1994 BTL 133 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING M.V. (ÆNDRING AF REGLERNE OM INDKVARTERING AF FLYGTNINGE FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN) NR L 133 1994-95, 1. SAMLING

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar herpå samt en udtalelse fra Kommunernes Landsforening over et udkast til lovforslaget

Spørgsmål 1

Ministeren anmodes om at kommentere ændringsforslag nr. 1 i udkastet til betænkning over lovforslaget, jf. bilag 2.

Svar

Det foreslås i ændringsforslaget, at den nugældende bestemmelse i planlovens § 3 a, stk. 1, 2. pkt., hvorefter en fritagelse kan tidsbegrænses, bliver ændret, således at en fritagelse skal tidsbegrænses, hvis kommunalbestyrelsen anmoder om det.

Fritagelsen for at overholde de sædvanlige planprocedurer gælder kun indkvarteringssteder for asylansøgere og flygtninge fra det tidligere Jugoslavien, og fritagelsen gælder kun, så længe bebyggelsen anvendes hertil. Der er derfor efter min mening generelt ikke noget behov for at tidsbegrænse de fritagelser, der meddeles.

Der kan dog foreligge særlige forhold i forbindelse med enkelte sager, og det er derfor i den gældende bestemmelse præciseret, at en fritagelse kan tidsbegrænses.

Den foreslåede bestemmelse sigter på, at de kommunalbestyrelser, der ønsker det, skal have en sikkerhed for, at fritagelsen kun gælder en vis tid, og at anvendelsen af bebyggelsen derefter skal vurderes efter de almindelige planregler.

Jeg har forståelse for, at kommunerne kan have et sådant ønske, og jeg kan derfor tiltræde ændringsforslaget, idet jeg forudsætter, at tidsfristen i det enkelte tilfælde fastsættes, således at investeringen kan udnyttes i et rimeligt antal år, og at Direktoratet for Udlændinge får lejlighed til at fremkomme med sine bemærkninger til den eventuelle tidsfrist, forinden Miljø- og Energiministeriet træffer endelig afgørelse herom.

Det tilføjes, at en tidsbegrænsning fortsat vil kunne fastsættes, selv om kommunalbestyrelsen ikke har fremsat ønske herom.

KOMMUNERNES LANDSFORENING

Den 20. december 1994

Miljø- og Energiminister

Svend Auken

Vedr. lovforslag om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v., udlændingeloven og lov om social bistand

Kommunernes Landsforening har dags dato skrevet følgende til indenrigsministeren

Kommunernes Landsforening har på bestyrelsesmøde den 16. december 1994 drøftet lovforslaget om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v., udlændingeloven og lov om social bistand.

Det fremgår af lovforslaget, at asylsagsbehandlingen for de bosniske flygtninge vil blive søgt gennemført i løbet af 1995, og at de bosniske flygtninge, der får afslag på asyl, i stedet vil få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, der efter lovforslaget indsættes som en ny bestemmelse i udlændingeloven.

Det store antal flygtninge vil afstedkomme et øget pres på kommunerne i forhold til administration, folkeskole, daginstitutioner, sundhedspleje, m.v. Landsforeningen finder det derfor særdeles beklageligt, at lovforslaget ikke har været til høring, og der ikke har været mulighed for at indgå i en dialog om forslaget, før det blev fremsat.

Lovforslaget vil indebære, at et meget stort antal flygtninge skal fordeles og boligplaceres i løbet af 1995. Kommunernes Landsforening ønsker i den forbindelse at understrege, at det er regeringens ansvar i tæt samarbejde med kommunerne at fordele og finde boliger til flygtninge.

Efter landsforeningens opfattelse bør udslusningen af flygtninge fra flygtningecentrene og andre former for midlertidig indkvartering ikke forceres. Det må sikres, at der ved permanent boligplacering er tid til at finde den rette bolig.

Kommunernes Landsforening forudsætter, at der i forbindelse med boligplacering af flygtningene tages hensyn til de belastede boligområder og til den eksisterende fordeling af flygtninge og indvandrere. Der gøres nu via Byudvalgets 30 forslag en indsats i de belastede boligområder. Hvis det skal lykkes at vende udviklingen, vil det ikke være hensigtsmæssigt samtidig at placere et større antal flygtninge i de samme boligområder.

I denne sammenhæng lægger landsforeningen vægt på, at der ved boligplacering af den enkelte familie tilstræbes en så egnet boligplacering, at den enkelte familie ønsker at opretholde denne boligplacering.

Det er i debatten således blevet nævnt, at der er boligplaceringsmuligheder i parcelhuse og landejendomme i landområder, præget af afvandring og salgsproblemer. Det er sandsynligt, at flygtningene ved en boligplacering af denne karakter vil søge bort fra disse områder, hvorved man risikerer, at de i stedet vil flytte til boligområder, der er belastet med sociale problemer, og hvor der i forvejen bor mange flygtninge og indvandrere.

Ved den permanente boligplacering er det endvidere væsentligt, at der tages hensyn til uddannelses- og arbejdsmuligheder, således at flygtningene får mulighed for at blive selvforsørgende. I modsat fald risikerer de på lidt længere sigt fortsat at skulle være henvist til at leve af overførselsindkomster med, hvad dette måtte medføre af store menneskelige og økonomiske omkostninger.

I bestræbelserne på at tilvejebringe det nødvendige antal - egnede - boliger skal landsforeningen opfordre til

- at regeringen optager forhandling med de private udlejere med henblik på at forøge anvendelsen af det private udlejningsbyggeri til boligplacering af flygtninge

- at regeringen midlertidigt suspenderer omdrejningspunktet for investeringsomfanget af støttet byggeri samt indfører låneadgang til halvdelen af den kommunale grundkapital i samme periode med henblik på at give kommunerne bedre betingelser for opførelse af nyt støttet byggeri.

For så vidt angår de økonomiske konsekvenser lægger landsforeningen stor vægt på, at der i umiddelbar forlængelse af arbejdet i Indenrigsministeriets arbejdsgruppe om de økonomiske konsekvenser af lovforslaget gennemføres en særskilt politisk forhandling om kompensation for de økonomiske konsekvenser inden forårets generelle økonomiske forhandlinger med regeringen, således at de økonomiske konsekvenser for kommunerne bliver fastlagt forud for modtagelsen af flygtningene.

Endelig er det landsforeningens opfattelse, at planlovens almindelige planbestemmelser bør finde anvendelse, såfremt man ønsker at ændre status for asylcentre, etableret efter planlovens § 3 a, til helt eller delvist at kunne fungere som varig beboelse for personer, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 og § 9, stk. 2, nr. 5. De almindelige planbestemmelser bør endvidere finde anvendelse, såfremt nyetablering af centre til dette formål kommer på tale. Landsforeningen finder ikke, at planlovens § 3 a med rimelighed kan udstrækkes til disse situationer, idet et centers funktion som varig beboelse vil medføre en ikke forudsat nærmere tilknytning til lokalområdet - gennem beboernes brug af lokalområdets skoler, daginstitutioner og servicetilbud i øvrigt.

Kopi af dette brev er dags dato fremsendt til boligministeren og miljø- og energiministeren.

Med venlig hilsen

Evan Jensen

/ Peter Gorm Hansen

KOMMUNERNES LANDSFORENING

Den 3. januar 1995

Miljø- og Energiministeriet

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om planlægning

Planlovens § 3 a giver miljø- og energiministeren hjemmel til at fritage etableringen af flygtningelandsbyer og andre asylcentre fra de sædvanlige planprocedurer.

Efter loven skal ministeren fremsætte forslag om revision af denne bestemmelse inden udgangen af folketingsåret 1994-95. Det foreslås nu, at revisionen udskydes til folketingsåret 1996-97.

Miljø- og energiministeriet oplyser, at adgangen til at fritage for tilvejebringelse af lokalplan m.v. pr. 15. november 1994 er blevet benyttet i 66 sager, heraf 18 sager om asylcentre i eksisterende bebyggelse og 48 sager om flygtningelandsbyer, med indkvarteringsmuligheder for i alt 12.764 personer.

I øjeblikket er indrejsetallet faldende, men ministeriet finder, at der fortsat kan være behov for at kunne tilvejebringe plangrundlag for flygtningeindkvarteringscentre ved proceduren efter planlovens § 3 a.

Ud over en udskydelse af revisionen af § 3 a har landsforeningen modtaget et udkast til et forslag til en ny bestemmelse i planloven, hvorefter indkvarteringssteder, som anvendes til indkvartering af personer fra det tidligere Jugoslavien, som har fået opholdstilladelse, fritages fra planlovens bestemmelser om tilvejebringelse af region-, kommune- og lokalplaner samt fra landzonetilladelse.

Denne ændring begrundes med, at det, i takt med at det store antal krigsflygtninge fra det tidligere Jugoslavien får behandlet deres ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, er påkrævet at skabe mulighed for at lade personer fra denne gruppe - der meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens §§ 7 eller 9, stk. 2, nr. 5, og som ikke umiddelbart kan skaffes anden boligindkvartering - forbliver på deres nuværende indkvarteringssteder i en periode, indtil der kan skaffes dem anden varig boligindkvartering. Anvendelsesområdet for fritagelser efter planlovens § 3 a foreslås derfor udvidet til også at omfatte indkvartering af disse personer.

Landsforeningen har noteret sig, at man ønsker at udskyde revisionen af § 3 a. Man vil i den forbindelse pege på, at man generelt er modstander af særordninger, der fratager kommunalbestyrelsen dens planlægningskompetence.

Det er endvidere landsforeningens opfattelse, at planlovens almindelige planbestemmelser bør finde anvendelse, såfremt man ønsker at ændre status for asylcentre, der er etableret efter planlovens § 3 a, således at de helt eller delvist kan fungere som varig beboelse for personer, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 9, stk. 2, nr. 5.

De almindelige planbestemmelser bør endvidere finde anvendelse, såfremt nyetablering af centre til dette formål kommer på tale. Landsforeningen finder ikke, at planlovens § 3 a med rimelighed kan udstrækkes til situationer, hvor asylcentre får en anden funktion. Hvis et centers funktion kommer til at omfatte muligheden for varig beboelse, vil det medføre en tilknytning til lokalområdet - gennem beboernes brug af lokalområdets skoler, daginstitutioner og servicetilbud i øvrigt - som ikke var forudsat ved centrets etablering.

Med venlig hilsen

Evan Jensen

/ Peter Gorm Hansen

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet et spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret skriftligt. Miljø- og energiministeren har endvidere tilsendt udvalget de udtalelser over et udkast til lovforslaget, som ministeren har modtaget. Det stillede spørgsmål og miljø- og energiministerens svar herpå samt en af de tilsendte udtalelser er optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af et flertal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Venstre stemte i sin tid for en midlertidig dispensation fra planloven, fordi Danmark var i en akut situation på grund af et meget stort antal krigsramte, der havde søgt ly i Danmark inden for et meget kort tidsrum.

Disse grunde er slet ikke til stede i dag.

Tværtimod har regeringen i 3 år vidst, at man ville integrere alle de krigsramte, og at dette ville nødvendiggøre boliger. Derudover har regeringen jo gentagne gange forsikret, at der allerede var skaffet plads til 4000 krigsramte.

Der er altså ikke noget pludseligt opstået behov, der kan begrunde, at lokalbefolkningernes indflydelse fortsat skal sættes ud af kraft.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Lovforslaget vil efter Fremskridtspartiets opfattelse betyde, at der forskelsbehandles alt efter, hvem der får gavn af loven. I dette tilfælde ønskes der mulighed for dispensation fra planloven i forbindelse med opførelse af flygtningelandsbyer; men når almindelige borgere søger om dispensation fra loven, behandles de strengt efter lovens bogstav og får som oftest afslag.

Fremskridtspartiet ønsker den restriktive planlov lempet mest muligt, da loven lægger mange hindringer i vejen for en mere naturlig udvikling i vore landområder. Derfor skal loven ikke ændres blot til gavn for en enkelt gruppe, men for alle.

ÆndringsforslagAf et flertal (S, KF, SF, RV og EL), tiltrådt af et mindretal (V og FP)

Til § 1 1) Ordene »indsættes i § 3 a efter stk. 2« ændres til: »ændres i § 3 a, stk. 1, 2. pkt., ordene »kan tidsbegrænses« til: »skal tidsbegrænses, dersom kommunalbestyrelsen fremsætter anmodning herom«, og efter stk. 2 indsættes'.

Bemærkninger

Til nr. 1 Det findes vigtigt, at det klart præciseres, at den fritagelse fra de almindelige planprocedurer, som beskrives i planlovens § 3 a, gøres midlertidig. Herved kan kommunerne administrere med en fast tidsgrænse, og man understreger, at opholdstilladelsen netop er midlertidig.

Det forudsættes, at tidsfristen i det enkelte tilfælde fastsættes, således at investeringen kan udnyttes i et rimeligt antal år, og at Direktoratet for Udlændinge får lejlighed til at fremkomme med sine bemærkninger til den eventuelle tidsfrist, forinden miljø- og energiministeren træffer endelig afgørelse herom.

Det tilføjes, at en tidsbegrænsning fortsat vil kunne fastsættes, selv om kommunalbestyrelsen ikke har fremsat ønske herom.

Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Dorte Bennedsen (S) Inger Bierbaum (S) Peter Christensen (S) Steen Gade (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bent Hindrup Andersen (EL) Lis Greibe (S) Hanne Severinsen (V) Bodil Thrane (V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Vibjerg (V) Niels J. Langkilde (KF) Gitte Seeberg (KF) Jens Jørgensen (KF) Aage Brusgaard (FP) nfmd.

Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 133

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning m.v. (Ændring af reglerne om indkvartering af flygtninge fra det tidligere Jugoslavien)

Nr L 133 1994-95, 1. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19950419