1994 BTL 151 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNERS OG AMTSKOMMUNERS UDFØRELSE AF OPGAVER FOR ANDRE OFFENTLIGE MYNDIGHEDER NR L 151 1994-95, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Byggeriets Arbejdsgivere,

Byggeriets Arbejdsgivere Region 1 - Nordjylland,

Dansk Handel & Service,

Dansk Industri,

Danske Vognmænd,

Foreningen af Registrerede Revisorer,

Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Handelskammeret og Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service

HOREFA,

Håndværksrådet og

Rengøringsselskabernes Branche- og Arbejdsgiverforening.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) vil under 2. behandling anmode om at få lovforslaget henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet mener, at lovforslaget er et markant brud på den gældende kommunalfuldmagt med adskillige skadevirkninger for jobskabelsen i det private erhvervsliv til følge, og lovforslaget medfører en alvorlig konkurrenceforvridning i forhold til det private erhvervsliv.

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Fremskridtspartiet ønsker ikke at udvide kommunernes muligheder for at kunne engagere sig i erhvervsvirksomhed. Det skyldes først og fremmest, at denne virksomhed altid vil foregå med udgangspunkt i skatteudskrevne midler, som kommunen har placeret i maskiner, mandskab m.m.

Formålet med lovforslaget er at give kommuner mulighed for at udnytte deres overkapacitet. Men såfremt kommunerne har overkapacitet, mener Venstre, Det Konservative Folkeparti og Fremskridtspartiet, at denne overkapacitet bør reduceres. Hvis overkapaciteten udnyttes til erhvervsvirksomhed for andre offentlige myndigheder, bliver kommunerne på længere sigt afhængige af indtægter fra denne virksomhed.

Lovforslagets krav om kalkulation af omkostningerne ved den kommunale erhvervsvirksomhed er ingen garanti mod konkurrenceforvridning og ulige konkurrence. I praksis vil kommunerne kunne rejse kapital til deres erhvervsvirksomhed uden samme besvær og omkostninger som private virksomheder. Skatteydernes midler står til rådighed. Desuden vil kommunerne kunne omgå reglerne om kalkulation uden udsigt til egentlige sanktioner, da hverken Konkurrencerådet eller Udliciteringsrådet får indgrebsbeføjelser over for ulige konkurrence.

Endelig vil kommunerne kunne indgå aftaler med hinanden uden forudgående udbud. Dermed begrænses konkurrencen markant. Kommuner vil kunne indgå i en lukket bytteøkonomi upåvirket af markedsmæssige overvejelser.

Aftaler uden forudgående udbud vil kunne lade sig gøre for opgaver under en bestemt bagatelgrænse. Lovforslaget fastsætter bagatelgrænsen for udbud som den bagatelgrænse, der gælder i EU's tjenesteydelsesdirektiv. Men EU's bagatelgrænse er fastsat særdeles højt (p.t. ca. 1,6 mio. kr.).

Det er sket for at undgå, at mindre opgaver skal udbydes efter de meget omfattende og tidskrævende EU-udbudsregler. Disse regler kræver bl.a. offentliggørelse af udbudsforretningen i EF-Tidende. Men ved de opgaver, der fremover skal udføres af kommuner for andre offentlige myndigheder, vil udbudsreglerne være langt mindre omfattende. Derfor er der intet belæg for at sætte bagatelgrænsen til samme høje niveau som EU's tjenesteydelsesdirektiv.

Lovforslaget hindrer ligeledes nye firmaer i at opstå. Mange eksportfirmaer, der i dag beskæftiger hundredvis af ansatte og har 3-cifrede millionomsætninger, er startet som mindre virksomheder, der havde deres udkomme ved at arbejde for/levere til offentlige myndigheder. Sådanne firmaer vil ikke opstå i fremtiden, når det »indre kommunemarked« udvikles som følge af loven. Lovforslaget vil under alle omstændigheder føre til færre job i den private sektor, når disse overgår til offentlig opgaveløsning.

Klaus Hækkerup (S) fmd. Frank Aaen (EL) Poul Erik Dyrlund (S) Holger Graversen (S) Ole Stavad (S) Anne Baastrup (SF) Vibeke Peschardt (RV) Dorte Bennedsen (S) Villy Søvndal (SF) Else Winther Andersen (V) Helge Sander (V) Mariann Fischer Boel (V) Hans Christian Schmidt (V) Torben Rechendorff (KF) Bendt Bendtsen (KF) Henriette Kjær (KF) Poul Nødgaard (FP) nfmd.

Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlige henvendelser fra

Håndværksrådet og

Sikkerhedsbranchen og Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening (VABA).

Der er af et mindretal stillet et ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) bemærker, at hovedformålet med lovforslaget er at give kommuner og amtskommuner bedre muligheder for gennem samarbejde med hinanden og andre offentlige myndigheder at udnytte deres ressourcer optimalt.

Det er i den forbindelse vigtigt, at der med lovforslaget sikres grundlag for en åben og lige konkurrence om de offentlige opgaver, som lovforslaget giver kommuner og amtskommuner adgang til som eksterne leverandører at udføre for andre offentlige myndigheder.

Lovforslaget regulerer derimod ikke spørgsmålet om, hvilke opgaver en offentlig myndighed kan få udført af en ekstern leverandør, herunder en kommune eller en amtskommune. Reguleringen af dette spørgsmål fremgår af lovgivningen i øvrigt, herunder af lovgivningen om de enkelte opgaver.

Indenrigsministeriet og Finansministeriet er i færd med at udarbejde en statusundersøgelse om udbud og udlicitering af offentlige opgaver. Undersøgelsen, der forventes færdig omkring 1. juni 1995, har til formål at beskrive brugen af udbud og udlicitering på såvel det statslige som det kommunale område samt at søge at sammenfatte foreliggende erfaringer med udbud af offentlige opgaver.

Undersøgelsen vil danne udgangspunkt for regeringens videre overvejelser om anvendelsen af udbud og udlicitering i den offentlige sektor.

På baggrund af denne undersøgelse vil indenrigsministeren være indstillet på at få udarbejdet en rapport fra et uafhængigt forskningsinstitut om udbud og udliciteringer på det kommunale område. Det vil ske på basis af kontakt med kommuner, amtskommuner og organisationer.

Undersøgelsen og forskningsrapporten vil kunne skabe et bedre grundlag for det udvalgsarbejde, der skal iværksættes i forbindelse med lovens revision i folketingsåret 1997-98, jf. lovforslagets bemærkninger herom.

Herefter indstiller et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

Mindretallet har noteret sig, at Europa-Kommissionen i forbindelse med et møde med Indenrigsministeriet den 23. maj 1995 har anmodet om en nærmere belysning af lovens anvendelsesområde og de regler for omkostningkalkulation, der vil blive fastsat i en kommende bekendtgørelse, og at Indenrigsministeriet i sin efterfølgende besvarelse har fastslået, at lovgivningen er begrænset til opgaver, som kommuner og amtskommuner i forvejen efter gældende ret kan udføre i eget regi, og at lovforslaget ikke giver kommuner og amtskommuner en generel hjemmel til at udøve erhvervsvirksomhed, samtidig med at man nævner ydelser af mere servicebetonet karakter, herunder klientbehandling, undervisning og pasning og pleje af børn og ældre.

Mindretallet har ligeledes noteret sig, at Europa-Kommissionen vil være indstillet på at fremkomme med sine eventuelle bemærkninger til kalkulationsreglerne, således at man vil kunne tage højde for disse i udarbejdelsen af den bekendtgørelse, som skal udstedes i medfør af lovens § 2, stk. 5.

Mindretallet mener ligeledes, at disse kalkulationsregler bør forelægges Udliciteringsrådet og Konkurrencerådet før reglernes ikrafttræden.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf et mindretal (SF)

Til § 2 1) I stk. 3 indsættes efter »beløb«: », eller hvis opgaven er omfattet af en af de kategorier af tjenesteydelser, der er opført i bilag I B i Rådets direktiv 92/50/EØF om samordning af

fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler, jf. bekendtgørelse nr. 415 af 22. juni 1993«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget indebærer, at udbudskravet, hvad angår opgavernes art, kommer til at svare til opdelingen i tjenesteydelsesdirektivets bilag I A og I B. Der henvises i øvrigt til indenrigsministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål 62.

Klaus Hækkerup (S) fmd. Erling Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Holger Graversen (S) Ole Stavad (S) Anne Baastrup (SF) Vibeke Peschardt (RV) Dorte Bennedsen (S) Tommy Dinesen (SF) Else Winther Andersen (V) Helge Sander (V) Mariann Fischer Boel (V) Hans Christian Schmidt (V) Torben Rechendorff (KF) Bendt Bendtsen (KF) Henriette Kjær (KF) Poul Nødgaard (FP) nfmd.

Enhedslisten og Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 151

Betænkning over Forslag til lov om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder

Nr L 151 1994-95, 1. samling

Afgivet af Kommunaludvalget

Afgivet: 19950509