1994 BTL 156 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STATSGARANTI OG YDELSESTILSKUD VED LÅN TIL YNGRE JORDBRUGERE NR L 156 1994-95, 1. SAMLING

§ 2, stk. 1, nr. 4, vedrørende økonomisk overlevelsesevne

Lovforslaget er en uændret videreførsel af den gældende bekendtgørelses § 8, stk. 5. Heraf fremgår, at hvis ægtefællens/samleverens indtægter eller økonomiske forhold i øvrigt er af væsentlig betydning, kan det kræves, at den pågældende ved påtegning på pantebrevet tegner selvskyldnerkaution for lånet.

I de relativt få sager, hvor DLR i den gældende ordning har krævet selvskyldnerkaution, skyldes det hovedsagelig, at ægtefællens eller samleverens indkomst har haft væsentlig betydning for den samlede økonomiske overlevelsesevne.

Væsentlighedsbetragtningen er således videreført i lovforslaget, og det er ikke hensigten grundlæggende at ændre den gældende administrative praksis på området. Det er således hensigten, at selvskyldnerkautionen i disse tilfælde begrænses til maksimalt at udgøre et års bruttoindkomst. For indkomster under 100.000 kr. vil der normalt ikke blive krævet selvskyldnerkaution, uanset at denne indkomst er væsentlig for den økonomiske overlevelsesevne. Der vil endvidere blive tale om en glidende overgang fra indkomster på 100.000 kr., hvor der ikke vil blive krævet kaution, til indkomster på ca. 150.000 kr. og derover, hvor der vil blive krævet kaution for et beløb svarende til indkomstens størrelse.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til landbrugs- og fiskeriministeren og dennes besvarelse heraf Spørgsmål 3

»Når der i bemærkningerne på side 9, 1. spalte, forudsiges en forventning om, at kapitalindsatsen på en heltidsbedrift i de nærmeste år vil stige til godt 6 mio. kr., hvorfor hæves udmålingsgrundlaget så ikke til mere end 5 mio. kr.?»

Svar

Forhøjelsen af det maksimale udmålingsgrundlag til 5 mio. kr. pr. YJ-ansøger skal ud over den forventede strukturudvikling ses i sammenhæng med andre af lovforslagets elementer samt det forhold, at der er tilstræbt en harmonisk videreudvikling af den gældende ordning.

Forhøjelsen af udmålingsgrundlaget fra 4 til 5 mio. kr. medfører sammen med forhøjelsen af udmålingsprocenten, at det maksimale lån forhøjes fra 482.500 kr. til 750.000 kr.

Lovforslaget medfører forbedrede muligheder for anpartserhvervelse af bedrifter og mulighed for flere YJ-lån pr. bedrift. Ved hhv. 20 og 50 pct. erhvervelse af en bedrift giver det maksimale udmålingsgrundlag på 5 mio. kr. således mulighed for anpartserhvervelse af bedrifter på op til hhv. 25 mio. og 10 mio. kr.

Lovforslaget medfører endvidere forbedrede muligheder for supplerende lån, idet det maksimale udmålingsgrundlag også er forhøjet til 5 mio. kr. for disse lån, der kan optages, indtil jordbrugeren fylder 40 år. Denne forbedrede mulighed for supplerende lån skal ses på baggrund af ønsket om, at yngre jordbruger-ordningen i passende omfang kan være medvirkende til en udbygning af den erhvervede bedrift til en bæredygtig enhed.

Det gennemsnitlige udmålingsgrundlag for YJ-lån ved førstegangsetablering var i 1994 ca. 2,9 mio. kr. Det svarer til ca. 75 pct. af den gennemsnitlige kapitalindsats til landbrugsaktiver og brugerbolig på heltidsbedrifterne, som i 1993/94 var lidt over 3,8 mio. kr.

Ca. 5 pct. af YJ-etableringerne i 1994 havde et udmålingsgrundlag på over 5 mio. kr.

Til grund for lovforslagets bemærkninger vedrørende kapitalindsats ligger, at der i rapporten fra Arbejdsgruppen vedrørende yngre jordbruger-ordningen er foretaget en vurdering og fremskrivning af kapitalindsatsen på heltidslandbrug på baggrund af den forventede strukturudvikling.

Under forudsætning af en accelererende strukturudvikling - dvs. et fald i antallet af heltidsbedrifter på 5,4 pct. om året - viser fremskrivningen, at kapitalindsatsen på den udbyggede heltidsbedrift, målt i form af landbrugsaktiver og brugerbolig, vil stige til ca. 5,3 mio. kr. i år 2000 og ca. 6,9 mio. kr. i år 2005.

Flere forhold vil dog kunne dæmpe denne udvikling.

Under forudsætning af, at YJ-etablering fortsat vil ske på bedrifter med kapitalindsats på ca. 75 pct. af den gennemsnitlige kapitalindsats for heltidsbedrifterne, kan det gennemsnitlige kapitalkrav ved etablering således forventes at blive ca. 4 mio. kr. om 5 år og ca. 5,2 mio. kr. om 10 år.

Det må i tilknytning hertil forventes, at der i stigende omfang vil blive tale om etablering på flerejede bedrifter, hvilket lovforslaget giver en lettere adgang til.

På baggrund af arbejdsgruppens analyse af den forventede udvikling de kommende 5-10 år finder jeg, at der med en forhøjelse af udmålingsgrundlaget til 5 mio. kr. er taget passende højde for i hvert fald den kommende 5-års-periode.

En yderligere forhøjelse af det maksimale udmålingsgrundlag vil - ud over større lån ved etableringer med udmålingsgrundlag over 5 mio. kr. - medføre en udvidelse af ordningen i form af flere og større supplerende lån. Ordningens primære målsætning om at støtte den egentlige etablering vil hermed blive svækket.

Afslutningsvis vil jeg påpege, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at yngre jordbruger-ordningen forventes taget op til fornyet vurdering om senest 5-6 år, hvor bl.a. en vurdering af udmålingsgrundlaget naturligt vil indgå.

Spørgsmål 4

»Hvad er det for principielle grunde, der bevirker, at garantibevillingen skal flyttes fra DLR, hvor den har ligget i mange år, og over i Hypotekbanken?»

Svar

Fra 1967 til 1985 var yngre jordbruger-ordningen en statslånsordning, der først blev administreret af Landbrugsministeriets Departement og fra 1971 af Jordbrugsdirektoratet (nu Strukturdirektoratet). I 1985 blev ordningen ændret til at være en ordning med statsgaranti for et DLR-lån. I den forbindelse blev garantibevillingen henlagt til DLR, som ydede YJ-lånet i form af et DLR-lån, hvortil der automatisk var knyttet en 100 pct. statsgaranti. Samtidig blev det bestemt, at Jordbrugsdirektoratet skulle føre et særligt tilsyn med DLR's behandling af ansøgninger om YJ-lån.

I forbindelse med de senere års kriselove - høsttabslån (1992) og gældssaneringslån (1993) - er man nået frem til, at den principielt mest korrekte administration vil være, at det er Hypotekbanken, der som en statsinstitution på statens vegne bevilger statsgarantien, hvorefter DLR yder YJ-lånet.

Ved den ændrede opgavefordeling sikres, at der bliver identitet mellem den, der yder statsgarantien, og den, der i givet fald skal indfri statsgarantien. Dette vil især være væsentligt i den foreslåede ordning, hvor garantibeløbet kan blive på helt op til 750.000 kr., og hvor støtteelementet i ordningen i højere grad end i den gældende ordning er knyttet til statsgarantien. Samtidig undgås eventuelle habilitetsproblemer for DLR på grund af rollen som både långiver og garantigiver.

Det forventes, at sagsbehandlingstiden ved den ændrede administration vil kunne holdes uændret.

Strukturdirektoratet skal som hidtil indbetale ydelsestilskuddet til DLR og forestå anmodning om EU-refusion. De særlige tilsynsopgaver bortfalder i og med, at ansøgningerne om YJ-lån skal behandles af en statsinstitution. Herved undgås en form for »dobbeltadministration«.

Det er endvidere hensigten, at DLR fortsat skal stå for den efterfølgende låneadministration og herunder kunne tillade tilbagerykning og relaksation m.v.

Om DLR's administration af YJ-ordningen kan jeg i øvrigt oplyse, at den har været fulgt af Strukturdirektoratet, og at administrationen ikke har givet anledning til kritik.

Spørgsmål 8

»Vil ministeren tilstræbe en tidligere ikrafttrædelse end 1. januar 1996, f.eks. 1. juli 1995?»

Svar

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at loven forventes at træde i kraft den 1. januar 1996. Dette tidspunkt er bl.a. valgt for at give de yngre jordbrugere, der ønsker at etablere sig efter den gældende ordning, rimelig tid til at erhverve en jordbrugsbedrift. Det er jo således, at en ganske lille gruppe, f.eks. ægtefæller - hvor begge opfylder lovens betingelser og etablerer sig på en mindre bedrift - kan opnå et fælleslån, der beløbsmæssigt er større end de to enkeltlån, de kan opnå efter den foreslåede lov. Der kan endvidere være yngre jordbrugere, der ikke har behov for så stort et lån, som med fordel kan etablere sig under den gældende ordning, idet ydelsestilskuddet i disse tilfælde vil være relativt større end i den foreslåede ordning. Dette skyldes, at støtten i den foreslåede ordning i højere grad er knyttet til statsgaranti for et større lån.

Yngre jordbrugere, der etablerer sig med jordbrug som hovederhverv ultimo marts 1995, kan i øvrigt selv vælge, om de vil med i den gældende eller den foreslåede ordning. Hvis de vil med i den gældende ordning, kan de ansøge nu og få lånet udbetalt. Hvis de derimod vil med i den nye ordning, må de vente til efter 1. januar 1996 med at ansøge og kan så først få lånet udbetalt i 1996.

Som jeg sagde under 1. behandling af lovforslaget, er jeg imidlertid, hvis det ønskes, indstillet på at fremme ikrafttrædelsen af loven mest muligt. Ikrafttrædelse den 1. juli 1995 er dog næppe realistisk.

Spørgsmål 13

»Der ønskes en redegørelse for de nugældende regler vedrørende ægtefællekaution sammenholdt med de i lovforslaget foreslåede.«

Svar

Lovforslagets bestemmelser vedrørende selvskyldnerkaution er grundlæggende en videreførsel af den gældende ordnings bestemmelser vedrørende selvskyldnerkaution, der fremgår af bekendtgørelse nr. 12 af 11. januar 1991 om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere. Selvskyldnerkautionsbegrebet blev indført ved den omfattende ændring af yngre jordbruger-ordningen i 1990, hvor kravene om økonomisk overlevelsesevne og egenkapital blev indført.

Lovforslagets bestemmelser om, at ansøger på baggrund af ægtefællens/samleverens formue og/eller indtægt kan opfylde lovens betingelser om egenkapital og økonomisk overlevelsesevne, medfører, at visse ansøgere, som ellers ville være udelukket, har mulighed for at komme ind under ordningen.

Efter gældende administrativ praksis kræves der kun selvskyldnerkaution i ca. 2 pct. af sagerne.

Hovedindholdet af den nuværende praksis er, at selvskyldnerkaution kræves i følgende tilfælde

- Når det i det væsentligste er ægtefællens egenkapital, der ved ægtepagt stilles til ansøgers disposition.

- Når ægtefællens indtægt er afgørende for den budgetterede balance.

Der kræves normalt ikke selvskyldnerkaution i de tilfælde, hvor ægtefællens/samleverens indtægt er mindre end 150.000 kr. om året.

Selvskyldnerkautionen har normalt været krævet for hele lånet, men er i nogle tilfælde kun krævet for den yderst placerede del af lånet svarende til ca. halvdelen af ægtefællens/samleverens budgetterede indtægt. I det seneste års tid er der typisk krævet selvskyldnerkaution svarende til et års bruttoindkomst, hvilket svarer til praksis i gældssaneringsordningen.

Begrebet selvskyldnerkaution, dvs. helt eller delvis personlig hæftelse fra ansøgers ægtefælle eller samlever for YJ-lånet, indgår i lovforslaget i følgende sammenhænge

Lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 3, vedrørende egenkapital

I bemærkningerne anføres det, at hvis ægtefællens eller samleverens egenkapital - i form af nettoformue opgjort ved en status, der højst må ligge 12 mdr. forud for ansøgningstidspunktet - indgår ved opgørelsen af egenkapitalen, skal ægtefællen eller samleveren ved påtegning tegne selvskyldnerkaution for lånet. Denne formulering er det hensigten at fastholde i den kommende bekendtgørelse om statsgaranti og ydelsestilskud til yngre jordbrugere.

I den gældende ordning fremgår det af bekendtgørelsens § 9, stk. 8, at hvis ansøgers ægtefælle ved ægtepagt uden vederlag stiller egenkapital til rådighed til brug for bedriften, kan ægtefællens egenkapital medregnes ved opgørelsen af ansøgers egenkapital. I denne situation kan det, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 5, kræves, at den pågældende ved påtegning tegner selvskyldnerkaution for lånet.

Lovforslaget medfører, at også samleverens egenkapital kan indgå i beregningen. Der stilles i forslaget ikke krav om, at ægtefællens eller samleverens egenkapital skal være stillet til ansøgers rådighed, som det er tilfældet i den gældende ordning.

Der vil således normalt kun blive stillet krav om selvskyldnerkaution i de tilfælde, hvor ægtefællens eller samleverens egenkapital ikke stilles til ansøgers rådighed. Selvskyldnerkautionen vil i konsekvens heraf også blive begrænset til at udgøre et beløb svarende til den del af egenkapitalkravet, som opfyldes af ægtefællens eller samleverens egenkapital. Såfremt ægtefællens eller samleverens egenkapital stilles til ansøgers rådighed ved ægtepagt eller gave, vil der normalt ikke blive krævet selvskyldnerkaution.

Ægtefællen eller samleveren kan således vælge at overføre den nødvendige egenkapital til ansøgers rådighed og derved normalt undgå selvskyldnerkautionen.

§ 5, stk. 4, vedrørende udvidelse af udmålingsgrundlaget

I lovforslagets bemærkninger anføres det, at der vil blive fastsat bestemmelser om, at udmålingsgrundlaget ved erhvervelse af mindst 50 pct. af jordbrugsdriften kan udvides til at omfatte hele jordbrugsbedriften, hvis den resterende anpart ejes af en ægtefælle eller samlever, der opfylder lovens betingelser for ydelse af statsgaranti for lån, bortset fra uddannelseskravet. Det vil i disse tilfælde være en betingelse, at ægtefællen eller samleveren ved påtegning på pantebrevet tegner selvskyldnerkaution for lånet. Der er tale om en uændret videreførelse af den gældende ordning, jf. § 21, stk. 7, i bekendtgørelsen.

Det er hensigten at begrænse selvskyldnerkautionen af ægtefællen eller samleveren til et beløb svarende til den del af udmålingsgrundlaget, som ægtefællen eller samleveren ejer. Hvis ægtefællen eller samleveren ejer f.eks. 25 pct. af bedriften, vil der således blive krævet selvskyldnerkaution svarende til 25 pct. af yngre jordbruger-lånet.

Spørgsmål 17

»Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der giver låntager valgfrihed mellem at stille med en ægtefælle-/samleverkaution og en garanti fra et pengeinstitut?»

Svar

Jeg yder gerne udvalget den nødvendige tekniske bistand til et ændringsforslag, der giver låntager valgfrihed mellem at stille med en ægtefælle-/samleverkaution og en garanti fra et pengeinstitut.

Ægtefælle-/samleverkaution er imidlertid ikke nævnt i den foreslåede lovtekst, men fremgår af bemærkningerne til henholdsvis § 2, stk. 1, nr. 3 (side 12, spalte 2) vedrørende egenkapital, § 2, stk. 1, nr. 4 (side 13, spalte 1) vedrørende økonomisk overlevelsesevne og § 5, stk. 4 (side 15, spalte 1) vedrørende udvidelse af udmålingsgrundlaget.

Den ønskede valgfrihed kræver derfor ikke ændring af lovteksten, men i givet fald alene en præcisering af den kommende administration vedrørende kaution. Dette kan ske i udvalgsbetænkningen.

I besvarelsen af udvalgets spørgsmål 13 er der redegjort for hovedlinjerne i den hidtidige administration vedrørende selvskyldnerkaution samt for de retningslinjer, hvorefter krav om selvskyldnerkaution påtænkes administreret efter lovforslaget.

På trods af de betænkeligheder, der er givet udtryk for ved besvarelsen af udvalgets spørgsmål 5, finder jeg ikke, at der er noget principielt til hinder for den foreslåede valgfrihed mellem ægtefælle-/samleverkaution og garanti fra et pengeinstitut. Jeg er derfor, såfremt udvalget ønsker det, indstillet på at tilrettelægge administrationen af yngre jordbruger-ordningen således, at en krævet ægtefælle-/samleverkaution kan erstattes med en tilsvarende garanti fra et pengeinstitut.

Det forudsættes, at betingelserne om egenkapital og økonomisk overlevelsesevne i øvrigt opfyldes, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 3 og 4.

Spørgsmål 19

»Af lovforslagets § 2, stk. 5, fremgår det, at ministeren fastsætter nærmere regler om bl.a. uddannelseskrav (jf. § 2, stk. 1, nr. 2) for, hvem der kan komme i betragtning i forbindelse med YJ-lån.

Er ministeren indstillet på, at give unge, der har gennemgået teknikeruddannelsen, samme mulighed for at gøre brug af YJ-lån, som det f.eks. er tilfældet for agronomer?»

Svar

Af bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 2, fremgår, at udgangspunktet for opfyldelse af uddannelseskravet fortat skal være »det grønne bevis«.

Spørgsmålet, om uddannelseskravet også kan opfyldes af andre uddannelser, vil blive overvejet nærmere i forbindelse med udstedelse af en bekendtgørelse, når yngre jordbruger-loven er vedtaget.

Om uddannelsen som jordbrugstekniker vil kunne godkendes, vil bl.a. afhænge af, om der i uddannelsen indgår et pensum svarende til driftslederkurset på uddannelsen »det grønne bevis«. Endvidere vil der blive set på, om jordbrugsteknikeruddannelsens krav til praktik svarer til kravene for uddannelsen til »det grønne bevis«.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at praksis i den gældende yngre jordbruger-ordning er således, at der ved ansøgere med jordbrugsteknikeruddannelsen dispenseres fra uddannelseskravet, såfremt ansøger har haft 36 måneders praktik.

Spørgsmål 20

»Vil ministeren oplyse udvalget om, hvordan den nye bemyndigelse i ændringsforslag nr. 2 (jf. bilag 23) » . . . og om opgørelse af kontantværdien« vil blive administreret?»

Svar

Bestemmelsen i § 5, stk. 2, i det fremsatte lovforslag (L 156) svarer til bestemmelsen om værdiansættelse i form af en kontantværdi (DLR-vurdering) i § 11, stk. 1, i den gældende lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 979 af 5. december 1994.

Nævnte bestemmelse i DLR-loven foreslås imidlertid ændret i det af økonomiministeren den 5. april 1995 fremsatte forslag til lov om ændring af realkreditloven og lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond (L 204). Ifølge dette forslag vil ordlyden i DLR-lovens § 11, stk. 1, »Instituttet skal ansætte en kontantværdi af ejendommen til brug for låneudmålingen. Værdiansættelsen sker på grundlag af ejendommens jord og bygninger samt dertil hørende besætning, driftsinventar og driftsmateriel m.v.« blive erstattet med »Instituttet skal ansætte en kontantværdi af ejendommen til brug for låneudmålingen. Værdiansættelsen sker på grundlag af ejendommens jord og bygninger. Herudover kan bygningstilbehør, jf. tinglysningslovens § 38, samt det i tinglysningslovens § 37, stk. 1, nævnte tilbehør, der er omfattet af tinglyst pantebrev i den faste ejendom, medtages i værdiansættelsen.«

Den foreslåede ændring af DLR-lovens § 11, stk. 1, svarer til den foreslåede affattelse af den tilsvarende bestemmelse i realkreditlovens § 42, stk. 2.

Den ændrede affattelse af § 5 i ændringsforslag nr. 2 vil ikke medføre administrative ændringer vedrørende opgørelse af kontantværdien (DLR-vurderingen) i forhold til den i L 156 foreslåede affattelse af § 5 og administrationen af den gældende YJ-ordning.

Spørgsmål 21

»Vil ministerens ændringsforslag nr. 6 til § 12 være EU-medholdeligt?»

Svar

På grundlag af oplysninger fra Europa-Kommissionen vedrørende fortolkning af Rådets forordning 2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet finder jeg, at det forhøjede ydelsestilskud til yngre jordbrugere, der - i forbindelse med etablering som yngre jordbrugere - etablerer sig som økologiske producenter, vil kunne EU-medfinansieres. Jeg anser derfor ændringsforslag nr. 6 for at være EU-medholdeligt.

Ændringsforslag nr. 6 vil blive notificeret med henblik på EU-medfinansiering.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til landbrugs- og fiskeriministeren, som denne har

besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og landbrugs- og

fiskeriministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og mundtlige henvendelser fra

Dansk Erhvervsgartnerforening,

Dansk Familielandbrug,

Danmarks Landboungdom,

De danske Landboforeninger,

Foreningen af Registrerede Revisorer,

Foreningen af Revisorer og

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

Der er af landbrugs- og fiskeriministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Flertallet opfordrer ministeren til at tilrettelægge administrationen af yngre jordbrugerordningen således, at en krævet ægtefælle-/samleverkaution kan erstattes med en tilsvarende garanti fra et pengeinstitut.

Ministeren opfordres endvidere til at fremme ikrafttrædelsen af loven mest muligt.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) anfører yderligere, at mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 6, men opfordrer ministeren til at komme med en samlet udmelding om, på hvilke områder regeringen ønsker at give økologerne en positiv særbehandling.

På den måde, det hidtil er foregået, er det utrolig svært at få et samlet overblik over, hvad de økologiske landmænd egentlig får i forhold til øvrige landmænd.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme imod de stillede ændringsforslag. Grunden hertil er for det første, at det efter Fremskridtspartiets opfattelse generelt er og bliver grundlæggende forkert, at nogle bestemte personer og bestemte erhverv skal tilgodeses ved specielle regler om statsgaranti og ydelsestilskud. Det er generelt usundt, at nogle erhverv kun kan etableres ved hjælp af statsgarantier og ydelsestilskud.

For det andet, fordi det efter Fremskridtspartiets opfattelse er et symptom på, at noget andet er galt, når specielt yngre jordbrugere har behov for statsgarantier og ydelsestilskud.

Fremskridtspartiet mener, at lovens vedtagelse oprindeligt blev begrundet med, at det stadig skulle være muligt for yngre landmænd at etablere sig.

Hvorfor skal der overhovedet være sådanne ordninger for netop yngre landmænd? Hvad med f.eks. yngre erhvervsfolk, der ønsker at købe en virksomhed?

Fremskridtspartiet mener, at det er og bliver grundlæggende forkert, at der i det danske samfund i dag er så dårlige opsparingsmuligheder, at anskaffelse af en landbrugsejendom eller virksomhed kun kan muliggøres med hjælp fra statens side, nemlig med statsgaranti og ydelsestilskud.

Fremskridtspartiet har ikke spor imod, at yngre landmænd eller andre virksomme folk ønsker at etablere sig, tværtimod.

Fremskridtspartiet er imidlertid grundlæggende imod, at det er en forudsætning for at etablere sig, at staten står som garant og yder ydelsestilskud. Dette er efter Fremskridtspartiets opfattelse usundt og forkert.

Modsat statsgaranti og ydelsestilskud ønsker Fremskridtspartiet at fjerne de årsager, der er til, at opsparingen forud for etablering har så dårlige vilkår.

Også de byrder, som pålægges landbrugserhvervet, kunne efter Fremskridtspartiets mening med fordel og i vidt omfang afskaffes.

Hermed ville erhvervet blive frit og dermed bedre i stand til at klare sig selv. Fremskridtspartiet finder, at man i stedet for at opkræve f.eks. jordskatter med den ene hånd og uddele tilskud med den anden hånd kunne se på, om det ikke var mest hensigtsmæssigt at nulstille begge ordninger.

Fremskridtspartiet vil gerne være med til at gøre landbruget til et frit erhverv igen og vil derfor gerne se på, hvilke byrder landbrugserhvervet kan befries for mod naturligvis at give afkald på forskellige støtteordninger.

Derfor er Fremskridtpartiet imod lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere.

Fremskridtspartiet stemte imod vedtagelsen af den oprindelige lov i sin tid og stemmer imod dette forslag til ny lov med den begrundelse, at Fremskridtspartiet ønsker et frit erhverv, der er i stand til at klare sig selv.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

ÆndringsforslagAf landbrugs- og fiskeriministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP og EL)

Til § 5 1) I stk. 1, 3. pkt., udgår », jf. stk. 2«.

2) Stk. 1, 4. pkt., affattes således

»Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om omregning af den konstaterede handelspris til kontant handelspris, om korrektion af den kontante handelspris og om opgørelsen af kontantværdien.«

3) Stk. 2 udgår.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

Til § 9 4) I stk. 7 udgår »eller stk. 6«, og i stedet indsættes: », stk. 6 eller § 12, stk. 3«.

5) I stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »stk. 5«: »og § 12, stk. 3«.

Til § 12 6) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at der kan ydes tilskud til en større del af lån efter § 2 end angivet i stk. 1, 1. pkt., hvis låntager etablerer sig som økologisk jordbrugsproducent. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at låntager skal opfylde et særligt uddannelseskrav for at opnå det i 1. pkt. nævnte tilskud, samt fastsætte regler om bortfald og tilbagebetaling af nævnte tilskud.«

Til § 14 7) I stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 9, stk. 5 og 6,»: »og § 12, stk. 3,».

Til § 17 8) I stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »nævnte lov«: »og i henhold til lov om udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981«.

Bemærkninger

Til nr. 1-8 Baggrunden for ændringsforslagene

Ved ændringsforslag nr. 1-3 kan der tages hensyn til konsekvenserne af det af økonomiministeren den 6. april 1995 fremsatte forslag til ændring af realkreditloven og lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond (L 204).

Med henblik på at gennemføre den del af aktionsplanen for fremme af den økologiske fødevareproduktion i Danmark, som vedrører yngre jordbruger-ordningen, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslaget, bemyndiges landbrugs- og fiskeriministeren ved ændringsforslag nr. 6 til at yde et forhøjet ydelsestilskud til yngre jordbrugere, der etablerer sig med økologisk jordbrugsproduktion.

Ændringsforslagenes statsfinansielle konsekvenser

De statsfinansielle konsekvenser af ændringsforslagene knytter sig alene til ændringsforslag nr. 6.

Det er hensigten, at ydelsestilskuddet kan ydes til 100 pct. af lånet, såfremt låntager etablerer sig som økologisk producent og opfylder et særligt uddannelseskrav.

Den tilskudsberettigede del af lånet begrænses dog til 430.000 kr., jf. § 12, stk. 1, 2. pkt., og det forhøjede tilskud kan kun ydes på grundlag af det lån, der udmåles i forbindelse med den egentlige etablering. Der kan således ikke ydes forhøjet tilskud til supplerende lån, jf. § 11.

Ved tilskud til 100 pct. af lånet opnås loftet for ydelsestilskud ved et udmålingsgrundlag på 2.867.000 kr. mod 3.822.000 kr. ved tilskud til 75 pct. af lånet. Ydelsestilskuddet vil ved etableringer op til et udmålingsgrundlag på 2.867.000 kr. blive forøget med ca. en tredjedel. Fordelen ved etablering som økologisk jordbrugsproducent vil aftage ved et udmålingsgrundlag over 2.867.000 kr. og være væk ved et udmålingsgrundlag på 3.822.000 kr.

Ved udmålingsgrundlag på 2,0 mio., 2,5 mio. og 3,5 mio. kr. vil ydelsestilskuddet i den 7-årige tilskudsperiode i alt blive forøget med henholdsvis ca. 51.000, 64.000, 63.000 og 25.000 kr.

Under forudsætning af en tilgang på 40 økologi-etableringer om året, svarende til ca. 10 pct. af de nuværende yngre jordbruger-etableringer, og ca. 60.000 kr. i øget støtte pr. etablering vil forslaget betyde en merudgift på ca. 2,4 mio. kr. pr. årgang YJ-etableringer. Det forventes, at der vil kunne opnås EU-refusion til de øgede udgifter til ydelsestilskud.

Under ovenstående forudsætninger forventes forslaget at medføre følgende merudgifter

----------------------------------------------- Mio. kr. 1996 1997 1998 ----------------------------------------------- Ydelsestilskud ........... 0,3 0,6 1,0 EU-refusion .............. 0 -0,2 -0,3 ----------------------------------------------- Merudgifter i alt ........ 0,3 0,4 0,7 -----------------------------------------------

Forslaget forventes ikke at medføre ændrede udgifter til garantiindfrielser.

Ændringsforslagenes administrative konsekvenser

Det er hensigten, at Hypotekbanken skal træffe afgørelse om forhøjet tilskud, jf. ændringsforslag nr. 6. Afgørelsen skal træffes på grundlag af en ansøgningen om yngre jordbruger-lån vedlagt autorisation fra Plantedirektoratet samt dokumentation for særlig økologisk uddannelse.

Ændringsforslagene skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative merudgifter for staten.

For kommuner og amtskommuner har ændringsforslagene ingen administrative konsekvenser.

Ændringsforslagenes miljømæssige konsekvenser

Med ændringsforslag nr. 6 kan der forventes en vis miljømæssig forbedring.

Ad nr. 1-3

Ændringsforslagene er en konsekvens af forslaget til ændring af § 11 i lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. det af økonomiministeren den 6. april 1995 fremsatte forslag til ændring af realkreditloven og lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond (L 204). Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 2, jf. § 1, nr. 12, i L 204.

Ad nr. 4 og 5

Ændringsforslagene er en konsekvens af ændringsforslag nr. 6.

Ad nr. 6

Med ændringsforslaget bemyndiges landbrugs- og fiskeriministeren til at gennemføre den del af aktionsplanen for fremme af den økologiske fødevareproduktion i Danmark, som vedrører yngre jordbruger-ordningen.

Ændringsforslaget retter sig mod de yngre jordbrugere, der etablerer sig som økologiske producenter på mindre og mellemstore bedrifter eller etablerer sig på anparter af større økologiske bedrifter, og som samtidig har erhvervet særlige uddannelsesmæssige kvalifikationer inden for økologisk jordbrugsproduktion.

Ifølge aktionsplanen foreslås ydelsestilskuddet at kunne ydes til 100 pct. af lånet mod 75 pct. af lånet for konventionelle etableringer. Aftrapningsforløbet, jf. § 12, stk. 2, holdes uændret.

Den tilskudsberettigede del af lånet begrænses til 430.000 kr., jf. § 12, stk. 1, 2. pkt., og det forhøjede tilskud kan kun ydes på grundlag af det lån, der udmåles i forbindelse med den egentlige etablering. Der kan således ikke ydes forhøjet tilskud til supplerende lån, jf. § 11.

Det vil være en forudsætning for at opnå det forhøjede tilskud, at låntager er autoriseret af Plantedirektoratet i medfør af bekendtgørelsen om økologisk jordbrugsproduktion. I tilfælde af bortfald af ovennævnte autorisation er det hensigten, at den forhøjede tilskudsandel skal bortfalde. Hvis låntageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger i forbindelse med ansøgning om det forhøjede tilskud, kan den forhøjede tilskudsandel forlanges tilbagebetalt.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at det særlige uddannelseskrav vil kunne opfyldes ved grønt bevis med indbygget økologikursus af mindst 4 ugers varighed samt ved efteruddannelseskurser i økologi af tilsvarende varighed.

Ad nr. 7

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 6.

Ad nr. 8

Med ændringsforslaget præciseres, at overgangsbestemmelserne i § 21, stk. 1 og 4, i lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994, fortsat skal være gældende for de yngre jordbruger-lån, der er ydet i henhold til statslånsordningen for yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981. Denne ordning blev ophævet i 1985.

Erling Christensen (S) Peter Christensen (S) Eva Fatum (S) Erik Mortensen (S) Frederik Nørgaard (S) Kristen Touborg (SF) nfmd. Vibeke Peschardt (RV) Bent Hindrup Andersen (EL) Ole Vagn Christensen (S) Christian Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Kim Mouritsen (V) Henning Grove (KF) Jens Jørgensen (KF) Peder Sønderby (V) Niels Højland (FP) Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 156

Betænkning over Forslag til lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere

Nr L 156 1994-95, 1. samling

Afgivet af Landbrugs- og Fiskeriudvalget

Afgivet: 19950510