1994 BTL 135 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE (UDARBEJDELSE AF GRØNT REGNSKAB) NR L 135 1994-95, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra

Dansk Erhvervsjordbrug,

Dansk Familielandbrug,

Dansk Handel & Service,

Dansk Industri,

De danske Landboforeninger og

Foreningen af Registrerede Revisorer.

Der er af miljø- og energiministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Miljø- og energiministeren har over for udvalget oplyst følgende

I forbindelse med lovforslagets behandling i udvalget er det blevet påpeget fra industriens organisationer, at det er vigtigt for virksomhederne at kunne beskytte konkurrencefølsomme oplysninger om produktionsforhold, specielt oplysninger om råvarer samt om produktionens indhold heraf og dens emissioner. Industriens organisationer har blandt andet peget på, at en sådan beskyttelse vil kunne opnås, såfremt der indføres lovhjemlet adgang for virksomhederne til at benytte indeksering af oplysninger i det grønne regnskab.

Således som lovforslaget er formuleret, og som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er der med dette ikke nogen ændringer i de regler, som i forvejen er gældende til beskyttelse af konkurrencefølsomme oplysninger om produktionsforhold, herunder om råvarer og produktionens indhold heraf samt dens emissioner.

Virksomhederne kan i dag beskytte disse informationer i overensstemmelse med offentlighedsloven og lovgivningen om aktindsigt i miljøoplysninger. Virksomhederne vil også fremover efter vedtagelse af lovforslaget kunne beskytte de konkurrencefølsomme oplysninger efter disse regler.

Denne beskyttelse kan ske ved indeksering, ved at samle oplysninger om enkeltstoffer i passende stofgrupper eller på anden måde.

Krav om aktindsigt fra tredjemands side med hensyn til oplysninger, som måtte foreligge hos en forvaltningsmyndighed i forbindelse med grønne regnskaber, afgøres efter forvaltningsloven, offentlighedsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger (gennemførelse af et EF-direktiv), således som det ligeledes fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af miljø- og energiministeren stillede ændringsforslag.

Lovforslaget om grønne regnskaber er en naturlig forlængelse af den rivende udvikling, der sker på miljøområdet.

Det overordnede mål med lovforslaget er at sikre offentligheden og medarbejdere lettilgængelig information om, hvorledes de miljøtunge virksomheder påvirker miljøet. Information og viden er en væsentlig forudsætning for at indbygge miljøhensyn i alle beslutninger og initiativer, herunder investeringer, valg af leverandører og forbrugeradfærd.

Lovforslaget giver også virksomhederne mulighed for en bedre intern miljøforvaltning. Virksomhederne kan prioritere deres miljøarbejde gennem miljøstyring og dokumentere forbedringerne i form af grønne regnskaber.

Gennem lovforslaget leverer Folketinget værktøjet til virksomhederne. De grønne regnskaber vil inspirere virksomhederne til at fokusere på valg af råvarer, ressourceforbrug, produktionsprocesser og forureningsindhold.

Det er flertallets klare opfattelse, at for dansk industris fortsatte konkurrenceevne er miljøhensyn i hele produktionsprocessen, »fra vugge til grav«, en af de afgørende parametre.

Det bliver nu muligt for virksomhederne at bruge det grønne regnskab som baggrund for en egentlig nøgletalsstyring af virksomhedens miljøforhold med de fordele, som det erfaringsmæssigt indebærer i form af besparelser på ressourceforbrug, øgede afsætningsmuligheder, større værditilvækst og bedre image.

Dansk industri er karakteriseret ved nicheproduktion. På grund af den stigende konkurrence på verdensplan vil dansk industri også fremover være nødt til hele tiden at finde nye nicher for at overleve. En af disse nicher er den grønne produktion. Og her har Danmark allerede et forspring. Men vi kan ikke tillade os at hvile på laurbærrene, for også den grønne niche vil, i takt med at bevidstheden om miljøhensynene stiger på verdensplan, blive præget af hårdere og hårdere konkurrence. Derfor er det vigtigt at gøre dansk industris forspring så stort som muligt.

Lovforslaget vil medvirke til at forøge dansk industris konkurrencefordel på to måder.

For det første med hensyn til andelen af den grønne efterspørgsel. Her vil danske virksomheder være på forkant med forbrugernes behov og ønske om at aftage varer med en grøn profil, både herhjemme og på verdensmarkedet.

For det andet vil danske virksomheder på et forholdsvis tidligt tidspunkt have rig mulighed til at få nedbragt deres forbrug af miljøfølsomme ressourcer, ressourcer, der uden tvivl vil blive dyrere i de kommende år.

Markedet vil fremover kræve grøn dokumentation, og her er grønne regnskaber et af svarene. Lovforslaget om grønne regnskaber er derfor både klogt og fremsynet, både når det drejer sig om at opprioritere miljøindsatsen, og når det handler om virksomhedernes konkurrencekraft på vej ind i det 21. århundrede.

Flertallet noterer med tilfredshed, at Dansk Industri vil gå konstruktivt ind i arbejdet med at indføre de grønne regnskaber, og hilser med tilfredshed, at de grønne regnskaber yderligere kan medvirke til at få indført egentlige miljøstyringssystemer i mange virksomheder.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af miljø- og energiministeren og de af mindretallet stillede ændringsforslag.

Mindretallet har noteret, at regeringen har modificeret lovforslaget, så man sikrer en længere overgangsperiode for de virksomheder, der allerede er i gang, og at forretningshemmeligheder bliver beskyttet.

Alligevel mener mindretallet, at det er uklogt at gribe ind i en positiv udvikling, der allerede er i fuld gang.

Erhvervslivet betragter selv et grønt regnskab som en vigtig konkurrenceparameter og som en nyttig information for ansatte, ledelse, aktionærer og kunder.

Ved at forlange dette lovfæstet risikerer man at dræbe kreativiteten til at udvikle nye miljøstyringsredskaber, som allerede er i fuld gang.

I stedet for at vedtage en statslig metode for grønt regnskab ville det være mere positivt, hvis Miljø- og Energiministeriet kunne agere idebørs og indsamle oplysninger om allerede udviklede grønne regnskabssystemer til inspiration for andre.

Mindretallet er mere optaget af at udvikle en tilskyndelsesmekanisme frem for tvang.

Ændringsforslag

Til § 1Af et mindretal (V, KF og FP)

1) I det under nr. 1 foreslåede § 35 a, stk. 1, 1. pkt., ændres ordene »skal udarbejde« til: »kan udarbejde«.

Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af udvalget

2) I den under nr. 1 forslåede § 35 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Ministeren fastsætter bestemmelser om, at virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, som forpligter sig til at indføre miljøstyringssystemer, kan opnå udsættelse med fristen for indsendelse af det første grønne regnskab i en aftalt periode, dog ikke ud over tre år fra den 1. januar 1996 at regne. Ministeren fastsætter samtidig de nærmere krav til miljøstyringssystemet og til årlig dokumentation over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og tilsynsmyndigheden for gennemførelse af systemet på virksomheden.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

Af et mindretal (V, KF og FP)

3) I den under nr. 1 foreslåede § 35 a udgår stk. 5 og 7.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

4) Nr. 2 udgår.

Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 2 5) Paragraffen affattes således

»§ 2 Loven træder i kraft den 1. juli 1995.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Det foreslås, at udarbejdelse af grønt regnskab bliver et positivt tilbud til, men ikke en pligt for virksomhederne.

Det er herefter op til den enkelte virksomhed, om man vil benytte sig af tilbudet og herved opnå den eventuelle reklamemæssige værdi, der kan ligge i at udarbejde grønt regnskab.

Til nr. 2 Ændringsforslaget giver virksomheder, der forpligter sig til at indføre et miljøstyringssystem, mulighed for at kunne opnå udsættelse med udarbejdelse og indsendelse af grønt regnskab i en periode af op til 3 år regnet fra det tidspunkt, hvor det første grønne regnskabsår begynder ifølge de gennemførelsesbestemmelser, som ministeren fastsætter i bekendtgørelsesform. Det er hensigten, at første regnskabsår tager sin begyndelse 1. januar 1996.

Det miljøstyringssystem, som virksomhederne forpligter sig til at indføre, skal baseres på de almindeligt accepterede principper for miljøstyringssystemer, det vil sige opstilling, gennemførelse samt opfølgning af en handlingsplan for miljøforbedringer på baggrund af en indledende gennemgang af virksomhedens produktion. Hvorvidt den enkelte virksomhed i forlængelse heraf vil tilslutte sig EMAS (Den Europæiske Fællesskabsordning for Miljøstyring og Miljørevision) eller lade sig certificere efter standarder, er virksomhedens eget valg.

Forudsætningen for opnåelse af en udskydelse af tidsfristen for de pågældende virksomheder, som indfører miljøstyringssystemer, må være, at virksomheden påtager sig en egentlig forpligtelse over for myndighederne til løbende at følge beslutningen om indførelse af et miljøstyringssystem effektivt op i udsættelsesperioden.

Det vil derfor være naturligt, at virksomheden efter udløbet af hvert grønt regnskabsår i udsættelsesperioden afgiver en statusopgørelse, der på tilfredsstillende måde dokumenterer, at virksomheden lever op til den aftalte forpligtelse til indførelse af et miljøstyringssystem. På denne måde sikres det, at virksomhederne efter udløbet af udsættelsesfristen vil kunne opfylde samme forpligtelse til udarbejdelse af grønt regnskab, som de øvrige virksomheder, der er omfattet af lovforslaget. Kravet om indsendelse af årlig statusopgørelse bortfalder fra og med det år, hvor virksomheden indsender sit første grønne regnskab.

Det er i forvejen meningen, at virksomheder, der registreres i EMAS, fritages for udarbejdelse og indsendelse af grønt regnskab. Dette fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, ad § 35 a, stk. 5. Det vil derfor være muligt efter ændringsforslaget, at virksomheder, som forpligter sig til at indgå i EMAS, også får tilsvarende mulighed for at udskyde det grønne regnskab og lade dette erstatte af den miljøredegørelse, som skal indsendes af virksomheden til registreringsmyndigheden.

Til nr. 3 Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1. Da der ikke skal være pligt til at udarbejde grønt regnskab, er det overflødigt med en bestemmelse, der giver ministeren mulighed for at dispensere fra pligten. Det skønnes endvidere uhensigtsmæssigt med en bestemmelse om tvangsmidler i tilfælde af, at det grønne regnskab ikke indsendes rettidigt, idet en følge af manglende indsendelse blot vil være, at virksomheden ikke kan henregnes til kredsen af virksomheder, som udarbejder grønt regnskab i henhold til miljøbeskyttelsesloven.

Til nr. 4 Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1. Da der ikke skal være en pligt til at udarbejde grønt regnskab, skal der heller ikke være bestemmelser om straf for manglende opfyldelse af pligten.

Til nr. 5 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Som en konsekvens heraf bortfalder i lovforslagets bemærkninger 1. afsnit i »Ad § 2«.

Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Dorte Bennedsen (S) Inger Bierbaum (S) Peter Christensen (S) Steen Gade (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bent Hindrup Andersen (EL) Lis Greibe (S) Hanne Severinsen (V) Bodil Thrane (V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Vibjerg (V) Niels J. Langkilde (KF) Gitte Seeberg (KF) Jens Jørgensen (KF) Aage Brusgaard (FP) nfmd.

Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 135

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udarbejdelse af grønt regnskab)

Nr L 135 1994-95, 1. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19950511