Legislator Case Law & Legislation
199414K00145 DK

1994 BTL 145 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PRIVATBANERNE NR L 145 1994-95, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1994 145 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkeparti) støtter endvidere, at privatbanerne adskiller deres bus- og togafdelinger økonomisk. Der skal være vandtætte skotter imellem afdelingerne, fordi især busafdelingerne jo byder på de udbudte buslinjer. Det har altid været et krav fra Socialistisk Folkeparti, at de reelle regnskaber skal fremgår tydeligt - også de kommunale og statslige.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Fremskridtspartiet er modstander af, at der gives privatbanerne mulighed for at oprette aktieselskaber til busdrift, ligesom Fremskridtspartiet er modstander af, at man med et sådant aktieselskab skal kunne overtage kørslen fra privatbanerne uden forudgående licitation. Fremskridtspartiet er ligeledes betænkeligt ved at bemyndige trafikministeren og privatbanerne til at godkende og kontrollere åbningsbalancer ved oprettelsen af disse selskaber. Fremskridtspartiets holdning er, at al persontrafik med busser bør udbydes i offentlig licitation, og mener ikke, at privatbanerne bør stå som stiftere af disse aktieselskaber.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslisten finder, at lovforslaget alene er et forsøg på at reparere på en i øvrigt tåbelig EU-regel. Lovforslaget er et glimrende eksempel på, hvorledes det danske samfund må underlægge sig EU-bestemmelser, som modarbejder en fornuftig samfundsmæssig planlægning. Resultatet af EU-bestemmelserne og dette lovforslag bliver nemlig, at et velfungerende samspil mellem de lokale myndigheder og privatbanernes tog- og buskørsel splittes op og baseres på rent markedsmæssige styringsvilkår, hvor konsekvensen uvægerlig bliver en forringet kollektiv trafikforsyning over for borgerne.

Helge Mortensen (S) nfmd. Poul Andersen (S) Børge Bakholt (S) Søren Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Tommy Dinesen (SF) Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Arne Melchior (CD) fmd. Svend Heiselberg (V) Svend Erik Hovmand (V) Helge Sander (V) Hans Christian Schmidt (V) Kaj Ikast (KF) Brian Mikkelsen (KF) Stefan G. Rasmussen (KF) Ole Donner (FP)

Betænkning over lovforslag 1994 145 Valid

Nr BTL 145

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om privatbanerne

Nr L 145 1994-95, 1. samling

Afgivet af Trafikudvalget

Afgivet: 19950316

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →