 86 om forbud mod virksomhedernes konkurrencefordrejende aftaler m.v. og deres misbrug af dominerende stillinger. Efter lovforslagets § 6, stk. 1, skal afgiftspligtige varer forsynes med et af de statslige told- og skattemyndigheder fremstillet prismærke, der angiver afgiftskategori samt varens højeste detailpris til den endelige forbruger (prismærkeprisen) inklusive den særlige bekæmpelsesmiddelafgift og moms. Der indføres forbud mod at sælge varerne til højere pris end prismærkeprisen, jf. lovforslagets § 6, stk. 2.

EF-traktatens art. 85 og 86 retter sig efter deres ordlyd alene til private virksomheder. Det følger dog af EF-Domstolens praksis, at bestemmelserne sammenholdt med loyalitetsforpligtelsen i art. 5, stk. 2, og art. 3 litra g) ikke desto mindre forpligter medlemsstaterne til ikke at indføre eller opretholde foranstaltninger, som kan ophæve disse konkurrencebestemmelsers tilsigtede virkning, jf. f.eks. sag C-379/92, Matteo Peralta, Saml. 1994, side 3453, præmis 21.

EF-Domstolen har præciseret, hvad der nærmere ligger i medlemsstaternes forpligtelser efter art. 85 og 86, jf. art. 5, stk. 2. Ud fra EF-Domstolens afgørelser i sag C-2/91, Meng, C-185/91, Reiff og C-245/91, Ohra, domme af 17. november 1993, endnu utrykt i samlingen, kan en medlemsstat formentlig indføre enhver form for konkurrencebegrænsende lovgivning under forudsætning af, at staten selv forestår administrationen af lovgivningen, og at der ikke allerede foreligger en lignende aftaleretlig regulering mellem virksomhederne. Lovgivningen må ikke have til formål at begrænse konkurrencen og dermed art. 85 og 86. Der skal således være en saglig begrundelse for den indførte konkurrencebegrænsning.

Om baggrunden for prismærkereglerne oplyses i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3, at da afgiften af de kemiske bekæmpelsesmidler, der er omfattet af lovforslagets kap. 1, baseres på detailværdien, er det nødvendigt, at detailværdien bindes igennem faste detailpriser. Ordningen indebærer, at en detailhandler kan sælge et bekæmpelsesmiddel til en lavere pris end den fastsatte maksimumspris ved at give rabatter og dermed nedsætte sin avance for varen. Hvis virksomhederne derimod ønsker en højere pris for bekæmpelsesmidlet, kræver dette en ommærkning af varerne, idet det efter forslaget er forbudt at sælge varer til en højere pris end den, der er angivet på prismærket. I et sådant tilfælde skal varerne forsynes med et nyt prismærke fra de statslige told- og skattemyndigheder, der angiver afgiftskategori samt varens højeste detailpris inklusive afgiften og moms, jf. lovforslagets § 6.

Ordningen indebærer således, at det er muligt for detailhandleren at konkurrere på prisen ved at give rabatter og dermed nedsætte sin avance. Da der vil være visse administrative omkostninger forbundet ved, at virksomhederne nedsætter den fastsatte maksimalpris, idet der skal gennemføres nye prismærkninger i detailleddet, er det forventningen, at netop rabatterne vil være et vigtigt konkurrenceparameter, jf. bemærkningernes pkt. 3.

Det kan oplyses, at en lignende ordning findes på tobaksområdet, hvorefter den afgiftspligtige værdi for tobak er varens højeste detailpris inklusive tobaksafgiften og moms og uden rabatfradrag af nogen art, jf. § 28, stk. 1, i lov nr. 1016 af 19. december 1992 om tobaksafgifter. Efter lovens § 28, stk. 2, fastsættes detailprisen af fremstillingsvirksomheden, dennes repræsentant eller importøren. Disse afgiftsregler gennemfører bl.a. Rådets direktiv af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af afgifterne på andre former for forarbejdet tobak end cigaretter, 92/70/EØF. Det fremgår af direktivets art. 3, at medlemsstaterne anvender en punktafgift, der bl.a. kan være en værdipunktafgift, beregnet på grundlag af de maksimale detailsalgspriser for hver vare, der frit er fastsat af de i Fællesskabet etablerede fabrikanter og importører.

Den ovennævnte anvendelse af provenuet fra bekæmpelsesafgiften rejser endvidere spørgsmål i forhold til EF-traktatens kap. 1, konkurrencereglerne, art. 92, stk. 1, og disse lovforslag vil derfor blive notificeret for Kommissionen efter statsstøttereglerne. Afgiftslovforslaget vil derfor ikke kunne sættes i kraft, førend Kommissionens godkendelse foreligger efter EF-traktatens art. 93, stk. 3, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslagets pkt. 8.

Bjørn Westh

/ Johan Reimann

Ingen

Nr BTL 186

Betænkning over Forslag til lov om afgift af bekæmpelsesmidler

Nr L 186 1994-95, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19950510