1994 BTL 144 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DSB BUSSER A/S NR L 144 1994-95, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til trafikministeren, som denne har besvaret

skriftligt. To af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes

svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra

Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget,

De Samvirkende Invalideorganisationer og

Statsansattes Kartel.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Fremskridtspartiets, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) er betænkelig ved, at der på forhånd mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er indgået en sådan bindende aftale, at det ikke har været muligt at ændre i lovforslaget.

Fremskridtspartiet er således ikke tilfreds med de oplysninger, der er kommet omkring bl.a. åbningsbalancen.

Fremskridtspartiet udtrykker håb om, at man fremover vil fremlægge lovforslag til drøftelse i Folketinget, inden der indgås bindende aftaler (helt ned i detaljer) mellem partierne.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de af mindretallet stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkeparti og regeringen indgik i sidste folketingsår en treårig aftale om DSB.

Med skiftet af trafikminister blev aftalen imidlertid sat i bero, fordi den nye trafikminister ville afvente nye undersøgelser af aftalen. Det betød, at aftalen ikke blev underskrevet, og ved finanslovforliget for 1995 fik de borgerlige ind i forliget, at rederi- og busdivisioner skulle udskilles som selvstændige selskaber.

Det var Socialistisk Folkeparti enig i, men Socialistisk Folkeparti var bestemt ikke enig i, at 25 pct. af aktierne skulle sælges til private, og at der dermed blev åbnet op for en privatisering.

Socialistisk Folkeparti stemmer derfor imod lovforslaget om udskillelse af busdivisionen fra DSB.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Enhedslisten finder, at konsekvensen af lovforslaget vil blive en endnu større markedsøkonomisk konkurrence på det kollektive trafikområde.

Kollektiv trafik optimeres efter mindretallets mening bedst gennem en koordineret og samfundsstyret indsats og ikke gennem opsplitning af de enkelte transporttyper i indbyrdes konkurrerende selskaber. Taberne i denne omlægning bliver de mange borgere, som får en dårligere kollektiv trafikbetjening i konkurrencens hellige navn.

ÆndringsforslagAf et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL)

Til § 4 1) Paragraffen udgår.

Til § 6 2) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Overgår de i stk. 1 nævnte tjenestemænd til ansættelse i selskabet, har de pågældende ret til at deltage i kollektive konflikter efter gældende regler.«

3) Efter stk. 6 indsættes som nyt stykke

»Stk. 7. De af medarbejderne valgte medlemmer af selskabets bestyrelse skal være ansat i DSB Busser A/S, jf. dog stk. 6.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget indebærer, at der ikke kan foretages delvist salg af aktierne. Disse skal ejes fuldt ud af staten.

Til nr. 2 Ændringsforslaget betyder, at hvis statstjenestemænd overgår til ansættelse i DSB Busser A/S på særlige vilkår, skal de have ret til at deltage i kollektive konflikter efter gældende fagretlige regler.

Til nr. 3 Ændringsforslaget indebærer, at alene ansatte i DSB Busser A/S kan vælges til bestyrelsen for DSB Busser A/S som medarbejdervalgte repræsentanter. Medarbejdere, der af den ene eller anden grund har tjenestefrihed uden løn, kan ikke vælges som medlemmer af bestyrelsen som repræsentant for medarbejderne.

Helge Mortensen (S) nfmd. Poul Andersen (S) Børge Bakholt (S) Søren Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Tommy Dinesen (SF) Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Arne Melchior (CD) fmd. Svend Heiselberg (V) Svend Erik Hovmand (V) Helge Sander (V) Hans Christian Schmidt (V) Kaj Ikast (KF) Brian Mikkelsen (KF) Stefan G. Rasmussen (KF) Ole Donner (FP) Bilag

To af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå Spørgsmål 6

»Ad side 15 og 16

Bliver der reelt forskel på HT's situation med hensyn til åbningsbalance, lånevilkår m.v. og den, der kommer til at gælde for DSB Busser A/S. I givet fald hvilke?»

Svar

Det fremgår af kommentaren i mit brev af 23. februar 1995 til Trafikudvalget, at aktieselskabsloven finder anvendelse vedrørende stiftelsen af DSB Busser A/S.

Det samme er tilfældet for HT ved stiftelsen af busselskabet.

Begge selskaber stiftes ved at indskyde de eksisterende busvirksomheder (apportindskud).

I forbindelse med stiftelsen skal der udarbejdes åbningsbalance og en vurderingsberetning af sagkyndig uvildig person med det formål at værdiansætte selskabets aktiver og passiver i overensstemmelse med bestemmelserne herom.

Der henvises endvidere til besvarelsen af spørgsmål 7.

Spørgsmål 7

»Der ønskes en beskrivelse af, hvilke vilkår (og eventuelt forskelle) der kommer til at gælde i konkurrencen mellem private vognmænd og DSB Busser A/S, når man f.eks. skal byde på amtslige trafikselskabers ruter eller lokale bybusruter. Beskrivelsen skal omfatte alle økonomiske forhold - herunder lånevilkår, driftsvilkår, skatter, afgifter m.v. - altså en udtømmende beskrivelse. Finder ministeren, at der ikke bliver forskel, ønskes dette bekræftet. I modsat fald ønskes en klar tilkendegivelse af forskellen - og konsekvenserne heraf.«

Svar

Det er trafikselskaberne, der fastsætter vilkårene for den kørsel, der udbydes, idet tilbudene skal behandles på et objektivt grundlag uafhængig af, om den bydende er en offentlig eller privat virksomhed.

Der vil heller ikke i øvrigt være forskelle mellem de to typer af virksomheder.

DSB Busser A/S skal som ethvert andet aktieselskab følge aktie- og årsregnskabslovgivningen og operere på helt sædvanlige markedsvilkår. Det vil bl.a. indebære optagelse af lån i privat pengeinstitut på normale vilkår. Der er heller ikke forskelle i relation til skatter og afgifter.

Efter lovgivningen skal der ikke betales lønsumsafgift for udlånte tjenestemænd. Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til lovforslaget, at selskabet skal indbetale et beløb til DSB, som fuldt ud modsvarer lønsumsafgiften for disse personer. Det sker netop med henblik på at skabe lige vilkår i forhold til private virksomheder.

Ingen

Nr BTL 144

Betænkning over Forslag til lov om DSB Busser A/S

Nr L 144 1994-95, 1. samling

Afgivet af Trafikudvalget

Afgivet: 19950316